Debatoplæg om det fremtidige venskabsbysamarbejde

Transkript

1 . Debatoplæg om det fremtidige venskabsbysamarbejde

2 Indledning Frederikssund kommune overtog fra årsskiftet de fire gamle kommuners venskabsbysamarbejder. Dette oplæg er første skridt på vejen mod byrådets beslutning om sit fremtidige engagement i venskabsby- og eventuelt andet internationalt samarbejde. Nærværende debatoplæg er blevet til på baggrund af de fire gamle kommuners arkiver og historie, samt med inspiration fra KL (Kommunernes Landsforening) og Foreningen Norden. Målgruppen for dette debatoplæg er i første omgang medlemmerne af kommunens kultur- og fritidsudvalg, i hvis forvaltningsregi venskabsbyaktiviteterne er placeret; men hele byrådet samt foreninger og interesserede borgere i Frederikssund kommune er medtænkt som målgruppe. Kultur- og Fritidssekretariatet, den 27. juli Venskabsbyarbejdet i Danmark Ideen med lokalt forankret kontaktskaben over de nordiske landegrænser blev fostret i 1920erne, og den første venskabsbyforbindelse blev etableret mellem Thisted og Uddevalla i Sverige i Efter 2. verdenskrig blev ideen videreudviklet, og i løbet af ganske få år opstod en lang række venskabsbyforbindelser mellem kommunerne i Norden under parolen kendskab giver venskab. Venskabsbyideen er opstået i nordisk regi, og er mest udbredt der. Før årsskiftet havde danske kommuner tilsammen ca. 900 venskabsbyer, hvor to tredjedele lå i de nordiske lande. Det brede folkelige arbejde, der foregår i Norden, adskiller det nordiske samarbejde fra andet internationalt samarbejde. I den forbindelse spiller de nordiske venskabsbykæder en helt central rolle. Intet andet sted i verden foregår så mange forskelligartede kontakter på så mange planer over landegrænserne, som det er tilfældet imellem de nordiske lande. I de senere år er kommuner uden for Norden også blevet inddraget i venskabsbysamarbejdet, men både form og indhold er forskelligt fra det nordiske samarbejde. Disse venskabsbyforbindelser er mere sporadiske, og indgår sjældent i de nordiske venskabsbykæder, ligesom disse venskabsbyforbindelser ofte ikke har nogen folkelig forankring. Foreningen NORDEN har opfordret til en udvidelse af de nordiske venskabsbykæder med kommuner i Estland, Letland og Litauen i det håb, at kommunerne fra disse lande kan supplere de nordiske venskabsbykæder og med opfordringen til, at den folkelige deltagelse bliver et vigtigt element, når kommuner fra disse lande kommer til at indgå i venskabsbykæderne. Dermed hjælper vi også de baltiske lande til en højere grad af forståelse for et folkeligt baseret demokrati. Det nordiske venskabsbysamarbejde er en hovedhjørnesten i det folkelige nordiske samarbejde. Venskabsbysamarbejdet giver enkeltpersoner og foreninger samt de kommunale politikere og embedsmænd mulighed for at møde det nordiske samarbejde i praksis, og giver mulighed for at skabe en personlig og faglig kontakt over landegrænserne uden større besvær og uden større omkostninger. En grundlæggende forudsætning for det nordiske venskabsbysamarbejde er den folkelige deltagelse. I mange kommuner udøves venskabsbysamarbejdet af kommunerne og Foreningen Nordens lokalafdelinger, og man inddrager gerne andre lokale organisationer og foreninger i arbejdet. Det giver en naturlig og ubureaukratisk platform for dialog med udveksling af ideer og udvikling af et folkeligt enga

3 gement og dermed genererer det frivillige resurser - ofte af et ganske betydeligt omfang. Alle de nordiske lande er præget af et veludviklet foreningsliv, som udgør et vigtigt fundament for vort folkeligt baserede demokrati. Ingen andre steder er foreningslivet så udbredt, og ingen andre steder medvirker det i så høj grad til at sikre den daglige kommunikation mellem borgerne og deres valgte politiske repræsentanter og administrationer både lokalt, regionalt og på landsplan. For langt hovedparten af foreningerne udgør det nordiske samarbejde den højest prioriterede internationale kontakt, som via venskabsbysamarbejdet får en aktiv deltagelse af brede dele af