Børns Vilkårs årsrapport 2008

Transkript

1 Børns Vilkårs årsrapport 2008

2 forord FLERE RESSOURCER TIL AT HJÆLPE BØRNENE Indhold FLERE RESSOURCER TIL AT HJÆLPE BØRNENE 3 RÅDGIVNINGSTILBUD 4 Introduktion til rådgivningen: En invitation ind i børneværelset BørneChatten: Det private rum Børn fra hele Danmark bruger os FRIVILLIG DEN UUNDVÆRLIGE INDSATS 8 FOKUSOMRÅDER 10 De udsatte børn: Nye udfordringer og løsninger Sorg: Netværket betyder alt Mobning: Både børn og lærere mobber Skilsmisse: Kan man tvinge til enighed? AKTIVITETER 14 Trivselsprojektet: Flere aktiviteter i SkoleTjenesten Ung blandt flere kulturer: Store kontraster Børn og medier: Nye fællesskaber Oplysningsvirksomhed: Kommunikationen styrket Økonomi og fundraising: Positivt resultat i 2008 SEKRETARIATET vil sandsynligvis blive husket længe i Børns Vilkårs foreløbig 30 år lange historie. Vi har nemlig opnået resultater, som får 2008 til at skille sig markant ud fra andre år. Vi har gennem en betydelig bevilling fra Bikubenfonden fået mulighed for at gøre en stor indsats for trivslen på landets skoler. Det var også året, hvor det endelig blev gratis at ringe til BørneTelefonen. I sommer tildelte IT- og Telestyrelsen Børns Vilkår det såkaldte nummer, som EU har afsat til at være gratis telefonrådgivning for børn. Det er da også på tide, er den reaktion, vi har mødt fra mange. Og det er der noget rigtigt i. Det har ærgret og bekymret os, at de danske børn skulle betale for at ringe til os, og at deres opkald kunne spores på telefonregningen. I forlængelse af denne kærkomne blåstempling af vores telefonrådgivning, var det ekstra glædeligt, at vi mod årets slutning fik tilkendegivelse fra TrygFonden om en usædvanlig stor donation: Ikke mindre end 25 millioner vil fonden støtte os med i en fire-årig periode. Midlerne skal blandt andet gå til drift og udvikling af den samlede rådgivning, hvilket er tiltrængt. For selvom vi udretter meget med gennemførte rådgivninger over Børne- Telefonen og knap på ForældreTelefonen, er behovet endnu større, både for børne- og voksenrådgivning. Vi har manglet ressourcer, blandt andet til at rekruttere og fastholde flere af vores dygtige rådgivere. Dét får vi mulighed for at forbedre nu. Det er gennem rådgivningen, vi ofte bliver opmærksomme på, at der ude i landet sidder børn og unge med meget tunge problemer. Det sociale sikkerhedsnet er ikke altid så finmasket, som vi gerne vil tro. Det gælder blandt andet for børn og unge, der oplever sorg. I det forløbne år har vi flere gange været nødt til at påtage os rollen som vagthund overfor kommunerne på dette område. For der mangler en fælles praksis i kommunerne for, hvordan man sikrer, at en børnefamilie, der rammes af dødsfald, også får den nødvendige hjælp har også været præget af mediehistorier om sager i flere kommuner, der har sat behandlingen af de sociale børn- og ungesager på dagsordenen. I medierne har sagsbehandlerne fortalt, at de har følt sig presset af for store mængder sager. Og ofte har det vist sig, at kommunerne enten ikke griber ind i tide eller tager de forkerte beslutninger overfor udsatte børn set fra et børnefagligt synspunkt. Velfærdsminister Karen Jespersen har taget hul på en reform på området, en Barnets Reform. I juni måned havde Børns Vilkår besøg af ministeren, hvor vi præsenterede en række konkrete forslag til ændringer i lovgivningen. Børns Vilkår håber og forventer, at væsentlige elementer af vores ideer vil indgå i forslaget til den kommende revision af Servicelovens bestemmelser. Danmark har nu i en længere årrække haft fokus på forebyggelse på sundhedsområdet, hvor der er brugt mange ressourcer ofte med gode resultater. Vi mener, at tiden må være kommet til at tage ordene om tidlig indsats overfor de udsatte børn alvorligt. Vi vil gerne opfordre regeringen sammen med kommunerne til at få sat forebyggelse og tidlig indsats på dagsordenen med en fokuseret og struktureret indsats. Politisk har vi også gjort opmærksom på konsekvenserne af Forældreansvarsloven fra forrige år. Man bør se på konsekvenserne af loven; problemerne i den er så graverende, at man ikke bør vente til år 2011 med at revidere den. Tak til frivillige, ansatte og samarbejdspartnere for et godt år. Februar 2009 Børns Vilkår Trekronergade 126 F Valby Telefon: bv@bornsvilkar.dk Tekst og tilrettelæggelse: Marie Kraul Kommunikation Grafisk design: Imperiet Foto: Søren Svendsen (med mindre andet er angivet) Tryk: Trekroner Grafisk A/S Hovedbestyrelse 2008: Peter Albæk, formand Benedikte Hertel Charlotte Buhl Klavs Holm Hanne Herskind Bo Ertmann Jakob Ørnberg Helle Bendix Lise Merrild Morten Permin Suppleanter: Basim Osman Anne-Mette Dissing Immerkær Peter Albæk Formand Dorthe Lysgaard Direktør 2 3

3 Introduktion til rådgivningen E n i n v i t a t i o n i n d i børneværelset Hvor tit oplever et barn egentlig, at en samtale med en voksen foregår helt igennem på barnets betingelser uden mere eller mindre skjulte dagsordener fra den voksne om, at barnet skal lave flere lektier, opføre sig anderledes eller rydde op efter sig? For lidt at dømme efter henvendelserne til vores BørneTelefon, BørneChat og BørneBrevkasse. Her kan samtalerne med souschef Bente Boserups ord til gengæld beskrives som et magtfrit rum en invitation ind i deres børneværelser. For rådgiverne, der sidder i den anden ende, kan ikke bestemme over børnene, ikke trække dem i lommepenge og heller ikke opdrage. Børnene tør derfor åbne sig og prøve tanker af: Hvad nu hvis jeg fortæller min veninde, at jeg blev ked af at. Det er barnet, der bestemmer, hvornår samtalen slutter. Rådgiverens rolle er at lægge øre