EVALUERING OG MONITORERING AF DET FÆLLES ANSVAR II

Transkript

1 Til Servicestyrelsen og Indenrigs- og Socialministeriet Dokumenttype Rapport Dato 8. december 2009 EVALUERING OG MONITORERING AF DET FÆLLES ANSVAR II 3. STATUSRAPPORT

2 2

3 INDHOLD 1. Indledning Læsevejledning Opsummering 7 2. Overblik over de støttede projekter og registrerede deltagere Støttede projekter Antal projekter og deltagere med løbende opfølgning Målgruppen Målgruppen stabilitet eller forskydninger? Projekternes aktiviteter Deltagernes udvikling over tid Udgangspunktet for analysen af deltagernes udvikling Dem, der stopper i projekterne Metodiske overvejelser om projekternes effekter Udvikling for deltagere, man kan følge gennem 4 perioder eller derover Udvikling i beskæftigelse Nogle deltagere kommer tættere på arbejdsmarkedet, andre oplever en negativ udvikling Projekter, hvor deltagerne kommer tættere på arbejdsmarkedet Aktiviteter, hvor deltagere udvikler sig mest positivt Udvikling i deltagernes livskvalitet Forskelle mellem projekterne Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt Aktiviteter i de projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt Udvikling for deltagere, man kan følge gennem 8 perioder Deltagernes repræsentativitet Udvikling i beskæftigelse Udvikling i deltagernes livskvalitet Deltagernes udvikling i positiv og negativ retning Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt Aktiviteter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt Udsatte-team og satellitkontorer Etableringen af kontakt mellem borger og system Udvikling i deltagerens beskæftigelsessituation Væresteder med udvidet åbningstid Opsummering Brugernes relation til værestederne Brugernes brug og udbytte af værestederne Next stop job Opsummering Status Beskrivelse af deltagerne Deltagernes beskæftigelsesudvikling Deltagernes vurdering af kurset Fra udsat til ansat Projektets målsætning og kursustyper Afholdte kurser Målgruppen Profil af kursusdeltagerne Deltagernes vurdering og udbytte Bilag 94 3

4 1. INDLEDNING I denne statusrapport redegøres for den aktuelle status og fremdrift for projekterne under Det Fælles Ansvar II. Rapporten er en del af den evaluering og monitorering, Rambøll Management Consulting foretager for Indenrigs- og Socialministeriet. Formålet med handlingsprogrammet for de svageste grupper Det Fælles Ansvar II (august 2006) er at skabe konkrete forbedringer små eller store i socialt udsatte borgeres liv, fx sundhedsmæssigt, boligmæssigt, gennem deltagelse i sociale netværk, deltagelse i social aktivering eller ved at opnå en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet mv. Den samlede indsats tilrettelægges bredt, og der skal gives hjælp til at nedbryde barrierer, så også de allermest socialt udsatte gruppers muligheder for at udvikle og udnytte egne ressourcer og kompetencer forbedres. Der skal skabes atypiske tilbud til borgere, der ikke matcher de almindelige tilbud. Handlingsprogrammet er en stor satsning på området for socialt udsatte grupper, og det er derfor afgørende at følge med i, om målene nås. Derfor er løbende dokumentation af resultater på deltagerniveau et krav både til det samlede program og til de enkelte projekter, der får støtte. Den samlede bevilling til udmøntning af Det Fælles Ansvar II er på i alt 621,8 mio. kr. Det overordnede formål med Det Fælles Ansvar II Det overordnede mål er at støtte de socialt udsatte grupper i at tage de nødvendige skridt hen mod en form for beskæftigelse. Samtidig må vi erkende, at for nogle af de allermest udsatte er vejen endda meget lang. Her må vi også fokusere på at styrke den enkeltes livskvalitet og personlige kompetencer. Det ene formål udelukker altså ikke det andet. Ofte kan en parallel indsats, hvor der både satses på beskæftigelse og andre tilbud, være den rette vej. Målet er altså ikke alene at skabe bedre muligheder for selvforsørgelse. Lige så vigtigt er det at skabe bedre muligheder for at kunne indgå i et større fællesskab, der skaber struktur på hverdagen, udbygger det sociale netværk, giver mulighed for socialt samvær og fører til øget værdighed og selvrespekt hos den enkelte. Det er bl.a. evalueringens formål at undersøge, i hvilket omfang de enkelte projekter og initiativerne som helhed understøtter ovenstående formål. Overordnet set kan der opstilles fire forudsætninger, der skal opfyldes, hvis ovenstående målsætninger skal opfyldes: 4

5 1. De støttede projekter mv. skal opfylde målsætningerne i forhold til de opstillede krav. 2. Projekterne skal have fat i den rigtige målgruppe (deltagere, der er socialt udsatte). 3. Projekterne skal gennemføre aktiviteter, som beskrevet i deres projektansøgninger. 4. Projekternes aktiviteter skal være virkningsfulde, altså understøtte de enkelte deltageres vej mod beskæftigelse og/eller forbedret livskvalitet. Hvis ovenstående fire forudsætninger opfyldes i tilstrækkelig grad, kan Det Fælles Ansvar II siges at leve op til sine målsætninger. I de efterfølgende afsnit gennemgås omfanget af støttede projekter, målgruppen beskrives kort, og der laves analyser af projekternes aktiviteter og resultater. Hvorvidt projekterne er virkningsfulde i forhold til at understøtte udsatte borgeres vej mod beskæftigelse og/eller styrke deres livskvalitet, vurderes i forhold til løbende opfølgninger på de enkelte borgere, der deltager i de støttede projekter. Også her vil evalueringen løbende følge udviklingen i de støttede projekter. I forhold til hvad der hæmmer eller fremmer projekterne, vil evalueringen løbende indeholde casestudier, hvor det undersøges, hvilke muligheder og barrierer projekterne oplever i forskellige stadier af projektforløbet. Ovenstående evalueringsspørgsmål vil være gennemgående for statusrapporterne og for den afsluttende evaluering af Det Fælles Ansvar II. I denne tredje rapport er fokus på nogle af de resultater, som viser sig igennem de løbende opfølgninger på situationen for deltagerne i projekterne. 5

6 1.1 Læsevejledning Rapporten starter med en opsummering af de vigtigste resultater i kapitel 1.2. Her vil de centrale fund angående målopfyldelsen i relation til deltagerantal, målgruppe og aktiviteter blive fremhævet. Herudover vil udviklingen i deltagernes beskæftigelsessituation og livskvalitet blive opsummeret, ligesom der vil blive peget fremad mod aktiviteter, der ser ud til at virke. Kapitel 2 indeholder et overblik over de støttede projekter og de registrerede deltagere. Her bliver de 12 initiativer under Det Fælles Ansvar II gennemgået i forhold til, hvorvidt man på nuværende tidspunkt har nået målsætningerne for projekter og deltagerantal. Ligeledes vil det her blive fremhævet, hvor mange projekter og deltagere, der indgår i den løbende kvartalsvise opfølgning. I kapitel 3 rettes opmærksomheden mod projekternes målgruppe med henblik på at vurdere, hvorvidt projekter rekrutterer den tilsigtede målgruppe. Som en del heraf vil det blive vurderet, om der er sket forskydninger i målgruppen undervejs i forløbet, eller om situationen snarere er præget af stabilitet. Projekternes aktiviteter gennemgås i kapitel 4. Kapitlet starter med at undersøge, om de nuværende gennemførte aktiviteter i projekterne ligger i forlængelse af det, der er beskrevet i projektansøgningerne. Herefter sættes der fokus på de enkelte konkrete aktiviteter, idet det vurderes, om visse aktiviteter bruges mere eller mindre nu i forhold til for et år siden. I kapitel 5 gennemgås de grundlæggende elementer i analysen af deltagernes udvikling, heriblandt hvor længe man kan følge deltagerne. Som en del heraf sættes der også fokus på, hvorvidt deltagerne, der stopper i projekterne, adskiller sig fra de deltagere, der fortsætter. Kapitel 6 handler om udviklingen for de deltagere, man kan følge gennem 1 år. Den første del af kapitlet handler om udviklingen i deltagernes beskæftigelsessituation. Den anden del omhandler udviklingen i deltagernes livskvalitet. Særligt for analysen af beskæftigelse vil resultaterne løbende blive sat i relation til den generelle samfundsøkonomiske udvikling, der kan have betydning for deltagernes beskæftigelseschancer. Herudover vil der bliver sat fokus på de projekter, hvor det går deltagerne bedst. Denne analyse munder ud i, at de aktiviteter, der ser ud til at virke, identificeres. Kapitel 7 ligner kapitel 6, dog med den forskel, at der i kapitel 7 vil blive fokuseret på den lille gruppe af deltagere, man på nuværende tidspunkt kan følge i 2 år. Disse deltagere, der har været i projekterne siden projektopstart, er interessante, idet deres udvikling fortæller noget om potentialet for udvikling, hvis man formår at fastholde deltagerne i projekterne gennem længere tid. I kapitel 8 vendes blikket mod satellitkontorer og udsatte-team. I forlængelse af formålet med de to initiativer har analysen et særligt fokus på, hvorvidt deltagerne opnår en stabil kontakt med den instans, som borgerens sag visiteres videre til, ligesom udviklingen i beskæftigelsessituation gennemgås. 6

7 I kapitel 9 gives der en status for værestederne med udvidet åbningstid. Opmærksomheden rettes her særligt mod brugeres situation og brug af værestedet, ligesom det undersøges, om brugernes vurderer, at de har gavn af værestedet. Kapitel 10 omhandler Next Stop Job-forløbet. Fokus er her på målgruppen for kurset, og hvordan deltagernes vurderer kurset. Herudover indeholder kapitlet en foreløbig analyse af, hvorvidt deltagerne i Next Stop Job kommer i beskæftigelse. Endeligt indeholder kapitel 11 en status over Fra Udsat Til Ansat-projektet. Status omhandler en kort skitsering af projektet, dets målgruppe og en foreløbige vurdering af projektets effekt. 1.2 Opsummering Målopfyldelse Deltagerantal Projekterne under Det Fælles Ansvar II optager stadig nye deltagere, hvorfor der i denne rapport kun kan laves en foreløbig status over, hvorvidt målsætningerne for deltagerantal for den samlede projektperiode vil blive nået. For området den opsøgende, kontaktskabende og støttende indsats er målsætningerne allerede på nuværende tidspunkt nået for initiativerne flere aktiviteter på væresteder og væresteder med udvidet åbningstid. Det må derfor forventes, at man her vil nå væsentligt flere deltagere, end man oprindeligt satte som mål. For området flere indgange til arbejdsmarkedet er billedet overvejende positivt, omend et enkelt initiativ dog er under halvvejs i forhold til deltagerantal. For initiativet partnerskaber har man allerede på nuværende tidspunkt opfyldt målsætningen, mens målet for særlige uddannelsesforløb næsten er opnået. For initiativet medarbejderkurser er man på nuværende tidspunkt under halvvejs, hvad angår deltagerantal. Initiativet virksomhedscentre implementeres i Arbejdsmarkedsstyrelsens regi. Flere projekter under området forbedret sagsbehandling er startet senere op end de resterende projekter. Til trods herfor ser målsætningerne stadig realistiske ud. På grund af få ansøgninger er der dog iværksat færre satellitkontorer end forventet, hvilket kan indvirke på antallet af deltagere. For initiativet kommunale målsætninger har den politiske udvikling medvirket til, at det ikke er hensigtsmæssigt at igangsætte initiativet på nuværende tidspunkt. Endeligt er målsætningerne for alternative plejehjemspladser næsten nået. Målgruppen Hvad angår deltagergruppen er det Rambølls vurdering, at man overordnet set formår at nå den ønskede målgruppe. Projekterne rekrutterer den rigtige målgruppe i den forstand, at projekternes deltagere har sammensatte problemstil- 7

8 linger inden for følgende dimensioner: Alkohol, stoffer, psykisk sygdom, fysiske gener, beskæftigelse, bolig, netværk, sociale kompetencer og konflikter med sagsbehandlere. Som det blev fremhævet i den anden statusrapport for Det Fælles Ansvar II (november 2008) var de første deltagere i projekterne karakteriseret ved at have sammensatte problemstillinger. Den nuværende analyse viser, at projekterne gennem det sidste år til stadighed har formået at rekruttere denne tilsigtede målgruppe af borgere, der har flere sammensatte problemstillinger. Aktiviteter Hvad angår aktiviteter kan det fremhæves, at 77 pct. af projekterne, der indgår i den løbende opfølgning, angiver, at der ikke er sket afvigelser i deres aktiviteter i forhold til det, der er beskrevet i projektansøgningen. For knap 8 ud af 10 projekter ligger de nuværende aktiviteter altså i forlængelse af deres oprindelige målsætninger. De 23 pct. af projekterne, der vurderer, at der er sket ændringer, angiver en række forskellige årsager hertil, heriblandt ændringer på grund af manglende personale, manglende ressourcer (tid, økonomi, lokaler mv.), ventetid på eksterne tilbud, bedre kendskab til målgruppen, manglende brugertilslutning mm. Svag beskæftigelsesudvikling Et mål med Det Fælles Ansvar II er at bringe socialt udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet. At komme tættere på arbejdsmarkedet indebærer ikke nødvendigvis, at deltageren opnår en fuldtidsansættelse på ordinære vilkår. Også mindre skridt, som at komme i fleksjob, virksomhedspraktik eller under uddannelse kan ses som en bevægelse for borgeren mod arbejdsmarkedet. Nedenstående boks opsummerer, hvordan tættere på arbejdsmarkedet er defineret i analysen: Tabel 1-1: Tættere på arbejdsmarkedet Man kommer tættere på arbejdsmarkedet, når man opnår et af følgende: Ansættelse på ordinære vilkår fuldtid Ansættelse på ordinære vilkår deltid Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Fleksjob Skånejob Under uddannelse på ordinære vilkår Under uddannelse på revalidering Udviklingen for deltagere, man kan følge gennem 1 år eller mere, er karakteriseret ved, at nogle deltagere kommer tættere på arbejdsmarkedet (ca. 7 pct. af deltagerne), mens andre deltagere kommer længere væk fra arbejdsmarkedet (ca. 6 pct. af deltagerne). Der er således både deltagere, som oplever en positiv udvikling, og deltagere, der oplever en negativ udvikling, hvad angår relationen til arbejdsmarkedet. Ser man samlet på deltagergruppens beskæftigelse er billedet derfor karakteriseret ved en meget svag udvikling. Andelen, der er i ordinær eller særlig be- 8