foreningslivet. Også når det drejer sig om løsningen af de samfundsmæssige opgaver, er det værd at lægge mærke til, at disse opgaver på en lang række områder løses på samme måde i hele Norden, og derfor er det nordiske venskabsbysamarbejde særligt givende. Inden for såvel det lokale demokrati- og forvaltningsområde som inden for de sociale, uddannelsesmæssige, tekniske og kulturelle områder er der et stort sammenfald af interesser i Norden, idet disse områder er præget af en i høj grad ensartet samfundstænkning. Derfor vil idéudveksling inden for specielt disse områder i en nordisk sammenhæng være et godt supplement til den nationale idéudveksling, der finder sted. Der eksisterer ikke et egentligt lovgrundlag for regulering af venskabsbysamarbejdet, men kommunalfuldmagtens rammer sætter naturlige grænser for aktiviteternes karakter der må kun være tale om internationale udviklings- og projektaktiviteter, men ikke egentlig udenrigspolitik. Drivkraften bag kommunernes venskabsbyrelationer har traditionelt været idealistiske motiver. De seneste år har venskabsbyrelationerne imidlertid antaget nye former. Det drejer sig primært om følgende tendenser: Udbygning og videreudvikling af den stærke nordiske tradition for venskabsbysamarbejde på et mellemfolkeligt plan. Arbejdet omfatter udover kulturelle studierejser også erfaringsudveksling på administrativt niveau, herunder eksempelvis udstationering af kommunale embedsmænd Anvendelsen af internationale kontaktnetværk til erhvervs- og eksportfremme som led i den enkelte kommunes erhvervspolitik Indgåelse af forpligtende partnerskabsaftaler, hvor erfaringsudveksling og informationsformidling understøttes af deltagelse i EU-projekter KL har netop gennemført en undersøgelse af aktiviteterne på området, hovedkonklusionerne er: Mange steder arbejdes aktivt med at skabe en international handlingsplan eller strategi for kommunen. Kommunernes internationale profil ser dermed ud til efterhånden at have taget en drejning, så der foruden det traditionelle kulturelle og mellemfolkelige venskabsbysamarbejde også satses på områder som erhvervsudvikling, turisme, integration, kompetenceudvikling mv. På venskabsbyfronten er der også sket meget, og mange kommuner har som følge af kommunesammenlægningerne skåret ned på antallet af venskabsbyer. Mange steder er man stadig i gang med denne proces. Stadig flere kommuner satser i samarbejdet med venskabsbyerne i stigende grad på erfaringsudveksling omkring de kommunale kerneopgaver. Derfor har en del kommuner også valgt at samarbejde med byer og kommuner, der ligner dem selv, både hvad angår indbyggerantal, erhvervsstruktur og ansvarsområder. Mange kommuner lægger også vægt på projektsamarbejde med partnere fra et eller flere af de andre EU-medlemslande. Projektpartnerne fungerer på den måde som en slags "tidsbegrænsede venskabsbyer", samtidig med at der kan være et perspektiv om støtte fra EU i projektsamarbejdet. KL s undersøgelse og konklusioner kan dels bruges som en bekræftelse på situationen i Frederikssund dels som en inspiration til fremtidens internationale arbejde. Venskabsbysamarbejdet i de fire gamle kommuner Venskabsbysamarbejdet i de fire gamle kommuner har rod i ovenfor beskrevne historie. I alle fire kommuner er de første kontakter til nordiske venskabsbyer skabt af Foreningen Norden, som har spillet en historisk aktiv rolle i udviklingen af venskabsbysamarbejdet. I gl. Frederikssund og i Jægerspris udviklede det nordiske venskabsbysamarbejde sig over årene til at bestå af egentlige venskabsbykæder mellem kommuner i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Jægerspriskæden blev i maj 2006 udvidet til også at omfatte en kommune i Estland. I 1999 indgik Jæ

