Definition: Ætiologi og forekomst: Målet for plejen: Overordnede sygeplejehandlinger: Dato: Januar Godkendt af: Side 1 af 8
|
|
- Tove Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hospice Vendsyssel/ KamillianerGaardens Hospice - Center for lindrende behandling Dato: Januar 2013 Rev: Januar 2017 Godkendt af: Poul Christensen Side 1 af 8 Udarbejdet af: Interessegruppen for Kognitive dysfunktioner Vedrørende: Kliniske retningslinier for pleje af palliative patienter med kognitive dysfunktioner som følge af tumorer/metastaser i hjernen. Definition: Kognitive dysfunktioner er de mentale, intellektuelle, personligheds- og bevidsthedsmæssige ændringer, der kan opstå hos patienter med tumorer eller metastaser i hjernen (jf. WHO). Ætiologi og forekomst: Årsager til primærtumor i hjernen kendes ikke. Arvelige faktorer og mutationer kan være årsag. I sjældne tilfælde kan tumorer opstå efter tidligere strålebehandlinger af hjernen og kraniet. I det sidste årti er der en markant stigning i antallet af patienter med hjernetumorer (5). Da patienter lever længere tid med deres cancersygdom, er der øget risiko for, at de udvikler hjernemetastaser. Hjernemetastaser ses ofte i forbindelse med lungecancer, brystcancer og malignt melanom. Hyppigheden stiger i takt med patientens alder (5). Målet for plejen: Målet for plejen af patienter med tumorer/metastaser i hjernen er, at patienten oplever lindring, velvære og tryghed i en overskuelig hverdag. Plejepersonalet skal aflaste og yde omsorg til de pårørende, formidle viden samt vejlede/rådgive og udtrykke forståelse for deres situation. Overordnede sygeplejehandlinger: - yde jeg-støttende sygepleje og inddrage patientens ressourcer - kompensere for de dysfunktioner, som måtte opstå - bevare/beskytte patientens integritet - få kendskab til patientens livshistorie, ønsker, vaner, behov og værdier - se de pårørende som ressource for patienten og skabe et aktivt samarbejde - anvende viden om tumors placering af hensyn til forventelige symptomer - anvende viden om de kendte dysfunktioner, som patienten har - detaljeret, tydelig plejeplan - gentagelser og genkendelighed for de forskellige daglige aktiviteter - anvende statusark for de kognitive dysfunktioner. Skriv hvilke dysfunktioner, der er til stede, 1
2 hvordan det kommer til udtryk, og hvilke sygeplejehandlinger af hensyn til genkendelighed i de daglige gøremål - Kontaktsygeplejerskefunktionen. Vigtigt med få personer for en genkendelig og ensartet pleje, men også for de pårørende 1-2 personer, der bærer ansvaret og har omsorgen for dem. Vi har taget udgangspunkt i Virginia Hendersons omsorgsprincipper, observationer og sygeplejehandlinger 1. Ernæring Ofte er patienter med hjernetumorer/-metastaser let afledelige og kan have svært ved at spise i større selskab. At spise alene kan være problematisk som følge af dysfagi, synsforstyrrelser, styringsbesvær, apraksi eller pareser. - vurdere patientens formåen - skærme, aldrig lade patienten alene i større selskab - evt. spise sammen med patienten. Patienten har herved én at spejle sig i og føler sig ikke alene - spisning skal være overskueligt. Derfor skal der kun serveres én ret ad gangen - være opmærksom på, om der er behov for specielt bestik eller tallerken med høj kant - guide patienten - være praktisk og nedtone sproget - kan patienten ikke spise selv, hjælpe på værdig vis - notere i kardex, hvad der fungerer bedst, og hvordan det fungerer bedst - tale med de pårørende om vaner og livretter, specielt hvad han/hun ikke kan lide - obs. på svampebelægning og tandstatus - obs. på syns- og smagsforstyrrelser - obs. på diabetes pga. medicinsk behandling Ved dysfagi - forsøge med små mundfulde vand, for at vurdere omfanget af dysfagi - evt. gøre mundpleje/tandbørstning umiddelbart før måltidet. Patienten får herved fokus på mundhulen og får stimuleret spytsekretionen - få maden tilberedt i passende konsistens - evt. anvende fortykningsmiddel - i.v.