til, skabe struktur og måske stille udfordrende spørgsmål. Hun kan give barnet mod til fx at gå i skole igen. Og ikke mindst fortælle, at børn har rettigheder fx til ikke at blive mobbet. Uanset hvad. Børnene, der henvender sig til os, er som andre børn, optaget af relationer til andre, både når det er i den positive ende af skalaen som venskaber og forelskelse. Men også når det gælder mobning og konflikter. Ikke mindre end 5 procent af børnene ringede sidste år om andre børn end dem selv. De drager stor omsorg for andre, men kan også opleve at få et tungt ansvar på deres skuldre ved at vide, en ven har det svært. Hvad der skinner tydeligt igennem i henvendelserne til vores børnerådgivning, er at børn tager voldsomt meget hensyn til deres forældre, hvilket de voksne ikke altid opdager. Det kræver nemlig tid og nærvær! BørneLinket om vold I efteråret 2008 sluttede et 3-årigt samarbejdsprojekt mellem Udsatteenheden i Servicestyrelsen og Børns Vilkår. Projektet, der gik under navnet BørneLinket, havde til formål at give børn og unge, der oplevede vold, mulighed for at kommunikere med ligestillede. BørneLinket havde i en to-årig periode et særligt chatrum åbent tre timer tre gange om ugen. Chatrummet var overvåget af en moderator, som sikrede, at chatten foregik i en god tone. Moderatoren kunne udelukke brugere, der ikke fulgte spillereglerne, men kunne også trække brugere over i et særskilt privat rum. Her kunne fx børn, der havde haft voldsomme voldsoplevelser, få lov at skrive om deres oplevelser uden at de andre børn i chatten skulle udsættes for disse detaljer. Mange af brugerne har nemlig oplevet decideret mishandling og seksuel vold. BørneLinket har bragt os i forbindelse med en gruppe børn og unge, der ellers ikke ville bruge vores rådgivning. Nogle af de børn, vi kom i kontakt med, havde aldrig før fortalt, hvad der foregik. Og for dem var BørneLinkets uforpligtende form god. De kunne starte med at læse med i andres chat og dernæst gå til og fra chatten. Dette blev for flere et vigtigt springbræt til at gå ud i den virkelige verden og fortælle, hvad de var udsat for. Jeg kan ikke gå ned i klubben, selvom jeg gerne ville, for jeg har blå mærker over det hele. Og lige nu er jeg ret bekymret for, om min arm er brækket. 12-årig dreng, BørneLinket BørneBrevkassen For nogle børn er det en fordel ikke at have en personlig kontakt til rådgiveren. Derfor spiller BørneBrevkassen en væsentlig rolle i vores rådgivning. Her er fordelen også, at andre børn kan gå ind på vores hjemmeside og se, om nogle af brevene minder om deres egen situation. De kan lade sig inspirere af svarene eller få mod på selv at henvende sig til os. Brevene har dog den begrænsning, at rådgiveren til tider mangler væsentlige oplysninger for at kunne give et dækkende svar. Derfor opfordrer vi børnene til at bruge de forskellige rådgivningstilbud i kombination med hinanden. Alle breve bliver læst igennem og tastet ind. Sidste år besvarede vi 977 breve til BørneBrevkassen. ForældreTelefonen ForældreTelefonen var i 2008 stadig en vigtig del af vores rådgivning. En del af forældrene havde opdragelsesmæssige spørgsmål. Fra småbørnsforældre, der savnede søvn og overskud. Til teenageforældre, der oplevede dilemmaer som: Jeg har fundet en klump hash på min søns værelse. Jeg ved godt, det er forkert, at jeg overhovedet har snuset rundt derinde og ved, det er dét, han vil fokusere på, hvis vi taler om det. Så hvordan får jeg gjort ham klart, at han ikke må ryge hash? 168 ringede om skole- og institutionsspørgsmål, og 235 ringede om problemer med forældremyndighed i forbindelse med skilsmisser. En ny tendens er, at forældre med anden etnisk baggrund end dansk så småt er begyndt at bruge ForældreTelefonen. 4 procent af opkaldene kom fra denne gruppe, hvilket er positivt. Mine forældre er skilt og begge to alkoholikere. Jeg bor hos min mor, men nu er hun begyndt at drikke igen, rigtig meget. Jeg vil væk, for jeg kan ikke holde ud at være hos hende, når hun har det sådan. Men jeg vil heller ikke hjem til min far, for han drikker endnu mere, og han har slået mig flere gange. Jeg går i en krisegruppe for børn af forældre der drikker, men jeg synes ikke, det hjælper. 14-årig pige, BørneTelefonen 4 Yderligere information om dataindsamling og -behandling i Børns Vilkår kan findes på 5

4 rådgivningstilbud BørneChatten: de tungeste problemer BørneChatten er blevet kaldt BørneTelefonen på nettet. Det er både rigtigt og forkert. For nok kan børn henvende sig med nøjagtigt samme problemer til de to typer rådgivninger. Men i praksis er der stor forskel på, om rådgivningen foregår på telefon eller computer. At barnet sidder ved sin egen computer og chatter, kan give en øget oplevelse af anonymitet og af at være privat. Barnet kan føle sig mindre eksponeret ved chatten og vil samtidig have mere tid til at tænke over sine formuleringer. Mange børn synes også, det er en fordel, at ingen kan se eller høre, hvis de fx græder undervejs. Dette er sandsynligvis en medvirkende årsag til, at BørneChatten får en større koncentration af henvendelser fra børn, der oplever omsorgssvigt end BørneTelefonen. Problemerne, de henvender sig med, er generelt mere alvorlige. Hvor BørneTelefonen i 2008 havde 6,8 % henvendelser, hvor rådgiveren vurderede, at der var tale om omsorgssvigt, var tallet for BørneChatten 12,2% og 8,6% for BørneBrevkassen. At børnene skal være i stand til at kunne skrive for at kunne chatte, betyder at de fleste børn, der henvender sig til BørneChatten er år, mens BørneTelefonen har flest henvendelser fra 6-12-årige børn. Det tager naturligvis langt længere tid at