9 skæftigelse, er næsten konstant. Dette må samtidig forstås i relation målgruppen for Det Fælles Ansvar II, som er personer med komplekse og sammensatte problemer. For mange af projekterne er målsætningen om at bringe målgruppen tættere på arbejdsmarkedet en langsigtet målsætning, hvor selve indsatsen for nuværende helt grundlæggende har afsæt i at øge deltagernes tro på og motivation til forandring. Denne svage beskæftigelsesudvikling må samtidig ses i lyset af en generelt stigende ledighed både for befolkningen generelt og specifikt for matchgruppe 4 og 5 fra efteråret 2008 og frem. Denne samfundsøkonomiske ramme omkring projekterne bevirker, at forventningerne til beskæftigelsesudviklingen må have en anden karakter, end hvis der var højkonjunktur i Danmark. Aktiviteter med tilsyneladende god beskæftigelseseffekt Analysen viser, at nogle projekter er gode til at få deltagerne tættere på arbejdsmarkedet, mens der er mange projekter, hvor deltagerne ikke kommer tættere på arbejdsmarkedet. I de 10 projekter, hvor det går deltagerne bedst, er der 23 pct., som kommer tættere på arbejdsmarkedet. I de resterende 36 projekter, der indgår i den løbende monitorering, er det kun knap 2 pct. af deltagerne, der kommer tættere på arbejdsmarkedet. Projekter, hvor deltagerne kommer tættere på arbejdsmarkedet, benytter en række fokuserede beskæftigelsesorienterede aktiviteter. Nedenstående tabel fremhæver disse aktiviteter, der har en tilsyneladende positiv effekt i forhold til at bringe deltagerne tættere på arbejdsmarkedet. Tabel 1-2: Aktiviteter med tilsyneladende god beskæftigelseseffekt Aktiviteter, der benyttes i projekter, hvor deltagerne kommer tættere på arbejdsmarkedet Undervisning i relation til arbejdsmarkedet Mentorfunktion Udarbejdelse af handleplan Arbejdsopgaver i projektet Individuelle samtaler Daglejerfunktion Som det fremgår af tabellen, er det beskæftigelsesorienterede aktiviteter og aktiviteter, der sætter borgeren i centrum, der slår ud og viser sig at være forbundet med, at deltagerne kommer tættere på arbejdsmarkedet. Det må dog fremhæves, at evalueringsdesignet ikke har sigtet mod egentlig metodeafprøvning. Det er således ikke entydigt, hvad projekterne forstår ved eksempelvis mentorfunktioner, samt hvordan de konkret arbejder med disse. Ligeledes kan hele effekten formentlig ikke tilskrives disse aktiviteter alene, idet projekterne til dels adskiller sig med hensyn til målgruppe og deltagernes opstarttidspunkt. De kommende casestudier i evalueringen af Det Fælles Ansvar II vil forsøge at give en dybere beskrivelse af, hvordan og hvorfor disse 9

10 aktiviteter har en god effekt i forhold til at bringe gruppen tættere på arbejdsmarkedet. Deltagernes livskvalitet kan forbedres Analysen viser endvidere, at deltagere, der fastholdes i projekterne gennem længere tid, oplever en positiv udvikling i relation til en række forskellige problematikker, fx misbrug, boligstabilitet og sociale kompetencer. Deltagernes livskvalitet kan altså forbedres gennem deltagelse i projekterne. Dette gælder dog tilsyneladende kun for de deltagere, som projekterne formår at fastholde i 2 år. Blandt de deltagere, man kun kan følge gennem 1 år, er billedet ikke entydigt positivt. Her er der både deltagere, der får det bedre, og deltagere, der får det værre. Lykkes det imidlertid at fastholde deltagerne i 2 år, lader det dog til, at situationen stabiliseres i en positiv retning. Hvis der for borgere med sammensatte og komplekse problemer generelt skal opnås forbedringer, er der brug for længerevarende indsatser. Analysen peger på, at det er det lange seje træk, der ser ud til at virke i forhold til at øge deltagerens livskvalitet. Fremadrettet kan der således være et potentiale forbundet med at forsøge at fastholde deltagere i projekter/indsatser gennem længere tid. Det skal dog bemærkes, at denne analyse baserer sig på et begrænset antal deltagere, idet det på nuværende tidspunkt kun er 81 personer, der har været i projekterne i 2 år. Herudover viser analysen, at en række specifikke aktiviteter lader til at virke. Blandt de projekter, hvor flest deltagere over 4 perioder udvikler sig positivt, er der en tendens til at følgende aktiviteter benyttes i høj grad. Tabel 1-3: Aktiviteter i projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt Aktiviteter, som benyttes i projekter, hvor deltagerne får en bedre livskvalitet Gruppebaserede samtaler Individuelle samtaler Udarbejdelse af handleplan Dataudfordring for satellitkontorer og udsatte-team Evalueringen af satellitkontorer og udsatte-team står over for en række udfordringer, hvad angår datakvalitet. Mange projektmedarbejdere i satellitkontorer og udsatte-team tilkendegiver vanskeligheder ved at udfylde de løbende indberetninger. Dette er forsøgt imødekommet ved en ændring af evalueringsdesignet i løbet af foråret Trods dette er der mange, der svarer ved ikke på centrale spørgsmål, heriblandt beskæftigelsessituation og, hvorvidt deltageren har kontakt til den instans, som sagen blev visiteret videre til. 10

11 Væresteder med udvidet åbningstid spiller en vigtig rolle Evalueringen viser, at værestederne med udvidet åbningstid bidrager til at stabilisere deltagernes livssituation. Værestederne udfylder nogle vigtige basale sociale og menneskelige funktioner for brugerne. Det er karakteristisk at brugerne benytter værestederne for at have et sted at være om natten, få noget at spise, tale med nogen og være i trygge omgivelser. Langt hovedparten af deltagerne vurderer, at værestedet betyder meget for dem. Tilfredse deltagere i Next Stop Job og foreløbige gode resultater i forhold til beskæftigelse Evalueringen af Next Stop Job viser, at størsteparten af deltagerne er tilfredse med kursusforløbet og oplever, at de er tættere på deres mål ved kursusafslutning. Mange af deltagerne oplever, at der tages udgangspunkt i deres individuelle situation, samt at de har nydt at være sammen med andre i samme situation. De foreløbige svar vedrørende deltagernes beskæftigelse viser en tendens til, at flere kommer i arbejde på ordinære eller særlige vilkår. Analysen skal dog tages med det forbehold, at nogle deltagere ikke har udfyldt slutskema og derfor ikke indgår i denne analyse. Overvægt af tilfredse kursister fra det offentlige i Fra Udsat til Ansat Evalueringen af Fra Udsat Til Ansat viser, at der er en overvægt af kursister fra offentlige virksomheder. Erfaringen på skolerne er, at det er tids- og ressourcekrævende at få etableret kontakt til private virksomheder, der som følge af finanskrisen er mere tilbageholdende over for at indlede beskæftigelsesforløb med socialt udsatte. Kursisterne tilkendegiver tilfredshed med det faglige niveau i undervisningen og fremhæver oplægsholderne som fagligt kompetente og gode til at bringe undervisningen ned på et konkret og anvendeligt niveau. 11

12 2. OVERBLIK OVER DE STØTTEDE PROJEKTER OG REGISTREREDE DELTAGERE I dette afsnit giver vi et samlet overblik over projekterne og deres deltagere. Der sættes fokus på, om initiativerne under Det Fælles Ansvar II lever op til målsætninger, hvad angår antal opstartede projekter og deltagerantal 2.1 Støttede projekter Nedenstående tabel indeholder en samlet oversigt over de 3 områder i puljen og de 12 initiativer. For hvert initiativ er målsætningerne beskrevet, ligesom den nuværende status på projektet og deltagerantal fremgår. Ved læsning af tabellen er det vigtigt at være opmærksom på, at målsætningerne om antal deltagere henviser til den samlede projektperiode. Idet hovedparten af projekterne stadig optager nye deltagere, må man forvente, at deltagerantallet vil stige. Tabel 2-1: Over de 12 initiativer, oktober 2008 Område Initiativ Målsætninger om antal Status på projekter/ initiativer Status på deltagerantal (oktober 2009) Vurdering af målopfyldelse Opsøgende, kontaktskabende og støttende indsats 1) Flere aktiviteter på væresteder. Ca. 34 væresteder deltagere. 42 projekter støttet 37 projekter deltager i den løbende opfølgning. De resterende 5 projekter deltager ikke i den løbende opfølgning på deres deltagere deltagere er registreret. Opfyldt. 2) Væresteder med udvidet åbningstid væresteder personer. 11 projekter er støttet og kører. I alt spørgeskemaer udfyldt. Opfyldt. I alt brugere optalt. 3) Idéudvikling. Ingen konkret målsætning. 5 projekter støttet. 1 projekt er stoppet. 138 deltagere er registreret (73 deltagere med opfølgning og 65 med særlig opfølgning). Flere indgange til arbejdsmarkedet 4) Virksomhedscentre. 5-8 kommuner virksomheder. Initiativ implementeres i Arbejdsmarkedsstyrelsens regi. 5) Partnerskaber. 1-2 kommuner mennesker. 4 projekter støttet. 233 deltagere er registreret. Opfyldt. 12

13 6) Medarbejderkurser. Fra Udsat Til Ansat: deltagere kursusforløb. Konsortium af CABI og 5 erhvervsskoler. Projektperiode deltagere (medio september). Ikke opfyldt endnu. 7) Særlige uddannelsesforløb. 400 udsatte gennemfører forløb. Pilotforløb gennemført. Nye forløb sat i gang. For Next Stop Job er der 336 registrerede deltagere (5. status november 2009). Næsten opfyldt. Forbedret sagsbehandling 8) Uddannelse for sagsbehandlere. Ca. 500 sagsbehandlere uddannes. Uddannelsesforløb af omkring 500 sagsbehandlere gennemført. 412 deltagere. Slutevaluering i den 2. statusrapport for Det Fælles Ansvar II. Næsten opfyldt. 9) Udsatte-team. 10 team brugere. 11 projekter støttet og fore- 509 deltagere registreret. Opfyldt. tager løbende indberetning. 10) Satellitkontorer. 26 kontorer brugere. 8 projekter støttet, 1 er stoppet, 7 foretager løbende indberetning. 237 deltagere er registreret. Ikke opfyldt endnu. 11) Kommunale målsætninger. Ikke implementeret. 12) Alternative 20 alternative plejehjemspladser. plejehjemspladser. 4 projekter støttet. Der er bevilget 16 plejehjemspladser. Næsten opfyldt. Ser vi først på den opsøgende, kontaktskabende og støttende indsats, så fremgår det, at målsætningerne er opfyldt for initiativerne flere aktiviteter på væresteder og væresteder med udvidet åbningstid. Yderligere fremgår det af tabellen, at ikke nok med at målsætningerne er opfyldt, så har man allerede på nuværende tidspunkt mange flere deltagere, end man oprindeligt havde sat sig som mål. For initiativet Idéudvikling er der ingen konkrete målsætninger. For området flere indgange til arbejdsmarkedet er billedet overvejende positivt. For partnerskaber er målsætningen allerede nu opfyldt, således at man her formentligt vil komme til at få flere deltagere end forventet. For initiativet særlige uddannelsesforløb er man tæt på målsætningen. Derimod er man under halvvejs for initiativet medarbejderkurser. Initiativet virksomhedscentre implementeres i regi af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Flere projekter under området forbedret sagsbehandling er startet senere op end de resterende projekter. Til trods herfor har man allerede opfyldt målsæt- 13

14 ningerne for initiativet udsatte-team. For uddannelsesforløb for sagsbehandlere er målsætningen tæt på at være nået. Endvidere kan det fremhæves, at der er startet færre satellitkontorer op end forventet, grundet færre ansøgninger. På nuværende tidspunkt har man haft ca. en fjerdedel af det ønskede deltagerantal i satellitkontorerne. Initiativet kommunale målsætninger er ikke implementeret, idet den politiske udvikling i relation hertil har medvirket til, at det ikke er relevant at igangsætte på nuværende tidspunkt. Endelig kan det fremhæves, at målsætningen for initiativet alternative plejehjemspladser næsten er opfyldt. 2.2 Antal projekter og deltagere med løbende opfølgning Der er 63 projekter under Det Fælles Ansvar II, som foretager løbende indberetning i det internetbaserede it-system Rambøll Results. Indberetningen foregår ved, at projektmedarbejderne hvert kvartal enten selv svarer på deltagerens vegne eller indtaster deltagerens svar på internettet. Den nedenstående figur viser, hvor mange projekter der deltager i den løbende opfølgning, opdelt i initiativer, samt hvor mange deltagere der her er registreret. Tabel 2-2: Antal projekter med løbende opfølgning for deltagerne Initiativ Antal projekter Antal registrerede deltagere Flere aktivitetstilbud på væresteder Idéudvikling og afprøvning af nye initiativer Oprettelse af partnerskaber mellem lokale interessenter og kommunen Oprettelse af udsatte-team i kommunerne Etablering af satellitkontorer i socialt belastede områder 4* I alt *Et af de fire projekter under dette initiativ gennemfører ikke kvartalsvise opfølgninger på deltagerne, men gennemfører udelukkende en før- og eftermåling på deres deltagere Som det fremgår af tabellen, er der knap registrerede deltagere, fordelt på 63 projekter, der deltager i den løbende opfølgning. 14

15 3. MÅLGRUPPEN I dette afsnit sættes der fokus på, hvorvidt projekterne under Det Fælles Ansvar II rekrutterer den ønskede målgruppe. Centralt i det Fælles Ansvar II er, at programmet er rettet mod personer, der har sammensatte problemstillinger. Indenrigs- og Socialministeriet karakteriserer målgruppen for indsatser under Det Fælles Ansvar II på følgende måde: Målgruppens karakteristika 1. Borgeren har et sammensat problem, hvilket defineres om en kombination af mindst to af følgende forhold: Sindslidelser Misbrugsproblemer Sundhedsproblemer Spinkelt eller intet socialt netværk Manglende sociale kompetencer Manglende stabil boligsituation Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet (omfatter også aktiveringstilbud og beskyttet arbejde) 2. Borgeren er på passiv forsørgelse og tilhører matchgruppe 4 eller 5 3. Borgeren har en uhensigtsmæssig kontakt til det sociale system, hvormed menes, at han eller hun enten ingen kontakt har eller, at denne er konfliktfyldt eller ikke brugbar. Registreringerne i Rambøll Results kan løbende afdække, i hvilket omfang deltagerne i projekterne er en del af den ønskede målgruppe. Analysen fra første statusrapport (marts 2008) viste, at deltagerne i Det Fælles Ansvar II i vidt omfang udgjorde den ønskede målgruppe. Ligeså blev det fremhævet i den anden statusrapport fra november 2008, at deltagerne har komplekse problemer, og at projekterne gennemgående har formået at rekruttere den rigtige målgruppe. For at undersøge om projekterne stadig rekrutterer den rigtige målgruppe, tages der udgangspunkt i nedenstående typologi over forskellige problematikker, som blev udviklet i forbindelse med den anden statusrapport om Det Fælles Ansvar II. Tabellen fremhæver de forskellige problemområder, og hvordan de er defineret. Som bilag 1 er der vedlagt de forskellige underliggende spørgsmål. 15

16 Tabel 3-1: Oversigt over definitioner, anvendt til udarbejdelse af problemkategoriseringer Område Defineret som havende problematik Alkohol, misbrug, psykiske problemer Fysiske problemer (helbredsmæssige gener) Beskæftigelse Svaret i begrænset omfang, i et vist omfang, i et stort omfang eller i et meget stort omfang på spørgsmål om henholdsvis alkoholmisbrug, stofmisbrug og psykiske problemer. Svaret i mindre grad, i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad på spørgsmål om, hvorvidt deltageren har helbredsmæssige gener. Deltager er i kommunal aktivering, social aktivering, er pensionist eller ledig. Bolig Midlertidigt boende hos familie/venner, bor på herberg, forsorgshjem eller bor på gaden. Socialt netværk Kontakt med familie og venner 1 eller 2 gange om måneden, sjældnere eller aldrig. eller Mulighed for at få hjælp fra familie og venner nogle gange, sjældent eller aldrig. Sociale kompetencer* Overholder ikke aftaler, indgået i forbindelse med projektet, eller overholder aftaler en gang imellem. Eller Har næsten ingen kontakt til medarbejdere/andre deltagere eller indgår i samtale med andre deltagere/medarbejdere ved henvendelse (spm.: Hvordan omgås deltageren projektets medarbejdere og andre deltagere?). eller Er i konflikt med personale/andre deltagere på stedet meget ofte, ofte eller nogle gange. Konfliktfyldt relation til sagsbehandler Svaret i mindre grad i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad på spørgsmål om konflikt med sagsbehandler. *For deltagere i udsatte-team og satellitkontorer baseres indikatoren udelukkende på det første spørgsmål om, hvorvidt deltageren overholder aftaler, idet de to sidste spørgsmål ikke indgår i opfølgningen for satellitkontorer og udsatte-team. Tilsammen giver rækken af problematikker en omfattende beskrivelse af den enkelte deltagers livssituation. 16

17 Andel af deltagere 3. STATUSRAPPORT 3.1 Målgruppen stabilitet eller forskydninger? For at belyse om projekterne stadig rekrutterer den tilsigtede målgruppe, laves der en analyse af, om deltagerne, der kommer ind i projekterne, ændrer sig. Der opereres med to grupper. Den ene gruppe består af de deltagere, der startede i projekterne frem til 4. opfølgning 2008, hvor den anden statusrapport for Det Fælles Ansvar II blev lavet. Den anden gruppe er de deltagere, der sidenhen er kommet i kontakt med projekterne. Tabel 3-2: De første og de nye deltagere Deltagergruppe Definition Antal deltagere De første deltagere De nye deltagere De deltagere, der kom ind i projekterne fra projektstart og frem til 4. opfølgning 2008 De deltagere, der kom ind i projekterne ved 4. opfølgning 2008 eller ved opfølgning i I alt I de nedenstående to grafer sammenlignes køns- og aldersfordelingen blandt de første og de nye deltagere. Figur 3-1: Kønsfordeling for de første og nye deltagere 100% 90% 80% 70% 60% 64 % 63 % 50% 40% 30% Mand Kvinde 20% 10% 36 % 37 % 0% De første deltagere De nye deltagere n=2.918 (n= første, n= nye deltagere). Forskellene i andele er insignifikante (p>0,05). Som det fremgår af figuren, er kønsfordelingen stort set identisk for henholdsvis de første deltagere og de nye deltagere. Knap to tredjedele er mænd, og lidt over en tredjedel er kvinder. 17

18 Andel af deltagere Andel af deltagere 3. STATUSRAPPORT Figur 3-2: Aldersfordeling for de første og de nye deltagere 100% 90% 80% 7 % 6 % 18 % 19 % 70% 60% 31 % 27 % 60 år eller derover år 50% år* 40% 30% 22 % 23 % år år* 20% 10% 0% 17 % 21 % 4 % 4 % De første deltagere De nye deltagere Under 20 år n=2.918 (n= første, n= nye deltagere). En * indikerer en signifikant forskel (p<0,05) mellem de første og de nye deltagere Som det fremgår af figuren, er der en tendens til, at der er lidt flere årige blandt de nye deltagere og lidt færre årige. De konkrete forskelle er dog ret små, og overordnet set ligner de første deltagere og de nye deltagere i høj grad hinanden. I den nedenstående figur sammenlignes de første og de nye deltagere i relation til, hvor mange problematikker de i alt havde ved første registrering. Figur 3-3: Antallet af problematikker hos de første deltagere og de nye deltagere ved første indberetning for deltageren 25% 20% 15% De første deltagere 10% 5% De nye deltagere 0% Antal problematikker n=2.918 (n= første, n= nye deltagere). Fordelingerne er uafhængige ved chi-test (χ 2 =10,4, df=9, p>0,25). 18

19 Andel deltagere 3. STATUSRAPPORT Som det fremgår af figuren, er fordelingen af problematikker stort set identisk for de første deltagere og de nye deltagere i projekterne under Det Fælles Ansvar II. Hovedparten har mellem 2 og 8 problematikker med en overvægt, der har 4-5 problematikker. Projekterne rekrutterer således overordnet set stadig den rigtige målgruppe med sammensatte problemer 1. Nedenstående to figurer sammenligner fordelingen på de enkelte problematikker mellem de første deltagere i projekterne og de deltagere, der er startet ved den 4. opfølgning 2008 eller senere. Det, der sammenlignes, er situationen på det tidspunkt, deltagerne første gang registreres i projektet. Figur 3-4: Sammenligning af de første deltagere i projekterne med de nye deltagere. 100% 90% 80% 70% 25% 30 % 27 % 26 % 65 % 67 % 66 % 62 % Har problem ved første registering 60% 50% 40% 30% 20% 62% 60 % 59 % 63 % 20 % 21 % 21 % 26 % Har ikke problem ved første registering 10% 0% 13% 10 % 14 % 11 % 16 % 12 % 13 % 12 % De første De nye De første De nye De første De nye De første De nye Alkohol* Stoffer Psykisk Fysisk* Ved ikke n=2.918 (n= første, n= nye deltagere). En * indikerer en signifikant forskel (p<0,05). 1 Det kan tilføjes, at man ved læsning af tabellen skal være opmærksom på, at ved ikke - svar giver anledning til, at deltageren ikke kan identificeres som havende problemet. Det reelle antal problematikker er derfor formentligt højere end her angivet. 19

20 Andel deltagere 3. STATUSRAPPORT Figur 3-5: Sammenligning af de første deltagere i projekterne med de nye deltagere 100% 90% 80% 70% 60% 75 % 76 % 15 % 18 % 19 % 20 % 37 % 45 % 42 % 33 % 37 % 46 % Har problem ved første registering 50% 40% 30% 73 % 71 % 44 % 42 % 30 % 38 % Har ikke problem ved første registering 20% 11 % 43 % 11 % 37 % 34 % 10% 14 % 19 % 20 % 13 % 12 % 10 % 13 % 0% De første De nye De første De nye De første De nye De første De nye De første De nye Ved ikke Beskæftigelse Bolig* Netværk * Sociale Relation til kompetencer* sagsbehandler n=2.918 (n= første, n= nye deltagere). En * indikerer en signifikant forskel (p<0,05). For problematikker vedrørende alkohol, fysiske gener, bolig, netværk og sociale kompetencer ser man mindre forskelle mellem de første deltagere i projekter og de nye deltagere, der er startet inden for det seneste år. Som det fremgår af figurerne, er der dog ingen systematisk forskel mellem de første og de nye deltagere, når man ser på tværs af de forskellige problematikker. Det er ikke sådan, at de nye deltagere systematisk har flere problemer på alle områder. Snarere har de første deltagere ved deres første registrering i høj grad samme profil som de deltagere, der er startet inden for det seneste år, ved deres første registrering. Det vil altså sige, at projekterne i høj grad rekrutterer den samme målgruppe på nuværende tidspunkt, som de gjorde for et år siden. I den nedenstående tabel fokuseres på de tilbud, som deltagerne er tilknyttet. Det sammenlignes, om de første deltagere og de nye deltagere er tilknyttet tilbud i samme omfang ved den første registrering i projektet. 20

21 Tabel 3-6: Andelen af deltagere, der er tilknyttet tilbud Tilbud, som deltageren er tilknyttet De første deltagere De nye deltagere Somatisk behandling 9 % 9 % Alkoholbehandling 7 % 9 % Stofmisbrugsbehandling* 15 % 11 % Støttekontaktperson* 19 % 14 % Psykiatrisk behandling 22 % 20 % Socialpsykiatrisk behandling (fx recovery) 3 % 5 % Bostøtte eller lignende 10 % 9 % Andet* 12 % 15 % Ingen* 23 % 31 % n=2.918 (n= første, n= nye deltagere). En * indikerer en signifikant forskel (p<0,05). Som det fremgår af tabellen, er de nye deltagere i lidt mindre omfang tilknyttet stofmisbrugsbehandling og støttekontaktpersonsordninger, ligesom flere har angivet, at de ikke er tilknyttet noget tilbud. Omvendt er der lidt flere, der er tilknyttet andre tilbud. For somatisk behandling, alkoholbehandling, psykiatrisk-/socialpsykiatrisk behandling samt bostøtte er der ingen forskel mellem de to deltagergrupper. Spørger man projekterne selv, er oplevelsen, at der sker en række ændringer i målgruppen. Fra statusrapporterne fra 4. periode 2008 og 2. periode 2009 fremgår det, at 38 pct. af projekterne angiver, at der er sket afvigelser i målgruppen inden for det seneste halve år. Mange oplever øget deltagertilslutning, nogle har afgrænset målgruppen i henhold til brugersammensætningen og/eller ressourcer, mens andre igen blot oplever et andet klientel end forventet (eksempelvis flere misbrugere, psykisk syge, bestemte nationaliteter mv.). 21

22 4. PROJEKTERNES AKTIVITETER Af projekternes statusrapporter fra juni 2009 fremgår det, at hovedparten (77 pct.) af projekterne vurderer, at der ikke er sket ændringer i projektets aktiviteter inden for det seneste halve år i forhold til det, der er beskrevet i projektansøgningen og forandringsteorien. De 23 pct. af projekterne, der vurderer, at der sket er ændringer, angiver en række forskellige årsager hertil, heriblandt ændringer på grund af manglende personale, manglende ressourcer (tid, økonomi, lokaler mv.), ventetid på eksterne tilbud, bedre kendskab til målgruppen, manglende brugertilslutning m.m. I den nedenstående figur laves en sammenlignende analyse af projekternes besvarelse i juni 2008 og juni Figuren viser andelen af projekter, der svarer, at aktiviteten i i høj grad indgår i arbejdet med brugerne. Figur 4-1: Andel af projekterne, der benytter aktivitet, juni 2009 og juni 2009 jun-08 jun-09 Brugerinddragelse* Bisidderfunktion* Daglejerfunktion Praktikforløb i andre lokale tilbud Arbejdsopgaver i projektet Udarbejdelse af handleplan Individuelle samtaler* Gruppebaserede samtaler Mentorfunktion Sociale aktiveter Intro. til ressourcer i lokalsamfundet Aktiviteter i lokalsamfundet Undervisning i relation til sundhed og ernæring Arbejdsopgaver i lokalsamfundet Undervisning i relation til arbejdsmarked 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: Satellitkontorer og udsatte-team indgår ikke, da de ikke får dette spørgsmål. n= 45 projekter. En * indikerer en signifikant forskel (p<0,05). Som det fremgår af figuren, er tendensen den, at hovedparten af aktiviteterne angives at blive brugt mere i juni 2009, sammenlignet med juni Der er 22

