Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien"

Transkript

1 Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien Af Marlene Lysemose Kronik i Jyllandsposten 4/ (Lidt kortere og med overskriften Skandinavien ligger i virkeligheden ) Klokken var kvart over otte. Det var fredag morgen en dejlig forårsdag i begyndelsen af maj. På det sønderjyske seminarium med rødder tilbage til dengang området var tysk, gjorde man sig klar til undervisning. På tredje sal helt oppe under taget - i en gammel bygning, som tydeligt bar præg af historiens vingesus, samledes en lille flok studerende. Uden for vinduet skinnede solen på andre gamle bygninger. Man kunne se gymnastiksalen, som engang hed Turnhalle og bl.a. blev brugt til fægteundervisning. Det var dengang fægtning var en del af den almene dannelse. Man kunne også se den tidligere Preparentenanstalt, hvor håbefulde slesvigere engang forberedte sig til at komme ind på lærerseminariet. Midt i området stod skulpturen af Oehlenschlager som for at garantere, at området nu var ganske dansk. Dansk var også faget, de studerende samledes om i lokalet helt oppe under taget. Vi var kun en lille flok tilbage, der endnu ikke havde overgivet os helt til eksamenslæsningen og stadig mødte op til undervisningen på seminariet. Kun få uger senere skulle vi bestå den afsluttende skriftlige eksamen i linjefaget dansk og disse sidste uger var præget af en vis intensitet. De sidste emner fra studieordningen skulle nås! Denne morgen brugte vi halvanden time ud af et treårigt fag på at komme omkring det punkt i studieordningen, hvor der stod, at vi skulle tilegne os kendskab til nordiske nabosprog og nabosprogsdidaktik. I pausen spurgte en af de studerende, om vi kunne komme op i dette emne til den skriftlige eksamen, og vores underviser bekræftede, at det var en mulighed. Vi var lidt rystede over, at vi kunne komme op i et emne, som havde fyldt så lidt i vores samlede undervisningsplan. Måske skyldtes rystelsen også, at emnet fyldte meget lidt i vores identitetsopfattelse. Efter tre år i sønderjyske omgivelser var en del af vores nationale identitet præget af områdets historiske forhold til Tyskland. Det spillede ikke nær den samme rolle, at Norge helt frem til 1814 havde været en del af Danmark. Dette er ikke en kritik af vores daværende underviser, som med garanti havde opfyldt vores ønske, hvis vi havde benyttet vores ret til medbestemmelse og udtrykt ønske om at bruge mere tid på nabosprogene. Det er heller ikke et indlæg i debatten om, hvorvidt læreruddannelsen er skruet rigtigt sammen. Det er til gengæld et oplæg til overvejelser om, hvorfor de nordiske

2 nabosprog er en del af danskfaget både i folkeskolen, i gymnasiet, på lærerseminarierne og på landets universiteter. I de nye Fælles Mål for folkeskolen står der, at man forventer, at eleverne efter 9. kl. kan forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene. De skal også kunne læse norske og svenske tekster. Her skal det bemærkes, at efter sjette klasse er det kun lette norske og svenske tekster, de skal kunne, men efter 9. kl. er sværhedsgraden altså øget, så det er norske og svenske tekster generelt. Det nordiske ministerråd udgav i 2003 et hæfte (TemaNord 2003:507), hvor de sammenligner undervisningen i nordiske nabosprog i de nordiske lande. Her kan man læse, at ifølge Hf-bekendtgørelsen for dansk i Danmark skal der læses mindst 15 sider nyere norsk og 15 sider svensk. I samme hæfte kan man se, at alle de seks steder i landet, hvor man kan læse dansk på universitetsniveau, udbydes der norsk og svensk. Det er faktisk obligatoriske fag i grunduddannelsen på danskstudiet. Den nordiske dimension er altså repræsenteret i danskfaget både i grundskolen, på gymnasialt niveau og på universitetsniveau. Jeg har selv haft glæden af at deltage i faget Moderne Skandinavisk Litteratur og Kultur, som det nordiske fag hedder ved Syddansk Universitet i Kolding. Her strakte undervisningen sig over to semestre og bød bl.a. på en ekskursion til Lund og Oslo. Måske var ekskursionen egentlig det væsentligste. Det var her, vi fik en personlig oplevelse af at norsk og svensk er sprog, der bruges af levende mennesker med en kultur, som kan udvide vores egen horisont. Med vores undervisers ord, kan man sige, at det var her vi opdagede, at Skandinavien ligger i virkeligheden og er et godt sted at være (Citat Jon Helt Haarder, Det var nærmere den ekskursion, end det var trinmålene for folkeskolen, der tilskyndede mig til at lave et undervisningsforløb i den 6. kl., som jeg både underviser i dansk og natur/teknik. Jeg havde valgt at inddrage de ugentlige to natur/teknik timer til dansk for så til gengæld en gang imellem at bruge både dansk- og natur/tekniktimerne i en hel uge på natur/teknik. Således begyndte vi arbejdet med Norden med en natur/teknikuge, der handlede om lande i Norden. Eleverne valgte sig ind i grupper og arbejdede med de forskellige nordiske lande og fremlagde den viden, de tilegnede sig, for hinanden. Hermed arbejdede vi frem mod det mål for natur/teknikfaget, som er, at eleverne skal kunne redegøre for karakteristiske træk ved regionale områder med