-væske kan komme på tale men må nøje overvejes, i forhold til målet om at lindre og patientens formåen. 2. Udskillelser af affaldsstoffer Obstipation Obstipation kan være et stort problem for patienter med hjernetumor/hjernemetastaser. Det kan skyldes immobilitet, ændret kost, nedsat væskeindtagelse, medicin, manglende opfattelse af kroppens signaler, eller at de måske ikke kan finde toilettet. Det kan også skyldes manglende overledning i de neurologiske baner med manglende defækationstrang. - mobilisere patienten, hvis muligt - tilbyde drikkevarer - guide - sætte skilt på døren til toilettet 2
3 - faste toilettider - ro omkring patienten - laksantia (f.eks. Movicol og Picolon-dråber) - obs. ved brug af Mikrolax og supp. Dulcolax, da det kan virke som et overgreb at indføre det rektalt Vandladningsbesvær Det kan være problematisk med vandladningen, hvor manglende vandladningstrang, manglende erkendelse af behov, manglende genkendelse af toilet eller vejen dertil kan resultere i besørgen på uhensigtsmæssige steder. - kende patientens normale toiletmønster - faste toilettider - brug af passende ble - obs. urinretention - éngangskateterisation - KAD Opkastning Kan hos denne patientgruppe være tegn på forhøjet intrakranielt tryk, og må i så fald foranledige tryknedsættende behandling i form af glukokortikoider (Prednisolon, Solu-Medrol). Opkastningerne kan være pludselige og voldsomme uden forudgående kvalme, men oftest i forbindelse med hovedpine. Kvalme kan i andre tilfælde være et dominerende symptom, og kvalmestillende medicin kan være nødvendig. 3. Smerter Patienter med hjernetumorer/metastaser er ofte plagede af hovedpine pga. forhøjet intrakranielt tryk eller tumor, der trykker på smertefølsom struktur. Hovedpinen vil ofte være mest udpræget om morgenen og kan forværres ved stillingsændring, hoste eller brug af bugpressen. Hovedpinen beskrives som trykkende. - behandle med glukokortikoider, som lægeordineres. Vurdere, om dosis er passende og evt. justere behandlingen - medicingivningstidspunkt - f.eks. morgenmedicin kl. 6 - behandle med analgetika, morfika og/eller Paracetamol mod hovedpine - være opmærksom på patientens non-verbale sprog - være opmærksom på, at hovedgærdet er eleveret 20 grader - nedsætter intrakranielt tryk - medvirke til rolige forflytninger - medinddrage de pårørende - hvordan har patienten tidligere givet udtryk for smerter? - anvende evt. discomfort scale (bilag 1) - forebygge smerter i kroppen pga. pareser, ved god lejring, massage og passive øvelser i samarbejde med fysioterapeut - sørge for god smertelindring ved anden tilgrundliggende sygdom. Inkarceration Hvis tumor/metastaser/ødemer vokser, kan der opstå en tilstand, hvor hjernen presses ned i foramen magnum. Det er ofte gradvist udviklende. Det viser sig ved hovedpine, kvalme, opkastning, øget kognitiv dysfunktion og dyb respiration. Ved progression stiger blodtrykket og pulsen, 3
4 og respirationsfrekvensen falder. Pupillerne bliver dilaterede og lysstive. Patienten bliver bevidstløs, får Cheyne-Stokes respiration og dør. - orientere pårørende undervejs i sygdomsforløbet om, at denne situation kan opstå - være obs. på p.n.-ordinationer - være obs. på muskelsitren og kramper (Stesolid på stuen) - dormikum (midazolam) og morfika. Sikre, at patienten ikke lider, når døden indtræder - ved begyndende symptomer, tilkalde pårørende hurtigst muligt 4. Respiration Patienter med hjernetumor eller metastaser i hjernen har i starten af deres sygdomsforløb sædvanligvis ikke respirationsproblemer. I den sidste tid er de dog udsatte for pneumoni pga. sengeleje og dysfagi. En hemiparese kan indvirke på respirationen, idet diaphragma er delvis lammet og kan forhindre en sufficient respiration. - forebyggelse af respirationsproblemer sker i samarbejde med fysioterapeuten - forebyggelse af dysfagi er beskrevet under ernæring. Igangsætning af medicinsk behandling af en pneumoni er en lægelig beslutning med det formål at lindre patientens symptomer 5. Søvn/hvile Hos patienter med hjernetumor/hjernemetastaser er fatigue et hyppigt symptom. Hjerneskaden nedsætter koncentrationsevnen og reducerer årvågenheden, hvilket medfører en hurtig udtrætning. Derfor kan selv almindelige hverdagsaktiviteter såsom måltider og bad være udmattende og kræve hvil efterfølgende. - kende patientens døgnrytme - skabe ro omkring patienten - lave dagsplan over aktiviteter - skærme patienten evt. begrænset besøgstid - massage før sovetid - evt. stille musik efter patientens ønske - evt. give sovepille for at give bedre nattesøvn og ændre døgnrytmen 6. Hud/væv Personlig pleje Badesituationerne kan være vanskelige, idet patienten med ændret sanseopfattelse kan have svært ved at forstå, hvad der sker omkring ham, men også ofte har nedsat energi. Sygeplejersken må derfor overveje hvilken badeform, der giver patienten mest velvære og er mest lempelig, hvilket ofte er et kompromis med det ideelle. Brusebad er ikke altid velegnet, men hvis det er ønskeligt, er det vigtigt, at sygeplejersken er opmærksom på rummets og vandets temperatur, samt patientens ubehag ved at være nøgen. Det kan være en fordel at pakke patienten ind i varme håndklæder og bruse herpå eller anvende en kande med vand i stedet for. Pareser og manglende balance kan give ubehag, når man sidder på badebænk eller stol. 4
5 Alternativt kan et sengebad under varme håndklæder eller et/en tilpasset bad/vask forhindre, at patienten bliver forvirret, angst eller aggressiv, og kan samtidig spare på patientens energi. En plejeplan med beskrivelse af fremgangsmåden og rækkefølgen for den personlige hygiejne kan hænge på badeværelset, og man kan dermed tilstræbe genkendelighed og overskuelighed for patienten og sygeplejersken. - anvende lotion til at holde huden smidig og fremme cirkulationen for at forebygge tryksår ved den sengeliggende patient - forebygge svampebelægning med god mundpleje - tandbørstning, evt. guide 7. Lejring og aktivering Patientens formåen er ofte præget af kraftnedsættelse, lammelser, gangbesvær, balanceproblemer, nedsat orienteringssans, rum-/retningsforstyrrelser, synsforstyrrelser og svimmelhed. - al forflytning bør foregå i ROLIGT tempo. Behov for nedtoning af sproget. Guide i anvendelse af hjælpemidler eller afgrænse patientens krop med dyne/guide med egen krop. - lejre, så naturlig kropsstilling understøttes - være specielt opmærksom på skulder - der kan være øget risiko for luksation - god idé, at lejringen virker kropsafgrænsende - gerne lejre på den paretiske side - den bliver stimuleret og udstrækkes, og spasticitet hæmmes - altid hjælpe patienten op til den side, han/hun bedst kan - det er ikke genoptræning - elevere hovedgærdet 20 grader - nedsætter tryk i hjernen - få beskrevet, hvilke lejringer der vælges - genkendeligheden sikres - anbringe sengen, så det hjælper patienten med at orientere sig - være opmærksom på, om der er synsforstyrrelser, der påkræver en anden placering af sengen - placere sengebordet, så patienten kan nå det med den raske hånd - samarbejde med fysioterapeut om, hvilke hjælpemidler der er mest hensigtsmæssige, og hvilke forflytningsteknikker, der er bedst. - udarbejde en forflytningsplan - genkendeligheden sikres for patienten. 