skrive frem og tilbage end at tale i telefon. En samtale i BørneTelefonen varer i gennemsnit 5-10 minutter, mens chatsamtalen tager minutter. Forrige år var vi derfor kun i stand til at gennemføre omkring 5 chatsamtaler om dagen, hvilket var alt for lidt i forhold til børnenes efterspørgsel. En stikprøveundersøgelse viste, at omkring 40 børn dagligt forsøgte at logge sig på BørneChatten. I 2008 fik vi heldigvis mulighed for at udvide chatten med flere rådgivere og kom i årets sidste to måneder op på at gennemføre chatsamtaler med knap 11 børn dagligt. Vi videreførte sidste år vores tre-årige analyse- og udviklingsprojekt for BørneChatten, som startede i 2007 og er finansieret af TrygFonden. Formålet med projektet er at generere viden om de muligheder og udfordringer, chatrådgivning af belastede børn og unge rummer. Projektet skal desuden udmønte sig i bud på, hvordan metoden udvikles. Børn fra hele Danmark bruger rådgivningen Region Nordjylland Brugere af BørneChatten og BørneTelefonen 10,6% Afvigelse fra andelen af 0-18-årige i regionen (2008) +0,1% Region Midtjylland Brugere af BørneChatten og BørneTelefonen 23,1% Afvigelse fra andelen af 0-18-årige i regionen (2008) -0,4% Region Syddanmark Region Sjælland Brugere af BørneChatten og BørneTelefonen 12,9% Afvigelse fra andelen af 0-18-årige i regionen (2008) -2,3% Region Hovedstaden Brugere af BørneChatten og BørneTelefonen 22,2% Brugere af BørneChatten og BørneTelefonen 31,2% Jeg er rigtig glad for denne her chat den vil altid være i mine tanker, fordi det var første skridt på vejen til at ændre mit liv. Fortsæt med at hjælpe andre på samme måde. Jeg synes Børnechatten er HELT VILDT genial! For mig er det meget nemmere at skrive med en, i stedet for at skulle tale i tlf. Afvigelse fra andelen af 0-18-årige i regionen (2008) -0,1% Kilde: Børns Vilkår og Danmarks Statistik, Afvigelse fra andelen af 0-18-årige i regionen (2008) +2,7% 6 7

5 rådgivningstilbud FRIVILLIG: DEN UUNDVÆRLIGE INDSATS Selvom Børns Vilkår har en dygtig stab af 27 lønnede medarbejdere, er de frivillige en uundværlig del af organisationen. Og frivilligheden strækker sig ind i alle dele af Børns Vilkår. Den del af frivillighedsarbejdet, der også i 2008 har beskæftiget flest, er rådgivningen. Rådgiverne er dem, der dag efter dag møder op for at sidde ved telefon eller computer og kommunikere med børn og unge på BørneTelefonen, BørneChatten eller BørneBrevkassen. Og de taler med forældre og andre voksne, der søger vejledning om, hvordan de håndterer børns udfordringer. Rådgiverne giver ofte udtryk for, at de selv får meget ud af arbejdet. Fornemmelse af at være med til at gøre en forskel og udvikle sig fagligt, er nogle af de tilbagemeldinger, vi får, når vi spørger, hvad der motiverer dem. Ud over den første oplæring og et introduktionskursus, tilbyder Børns Vilkår nemlig også relevante børnefaglige kurser, sparring i forbindelse med samtalerne og supervision. Vi har i øjeblikket tilknyttet ca. 125 frivillige rådgivere til vores rådgivning i Valby. Der har været en stigning i antallet indenfor det seneste halve år, hvilket vi naturligvis er glade for. Vi vil gerne øge antallet yderligere, så vi er sikre på, vagtplanen altid er godt dækket ind, og børnene kan komme igennem på linjerne. Men selvom vi altid gerne vil have nye rådgivere, er det ikke alle, der kan blive frivillige. I Børns Vilkår stiller vi store krav til vores rådgivere. Bl.a. skal man have en børnefaglig uddannelse eller være godt i gang med en. Man skal også have arbejdet med børn i praksis, og man skriver ansøgning og kommer til samtale ligesom i et lønnet job. For at være rådgiver på BørneTelefonen eller Børne- Chatten kræves, at man kan møde op på kontoret i Valby, mens det er muligt at passe en rådgiverfunktion for BørneBrevkassen, selvom man bor i Jylland. For tiden forsøger vi især at henvende os til mænd, når vi søger nye frivillige. Det skyldes, at der i rådgivningen er en meget skæv kønsfordeling, idet kun ca. 10 % er mænd. Det er en skam både af hensyn til børnene, som bør have mulighed for at tale med rådgivere af begge køn. Men også fordi, vi mener, at alle arbejdspladser har godt af at have både mænd og kvinder repræsenteret. Vores mål er at nå op på mindst 30 % mandlige rådgivere, sådan at andelen af mænd i rådgivningen matcher drengenes andel af samtaler på Børne- Telefonen. En anden type frivillige bruger deres kompetencer på en helt anden måde, nemlig vores Hovedbestyrelse. Denne bestyrelse er bredt sammensat af dygtige, engagerede mennesker fra både den børnefaglige verden og erhvervslivet. Det er en aktiv bestyrelse. Udover at deltage i ordinære Hovedbestyrelsesmøder seks gange årligt, repræsenterer medlemmerne ofte Børns Vilkår ved diverse konferencer og møder med politikere eller medvirker til at skrive bøger til vores forlag. Børns Vilkår har gennem to år samarbejdet med Skandia om et projekt, hvor deres ansatte arbejder to timer om måneden for os. Samarbejdet er en del af Skandias projekt Ideer for livet ambassadører, hvor virksomheden lønner medarbejderne for at arbejde frivilligt for Børns Vilkår og andre humanitære organisationer. Ideer for livet ambassadører er et led i virksomhedens tiltag inden for CSR, Corporate Social Responsibility. Corporate volunteering kaldes det og er et område, vi her i organisationen bestræber os på at være på forkant med. Frivillig i rådgivningen: Jeg lærer at kommunikere med børn og at lytte på en anden måde, end jeg gør i mit daglige arbejde. Meget direkte. Børnene kontakter os, fordi de er kede af det og går med konkrete problemer. Mor er fuld, far slår.. eller hvad det nu er. Og jeg har den tid til at tale med dem, som de har brug for. 8 9

6 FOKUSOMRÅDER De udsatte børn: Nye udfordringer og løsninger Sorg: Netværket betyder alt En dreng på 13 år ringer til BørneTelefonen. Han er meget oprevet over, at kommunen vil flytte ham fra den plejefamilie, hvor han har boet i 10 år og trives i. Han er ikke blevet inddraget i beslutningen og har fået at vide, at den ikke kan ændres. Vi møder i vores rådgivning nogle af de børn i Danmark, der er allermest udsatte. Og vi kan hjælpe nogle af dem. Den 13-årige dreng fik en bisidder fra Børns Vilkår. Bisidderen kan blandt andet fortælle drengen, at han faktisk har ret til at blive hørt. Drengen og bisidderen går sammen til møde i kommunen, hvor han for første gang bliver hørt. Bisidderen giver ham en anden oplysning, ingen før har givet ham: at han også har ret til at klage over ændringer af anbringelsessted. Det vælger han at gøre, og sagen har nu gode chancer for at falde ud til drengens fordel. De børn, der har de tungeste problemer, har ofte det til fælles, at de ikke har en voksen, de har tillid til. De mangler en, der kan fortælle dem, hvad deres rettigheder er og som ser tingene fra deres perspektiv. Vi fik i 2008 satspuljemidler, der har gjort det muligt at oprette et landsdækkende bisidderkorps for udsatte børn. Bisidderprojektet, der vil vare 3 år, startede i oktober og har foreløbig resulteret i, at vi har været bisiddere for 19 børn. I denne forbindelse har vi også oprettet en FagTelefon, som holder åbent alle hverdage fra Telefonrådgivningen er for professionelle, som har brug for hjælp til fx at skrive en underretning eller på andre måder handle i forhold til et barn, de mener, er omsorgssvigtet. Behovet er stort; siden oktober har vi gennemført 44 rådgivninger af fagpersonale i hele landet. Vi har i årets løb stiftet bekendtskab med en for os ny type udsatte børn, nemlig børn fra religiøse menigheder. I maj måned sendte vi 14 underretninger på i alt 44 børn, der alle var tilknyttet menigheden Faderhuset. Baggrunden var, at vi havde fået henvendelser fra flere voksne tidligere medlemmer af Faderhuset, som alle udtrykte bekymring for omsorgssvigt og misrøgt i de familier, der var tilknyttet Faderhuset. Vi har ifølge reglerne i Serviceloven pligt til at underrette de sociale myndigheder om den type af alvorlige oplysninger, som vi modtog i forhold til de pågældende børns forhold. Sagen om Faderhuset er endnu ikke afsluttet. Dette er en meget konkret del af vores arbejde for de udsatte børn, som dog ikke kan stå alene. Vi har også i 2008 prioriteret vores børnepolitiske indsats højt. Blandt andet ved at præsentere velfærdsminister Karen Jespersen for en række konkrete forslag til ændringer i lovgivningen som led i hendes forslag til en Barnets Reform, der også omtales i forordet. Vi foreslår blandt andet en skærpelse af børns rettigheder i lovgivningen; man bør sikre, at en undersøgelse af børns forhold lettere kan gennemføres, også selvom forældrene ikke samarbejder. Barnet bør have egen børnesagsbehandler, der er ansvarlig for at støtte barnet og dets retsstilling. Og børnefagligt personale skal tilbydes efteruddannelse i at tale med børn. Børns Vilkår underrettede i 2008 om 146 børns forhold. Vi har i 2008 haft fokus på at gøre opmærksom på netværkets enorme betydning for børn i sorg og deres chance for at komme godt igennem processen. Det gælder både privat, i børnenes institutioner og ikke mindst ude i kommunerne. Som det også bliver nævnt i forordet, har vi gjort en stor indsats for at få kommunerne til at indføre en praksis på området. Det er i dag meget forskelligt og præget af tilfældigheder, i hvor høj grad, der bliver taget hånd om en familie, der rammes af dødsfald. Vi har derfor anbefalet en fast praksis for alle kommuner, hvor en fra forvaltningen aflægger besøg, hvis der bliver registreret dødsfald i en børnefamilie. Her vil det kunne afgøres, om familien kan klare sig videre med sit eget netværk, eller om der er brug for hjælp fx i form af at deltage i en sorggruppe. Men også skoler og institutioner bør mere på banen i forhold til disse børn, er vores erfaring. Ofte er der fokus på barnet det første halve år efter barnet har oplevet et tab. Herefter forventes det mere eller mindre, at barnet fungerer normalt. Dette kan være fatalt for barnets sorgproces. Børn bearbejder sorgen løbende gennem hele deres barndom, og derfor tager det lang tid. For blandt andet at styrke dette og koordinere indsatsen, har vi sammen med de tre andre organisationer på sorgområdet, startet et sorgnetværk på Sjælland. De andre aktører er Unge og Sorg, Kræftens Bekæmpelse og Vil:Kan. Vores samarbejde med disse tre organisationer har resulteret i, at vi snart kan dokumentere den viden, der i dag er i Danmark om børn og sorg. TrygFonden har bevilget 3,2 millioner til et treårigt forskningsprojekt. Vi har også haft held i 2008 til at videreudvikle vores koncept for familiesorggrupper. Her går den tiloversblevne forælder i en parallel gruppe med barnet sammen med andre forældre og får indsigt i barnets sorgreaktioner. Evalueringerne taler deres tydelige sprog: Den voksne bliver bedre rustet til at støtte barnet i den nye tilværelse, de sammen tager hul på efter et tab. Sidste år havde vi familiesorggrupper i Hillerød og Odense og i 2009, vil der også være familiegrupper i Ålborg, København og Århus. Og vi er parat til at udvide til hele landet, hvis interessen er til stede. I sorggrupperne har vi desuden udvidet vores målgruppe, så vi nu tager børn ind helt ned til 6 år, hvor den nedre grænse før var 10 år. Vi har fået meget medieomtale af vores sorggrupper, ikke mindst fordi vi har fået en engageret ambassadør i Børns Vilkår, Søren Bregendal. Søren, der er skuespiller og sanger, medvirkede blandt andet sammen med to børn fra en af vores sorggrupper i TV-programmet Go aften Danmark. I efteråret holdt vi en vellykket sorgkonference på Axelborg i København. Her kom 180 mennesker og lyttede til internationale og nationale foredragsholdere med masser af ny viden og perspektiver på sorgområdet. Hvis nu jeg havde stået og ikke vidst, hvad jeg ved i dag, så havde jeg tænkt: Så for helvede, nu går det tilbage hvad har jeg gjort forkert? Men det er jo hans udviklingsproces. Det har jeg lært at forstå. Det synes jeg er vigtigt; viden. Far fra forældregruppen 10 11

7 FOKUSOMRÅDER Mobning: Både børn og lærere mobber Skilsmisse: Kan man tvinge til enighed? Mobning har fyldt meget i det forløbne år, i medierne og for Børns Vilkår. Begreberne udvikles, og vi bliver hele tiden klogere i takt med, at der forskes på området. Vi taler ikke længere så meget om de onde mobbere og de svage mobbeofre, men mere om at der kan være en usund kultur i en børnegruppe. Hertil hører også, at mobning i en børnegruppe går ud over alle. Det skaber en dårlig stemning og en kultur, hvor det er i orden at behandle nogle dårligt, for der er ingen, der stopper det. Hidtil har vi defineret mobning som noget, der foregår i en gruppe, hvor offeret er tvunget til at være. Men efterhånden foregår meget mobning på sms eller nettet, hvor man i princippet kan holde sig væk. Men gør man dette, bliver man som barn eller ung også tilsvarende isoleret! Et fænomen vi har rettet mere fokus mod i 2008, er lærermobning. Både på BørneTelefonen, BørneChatten og i BørneBrevkassen møder vi børn, der er fortvivlede over, at selv i klassen når læreren er til stede skal de stå for skud. De oplever at få øgenavne, at der bliver gjort grin med dem, eller at de bliver tvunget til at eksponere deres svage sider, fx omkring læsning, for hele klassen. Ofte føler forældrene sig også magtesløse og tyr til løsningen at skifte skole. Vi tager lærermobning alvorligt, da det i høj grad er med til at vanskeliggøre kampen for at stoppe mobningen på landets skoler. Vi har i 2008 taget initiativ til Mobbenetværket, som består af repræsentanter fra Unicef, Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Børnerådet og Børns Vilkår. Netværket har til formål at dele viden om mobning. Derudover har vi indledt samarbejde med exbus, som er et større forskningsprojekt finansieret af TrygFonden. Projektet løber fra Projektet har fokus på, hvordan mobbekulturer opstår, og hvordan de kan forsvinde m.m. Som led i vores arbejde med at blive synlige i de nye sociale medier for børn og unge har vi indledt samarbejde med ungdomssitet gosupermodel, hvilket også omtales i artiklen om børn og medier. 12 Siden 2. klasse er jeg blevet kaldt brilleabe, grimme og meget andet. Jeg er også blevet slået et par gange. Jeg har fortalt min klasselærer om det, men det hjælper ikke noget. Faktisk kan han også finde på at sige brilleabe og grine helt vildt. Nu er jeg begyndt at pjække fra skole. 11-årig dreng, BørneTelefonen Børn, der har været skrevet ind på to forskellige skoler. En far, der sætter en kæp i hjulet for at barnet kan få pas og komme med sin mor på ferie og andre absurde sager. Alt sammen konsekvenser af den nye Forældreansvarslov, der trådte i kraft forrige år. Som forudsagt kunne vi i 2008 for alvor se, hvad resultatet blev. Forældreansvarsloven indebærer, at forældre altid bevarer fælles forældremyndighed efter en skilsmisse medmindre tungtvejende grunde taler imod det. Et højt konfliktniveau mellem forældrene er i sig selv ikke nok til at ophæve den fælles forældremyndighed. Samtidig giver loven mulighed for at idømme såkaldte 7/7 ordning, dvs. samvær halvdelen af tiden. Især reglerne om tvungen fælles forældremyndighed giver alvorlige problemer. De fleste forældre kan selv finde acceptable løsninger, når de bliver skilt. Andre klarer det med rådgivning og vejledning det er ikke hér den nye lov, giver problemer. Men i de konfliktfyldte skilsmisser forværrer og forlænger loven problemerne, fordi reglerne gør det muligt at fortsætte konflikter i det uendelige på helt nye områder. Barnet havner hermed i et farligt vakuum. Folketinget var fuldt ud klar over, at man ikke kan tvinge forældre til at samarbejde, da de vedtog loven. Derfor definerede politikerne i loven en række forhold, som bopælsforælderen selvstændigt kan træffe beslutning om, bl.a. flytning indenfor landets grænser, skolepsykolog, daginstitution mv. Men samtidig definerede politikerne også en række forhold, som også forældre i konflikt skal beslutte sammen. Det drejer sig bl.a. om navnevalg, religiøse forhold, pas, skolevalg og væsentlig medicinsk behandling. Det er her, vi har set flere groteske eksempler på, at loven ikke fungerer efter hensigten. I den offentlige debat er det blevet fremhævet, at Forældreansvarsloven har fået flere forældre til at indgå aftaler og ikke gå til byretten. Men vi er blevet kontaktet af en del forældre, som ikke mener, at det frivillige forlig i Statsforvaltningen er godt for barnet eller børnene. Forældrene har følt sig presset til at indgå aftale, fordi de ifølge sagsbehandleren ikke får noget ud af at gå i retten. Med Forældreansvarsloven blev det muligt at dømme til 50 % samvær. Børns Vilkår er som udgangspunkt ikke imod sådan en opdeling. Men vi er gået aktivt ind i debatten og har anbefalet, at man undersøger, hvordan aftalerne fungerer for børnene. Og dette er et budskab, vi også forsøger at kommunikere til forældrene. Når vi taler med børnene på BørneTelefonen- eller Chatten om deres forældres skilsmisser går det igen, at børnene gerne vil høres. Men at de ikke vil i klemme mellem to mennesker de elsker; de vil ikke have ansvaret for afgørelsen. Min lillebror på 6 er meget ked af, at vores forældre skal skilles. Jeg synes selv, det er ok, for jeg har længe gået og ventet på, at det skulle ske. Jeg synes bare, det er svært, at jeg skal gå og trøste min lillebror, og at det var mig, der skulle fortælle ham det. Pige, 14 år, BørneTelefonen Mine forældre er blevet skilt for ca. 1 mdr. siden. Jeg bor 1 uge ad gangen hos hver. Det er godt nok lidt meget at flytte sådan frem og tilbage, men jeg vil ikke gøre mine forældre kede af det, det er jo også synd for dem. Dreng, 12 år, BørneChatten 13