3 udgangspunkt i egne forhold, fx amt, landsdel og Norden. Også i målene for natur/teknik optræder Norden altså som begreb. Den næste uge skulle vi have dansk igen, og jeg havde med vilje ikke fortalt eleverne, at det var nordiske nabosprog, der stod på programmet. Jeg delte en kopi af en norsk tekst på bokmål ud til gennemlæsning og lagde op til, at det var en historie, vi skulle snakke om. Der gik dog ikke lang tid, før nogle elever begyndte at brokke sig over stavefejlene i teksten, og på et tidspunkt spurgte en af dem, om det var svensk. Det førte til en snak om forskellen på dansk, norsk og svensk og i løbet af de næste par uger prøvede eleverne både at læse og oversætte norske og svenske tekster samt at se et par afsnit af Pippi Langstrømpe på svensk. Der var forskellige aspekter ved undervisningen i nordiske nabosprog, der var interessante. Dels var der stor forskel på elevernes tilgang til nabosprogene. De gode stavere blev tydeligt irriterede over de norske afvigelser og gik nemt i stå i læsningen, mens de mindre gode stavere kom nemmere om ved det. De hængte sig ikke så meget i, om g var byttet ud med j og lagde større vægt på, om ordet gav mening i sætningen. Til gengæld var det en af de gode læsere, der i løbet af meget kort tid fangede det svenske skriftsprog og simpelthen bare kunne det. Det var imponerende at høre ham læse op, mens han i hovedet oversatte fra svensk skriftsprog til dansk talesprog. En dreng, som ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med norsk eller svensk tilegnede sig i løbet af få timer et helt nyt sprog og dermed adgang til et noget større kulturfællesskab, end det han i forvejen var en del af. For en del af de andre elever gjaldt det, at der, hvor jeg personligt blandt andet tager tyske gloser til hjælp, stod eleverne hjælpeløse. Når svenskerne fråger om noget ligger det tæt op ad det tyske fragen. Men når man ikke kan tysk, er det svært at gætte betydningen. Samtidig skal det naturligvis tages i betragtning, at undervisningen foregik i den sydlige del af Midtjylland og altså langt fra naturlig indflydelse fra de nordiske nabolande. Jeg har selv tilbragt mange ferier hos familie på Læsø, og der fornemmes det svenske broderland meget tydeligere. En sommer arbejdede jeg derovre på et hotel med svenske kokke, svenske turister, svensk radio, og når jeg kom hjem sent om aftenen efter at DR og TV2 havde takket af og sagt godnat, var de eneste tilgængelige kanaler på svensk. Det er altså ikke lige meget, hvor i Danmark man vokser op, når vi taler om påvirkningen fra de nordiske nabolande og den nordiske identitetsopfattelse. Den konstatering kan få mig til at overveje, om det blot er noget københavneri (og måske også lidt for nordjyder), når de nordiske nabosprog er blevet gjort til en del af danskfaget. Det er klart, at man som bosiddende i Ørestadsområdet må føle en helt anden tilskyndelse til at lære