8. Kognitive dysfunktioner ændret sanseopfattelse Tumorers/metastasers intra-kranielle tryk giver en ændret sanseopfattelse, som kan medføre øget følesensibilitet, synsforstyrrelser i form af synsfeltindskrænkning, dobbeltsyn, sløret syn, blindhed på det ene øje eller på begge øjne, øget lyd- og lysfølsomhed og ændret lugte- og smagssans. Hukommelsen, indlærte færdigheder, kropsfornemmelsen, orienterings- og koordineringsevnen og de øvrige mentale evner kan alle være påvirkede i mere eller mindre grad. Kendskab til tumors placering kan give et fingerpeg om, hvor man kan forvente kognitive dysfunktioner. Ved øget sansesensibilitet og kognitive dysfunktioner er det derfor meget vigtigt: - kun at benytte få sansekanaler ad gangen. Det mindsker patientens forvirring og udtrætning og er dermed mindre stressende - patienten skal skærmes mod for mange sanseindtryk - hudens hypersensibilitet kan give smerter og ubehag ved lette berøringer og brusebad - obs. på synsforstyrrelse, da det påvirker orienteringsevne, læsning, tv, spisning, påklædning mm., så observationer ikke tolkes forkert - sørge for rolige omgivelser pga. øget lyd- og lysfølsomhed. Støj virker stressende og er udtrættende 5
6 - indrette patientstuen under hensynstagen til, hvilke dysfunktioner patienten har - gøre stuen personlig og genkendelig med malerier, fotografier, pyntepuder, tæpper o.lign. - obs. på tics, sitren og generelle krampeanfald. Evt. Stesolid på stuen - obs. på bevidsthedsniveauet - støtte, guide, hjælpe på en for patienten værdig måde - skærme patienten 9. Pårørende Det er særlig vigtigt at hjælpe de pårørende til patienter med hjernetumorer/-metastaser. De har brug for ekstra omsorg, opmærksomhed, forståelse, viden og aflastning, men de er også vigtige for patienten, da de kender patientens livshistorie, ønsker, behov, vaner og værdier, og det er meget værdifuld viden for os som plejepersonale. - anerkende dem for deres rolle i patientens sygdomsforløb. Være ekstra obs. på at se dem og medinddrage dem i det omfang, de ønsker - tilbyde aflastning, da de har været meget bundet til hjemmet i plejen af patienten og belastet af at se deres kæres personlighed forsvinde mere og mere - de har måske følt sig alene og ensomme om ansvaret/pasningen og er ofte i gang med deres sorgproces - de har måske haft forbudte følelser som vrede, irritation og flovhed over patienten og har skyldfølelser over det - tilbyde dem pjecen Når sygdom påvirker hjernen. Pjecen er ment som et redskab til dialog, hvor de pårørende kan fortælle om deres oplevelser og følelser - udtrykke forståelse, anerkendelse, omsorg og viden - samtale med psykolog/præst - musikterapi og massage - løbende fortælle om vores observationer og handlinger. Komme med gode idéer - kontaktbog til kommunikation mellem pårørende og personale, f.eks. nydt musikterapi, blev urolig efter ophold i spisestuen - mange pårørende har glæde af kontaktbogen bagefter til sorgbearbejdelse - så få personaler som muligt, så de pårørende tør slippe patienten 10. Åndelige/eksistentielle behov Ofte føler patienten sig meget alene med alle de overvejelser, der opstår i forbindelse med en alvorlig sygdom. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken ved en indlæggelsessamtale er meget opmærksom på, hvordan patienten har det med åndelige/eksistentielle spørgsmål. - stille nærvær - spørge ind til eksistentielle problemstillinger - være aktivt lyttende og hjælpe med at skabe en ny forståelse af deres situation - besøg af præsten - gudstjeneste og altergang - musikterapeuten - spille musik, som patienten er glad for - læse op for patienten - tilbyde psykolog 6