23 Andel deltagere 3. STATUSRAPPORT altså flere projekter i 2009, der fremhæver at de i høj grad benytter aktiviteten, sammenlignet med At andelen af projekter, der angiver, at de i høj grad benytter disse aktiviteter, er steget, kan skyldes en række forskellige forhold. Det kan blandt andet skyldes, at projekterne i juni 2009 er nået længere i implementeringen af projektet, sammenlignet med juni 2008, som lå tættere på projektopstart. Nedenstående figur viser, hvordan deltagerne indgår i projektet ved de forskellige indberetninger. Figuren baserer sig på alle tilgængelige svar på de forskellige tidspunkter, hvorfor antallet af besvarelser varierer mellem søjlerne. Figur 4-2: Deltagernes deltagelse i projektet i de forskellige indberetninger. 100% 90% 80% 28 % 25 % 26 % 29 % 28 % 32 % 32 % Deltager fast i projektets aktiviteter 70% 60% 17 % 16 % 15 % 16 % 19 % 21 % 20 % Deltager ofte i projektets aktiviteter 50% 40% 30% 23 % 26 % 25 % 25 % 27 % 23 % 22 % Deltager nogen gange i projektets aktiviteter 20% 10% 0% 22 % 25 % 25 % 9 % 8 % 9 % 1. periode periode periode % 23 % 23 % 23 % 4 % 3 % 2 % 2 % 4. periode periode periode periode 2009 Deltager sjældent i projektets aktiviteter Ved ikke Fra venstre mod højre baserer søjlerne sig på n =609, 812, 944, 1.080, 1.201, og deltagere. Som det fremgår af figuren, indgår deltagerne på de forskellige tidspunkter i høj grad på den samme måde i projektet. Omkring pct. af deltagerne indgår fast i projektets aktiviteter, pct. indgår ofte, pct. indgår nogle gange, mens pct. indgår sjældent i projektets aktiviteter. Som det fremgår, er der dog en vis tendens til, at andelen af deltagere, der fast eller ofte indgår i projektets aktiviteter, er stigende. 23

24 Antal deltagere 3. STATUSRAPPORT 5. DELTAGERNES UDVIKLING OVER TID I dette afsnit sættes der fokus på deltagernes udvikling over tid. Det gennemgående spørgsmål er, hvorvidt deltagernes situation forbedrer sig i løbet af projektforløbet, idet dette kan ses som en indikation på, at projekterne bidrager til at hjælpe deltagere i en positiv retning. Analysen baserer sig på registreringerne, der kvartalsvist foretages i Rambøll Results. Fokus i dette afsnit er på deltagere i projekter under initiativerne flere aktivitetstilbud på væresteder, idéudvikling og afprøvning af nye initiativer samt oprettelse af partnerskaber mellem lokale interessenter og kommunen. Der vil blive lavet en selvstændig analyse af udviklingen for deltagerne i satellitkontorer og udsatte-team i kapitel 8. Udviklingen for deltagere i satellitkontorer og udsatte-team analyseres separat, da deltagerne her har en meget kort kontakt til projektet, hvilket har betydning for de udviklingsanalyser, der kan laves. 5.1 Udgangspunktet for analysen af deltagernes udvikling En analyse af deltagernes udvikling kræver en afgrænset gruppe af deltagere, som man kan følge over et bestemt tidsrum. Det er derfor vigtigt at vide, hvor længe man kan følge de enkelte deltagere, idet dette bestemmer, hvor langt et tidsperspektiv analysen kan strække sig over. Nedenstående figur viser, hvor mange opfølgninger deltagerne er med. Figur 5-1: Antal opfølgninger, som deltagerne er med i Opfølgning Som det fremgår af figuren, er hovedparten af deltagerne kun med i et par opfølgninger. Der er således omkring deltagere, der er lavet 1 opfølgning på, mens der er omkring 800 deltagere, der er med i 4 opfølgninger. Der er kun 81 deltagere, der har været med i alle 8 opfølgninger, hvilket svarer til, at de har været med siden opstart. 24

25 Der er en afvejning mellem, hvor lang en periode man vil belyse, og hvor mange deltagere der kan være med i analysen. Hvis man vil belyse en meget lang periode, kan man kun have relativt få personer med, da kun en mindre del af brugerne er med i mange opfølgninger. Vi vælger at lave to analyser. I den ene analyse vil vi se på den forholdsvist store gruppe af deltagere, man kan følge gennem 4 opfølgninger, svarende til 1 år. Denne gruppe består af 819 personer. I den anden analyse vil vi se på de 81 deltagere, man kan følge gennem alle 8 opfølgninger, svarende til 2 år. Tabel 5-1: Datagrundlag for de to analyser af deltagernes udvikling Analyse Udvikling for deltagerne, man kan følge gennem 4 perioder (1 år) Udvikling for deltagerne, man kan følge gennem 8 perioder (2 år) Antal deltagere Forskellen mellem de to analyser er dels deltagergruppen og dels tidsperspektivet. I den første analyse følges en stor gruppe deltagere i relativt kort tid. I den anden analyse følges en lille gruppe deltagere i lang tid. De to analyser supplerer hinanden. Hvor den første analyse siger noget om den store gruppe af deltagere, der har været i projektet i et år, så siger den anden analyse noget om projekternes potentiale, såfremt deltagerne fastholdes og hjælpes gennem længere tid. 5.2 Dem, der stopper i projekterne Før selve udviklingsanalyserne vil det kort blive belyst, hvilke personer der stopper i projekterne. Dette er et relevant spørgsmål, idet det er væsentligt at vurdere, om deltagerne stopper i projekterne, fordi de oplever en fremgang, eller fordi de oplever et tilbagefald. Nedenstående figur viser andelen af deltagere, der har en beskæftigelsesproblematik, blandt dem, der henholdsvis stopper ved en given opfølgning, og de deltagere, der fortsætter i projektet. Udgangspunktet for analysen er medarbejdernes angivelse af, hvorvidt deltageren forsat er aktiv i projektet eller, hvorvidt deltageren er stoppet. 25

26 Andel deltagere 3. STATUSRAPPORT Figur 5-2: Deltagere, der fortsætter og stopper. Beskæftigelsesproblematik 100% 90% 14 %13 % 14 % 22 % 12 % 21 % 11 % 25 % 10 % 18 % 7 % 25 % 6 % 21 % Ved ikke 80% 70% 60% 50% 40% 75 % 74 % 73 % 70 % 75 % 67 % 75 % 61 % 79 % 67 % 82 % 65 % 83 % 66 % Har beskæftigelses problematik 30% 20% 10% 0% 11 % 13% 13 % 8 % 13 % 12 % 1 %15 % 12 % 15 % 11 % 10 % 11 % 13 % Ingen beskæftigelses problematik 1. opf opf opf opf opf opf opf. 09 Som det fremgår af figuren, er der ingen klar tendens i retning af, at gruppen af deltagerne, der stopper, har en højere eller lavere andel af deltagere, der ikke har en beskæftigelsesproblematik. Det kunne tyde på, at deltagerne, der forlader projektet, ikke stopper, fordi de i et større omfang er kommet i arbejde, sammenlignet med deltagerne, der fortsætter i projektet. Derimod er det tydeligt, at der er en højere andel ved ikke -svar blandt deltagerne, der stopper. Dette ligger i forlængelse af de praktiske udfordringer, som projektmedarbejderne har i forbindelse med indberetningen, når en deltager stopper. Nogle gange forsvinder deltageren simpelthen, således at det ikke er muligt at vurdere deltagerens beskæftigelsessituation på afslutningstidspunktet. Nedenstående figur viser, hvor mange problematikker deltagerne, som henholdsvis fortsætter og stopper i projekterne, har ved de forskellige opfølgninger. 26

27 Andel deltagere 3. STATUSRAPPORT Figur 5-3: Deltagere, der fortsætter og deltagere, der stopper antal problematikker 100% 90% 16 % 22 % 17 % 14 % 18 % 14 % 16 % 23 % 16 % 20 % 17 %17 % 18 %17 % 80% 6-9 problematikker 70% 60% 50% 40% 68 % 72 % 64 % 70 % 71 % 67 % 52 % 76 % 77 % 63 % 76 % 62 % 76 % 61 % 2-5 problematikker 30% 20% 10% 0% 12 % 14 % 13 % 19 % 19 % 12 % 8 % 25 % 17 % 7 % 6 % 21 % 6 % 22 % 0-1 problematikker 1. opf opf opf opf opf opf opf. 09 Antal deltagere: 1. opf. aktiv=538, stoppet=69; 2. opf. 08 aktiv=723, stoppet=96; 3. opf. 08 aktiv= 811, stoppet=135; 4. opf. 08 aktiv=932, stoppet=151; 1. opf. 09 aktiv=1048, stoppet=157; 2. opf. 09 aktiv=1013 stoppet=143; 3. opf. 09 aktiv=951, stoppet=145. Som det fremgår af figuren, er der en tendens til, at flere blandt dem, der stopper, kun har 0 eller 1 problematik sammenlignet med de deltagere, der forbliver i projekterne. Dette kunne tages som en indikation på, at de deltagere, der stopper i projekterne, generelt er mere ressourcestærke end dem, der fortsætter i projekterne, muligvis fordi de gennem projektforløbet har gennemgået en positiv udvikling. Billedet er dog ikke helt entydigt, idet ved ikke -besvarelser giver anledning til, at man ikke har en given problematik. At flere har 0-1 problematikker ved deres afsluttende indberetning, kan også ses som et udtryk for, at der i højere grad her svares ved ikke. Yderligere analyse viser i den forbindelse, at der særligt er mange, der svarer ved ikke på de underliggende spørgsmål ved den afsluttende indberetning, hvilket er i overensstemmelse med de praktiske udfordringer, medarbejderne giver udtryk for i forbindelse med den sidste opfølgning for deltageren. 27

28 5.3 Metodiske overvejelser om projekternes effekter I de nedenstående afsnit sættes der fokus på den udvikling, deltagerne oplever, idet dette kan ses som en indikation på projekternes virkningsfuldhed. Der skal i den forbindelse kort nævnes et par metodiske overvejelser angående tilgangen til at vurdere projekternes effekter. Evalueringsdesignet er bygget op omkring en kvartalsvis monitorering af deltagerne på en række forskellige dimensioner. Projekternes effekter vurderes ved at sammenligne deltagernes startsituation med deres situation senere i forløbet. Effekten af projekterne identificeres således ved, at deltagernes startsituation benyttes som et estimat på den kontrafaktiske situation, altså deltagernes situation, såfremt de ikke havde deltaget i projekterne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dette evalueringsdesign både har en række styrker og svagheder. Sammenlignet med et kontrolgruppedesign har dette design den svaghed, at det kan være vanskeligt at tilskrive deltagernes udvikling til projekterne alene. Der kan ske en masse andre ting i samfundet generelt og i deltagergruppens situation specifikt, som påvirker deltagernes udvikling, hvad enten de var tilknyttet et projekt under Det Fælles Ansvar II eller ej. Der vil i analysen blive taget højde for dette ved at inddrage og overveje, hvordan eksempelvis den samfundsøkonomiske situation kan øve indflydelse på deltagernes udvikling, ligesom forskellige deltagergrupper vil blive sammenlignet. Et andet forhold, man skal være opmærksom på, er, at deltagerne i nogle projekter selv svarer på spørgsmålene og eksempelvis vurderer, om de har psykiske problemer. Enkelte projekter har fremhævet, at nogle deltagere over tid opnår større selvindsigt i deres problemkomplekser. Den øgede selverkendelse kan lede til en mere negativ vurdering over tid. Man skal derfor være opmærksom på, at en negativ udvikling kan dække over større selvindsigt og ikke en reel negativ udvikling. Vi forsøger at imødekomme denne problematik ved særligt at fokusere på de positive udviklinger, når vi skal identificere karakteristika ved de gode og mindre gode projekter. Styrken ved designet er, at det giver mulighed for at tegne en række udviklingsforløb for deltagerne, idet der hver 3. måned foretages en indberetning for deltagerne. Det er med andre ord muligt at følge deltagerne forholdsvis tæt gennem et længere tidsforløb. Hermed skabes der et godt grundlag for at vurdere deltagernes udvikling og projekternes virkninger i modsætning til et design, der udelukkende havde fokus på aktiviteter og projekternes vurderinger ved projektafslutning. 28

29 Andel deltagere 3. STATUSRAPPORT 6. UDVIKLING FOR DELTAGERE, MAN KAN FØL- GE GENNEM 4 PERIODER ELLER DEROVER Det overordnede billede for hele gruppen af deltagere er, at situationen er forholdsvis konstant gennem de 4 perioder. Som det vil blive fremhævet i næste afsnit, dækker dette dog over en stor variation mellem de enkelte deltageres udvikling, herunder en variation mellem deltagere i forskellige projekter. 6.1 Udvikling i beskæftigelse Et centralt formål med Det Fælles Ansvar II er, at deltagerne kommer tættere på arbejdsmarkedet. Nedenstående figur viser beskæftigelsessituationen på de fire forskellige opfølgningstidspunkter. Figur 6-1: Deltagerens beskæftigelsessituation 100% 90% 80% 70% 60% 3 % 3 % 3 % 3 % 4 5 % 5 % 5 % 13 % 11 % 10 % 10 % 13 % 13 % 13 % 12 % Ansat ordinære vilkår Ansat særlige vilkår Kommunal aktivering 50% 40% 30% 20% 10% 0% 40 % 40 % 43 % 41 % 10 % 13 % 13 % 5 % 5 % 4 % 4 % 13 % 11 % 10 % 13 % Opfølgninger N=819. Stigning fra 1. til 4. opfølgning i andel, der er ansat på ordinære og særlige vilkår, er insignifikant. Ledig Pensioneret (førtidspension) Social aktivering Uddannelse Ved ikke / andet / blank Som det fremgår af figuren, er det overordnede billede, at situationen over de fire opfølgninger er ret konstant, hvad angår beskæftigelsessituation, når man betragter deltagerne samlet. I den nedenstående tabel vises en mere uddybende analyse af udviklingen i beskæftigelse for gruppen. Tabellen viser det absolutte antal deltagere samt stigningen mellem 1. og 4. opfølgning i procent og procentpoint. 29