4 gerspris byråd separat venskabsbyaftale med en polsk kommune Slangerup fik sin eneste venskabsby Skänninge (senere Mjölby) i Over temaet: Vikinger etablerede gl. Frederikssund kommune venskabsbyforbindelser med en kommune og et distrikt i England og en kommune i Spanien. Skibby kommune har i de sidste år ikke deltaget i venskabsarbejde; men har tidligere haft nordiske venskabsbyer i Norge, Sverige, Finland og på Færøerne. Slangerup Kommune var i slutningen af 1990erne i dialog med den estiske kommune Takkuranna om indgåelse af venskabsbysamarbejde; men en sådant blev ikke indgået. De tolv nuværende venskabsbysamarbejder, som alle er markeret på kortet på forsiden, er: Finland: Loppi (Jægerspris) ca indbyggere Sipoo (Sibbo) (gl. Frederikssund) ca indbyggere Der er knap 80 kilometer mellem de to kommuner Norge: Aurskog-Høland (gl. Frederikssund). ca indbyggere Lunner (Jægerspris) ca indbyggere. Der er 90 kilometer mellem de to kommuner Sverige: Kumla (gl. Frederikssund) ca indbyggere. Mjölby (Slangerup) ca indbyggere Vetlanda (Jægerspris) ca indbyggere Der er 220 km mellem Kumla og Vetlanda. Mjölby ligger pæcis midtvejs på vejen mellem Kumla og Vetlanda. England: Ramsgate (gl. Frederikssund). Ca indbyggere. West Somerset Council (gl. Frederikssund) i særdeleshed med byerne Watchet og Minehead Der er 246 miles, knap 400 km, mellem Ramsgate og Taunton, der er hovedbyen i West Somerset Council Estland: Keila (Jægerspris) ca indbyggere. Polen: Kowary (Jægerspris) ca indbyggere Spanien: Catoira (gl. Frederikssund) Knap indbyggere Fra de fire gamle kommuner har Frederikssund kommune således overtaget 12 venskabysamarbejder. To af disse samarbejder består af egentlige venskabsbykæder med hhv. tre (Sipoo, Kumla, og Aurskog + gl. Frederikssund) og fire kommuner (Vetlanda, Lunner, Loppi og Keila + Jægerspris). To samarbejder er centreret om temaet: Vikinger: (Catoira, West Somerset Council og gl. Frederikssund) og (Ramsgate og gl. Frederikssund), og et samarbejde (Mjölby og Slangerup), det historisk ældste, har været et solosamarbejde. For de syv aktive nordiske venskabysamarbejder gælder, at disse i høj har været både politisk og folkeligt forankrede. De aktive relationer til den estiske og den polske kommune blev bekræftet på et venskabsbyseminar som Jægerspris kommune afholdt for sin venskabsbykæde i juni måned Den spanske kommune Catoira i Galicien har, under et besøg i Frederikssund i forbindelse med de netop overståede vikingespil, bekræftet sin fortsatte interesse i at opretholde venskabsbyrelationerne til Frederikssund, ligesom kommunen under spillene havde en bod på vikingemarkedet. Der har endnu ikke været kontakt til de to engelske venskabsforbindelser, Ramsgate og West Somerset County. Foreningen Nordens lokalafdeling i Frederikssund har i alle årene spillet en aktiv rolle i udviklingen af venskabsrelationerne mellem gl. Frederikssund kommune og dets nordiske venskabsbyer

5 Officielle kontakter. Gl. Frederikssund Venskabsbykæden Sipoo, Aurskog-Høland, Kumla og Frederikssund mødes hvert andet år. Værtskabet går på skift mellem kommunerne. Venskabsbykæden har eksisteret siden Aurskog-Høland var vært i 2006, Kumla i 2004 og Frederikssund i 2002 Jægerspris: De nordiske/baltiske venskabskommuner var hvert andet år vært for en konference med gennemgående tema. Venskabskommunerne blev inviteret til byjubilæer og andre officielle mærkedage. Jægerpris var vært i Vetlanda er vært i Slangerup: En officiel byrådsdelegation mødes hvert andet år. Værtskabet går på skift mellem kommunerne. Repræsentanter for Byrådet besøgte Mjölby i juni Deltagere i officielle besøg: De officielle delegationer fra gl. Frederikssund og Slangerup har bestået af byrådsmedlemmer, repræsentanter for den administrative ledelse, og evt. sekretariat samt evt. repræsentanter for det frivillige foreningsarbejde, med ægtefæller. De officielle delegationer fra Jægerspris har haft samme deltagerkreds uden ægtefæller. Kommunale institutioners internationale kontakter: Helt fra starten har gensidig inspiration, erfaringsudveksling og besøg hos hinanden præget det praktiske venskabsbyarbejde. Antallet af skolebørn fra især de nordiske venskabsbyer, der har besøgt hinanden kan over årene tælles i tusinder, og mange børn har oplevet konkret positiv respons på arbejdet i skolen med at lære et nordisk sprog.. Også inden for ældreområdet, børnepasningen, det tekniske område og kulturog idrætsområdet har kommunerne draget stor nytte af venskabsbyarbejdet. Lige nu har Solbakkeskolen det som et særligt indsatsområde og arbejder med et udvekslingsprojekt med Vetlanda og har netop etableret kontakt med Kowary. De sidste 6 år har to folkeskoleklasser fra Sipoo og Frederikssund besøgt hinanden tre gange og er i stadig kontakt via mails og breve. Andre skoler og fritidshjem/klubber har været på lejrskoler i forskellige venskabsbyer. Kultur og fritidslivets kontakter og udvekslinger. På kultur og fritidsområdet er der tradition for udvekslinger af udstillinger, besøg, fælles træning mm. F.eks. har Jægerspris Amatør Scene spillet Holberg, inviteret af Vetlanda, Dalby I.F. har tæt kontakt til Lunner, en finsk maler har udstillet i Rejsestalden, Jægerspris Koret har været i Kowary osv. Budget 2007 Aktiviteterne har været støttet med kommunale midler. I indeværende års budget er der direkte afsat kr til venskabsbyaktiviteter.. Der kalkuleres med ca. 300 arbejdstimer til venskabsbyarbejdet i sekretariatsregi. Fremtidsinspirationer Nordisk seminar gav venskabsbyerne nye idéer Kommuner i Norden har som sagt en lang tradition for at samarbejde med hinanden. Men samarbejdet står over for store forandringer. De nordiske lande ændrer i disse år den kommunale struktur, der skal tages stilling til venskabsbysamarbejdet, og den nordiske tradition for foreningsarbejde udfordres af andre fritidsaktiviteter. Der er dog god grund til at være optimistisk

6 Det viste et seminar den juni 2007 i den norske by Hamar, som foreningen Norden i Norge var vært for. Seminaret samlede 104 deltagere, heraf ti fra danske kommuner. Frederikssund Kommune var ikke tilstede. Seminarets konklusion var, at kan vi udvikle og forny såvel det nordiske samarbejde som det frivillige foreningsarbejde, vil det være med til at gøre Norden til en global vinderregion. Venskabsbyer eller projektsamarbejde De to dage i Hamar bød på mange nye idéer til fornyelse af venskabsbysamarbejdet bl.a. fra den norske kommune Sør-Fron. Dens venskabsbysamarbejde lå frem til 2006 i dvale, men nu er der pustet nyt liv i samarbejdet med venskabsbyerne. Og hvor man tidligere afholdt generelle udvekslinger, satser man nu på tematiske møder for politikere og medarbejdere fra venskabsbyerne om emner som miljø, erhvervsudvikling og kultur. På seminaret var der også en præsentation af projektet "Tilvækstkorridoren" mellem det svenske len Värmland og de norske fylker Akershus, Hedmark og Østfold. Projektet skal skabe samarbejde i det svensk-norske grænseområde inden for infrastruktur, erhvervsliv, kontakt mellem offentlige myndigheder og fælles markedsføring. "Tilvækstkorridoren" var medarrangør af seminaret. Projektet er et eksempel på, at der foregår stadig mere aktivitet hen over grænserne mellem de nordiske lande, sådan som vi også kender det fra Øresundsregionen. Det er derfor vigtigt at være åben over for andre former for samarbejde mellem kommuner i Norden end lige venskabsbysamarbejde. Samtidig med at vi holder fast i venskabsbysamarbejdet, udtrykte flere deltagere i seminaret interesse for, at nordiske kommuner også samarbejder om projekter, der kan være tidsbegrænsede og åbne mulighed for støtte fra EU eller Nordisk Ministerråd. Venskabsbysamarbejde hænger tæt sammen med det frivillige foreningsarbejde, der på seminaret var genstand for et oplæg af Dagfinn Sundsbø, medlem af det norske Storting. Han sagde, at når de nordiske lande gang på gang bliver fremhævet i internationale undersøgelser for kreativitet og innovation, så skyldes det i høj grad vores tradition for frivilligt foreningsarbejde. Her tilegner man sig egenskaber som tillid, omstillingsevne og lighed mellem mennesker, som er nøglen til succes på arbejdsmarkedet. Dagfinn Sundsbø mente, at det ikke er pressen men foreningsarbejdet, der fortjener at blive kaldt den fjerde statsmagt. At foreningsarbejdet dog ikke foregår problemfrit, viste et oplæg af Ronny Svensson fra Småkom, et netværk for de små kommuner i Sverige. Han sagde, at et stort problem for de små kommuner i Sverige er fraflytningen fra land til by. Det har også konsekvenser for foreningsarbejdet, der går i stå i de mindre kommuner. Udvikling af foreningslivet er derfor en afgørende faktor for, om det vil lykkes de mindre kommuner at bremse fraflytningen. Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet har forsket i det nordiske foreningsarbejde. Han præsenterede på seminaret et optimistisk syn på foreningsarbejdet. Hans konklusion var, at det især er foreningsaktiviteter, der opfylder den enkeltes behov for idræt, kunst og hobbyer, der står stærkt. Derimod ser fremtiden knap så lys ud for foreninger med et politisk eller religiøst sigte, der præges af tilbagegang og medlemmernes stigende alder. Mere fokus på at opfylde den enkeltes behov kunne være vejen frem for foreningsarbejdet. Det er også her, at foreningsarbejdet tydeligst mærker konkurrencen fra andre fritidsaktiviteter fra fitnesscentre til udlandsrejser. Norden i forandring På seminaret var der fire oplæg om ændringerne i den administrative struktur i de nordiske lande. Ligesom reformen i Danmark forbereder de andre lande forandringer: Finland står over for kommunesammenlægninger, der vil reducere antallet af kommuner fra de nuværende 416 til ca. 130 Sverige satser på større regioner 6-9 len i fremtiden. Derudover mulighed for, at kommuner frivilligt kan fusionere, og en reform af den økonomiske udligning mellem kommunerne - 6 -

7 Norge diskuterer en regional reform med færre fylker måske blot syv i fremtiden. Dog er Norge stadig i idéfasen, hvor ingen endelig beslutning er truffet Målet med reformerne er at sikre de offentlige myndigheders effektivitet og økonomi. Men diskussionen på seminaret viste også, at vi kan forvente, at kommunerne i fremtiden målrettet vil arbejde for at blive et attraktive steder for bosætning, de vil lægge vægt på turisme og oplevelsesøkonomi og have et internationalt udsyn. Her ligger et stor potentiale for foreninger, venskabsbyer og det nordiske samarbejde. Ved at være en aktiv medspiller i kommunernes ønske om udvikling er det ikke nostalgiske minder, det drejer sig om. Det er løsninger på fremtidens udfordringer. Kina I efteråret 2006 traf byrådet i Ballerup og sammenlægningsudvalgene i Egedal og Frederikssund Kommune beslutning om indgåelse af en samarbejdsaftale med den kinesiske kommune, Wuxi, 100 km vest for Shanghai, i Jiangsu provinsen. Formålet med aftalen er gennem samarbejde på myndigheds og institutionsniveau at fremme kontakter samt opbygge og udveksle erfaringer inden for følgende områder: Uddannelse, Erhverv og handel, Videnskab og teknologi, Sundhed, Miljøbeskyttelse, Ældrepleje, Handicapområdet, Kultur og sport. Underskrivelsen af samarbejdsaftalen er kulminationen på venskabelige sonderinger, der blev indledt allerede i marts Her besøgte repræsentanter fra Bycirklen Wuxi under en rundrejse, hvor målet netop var at finde en kinesisk by, der var egnet til at indgå i et forpligtende samarbejde omkring udveksling af viden og erfaring indenfor offentlig service, uddannelse, infrastruktur, kultur, miljø og erhvervsfremme. Der er i foråret 2007, ved besøg i Wuxi og besøg fra Wuxi, underskrevet følgende aftaler og erklæringer: Borupgaard Gymnasium - Samarbejdsaftale med Shibei Senior High School Frederikssund Handelsskole - Samarbejdsaftale med Wuxi Higher Vocational School of Tourism and Commerce Hensigtserklæring om samarbejde underskrevet af Bycirklen (på vegne af alle ungdoms- og videregående uddannelser) Hensigtserklæring vedr. handicap Hensigtserklæring vedr. genoptræning Projektet finansieres for størstedelen af de afsatte midler til Bycirklens arbejde. Udgifter i forbindelse med f.eks. lærerudveksling vil dog skulle afholdes af den enkelte kommune/institution. Disse udgifter forventes afholdt inden for det afsatte budget. Bycirklen er et samarbejde mellem de 3 kommuner Frederikssund, Egedal og Ballerup. Formålet med samarbejdet er at fremme rammebetingelserne for udviklingen i