SLUTEVALUERING BESKÆFTIGELSES- FREMME FOR ADHD- RAMTE I RANDERS- OMRÅDET

Transkript

1 Til Randers Kommune, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Dokumenttype Rapport Dato Juni 2013 SLUTEVALUERING BESKÆFTIGELSES- FREMME FOR ADHD- RAMTE I RANDERS- OMRÅDET

2 SLUTEVALUERING BESKÆFTIGELSESFREMME FOR ADHD-RAMTE I RANDERS-OMRÅDET Ref. Chefkonsulent Jais Poulsen Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T F

3 BESKÆFTIGELSESFREMME FOR ADHD-RAMTE I RANDERS-OMRÅDET INDHOLD 1. Indledning Om rapporten Evalueringens metode og datagrundlag 1 2. Om projektet 2 3. Implementering Visitation Deltagerrettede aktiviteter Metodeudvikling og formidling Aktiviteter rettet mod virksomheder og uddannelsesinstitutioner 9 4. Resultater og effekter Fra projekt til praktik medicinering og mestring Vejen til job og uddannelse borgerens progression Vurdering af det borgerrettede forløb Organisering og samarbejde Forankring Konklusion 23 BILAG Bilag 1: Indikatorer og deskriptorer Bilag 2: Milepælsplan

4 1 1. INDLEDNING 1.1 Om rapporten I det følgende præsenteres slutevalueringen vedrørende projekt "Beskæftigelsesfremme for borgere med ADHD i Randers-området". Projektet er blevet gennemført af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Randers Kommune i perioden primo 2008 til ultimo Projektet er finansieret med midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, herunder fra puljerne Særlige indsatser og Svage grupper på kanten af arbejdsmarkedet, og er desuden finansieret med midler fra Den Europæiske Socialfond. I forbindelse med de midler, som projektet har fået fra Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje Særlige indsatser, udarbejdede Rambøll en midtvejsevaluering af projektet i 2009 samt en slutevaluering i I de to evalueringer blev projektet evalueret ud fra den udvikling, som projektet på daværende tidspunkt havde gennemgået på baggrund af de tildelte midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den her foreliggende evaluering samler op på hele projektperioden fra primo 2008 til ultimo 2012, uanset hvorfra det økonomiske grundlag er kommet. Evalueringen har til formål at belyse, hvilke resultater og erfaringer der er kommet ud af projektets indsats. I evalueringen vurderer vi, dels hvorvidt projektet har implementeret de planlagte aktiviteter, dels hvorvidt projekterne har opnået de forventede resultatmål. Derudover fremdrager vi de vigtigste erfaringer indsamlet i projektet med henblik på at videreformidle, hvilke redskaber der har en positiv betydning i den beskæftigelsesrettede indsats over for borgere med ADHD. I det følgende afsnit vil evalueringens metode og datagrundlag kort blive beskrevet. I Kapitel 2 beskrives formålet med projektet samt dets målgruppe. Kapitel 3 omhandler projektets implementering og gør status over projektets gennemførelse af den oprindelige projektplan. I Kapitel 4 analyseres, hvilke resultater og effekter projektet har opnået i forhold til at skabe forandringer hos målgruppen. I kapitel 5 præsenteres rapportens konklusion vedrørende projektets implementering og resultater/effekter samt de væsentligste erfaringer fra projektet. 1.2 Evalueringens metode og datagrundlag Slutevalueringen af projektet tager afsæt i projektets forandringsteori og de indikatorer og milepæle, der knytter sig til gennemførelsen af projektet. I forbindelse med projektets begyndelse blev der på baggrund af en opstartsworkshop med Jobcenter Randers udarbejdet en forandringsteori for projektet. Projektets forandringsteori beskriver de forventede sammenhænge mellem indsats og resultater. Forandringsteorien kan ses som et styringsredskab, der kan bidrage til at sikre, at indsatsen vil føre til de forventede effekter, idet det tydeliggøres, hvordan de enkelte aktiviteter og delmål bidrager til de overordnede mål. I samme forbindelse blev indikatorer og milepæle fastlagt. Formålet med milepæle er at etablere tidlige indikationer på, hvorvidt der er tilstrækkelig progression i projektet til, at det er realistisk, at man kan indfri sine slutmål. Milepælene kan fx sætte fokus på visitationsproblematikken i begyndelsen af projektprocessen og senere i forløbet fokusere på milepæle for indsatsmål og slutmål for hele tiden at have et overblik over, hvorvidt projektet arbejder sig hen imod slutmålet. Ud over at dette bidrager med viden i en evalueringsmæssig sammenhæng, har hensigten også været at understøtte processen, da projektet på denne måde løbende, har kunnet følge med og har haft mulighed for at justere indsatsen undervejs, hvis den har afveget fra målsætningerne. Milepælene er koblet tæt op af logikken i projektets forandringsteori, som illustreret i nedenstående.

5 2 Problem/udfordring: Personer med ADHD er i særlig risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet, da lidelsen gør, at disse personer har svært ved at fungere socialt på en normal arbejdsplads og samtidig har problemer med bl.a. koncentration, hyperaktivitet og impulsivitet. Derudover er lidelsen ikkediagnosticeret hos mange personer med ADHD, hvilket giver problemer i forhold til 1) at identificere personer med ADHD samt 2) at give disse personer den rette behandling og iværksætte et passende beskæftigelsesrettet forløb Ressourcer Aktiviteter Output Resultater kort sigt Resultater mellemlangt sigt Resultater på lang sigt Finansielle: Egne midler Midler fra AMS Midler fra Region Midtjylland Midler fra Vækstforum Organisatoriske: Eksisterende ekspertise i sygemeldte og lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet Eksterne: ADHD-foreningen i DK Jobcenter Randers Center for Beskæftigelse og Revalidering i Randers Speciallæge i psykiatri Randers Bo- og Erhvervstræning Medicinering/ behandling Udvikling af screeningsværktøj og uddannelsesmateriale målrettet Randers Kommune Sagsbehandlere uddannes i screeningsværktøj Screening (min 150) Udredning (min. 150) Måling af målgruppens subjektive livskvalitet Individuelt tilpassede beskæftigelsespakke/uddannelsespakke udvikles Halvårlige nyhedsbreve udsendes til samarbejdspartnernes netværk og andre relevante aktører Sagsbehandlere er bedre til at spotte målgruppen Individuelle handleplaner udarbejdes 150 borgere påbegynder individuelle pakker Mentorer uddannes Uddannelsesinstitutionerne vejledes Informationsspredning ud over kommunegrænsen Midtvejs- og slutkonference Pressemeddelelser Løbende evaluering og tilpasning af pakker F.eks.: Mentortilknytning Korte kursusforløb Individuelle samtaler Virksomhedspraktik Uddannelsesintro Kontakt til arbejdsmarkedet etableres via jobcentrene Screeningsværktøj-er indgår i udd. på de sociale højskoler og anvendes på UUcentre Beskæftigelsespakker anvendes i jobcentre og A-kasser landet over ADHD-ramte på nationalt plan får de rigtige tilbud ifht. beskæftigelse og uddannelse Virkning: Positiv udvikling i målgruppens subjektive livskvalitet Gennemførte forløb fører til: 40 % ordinært eller støttet job 18 % i uddannelse Koordinering mellem aktørerne for at sikre indsatsen