8 AKTIVITETER Trivselsprojektet: Flere aktiviteter i SkoleTjenesten I Børns Vilkår har det kolossal betydning, at nogle af os kan sætte os ind i bilen, køre ud til skolerne og møde børn i hele landet. At vi kommer i dialog med børnene om både glæderne i deres liv og det, der er svært. Og ikke mindst at vi kan fortælle dem, at det kan være, de skal ringe til Børne- Telefonen, hvis de har brug for det. Dette kunne vi ikke gøre uden vores SkoleTjeneste, som har eksisteret siden Og derfor er vi glade for, at vi i 2008 har fået midler til at videreudvikle det, vi allerede har skabt i SkoleTjenesten. Børns Vilkår har søgt midler hos Bikubenfonden og fik i 2008 ikke mindre end kr. til at udvikle SkoleTjenesten, til både at udvide vores målgruppe og de aktiviteter, vi udbyder. Vi kalder det Trivselsprojektet fordi det har det enkle formål at fremme trivslen hos børn. Udover at tilbyde oplæg for børn, ønsker vi også at henvende os til forældre, lærere og andet fagpersonale. Vi vil tilbyde trivselsoplæg og trivselsforløb: Trivselsoplæg: for børn og voksne om de problemer, som vi gennem vores rådgivningstilbud erfarer, at børn i Danmark har. Trivselsforløb: hvor børn, forældre og lærere i en klasse får mulighed for over tid at arbejde intenst med klassens trivsel og kultur. Projektet startede 1. september 2008 og slutter 1. september Allerede nu har vi taget hul på projektet, idet vi tilbyder to oplæg til forældre og lærere. Det er Børns Vilkårs holdning, at det altid er de voksnes ansvar at sikre børnenes trivsel. Og det ønsker vi også bliver afspejlet i SkoleTjenesten. De to nye oplæg til voksne handler om mobning blandt børn og børns mobil- og chatkultur. I oplæggene bruger vi forskellige øvelser. Fx i Bliv rådgiver for en dag, hvor de voksne skal rådgive børn, som har henvendt sig til BørneChatten. Formålet er at gøre de voksne bedre rustet til at vejlede børn, når de henvender sig med problemer om fx mobning eller mobil og chat. Dette lægger op til, at de voksne i fx en klasse bliver enige om nogle fælles retningslinjer eller en politik om mobning eller mobil og chat. I samarbejde med Center for Ludomani har SkoleTjenesten desuden udviklet oplæg til børn og unge om spil og gambling. Som man har kunnet læse i medierne har mange unge udviklet, hvad man kan kalde en usund spilleadfærd. I dette oplæg går vi i dialog med de unge om spørgsmål som, hvorfor det er sjovt at spille pengespil. Hvornår er man blevet afhængig af det? Og hvordan kan man hjælpe en ven, der er blevet spilafhængig? De unge bliver konfronteret med fakta om ludomani og historier fra det virkelige liv. Og vi introducerer dem til et rollespil om gambling, som skal give en oplevelse af kicket og suset ved at vinde og realiteten; at langt de fleste taber. I 2009 vil Trivselsprojektet fortsat udvikle nye oplæg til SkoleTjenesten, som tager udgangspunkt i børnenes virkelighed. Og vi vil ligeledes udvikle forløb hvor børn, forældre og lærere i en klasse får mulighed for over tid at arbejde intenst med klassens trivsel og kultur. SkoleTjenesten holdt i oplæg i skolerne, hvilket svarer til, at vi har talt med cirka børn. Dette er en stigning på 30 % i forhold til året før. De tre mest efterspurgte oplæg er mobning, mobil og chat og Ali og Julie er kærester. Jeg blev klogere og mere bevidst om min opførsel på nettet. Det var en god og sjov måde at lære noget nyt på. 4. klasses elev efter besøg af SkoleTjenesten 14 Eleverne var meget engagerede og optaget af oplægget og har talt meget om det bagefter. Specielt var historierne fra BørneTelefonen gode til at sætte tingene i perspektiv Lærer efter besøg af SkoleTjenesten 15

9 aktiviteter Ung blandt flere kulturer: Store kontraster Børn og medier: Nye fællesskaber Børns Vilkår er netop nu ved at afslutte et tre-årigt projekt med fokus på etniske minoritetsbørn- og unge. I 2008 rådgav vi mindst 70 forældre og 190 børn med etnisk minoritetsbaggrund. De etniske minoritetsbørn, der henvender sig, har ofte samme problemer som etnisk danske børn. Men mange af børnene fortæller også, at de ikke møder forståelse i familien, i skolen og i det omgivende samfund for, at deres vilkår alligevel kan være anderledes. Det kan være svært at stå mellem familiens normer og de normer, de møder i skolen og hos kammeraterne. Nogle føler sig ensomme, fordi ingen andre er ligesom dem. Andre synes, at deres forældre er for strenge og ikke giver dem lov til at leve et liv som deres jævnaldrende kammerater. Og ligeså mange oplever, at det danske samfund ikke anerkender deres families traditioner og normer. Det er de store kontraster, der kendetegner dette projekt. På den ene side ser vi børn og unge, der går ind i det danske uddannelsessystem på lige fod med andre danskere, taler frit om kulturforskellene og laver jokes med hinanden om tørklæder, kærester