30 Tabel 6-1: Udvikling i arbejdsmarkedsstatus. Antal deltagere Arbejdsmarkedsstatus og antal deltagere Fuldt integreret Langt fra arbejdsmarkedet Specifik beskæftigelse Ansat på ordinære vilkår fuldtidsansættelse Ansat på ordinære vilkår deltidsansættelse Ansat på særlige vilkår løntilskud i privat virksomhed Ansat på særlige vilkår virksomhedspraktik Ansat på særlige vilkår løntilskud i offentlig virksomhed Kommunal aktivering i privat virksomhed Kommunal aktivering i kommunalt aktiveringsværksted Opfølgning nummer Ændring i procent Ændring i procentpoint af total pct. 0,6 pct. point pct. 0,1 pct. point pct. 0,2 pct. point pct. 0,6 pct. point pct. 0,0 pct. point pct. -2,6 pct. point pct. 0,0 pct. point Ledighed uden aktivering pct. -0,5 pct. point Ansat på særlige vilkår Fleksjob pct. 0,7 pct. point Job på særlige vilkår og pension Uddannelse Ansat på særlige vilkår skånejob (løntilskudsjob for førtidspensionister) Pensioneret (førtidspension) Under uddannelse på ordinære vilkår Under uddannelse på revalidering eller kontanthjælp pct. -0,2 pct. point pct. 1,6 pct. point pct. 0,2 pct. point pct. -0,7 pct. point Alle deltagere Ændringen i procentpoint af total er udregnet som forskellen mellem 4. og 1. opfølgning i hvor mange procent, der eksempelvis er i arbejde på ordinære vilkår (fuldtid). For arbejde på ordinære vilkår (fuldtid) er der tale om en ændring på (20/819)*100 pct. (15/819)*100 pct. = 2,4 pct. - 1,8 pct. = 0,6 pct. point. Som det fremgår af figuren, sker der procentvist en kraftig udvikling i antallet af deltagere, der er ansat på ordinære vilkår og på særlige vilkår ved løntilskud i en privat virksomhed eller gennem virksomhedspraktik. Eksempelvis stiger antallet af deltagere, ansat med løntilskud i en privat virksomhed, med hele 67 pct. 30

31 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 maj-09 jun-09 jul-09 Antal personer Pct. af arbejdsstyrken 3. STATUSRAPPORT Disse tal skal dog tages med det forbehold, at det absolutte deltagerantal er meget lille. Når de absolutte tal er meget små, så bliver de relative ændringer meget store. Eksempelvis svarer en ændring fra 3 til 5 deltagere til næsten en fordobling. Man får et mere retvisende billede ved at betragte udviklingen i procentpoint. For deltagere ansat på ordinære vilkår (fuldtidsansættelse) er den procentpointmæssige stigning 0,6 procentpoint. Dette dækker over, at andelen af deltagere i fuldtidsbeskæftigelse stiger fra 1,8 pct. ved 1. opfølgning til 2,4 pct. ved 4. opfølgning, hvilket angives som en stigning på 0,6 pct. point. I dette perspektiv er beskæftigelsesudviklingen mere beskeden. Dette fremgår også af de absolutte tal selv, hvor man ser, at antallet af deltagere i arbejde kun stiger med ganske få personer. Denne udvikling må blandt andet ses på baggrund af den generelle samfundsøkonomiske udvikling, hvor ledigheden har været stigende siden efteråret Nedenstående figur viser ledighedsudviklingen for personer i matchgruppe 4 og 5. Figur 6-2: Ledighedsudviklingen for matchgruppe 4 og Antal personer Pct. af arbejdsstyrken 2,5 2,4 2, , , , , ,1 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik på Som det fremgår af figuren, har den generelle ledighed for personer i matchgruppe 4 og 5 været stigende siden september Det må antages, at denne makroøkonomiske udvikling har bidraget negativt til projekternes forsøg på at få deltagerne i arbejde. 31

32 6.1.1 Nogle deltagere kommer tættere på arbejdsmarkedet, andre oplever en negativ udvikling Som fremhævet ovenfor er det overordnede billede, at deltagernes beskæftigelsessituation er forholdsvist konstant gennem projektforløbet. Dette samlede billede af deltagergruppen dækker dog over, at nogle deltagere kommer tættere på arbejdsmarkedet, mens andre oplever en negativ udvikling. Den nedenstående boks fremhæver, hvordan tættere på arbejdsmarkedet er defineret i analysen. Tabel 6-2: Tættere på arbejdsmarkedet Man kommer tættere på arbejdsmarkedet, når man opnår ét af følgende: Ansættelse på ordinære vilkår fuldtid Ansættelse på ordinære vilkår deltid Ansat med løntilskud i privat virksomhed Ansat med løntilskud i offentlig virksomhed Virksomhedspraktik Fleksjob Skånejob Under uddannelse på ordinære vilkår Under uddannelse på revalidering En analyse på individniveau viser, at der i alt er 7 pct. af deltagerne, svarende til 55 personer, der kommer tættere på arbejdsmarkedet gennem projektforløbet. Heroverfor er der dog også 6 pct. (46 deltagere), der oplever en negativ udvikling. Dette sammensatte billede illustreres i den nedenstående figur. Figur 6-3: Beskæftigelsesudvikling på individniveau Tættere på arb. markedet 55 personer 7 pct. 819 deltagere Uændret situation 718 personer 87 pct. Længere fra arb. markedet 46 personer 6 pct. 32

33 Figuren illustrer, at der blandt de 819 deltagere, man kan følge 1 år eller mere, både er nogle, som oplever en positiv udvikling, og nogle, som oplever en negativ udvikling, ligesom der er en del, hvor situationen er uændret. Idet antallet af personer, der kommer tættere på arbejdsmarkedet (55), er i samme størrelsesorden som antallet af deltagere, der oplever en negativ udvikling (46), er resultatet vedrørende beskæftigelsessituationen for den samlede deltagergruppe altså stort set uændret, som det blev fremhævet i afsnittet ovenfor. Analysen viser dog også samtidig, at der faktisk er nogle deltagere, for hvem det lykkes at komme tættere på arbejdsmarkedet. I det nedenstående sættes der fokus på disse deltagere og de projekter, som de er i Projekter, hvor deltagerne kommer tættere på arbejdsmarkedet Analysen viser, at der er en betydelig variation mellem projekter i forhold til, hvor stor en andel af projektdeltagere der kommer tættere på arbejdsmarkedet. I mange projekter er der ingen deltagere, der kommer tættere på arbejdsmarkedet, mens op mod en fjerdel af deltagerne i andre projekter formår at nærme sig arbejdsmarkedet. Der er altså nogle projekter, hvor det går deltagerne ret godt, mens der er andre projekter, hvor deltagerne ikke oplever den samme udvikling. Det skal bemærkes, at det ikke entydigt kan udlægges som værende problematisk, at deltagerne i nogle af projekterne ikke kommer tættere på arbejdsmarkedet. Dette gælder eksempelvis, hvis deltageren er meget ressourcesvag og ikke realistisk kan varetage et arbejde. En del af projekterne arbejder i første omgang med at forsøge at stabilisere deltagerens situation og dernæst at øge deltagerens motivation og tro på muligheden for forandring. For mange af deltagerne i projekterne under Det Fælles Ansvar II er situationen med andre ord, at der skal mange små skridt til at sikre en bedring af deres situation og bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. I den nedenstående analyse er fokus dog på den positive beskæftigelsesudvikling. For at belyse, hvad der karakteriserer de projekter, hvor deltagerne kommer tættere på arbejdsmarkedet, fokuserer vi i det følgende på de 10 projekter, hvor den største andel af deltagere udvikler sig positivt og sammenligner projekterne med de øvrige projekter. 33

34 Tabel 6-3: Projekter, hvor deltagerne oplever mest og mindst positivt beskæftigelsesudvikling Projekt Projekter, hvor deltagere udvikler sig mest positivt Projekter, hvor deltagere udvikler sig mindst positivt Antal projekter Antal deltagere % ,8 % I alt % Gennemsnitlig andel, der kommer tættere på arbejdsmarkedet Som det fremgår af tabellen, er der gennemsnitligt 23 pct. af deltagerne blandt den første type af projekter, der kommer tættere på arbejdsmarkedet, mens det tilsvarende tal er 1,8 pct. for de resterende projekter. Der er altså ret stor forskel på projekterne i forhold til, hvor mange af deres deltagere, der kommer i beskæftigelse. Yderligere analyse viser, at de projekter, hvor det går deltagere godt, ikke er karakteriseret ved at have særligt mange deltagere, der oplever en negativ udvikling. Dette kan udlægges således, at nogle projekter faktisk ser ud til at være bedre i stand til at få deres deltagere i arbejde end andre projekter (se bilag 2 for yderligere analyse). Et centralt spørgsmål, man kan stille til de projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt, er, hvorvidt de har nogle særligt ressourcestærke deltagere, der gør det nemt for projekterne at opnå en række forbedringer. Dette ville betyde, at der i projekternes rekruttering ville være sket en creaming, som også ville forklare, hvorfor projekterne tilsyneladende opnår bedre resultater. For at belyse dette spørgsmål sammenlignes deltagerne fra de to projekttyper i den nedenstående figur. Det, der vurderes, er deltagernes situation ved første registrering, altså idet de starter i projektet. 34

35 Andel deltagere med problem 3. STATUSRAPPORT Figur 6-4: Andel deltagere med problematik 90% 80% 70% 60% 50% Projekter hvor deltagerne udvikler sig mest positivt 40% 30% 20% 10% 0% Projekter hvor deltagere udvikler sig mindst positivt n=819. En * indikerer, at forskellen er signifikant. Som det fremgår af figuren, er deltagerne i de to typer af projekter forholdsvis ens, idet de starter i projektet. Forskellene mellem projekterne i deltagernes udvikling kan altså ikke umiddelbart forklares som værende en afspejling af, at projekterne, hvor det gennemsnitligt går deltagerne bedst, har en særlig deltagergruppe 2. Her skal det dog fremhæves, at spørgsmålet om motivation ikke indgår i den løbende opfølgning, hvorfor vi ikke kan afgøre om deltagerne adskiller sig her. Som nedenstående figur viser, er der generelt lidt flere yngre blandt deltagerne, der udvikler sig mest positivt. 2 Man skal være opmærksom på, at mange af spørgsmålene (eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt deltageren har fysiske gener) som udgangspunkt indeholder et væsentligt element af vurdering og tolkning, hvilket vanskeliggør en direkte sammenligning mellem enkeltpersoner. Vurderet på tværs af mange personer og mange projekter er det dog i højere grad muligt at foretage en sammenligning af niveauer. 35

36 Andel deltagere Andel deltagere 3. STATUSRAPPORT Figur 6-5: Aldersfordeling 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9 % 23 % 31 % 20 % 14 % 4 % 13 % 34 % 23 % 24 % 2 % 2 % Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mindst positivt Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt 60 år eller derover år år år år Under 20 år N=819 Figuren viser, at andelen af årige er større i de projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt. Hvis virksomheder generelt hellere vil ansætte unge mennesker, kunne denne forskel i aldersfordeling forklare dele af forskellene mellem de to grupper. Samtidig er det en kendsgerning, at vejen mod beskæftigelse kan være betydeligt længere, hvis man har været uden for arbejdsmarkedet og haft svære sociale problemer i mange år. Som nedenstående viser, er der en lille mulighed for, at forskellene delvist kan tilskrives forskellige opstartstidspunkter for deltagerne i de to grupper af projekter. Figur 6-6: Starttidspunkt for deltagere 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 23% 20% 34% 27% 20% 19% 19% 16% 11% 12% Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mindst positivt 4. periode periode periode periode periode 2008 N=819 36

37 Som det fremgår, er der lidt flere deltagere, der er startet tidligt, blandt de projekter, hvor det går deltageren bedst. Her har man således måske i højere grad kunnet nå at komme i beskæftigelse, før ledigheden begyndte at stige i efteråret Aktiviteter, hvor deltagere udvikler sig mest positivt Projekterne har i spørgeskemaet kunne angive, i hvor høj grad de benytter følgende række af aktiviteter. I hvilken grad indgår følgende i jeres indsats over for deltagerne i projektet? Undervisning i relation til arbejdsmarked Undervisning i relation til sundhed og ernæring Arbejdsopgave i lokalsamfundet (fx cafedrift) Aktiviteter i lokalsamfundet (fx udflugter) Introduktion til ressourcer i lokalsamfundet (fx væresteder m.m.) Sociale aktiviteter Mentorfunktion Gruppebaserede samtaler Individuelle samtaler Udarbejdelse af handleplan Arbejdsopgaver i projektet (fx madlavning) Praktikforløb i andre lokale tilbud Daglejerfunktion Bisidderfunktion Brugerinddragelse De 10 projekter, hvor deltagere i det største omfang kommer tættere på arbejdsmarkedet, er sammenlignet med resten af projekterne i relation til disse aktiviteter 3. Nedenstående figur fremhæver de aktivitetsområder, som særligt benyttes af de projekter, hvor det går deltager bedst 4. 3 Fokus ligger her på, om projekterne har svaret, at aktiviteten i høj grad har indgået i deres arbejde med deltagerne (i modsætning til, at aktiviteten enten i nogen grad eller i ringe grad / slet ikke indgår). 4 Udvælgelseskriteriet har her været, at forskellen er tættest på at være signifikant, idet der konkret er brugt en grænse på p<0,15. Af figuren fremgår, hvilke forskelle der er signifikante (p<0,05). 37