7 11. Kommunikation Alt afhængig af tumors/metastasers placering og skadelige virkning viser der sig ofte forskellige vanskeligheder for patienten med at forstå og bruge sproget. Patienten kan have ordfindingsbesvær, impressiv eller ekspressiv afasi, ofte begge dele, mangle evnen til at læse eller skrive, tale fremmedsprog eller forstår bedst sprogmelodier Det er vigtigt, at sygeplejersken i sin relation med patienten forsøger at forstå patientens virkelighed og sproglige udtryk. - signalere tid, ro, nysgerrighed og kreativitet - god tid og ro til at guide/støtte/hjælpe - få personaler - gentagelser og genkendelighed - kun benytte én sansekanal ad gangen - initialberøring - nedtone og konkretisere det verbale sprog - undgå for mange valgmuligheder - obs. latenstid - udførlig plejeplan - del viden og erfaring med kolleger og omsæt det til gavn for patienten 7
8 Litteraturliste: Primær Litteratur 1. Fuhlendorff, B: Palliativ Sygepleje til patienter med hjernetumor og mentale dysfunktioner. Master projekt Fuhlendorff, B: Kundskaber i samspillet med patienter med hjernetumorer. 3. Et menneske med hjerneskade KIG kognitiv 2009 god klinisk praksis. Udarbejdet af KIG-gruppen, Hospice Sydvestjylland. 4. Keld Fredens: Mennesket i hjernen 5. Tosporet sorgmodel af Maja O Connor 6. Nydahl, Peter: Basal stimulation Sundheds- og sygepleje Anne Vesterdal bind 1, 1986 Sekundær litteratur 9. Åndelig omsorg og patienters tro af Lotte Blicher Mørch 10. Sygepleje ved obstipation af Jette Skiveren. Sygeplejersken 11. ICN sygeplejens grundlæggende principper 1965 Bilag: 1. Discomfort scale 2. Status ark 3. Pjece: når sygdom påvirker hjernen 8
Et menneske med hjerneskade. God Klinisk praksis. KIG Kognitiv 2009. Hospice Sydvestjylland Finsensgade 25 6700 Esbjerg 75 13 75 00
Et menneske med hjerneskade KIG Kognitiv 2009 God Klinisk praksis Hospice Sydvestjylland Finsensgade 25 6700 Esbjerg 75 13 75 00 En beskrivelse af plejen til mennesker med hjerneskade, systematiseret med
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereEmneområder og studiespørgsmål
Emneområder og studiespørgsmål EMNE UGE TOVHOLDER Hygiejniske principper, personlig hygiejne og hudpleje Ernæring, væske og udskillelse Mobilisering, lejring, søvn/hvile og aktivering. Kredsløb, respiration
Læs mereStudiespørgsmål og oversigt over emneuger
Studiespørgsmål og oversigt over emneuger EMNE UGE TOVHOLDER Respiration Dorte G Ernæring og væske Dorte J Mobilisering og lejring Anette Udskillelse Maj-Britt Kredsløb Karin At arbejde med ovenstående
Læs merenærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv
nærvær tryghed - respekt Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed Nørregade 41, 6100 Haderslev Telefon 74 34 28 01 Fax 74 34 27 59 Aktive ældre i eget liv E-mail:
Læs mereStudiespørgsmål for SSA-elever
Studiespørgsmål for SSA-elever Spørgsmålene kan både anvendes til mundtlig og skriftlig refleksion Grundlæggende behov: Hvad er menneskets grundlæggende behov? Hvad kan du gøre for at opretholde behovene?
Læs mereBilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser.
DST hospice 2000 Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser. Behandlingsteknikkerne der anvendes er : Massage
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mere2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en
Læs mereNeurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus
Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Sygeplejestuderende på Modul 2 1.kliniske periode. Sygepleje, Anatomi & fysiologi Sundheds- og sygdomsbegreber : Hygiejne: Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser.
Læs mereSTUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.
STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. 1 1. studieperiode: Program Studieperioden er på 32 timers tilstedeværelse og
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereKliniske studier Modul 2
Kliniske studier Modul 2 2. periode Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Sengeafdelinger 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer: Læringsstiuationerne skal ses som inspiration, og ikke som områder
Læs mereStudiespørgsmål til uge emner på afd. 652
Studiespørgsmål til uge emner på afd. 652 1. Hygiejniske principper & Personlig hygiejne 2. Mobilisering & Lejring 3. Kredsløbet & Respiration 4. Ernæring 5. Udskillelser & Kvalme og opkast 6. Søvn & Hvile
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin
Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...
Læs mereGodkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs mereFrederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE OG STIKPRØVESKEMA UANMELDT KOMMUNALT TILSYN PLEJECENTER 2000 FREDERIKSBERG
2017 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE OG STIKPRØVESKEMA UANMELDT KOMMUNALT TILSYN PLEJECENTER 2000 FREDERIKSBERG Rubrikkerne nedenfor viser fund og vurderinger ved tilsynet.
Læs mereSmertehåndtering og smertelindring under fødslen
Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser
Læs mereLUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE
LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereSygeplejefaglig udredning for Nancy Test Berggren 251248-4916 AFLASTNING DAG- OG TRÆNINGSCENTERET 4840 Nørre Alslev
Observations dato 21. jan 2016 Status Tags Sidst ændret af Lisse-Lotte Rosenkilde, 21. jan 2016 10:43 Skemaet er udarbejdet med udgangspunkt i FSlll standarder 'Tilstand' i FSIII er en borgers helbredsmæssige
Læs mereTil forældre med et barn på Neonatalafdelingen.
Patientinformation Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Børneafdeling H6 Udviklingstilpasset omsorg (NIDCAP) Kære forældre Tillykke med den lille ny. Vi håber, at opholdet her på afdelingen
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mereINTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune
2019 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG Rubrikkerne neden for viser
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs merePå Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.
Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede
Læs mereSSA elevens fokusområder i ambulatoriet ( Pkt. 1)
Eleven skal medtænke de relevante læringsmål for praktikperioden, og selv relatere disse til aktuelle patientsituationer. Personalet; herunder daglig vejleder og eleven kan anvende 3 trinsmodellen, som
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereDen sidste tid når døden nærmer sig
Udarbejdet af:mlu,kda dato: Juni 2011 dato: Revideret af: VSt dato:okt. 2014 Godkendt af: LAn dato:juni 2014 2010 Revideres igen: om max 2 år Den sidste tid når døden nærmer sig I forbindelse med, at en
Læs merePersonlig pleje. Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83
Personlig pleje Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereMulige læresituationer på modul 2.1
Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Læs mereGOD KLINISK PRAKSIS PLEJE AF BEBOER MED DELIR (NONFARMAKOLOGISK)
Hospice Søholm 1. Version Dato 19-5-06 Sidste revision Dato Næste revision senest, dato Emne: Pleje af beboer med delir (nonfarmakologisk) Udarbejdet af: KIG-delir Lone Hørmann, Vibeke Trillingsgaard,
Læs mereVelkommen til Infektionsmedicinsk Afsnit 42
Velkommen til Infektionsmedicinsk Afsnit 42 Velkommen til Infektionsmedicinsk Afsnit 42 Vi er en infektionsmedicinsk afdeling med 18 senge, der udover at modtage infektionsmedicinske patienter også modtager
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs merePatientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit
Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereErfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Læs mereDYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.
Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereBehandling af nakkesmerter med udstråling til armen
Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen Om ryggens opbygning Ryggen består af 24 hvirvler, korsben og haleben. Rygsøjlen er inddelt i 4 afsnit. Bruskskiver, bueled, ledbånd og muskler har stor
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs merePersonlig pleje. Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83
Ydelsestype (1) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold
Læs mereFor de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser.
Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83, stk. 1 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten
Læs mereTerapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning
Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har
Læs mereDemenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse
Ældrepleje og aktiviteter Ældrepleje og aktiviteter Demenspolitik Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 200 Udgivet: Januar 2009 Redaktion: Susanne Jensen Billeder:
Læs mereFaglige kompetencer: Bilag 5 Side 1 af 6
Bilag 5 Side 1 af 6 Arbejdsstillinger I forbindelse med støvsugning I forbindelse med gulvvask I forbindelse med personlig hygiejne Ved sengen På badeværelset I forbindelse med forflytning af borger Fra
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereScopoderm 1 mg/72 timer depotplaster
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster Scopolamin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Du kan få Scopoderm uden recept. For at
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereVisitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache
Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver
Læs merePatientinformation. Rygbedøvelse. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Rygbedøvelse www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Rygbedøvelse Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt information om bedøvelse. Det er vigtigt, at du læser
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:
Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation
Læs mereTinnitus. Hvad er tinnitus?
Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereOBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.
OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereStress hos personer med hjerneskade -
Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress
Læs mereGå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereTeksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004
Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'
Læs mereSTUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling
STUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling 1 Kære Studerende Vi glæder os meget til at byde dig
Læs mereINTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN LEVERANDØRER AF HJEMMEHJÆLP FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune
2019 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN LEVERANDØRER AF HJEMMEHJÆLP FREDERIKSBERG Teksten over rubrikkerne er del af
Læs mereForsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)
i lænden (Spinalstenose) Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse
Læs mereÅrsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive
Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs merebehandling foregå ambulant på hospitalet,
: Fysioterapi Sammenfatning Fysioterapeuten kan gennem vejledning og behandling hjælpe personen med ALS til at udnytte sine kræfter bedst muligt. Fysioterapeuten kan medvirke til at mindske følgerne af
Læs merePatienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O
Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk
Læs merePraktikstedsbeskrivelse for social og sundhedsassistentelever for 1. praktikperiode
Praktikstedsbeskrivelse for social og sundhedsassistentelever for 1. praktikperiode Medicinsk Afdeling 271 Sydvestjysk Sygehus Finsensgade35 6700 Esbjerg tlf. 79182247 Præsentation af afdelingen: På afdelingen
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs merePatientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Center
Patientinformation Velkommen til M42 Medicinsk Center Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om Medicinsk Center og læse om, hvad du
Læs mereLov om social service 83
7.0 Ydelsesbeskrivelser 7.1 Personlig pleje 7.1.1 Hjælp til personlig hygiejne indgår i Borgeren kan ikke eller delvist ikke varetage personlig hygiejne pga. en væsentlig funktionsnedsættelse. nedenstående
Læs mereEkstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.
Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:
Læs mereSTUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger
STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger 1 Studieperioder på modul 2. Modul 2 består af 2 studieperioder hvor tilstedeværelsestiden på afdelingen
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereOpgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema
Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema Sygepleje til indlagte patienter med akutte sygdomme Dommer: Hold nr.: Deltagere: og 1. Planlægning og fordeling af opgaverne Planlægning
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi)
Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Lungemedicinsk afdeling består af følgende 6 afsnit: Lungemedicinsk afdeling B6 er 7-døgnsafsnit Lungemedicinsk afdeling
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereSygeplejestuderende i klinisk studieperiode på modul 2
Sydvestjysk Sygehus Studiemateriale modul 2 Afdeling 261 Sygeplejestuderende i klinisk studieperiode på modul 2 1 Studieperioder på modul 2. Modul 2 består af 2 studieperioder hvor tilstedeværelsestiden
Læs mereAt være forældre til en teenager med kronisk sygdom
At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står
Læs mere