Frederikssundfingeren. Samarbejdet omfatter som udgangspunkt infrastruktur, uddannelse, bolig- og erhvervsudvikling. Nordiske venner for livet I en artikel i bladet Nordiske venner for livet der udgives af Foreningerne Nordens Forbund citeres fuldmægtig i KLs internationale kontor Peter Fjerring, der er blevet spurgt om råd og vejledning til arbejdet med at sammensætte en ny og meningsfyldt venskabsbykæde, for, at det jo er oplagt at kigge på, om nogle af venskabsbyforbindelserne overhovedet er aktive, og så skære ned i antallet ud fra det kriterium. Peter Fjerring peger også på en model, der oprindelig stammer fra Holland, hvor man løbende siden halvfjerdserne har lagt kommuner sammen. Her har mange af de gamle kommuner beholdt deres venskabsbyer, på trods af at de er blevet opslugt af en større. I Holland lader man en privat forening stå for det nye samarbejde, og så kan forskellige lokalområder i den nye kommune få hver sin venskabsby. Peter Fjerring peger også på Bornholm, hvor man siden kommunesammenlægningen i 2003 har valgt at bibeholde sine fire gamle svenske venskabsbyer

8 2007 Nye kontakter og henvendelser Frederikssund kommune har i foråret 2007 modtaget to henvendelser om at indgå i samarbejdsaftaler. Byrådet i Ghaxaq på Malta har vedtaget at foreslå Frederikssund Kommune at der etableres samarbejde mellem Ghaxaq og Frederikssund omkring et eller flere af følgende områder: Kultur, Musik, Uddannelse, Erhverv. Ungdomsudveksling og idrætssamarbejde nævnes også som muligheder. Repræsentanter for Ghaxaq besøgte Jægerspris i Frederikssunds borgmester og Jægerspriskoret aflagde genbesøg i Ghaxaq i foråret Lokalrådet i Annagassan, et lokalområde i kommunen Louth, Irland, ønsker kontakter relateret til vikingetiden, da man p.t. arbejder med et historisk projekt, der bl.a. går ud på at vise, at byen er udviklet fra en gammel vikingeboplads Under forudsætning af uændret venskabsbyaktivitet vil repræsentanter for Frederikssund Byråd i 2008 som minimun skulle besøge Sipoo (Sibbo) i Finland, som skal være vært for mødet i venskabsbykæden Sipoo, Aurskog-Høland, Kumla og Frederikssund deltage i konference i venskabsbykæden Vetlanda, Lunner, Loppi, Keila og Frederikssund. De nordiske/baltiske venskabskommuner var hvert andet år vært for en konference med gennemgående tema være vært for et officielt besøg fra Mjölby Kommune. Derudover kan fortælles, at Catoira har inviteret repræsentanter for Vikingespillet og for Frederikssund Kommune til at gæste Catoira den 1. week-end i august hvor Catoira traditionelt afholder deres Romerta Vikinga festligheder. Venskabsbyer eller projektsamarbejde II Frederikssund kommune har i foråret 2007 modtaget to henvendelser om at indgå i samarbejdsaftaler. Byrådet i Ghaxaq på Malta har fremsendt en officiel forespørgsel om etablering af et samarbejde mellem Dels fra Annagassan, Irland som ser et fællesskab i vikingetiden, dels fra Ghaxaq, Malta, der gerne vil have et kulturelt samarbejde. Indledende spørgsmål til debat Mange spørgsmål trænger sig på. Med dette debatoplæg stilles de første: Skal Frederikssund kommunes engagement i venskabysamarbejdet harmoniseres på baggrund af de eksisterende samarbejder og aftaler, eller skal det tænkes helt fra nyt? Skal venskabsbysamarbejdet stå på to ben med en dobbeltforankring i både det politiske og i det frivillige foreningsarbejde? Skal venskabysamarbejdet ses løsrevet fra andet internationalt samarbejde, eller skal aktiviteterne samtænkes? Skal Frederikssund kommune være aktiv opsøgende hvad muligheden for EU-støttemidler angår? Skal de frivillige organisationer, og måske i særlig grad Lokalafdelingen af Foreningen Norden medinddrages i debatten? Skal vi medinddrage hele befolkningen ved at åbne for en debat på kommunens hjemmeside? - 8 -

9 Skal kommunerne i de to venskabsbykæder medinddrages i debatten allerede nu? Skal alle 12 venskabsbykommuner medinddrages? Skal der udpeges et eller flere særlige indsatsområder som eksempelvis: Folkeskolen, Idræt og Sundhed, Erhvervsområdet, Miljøområdet med flere? - 9 -