etc. På den anden side hører vi også fra børn, som kommer i klemme. Specielt de unge piger har ofte problemer med at deres bevægelsesfrihed bliver indskrænket, og at der er stor ulighed mellem kønnene. Dette står i skærende kontrast til det ungdomsliv, deres danske etniske kammerater lever eller som de møder i medierne med fester og kærester. Og hvor friheden som regel bliver større og ikke mindre, når man bliver teenager! Jeg har så meget ballade med min mor jeg hader hende faktisk. Der er forbud mod alt det, jeg har lyst til. Jeg vil bare gerne have lov til at gøre de ting, som mine jævnaldrende venner gør. Jeg er i øvrigt smaskforelsket, men jeg må ikke have en kæreste for min mor. 15 årig muslimsk pige, BørneTelefonen Vores integrationsprojekt har indgået i Børns Vilkårs mange andre aktiviteter, især i rådgivningen og SkoleTjenesten. De frivillige i rådgivningen er fx blevet efteruddannet i at rådgive etniske minoritetsbørn og forældre på både BørneTelefonen, BørneChatten og ForældreTelefonen. Vi fortsætter med at holde rådgiverne opdaterede på relevante emner indenfor integrationsområdet. Vi vil i dette forår indgå et samarbejde med Sundhedscenter Vollsmose om at udbyde støttegrupper for børn fra traumatiserede familier. Samarbejdet skal være et metodeudviklingsprojekt, så andre også kan bruge erfaringerne fra Vollsmose. Integrationsprojektet slutter ved udgangen af marts, hvorefter vi vil fortsætte med at markedsføre vores aktiviteter til målgrupperne. Og ikke mindst skal vi sikre, at vores erfaringer og viden bliver forankret i hele organisationen. Jeg bliver mobbet i skolen, fordi jeg er udlænding. Dem, der mobber mig, er fem populære drenge. I dag kaldte de mig perkersvin, og så hentede jeg min storebror, og vi kom op at slås med dem. 13-årig dreng, BørneTelefonen Hvis Børns Vilkår skal tage sin rådgiverfunktion alvorligt, er det vigtigt, at vi møder børnene i de medier, de bruger. Udviklingen går stærkt på dette område, og børnenes kommunikationsmuligheder- og udfordringer forandres konstant. Derfor har vi brugt en del ressourcer på dette område i 2008 men også høstet frugterne af det. Børns Vilkår har i 2008 styrket engagementet i CHI (Child Helpline International), som er et globalt netværk for telefonrådgivninger til børn og unge med repræsentanter fra flere end 150 lande. CHI giver os en bred kontaktflade til telefonrådgivninger i hele verden, hvoraf flere har erfaringer med rådgivning i digitale og mobile medier. I 2008 deltog Børns Vilkår i CHI s konference, der foregik i Jordan. Børns Vilkår spiller desuden en aktiv rolle i arbejdsgruppen omkring online teknologier, som Medierådet for Børn og Unge har nedsat. Det er også i samarbejde med Medierådet, at vi har afviklet projektet Sikker Internet Dag, som havde til formål at opkvalificere de frivillige rådgivere til at håndtere henvendelser omkring mobil og internet. Vi har deltaget i oprettelsen af netværket BUSiN, Børn og Unges Sikkerhed i Netfællesskaber. BUSiN er blevet til på initiativ af tre store aktører online: TV2, DR og gosupermodel og har til formål at højne sikkerheden i online fællesskaber for børn og unge, dels via tekniske løsninger og dels gennem oplysning. Som sit første initiativ iværksatte BUSiN en spørgeskemaundersøgelse med fokus på børn og unges ubehagelige oplevelser i netfællesskaber (mobning, seksuelle krænkelser, trusler, fysiske møder med chatvenner). Denne undersøgelse kommer til at danne grundlag for netværkets indsats i Som led i vores arbejde med at blive synlige på de hjemmesider, børn og unge bruger, har vi indledt samarbejde med de populære internetfællesskaber gosupermodel og Habbo Hotel. Her kommer rådgivere fra Børns Vilkår med jævne mellemrum på besøg og taler med børnene om f.eks. mobning og venskaber. Derudover har Børns Vilkår fået lavet en webknap, så vi kan have links på centrale hjemmesider, hvor vores målgruppe befinder sig. Denne knap giver let adgang til BørneTelefonen og BørneChatten. På den måde håber vi på i højere grad at nå de børn og unge, der har brug for hjælp, når de har problemer på nettet. Desuden støtter vi også centrale webudbydere ved at tilbyde deres brugere professionel børnerådgivning en aktivitet de i høj grad efterspørger. Følgende webudbydere har sagt ja til at have en webknap på deres site:

10 OPLYSNINGSVIRKSOMHED ØKONOMI OG FUNDRAISING Kommunikationen styrket Positivt resultat i 2008 I takt med at Børns Vilkår gennem de seneste par år er blevet professionaliseret, har vi styrket kommunikationsafdelingen. Dels ved en opgradering af stillingen som kommunikationsrådgiver, dels ved at ansætte en analyse- og videnskonsulent. Sidstnævnte har blandt andet fået til opgave at analysere og kommunikere den megen statistik og viden, organisationen genererer gennem rådgivningen. En anden vigtig del af Børns Vilkårs kommunikation er vores forlag. I fagkredse er bøgerne kendt for at give den nyeste, relevante viden på det børnefaglige område. Men skrevet i et sprog, hvor de fleste kan være med. Det har vist sig, at forældre også har interesse i en del af bøgerne. Vores hæfte om skilsmisse har fx længe ligget i toppen af vores egen bestsellerliste. Vi fokuserede i 2008 i højere grad på at udvikle titler til det kommende år end at udgive nye. Derfor kan vi i det kommende år præsentere et spændende program. Vi lægger ud med Børn i alkoholfamilier til lærere, pædagoger og andre voksne. Hæftet handler om, hvordan det er at være et af de mindst danske børn, der har en far eller mor med et alkoholproblem. Hæftet giver også praktisk vejledning i, hvordan man møder børnene og giver dem den rette hjælp. Bente Boserup, leder af rådgivningen, har sammen med Lise Merrild, psykolog og medlem af Børns Vilkårs Hovedbestyrelse, skrevet et hæfte om omsorgssvigt. De griber fat i grundlæggende spørgsmål som; hvad er omsorgssvigt, og hvordan er symptomerne hos disse børn? Og ikke mindst; hvordan og hvornår skal man handle? Vi forventer os også meget af et hæfte med titlen Sig ja til din teenager. Forfatteren bliver Anni Simonsen, der er psykoterapeut og journalist. Hun har i forvejen udgivet den populære bog om Ja-opdragelse hos Børns Vilkår. Et længe efterspurgt bogemne ser endelig ud til at kunne realiseres. Psykolog Anne Vibeke Fleischer har nemlig sagt ja til at lave et hæfte for os i samarbejde med Lise Merrild om børnesamtalen. Endelig har vi sat en udgivelse i gang om børn og unges brug af de sociale, digitale medier. Mange børn og unge giver udtryk for, at de ikke har lyst til at fortælle deres forældre og lærere om denne del af deres liv. Blandt andet fordi de voksne har meget lidt forståelse for, hvad der foregår i de sociale medier. Dette hæfte vil ruste de voksne til bedre at forstå, hvad børnene får ud af at bruge disse medier og komme i dialog med dem. På trods af finanskrisen lykkedes det Børns Vilkår at skabe et positivt resultat i Børns Vilkårs samlede indtægter nåede i 2008 op på kr mod kr i Stigningen skyldes et udvidet samarbejde med fonde, erhvervslivet og flere offentlige projektmidler. Børns Vilkårs samlede udgifter beløb sig i 2008 til kr mod kr året før. Stigningen i udgiftsposten skal ses i sammenhæng med det øgede aktivitetsniveau, som har krævet flere ressourcer. Børns Vilkår indledte i 2008 bl.a. et samarbejde med Bikubenfonden omkring et nystartet Trivselsprojekt, som er en videreudvikling af Børns Vilkårs allerede eksisterende SkoleTjeneste. Derudover fik Børns Vilkår i 2008 etableret et landsdækkende bisidderkorps og en FagTelefon støttet af Velfærdsministeriet. Projekterne udgør Børns Vilkårs største udgiftspost. Den næststørste udgiftspost er rådgivningen, som omfatter BørneTelefonen, BørneChatten, BørneBrevkassen samt ForældreTelefonen. En anden væsentlig udgiftspost er Børns Vilkårs landsdækkende sorggrupper, som i 2009 vil blive udvidet til også at omfatte flere familiesorggrupper. På sponsorsiden er der i 2007 og 2008 skabt en platform af koncepter, der vil blive arbejdet videre på i Der vil især blive arbejdet på at finde en eller flere hovedsponsorer, ligesom sponsorsøgningen på især sorg- og kampagneområdet skal intensiveres. I 2008 havde Børns Vilkår et positivt samarbejde med detailkæden Netto omkring salg af Børnemærker i Netto butikkerne, som bidrog væsentligt til årets flotte resultat. Samarbejdet med telemarketingfirmaet Zales om salg af mindre sponsorater udgjorde en god stigning i 2008, og vil også i 2009 bidrage til årets budget. Børns Vilkår fik i det hele taget i 2008 mange bidrag fra både fonde, virksomheder og privatpersoner, og vi takker hjerteligt for den store opbakning. Vi kan ikke nævne alle, som har støttet os i Nedenfor ses de fonde og virksomheder, der i 2008 bidrog med kr , eller mere til Børns Vilkår: Bikubenfonden TrygFonden Netto TDC Københavns Lufthavne I F Lemvigh Müllers Fond Jukilo Invest A/S Prime Cargo / Steam Line TESA Roskilde Festivalen Familien Justesens Fond Knud Højgaards Fond Grete og Sigurd Pedersens Fond Skandia IT-Factory Calligraphen ApS Det Danske Frimurerlaug Oak Foundation Vores årskonference er en del af vores oplysningsvirksomhed, som er gået hen og blevet en tradition for mange børnefaglige. Også i 2008 holdt vi konferencen på Hotel Nyborg Strand på Fyn med anerkendelse som det gennemgående tema. I 2009 er temaet forældresamarbejde. Hvor kommer indtægterne fra? 3% 2% Medlemsbidrag 5% 15% 2% Fonde og Virksomheder Offentlige tilskud 11% Private projekttilskud Indsamling Forlag og oplysning Momssrefusion 23% 39% Andre finansielle indtægter Sådan bruger vi pengene 7% 6% 24% 4% 4% 3% 9% 32% 11% Rådgivning Oplysning Sorggrupper Projekter Børnepolitik Skoletjenesten Medlemmer & bidragsydere Fundraising Administration 18 19

11 :// Sekretariatet Ledelse Dorthe Lysgaard, direktør Bente Boserup, souschef og leder af rådgivningen Annette Ingeman Pedersen, administrationsleder Administration Louise Krog, administrationsmedarbejder Mia Thostrup Jensen, administrationsmedarbejder Lone Maj Jørgensen, administrationsmedarbejder Farideh Yazdanyar, servicemedarbejder Camilla Mie Kjeldsmark, piccoline Rådgivning Lise Qvistgaard, koordinator i rådgivningen Julie Noack Skærbæk, koordinator i rådgivningen Solveig Jessen, koordinator i rådgivningen og redaktør af BørneBrevkassen børn og sorg Dorthe Korshøj, faglig leder af sorggrupperne PROJEKTER Trine Natasja Sindahl, projektleder, BørneChatten Jette Wilhelmsen, projektleder, Bisidderprojektet Camilla Carlsson, projektleder, Integrationsprojektet Bogholderi Edel Sørensen, regnskabschef Maria Eckhausen, studentermedhjælper kommunikation, ANALYSE OG FUNDRAISING Hans Christian Niebuhr, projektleder, fundraising Kasper Langaa, webredaktør Ole Abildgaard Mikkelsen, analyse- og videnskonsulent Ida Steincke, webredaktør (barselsorlov) Esben Geist, kommunikations- og pressemedarbejder SKOLETJENESTEN Hanne Langseth, projektleder, Trivselsprojektet Camilla Carlsson, projektkoordinator Pernille Matthiesen, projektkoordinator (barselsorlov) Mary Jane Lopera Andersen, medarbejder i SkoleTjenesten Morten Vadstrup Warming, medarbejder i SkoleTjenesten Jakob Brixen, medarbejder i SkoleTjenesten Sarah Neergaard Kristiansen, medarbejder i SkoleTjenesten 20 Frivillige Børns Vilkår har 140 frivillige rådgivere