38 Andel af projekter som benytter aktivitet 3. STATUSRAPPORT Figur 6-7: Sammenligning af projektaktiviteter, hvor der er forskelle 100% 90% Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt 80% 70% Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mindst positivt 60% 50% 100 % 40% 30% 20% 44 % 56 % 67 % 78 % 47 % 81 % 10% 0% 19 % 8 % 22 % 22 % 3 % Undervisning i relation til arbejdsmarked Mentorfunktion* Udarbejdelse af handleplan* Arbejdsopgaver i projektet* Individuelle samtaler Daglejerfunktion* n=46. En * indikerer, at forskellen er signifikant (p<0,05). Som det fremgår af figuren, er projekterne, hvor flest deltagere kommer tættere på arbejdsmarkedet, karakteriseret ved at undervise i relation til arbejdsmarkedet, benytte mentorfunktioner, udarbejde handleplaner, benytte arbejdsopgaver i projektet, have individuelle samtaler og have daglejerfunktioner. Det skal dog fremhæves, at analysen bygger på et begrænset antal projekter, og at det overordnede evalueringsdesign ikke har sigtet mod egentligt afprøvning af metoder. Eksempelvis er der ikke gennemført en stringent implementering af en særlig form for eksempelvis mentorfunktioner. Snarere er det projekter selv, der har vurderet, at de foretager denne aktivitet i høj grad. Med disse forbehold in mente peger analysen på, at aktiviteter som undervisning i relation til arbejdsmarked, handleplaner, arbejdsopgaver i projekter og daglejerfunktioner f.eks. aktiviteter, der har et individuelt tilpasset beskæftigelsesfokus - kan være forbundet med at få deltagerne tættere på arbejdsmarkedet. Det er karakteristisk, at det er de beskæftigelsesorienterede aktiviteter, der slår ud og viser sig at hænge tæt sammen med en positiv beskæftigelsesudvikling. Derimod benyttes sociale aktiviteter og lignende ikke mere end i de øvrige projekter. Der tegnes således et billede af, at de projekter, der formår at få deltagerne i arbejde, i højere grad end de øvrige har et stærkere beskæftigelsesfokus. 38

39 6.2 Udvikling i deltagernes livskvalitet Hvor fokus i det ovenstående er udviklingen i deltagernes beskæftigelsessituation, er fokus i det nedenstående bredere på deltagernes overordnede livskvalitet. Her anlægges et tværgående fokus, der både inddrager deltagerens beskæftigelsessituation, misbrugssituation, sundhedstilstand, sociale forhold m.v. Udgangspunktet for analysen er de 9 problematikker, som blev præsenteret ovenfor. Disse er: - Alkoholproblematik - Stofproblematik - Psykiske problemer - Fysiske problemer - Beskæftigelsesproblematik - Boligproblemer - Sociale netværksproblemer - Sociale kompetenceproblemer - Konflikter med sagsbehandlere Nedenstående figur viser andelen af deltagerne, der henholdsvis har en positiv udvikling, en uændret situation, en negativ udvikling eller har svaret ved ikke på de relevante underliggende spørgsmål. Figur 6-8: Udviklingen i problematikker for deltagerne Alkoholproblmer 18 % 5 % 72 % 5 % Ved ikke Stofproblemer 19 % 6 % 66 % 9 % Psykiske problemer 22 % 5 % 68 % 6 % Fysiske gener Beskæftigelse 17 % 21 % 8 % 6 % 65 % 67 % 10 % 7 % Negativ udvikling Bolig 20 % 2 % 73 % 6 % Netværk 26 % 11 % 51 % 12 % Uændret status Sociale kompetencer 19 % 13 % 52 % 16 % Konflikt med sagsbehandler 47 % 5 % 40 % 7 % 0% 20% 40% 60% 80% 100% Positiv udvikling N=819 Som det fremgår af figuren, er situationen uændret for omkring to tredjedele af deltagerne på de fleste problematikker. Omvendt er der også nogle, som henholdsvis oplever en positiv og en negativ udvikling. I nedenstående figur er der foretaget en tværgående analyse af, hvor mange problematikker som den enkelte henholdsvis oplever en positiv og en negativ 39

40 udvikling på. Figuren er konstrueret således, at 0 henviser til en uændret status, negative tal indikerer en negativ udvikling, mens positive tal henviser til, at deltagerne oplever en positiv udvikling på det viste antal af problemer. Figur 6-9: Udvikling i antallet af problematikker. Positive tal svarer til en positiv udvikling, negative tal svarer til negativ udvikling. 35% 30% 29 % 29 % 27 % 25% 20% 15% 10% 11 % 12 % 5% 0% 5 % 3 % 2 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Udvikling i antallet af problematikker Note: Andelene summer ikke til 100 pct., da den samme deltager kan opleve en positiv udvikling på nogle problematikker og en negativ udvikling på andre. Ser man samlet på alle problematikkerne, er der 29 pct. af deltagerne, som hverken oplever en positiv eller en negativ udvikling på nogen problematikker. Omvendt er der 29 pct. af deltagerne, som oplever en positiv ændring i relation til én problematik, 12 pct. som oplever en positiv ændring på to problemer, 5 pct. som oplever en positiv ændring på 3 problemer osv. Tilsvarende ser man dog også, at 27 pct. oplever en negativ udvikling i relation til én problematik, 11 pct. i forhold til to problematikker og 3 pct. i forhold til tre problemer. Ydereligere analyse viser, at der er stor variation i, hvilke områder som deltagerne rykker sig på, både i positiv og negativ retning. Nedenstående figur viser, hvor stor en andel af deltagerne, som henholdsvis oplever en positiv og en negativ udvikling i relation til de forskellige problematikker. 40

41 Andel deltagere 3. STATUSRAPPORT Figur 6-10: Andel af deltagere, der oplever positiv og negativ udvikling 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% 5 % 9 % 10 % 6 % 7 % 6 % -2 % -5 % -6 % -5 % -6 % -8 % 16 % 12 % 7 % -5 % -11 % -13 % Positiv udvikling Negativ udvikling -15% n=819. En * indikerer, at andelen, der oplever en positiv udvikling er signifikant større end andelen, der oplever negativ udvikling (p<0,05). Det overordnede billede er, at andelen, der oplever en positiv udvikling, er i samme størrelsesorden som andelen, der oplever en negativ udvikling, når man betragter alle deltagerne samlet. Kun for stof- og boligproblematikker er andelen, der oplever en forbedring, en smule større end andelen, hvor der sker en forværring. Analysen peger således på en brugergruppe, der oplever store udsving i deres livssituation. Dette ligger i forlængelse af projektmedarbejdernes erfaringer med brugergruppen, som det blev diskuteret på netværksmøderne i løbet af foråret Her blev det fremhævet, at brugergruppen på den korte bane kan opleve store udsving i deres livssituation. Ovenstående analyse understøtter disse observationer i den forstand, at analysen viser, at deltagergruppen i løbet af et år oplever både positive og negative udviklinger 5. Som det fremgår af figuren, er det karakteristisk, at der er stor forskel på, hvor mange deltagere der henholdsvis oplever positive og negative udviklinger for de forskellige problematikker. Særligt er der mange, der oplever positiv og negativ udvikling i relation til netværks- og sociale kompetenceproblematikker. Dette kan ses som en afspejling af, at nogle deltagere oplever ustabilitet i relation til deres netværk (familie og venner), samt at overskuddet til at indgå i strukturerede sociale sammenhænge også kan variere meget (sociale kompetencer). 5 Som det vil blive fremhævet i næste kapitel, viser analysen dog også, at lykkes det projekterne at fastholde borgerne i længere tid end 1 år, så begynder man at kunne se forbedringer. Efter det første år begynder brugerne fluktuerende livssituation at ændre sig i retning af, at deltagernes situation stabiliseres i en positiv udviklingsretning. 41

42 Andel projekter 3. STATUSRAPPORT Den store variation i de to problematikker kan dog også skyldes, at de underliggende spørgsmål, der knytter sig til deltagerens familie og venner og deltagelse i projektet, kan være svære at svare på og indeholder elementer af tolkning. I den forbindelse er det interessant, at flere projektmedarbejdere netop har gjort opmærksom på, at spørgsmålene vedrørende relationen til venner og familie indebærer en del tolkning og kan være svære at svare på. Analysen kan siges at understøtte disse observationer, idet man netop på dimensionerne vedrørende sociale kompetencer (hvor spørgsmålet om venner og familie indgår) ser en stor variation. Denne variation kan tages som et udtryk for, at det er vanskeligt at svare på spørgsmålene, og at svarene måske indeholder en del tilfældighed. Der er mindst variation i andelen, der oplever henholdsvis positiv og negativ udvikling i relation til boligproblemer. Dette kan ses i forlængelse af, at boligsituationen typisk vil være en relativt stabil del af mange brugeres liv, og at der skal indtræffe en række omstændigheder for, at boligsituationen ændres i enten positiv eller negativ retning Forskelle mellem projekterne Videre analyse viser, at der er stor forskel på, hvordan det går deltagere i forskellige projekter. Nedenstående figur viser, hvordan projekterne fordeler sig i relation til det gennemsnitlige antal problematikker, som deres deltagere oplever en positiv udvikling for. Figur 6-11: Det gennemsnitlige antal problematikker, som deltagerne i projektet oplever en positiv udvikling for 30% 28 % 25% 20% 17 % 15% 10% 11 % 9 % 13 % 7 % 7 % 5% 0% 2 % 2 % 2 % 2 % 0 % 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 Over 2 Gennemsnitligt antal problematikker, hvor deltagerne i projektet oplever en positiv udvikling n= 46 projekter 42

43 Som det fremgår af figuren, er der en stor variation mellem projekterne. I nogle projekter sker der slet ingen forbedringer for deltagerne. I andre projekter oplever deltagerne en positiv udvikling på op mod 2 problematikker eller mere gennem projektforløbet. Det er altså nogle projekter, hvor det generelt går deltagerne bedre end i andre projekter, i den forstand at deltagerne udvikler sig mest positivt (uddybes i analyse på bilag 3) Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt På baggrund af ovenstående analyse er de 10 projekter identificeret, hvor deltagere forbedrer sig på flest områder. Altså de 10 projekter, hvor deltagerne gennemsnitligt oplever flest forbedringer. Det kan fremhæves, at disse 10 projekter ikke er de samme 10 projekter, som forbedrede deltagernes beskæftigelsessituation. Kun to af projekterne er de samme. Dette peger på, at udviklingen i generel livskvalitet muligvis fordrer et andet fokus end den beskæftigelsesorienterede indsats, hvilket uddybes i det nedenstående. Tabel 6-4: Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest og mindst positivt Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mindst positivt , ,6 I alt ,9 Projekt Antal projekter Antal deltagere Antal problematikker, hvor deltagere oplever en forbedring Det første spørgsmål, man kan stille til de projekter, hvor det går deltagere bedst, er, hvorvidt de har nogle særligt ressourcestærke deltagere, der gør det nemt for projekterne at opnå en række forbedringer. For at belyse dette spørgsmål sammenlignes deltagerne i de to typer af projekter. Det, der vurderes, er deltagernes situation ved første registrering, altså idet de starter i projektet. 43

44 Andel deltagere med problem 3. STATUSRAPPORT Figur 6-12: Andel af deltagere med problem 90% 80% 70% 60% 50% Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt 40% 30% 20% 10% 0% Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mindst positivt n=819. En * indikerer, at forskellen er signifikant (p<0,05) Som det fremgår af tabellen, er der en tendens til, at lidt flere deltagere i de projekter, hvor man ser den mest positive udvikling, har problematikker. Deltagerne i disse projekter ser altså ikke ud til at være særligt ressourcestærke, næsten tværtimod Aktiviteter i de projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt De 10 projekter, hvis deltagere oplever flest forbedringer, er dernæst sammenlignet med resten af projekterne i relation til de aktiviteter, som projekterne angiver, at de i høj grad tager i værk 6. Nedenstående figur fremhæver tre aktivitetsområder, hvor der er en forskel mellem de to typer af projekter 7. 6 Fokus ligger her på, om projekterne har svaret, at aktiviteten i høj grad har indgået i deres arbejde med deltagerne (i modsætning til, at aktiviteten enten i nogen grad eller i ringe grad / slet ikke indgår). 7 Udvælgelseskriteriet for aktiviteterne har været, at forskellen mellem projekterne er tættest på at være signifikant. p<0,15 er benyttet som kriterium. Af figuren fremgår hvilke forskelle, der er egentligt signifikante p<0,05. 44

45 Andel af projekter som benytter aktivitet 3. STATUSRAPPORT Figur 6-13: Aktiviteter i projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest og mindst positivt 100% 90% 80% 70% 60% 50% 100 % Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt 40% 30% 20% 10% 70 % 34 % 80 % 50 % 26 % Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mindst positivt 0% Gruppebaserede samtaler* Individuelle samtaler Udarbejdelse af handleplan n=46 projekter. En * indikerer, at forskellen er signifikant (p<0,05). Som det fremgår af figuren, er der flere projekter, hvor det går deltagerne bedst, som benytter gruppebaserede samtaler, individuelle samtaler og udarbejdelse af handleplaner. Som fremhævet ovenfor skal denne analyse dog tages med en række forbehold, idet den kun bygger på et begrænset antal observationer. Sammenligner man disse aktiviteter med de aktiviteter, der var fremtrædende for projekter, hvor deltagerne udvikler sig positivt beskæftigelsesmæssigt, så ser man, at individuelle samtaler og handleplaner går igen. Disse to værktøjer lader altså både til at være forbundet med en positiv beskæftigelsesudvikling og en forbedring i relation til deltagernes generelle livssituation. 45

46 Andel deltagere med problematik 3. STATUSRAPPORT 7. UDVIKLING FOR DELTAGERE, MAN KAN FØL- GE GENNEM 8 PERIODER I dette afsnit sættes der fokus på udviklingen for de deltagere, man kan følge gennem 8 perioder, svarende til 2 år. 7.1 Deltagernes repræsentativitet Der er i alt 81 personer, man kan følge gennem 8 perioder. Disse personer har været i projekterne siden opstarten af Det Fælles Ansvar II, hvor der var 226 deltagere registreret. Af disse oprindelige deltagere er det altså 36 pct., som det har været muligt at følge gennem alle 8 indberetninger. Det er vigtigt at vurdere, hvorvidt deltagere, man kan følge gennem 8 indberetninger, er repræsentative for den store deltagergruppe af de øvrige deltagere. Dette er vigtigt, da gruppens repræsentativitet udgør baggrunden for, hvorvidt vi kan forvente at se den samme udvikling for de resterende deltagere, såfremt de fastholdes i projekterne i 2 år. I den nedenstående figur sammenlignes deltagerne, man kan følge 8 perioder, med de resterende deltagere på det tidspunkt, hvor de starter i projektet i forhold til de forskellige problematikker. Figur 7-1: Sammenligning af deltagere, man kan følge i 8 perioder, og de øvrige deltagere 90% 80% 70% Deltagere med 8 indberetninger Øvrige deltagere 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% n=2.174 (hhv. 81 og 2093). En * indikerer en signifikant forskel (p<0,05). Som det fremgår af figuren er der lidt flere blandt deltagerne, man kan følge 8 perioder, som har psykiske eller fysiske problemer, ligesom der er en tendens til, at lidt flere har netværks- og sociale kompetenceproblematikker. Hvad angår boligproblemer, beskæftigelse og konflikter med sagsbehandlere er de to grupper af deltagere forholdsvis ens. 46

47 Andel deltagere 3. STATUSRAPPORT Deltagerne, man kan følge gennem 8 perioder, ligner således et stykke hen ad vejen de øvrige deltagere, idet der dog er en tendens til, at lidt flere har særligt psykiske og fysiske problemer. 7.2 Udvikling i beskæftigelse I det nedenstående fokuseres der først på udviklingen i deltagernes beskæftigelsessituation, hvorefter udviklingen i de forskellige problematikdimensioner undersøges. Figur 7-2: Deltagerens beskæftigelsessituation 100% 90% 80% 70% 2 % 1 % 4 4 % 2 % 1 % 1 % 1 % 1 % 4 % 6 % 9 % 9 % % 6 % 7 % 6 % 7 % 10 % 10 % 7 % 10 % 12 % 12 % 9 % 7 % 11 % 9 % 5 % Ansat ordinære vilkår Ansat særlige vilkår Kommunal aktivering 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 47 % 48 % 46 % 44 % 56 % 49 % 52 % 48 % 9 % 14 % 14 % 14 % 10 % 15 % 9 % 12 % 15 % 17 % 9 % 10 % 10 % 6 % 9 % 9 % 5 % 4 % 5 % 7 % 0 % 4 % 5 % 4 % Opfølgninger Ledig Pensioneret (førtidspension) Social aktivering Uddannelse Ved ikke / andet / blank N=81. Stigning i andelen, der en ansat fra start til slut, er ikke signifikant (p=0,56). Som det fremgår af figuren, sker der ingen systematisk udvikling i andelen, der er ansat på hhv. ordinære og særlige vilkår, når man betragter hele projektforløbet samlet. Som fremhævet tidligere må den beskedne beskæftigelsesudvikling ses i lyset af den generelle samfundsøkonomiske udvikling, der er præget af stigende ledighed fra efteråret Ser man nøjere på forløbet af figuren, fremgår det, at andelen i arbejde faktisk stiger frem til den 6. opfølgning, hvorefter den falder. Nedenstående tabel viser det absolutte antal personer, der er i arbejde på de forskellige tidspunkter. På grund af det lave antal deltagere skelnes der kun mellem ansatte på ordinære vilkår og ansatte på særlige vilkår. 47

48 Antal personer 3. STATUSRAPPORT Tabel 7-1: Antal personer i beskæftigelse gennem de 8 opfølgninger Opfølgning / Beskæftigelse Ansat på ordinære vilkår Ansat på særlige vilkår heraf personer i skånejob Efterår 07 Vinter 08 Forår 08 Som mer 08 Efterår 08 Vinter 09 Forår 09 Som mer Som det fremgår af figuren, stiger antallet af personer, der er ansat på særlige vilkår fra efteråret 2007 til efteråret 2008, hvor 7 personer svarende til 9 pct. af deltagerne er ansat på særlige vilkår. Som fremhævet i tabellen er det særligt antallet af personer i skånejob, der først stiger og dernæst falder. Denne tendens kan genfindes på nationalt niveau. Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af personer i skånejob. Der vises tal for den samme periode, hvor deltagerne er i projekterne, dvs. fra 4. kvartal 2007 og frem til 2. kvartal 2009 (tal fra 3. kvartal er ikke tilgængelige). Figur 7-3: Antal personer i skånejob i Danmark K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 Kilde: Statistikbanken.dk, tabel AUK01 Antallet af personer i skånejob stiger fra 4. kvartal 2007 frem til 4. kvartal 2008, hvorefter antallet falder. Det er karakteristisk, at antallet falder på det tidspunkt, hvor ledigheden begynder at stige, nemlig omkring 4. kvartal Opsummerende kan det således fremhæves, at deltagerne, man kan følge 2 år, samlet set oplever en meget beskeden beskæftigelsesudvikling, og at denne udvikling må ses i forlængelse af den generelle samfundsøkonomiske udvikling i ledigheden og i antallet af personer i skånejob. 48

49 Andel deltagere 3. STATUSRAPPORT 7.3 Udvikling i deltagernes livskvalitet Til trods for, at deltagerne generelt kun oplever en beskeden beskæftigelsesfremgang, er det karakteristisk, at de på en række andre parametre oplever fremgang. Nedenstående figur viser eksempelvis, hvordan deltagernes syn på tilværelsen bliver bedre gennem projektforløbet. Figur 7-4: Deltagerens syn på tilværelsen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 35 % 36 % 38 % 44 % 32 % 22 % 40 % 38 % 31 % 15 % 14 % 14 % 11 % 58 % 54 % 59 % 53 % 26 % 30 % 25 % 32 % Ser positivt / meget positivt på tilværelsen Ser hverken positivt eller negativt på tilværelsen Set negativt / meget negativ på tilværelsen Ved ikke/blank 10% 0% 16 % 15 % 9 % 11 % 10 % 10 % 11 % 5 % 0 % 1 % 6 % Opfølgning N=81. Stigningen fra start til slut i andelen, der ser positivt på tilværelsen, er signifikant (p=0,02). Andelen af deltagere, der ser positivt eller meget positivt på tilværelsen, stiger gennem perioden fra 35 pct. til 53 pct. ved den seneste opfølgning. Det vil altså sige, at deltagerne i løbet af den 2-årige periode i projektet oplever en generel positiv udvikling i deres syn på tilværelsen. Nedenstående figur viser svarudviklingen på spørgsmålet om, hvorvidt deltagerne har økonomien under kontrol. 49

50 Andel deltagere 3. STATUSRAPPORT Figur 7-5: Har deltageren økonomien under kontrol? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 51 % 52 % 57 % 56 % 68 % 64 % 72 % 69 % 31 % 21 % 17 % 19 % 21 % 20 % 19 % 14 % 20 % 19 % 21 % 15 % 4 % 7 % 7 % 12 % 9 % 6 % 12 % 9 % 4 % 4 % 2 % 1 % Opfølgning Deltageren har økonomien under kontrol Deltageren har nogle økonomiske problemer Deltageren har store økonomiske problemer N= 81. Stigning i andelen, der har økonomien under kontrol, er signifikant (p=0,02). Som det fremgår af den ovenstående figur, stiger andelen af deltagere, der har økonomien under kontrol, fra 51 pct. ved den første opfølgning til 69 pct. ved den seneste. Det vil altså sige, at flere deltagere i løbet af forløbet opnår en større stabilitet i deres økonomiske situation Deltagernes udvikling i positiv og negativ retning I det nedenstående sættes der fokus på, i hvilket omfang den enkelte deltager oplever positive og negative forandringer. Udgangspunktet for analysen er de 9 problematikker, som blev præsenteret ovenfor. Nedenstående figur viser hvor, stor en andel af deltagerne, der henholdsvis har en positiv udvikling, en uændret situation, en negativ udvikling eller har svaret ved ikke på de relevante underliggende spørgsmål. 50

51 Figur 7-6: Udvikling i de forskellige problemtikker Alkoholproblmer 7 % 80 % 2 % 10 % Stofproblemer Psykiske problemer 20 % 11 % 64 % 73 % 9 % 7 % 5 % 11 % Positiv udvikling Fysiske gener 15 % 75 % 6 % 4 % Uændret Beskæftigelse 4 % Bolig 11 % 78 % 77 % 7 % 11 % 1 % 11 % Negativ udvikling Netværk 15 % 65 % 9 % 11 % Ved ikke Sociale kompetencer 23 % 60 % 5 % 11 % Konflikt med sagsbehandler 7 % 49 % 4 % 40 % 0% 50% 100% N=81 Figuren viser, at hovedparten af deltagerne har en uændret situation på de enkelte problematikker, idet der dog er mellem 4 pct. og 20 pct. af deltagerne, som oplever forbedringer på de forskellige problematikker. Som det fremgår, er andelen, der oplever positiv udvikling, generelt større end andelen, der oplever en negativ udvikling. Der sker med andre ord en generel forbedring af deltagergruppens situation. I nedenstående figur er der foretaget en tværgående analyse af, hvor mange problematikker som den enkelte oplever positiv og negativ udvikling på. Figuren er konstrueret således, at 0 henviser til en uændret status, negative tal indikerer en negativ udvikling og positive tal henviser til, at deltagerne oplever en positiv udvikling. 51

52 Andel deltagere 3. STATUSRAPPORT Figur 7-7: Antal områder med negativ, ingen eller positiv udvikling 35% 30% 27 % 30 % 25% 20% 20 % 22 % 15% 10% 5% 0% 9 % 6 % 4 % 0 % 0 % 0 % 0 % 1 % 1 % 0 % 0 % Antal områder med negativ, ingen eller positiv udvikling Note: Andelene summer ikke til 100 pct., da den samme deltager godt kan opleve en positiv udvikling på nogle problematikker og en negativ udvikling på andre. N=81 deltagere. Som det fremgår af figuren, er der 20 pct. af deltagerne, som har en uændret status på alle de 9 forskellige problematikker. Figuren viser ligeledes, at der er 30 pct. af deltagerne, som oplever en forbedring i relation til én problematik, 22 pct. som forbedrer sig i relation til to problematikker osv. I alt er der 63 pct. af deltagerne, som oplever en positiv udvikling i relation til én eller flere problematikker. Næsten to tredjedele af deltagerne oplever altså en eller anden form for positiv udvikling gennem projektforløbet. Omvendt er der også nogle deltagere, som oplever en negativ udvikling, idet der eksempelvis er 27 pct., som oplever en negativ udvikling i relation til én problematik. Som det fremgår af figuren, er der dog flest deltagere på den positive side af figuren, hvilket indikerer, at der er flere deltagere, som gennemgår en positiv udvikling, end der er deltagere, der oplever negativ udvikling. Den nedenstående figur viser, hvor mange deltagere, der oplever positiv og negativ udvikling i forhold til de enkelte problematikker. 52

53 Andel deltagere 3. STATUSRAPPORT Figur 7-8: Andel deltagere, der oplever positiv og negativ udvikling 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% 7 % -2 % 20 % 11 % 15 % 11 % 15 % 4 % -9 % -5 % -1 % -6 % -7 % -9 % 23 % 7 % -5 % -4 % Positiv udvikling Negativ udvikling -10% -15% N=81 deltagere. En * indikerer, at andelen, der oplever positiv udvikling, er større end andelen, der oplever en negativ udvikling (p<0,05). Som det fremgår af figuren, er der generelt flere, der oplever positiv udvikling, end deltagere, der oplever negativ udvikling. Dette gælder dog ikke for beskæftigelsesproblemer, hvor der er flere deltagere, der oplever en negativ udvikling, end deltagere, der oplever en positiv udvikling. Dette dækker dels over, at antallet af beskæftigede over hele perioden er forholdsvis konstant, som det blev fremhævet ovenfor. Dels er det et resultat af, at et par personer er gået fra at være under uddannelse til at få førtidspension eller være socialt aktiverede, hvilket kategoriseres som værende en beskæftigelsesproblematik. For nogle personer i målgruppen må tildelingen af førtidspension dog karakteriseres som en stabiliserende hændelse Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt Som det fremgår af den nedenstående figur er der en stor variation mellem projekterne i forhold til antallet af problematikker, som deltagerne oplever en forbedring på. 53

54 Antal projekter 3. STATUSRAPPORT Figur 7-9: Gennemsnitligt antal problematikker, hvor deltagerne oplever forbedring ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Gennemtsnitligt antal problematikker som deltagerne overkommer N =21 projekter Figuren viser, at deltagerne i nogle projekter ikke oplever forbedringer, mens deltagerne i andre projekter oplever en positiv udvikling for op mod tre problematikker. Som det også blev fremhævet i de foregående afsnit, så går det altså deltagerne bedre i nogle projekter frem for andre 8. På baggrund af ovenstående analyse er de 5 projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt, identificeret i den forstand, at deres deltagere forbedrer sig på flest områder. Tabel 7-2: Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest og mindst positivt Projekt Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mindst positivt Antal projekter Antal deltagere , ,8 I alt ,1 Antal problematikker, hvor deltagerne oplever forbedring I de 5 bedste projekter oplever deltagerne en positiv udvikling i relation til 2 problematikker i gennemsnit, mens deltagerne i de øvrige problematikker i gennemsnit kun forbedrer sig på 0,8 problematikområder. Som for analysen af deltagere, man kan følge i 4 perioder, er det første spørgsmål, man kan stille til de projekter, hvor det går deltagerne bedst, hvor- 8 Som det fremgår af bilag 2, er der her heller ingen systematisk sammenhæng mellem, hvorvidt deltagerne i et givet projekt udvikler sig positivt og negativt. 54