4 norsk og svensk, end når man bor nær den tyske grænse. Ikke desto mindre gælder læseplanerne også for sønderjyderne. Man kan naturligvis vælge at se bort fra dette og i stedet koncentrere sig mere om nogle af de mange andre elementer, som danskfaget også rummer ifølge læseplanerne. Det er mit indtryk, at det er tilfældet mange steder. Jeg har i det forløbne år siddet i en studiegruppe, som er et samarbejde mellem tre folkeskoler, hvis elever bliver samlet i 8. kl. Her prøver vi at koordinere danskundervisningen, så de elever, der mødes i 8. kl. har nogenlunde ens forudsætninger for at deltage. I denne studiegruppe er det tydeligt, at de nordiske nabosprog spiller en meget lille rolle på mellemtrinnet og en forsvindende lille rolle i overbygningen. Det er der især tre grunde til: For det første kræver undervisningen i nordiske nabosprog, at læreren oplever, at emnet er vigtigt. Der er mange mål for danskundervisningen i folkeskolen, og ofte må læreren prioritere ud fra sin egen overbevisning. Er det f.eks. vigtigst at hele klassen opfylder trinmålene om grammatisk kunnen? Eller kan der blive plads til både noget grammatik og noget norsk og svensk om end det så bliver mindre uddybende? For det andet kræver undervisningen, at læreren har en viden om emnet. Den viden er ikke givet ved, at der bruges halvanden time på at gennemgå det på seminariet. Når der ikke bruges mere tid og det gør der muligvis nogen steder, blot ikke der, hvor jeg var kan det også hænge sammen med, at seminarielærerne ikke føler sig helt hjemme på området, selvom de har bestået faget under deres danskstudie. Faget er nemlig forholdsvist nemt at bestå på universiteterne, da der er tale om afløsningsfag, hvor man kan bestå blot ved at være til stede i undervisningen. Dernæst kræver undervisningen, at man har materialer, der kan bruges, og her er markedet ikke stort. Amtscentrene har ikke meget materiale, og det kan muligvis hænge sammen med, at der ikke er lavet ret meget undervisningsmateriale. Disse ting påvirker gerne hinanden dialektisk således, at der ikke laves materialer til emner, der ikke efterspørges, og emner der ikke laves materialer til efterspørges mindre. Bag alle disse faktorer gemmer sig nok den væsentligste nemlig emnets aktualitet. Oplever vi, at vi kan bruge det til noget? Hvor tit møder vi norsk eller svensk i vores hverdag? Her er vi tilbage ved de regionale forskelle, for det er klart, at man møder flere svenskere i København

5 end i Esbjerg. Hvorfor skal esbjergenserne så beskæftige sig med emnet? Hvad skulle motivationen være? Adgangen til et større kulturfællesskab? Og en viden om vore sproglige rødder? Ja, lige præcis. Danskfaget i folkeskolen skal bl.a. bidrage til at udvikle elevernes personlige og kulturelle identitet, og når de nordiske nabosprog er en del af pensum, vil de også komme til at påvirke elevernes identitetsopfattelse. Ifølge den spanske sociolog Manuel Castells kommer der med den stigende globalisering fokus på, at steder tildeles en identitet. Således vil de historiske og geografiske forhold stadig i høj grad påvirke vores identitetsdannelse. Her kan man så indvende, at som medlemmer af EU bør vi rette vores identitetsdannelsesproces mod Europa og ikke kun mod Norden. Men Castells taler også om plurale identiteter, hvilket betyder, at man på én gang kan være nordisk og europæisk og dansk af identitet på samme måde, som man kan være mor, studerende og jyde på én gang. Det er min opfattelse, at jo flere plurale identiteter man har, jo bedre kan man klare sig i et samfund under konstant udvikling. Jo mere man er vant til at udvide sin horisont, sætte sig i andre menneskers sted, lære om andre steder og forstå andre kulturer, jo mere tilpasningsdygtig vil man være i fremtidens samfund, og jo bedre vil man kunne forstå nye kulturer, som dukker op med tiden. Med den hastighed samfundet udvikler sig i øjeblikket, ved vi ikke, hvordan verden ser ud, når vore elever bliver voksne. Det er altså ikke nok at lære dem at navigere i samfundet af i dag, men også at tilpasse sig og omstille sig til nye forhold. Her ligger en opgave, som nemt kan udkonkurrere den grammatiske træning, og set i det lys får undervisningen i norsk og svensk en helt anderledes vigtig betydning også for syd-, sønder- og midtjyder. Jeg kan desværre ikke give alle mine elever i folkeskolen den samme oplevelse af, at Skandinavien ligger i virkeligheden og er et godt sted at være, som jeg selv fik på universitetets ekskursion. Men jeg kan i det mindste - ved at inddrage norsk og svensk i undervisningen - lægge grunden til, at de en dag kan få en oplevelse, der minder om den, jeg fik. En oplevelse af også - at være en del af et nordisk kulturfællesskab. Og det er min overbevisning, at den oplevelse vil være dem en ballast på livets rejse.