6 3 Evalueringskriterier Evalueringen af projektet er baseret på følgende kriterier: Implementering er de planlagte aktiviteter blevet afviklet som forventet, og hvilke barrierer er projektet stødt på undervejs? Herunder afdækkes blandt andet, hvorvidt projektstyringen har været hensigtsmæssig i forhold til at få iværksat og gennemført projektets aktiviteter, og om projektet har været i stand til at opnå et velfungerende samarbejde med samarbejdspartnerne. Effektivitet i hvilket omfang har projektet nået de intenderede resultater? Herunder undersøges blandt andet, hvorvidt de udviklede redskaber har været brugbare for aftagerne, og om redskaberne har bidraget til en bedre håndtering af målgruppen i den eksisterende arbejdsmarkedsindsats. Dertil kommer en undersøgelse af deltagernes progression igennem projektet, som vil blive foretaget ud fra baggrundsdata og arbejdsmarkedsstatus efter endt forløb. Der vil ligeledes blive udarbejdet casebeskrivelser af fem udvalgte projektdeltagere for at dokumentere konkrete projektforløb. Forankringspotentiale har projektet været i stand til at sprede metoder og god praksis til andre aktører og forankre det i den fremtidige indsats på området? Rambøll undersøger projektets formidling og erfaringsspredning. Projektets opfyldelse af disse evalueringskriterier vil blive undersøgt via afdækning af de indikatorer (I) og deskriptorer (D), som er angivet i skemaet i bilag 1. På baggrund af forandringsteorien og de opstillede indikatorer er der desuden udvalgt en række særligt centrale indikatorer og deskriptorer, for hvilke der er opstillet en milepælsplan med kvartalsvise milepæle. Den opstillede milepælsplan findes i bilag 2. Datakilder Der er til udarbejdelse af slutevalueringen anvendt følgende datakilder til at belyse projektets implementering, resultater/effekter samt forankringspotentiale: Projektbesøg Interview med projektleder og projektmedarbejdere Interview med deltagere Interview med virksomheder Interview med psykiater. Progression og casestudier Progressionsdata for borgernes udvikling leveret af projektet i form af en subjektiv livskvalitetsundersøgelse. Information/dokumentation af konkrete borgere og deres forløb leveret af projektet til fem casestudier. Monitoreringssystem Projektet har igennem hele projektperioden indberettet data i et skræddersyet monitoreringssystem opsat i Rambøll Results. Projektet har indberettet kvartalsvist.

7 2 2. OM PROJEKTET Figur 1: Formål og målgruppe Målgruppe Formål Metode Personer i målgruppen er karakteriseret ved at være ledige samt at udvise stærke indikatorer på at lide af ADHD. Målgruppen kan desuden have misbrugsproblemer, komorbide lidelser, en problemfyldt opvækst etc. At sikre at målgruppen ikke mister kontakten til arbejdsmarkedet. Formålet er desuden, at indsatsen skal munde ud i en forbedring af selvforsørgelsesgraden samt en overordnet forøgelse af udbuddet af arbejdskraft. Projekt består som udgangspunkt i medicinsk/psykiatrisk behandling, social færdighedstræning og af individuelle virksomhedsrettede forløb. Projektet består desuden af metodeudvikling, idet der afprøves et screeningsværktøj til at spotte ledige med ADHD. Projekt Beskæftigelsesfremme for personer med ADHD i Randers-området udspringer af en antagelse om, at ADHD blandt voksne er en overset lidelse, der udgør en betydelig negativ faktor for muligheden af at blive en del af arbejdsmarkedet. Projektet vurderer, at der er tale om en anseelig gruppe af voksne personer i Danmark, som lider af ikke-diagnosticeret ADHD. Det vil ifølge projektet med den rette indsats være muligt at få denne gruppe til at indgå på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår. På denne baggrund har Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Randers Kommune igangsat dette projekt, som har til formål at fremme beskæftigelsen for personer med ADHD, men også at høste erfaringer med en hensigtsmæssig indsats og derigennem udvikle metoder, som kan være retningsgivende for lignende projekter i hele landet. Personer i målgruppen er overordnet set karakteriseret ved at være uden for arbejdsmarkedet og modtage dagpenge, kontanthjælp eller sygedagpenge samt at udvise stærke indikationer på at lide af ADHD. Forhold af særlig betydning for målgruppen kan blandt andet være misbrugsproblemer, komorbide lidelser 1 og dårlige opvækstbetingelser. Formålet med projektet er derfor at tage udgangspunkt i den enkelte deltagers problemstillinger og herigennem sikre, at målgruppen ikke mister kontakten til arbejdsmarkedet. Dette sker i praksis ved at afklare og forbedre beskæftigelsesmulighederne for målgruppen gennem et forløb indeholdende medicinsk og psykiatrisk behandling, social færdighedstræning, virksomhedspraktik og øvrig beskæftigelsesrettet indsats. Målet med projektets indsats er, at deltagerne bliver bedre til at mestre sygdommen, får styrket deres sociale kompetencer og kendskabet til arbejdsmarkedet for herigennem at øge selvforsørgelsesgraden for målgruppen. Projektet arbejder i krydsfeltet mellem beskæftigelsesindsats og psykiatri, da projektets metode overordnet set består af en kombination af psykiatrisk udredning, medicinske tilbud, social færdighedstræning og individuelle virksomhedsrettede beskæftigelsespakker. Formålet med projektets metode er at tage udgangspunkt i den enkelte deltagers problemstillinger og derigennem sikre, at deltageren ikke mister kontakten til arbejdsmarkedet. Projektet består af en række faste elementer, som alle deltagerne medvirker i, men også af individuelle elementer såsom transporttilbud, fitnesstræning etc., som tilrettelægges efter de enkeltes behov. Formålet med denne metodekombination er at sikre inklusion og fastholdelse i arbejdslivet for voksne ledige med ADHD. I nedenstående figur er projektets metodiske opbygning illustreret: 1 Komorbide lidelser vil sige, at personen lider af mere end én psykiatrisk lidelse.

8 3 Figur 2: Projektets metode Faste elementer Individuelle elementer Spot & screening Psykiatrisk udredning Medicinsk behandling Social færdighedstræning og psykoedukation Praktik Psykologhjælp eller anden terapeutisk bistand Fysiske hjælpemidler Transporttilbud, bøger, startgebyr m.m. Løntilskud Job/uddannelse Til venstre i figuren er opstillet de faste elementer, som alle deltagerne i projektforløbet gennemgår, hvorimod elementerne til højre kun inddrages i deltagernes forløb, hvis dette findes relevant for den enkelte borger. Dog skal det nævnes, at den medicinske behandling er et tilbud til deltagerne, som alle tilbydes, men som ikke er obligatorisk at deltage i. De fleste deltagere har valgt at tage imod tilbuddet. Fire deltagere valgte i da de indtrådte i projektet at undlade den medicinske behandling. Projektet består desuden af en metodeudviklingsdel for at styrke den målrettede tværfaglige indsats overfor målgruppen. Fx har det for mange sagsbehandlere været uvant at arbejde i feltet mellem beskæftigelsesindsats og psykiatriske problemstillinger. Projektet har derfor også haft fokus på at uddanne personale i jobcentre, a-kasser og lignende i at spotte og screene borgere med ADHD-symptomer. Den endelige udvælgelse til projektet foretages af projektlederen, der på baggrund af nogle brede kriterier for repræsentativitet af delgrupper i målgruppen sammensætter deltagergruppen.

9 4 3. IMPLEMENTERING I det følgende vurderer vi implementeringen af projektets metoder. Med afsæt i forandringsteorien foretager vi en vurdering af, hvorvidt projektet har gennemført de planlagte aktiviteter samt årsager til mulige afvigelser. Derudover afdækker vi de udfordringer og gode erfaringer, projektet har haft i implementeringsprocessen. Projektets implementering af centrale elementer kan sammenfattes således: Tabel 1: Implementeringsoversigt Element Antal visiterede Målgruppens sammensætning Udredning Individuelle handleplaner Psykoedukation Reflexx-kursus social færdighedstræning Virksomhedspraktik Mandagsklub ekstra element Uddannelse af mentorer Vejledning af uddannelsesinstitutioner Måling af målgruppens livskvalitet Uddannelse af sagsbehandlere Udvikling af screeningsværktøj Implementering Gennemført i overensstemmelse med den oprindelige projektplan I nogen grad gennemført i overensstemmelse med den oprindelige projektplan Ikke gennemført i overensstemmelse med den oprindelige projektplan. Som det fremgår af skemaet, er samtlige elementer gennemført i overensstemmelse med projektplanen. Dertil kommer mandagsklubben, som er et ekstra element indført på baggrund af projektets løbende erfaringer. Projektet har således en særdeles høj implementeringsgrad. Nedenfor vil vi i detalje beskrive de enkelte elementers implementering under temaerne Visitation, Deltagerrettede aktiviteter, Metodeudvikling og formidling samt Aktiviteter rettet mod virksomheder og uddannelsesinstitutioner. 3.1 Visitation Antal visiterede Den indledende del af visiteringen til projektet er foregået ved, at sagsbehandlere i jobcentret, a- kasser eller andre aktører har screenet for ADHD ved at anvende et værktøj, de har fået udleveret af projektet. Sagsbehandlerne har herefter henvist de borgere til projektet, som i screeningen har vist tegn på ADHD, hvorefter projektlederen ud fra den henviste gruppe har foretaget den endelige visitation af borgere til projektet. Målgruppen består både af ledige, som modtager dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge eller ledighedsydelse. En overvægt af deltagergruppen består af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Ved udgangen af 2012 var der foretaget 354 screeninger af borgere, og projektet fortæller i denne forbindelse, at de har oplevet en stor velvilje blandt borgerne til at lade sig screene. Projektet har haft flere interesserede borgere, end projektet har haft pladser til, og der har derfor ikke været et rekrutteringsproblem forbundet med visiteringen. Projektet har fået bevilliget midler til 150 borgere. Projektet havde ved dets afslutning visiteret 151 borgere og har derfor opnået den opstillede målsætning. Nedenstående figur viser relationen mellem projektets målsætninger og resultater for antallet af visiterede til projektet.

10 5 Figur 3: Antal visiterede Milepæl visiterede Antal visiterede Som det fremgår af figuren, har projektet ikke optaget nye deltagere siden 2. kvartal 2012, da projektet allerede der havde visteret 151 borgere og derved ikke har haft flere ledige pladser. Som det ydermere fremgår af figuren, har projektet siden primo 2010 opnået de opstillede milepæle for visiteringen. Projektet har efter visitering af de oprindelige 151 deltagere grundet ekstra ressourcer indgået en tillægsaftale, hvor der er blevet åbnet for visitering af i alt 80 allerede diagnosticerede borgere. Disse borgere har deltaget i kurset i social færdighedstræning. Ydermere er af de allerede diagnosticerede borgere efter individuel vurdering af deres motivation, reelle mulighed for selvforsørgelse etc. blevet tilbudt en virksomhedspraktik. Disse borgere har således i det omfang projektet har haft ledige ressourcer hertil også fået del i den direkte beskæftigelsesrettede indsats i projektet. Målgruppens sammensætning Målgruppen i projektet har overordnet set været som forventet og beskrives af projektteamet som værende stærkt heterogen. Målgruppen har bestået af ledige, som har vist stærke indikatorer på at lide af ADHD, men som også i mange tilfælde har haft problemer med misbrug, komorbide lidelser og dårlige opvækstbetingelser. Desuden er deltagerne karakteriseret ved at have et begrænset netværk samt at leve i en passiv forsørgelseskultur. Netop fordi formålet med projektet har været at afprøve og udvikle metoder til at fremme beskæftigelsesindsatsen for personer med ADHD, har projektlederen ved den endelige visitering lagt vægt på at få en bred repræsentation af alder, køn og etnicitet. Der har ved udvælgelsen også været særligt fokus på borgerens fremmøde, motivation, og at borgeren ikke må have for store misbrugsproblemer, da dette kan vanskeliggøre psykiatrisk udredning og medicinering. I forbindelse med visiteringen udfylder borgeren blandt andet et spørgeskema omhandlende rusmidler. Problematikken vedrørende misbrug har igennem projektet fået stadig større fokus, og projektet har derfor suppleret spørgeskemaet om rusmidler med en kvalitativ undersøgelse i forbindelse med visiteringen. Udvidelsen af rusmiddelsscreeningen har projektet vurderet som værende nødvendig, eftersom det i forhold til at kunne opstille en realistisk plan for borgeren er vigtigt at have kendskab til vedkommendes reelle misbrugsmønster. Målgruppen kan ifølge projektteamet overordnet set inddeles i to grupper. Den første gruppe er dem, som bliver diagnosticeret med ADHD uden at få stillet supplerende psykiatriske diagnoser, eller som ikke har haft et kompliceret livsforløb. Den anden gruppe har ud over at have fået stillet diagnosen ADHD også angst, borderline, misbrugsproblemer eller lignende. Projektet fortæller, at de i den sidste del af projektet har haft mange borgere med komplekse problemstillinger, herunder borgere med svære misbrug. Her har projektet erfaret, at denne gruppe deltagere har haft vanskeligere ved at gennemføre og profitere af indsatsen.

11 6 Projektets oprindelige målgruppe har været ikke-diagnosticerede borgere, men projektet har i den afsluttende fase dog haft åbnet for, at 80 diagnosticerede borgere har kunnet komme på 6- ugers kurset i socialfærdighedstræning, og nogle udvalgte i gruppen er også blevet tilbudt praktik. Disse diagnosticerede borgerne var derved ikke en del af den planlagte målgruppesammensætning, og projektet opfatter således ikke denne gruppe som en del af det egentlige projekt, da de ikke har medvirket i alle aktiviteter. 3.2 Deltagerrettede aktiviteter Udredning Efter at borgerne er blevet visiteret til projektet, henvises de til en psykiater med henblik på at få foretaget en psykiatrisk udredning. Nedenstående figur viser det antal udredninger, projektet har foretaget, sammenholdt med de opstillede milepæle: Figur 4: Antal udredninger Milepæl udredninger Antal udredninger Som figuren illustrerer, har projektet i de første fire kvartaler nået de opstillede milepile, mens projektet siden 3. kvartal 2009 ligger en smule under de opstillede milepæle. I det afsluttende kvartal af 2012 mangler projektet tre udredninger for at opnå den opstillede målsætning. På baggrund af at projektet ved dets afslutning er tre udredninger fra den opstillede milepæl, vurderer vi, at projektet er kommet succesfuldt igennem denne del af processen. Igennem projektets femårige periode har projektteamet haft organiseret samarbejdet med psykiatrien på forskellige måder. Ændringen i samarbejdet skyldes ifølge projektet nogle praktiske årsager, da projektet løbende i processen har fået bevilget flere midler og derved har forlænget projektperioden. Derfor er flere af projektets oprindelige samarbejdsaftaler udløbet undervejs, og nogle af aftalerne har det ikke været muligt at forlænge. I projektets første periode havde teamet et samarbejde med tre psykiatere i Aarhus samt to i Randers. Her oplevede projektet, at kommunikationen mellem projektet og psykiatere grundet den geografiske afstand var begrænset. Den manglende dialog mellem parterne medførte ifølge projektet, at psykiaterne ikke fik indblik i borgernes sociale historik. Denne viden har projektet erfaret som værende central i forhold til at forebygge fejldiagnosticeringer, og projektet valgte derfor i stedet for at indgå samarbejde med én psykiater, der fast kom på Jobcenter Randers én gang ugentligt. At der kun var én psykiater tilknyttet i stedet for fem, og at vedkommende blev en integreret del af jobcenteret, var med til at skabe en tættere dialog mellem parterne, hvor det i højere grad var muligt for psykiateren at få et indblik i borgernes sociale baggrundsfaktorer. Det var ifølge projektet ikke muligt at forlænge samarbejdet med denne psykiater, og projektet indgik derfor i den sidste del af projektperioden et samarbejde med én af de fem oprindelige psykiatere. Den tætte dialog mellem projekt og psykiater har projektteamet haft stort fokus på at videreføre både gennem e- mail og telefonisk kontakt samt gennem et månedligt møde på Jobcenter Randers mellem pro-

12 7 jektmedarbejder og psykiater. På det månedlige møde gennemgås alle borgerne enkeltvist med fokus på, hvordan deres medicin virker, hvordan det er gået i deres praktik etc. Projektmedarbejderen har desuden taget med flere af borgerne til deres aftale hos psykiateren, da projektet har erfaret, at en del af borgerne har svært ved selv at sætte ord på, hvordan de har det, og hvordan deres medicin virker. Projektet har erfaret, at dette giver en bedre sammenhæng i indsatsen, og psykiateren fortæller samstemmende, at det tætte samarbejde har givet en dybere indsigt i borgernes situation, baggrund og velbefindende, som bidrager til en mere velfunderet og målrettet udrednings- og medicineringsproces - også end det er tilfældet i psykiaterens almindelige praksis. I relation til den psykiatriske udredning har projektlederen i den sidste halvdel af projektet besluttet, at psykiateren skal foretage en bredere udredning af borgeren, dvs. at borgeren ikke bare skal udredes i forhold til ADHD, men også i forhold til komorbide lidelser. I projektets begyndelse blev der kun foretaget udredning af, hvorvidt borgeren har ADHD, men projektet har igennem processen erfaret, at det er vigtigt at få lagt et bredere perspektiv på borgeren for at finde ud af, hvad borgerens primære diagnose er. At stille krav om en bredere udredning har været centralt i forhold til at forebygge fejldiagnosticeringer, da en stor del af målgruppen har flere psykiske lidelser, hvor symptomerne flyder sammen. Derudover kan medicineringen være utilstrækkelig eller ineffektiv, hvis der samtidig er komorbide lidelser, som også burde medicineres, eller som i nogle tilfælde har større indflydelse på borgerens tilstand end den konstaterede ADHD. Individuelle handleplaner En anden aktivitet i forhold til implementeringsfasen har været udfærdigelsen af individuelle handlingsplaner for deltagerne. Som udgangspunkt er dette en løbende proces og dialog mellem projektet og borgeren, der igangsættes under visitationssamtalerne. Der foretages en indledende samtale, som munder ud i en handleplan, hvor borgerens erhvervsønsker blandt andet noteres, samt hvilken indsats der skal igangsættes, herunder om der fx foreligger særlige behov for psykologhjælp eller andet. På baggrund af den udarbejdede handleplan og den løbende dialog mellem deltager og projektteam har alle deltagerne fået tilrettelagt en individuel beskæftigelsespakke. Psykoedukation Efter deltagerne er blevet udredt har projektet afholdt en-dags session, hvor en psykiatrisk konsulent informerer om ADHD, og hvad det vil sige at have ADHD, herunder med fokus på social færdighedstræning, medicin og supplerende behandlingsmuligheder. Deltagernes familie og pårørende har også deltaget i sessionen, da det har været vigtigt for projektet, at de også modtager information om ADHD, så de ved, hvordan det kan påvirke den enkelte, og hvordan man som familie/pårørende skal forholde sig. Reflexx-kursus social færdighedstræning Som en del af de faste elementer i projektet har deltagerne medvirket i et kursus i socialfærdighedstræning tilrettelagt for målgruppen af voksne med ADHD. På kurset er der blevet arbejdet med håndtering af vrede- og konfliktsituationer, adfærdstræning, reaktionskontrol og impulsstyring. Formålet er at give deltagerne større indsigt i egne reaktionsmønstre og igennem øvelser såsom situationspil og gruppearbejde lære dem alternative måder at kontrollere deres temperament på. Kurset er blevet afholdt i små hold bestående af seks til otte deltagere, hvor der netop har været fokus på at skabe et trygt rum, hvor borgerne får mulighed for at lære andre med ADHD at kende. Projektet fortæller, at nogle deltagere indledningsvist har været skeptiske over for kurset, men at de efter at være påbegyndt undervisningen har været positivt overaskede over udbyttet. Kurset har i første periode af projektet varet fire uger, men er grundet et udbredt ønske blandt deltagerne blevet udvidet til at vare seks uger. Ønsket om at udvide kurset blev af deltagerne begrundet i, at de gerne ville have mere tid til at indøve de metoder og værktøjer, de tilegnede sig på kurset. Derudover vurderer projektet også, at en del af den store tilfredshed, som førte til udvidelsen fra fire til seks uger, skal findes i, at kurset for mange af deltagerne har været den første læringssucces, de har oplevet i deres liv, hvorfor det positive udbytte af kurset ud over at

13 8 være af en indholdsmæssig eller redskabsmæssig karakter også har haft en selvtillidsskabende virkning. Virksomhedspraktik Praktikforløb har været en del af de faste elementer i den individuelle beskæftigelses- og uddannelsespakke, som deltagerne gennemgår. Da praktikforløbene tilrettelægges individuelt, har der afhængigt af borgerens behov været tilknyttet en mentor, og nogle borgere har også i forbindelse med virksomhedspraktikken modtaget fagspecifikke opkvalificeringskurser. Ved udgangen af 4. kvartal 2012 har projektet samlet set etableret 135 praktikforløb, hvorfor 122 er blevet fuldført. Da nogle deltagere har været i mere end én praktik, er det således maksimalt 122 af de 151 deltagere, som har gennemført et praktikforløb, hvilket svarer til 81 pct. Erfaringerne med praktikken er fra projektets side, at det er deltagere med svære misbrugsproblemer, som ikke har kunnet gennemføre en praktik, fordi de blandt andet ikke har været i stand til at udvise et stabilt fremmøde. Projektet fortæller, at det i den første fase af projektet var vanskeligt at finde tilstrækkeligt med praktikpladser, blandt andet pga. den ansættelsesforsigtighed som den økonomiske krise har medført. Projektet vurderer dog, at det igennem projektperioden er blevet nemmere at etablere virksomhedspraktikker. Dette vurderer projektlederen skyldes, at samarbejdet og dialogen med virksomhederne er blevet styrket gennem projektet. De interviewede virksomheder vurderer i relation hertil, at de har haft et tæt samarbejde med projektet med løbende vejledning og møder. Det tætte samarbejde og de gode oplevelser med borgerne har medført, at virksomhederne har mod på at aftage flere praktikanter fra projektet i fremtiden. Mandagsklub Mandagsklubben er et frivilligt socialt tilbud for de deltagere, som er i medicinsk behandling og har gennemgået kurset i socialfærdighedstræning. Klubben drives af en klubmedarbejder, som forud for ugens møde ringer deltagerne op og opfordrer dem til at komme. Mandagsklubben er et initiativ som er skabt på baggrund af projektets erfaringer og har som sådan ikke været en del af den oprindelige projektplan. Erfaringen har været, at mange deltagere har haft behov for at skabe relationer til andre med samme diagnose. Derfor etablerede projektet dette initiativ, og klubben har været populær blandt deltagerne omend ikke alle deltagere har valgt at benytte tilbuddet. 3.3 Metodeudvikling og formidling Udvikling af screeningsværktøj Et væsentligt element i projektet har været at metodeudvikle et værktøj til at screene borgere med ADHD-symptomer. Det udviklede screeningsværktøj består af en test, som borgeren selv udfylder samt en interviewtest 2, hvor det er sagsbehandleren, der stiller borgeren en række spørgsmål om adfærd og livsmønster. Screeningerne viser, at visitatorerne har været gode til at spotte symptomer og i tråd hermed anvende screeningsværktøjet. Projektteamet fortæller, at over 90 pct. af de borgere, som er blevet screenet af sagsbehandlerne, og som i forlængelse heraf har gennemgået psykiatrisk udredning, har fået stillet diagnosen ADHD. Screeningsværktøjet har således vist sig som et særdeles effektivt redskab for sagsbehandlerne i forhold til at nå en gruppe af borgere, som ellers typisk har været svære at få ind på arbejdsmarkedet. Hvorvidt redskabet afdækker alle med ADHD, eller om der også efter screening skulle være borgere med ADHD, som screener negativ, afdækker projektets metode ikke. Dette har imidlertid heller ikke været hensigten, da screeningen blot har haft til formål at udsøge deltagergruppen til projektet. Uddannelse af sagsbehandlere Et centralt led i implementeringen af projektet har været at uddanne sagsbehandlere i anvendelse af screeningsværktøjet. Dette er foregået ved, at projektet har afholdt informationsmøder om ADHD og anvendelsen af screeningsværktøjet. Projektet har desuden uddelt en folder med information om spot og screening. En del af undervisningen har også bestået i at tydeliggøre overfor 2 Interviewtesten er udviklet af Dr. Russell Barkley, som er professor i psykiatri.

14 9 sagsbehandlerne, at selv om det er dem, der skal spotte og screene borgerne med ADHDsymptomer, så indgår de ikke i det egentlige udredningsarbejde, der fortsat er en ren psykiatriopgave. Projektet fortæller, at der i projektets begyndelse var nogle sagsbehandlere, som var skeptiske overfor at anvende screeningsværktøjet, men at berøringsangsten overfor screeningsværktøjet har været aftagende. Projektlederen oplever i dag, at der er stor velvillighed overfor at benytte værktøjet, og at det er blevet et naturligt redskab at inddrage i forbindelse med visitations- og opfølgningssamtaler. Projektmedarbejderen fortæller ydermere, at sagsbehandlerne har været gode til at tage kontakt til teamet, hvis de har været i tvivl om nogle borgere, og at projektet desuden løbende har holdt opfølgningsmøder med medarbejderne, hvor nye medarbejdere orienteres. I forhold til at få udbredt brugen af screeningsværktøjet i a-kasserne har projektet oplevet, at det har været svært at få dem til at indgå aktivt i projektet. Dette har ifølge projektlederen givetvis medført, at projektet har visiteret færre forsikrede ledige end oprindeligt tiltænkt. Måling af målgruppens livskvalitet Som en del af implementeringen har projektet undersøgt deltagernes progression i henhold til deres subjektive livskvalitet. Gennem et spørgeskema, som hver enkelt deltager skal besvare, måles deltagernes livsglæde og tilfredshed to gange i løbet af projektperiode. Spørgsmålene omhandler deltagernes følelser, sociale relationer, huslige pligter og deres generelle velbefindende. Den første måling foretages, når deltageren visiteres til projektet, og derefter er der yderligere blevet foretaget en måling, når deltageren har afsluttet projektet Aktiviteter rettet mod virksomheder og uddannelsesinstitutioner Vejledning af uddannelsesinstitutioner Som en del af implementeringen har projektet fået etableret tættere kontakt til den store lokale ungdomsuddannelsesinstitution TRADIUM. TRADIUM i Randers har årselever og udbyder både gymnasiale og tekniske uddannelser samt voksen- og efteruddannelse. Etableringen af kontakten har været med henblik på at implementere dele af projektets metoder på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. Således fortæller projektet, at der er afholdt kursus for HG- og EUD-lærere i social færdighedstræning. Hensigten har været at give lærerne indsigt i metoder til at træne sociale færdigheder og herigennem give de unge bedre forudsætninger for at gennemføre ungdomsuddannelsen. Uddannelse af mentorer Som en del af projektet har et element i indsatsen været at uddanne mentorer i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner. Uddannelsen af mentorer er foregået ved, at mentorerne har været til en informationsdag, hvor projektets medarbejdere har fortalt om ADHD, og hvordan det påvirker borgeren. Virksomhederne fortæller, at informationsdagen er en god måde at opnå indsigt i, hvilke skånehensyn man skal tage til borgeren i en praktik. En del af uddannelsen af mentorer er ifølge projektmedarbejderen og virksomhederne også sket løbende, da mange spørgsmål er opstået undervejs i praktikforløbet. I denne forbindelse fortæller virksomhederne, at rådgivningen og samarbejdet med projektteamet har fungeret godt noget der har medført, at de har følt sig godt klædt på til at påtage sig mentorrollen. Sammenfatning Overordnet set kan vi konkludere, at alle aktiviteter er blevet implementeret i overensstemmelse med den opstillede projektplan. Projektet har derved anvendt den planlagte metode, og målgruppen i projektet har ligeledes været som forventet. I relation til de opstillede milepæle for visitering og udredning af borgere konkluderer vi, at projektet har nået det ønskede antal visiterede, mens projektet har manglet tre psykiatriske udredninger for at opnå målsætningen om 150 udredninger. 3 Der var ved projektets afslutning 136 ud af 151 deltagere, som havde to målinger. Rambøll har i sine analyser benyttet de 136 besvarelser med minimum to målepunkter som grundlag for analyserne.

15 10 I forhold til den oprindelige projektplan vurderer vi, at den største ændring er sket i forhold til organiseringen af samarbejdet med psykiaterne. Ændringen i samarbejdet skyldes ifølge projektet nogle praktiske årsager, da projektet løbende i processen har fået bevilliget flere midler og derved har forlænget projektperioden. Derfor er flere af projektets oprindelige samarbejdsaftaler udløbet undervejs, og nogle af aftalerne har det ikke været mulig at forlænge. Gennem projektets forskellige typer af samarbejde med psykiaterne har projektet oplevet et behov for at rykke psykiaterne tættere på projektet for på denne måde at give psykiateren et større indblik i borgerne sociale barrierer. Et indblik i borgerens sociale historik vurderer den interviewede psykiater ligeledes som værende centralt både i forhold til at kunne stille den rette diagnose, men også i forhold til at korrigere en igangsat behandling. I relation til den psykiatriske udredning er der ligeledes sket en ændring, da borgeren i den sidste del af projektet ikke kun er blevet udredt i forhold til ADHD, men også i forhold til komorbide lidelser. Det er ifølge projektlederen centralt at finde ud af, hvad borgerens primære psykiske lidelse er, samt hvilke sociale problemer borgeren har, da disse kan påvirke indsatsens virkning. Eftersom projektet med mindre justeringer er implementeret i henhold til den tiltænkte metode, vil det være muligt at vurdere denne metodes resultater og effekter for målgruppen. Vi vurderer endvidere baseret på vores erfaring med evaluering af lignende beskæftigelsesrettede projekter målrettet udsatte grupper på arbejdsmarkedet, at projektet har en særdeles høj implementeringsgrad, hvilket giver et godt udgangspunkt for erfaringsdannelse vedrørende den anvendte metode.

16 11 4. RESULTATER OG EFFEKTER I følgende afsnit vil de resultater og effekter, som projektet har opnået i forhold til at skabe forandringer hos målgruppen, blive beskrevet. I forlængelse heraf vil det blive evalueret, hvilke resultater deltagerne har opnået, samt hvilke aktiviteter der har haft betydning for de opnåede resultater. I forbindelse med metodeudviklingsdelen har projektet opstillet nogle målsætninger i forhold til udbredelsen af screeningsværktøjet, og som ligeledes vil blive beskrevet. Projektets overordnede mål er, at indsatsen skal forbedre selvforsørgelsesgraden hos deltagerne. I nedenstående tabel ses det, at projektet inden for projektperioden er lykkedes med at realisere målsætningen om, at få 18 pct. af deltagerne i uddannelse. Som det fremgår af tabellen, er projektet ikke lykkedes med at nå målsætningen om at få 40 pct. af deltagerne i job, da det ved projektets afslutning ultimo 2012 kun var 25 pct., som var kommet i job. Tabel 1: Oversigt over målopfyldelse Målsætning Effekt Målopfyldelse 18 pct. kommer i uddannelse 20 pct. 40 pct. kommer i job 25 pct. Figur 5: Antal borgere i job Antal deltagere i job Milepæl job Resultat job Som det fremgår af ovenstående figur, er projektet lykkedes med at få 37 borgere i job mod de ønskede 60 borgere. Figuren viser, at projektet i dets begyndelse har været langt fra at nå de opstillede milepæle, men at projektet fra 4. kvartal 2009 har været tættere på indfri de opstillede målsætninger. Projektet har især i 2. og 3. kvartal i 2011 været meget tæt på at realisere de opstillede målsætninger. Det kan også ses i figuren, at projektet fra 2. kvartal 2010 til og med 1. kvartal 2011 stort set ikke har fået nogen i arbejde, hvilket blandt andet skyldes stilstand i visitationen af nye borgere samt manglende afklaring i forhold til videreførelsen af projektet. I den efterfølgende periode genindtræder situationen med en mindre realisering end målsat, hvor resultaterne i stigende grad afviger fra det målsatte. Med andre ord har målsætningen været for ambitiøs til projektets muligheder for og/eller evne til at skabe resultater på dette område. Dette skal dog ses i lyset af, at projektets oprindelige målsætninger er opstillet tilbage i 2007, inden den økonomiske krise indtraf, hvilket har haft stor negativ betydning for mulighederne for at realisere jobrettede målsætninger.

17 12 Figur 6: Antal borgere i uddannelse Milepæl uddannelse Resultat uddannelse Figuren viser, at projektet har fået 30 deltagere i uddannelse, og at projektet derved har opnået den opstillede målsætning. Som det fremgår af figuren, har projektet siden 2. kvartal 2010 opnået de opstillede milepæle. Netop fordi flere i målgruppen har afbrudte uddannelsesforløb bag sig eller aldrig er kommet i gang med en uddannelse, har det ifølge projektet været naturligt at sætte fokus på at få deltagerne til at tage en uddannelse. En deltager fortæller, at medicineringen har styrket hans koncentration og derved medført, at han ikke så hurtigt bliver rastløs noget der har givet ham mod på at genoptage sin uddannelse. Forskydningen fra job mod uddannelse kobler således ind til kernen af projektets indsats og indikerer, at en af de centrale hypoteser er i spil at målgruppen på grund af lidelsen oplever nogle særlige vanskeligheder, som kan afhjælpes med medicinering. Samtidig er en medvirkende faktor sandsynligvis også den økonomiske krise, som gør det sværere at finde job, og som derfor naturligt vil gøre det mere attraktivt at søge ind på en uddannelse, når direkte jobrettede aktiviteter ikke bærer frugt. Projektet har generelt erfaret, at borgernes motivation har stor betydning for, hvorvidt projektet får dem i uddannelse eller job, da graden af motivation har påvirket deltagernes engagement i aktiviteterne og dermed også deres udbytte af indsatsen. Ud over at graden af motivation har haft betydning for deltagernes mulighed for at komme i job eller uddannelse, har projektet desuden erfaret, at borgerne med ADHD, som ikke har komorbide lidelser, har været nemmere at få i job eller uddannelse, da medicineringen og de øvrige elementer har haft stor virkning for denne gruppe. De borgere, som ud over ADHD har andre lidelser eller større barrierer såsom borderline, angst, massivt misbrug etc., har derimod været sværere at hjælpe videre, da de har flere problematikker, som har besværet indsatsens virkning. Projektet har i den afsluttende del haft flere borgere med svære misbrugsproblemer, og projektlederen fortæller i denne forbindelse, at der blandt denne gruppe har været en større tendens til frafald. Projektet er samlet set ved dets afslutning lykkedes med at få 45 pct. af deltagerne i job eller uddannelse. For at vurdere dette tal har vi via opstillet en referencegruppe, der fordeler sig tilsvarende som projektets deltagergruppe, hvad angår såvel fordelingen på kontanthjælp, dagpenge og matchkategori. En sådan referencegruppe giver på landsplan i 2011 en selvforsørgelse på 20 pct. seks måneder efter endt aktivering. En sammenligning mellem projektets deltagergruppe og denne referencegruppe skal imidlertid foretages med en række forbehold. Projektets effekt er målt ved udtrædelse af projektet og ikke seks måneder efter. Dette giver anledning til mulige bevægelser i forhold til ind- eller udtrædelse på arbejdsmarkedet i referencegruppen. Projektet fortæller ydermere, at screeningen ofte foretages i forhold til ledige, hvor man har en fornemmelse af, at den ordinære indsats ikke er tilstrækkelig. Vi vurderer på denne baggrund, at projektets deltagere i gennemsnit vil ligge i den tungere ende af deres respektive referencegruppe. Dette vil påvirke projektets selvforsørgelsestal negativt i forhold til referencegruppens. Dertil kommer, at deltagergruppen får den psykiatriske diagnose ADHD. Referencegruppen vil indeholde personer med ADHD og andre psykiatriske lidelser, men vil også indeholde personer uden sådanne lidelser. Af denne grund vil referencegruppen sandsynligvis klare sig bed-

18 13 re end deltagergruppen, hvis ikke der gives en særlig opkvalificeret indsats. Forbeholdene understreger blot yderligere projektets effekt i forhold til målgruppen. Af yderligere forbehold skal nævnes, at jobindsats ikke indeholder sammenlignelige tal for sygedagpengemodtagere og personer på ledighedsydelse. Derfor har disse ikke kunnet medtages i vores sammenligning. Forbeholdene taget i betragtning vurderer vi, at det ikke er muligt at sige noget med sikkerhed om projektets effekt, om end differencen imellem de henholdsvis 45 og 20 pct. tyder i retning af en mereffekt. Projektet vurderer, at målgruppen har klaret sig bedre end referencegruppen, fordi man i dette projekt har segmenteret borgere med ADHD og tilrettelagt indsatsen specifikt ud fra gruppes behov. Projektet fortæller dog, at 5 af de borgere (ca. 11 pct.), som er kommet i uddannelse eller job, er vendt tilbage til offentlig forsørgelse. Tilbagefaldet er især sket hos den gruppe deltagere, som er påbegyndt en uddannelse. Projektet mener, at tilbagefaldet især skyldes, at det har været svært at etablere et efterværn i forhold til uddannelsesinstitutionerne. Dette har medført, at nogle er faldet fra, da de ikke har fået den fornødne støtte til at blive fastholdt. Rambøll vurderer på denne baggrund, at projektet fremadrettet bør rette yderligere fokus på efterværn, aftaleindgåelse og opfølgning i forhold til uddannelsesinstitutionerne for at sikre, at afsluttede deltagere ikke falder tilbage i ledighed. Hvor der i dette afsnit har været fokus på, hvilke effekter projekts indsats samlet har haft, vil de næste afsnit omhandle, hvilke resultater aktiviteterne har skabt hos deltagerne, som har ført til opnåelsen af ovenstående effekter. 4.1 Fra projekt til praktik medicinering og mestring Rambøll har som led i evalueringen igennem interviews med projektledelse, projektmedarbejdere, deltagere og centrale samarbejdspartnere undersøgt, hvilke resultater projektets aktiviteter har skabt for målgruppen. I denne forbindelse beskrives medicineringen på baggrund af den psykiatriske udredning og Reflexx-kurset at have skabt afgørende resultater; såsom styrkelse af koncentration, mindre hyperaktivitet, bedre konflikthåndtering etc. Disse resultater har været afgørende i forhold til deltagernes mulighed for at indtræde i en virksomhedspraktik og på længere sigt at imødekomme arbejdsmarkedets krav. Projektet beskriver imidlertid, at for nogle deltagere har alene det at få stillet en diagnose givet resultat, da det efter årelange sociale og arbejdsmarkedsrelaterede problemstillinger har været en lettelse at få en forklaring på ens problemer og derved nye muligheder for at overkomme disse. Medicinering Medicineringen på baggrund af den psykiatriske udredning har for mange deltagere haft en positiv virkning. Den tilknyttede psykiater oplyser, at den medicinske behandling blandt andet har resulteret i øget koncentrationsevne, mindre hyperaktivitet, bedre kontrol over temperament samt bedre evne til at skabe og fastholde sociale relationer. Virkningen af medicineringen er dog meget individuel, men flere deltagere fremhæver, at medicinen blandt andet har været med til at styrke deres koncentration samt evne til at styre deres temperament. Ifølge projektet har en styrkelse af deltagernes koncentrationsevne medført, at det er blevet nemmere for deltagerne ikke at miste fokus og interessen for de forløb, de påbegynder. At det er blevet nemmere for deltagerne at holde fokus, er ifølge projektet fx centralt i forhold til fastholdelse i et praktikforløb.

19 14 CASE #1 Medicin giver ro og åbner mulighed for job En mand i 30 erne har haft en problemfyldt skolegang præget af koncentrationsbesvær, læseproblemer og mobning. Han blev smidt ud af 8. klasse, men fuldførte siden hen 9. klasse på VUC. Ud over at have fået stillet diagnosen ADHD i forbindelse med projektet lider han af social fobi og har som følge heraf ubehag ved at indgå i større grupper. Manden har igennem projektet gennemgået en positiv udvikling, en udvikling som ikke alene har påvirket hans arbejdsliv men også hans familieliv. Han fremhæver især, at denne skyldes ADHD-medicinen. Medicinen har styrket hans koncentrationsevner og virker desuden beroligende på ham. Den beroligende virkning har medført, at han nemmere kan overskue at lære nye mennesker at kende og at være i offentlige rum. Han kan derved nu overskue at handle i supermarkeder, gå til sit barns skolemøder etc. uden at blive utryg. Medicinen har også gjort en stor forskel i forhold til hans indstilling og tro på egne evner. Hvor han før i tiden aldrig selv syntes, at han slog til, er hans indstilling blevet mere positiv. Dette har også påvirket hans arbejdsmæssige situation. Hvor han før oplevede det at lave fejl som nederlag, der resulterede i, at han fx ikke kunne fuldføre en praktik, har medicinen gjort ham bedre til at håndtere negative oplevelser. Han vurderer selv, at medicinens positive indvirkning på hans koncentration og indstilling har været udslagsgivende for, at han i dag kan mestre at have et job. Gennem projektet kommer han i praktik i en virksomhed, hvor han senere hen ansættes i en 25- timers stilling det højeste timeantal han nogensinde har været oppe på. Igangsættelsen af medicineringen har imidlertid ofte medført nogle udfordringer for deltagerne, da denne foregår sideløbende med projektets øvrige aktiviteter. Medicinen kan fx i begyndelsen, eller hvis den rette dosering endnu ikke er fundet, skabe øget søvnbehov samt fysisk ubehag. Det har betydet, at nogle deltagere er blevet forsinket i deres forløb, da de har måttet sygemelde sig i den medicinske tilpasningsperiode. En anden problematik forbundet med ADHD-medicinen har været, at nogle borgere ikke har haft råd til at betale den og derved ikke har taget den. Derfor har projektet i en periode hentet medicinen sammen med borgerne for at sikre, at de tog den. Projektet har desuden for nogle borgere tilbudt at betale medicinen, således at behandling har været mulig. En gruppe af deltagerne har angivet, at de ikke har haft gavn af medicinen. Der kan være mange årsager til dette, som kan være vanskelige at skelne. Det kan fx være, at medicinen ikke har kunnet justeres tilstrækkeligt til deres behov, at de individuelle bivirkninger har været for ubehagelige for disse borgere og har overskygget eventuel virkning, at virkningen simpelthen er udeblevet. Næsten alle deltagerne er efter indledende screening også vist sig at blive diagnosticeret med ADHD. Disse ting til sammen giver imidlertid anledning til overvejelser iblandt projektets medarbejdere og psykiatere omkring den meget høje diagnosticeringsgrad. Kunne den for en gruppe af deltagerne udeblivende effekt af medicinen være tegn på, at diagnosen muligvis er for bred eller upræcis, at nogle af de diagnosticerede havde brug for anden behandling først, evt. i forhold til øvrige psykiske lidelser eller at der muligvis er behov for mere grundig diagnosticering? Er der fx tale om fejl- eller overdiagnosticering i forhold til sammenfald af symptomer fra hhv. ADHD og tilknytnings- og personlighedsforstyrrelser? Og i hvilket omfang mudres diagnosebilledet af længerevarende misbrug af fx hash? Projektets erfaring tyder på, at der her forestår psykiatrien et arbejde omkring etablering og videreudvikling af udrednings- og diagnosepraksis i forbindelse med ADHD for at skabe en mere præcis diagnosticering med højere medicinsk effekt til følge. Projektet har i forbindelse med medicineringen desuden været opmærksomme på, at ADHDmedicin som fx ritalin, grundet sin amfetaminlignende virkning, kan være et eftertragtet stof i misbrugsmiljøet. Projektet har derfor under visiteringen været opmærksom på at afdække borge-