55 Andel deltagere med problem 3. STATUSRAPPORT vidt de har nogle særlige ressourcestærke deltagere, der gør det nemt for projekterne at opnå en række forbedringer. For at belyse dette spørgsmål sammenlignes deltagerne i de to typer projekter i den nedenstående figur. Det, der vurderes, er deltagernes situation ved første registrering, altså idet de starter i projektet. Figur 7-10: Andel af deltagere med problem 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mindst positivt n=81 deltagere. En * indikerer, at forskellen er signifikant (p<0,05). Der er en tendens til, at flere deltagere i de projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt, har problematikker særligt i relation til stofmisbrug og konflikter med sagsbehandler. Forskellen mellem projekterne kan dermed ikke umiddelbart tilskrives, at projekterne, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt, har en brugergruppe, som er særligt nem at arbejde med og skabe forbedringer for. Derimod kunne man sige, at eksistensen af disse problematikker udgør baggrunden for, at der kan opleves en positiv udvikling Aktiviteter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt De 5 projekter, hvis deltagere oplever flest forbedringer, er dernæst sammenlignet med resten af projekterne i relation til de aktiviteter, som projekterne tager i værk 9. Nedenstående figur fremhæver to aktivitetsområder, hvor der er en forskel mellem projekter Fokus ligger her på, om projekterne har svaret, at aktiviteten i høj grad har indgået i deres arbejde med deltagerne (i modsætning til, at aktiviteten enten i nogen grad eller i ringe grad / slet ikke indgår). 10 Udvælgelseskriteriet for aktiviteterne har her været, at odds-ratioen for forskellen mellem projekterne er 2,5 eller derover. Der er ikke benyttet et signifikanskriterium, da ingen af forskellene er signifikante pga. det lave antal projekter. 55

56 Andel projekter der bneytter aktiviteten 3. STATUSRAPPORT Figur 7-11: Aktiviteter i projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest og mindst positivt 70% 60% 50% 40% Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mest positivt 30% 20% 10% 40 % 19 % 60 % 38 % Projekter, hvor deltagerne udvikler sig mindst positivt 0% Mentorfunktion Arbejdsopgaver i projektet n=21. En * indikerer en signifikant forskel (p<0,05). Som det fremgår af tabellen, er mentorfunktioner og arbejdsopgaver i projektet mere benyttet i de projekter, hvor deltagere udvikler sig mest positivt. Hvis man sammenligner med analysen af deltagere, man kan følge 4 perioder, kan det fremhæves, at aktiviteterne mentorfunktioner og arbejdsopgaver i projektet også var særligt fremtrædende blandt de projekter, hvis deltagere havde en positiv beskæftigelsesudvikling. Det skal igen fremhæves, at analysen må tages med en række forbehold, idet det overordnede evalueringsdesign ikke sigter mod egentligt metodeafprøvning, ligesom forskellene mellem projekterne, hvad angår de forskellige aktiviteter, ikke er signifikant. 56

57 Antal deltagere 3. STATUSRAPPORT 8. UDSATTE-TEAM OG SATELLITKONTORER Der er på nuværende tidspunkt i alt 744 personer, som har været i kontakt med et udsatte-team eller satellitkontor. Nedenstående figur viser, hvor mange opfølgninger, disse personer har deltaget i. Figur 8-1: Antal opfølgninger, som deltagerne i udsatte-team og satellitkontorer er med i Opfølgning 51 N= 744 Som det fremgår af figuren, er der lavet én opfølgning for 744 personer, to opfølgninger for 620 personer, 3 opfølgninger for 446 personer osv. Man ser af figuren, at hovedparten af deltagerne er med i 1-3 opfølgninger. Kun omkring 20 pct. er med i 4 opfølgninger, og 7 pct. er med i 5 opfølgninger. Dette kan ses som en afspejling af, at udsatte-team og satellitkontorer i høj grad sigter på at visitere deres deltagere videre til eksempelvis den kommunale socialforvaltning eller det lokale jobcenter. 8.1 Etableringen af kontakt mellem borger og system Et centralt formål med satellitkontorer og udsatte-team er at bidrage til at genskabe relationen mellem borgeren og det etablerede social- og sundhedssystem. Det er derfor relevant at vurdere, hvorvidt borgeren får etableret en stabil relation til den instans, som borgerens sag gives videre til, efter at borgeren stopper i et forløb hos satellitkontoret eller udsatte-teamet. Kvartalet efter, at borgeren ikke længere er i kontakt til satellitkontoret eller udsatte-teamet, foretager projektmedarbejderne en vurdering af, hvorvidt borgeren stadig har kontakt til den forvaltning, jobcenter, behandlingssted m.v., som borgeren blev visiteret til. Det skal bemærkes, at dette spørgsmål først er indført i forbindelse med den 3. opfølgning i 2009, hvorfor der kun er resultater fra denne indberetning. 57

58 Andel deltagere 3. STATUSRAPPORT Figur 8-2: Har borgeren kontakt til den instans, som borgerens sag blev givet videre til? 70% 60% 61% 50% 40% 30% 26% 20% 10% 0% 5% 9% Ja Nej Borgerens sag blev ikke givet videre Ved ikke / opfølgning var ikke mulig n=187 Som det fremgår af figuren, har omkring 25 pct. af deltagerne stadig kontakt til den instans, deres sag blev givet videre til, mens omkring 5 pct. ikke længere har kontakt. At dømme efter disse to tal alene er der altså langt flere, som opnår en stabil relation til det etablerede social- og sundhedssystem, end der mister kontakten igen. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at i 60 pct. af tilfældene har det ikke har været muligt at vurdere, om borgeren stadig har kontakt eller ej. Den store andel af deltagere, hvor der svares ved ikke / opfølgning ikke mulig, er problematisk for vurderingen af, hvorvidt satellitkontorer og udsatteteam fungerer efter hensigten, idet eksempelvis ved ikke både kan dække over en positiv og en negativ udvikling. For at undersøge denne problematik nærmere er ved ikke -/ opfølgning ikke mulig -besvarelser i den nedenstående figur brudt op på en række forskellige delkategorier. 58

59 Figur 8-3: Vurdering af ved ikke - og opfølgning ikke mulig -besvarelser 70% 60% 61% 50% 40% 30% 25% 20% 10% 6% 8% 0% Opfølgning er ikke mulig, da borgeren er død Opfølgning er ikke mulig, da borgeren er flyttet fra kommunen Opfølgning er ikke mulig af andre årsager Ved ikke n=187 Som det fremgår af figuren, skyldes en manglende opfølgning i nogle tilfælde at borgeren er død, eller at borgeren er flyttet. I hovedparten af tilfældene er der dog blot svaret opfølgning er ikke mulig af andre årsager eller ved ikke. 8.2 Udvikling i deltagerens beskæftigelsessituation I den nedenstående figur ses der på udviklingen i beskæftigelsessituationen for de deltagere, man kan følge gennem 3 perioder. 59

60 Andel deltagere 3. STATUSRAPPORT Figur 8-4: Udvikling i beskæftigelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% n=446 4 % 3 2 1% % 3 1% % 7 % 10 % 12 % 32 % 26 % 6 % 4 % 17 % 26 % 22 % 6 % 4 % 27 % 17 % 18 % 2 % 3 50 % Opfølgning Ansat ordinære vilkår Ansat særlige vilkår Kommunal aktivering Ledig Pensioneret (førtidspension) Social aktivering Uddannelse Ved ikke / andet Som det fremgår af figuren, er andelen af deltagere, der er ansat på ordinære eller særlige vilkår, svagt faldende gennem de tre opfølgninger. Det er dog vanskeligt at konkludere noget håndfast, idet andelen af ved ikke - besvarelser er kraftigt stigende gennem de tre opfølgninger, således at det i den sidste opfølgning faktisk er halvdelen, der svarer ved ikke. Samme tendens viser sig for en række andre dimensioner. Opsummerende kan det således fremhæves, at evalueringen af satellitkontorer og udsatte-team står over for en række udfordringer. 60

61 9. VÆRESTEDER MED UDVIDET ÅBNINGSTID I dette kapitel sættes der fokus på brugerne af væresteder med udvidet åbningstid. Kapitlet giver indledningsvist en opsummering af antal væresteder samt antal besøg og udfyldte skemaer, siden monitoreringen startede i februar Dernæst gives et indblik i målgruppens sammensætning i forhold til alder, køn, boligsituation, forsørgelsesgrundlag samt en vurdering af eget helbred. Resten af kapitlet omhandler brugernes anvendelse af værestederne samt deres relationer til stedet og deres syn på fremtiden. Grundlæggende går initiativet ud på, at åbningstiden på eksisterende væresteder og varmestuer skal udvides med det formål, at brugerne har et sted at være om aftenen og natten, idet de traditionelle væresteder typisk kun har åbent i dagtimerne. Målet med initiativet er endvidere, at brugerne af væresteder med en udvidet åbningstid oplever en stadig større grad af stabilitet og sikkerhed i deres tilværelse og på længere sigt i højere grad end i dag rent faktisk får gavn af andre sociale tilbud, behandlingsmæssige tilbud, sundhedstilbud mv. Evalueringen af værestederne med udvidet åbningstid foregår ved, at der i en 2-ugers-periode hvert halvår udfyldes en oversigt over, hvor mange brugere som kommer på værestedet i den udvidede åbningstid. Samtidig udfylder brugerne, som kommer i værestedet i den udvidede åbningstid, et spørgeskema med en række spørgsmål. Spørgeskemaet er anonymt, og det er ikke muligt at sammenholde svar fra den samme bruger over tid. Skemaerne kan udfyldes af brugerne selv, af brugeren sammen med en medarbejder eller af medarbejderne alene. Af de skemaer, som indgår i denne afrapportering, er 75 pct. af skemaerne udfyldt af brugeren selv, 15 pct. af skemaerne er udfyldt i samarbejde mellem bruger og medarbejder, mens 10 pct. af skemaerne er udfyldt af projektmedarbejderen alene. Der er i alt 11 væresteder med udvidet åbningstid. Tidligere er der blevet indberettet fra væresteder hvert kvartal. Efter en dialog med værestederne på netværksmøderne i løbet af foråret 2009 er dette dog ændret, således at der nu udfyldes skemaer hvert halve år. Ligeledes er indberetningsskemaerne for nogle af værestederne ændret, idet værestederne efterlyste et mere simpelt skema. I dag findes der således to indberetningsskemaer: et kort og et langt. For analysen betyder dette, at der må opereres med to forskellige sæt svarmuligheder for nogle indikatorer, hvor svarmulighederne er forskellige. Nedenstående tabel viser en oversigt over hvilke væresteder, der har fået henholdsvis det korte og det lange skema Det skal bemærkes, at der ved udsendelsen af spørgeskemaer er sket en ombytning, således at dem, der skulle have haft det korte skema, har fået det lange og omvendt. Satellitvarmestuen i Nørresundby har fået det korrekte (korte) skema, ligesom Café Himmelblå har modtaget et særligt projektspecifikt langt skema. 61

62 Tabel 9-1: Fordeling af spørgeskemaer Det korte skema er sendt til Den Blå Mølle i Herning Hyggekrogen på Læsø Det lange skema er sendt til Kirkens Korshærs varmestue og natcafé i København Varmestuen Østerbro i Aalborg Kirkens Korshærs aftenvarmestue i Esbjerg Regnbuen i Kolding Midt om natten et natværested for sindslidende og udsatte grupper i Odense Kirkens korshær Odense Brugernes Væresteder Team Narko og Team Alkohol i Fredericia Satellitvarmestuen i Nørresundby Kirkens Korshærs nattjeneste i Århus Café Himmelblå Nedenstående afrapportering er baseret på svarene fra august Opsummering Siden monitoreringen af væresteder med udvidet åbningstid begyndte i februar 2008, er der i alt registreret besøg samt udfyldt spørgeskemaer. Tabel 9-2: Antal besøg og udfyldte skemaer Antal registrerede besøg Antal udfyldte skemaer Antal væresteder, der er modtaget registreringsskemaer fra Februar Maj August * November Februar ** August I alt *Projekt 35 består i realiteten af to projekter, en varmestue i Nørresundby og en i Aalborg. Her er der indberettet for de to væresteder separat. **I denne periode er der ikke modtaget registreringsskemaer fra flere væresteder. Som det fremgår, sker der en kraftig stigning i antallet af registrerede besøg i forbindelse med november 2008-indberetningen. Dette må ses i lyset af, at der omkring dette tidspunkt blev igangsat en række nye væresteder med udvidet åbningstid. Det overordnede billede i november 2008-, februar og august indberetningen er, at der er ca registrerede besøg i alt i indbe- 62

63 retningsperioderne. Det svarer til, at der i gennemsnit er omkring 200 registrerede besøg på hvert af de deltagende væresteder i en 2 ugers periode 12. Deltagerne på værestederne med udvidet åbningstid er hovedsageligt mænd på offentlig forsørgelse. Over halvdelen er kommet på væresteder før udvidelsen af åbningstiden, og over halvdelen er ligeledes kommet på værestedet i mere end 1 år. Årsagerne til at komme på værestedet i den udvidede åbningstid er mange, men brugerne kommer særligt for at have et sted at være om natten, få noget at spise, tale med nogen og være i trygge omgivelser. Analysen viser videre, at 86 pct. af brugerne, der har fået det korte skema, vurderer, at værestedet har stor betydning for dem. Ligeledes svarer 86 pct. af brugerne, der har svaret på det lange skema, at de får en del eller rigtigt meget ud af at komme på værestederne. Hertil angiver 80 pct., at de regner med at komme på værestedet om 3 måneder. Målgruppe Som det fremgår af nedenstående figur, er brugerne af værestederne med udvidet åbningstid primært mænd, idet 77 pct. af dem, der har udfyldt spørgeskemaerne, er mænd. Figur 9-1: Kønsfordeling Mand 77 % Kvinde 23 % Ser vi på aldersfordelingen, er hovedparten af deltagerne mellem 26 og 55 år, idet der dog også er 22 pct. af deltagerne, som er over 56 år. Kun 5 pct. er 25 år eller derunder. Tabel 9-1 brugernes alder Alder Respondenter Procent 25 eller under 12 5 % % % % 56 eller derover % I alt % 12 På grund af analysedesignets hensyn til brugernes anonymitet er det ikke muligt at vurdere, hvor mange konkrete personer dette dækker over. Den samme person kan være talt med flere gange, hvis han/hun har haft flere besøg på det samme værested. 63