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007

Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007 Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007 Deltagere: To elever fra 1. htx, to elever fra 2. htx, to elever fra 3. htx, uddannelseschef, evaluator og referent. Hvad er en god lærer? En lærer der ikke

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015.

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. 18. Maj var vi omk. 40, som besøgte Taleinstituttet på Borgmester Jørgensens vej i Aalborg. Det var et interessant og givtigt møde. Vi blev budt velkommen af stedets

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010

ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010 ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010 Jeg kan nu se tilbage på mit første år som præsident for Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Hvis jeg skal tage et kort tilbageblik på det forgangne

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Nanna Elisa Wermuth jensen E-mail: wermuth1@hotmai.dk Tlf. nr. 2258 0003 Hjem-institution: VIA University College, Århus Sygeplejeskole Holdnummer:

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Brugertest af folkeskolen.dk

Brugertest af folkeskolen.dk Folkeskolen.dk Brugertest af folkeskolen.dk Undersøgelsen er udført af Peytz Analyse via en exit-pop på folkeskolen.dk. Undersøgelsen blev foretaget fra d. 2. juni 14. juni 2010. I alt har 818 gennemført

Læs mere

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208 Når man får et barn, bliver man tilbudt at komme i mødregruppe. En mødregruppe er en forsamling på 4-5-6 nybagte mødre, der sammen med deres babyer mødes med jævne mellemrum i private hjem. Der er meget

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? Jeg har altid gerne villet prøve at bo i udlandet. Desuden havde jeg en drøm om at lære spansk.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? Jeg har altid gerne villet prøve at bo i udlandet. Desuden havde jeg en drøm om at lære spansk. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Cand.Oecon Navn på universitet i udlandet: Universitat de Barcelona Land: Spanien Periode: Fra:september 2011 Til: februar 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Praktikperiode: 2. el. 3. Institutionens kontakt email og evt. www.: Institutions type: Målgruppe/ og aldersgruppe: Børn/unge:

Praktikperiode: 2. el. 3. Institutionens kontakt email og evt. www.: Institutions type: Målgruppe/ og aldersgruppe: Børn/unge: Studerendes navn: Lene Lønsman Larsen Studienummer: PV13320 E-mail.: 1024428@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. 2. praktik Praktik fra til dd.mm.år: 01.02.2014-31.07.2014 Institutionens navn: Parian Drop-in

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

KB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse bliver lavet på vegne af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Hvad er dit køn?

KB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse bliver lavet på vegne af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Hvad er dit køn? KB_logo Denne undersøgelse bliver lavet på vegne af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Gender Hvad er dit køn? Kvinde Mand BirthYear Hvilket år er du født? Region Hvilken region er du bosat i? Region Hovedstaden

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Jeg er den direkte vej til en tastefejl Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig 15.12. -19.12.2008 Før besøget Jeg begyndte mine forberedelser til turen med at deltage i fire fem-timers moduler i engelsk, en del

Læs mere

KB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse laver vi på vegne af Kræftens Bekæmpelse. Hvad er dit køn? Kvinde Mand. Hvilket år er du født?

KB_logo. Gender. BirthYear. Region. Denne undersøgelse laver vi på vegne af Kræftens Bekæmpelse. Hvad er dit køn? Kvinde Mand. Hvilket år er du født? KB_logo Denne undersøgelse laver vi på vegne af Kræftens Bekæmpelse. Gender Hvad er dit køn? Kvinde Mand BirthYear Hvilket år er du født? Region Hvilken region er du bosat i? Region Hovedstaden Region

Læs mere

Turen til Berlin 13. juni 2012-24. juni 2012

Turen til Berlin 13. juni 2012-24. juni 2012 Turen til Berlin 13. juni 2012-24. juni 2012 Punkt... Side Onsdag den 13. juni 2012...3 Torsdag den 14. juni 2012...3 Fredag den 15. juni 2012...4 Lørdag den 16. juni 2012...6 Søndag den 17. juni 2012...7

Læs mere

BILLAG 2: Storyboard, Level 1

BILLAG 2: Storyboard, Level 1 BILLAG 1: Personas Annika, 10 Annika går i 3. klasse. Hun interesserer sig en del for heste, hvilket også kan ses i hendes fritidsaktiviteter, da hun går til ridning og bruger meget tid på, at læse hestebladet

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle

Læs mere

2. Rejsebrev. Pernille Gram

2. Rejsebrev. Pernille Gram 2. Rejsebrev Pernille Gram Studerendes navn: Studienummer: Pernille Gram Kristensen PV11214 1 E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til dd.mm.år: Institutionens navn: Institutionens adresse: Institutionens

