KOMMUNEPLAN 2013 REDEGØRELSE FOR PLANEN. Hovedstadens grønne hjerte KOMMUNEPLAN

Transkript

1 KOMMUNEPLAN 2013 REDEGØRELSE FOR PLANEN Hovedstadens grønne hjerte KOMMUNEPLAN

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 5 Hidtidig planlægning og udvikling 6 Befolkningsudvikling 12 Byudvikling og lokalisering 20 Klimabyen 22 Trafik og mobilitet 27 Vidensbyen 28 Destination i hovedstaden 31 Livskvalitet 49 Den overordnede planlægning 52 3

4 4

5 INDLEDNING Kommuneplanen er kommunalbestyrelsens mål for kommunens udvikling. Kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner og rammer for lokalplanlægning samt nærværende redegørelse. Ifølge planlovens 11e skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse, hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udviklingsplan samt den vedtagne strategi for udviklingen, beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlægslove, de i vandplanen og kommunens vandhandleplaners relevante bestemmelser, kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne, kommuneplanens sammenhæng med den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service og forudsætningerne for kommuneplanens rammer for detailhandel. Frederiksberg Kommunes planstrategi - Frederiksbergstrategien - blev endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen den 10. september Frederiksbergstrategien er bygget op omkring fire temaer, klimabyen for fremtiden, vidensbyen, destination i Hovedstaden og livskvalitet i hverdagen. Denne opbygning går igen i kommuneplanens hovedstruktur og redegørelse, og kommuneplanen er på den måde en konkretisering af de overordnede mål i kommuneplanstrategien. Frederiksbergstrategien er en samlet plan- og bæredygtighedsstrategi. Der er i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet en separat Agenda 21-opfølgning. 5

6 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING Hidtidig planlægning og udvikling Den hidtidige planlægning og udvikling er beskrevet inden for syv kvarterer på Frederiksberg: 1. Det centrale Frederiksberg med bymidten, Frederiksberg Have og Søndermarken 2. Det vestlige Frederiksberg omkring Peter Bangs Vej 3. Det vestlige Frederiksberg omkring Finsensvej 4. Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken 5. Kvarteret omkring svømmehallen og nord for Godthåbsvej 6. Det østlige Frederiksberg mellem Falkoner Allé og Søerne 7. Det østlige Frederiksberg omkring Frederiksberg Allé og Vesterbrogade 1. Det centrale Frederiksberg med bymidten, Frederiksberg Have og Søndermarken Bymidten omkring Frederiksberg og Fasanvej stationer rummer en lang række byfunktioner - herunder funktioner af regional betydning. Det drejer sig om Frederiksberg Centret med et stort udvalg af butikker, Falkoner Centeret, CBS og Retten på Frederiksberg. Endvidere rummer bymidten Rådhuset, Frederiksberg Gymnasium, Hovedbiblioteket, Falkonerbiografen samt caféer og restauranter foruden familie- og kollegieboliger. Der er opført en ny tilbygning til Retten i tilknytning til de omkringliggende fredede bygninger og anlæg. Inden for de kommende år sker der en større udvidelse og ombygning af Frederiksberg Centret. Frederiksberg Station vil i de kommende år blive udbygget som krydsningsstation i forbindelse med anlæg af Cityringen. Der etableres en ny stationsforplads i Holger Tornøes Passage. Forpladsen foran Frederiksberg Centret vil desuden blive ombygget til en mere publikumsvenlig markedsplads med boder, overdækninger mv. Den Grønne Sti den regionale cykel- og gangsti gennem Københavns og Frederiksberg kommuner forløber mellem Nordre Fasanvej og Falkoner Allé ved Frederiksberg station. Foruden Bymidten omfatter den nordlige del af kvarteret både ældre og nyere etageboligområder, et mindre villaområde samt Porcelænshaven, der er blevet omdannet til et attraktivt, blandet byområde med boliger og funktioner for CBS. Ved Virginiavej er opført en større integreret børneinstitution i sammenhæng med det omliggende villaområde. Frederiksbergs ældste bebyggelse - hovedsageligt fra 1800-tallet - ligger langs Allégade. Allégade er en del af Frederiksbergs kulturstrøg. Vestsiden af Allégade og Pile Allé er præget af det grønne Allégadeanlæg, Lorry, Frederiksberg Rundel, Storm P. Museet og De små haver. Den sydlige del af kvarteret rummer Frederiksberg Have og Søndermarken samt boligbebyggelsen ved Søndre Fasanvej - Bag Søndermarken. I forbindelse med projekt Liv og lys er anlagt en belyst intelligent løberute i Søndermarken. Der opføres en ny bebyggelse til idræts- og fritidsformål Ved Søndermarken. De to parker udgør sammen med Frederiksberg Slot og Zoologisk Have udflugts- og turistmål. Frederiksberg Kommune vil gerne undersøge mulighederne for at skabe et mere sammenhængende parkområde omkring Frederiksberg Slot. 2. Det vestlige Frederiksberg syd for Peter Bangs Vej Kvarteret syd for Peter Bangs Vej er karakteriseret ved at være et af de mest åbne og grønne i kommunen med store villaområ- 6

7 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING der, Solbjerg Parkkirkegård og Søndermark Kirkegård på hver side af Roskildevej samt de store idrætsarealer ved K.B. Hallen og Jens Jessens Vej. Sydsiden af Peter Bangs Vej er karakteriseret af boligejendomme fra 1930 erne. Ved Diakonissestiftelsen ligger Klammergården - en punkthusbebyggelse fra 1990 erne. Der er planer om større modernisering, ombygning og tilbygning til Diakonissestiftelsen i sammenhæng med det omliggende kvarter. Den vestligste del af Roskildevej er på nordsiden karakteriseret af en række større boligejendomme fra 1950 erne, der ligger trukket tilbage fra vejen. Plejehjemmet Kredsens Hus ved Troels-Lunds Vej er under ombygning og renovering. Der opføres en større ny bebyggelse ved Frederiksvej til børneinstitutionen Smørblomsten. Desuden skal K.B. Hallen genopføres efter en større brand. Syd herfor ligger tæt-lave boligbebyggelser i form af række- og terassehuse samt Domus Vista på 30 etager med den store åbne Nordens Plads mod Roskildevej. Centeret i Domus Vista er præget af mange tomme butikker og er bygningsmæssigt og funktionelt forsømt, og Nordens Plads er præget af et halvtomt parkeringsareal. Området er udpeget som et byudviklingsområde, og der er planlagt renovering og udvidelse af Domus Vista Centret, etablering af borgercenter og opførelse af nye boliger samt anlæg af nye opholdsarealer til kvarteret. I det sydvestlige hjørne af kommunen er planlagt en større renovering og tilbygning til plejeboligerne i Akaciegården. Roskildevej øst for Dalgas Boulevard er præget af højhusene ved Borgmester Fischers Vej og 6-7 etages punkthuse ved Søndermark Kirkegård. Vest for Solbjerg Parkkirkegård er på Roskildevej opført en 6-etages punkthusbebyggelse. Ved Borgmester Fischers Vej planlægges en ny bebyggelse med plejeboliger. Områdefornyelsen i Søndermarkskvarteret, som omfatter Domus Vista og bebyggelserne omkring Nordens Plads og Borgmester Fischers Vej, har fokus på en øget boligsocial indsats, forbedring af udearealer samt en helhedsplan for Nordens Plads. Områdefornyelsen har blandt andet resulteret i åbning af Kvarterhuset Søndermarken på Roskildevej 63 til fælles aktiviteter for beboerne i området. Parallelt med områdefornyelsen arbejder Frederiksberg forenede Boligselskaber, der har afdelingerne Søndermarken, Skolevænget og Tartuhus i området, med en boligsocial helhedsplan. På hjørnet af Roskildevej og Borgmester Fischers Vej opføres en større bebyggelse til plejeboliger mv. Den Grønne Sti er anlagt på strækningen mellem Peter Bangs Vej og kommunegrænsen. Der pågår overvejelser om en forlægning af stien syd for Roskildevej. I bydelen ligger S-togstationerne KB-Hallen station og Ålholm station. 3. Det vestlige Frederiksberg omkring Finsensvej Inden for de senere år er der sket en væsentlig byudvikling og omdannelse af området ved Flintholm Station - syd for Metroen - til et attraktivt blandet byområde. Der er opført flere nye etageboligbebyggelser, plejeboliger og større kontor- og servicebygninger. I den kommende tid vil der blive opført et nyt, større kultur- og bevægelseshus med en bypark, butikker og serviceerhverv samt pladsdannelser. Der gennemføres helhedsorienteret byfornyelse og områdefornyelse i bebyggelserne Finsens Have og Flintholm Allé Vest med fokus på 7

8 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING forbedring af trafikforhold, byrum og friarealer foruden sociale og kulturelle forbedringer. Bebyggelsen i den østlige del af kvarteret består hovedsageligt af etagebebyggelse overvejende i form af store boligkarréer mellem Metroen - Finsensvej - Peter Bangs Vej. Omdannelse af Nimbusparken fra erhverv til boliger og serviceerhverv er under afslutning. På hjørnet af Finsensvej og Lindevangs Allé opføres en større bebyggelse til boliger med dagligvarebutik i stueetagen. Nord for Finsensvej ligger Solbjerg Have, en tæt-lav boligbebyggelse fra Kvarterets vestlige del rummer villaområder ved Gustav Johannsens Vej og C. N. Petersens Vej samt villaområdet Ved Grænsen. I den sydvestlige del af kvarteret ligger Den Sønderjyske By fra 1925 og bag denne Herman Bangs Have opført i Ved Grænsen, Den Sønderjyske By og Lindevandskvarteret er karakteristiske, homogene bebyggelser, der er udpeget som kulturmiljøer. De vigtigste grønne områder i kvarteret er Lindevangsparken, der rummer kommunens største legeplads, og Frederiksberg Kommunes Idrætspark ved Sønderjyllands Allé. På banearealet mod vest ligger en række kolonihaveforeninger. Den Grønne Sti løber gennem kvarteret fra krydset Nordre Fasanvej - Finsensvej til Peter Bangs Vej. Metroen har stationer ved Lindevang og Flintholm, hvor også Ringbanen og Frederikssundbanen krydser. I Flintholm-området er etableret en fodgængerbro over Metroen. 4. Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken Kvarteret rummer nogle af Frederiksbergs største villaområder, mens der langs de større veje Nordre Fasanvej, Godthåbsvej og Borups Allé overvejende ligger etagebebyggelse. Omkring Femte Juni Plads og Tesdorpfsvej ligger villaerne i et kuperet terræn, der falder mod Grøndalsengen, hvilket giver bebyggelsen en særlig landskabelig karakter. Villaområdet på Fuglebakken rummer - foruden villaer - rækkehuse, dobbelthuse og enkelte etageboliger. Syd for villakvarteret ligger rækkehusene på Fuglebakken, der er opført som en samlet bebyggelse i Bebyggelsen er opført i fire enklaver, symmetrisk udformet omkring Drosselvej. Langs Godthåbsvej afsluttes bebyggelsen af etageboligbebyggelse, som i stueetagen rummer butikker og serviceerhverv. Endvidere rummer kvarteret en række samlede bebyggelser. Ringparken ved C.F. Richs Vej består af fem let krumme tre-etages boligblokke med oplevelsesrige rum mellem bygningerne. Bebyggelsen er fredet. Et tidligere erhvervsområde mellem Bernard Bangs Allé og Grøndalen er under omdannelse til sociale og idrætslige formål - i sammenhæng med kultur- og bevægelseshuset syd for Metroen. I Dalgas Have, som er opført i slutningen af 1980 erne, udgør de 16 punkthuse og de to store buede boligbebyggelser sammen med bygningen, hvor en del af CBS i dag har til huse, et sammenhængende miljø. Ved Borups Allé ligger endnu et boligbyggeri - Borups Have - opført i Frederiksberg Hospital ligger i et sammenhængende grønt og åbent område mellem Godthåbsvej og Nyelandsvej. Frederiksberg Hospital består af mange forskellige bygninger opført fra begyndelsen af 8

9 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING 1900-tallet og frem til 1970 erne. Region Hovedstaden har vedtaget, at Frederiksberg Hospital skal nedlægges, og størstedelen af hospitalsfunktionerne skal placeres på Bispebjerg Hospital. Udflytningen forventes gennemført i Der er ikke truffet beslutning om hospitalsområdets fremtid. Frederiksberg Forsynings aktiviteter er samlet i et område ved Stæhr Johansens Vej. Kedelhallen er renoveret og omdannet til kultur-, forenings- og selskabslokaler. Femte Juni Plads og Grøndalen er kvarterets største grønne områder. Femte Juni Plads skærer sig som et grønt vejforløb gennem villaområdet. Ned mod Grøndalsengen udvider pladsen sig og får karakter af et egentligt grønt anlæg. Grøndalen et tidligere jernbaneareal er anlagt som et grøn rekreativ område til leg, bevægelse og idræt. Begge områder er fredede. Femte Juni Plads og Tesdorpfsvej-Dalgas Boulevard er et sammenhængende grønt vejforløb, som giver karakter og identitet til kvarterets sydlige del. Tesdorpfsvej er anlagt med en bred beplantet midterrabat. Den nordøstlige del af kvarteret indgår i byudviklingsområdet ved Bispeengbuen og områdefornyelsen ved Nordre Fasanvej. Mellem Borups Allé og Hillerødgade er anlagt en ny genbrugsplads i samarbejde med Københavns Kommune. 5. Kvarteret omkring svømmehallen og nord for Godthåbsvej Den sydlige del af kvarteret udgøres af Svømmehalskvarteret, der er Frederiksbergs tættest bebyggede område og samtidig kommunens store byfornyelsesområde. Svømmehalskvarteret rummer homogene karrébebyggelser overvejende opført i slutningen af og begyndelsen af 1900-tallet. Den fortsatte byfornyelsesindsats har fokus på facaderenovering, forbedring af boligstandarden og friarealer, samt sikring af de bevaringsværdige bygninger. Svømmehalskvarteret er omfattet af en bevarende lokalplan. Aksel Møllers Have, Langelands Plads og idrætsalægget ved Nandrupsvej er kvarterets nærrekreative områder. På pladsen ud mod Godthåbsvej ligger Metronomen, der fungerer som foredrags- og udstillingshus. Der vil i forbindelse med etablering af Cityringens station ved Aksel Møller Have bliver etableret en ny stationsforplads ved Godthåbsvej og Metronomen. Syd for Aksel Møllers Have ligger Frederiksberg Svømmehal. I den vestlige del af Svømmehalskvarteret er områdefornyelsen under afslutning. Områdefornyelsen har fokus på renovering af områdets veje, gennemførelse af miljøprojekter samt fornyelse af byrummene Langelands Plads og den sydlige del af Aksel Møllers Have med nye aktivitets- og opholdsmuligheder. Også den nordlige del af kvarteret rummer en del ældre karrébebyggelse foruden blandede bebyggelsesformer af nyere og ældre dato. Herudover ligger ved Nordre Fasanvej boligområdet Stjernen og omkring Kong Georgs Vej et blandet villa- og erhvervsområde. Endvidere ligger der spredt i området en del mindre erhvervsvirksomheder. Den nordligste del af kvarteret indgår i byudviklingsområdet ved Bispeengbuen. Kvarteret nord for Godthåbs Allé der bl.a. mangler større grønne og rekreative opholdsmuligheder - indgår i områdefornyelsen ved Nordre Fasanvej. 9

10 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING 6. Det østlige Frederiksberg mellem Falkoner Allé og Søerne Kvarterets bebyggelse er karakteriseret ved at være meget sammensat og fra forskellige tidsperioder. Ned mod Sankt Jørgens Sø ligger både store ældre villaer og flere punkthusbebyggelser - de to nyeste omkring Søfrontparken. Langs Vodroffsvej ligger tæt bebyggelse fra begyndelsen af 1900-tallet blandet med flere nyere bebyggelser opført på tidligere industrigrunde. Langs H.C. Ørsteds Vej ligger etageboligejendomme, mens bebyggelsen øst for H.C. Ørsteds Vej fremtræder mere blandet med villaer, etageboligbebyggelse og erhvervsejendomme. Bebyggelsen langs Gammel Kongevej er meget varieret i højde, volumen, arkitektonisk udtryk og alder. Mange af bygningerne er rigt detaljerede, og flere hjørner er markerede med tårne og karnapper. Hostrups Have er en sammenhængende etageboligbebyggelse fra midten af 1930 erne, der omslutter et stort indre haverum. KU Frederiksberg-campusområde (tidligere Landbohøjskolen) langs vestsiden af Bülowsvej mv. sætter med sine bygninger og med sine grønne områder og anlæg sit præg på kvarteret. Flere af de ældre, karakteristiske bygninger samt haveanlægget er fredede. Haven er kvarterets største rekreative område. I de kommende år opføres større, markant nybyggeri til undervisning og forskning langs Bülowsvej mellem Rolighedsvej og Thorvaldsensvej. Til Skolen ved Bülowsvej er opført en større tilbygning langs nordsiden af Thorvaldsensvej. Kvarterets afgrænsning mod nord og øst danner samtidig grænse mellem Frederiksberg og Københavns Kommuner. Markante bygninger udgør flere steder en slags indgange til Frederiksberg. Ved Rosenørns Allé markerer Forum og Radiohuset på hver sin side af vejen en af indgangene, mens tårnene på bebyggelsen ved Danas Plads udgør en anden. Der er overvejelser om at opføre en større bebyggelse oven på Forum Station. Ved Gammel Kongevej ligger mod øst Codanhus som et landmark ved indgangen til Frederiksberg og mod vest markerer rådhustårnet sig i gadebilledet. Ved Sankt Jørgens Sø ligger Søfrontparken med vandtrappe ned mod søen. Danas Plads fremstår som et grønt byrum med to mindre græsklædte og rigt beplantede pladser. Den Grønne Sti løber gennem kvarteret fra stibroen over Ågade, på det tidligere baneareal og langs KU Frederiksberg-campusområde til Falkoner Allé. 7. Det østlige Frederiksberg omkring Frederiksberg Allé og Vesterbrogade Kvarteret rummer primært ældre villa- og etagebebyggelse. Den tætte etagebebyggelse er især koncentreret omkring kvarterets store veje - Gammel Kongevej, Frederiksberg Allé og Vesterbrogade. Mellem de store veje er bebyggelsen mere åben med villabebyggelse og fritliggende ejendomme i grønne omgivelser. Der er langs flere af de mindre veje anlagt forhaver, ligesom der mange steder mellem de 4-5 etagers ejendomme er kig til gårdrum og baghaver, hvilket er med til at forstærke kvarterets grønne præg. Frederiksberg Allé løber gennem kvarteret som en grøn linje, der ender i Frederiksberg Have. Frederiksberg Allé viser på fornemme- 10

11 HIDTIDIG PLANLÆGNING OG UDVIKLING ste vis det klassiske Frederiksberg og indgår med teatre og caféer som en væsentlig del af kommunens kulturstrøg. Den grønne promenade har brede fortove og to dobbelte rækker klippede lindetræer. Alléen indgår i en flot sammenhæng med Frederiksberg Slot og Have og er en af hovedstadens smukkeste alleér, fremhævet af de to pladsdannelser - Frederiksberg Runddel og Sankt Thomas Plads. Sankt Thomas Plads danner en smuk indgang til Frederiksberg fra Vesterbrogade og markerer samtidig begyndelsen på Frederiksberg Allé. I det hele taget har kvarteret et grønt præg som - trods den tætte bebyggelse - er karakteristisk for Frederiksbergs ældste områder. Rosenhaven ved Allégade samt anlægget mellem Nyvej og Mynstersvej kaldet Pariserhaven - er sammen med Frederiksberg Kirkegård kvarterets grønne områder. Området omkring Rahbeks Allé fremstår med karakteristiske grønne forhaver. Bakkehuset og de omkringliggende villaer udgør en væsentlig del af Frederiksbergs historie og identitet. Rahbeks Allé og bebyggelsen syd herfor renoveres med genskabelse af allébeplantning og mulighed for etablering af nye institutioner og boliger i sammenhæng med Carlsberg-området og kvarteret i øvrigt. Der vil i forbindelse med Cityringen blive etableret en underjordisk metrostation med forplads ved Frederiksberg Allé/Platanvej. Der vil være mulighed for at opføre en ny bebyggelse oven på stationen med stationsadgang i stueetagen. 11

12 BEFOLKNINGSUDVIKLING BEFOLNINGSTILVÆKST Frederiksberg Kommune har oplevet en tilvækst i befolkningen. Det er sket som et led i en overordnet udviklingstendens, hvor storbyen tiltrækker men også fastholder de børnefamilier, der tidligere flyttede ud af byen. Befolkningen udgjorde januar 2012 ca Der er på Frederiksberg især sket en fremgang indenfor småbørnsfamilier og unge. Der er både sket en stigning i antallet af fødsler, men det er især et stort flytteoverskud, der har givet en befolkningsvækst. Væksten er ikke sket som følge af byggeri af nye boliger, men fra en øget udnyttelse af den eksisterende boligmasse, især siden Boligmassen er kendetegnet med en altoverskyggende andel etageboliger, overvejende fra før Der er, sammenlignet med andre kommuner, mange store lejligheder. Det er også lejlighederne som boligform, der ser ud til at have modtaget meget af væksten. Her kan særligt peges på de store lejligheder, der nu rummer en større andel af befolkningen, end for syv år siden. Der kan dog stadig peges på en andel større boliger der bebos af en til to beboere, herunder også en del ældre - en andel der ikke er faldet i perioden. Boligstrukturen er nærmere beskrevet i afsnittet Boliger under Livskvalitet Frederiksberg ligger højt og udvikler sig stadigt positivt, når der ses på socioøkonomiske forhold som uddannelse og indkomst. Samtidig er der sket en ændring i husstandstyperne, hvor flere par og enlige med børn er kommet til. En anden central gruppe i Frederiksbergs udvikling er de unge, som Frederiksberg udøver en stor tiltrækning på. En del flytter i kollegier og lignende, men ellers flytter de overordnet i de samme boligtyper som resten af befolkningen - omend lidt mindre boliger. Bor man på Frederiksberg som ung - 22 årig - er to- og tre-værelseslejligheder den typiske bolig. Ikke mange bor alene, særligt ikke udenfor kollegier og etværelseslejligheder. Frederiksberg er karakteriseret ved en meget høj andel af personer i aldersgruppen år, hvor især de årige udgør en stor andel. Det gælder ikke bare i forhold til den samlede aldersfordeling, men i endnu højere grad når der sammenlignes med resten af landet og med de omkringliggende kommuner. Omvendt har Frederiksberg en lavere andel af børn og unge (dog undtaget de 0-2 årige) samt årige. Aldersfordelingen på Frederiksberg er meget sammenfaldende med Københavns. Forskellene består af færre i aldersgruppen år og flere 55+ årige. Siden 2006 er aldersfordelingen forskudt, og som det fremgår af grafen nedenfor, er der nogle aldersgrupper, der udgør en større del af befolkningen nu for eksempel de årige og de årige. En del af denne udvikling kan forklares med størrelsesforholdet mellem de forskellige årgange, som er tydelig omkring de årige, der også udgjorde en stor andel i 2006, men blot var 6 år yngre. Hvis aldersfordelingen i stedet holdes op mod den landsdækkende aldersfordeling i henholdsvis 2006 og 2012, fremgår det at Frederiksberg i forhold til resten af landet især har fået en større andel af 0-4 årige, årige og årige. For alle aldersgrupper under 50 år har kommunen enten samme eller større andel. For de fleste årgange over 50 år, har Frederiksberg fået en mindre andel i forhold til resten af landet. Sat i forhold til den overordnede befolkningsudvikling antyder tallene, at Frederiksberg især er gået frem i forhold til småbørnsfamili- 12

13 BEFOLKNINGSUDVIKLING Udvikling i indbyggertal for forskellige aldersgrupper 40% 30% Frederiksberg Hele landet 20% 10% 0% 10% 0 5 år 6 17 år år år år år 75+ år 20% Vækstrater for forskellige aldersgrupper Relativ aldersfordeling

14 BEFOLKNINGSUDVIKLING Andel af befolkningen 0-19 årige årige årige 65+ årige Hele landet 24 % 25 % 34 % 17 % Region Hovedstaden 23 % 29 % 32 % 16 % Frederiksberg 19 % 37 % 28 % 16 % København 19 % 43 % 27 % 10 % Omkringliggende kommuner 24 % 23 % 34 % 18 % 3,0% ,0% 1,0% 0,0% Relativ aldersfordeling 2006 og 2012 er og unge. Figuren nedenfor viser forholdet mellem tilflytning til nybyggeri, og vækst i den eksisterende boligmasse. Grundet de tilgængelige data er tallene ikke helt sammenlignelige, da vækst i eksisterende boliger indbefatter hele forskellen fra starten til slutningen af året, men tilflytning til nye boliger kun registrerer den første tilflytning til en ny bolig, og altså ikke eventuelle senere tilflytninger, fødsler og lignende, der måtte øge (eller mindske) antallet af personer i de nye boliger. Alligevel vurderes tallene at give et billede af størrelsesforholdene. Som det ses, var befolkningsudviklingen i den eksisterende boligmasse i lille eller endog negativ. Fra 2007 og frem var der derimod stor vækst i den eksisterende boligmasse, mens nybyggeriets betydning har været lille, særligt de seneste år. 14

15 BEFOLKNINGSUDVIKLING Tilflytning til nye boliger kontra befolkningsudvikling i den eksisterende boligmasse 15

16 BEFOLKNINGSUDVIKLING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningsudviklingen er siden sidste kommuneplan 2010 steget ca. 5,4 % og udgjorde i januar 2012 ca personer. Nedenstående tabel viser den forventede befolkningsprognose frem til år Befolkningstallet forventes frem til år 2024 at stige til ca personer, svarende til en stigning på 11,5 %. Til sammenligning forventes befolkningstilvæksten på landsplan at ligge omkring 4 %. Den hidtidige vækst i indbyggertal skyldes nettotilflytning til kommunen samt et fødselsoverskud. Kolonne år år år år år år år år år I alt Forventet befolkningsprognose i planperioden frem til år 2024 Samlet indbyggertal År Total Forventet befolkningsprognose i planperioden frem til år 2024 I prognoseperioden frem til år 2024 forventes antallet af børn (både 0-2 år og 3-5 år) at stige med igennem hele perioden. Også antallet af skolebørn (6-16 år) forventes at stige. Antallet af unge (17-24 år) forventes at falde marginalt. Aldersgrupperne år, år, år og forventes også at stige gennem planperioden. Antallet af ældre over 85 forventes som den eneste befolkningsgruppe at falde igennem planperioden. Nedenstående grafer viser befolkningsudviklingen for de enkelte befolkningsgrupper. 16

17 BEFOLKNINGSUDVIKLING Indbyggertal 0 2 årige År 0 2 årige Forventet befolkningsprognose for 0-2 årige i planperioden frem til år 2024 Indbyggertal 3 5 årige År 3 5 årige Forventet befolkningsprognose for 3-5 årige i planperioden frem til år 2024 Indbyggertal 6 16 årige årige 0 År Forventet befolkningsprognose for 6-16 årige i planperioden frem til år

18 BEFOLKNINGSUDVIKLING Indbyggertal årige årige År Forventet befolkningsprognose for årige i planperioden frem til år 2024 Indbyggertal årige årige År årige Forventet befolkningsprognose for årige i planperioden frem til år 2024 Indbyggertal 40 59årige År årige Forventet befolkningsprognose for årige i planperioden frem til år

19 BEFOLKNINGSUDVIKLING Indbyggertal årige År årige Forventet befolkningsprognose for årige i planperioden frem til år Indbyggertal årige År årige Forventet befolkningsprognose for årige i planperioden frem til år Indbyggertal 85 årige År 85 årige Forventet befolkningsprognose for 85- årige i planperioden frem til år

20 BYUDVIKLING OG LOKALISERING BYUDVIKLING OG LOKALISERING Frederiksberg er i dag fuldt udbygget med meget få ledige arealer, og det giver store udfordringer i forhold til en fortsat udvikling af byen. Den byudvikling der skal ske, må foregå ved omdannelser, der udnytter de eksisterende arealer endnu bedre til bymæssige funktioner, og sikrer at de investeringer, der foretages, skaber merværdi for byen som helhed. I mange år har den fysiske planlægning på Frederiksberg baseret sig på to strukturer: en tæt karréstruktur med etageboliger og servicefunktioner langs trafikvejene og en villa- og rækkehusstruktur, der (som boligbebyggelse) fortrinsvist findes i den vestlige del af kommunen. Men i forbindelse med udbygningen af 1. etape af metroen og S-togs-ringbanen, kunne der udpeges en række nye stationsnære områder: Bymidten, Flintholm-området, området omkring Nimbusparken og Porcelænsgrunden og det muliggjorde, ud fra stationsnærheds princippet, en omdannelse af områderne til nye attraktive bymiljøer. Denne omdannelse er nu delvis sket, men med etablering af Cityringen bliver en endnu større del af Frederiksberg stationsnær, og den positive byudvikling kan fortsættes omkring Cityringens stationer. Ingen anden kommune har så høj en andel af stationsnære arealer som Frederiksberg. Stationsnærheden kan udnyttes til at udvikle de eksisterende, centrale byområder med nye byfunktioner, der kan skabe et mere varieret byliv med kulturtilbud, butikker, kontor- og serviceerhverv. Det vil ske primært inden for den nuværende bebyggelsesstruktur og med begrænset nybyggeri. I de stationsnære dele af kommunen, hvor der er mulighed for nybyggeri og omdannelse i større skala, og hvor der samtidig er behov nye byfunktioner og for at forbedre områdernes funktionelle og oplevelsesmæssige kvaliteter, kan potentialet udnyttes til en byudvikling med højere og tættere bebyggelse. Byudviklingen på Frederiksberg kan på den måde ske som en dynamisk og differentieret udvikling indenfor de eksisterende fysiske rammer. De fire større områder der er udpeget i Kommuneplan 2013 er: Flintholm, Nordens Plads, området omkring Bispeengbuen og Diakonissestiftelsen. Områderne udlægges til byudviklingsområder med mulighed for en mere intensiv udnyttelse med høj og tæt bebyggelse. Desuden vil området i bymidten omkring Fasanvej Station kunne udvikles, campusområderne omkring CBS og KU Frederiksberg Campus kan udvikles yderligere, omkring Forum Station er der muligheder for omdannelse og ny bebyggelse, ligesom der over den nye station til Cityringen på Frederiksberg Allé vil kunne bygges nyt. Derudover kan der, med udgangspunkt i en helhedsplan ske en omdannelse omkring Rahbeks Allé, og der kan igangsættes et udviklingsprojekt for Frederiksberg Bakke, der skal styrkes som rekreativt område. På længere sigt vil der kunne igangsættes en proces for omdannelse af Frederiksberg Hospital til nye funktioner. Byudviklingsområderne er nærmere beskrevet i hovedstrukturen. Der vil fortsat ske en udvikling af den kollektive trafik i hovedstadsområdet, fx i form af en yderligere udbygning af metronettet, der kan betyde mere metro på Frederiksberg. Byudvikling kan ske indenfor de rammer for anvendelse, bebyggelsesprocenter og etagehøjder der er fastlagt i Kommuneplanens rammebestemmelser. I de nævnte byudviklingsområder åbnes der mulighed for, at ændre kommuneplanrammerne til at kunne rumme bebyggelse med en større bygningshøjde og bebyggelsesprocent 20

21 BYUDVIKLING OG LOKALISERING end angivet. Det skal hvert tilfælde bero på et kommuneplantillæg med en konkret vurdering af helhedsvirkninger i forhold til de arkitektoniske og byrumsmæssige forhold, og hvilke kvaliteter projekter i øvrigt tilfører området og byen. Rækkefølgeplan Byudviklingen forventes at ske i følgende rækkefølge: 1. Nordens Plads 2. Flintholm 3. Bispeengbuen 4. Diakonissestiftelsen Kommuneplanens Hovedstruktur indeholder en række byudviklingskort, der beskriver planerne for de enkelte områder. Som udgangspunkt skal der udarbejdes helhedsplaner for de enkelte områder, før udviklingen kan sættes i gang. 21

22 Permanent vandspejl KLIMABYEN Frederiksberg Kommune har udarbejdet en samlet kommuneplanstrategi og strategi for bæredygtig udvikling, der beskriver bæredygtighed som det grundlæggende fundament for byudviklingen på Frederiksberg. Der arbejdes med bæredygtighed i den brede forståelse som omfatter social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. De centrale målsætninger omkring bæredygtig udvikling fra Frederiksbergstrategien er indarbejdet i Kommuneplan KLIMA OG ENERGI Frederiksberg Kommune har en overordnet målsætning om at reducere CO 2 udledning, hvorfor Frederiksberg arbejder aktivt på at gennemføre planlægning og projekter, som vil nedsætte CO 2 udledningen. Det omfatter bl.a. projekter om transportmidler og transportvaner, energirenovering af bygninger, opvarmningsmetoder samt vedvarende energi. I 2012 er der udarbejdet en klimatilpasningsplan, som indeholder mål og handlinger for kommunens indsats over de kommende år. Indsatsen skal gøre byen mere robust overfor fremtidens klimaændringer, både i forhold til at minimere risikoen for skader ved skybrud og i forhold til at indrette byen til en optimal håndtering af mere nedbør og varmere vejr. Frederiksberg Kommune samarbejder tæt med Københavns Kommune om at konkretisere planerne for skybrudshåndtering, dels ved at arbejde med fælles målsætninger og dels ved at planlægge implementeringen af den overordnede skybruds-infrastruktur sammen. Kommuneplanen arbejder videre med klimaindsatsen ved at opstille retningslinjer for skybrudsveje, som kan lede større mængder overflade vand væk. Endvidere opstilles der rammer for at arbejde for at fremme genbrug af regnvand ved etablering af beplantede grønne tage eller ved nedsivning af regnvand på forskellige måder. Signaturforklaring Baggrund Kommunegrænse Scenarie 2112, CDS 100 års regn, klimafaktor 1,4 0,03-0,2 0,2-0,4 0,4-0,6 0,6-0,8 > 0, ,000 Meter FREDERIKSBERG KOMMUNE Kortlægning af oversvømmelser Oversvømmelseskort Sagsnummer: Scenarie CDS 100 år, klimafaktor 1,4 Målforhold: Havvandstand 0,94 m (DVR90) 1:6500 Konst./tegn. Kontrol Godkendt HENT CNN CNN Dato Kortbilag nr Oversvømmelseskort ved en 100 års regnhændelse i år 2112, hvis der ikke foretages klimatilpasning på Frederiksberg 22

23 Permanent vandspejl KLIMABYEN Signaturforklaring Scenarie 2112 Potentiel årlig skadesomkostning ved oversvømmelse fra terræn (DKK) > Baggrund Kommunegrænse ,000 Meter FREDERIKSBERG KOMMUNE Risikokort Scenarie 2112 Sagsnummer: Målforhold: 1:6500 Konst./tegn. Kontrol HENT Dato Kortbilag nr Årlige samfundsøkonomiske omkostninger til oversvømmelser i år 2112, hvis der ikke foretages klimatilpasning på Frederiksberg Godkendt I kommunens spildevandsplan arbejdes der ligeledes med lokalafledning af regnvand (LAR) samt maksimale afløbskoefficient og indsatser til vurdering af mulighederne for at separere kloakeringen. Kommuneplan 2013 viderefører målsætningen fra Kommuneplan 2010 om, at alt nybyggeri skal opføres som lavenergibebyggelse. Kommunen vil ligeledes ved større kommunale renoveringer som udgangspunkt anvende en standard svarende til lavenergibebyggelse. MILJØBESKYTTELSE Rent grundvand Størstedelen af Frederiksberg Kommune er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og den resterende del af kommunen er udpeget som et område med drikkevandsinteresser. Hele Frederiksberg Kommune ligger i indvindsoplandet til Frederiksberg Vand A/S, der årligt indvinder ca. 2,5 mio. m 3 grundvand til drikkevand under Frederiksberg og en del af Københavns Kommune. Dette betyder, at der i indvindingsoplandet skal udføres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. I forbindelse med vedtagelse af de statslige vandplaner, erstattes retningslinjerne på vandområdet fra Regionsplan 2005 med vandplanernes retningslinjer. I Statens vandplaner er der opstillet følgende generelle retningslinjer (retningslinje 40 og 41) i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande for almene vandforsyninger: Retningslinje 40: Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for fourening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til såvel udnyttede som uudnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandsinteresser samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger med 23

24 KLIMABYEN krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Retningslinje 41: Områder med særlige drikkvandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og byudvikling ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Frederiksberg Kommune vil i kommunens vandhandleplan opstille yderligere retningslinjer for grundvandsbeskyttelse. I den forbindelse er der blandt andet udpeget særligt følsomme områder indenfor hvilke der, som udgangspunkt, er større restriktioner på, hvilke grundvandspåvirkende aktiviteter kommunen giver tilladelse til. Kort der viser disse områder kan ses i kommuneplanens retningslinjer, hvor kort over kommunens udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser, 300 meter beskyttelseszoner ved Frederiksberg Vandværks indvindingsboringer og områder med frit grundvandsspejl fremgår. Frederiksberg Kommune er fuldt udbygget, hvorfor der ikke forekommer udlæg af nye arealer til byudvikling, men derimod udpeges der i kommuneplanen områder til byomdannelse (ændret anvendelse). Da hele kommunen ligger i et OSD-område eller indvindingsopland til almenforsyning uden for OSD-områder, findes der på Frederiksberg ikke alternative placeringer for byomdannelse uden for OSD-områder eller indvindsopland til almen vandforsyning uden for OSD-områder. Det betyder, at det for hele kommunen gælder, at arealanvendelsen ikke kan ændres, hvis ændringen indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. I nedenstående tabel er områder med mulighed for byomdannelse, beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindsopland til almen vandforsyning udenfor dette, beskrevet og vurderet i forhold til grundvandsressourcen: 24

25 KLIMABYEN Område Udlagt anvendelse Ændringer markeret med kursiv Grundvandsbeskyttelse 1) Dæklag (ler) 2) Afstand til drikkevandsboring* 3) Frit grundvandsspejl ** Drikkevandsintersser OD*** ODS**** Risikovurdering - grundvand Bispeengbuen Områder med blandede byfunktioner (C) Detailhandel i specificerede områder 1) 3-10 m dæklag 2) 2 km 3)delvist frit vandspejl OD Ingen væsentlig risiko ved ændret anvendelse. Dog skal retningslinjer for grundvandsbeskyttelse i områder med frit grundvandsspejl iagttages, jf. retningslinjerne. Flintholm Blandede byfunktioner (C) Ingen 1) ca. 10 m dæklag 2) 1 km 3) delvist frit vandspejl OSD Ingen ændring. KB-hallen Idræt (R) Idræt/bevægelse, kultur, café, restaurant og kontor 1) m dæklag 2) 1,8 km 3) ikke frit vandspejl SOD Ingen væsentlig risiko ved ændret anvendelse. Diakonissestiftelsen Offentlige formål (O) Områder med blandede byfunktioner (C) og detailhandel, bolig, café, restaurant, kontor/service, idræt/ bevægelse 1) m dæklag 2) 450 m 3) frit vandspejl OSD Ingen væsentlig risiko ved ændret anvendelse. Dog skal retningslinjer for grundvandsbeskyttelse i områder med frit grundvandsspejl iagttages, jf. retningslinjerne. CBS Blandede byfunktioner (C) Ingen 1) m dæklag 2) indenfor 300 m zone 3) frit vandspejl OSD Ingen ændring. KU Frederiksberg Campus Offentlige formål (O) Ingen 1) m dæklag 2) 550 m 3) ikke frit vandspejl OD Ingen ændring. Forum Blandede byfunktioner (C) Ingen 1) 5-10 m dæklag 2) 1,8 km 3) ikke frit vandspejl OD Ingen ændring. Nordens Plads Blandede byfunktioner (C) Ingen 1) 5-20 m dæklag 2) 2 km 3) ikke frit vandspejl OD Ingen ændring. Frederiksberg Bakke Rekreativt formål (R) Ingen 1) m dæklag 2) 1,2 km 3) delvist frit vandspejl OSD Ingen ændring. Rahbeks Allé Offentlige formål (O) Erhvervsområde (E) med kontor og service og Boligområde (B) 1) m dæklag 2) 1,5 km 3) ikke frit vandspejl OSD Ingen væsentlig risiko ved ændret anvendelse. * Afstand til boring med indvinding af grundvand til drikkevandsproduktion ** Områder med frit grundvandsspejl. Frit grundvandsspejl forefindes, når vandspejlskoten ligger lavere end koten for det primære grundvandsmagasin, så der ikke står grundvand i den øverste del af de primære grundvandsmagasiner. *** OD: Områder med drikkevandsinteresser **** OSD: Områder med særlige drikkevandsinteresser 25

26 KLIMABYEN Alle områder udlagt med mulighed for byomdannelse ligger i et bymæssigt områder, i indvindingsopland til almen vandforsyning, er udpeget som områder med drikkevandsinteresser eller særlige drikkevandsinteresser. I områderne kan den planlagte arealanvendelse derfor ikke ændres, hvis den fører til en ringere grundvandsbeskyttelse. Ændringer af arealanvendelsen, der fremme godt grundvand skal generelt fremmes. Alle byomdannelsesområder, med undtagelse af CBS, ligger mere end 300 meter fra indvindingsboringer til almen vandforsyning, mellem 450 meter og 2 km. Området med CBS ligger indenfor 300 meter zonen til en af Frederiksberg Vands indvingsboringer samt i et område med frit vandspejl, hvorfor der i henhold til Frederiksberg Kommunes retningslinjer som udgangspunkt vil være større restriktioner overfor grundvandstruende aktiviteter i dette område, jf. kommuneplanens retningslinjer. Diakonissestiftelsen ligger i et område med frit vandspejl, hvorfor der ligeledes i henhold til Frederiksberg Kommunes retningsli njer som udgangspunkt vil være større restriktioner overfor grundvandstruende aktiviteter i dette område. Områderne er med undtagelse af Bispeengbuen, Forum og Nordens Plads beskyttet af meter dæklag (ler). Dette betyder, at nedsivning af overfladevand, f.eks. ved ekstremregn ikke vurderes at udgøre en risiko for ressourcen. I områderne Bispeengben, Forum og Nordens Plads, hvor dæklaget maksimalt er 10 meter skal dette forhold iagttages i forbindelse med byomdannelse i disse områder. I alle tilfælde vil der kun kunne meddeles tilladelse til anlæg og/eller aktiviteter der kan medføre risiko for grundvandsressourcen efter en konkret vurdering af anlægget og/eller aktiviteten, baseret på materiale der dokumenterer at anlæg(aktivitet ikke medfører væsentlig risiko overfor grundvandsressourcen. Overordnet vurderes det, at de i Kommuneplan 2013 muliggjorte byomdannelser omfatter beskedne ændringer i forhold til den nuværende anvendelse. Ændringerne er vurderet i forhold til beskyttelse af grundvandsressourcen. Det vurderes sammenfattende, at de muliggjorte ændringer, under forudsætning af at Frederiksberg Kommunes retningslinjer for grundvandsbeskyttelse følges, ikke medfører en ringere grundvandsbeskyttelse. Kommunens vandhandleplan rangerer højest i kommunens planhierarki, hvilket betyder at ingen andre planer må stride imod vandhandleplanen. I forbindelse med beskyttelse af grundvandsressourcen skal kommunen i 2013 udarbejde en ny grundvandsplan, som fastsætter aktiviteter til beskyttelsen af grundvandsressourcen for de kommende år. De statslige vandplaner er imidlertid blevet erkendt ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet grundet en for kort supplerende høringsperiode. De kommunale vandhandleplaner er derfor også ugyldige og skal vedtages igen. Det forventes, at vandplanerne, efter en ny høringsperiode, endeligt vedtages i løbet af Vandplanernes retningslinjer forventes uændret. Støj Kommunen har i 2012 fået gennemført en fornyet trafikstøjkortlægning. Kortlægningen viser at ca. 47% af de frederiksbergske boliger er belastet af et støjniveau over den vejledende grænseværdi for trafikstøj. Frederiksberg Kommune har i 2009 vedtaget Støjhandlingsplan Planen opsætter mål og retningslinjer for støjbekæmpelsen for den kommende periode. Det kan f.eks. være indgåel- 26

27 KLIMABYEN se af offentlige-private samarbejder om støjbekæmpelsen (såkaldte støjpartnerskaber), bekæmpelse af trafikstøj ved offentlige institutioner, udlægning af støjsvag asfalt mv. Hidtil er der gennemført 9 støjpartnerskaber samt udlagt ca. 18 km støjsvag asfalt på de i alt 34 km trafikveje. Øvrig støj fra f.eks. virksomheder reguleres og begrænses efter de almindelige bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven. En ny støjhandlingsplan er under udarbejdelse. Der er i kommuneplanen opstillet bestemmelser for støj fra veje, jernbaner og virksomheder. Dette betyder at støjfølsom anvendelse som f.eks. boliger og institutioner samt følsomme opholdsarealer ved nybyggeri og større renoveringer skal støjbeskyttes. Frederiksberg Kommune skal medio 2013 udarbejde en ny støjhandlingsplan. TRAFIK OG MOBILITET Frederiksberg Kommune vedtog primo 2013 Trafik- og Mobilitetsplan Planen tager udgangspunkt i Frederiksbergstrategiens visioner og målsætninger om et bæredygtigt trafiksystem, hvor miljørigtig bilisme, fodgænger- og cykeltrafik kombineres med effektiv kollektiv trafik. Trafik- og Mobilitetsplanen samler eksisterende fagplaner og sikrer, at der arbejdes i en fælles retning indenfor trafik-, mobilitets- og miljøområdet i fremtidige fagplaner. Trafik- og Mobilitetsplanen er desuden med til at skabe sammenhæng mellem Frederiksbergstrategien og kommuneplanen på den ene side, og eksisterende og kommende fagplaner på den anden side. 27

28 VIDENSBYEN UDDANNELSE Frederiksberg Kommune er kendetegnet ved at huse mange uddannelsesinstitutioner. Samlet set er der ca studerende på erhvervsfaglige og videregående uddannelser på Frederiksberg. Der er også ca studerende på gymnasielle uddannelser og ca elever i folkeskolerne. Antal studerende på Frederiksberg i 2011 Uddannelsestype Antal studerende Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Ph. d. mv. 878 Total Dertil kommer et større antal forskere, undervisere og andet personale tilknyttet uddannelsesinstitutionerne. Uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg: CBS Copenhagen Business School KU Frederiksberg Campus Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet TEC Teknisk Erhvervsskole Center Professionshøjskolen Metropol (socialrådgiver, lærer, sygeplejerske m.m.) Hærens Officersskole Professionshøjskolen UCC (pædagog) Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Niels Brock ERHVERV Den erhvervsstrukturelle udvikling på Frederiksberg er overordnet set den samme som i resten af Hovedstaden. Mængden af arbejdspladser indenfor industrien er reduceret til en tredjedel på de sidste 25 år og hvor flere gamle erhvervsområder typisk er omdannet til boligområder. Andre brancher indenfor kontor- og serviceerhverv er kommet til i stedet for industrierhvervene og typisk for disse erhverv er, at de er lokaliseret sammen med byens almindelige boligmasse. Frederiksberg er en markant erhvervskommune, om end det udover detailhandelen ikke er så synligt i bybilledet. Karakteristisk for Frederiksberg Kommune er en klar overvægt af virksomheder indenfor brancherne handel og videnserhverv. Detailhandelen er meget synlig på Frederiksberg, men der er markant flere virksomheder indenfor videnserhverv, hvoraf en del også er indenfor kreative erhverv, jf. nedenstående diagram. Ses på antallet af ansatte gentager billedet sig overordnet, men der er nogenlunde lige mange ansatte indenfor handel og videnserhverv. Det er karakteristisk for virksomhederne indenfor begge brancher, at der er mange små virksomheder og enkel- 28

29 VIDENSBYEN mandsvirksomheder. Indenfor videnserhverv er der desuden flere enkeltmandsvirksomheder, end hvad der gør sig gældende for detailhandelen.nedenstående diagram viser en oversigt over virksomhedsstørrelser efter antal ansatte. Erhvervsstrukturen på Frederiksberg er ligeledes kendetegnet ved en markant iværksætterkultur indenfor handel og videnserhverv. Det er særligt indenfor disse brancher, at virksomheder stadig eksisterer 3 år efter opstarten, jf. nedenstående diagram. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Erhvervsstruktur - Virksomheder fordelt på brancher i år % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Iværksætterkultur - Virksomheder, i år 2010, aktive tre år efter etablering 29

30 VIDENSBYEN Der er få særskilte erhvervsområder i kommunen. Mange virksomheder ligger i områder med blandet bolig og erhverv i den centrale del af Frederiksberg. Der er i stor udstrækning mulighed for lokalisering af kontor- og serviceerhverv i kommunen. Det gør sig gældende for erhvervsområderne, den centrale del af Frederiksberg og i varierende udstrækning i de nederste etager på andre centrale veje udenfor det centrale Frederiksberg. Virksomheder er således lokaliseret i hele kommunen, men med en større tæthed i områderne øst for Nordre Fasanvej. Særligt virksomhederne indenfor vidensserhverv er spredt udover hele kommunen. Detailhandel er koncentreret omkring Gl. Kongevej, Falkoner Allé, Godthåbsvej, Peter Bangs Vej, H. C. Ørsteds Vej og Vesterbrogade. Erhvervslivet på Frederiksberg har på alle måder en central placering, som en integreret del af Hovedstaden tæt på den nationale og internationale infrastruktur og centralt i fht. Øresundsregionens arbejdsmarked. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Virksomhedsstørrelse, i år 2008, efter antal ansatte Frederiksberg er en integreret del af det sjællandske arbejdsmarked, hvilket også ses af det store pendlingsstrømme ind og ud ad kommunen. Den overvejende del af arbejdsstyrken pendler ud af kommunen, typisk til Københavns Kommune og andre kommuner i hovedstadsområdet og de fleste arbejdspladser i kommunen besættes af personer med bopæl udenfor kommunen, ligeledes typisk fra Københavns Kommune og andre kommuner i hovedstadsområdet. Borgerne på Frederiksberg er typisk ansat indenfor videnserhverv, handel og offentlige jobs indenfor social- og sundhedsområdet. Borgerne i kommunen er generelt kendetegnet ved et højt uddannelsesniveau. Det høje uddannelsesniveau afspejles ligeledes af et højt indkomstniveau. 30