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. Mange af os ombord har sammenlagt rundet de mere end 100 dage i operation UNIFIL, og hvordan bliver man ved med at holde dampen oppe, når helikopterøvelser

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

Meritlæreruddannelsen

Meritlæreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO: Gerner Birk Kristiansen Tekst og tegninger DATO: Arbejdsbogen 1 Ny udgave Her er en masse materiale, der kan anvendes i børnehaveklasserne. Der er naturligvis en sammenhæng i hæftet, men underviseren låses

Læs mere

ELLEN HOLMBOE. I form EN SAG FOR FILIP M. LUND HEMMELIG DETEKTIV

ELLEN HOLMBOE. I form EN SAG FOR FILIP M. LUND HEMMELIG DETEKTIV I form Filip M. Lund hemmelig detektiv. Lisa, skønne Lisa suk! Mor Mona Filips labre assistent. Børge B og Kalle Filips værste fjender. Karlo ejer af Karlos Kiosk. Hr. Kost vicevært i Filips hus. Ude af

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2012. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2012. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2012 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn CPR-nummer

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet

Læs mere

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Fredagsbrev uge 37. Kære forældre

Fredagsbrev uge 37. Kære forældre Fredagsbrev uge 37 Kære forældre Tak for sidst skal der lyde herfra for både høstmarkedet og det fælles forældremøde. Vores årlige høstmarked er nu forbi, alt er ryddet op, og vi er nu gået ind i en almindelig

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

1. rejsebrev fra Madrid fra Sara Holmgaard, oktober 2009

1. rejsebrev fra Madrid fra Sara Holmgaard, oktober 2009 1. rejsebrev fra Madrid fra Sara Holmgaard, oktober 2009 Jeg har siden min start her på ergoterapeutuddannelsen været meget interesseret i at komme på udveksling ifm. studiet, da jeg syntes det kunne være

Læs mere

Sæsonens første træningsdag

Sæsonens første træningsdag Sæsonens første træningsdag Vækkeuret ringede kl.6.00 her til morgen. Jeg var spændt men også lidt nervøs for hvordan dagen i dag kom til at forløbe. Mest nervøs var jeg nok fordi jeg selv skulle gå på

Læs mere

Her boede Anna, Anne, Karin, Laila, Line, Maja, Mads og Pernille der fulgtes af Kent O., Helle E., Lena, Gerd og Stig.

Her boede Anna, Anne, Karin, Laila, Line, Maja, Mads og Pernille der fulgtes af Kent O., Helle E., Lena, Gerd og Stig. Her boede Anna, Anne, Karin, Laila, Line, Maja, Mads og Pernille der fulgtes af Kent O., Helle E., Lena, Gerd og Stig. Søndag d. 15.02.09 Den blå bus kørte fra Limfjordsskolen kl. 1500, med Maja, Anne,

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin Land: Tyskland Periode: Fra: Sebtember 2011 Til: Februar 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1 Filmmanuskript Tegn af Hannibal V. Glaser s. 1 Manuskript 1. Skolegård SEN MORGEN Det er frikvarter. William(15) sidder på en udendørs trappe og tegner. Han ser op en gang i mellem, på Marie. Hun griner

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

Jeg besøger mormor og morfar

Jeg besøger mormor og morfar Jeg besøger mormor og morfar I dag er det søndag. Normalt kan jeg sove længe, for jeg skal selvfølgelig ikke i skole om søndagen. Men i dag står jeg alligevel tidligt op. Jeg skal nemlig besøge mormor

Læs mere

Red Hill Special School

Red Hill Special School Red Hill Special School 72 Waterworks Road Red Hill QLD 4059 Email: admin@redhillspecs.eq.edu.au Område: Børn og unge med nedsat funktionsevne 1. Rejsebrev fra Brisbane, Australien Så er der allerede gået

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Generelle Strategier

Generelle Strategier Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed udvikling trivsel KOMPASSET projekter Vi kvalificerer til fremtiden På Vestre Skole ønsker vi at kvalificere vores elever bedst muligt til det samfund, de

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Nyt fra Den Sikre Vej

Nyt fra Den Sikre Vej Nyhedsbrev maj 2005 Nyt fra Den Sikre Vej I dette nyhedsbrev kan jeg tilbyde en frisk opdatering på dagligdagen hos Camino Seguro, efter den nye skolebygning er taget i brug i en artikel skrevet af Anne

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere