Håndbog for plejefamilier

Transkript

1 Fagsekretariatet Børn og Unge Familieplejeteamet Håndbog for plejefamilier.. når jeg bliver voksen, vil jeg bo lige midt imellem mor og far og jer med min mand og børn. Så kan I alle sammen komme og få kaffe. citat plejebarn 13 år Januar

2 Indhold Indledning Kapitel 1:... 5 Hvorfor kommer børn i familiepleje/aflastning?... 5 Hvordan kan min familie blive plejefamilie, hvad skal der til for at blive godkendt, og hvem godkender?... 5 Hvad I skal tænke over, før I beslutter jer for at blive plejefamilie/aflastningsfamilie:... 6 For at blive godkendt som plejefamilie skal I kunne:... 6 For at blive godkendt som aflastningsfamilie skal I kunne:... 6 Godkendelsesproceduren:... 7 Generel godkendelse af døgnplejefamilier og kommunale døgnplejefamilie:... 7 Generel godkendelse af aflastningsfamilier:... 7 Konkret godkendelse af kommunal døgnplejefamilie, alm. døgnplejefamilie og aflastningsfamilie:... 8 Skanderborg kommunes procedure ved konkret godkendelse:... 8 Klagevejledning:... 8 Godkendelse som netværksplejefamilie og netværksaflastningsfamilie:... 8 Skanderborg kommunes procedure ved godkendelse af netværksplejefamilie og netværksaflastningsfamilie:... 9 Ændring af godkendelsen samt tilbagekaldelse af godkendelsen:... 9 Godkendelse til privat pleje:... 9 Skanderborg kommunes procedure ved godkendelse til privat plejefamilie:... 9 Kapitel 2: At få et plejebarn Før barnet flytter ind/ved matchning får I: Når barnet flytter ind: Kontrakten: Kost og logi beløbet Lomme og tøjpenge Kapitel 3: Når I har et plejebarn At være plejefamilie betyder: Plejefamilien som samarbejdspartner:

3 Tilsyn Supervision, efteruddannelse, supervisions- og netværksgrupper Høringsret for plejefamilier Samvær og kontakt under anbringelsen Tavshedspligt for plejefamilier Underretningspligt Aktindsigt Magtanvendelse Oplysningspligt Klageret Arbejdsmæssige forhold: Forsikringsforhold for plejeanbragte børn / børn i aflastning i Skanderborg Kommune Kørselsgodtgørelse: Folkeregisteradresse Sygesikring Barnets rettigheder under anbringelsen Diverse Kapitel 4: Når plejeforholdet ophører eller afbrydes Opsigelsesvarsel: Links

4 Indledning. Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier i Skanderborg Kommune. Hensigten med håndbogen er at give et overblik over relevante oplysninger i forbindelse med opgaven som aflastnings- eller plejefamilie. I håndbogen vil I som plejefamilie kunne få et godt indtryk af de mange aspekter, der indgår i arbejdet som plejefamilie. Med indførelsen af ny lovgivning Barnets Reform er der sket et paradigmeskift i forhold til den støtte, der skal ydes børn med særlige behov. Fokus skal være på at sikre, at børn anbragt udenfor hjemmet kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Der lægges vægt på, at børnene får en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Og der er fokus på, at børnene sikres et trygt omsorgsmiljø med nære og stabile relationer til voksne. Formålsbestemmelsen i Barnets Reform giver rammen for den støtte, der skal gives til udsatte børn for at skabe tryghed og kontinuitet i deres opvækst. Der lægges afgørende vægt på, at den særlige støtte gives med udgangspunkt i barnet og at støtten ydes med henblik på at sikre barnets bedste. Link til Barnets Reform 4

5 Kapitel 1: Hvorfor kommer børn i familiepleje/aflastning? Et barn kan af forskellige årsager have så store vanskeligheder, at kommunen beslutter, at barnet skal døgnanbringes eller tilbydes aflastningsophold udenfor hjemmet. Ved valg af anbringelsessted skal kommunen lægge vægt på, at anbringelsesstedet kan tilbyde barnet et trygt omsorgsmiljø, der sikrer nære og stabile voksenrelationer. Det kan en familiepleje. De børn, der anbringes i familiepleje, er ofte børn, der har levet under meget belastede vilkår, og som har været udsat for svigt under deres opvækst. Der kan være forskellige årsager hertil f.eks. forældres misbrug, fysisk eller psykisk sygdom, skilsmisse eller at forældrene ikke magter forældrerollen. Børn med en fysisk og/eller en psykisk funktionsnedsættelse kan også have behov for ophold i en familiepleje. Hvordan kan min familie blive plejefamilie, hvad skal der til for at blive godkendt, og hvem godkender? Hvad er en plejefamilie: En plejefamilie er et anbringelsessted - en privat familie, der er godkendt til at have barn/børn/unge i døgnpleje eller aflastning. Både enlige og par kan godkendes til at have børn i familiepleje og aflastning. At blive plejefamilie er langt mere end et job. Det er en opgave, I påtager jer i forhold til kommunen, hvor jeres samlede familie siger ja til at løfte en samfundsmæssig opgave, der gør en forskel. Det kræver overskud og ressourcer fra hele familien og I bliver udfordret på jeres rummelighed. At blive plejefamilie er at åbne døren til sit private hjem ikke alene for plejebarnet, men også for dets familie og netværk samt for fagfolk, som I skal samarbejde med. En plejefamilie indgår en kontraktmæssig aftale med den anbringende kommune og aflønnes med vederlag. En døgnplejefamilie har barnet boende 365 dage om året, en aflastningsfamilie har barnet i aflastning et aftalt antal dage pr. måned primært i weekender og ferier. Der er forskellige typer af plejefamilier: - Generelt godkendt plejefamilie/aflastningsfamilie - Generelt godkendt kommunal plejefamilie/aflastningsplejefamilie - Konkret godkendt plejefamilie/aflastningsfamilie - Konkret godkendt kommunal plejefamilie - Netværksplejefamilie - Privat familiepleje er, når et barn bor hos andre end forældrene, uden at kommunen har medvirket ved etableringen af opholdet. 5

6 Hvad I skal tænke over, før I beslutter jer for at blive plejefamilie/aflastningsfamilie: at være plejefamilie er en opgave for hele familien at I som plejefamilie står til rådighed døgnets 24 timer året rundt at jeres familieliv bliver anderledes og jeres parforhold bliver udfordret at plejebørn ofte har manglet god kontakt til voksne og derfor har brug for jer i mange timer hver dag at et nyt barn griber ind i jeres egne børns liv at jeres egne værdier og normer kommer på en prøve, da plejebarnet kan komme fra et miljø med helt andre værdier og normer at barnet kun er til låns en tid - som kan være kort eller lang at I skal kunne samarbejde med barnets forældre til gavn for barnet at I som aflastningsfamilie skal aflevere barnet til en hverdag, I ikke altid synes om at I bliver en offentlig familie, jeres hjem bliver også en offentlig arbejdsplads, hvor samarbejdspartnere kommer på besøg For at blive godkendt som plejefamilie skal I kunne: opdrage og give omsorg til barnet etablere tilknytning til et barn baseret på nærvær, kærlige følelser, kontinuitet og respekt for barnets ret til medbestemmelse give barnet stabile og trygge rammer og støtte dets udvikling i forhold til skole, fritid og netværk respektere og støtte relationer mellem barnet og dets familie og samarbejde med barnets forældre og netværk samarbejde med offentlige myndigheder have plads, der skal være et værelse til plejebarnet derudover skal I have et godt helbred have en ren straffe- og børneattest samt være indstillet på at det er et krav, at I modtager supervision og deltager i opkvalificerende kurser En vigtig ting er at kunne sætte sig ind i, hvad det vil sige at være plejebarn, at kunne give den støtte og hjælp, som plejebarnet har behov for, at kunne rumme både plejebarnet og plejebarnets forældre, og tage udgangspunkt i plejebarnets behov og involvere det i større beslutninger. For at blive godkendt som aflastningsfamilie skal I kunne: være sammen om opgaven som familie give omsorg til barnet samarbejde med barnets forældre have tid og overskud tilbyde barnet oplevelser og aktiviteter samarbejde med offentlige myndigheder aflevere et barn til en hverdag, I ikke altid synes om I vil støde på mange betegnelser for kommunen: Opholdskommune: er den kommune, hvor barnet bor sammen med forældremyndighedsindehaveren. 6

7 Handlekommune: er den kommune der skal handle, dvs. iværksætte støtte. Den anbringende kommune: er den kommune, der beslutter at anbringe barnet f.eks. i familiepleje og er den kommune, der skriver kontrakt med jer som plejefamilie. Det er også den kommune, der har ansvaret for barnets videre placering både indholdsmæssigt og økonomisk. Når et barn er i familiepleje er handlekommunen og den anbringende kommune som udgangspunkt den samme. For unge der er anbragt i familiepleje ud over deres 18. år, bliver den kommune, hvor plejefamilien bor, den unges handlekommune. Godkendelsesproceduren: Kommunen ser på familiens samlede situation, når den skal vurdere, om familien er generelt egnet som plejefamilie. Generel godkendelse af døgnplejefamilier og kommunale døgnplejefamilie: Den kommune I bor i, Skanderborg, skal vurdere jeres families generelle egnethed med henblik på at afgøre, om der kan gives en godkendelse, så I kan modtage plejebørn fra både Skanderborg kommune og fra andre kommuner. Godkendelsen baserer sig på en konkret undersøgelse: I skal være fyldt 25 år og have været samlevende/gift i minimum 2,5 år I skal udfylde et oplysningsskema I giver Skanderborg kommune lov til at indhente helbredsoplysninger, straffe- og børneattest samt oplysninger fra jeres egne børns skole/dagtilbud I får 2 besøg i hjemmet, hvor 2 familieplejekonsulenter interviewer jer omkring emnerne: egen opvækst, parforhold, uddannelses- og arbejdsmæssig baggrund, fritid, netværk, helbred, familieliv, opdragelse af egne børn, og deres trivsel Der skal være et ekstra værelse i boligen til plejebarnet I skal deltage i et 37 timers grundkursus for familieplejere I får et 3. besøg i hjemmet En plejefamilie skal besidde særlige kvalifikationer, for at kunne blive godkendt som kommunal plejefamilie, da denne skal kunne modtage behandlingskrævende plejebørn. Generel godkendelse af aflastningsfamilier: I skal være fyldt 25 år og have været samlevende/gift i minimum 2,5 år I skal udfylde et oplysningsskema I giver Skanderborg Kommune lov til at indhente straffe- og børneattest samt skriver under på en helbredserklæring I får 1-2 besøg i hjemmet, hvor 2 familieplejekonsulenter interviewer jer omkring emnerne: parforhold, job, fritid, netværk, helbred, familieliv, opdragelse af egne børn og deres trivsel I skal gennemføre et 37 timers grundkursus for familieplejere I får evt. et 3. besøg i hjemmet Se oplysningsskemaet på hjemmsiden. 7

8 Undersøgelsen munder ud i en konkret vurdering, hvor det konkluderes, om I kan gives en generel godkendelse. For alle typer af godkendelser får I tilsendt kopi af undersøgelsen og en godkendelse. Får I afslag, kan I klage over afgørelsen: Konkret godkendelse af kommunal døgnplejefamilie, alm. døgnplejefamilie og aflastningsfamilie: Kommunen ser på familiens særlige egnethed i forhold til det konkrete barns behov, når den skal vurdere, om familien er konkret egnet som plejefamilie. Plejefamilien godkendes som konkret egnet af den kommune, der anbringer barnet. Det er den kommune, der kender barnet bedst. En godkendelse bygger på en undersøgelse af jeres familie set i forhold til barnets behov. Det afgørende er at, at jeres familie er særlig egnet til at give det konkrete barn den støtte og omsorg, det har behov for. Det er ikke relevant, om I vil være egnet som plejefamilie til andre børn end det, I er godkendt til. Skanderborg kommunes procedure ved konkret godkendelse: I skal være fyldt 25 år og have været samlevende/gift i minimum 2,5 år I giver Skanderborg Kommune lov til at indhente straffe- og børneattest samt skriver under på en helbredserklæring I får et 1-2 besøg i hjemmet af en familieplejekonsulent, der gennem samtale med jer, undersøger om I er særlig egnet til at give barnet den støtte og omsorg, det har behov for. I skal gennemføre et 37 timers grundkursus for plejefamilier Undersøgelsen munder ud i en vurdering af, om I kan gives en konkret godkendelse. I får tilsendt kopi af undersøgelsen og en godkendelse. Får I afslag, kan der klages over afgørelsen. Klagevejledning: Afslaget gives skriftligt, og I kan klage over afgørelsen til Det Sociale Nævn. Adgangen til at klage gælder alene i forhold til kommunens vurdering af, om I kan godkendes som plejefamilie. Der kan ikke klages over, hvordan kommunen vælger at godkende jer. Afslaget er en afgørelse, og I har som part i sagen krav på partshøring jf. Forvaltningsloven. Godkendelse som netværksplejefamilie og netværksaflastningsfamilie: Netværksplejefamilien godkendes som konkret egnet til et bestemt barn. En netværksplejefamilie modtager ikke vederlag som andre plejefamilier, men får dækket de omkostninger der er forbundet med at have barnet boende. Det er den kommune, der anbringer barnet, der skal godkende familien. Godkendelsen bygger på en undersøgelse af familiens egnethed. I den forbindelse lægges der vægt på at undersøge og vurdere barnets kontakt og relation til familien. Familien skal have de fornødne ressourcer til at give barnet den støtte og omsorg, som det har behov for, eventuelt suppleret med professionel behandling til barnet. 8

9 Skanderborg kommunes procedure ved godkendelse af netværksplejefamilie og netværksaflastningsfamilie: Der følges samme procedure som ved generel godkendelse til døgnplejefamilie og aflastningsfamilie, men i familieplejekonsulenternes interview lægges vægten på at undersøge barnets kontakt og relation til jeres familie. I skal deltage i et 37 timers grundkursus for netværksplejefamilier. Undersøgelsen munder ud i en vurdering af, om I kan gives en godkendelse til netværksplejefamilie/netværksaflastningsfamilie. I får tilsendt kopi af undersøgelsen og en godkendelse. Får I afslag, kan der ikke klages over afgørelsen. For alle typer godkendelser gælder, at godkendelsen kun gives til den ene af forældrene i familien. Selvom godkendelsen kun gives til den ene forælder, er det altid familiens samlede forhold, der skal danne grundlag for godkendelsen. Ændring af godkendelsen samt tilbagekaldelse af godkendelsen: Uanset hvilke type godkendelse, der er givet, kan denne ændres eller tilbagekaldes af den godkendende kommune, hvis det vurderes, at det grundlag, godkendelsen er givet på, er væsentligt ændret. Der kan eks. være tale om alvorlig sygdom hos en af plejeforældrene, skilsmisse egne børns problemer, eller hvis plejefamilien ikke længere har de fornødne ressourcer og kvalifikationer, godkendelsen er givet på baggrund af. Udviklingen i plejefamilien følges gennem de tilsynsbesøg, som den godkendende kommune aflægger. Ligesom plejefamilien løbende har pligt til at orientere kommunen om væsentlige ændringer i deres forhold. På baggrund heraf vurderes om godkendelsen opretholdes uændret, skal ændres eller tilbagekaldes. En ændring eller tilbagekaldelse meddeles skriftligt, og der kan klages over afgørelsen til Det Sociale Nævn. Ændringen eller tilbagekaldelsen er en afgørelse, og I har som part i sagen ret til partshøring jf. Forvaltningsloven. Godkendelse til privat pleje: Privat familiepleje er alle tilfælde, hvor et barn bor hos andre end forældrene, uden at kommunen har medvirket ved etableringen af opholdet. Det er barnets forældremyndighedsindehaver, der træffer beslutningen. Er barnet under 14 år og opholder sig i en privat familie udover 3 måneder, skal familien have en privat plejetilladelse fra den stedlige kommune. Der kan kun udstedes plejetilladelse, hvis opholdet kan anses for at være til gavn for barnet. Skanderborg kommunes procedure ved godkendelse til privat plejefamilie: I giver Skanderborg Kommune lov til at indhente straffe- og børneattest samt skriver under på en helbredserklæring 9

10 I får et besøg i hjemmet af en familieplejekonsulent, der gennem en samtale med jer undersøger, om opholdet vil være til gavn for barnet Undersøgelsen munder ud i en konkret vurdering af, om I kan få en godkendelse til privat familiepleje. I får tilsendt kopi af undersøgelsen og en godkendelse. Får I afslag, kan der ikke klages over afgørelsen. 10

11 Kapitel 2: At få et plejebarn En vigtig forudsætning for et godt familieplejeforløb er at bringe plejebarnet sammen med den rette plejefamilie. Før barnet flytter ind/ved matchning får I: besøg af en familieplejekonsulent og barnets socialrådgiver en orientering om barnet, barnets baggrund og problemstillinger en dybdegående samtale med jer om, hvordan I kan se barnet ind i jeres familie og om jeres kvalifikationer og ressourcer i forhold til barnets særlige behov besøg af forældrene sammen med barnets socialrådgiver besøg af forældre og plejebarn en beskrivelse/ handleplan der beskriver formålet med opgaven i forhold til barnet og dets forældre og netværk plejekontrakt vedrørende løn og ansættelsesforhold Når barnet flytter ind: Kan I søge om indskrivningsudstyr til barnets værelse. De indkøbte ting betragtes som barnets personlige ejendom og følger barnet. 3 måneder efter plejebarnet er flyttet ind, får I besøg af socialrådgiver og familieplejekonsulent I får løbende besøg af familieplejekonsulenten, der giver jer råd, vejledning og supervision Socialrådgiveren kommer på besøg 2 x årligt og taler med barnet *( det specifikke tilsyn, se kap. 3) Den første tid kan være særligt krævende, og der kan gå lang tid, før det bliver rigtig hverdag. Barnet skal undersøge, hvordan det er at være barn i jeres familie og for jer er det en læreproces at leve med et plejebarn. I skal også forberede jer på, at både I selv, jeres børn og jeres omgivelser kan reagere på forandringen. Det forventes, at I som plejefamilie varetager alle daglige omsorgsopgaver for barnet. I forbindelse med anbringelsen udarbejdes en handleplan og med udgangspunkt heri aftales, hvilke konkrete opgaver I skal varetage omkring barnet. Det kan være i forhold til barnets dagligdag i familien, samarbejde med forældrene, dagtilbud/skole, fritid og evt. særlig støtte eller behandlingstilbud. Det er den anbringende kommune, der er myndighed i forhold til at træffe beslutninger vedr. barnets anbringelse. Forældrenes indflydelse på plejebarnets hverdag kan variere meget, og aftaler herom fremgår af handleplanen. Kontrakten: Løn og ansættelsesforhold nedskrives i en plejekontrakt. Lønnen består af 2 dele, et skattepligtigt vederlag og en skattefri omkostningsdel. 11

12 Det skattepligtige vederlag fastsættes på baggrund af barnets behov for omsorg, støtte og behandling og de kvalifikationer, I skal have for at kunne løse opgaven. I Skanderborg kommune fastsætter vi vederlag jvf. Vederlagsmodellen link: Kontrakten genforhandles kun ved væsentlige ændringer i handleplanen. Den skattefri omkostningsdel består af en fast takst afhængig af barnets alder. Taksten reguleres årligt. Omkostningsdelen dækker kost, logi, en fritidsaktivitet, omsorgsbetinget daglig kørsel, daglige fornødenheder og fornøjelser som eks. frisør og biograf m.v. Derudover kan der søges om dækning af særlige udgifter. Der skal ansøges hos børnesocialrådgiveren. Kost og logi beløbet Kost og logi-beløbet er et fast beløb, som fastsættes af Socialministeriet, og som skal dække plejebarnets forsørgelse. Det vil sige, udgifter til kost, daglige fornødenheder, fritidsaktiviteter og fornøjelser samt udgifter til værelse, opvarmning, slitage Når barnet er på hjemmebesøg 3 dage eller derover skal plejefamilien udbetale kostpenge til forældrene. Det er også en lovfastsat ydelse. Lomme og tøjpenge Som supplement til kost og logi-beløbet skal kommunen udbetale et fast beløb til tøj og lommepenge til plejebarnet. Pengene indsættes på barnets / den unges NEM-konto - disse beløb er også skattefrie. Det er forventningen, at I som plejefamilie administrerer disse beløb for eller sammen med plejebarnet - alt efter barnets alder og modenhed. Takster 2012 Plejekontrakten indeholder også regler vedr. tavshedspligt, magtanvendelse, opsigelsesvarsel, forsikringsforhold samt de pligter og rettigheder, I har vedr. supervision og opkvalificering/efteruddannelse samt oplysningspligt vedr. ændringer i jeres personlige forhold. Det kan I læse mere om i kapitel 3. Særligt for aflastningsfamilier: Der udbetales 3 x vederlag og kørselsgodtgørelse, når I deltager i møder og kurser Hvordan vi regner døgn kan ses i Vederlagsmodellen Som udgangspunkt får man kun vederlag og kost/logi når barnet er i aflastning ved gentagne aflysning skal I kontakte jeres familieplejekonsulent 12

13 Kapitel 3: Når I har et plejebarn. At være plejefamilie betyder: at man er en offentlig, arbejdende familie, som er forpligtet til at kommunikere med alle andre i det faglige team omkring barnet at man skal være parat til at samarbejde med det sociale system i forhold til at blive vurderet og kontrolleret at man har ret og pligt til efteruddannelse og supervision i forhold til plejeopgaven at man skal kende til relevant lovgivning omkring anbringelse af børn, her i blandt tavshedspligt, underretningspligt og magtanvendelsescirkulæret at hele familien er på arbejde og at et plejebarn påvirker hele familiesituationen og at det betyder ændrede roller for alle at man skal være opmærksom på behovet for at mødes med andre plejefamilier, eventuelt i netværksgrupper, for at udveksle erfaringer og få gode råd og støtte i forhold til rollen som plejefamilie at man skal være åben for alle glæderne, som også følger med det at have et plejebarn Plejefamilien som samarbejdspartner: Pludselig at være en offentlig familie og at skulle indgå i et tæt tværfagligt samarbejde kan være en stor omvæltning. Jeres opgave er at holde fokus på barnet, selvom det til tider kan være vanskeligt i forsøget på at tilgodese de forskellige professionelle omkring barnet. I kender barnet fra hverdagen og jeres viden og indsigt har stor betydning, men nogle gange sker det, at der træffes beslutninger omkring barnet, som I måske ikke er enige i. Her er det vigtigt, at I kan være loyale over for disse beslutninger og at I er professionelle i samarbejdet. En meget vigtig del af at være plejefamilie er at kunne samarbejde med de biologiske forældre. Et godt samarbejde er afgørende for, at plejebarnet får det godt og trygt under anbringelsen og det mindsker risikoen for, at plejeforholdet bryder sammen. Dette samarbejde stiller ofte store krav til tolerance og samarbejdsevne. Tilsyn Lov om socialservice 148 og 148 a: Som plejefamilie er man underlagt tilsyn fra kommunen, der findes flere forskellige slags tilsyn. Det generelle tilsyn. Den kommune, der har givet jer en generel godkendelse som plejefamilie (herunder som generelt godkendt kommunal plejefamilie), har pligt til at føre det generelle tilsyn. Det vil sige at føre tilsyn med, at I stadig lever op til de krav, I opfyldte, da godkendelsen blev givet. Det betyder, at vi i Skanderborg kommune skal sikre os, at I ikke har flere plejebørn eller mere belastede plejebørn, end godkendelsen dækker, og at forholdene i jeres familie ikke har ændret sig, så det ændrer på forudsætningerne for godkendelsen. 13

14 Vi skal også sikre os, at I som plejefamilie generelt er egnet til at opfylde målgruppens behov, herunder behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Det specifikke tilsyn/opfølgning på barnets handleplan. Den kommune, der har anbragt plejebarnet, har ansvaret for det personrettede eller specifikke tilsyn. Dette tilsyn er således til forskel fra det generelle tilsyn rettet mod barnet eller den unge og mod, hvordan det går i anbringelsen. Dette tilsyn varetages af barnets børnesocialrådgiver. Tilsyn med konkret godkendte plejefamilier. Når et plejebarn er anbragt i en konkret godkendt plejefamilie, herunder en konkret godkendt kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie, skal der kun være én slags tilsynsbesøg, nemlig det såkaldt personrettede tilsyn fra den anbringende kommune. I Skanderborg kommune fører familieplejeteamet det generelle tilsyn dette gælder også for de konkret godkendte plejefamilier og netværksfamilierne. Der er ikke i lovgivningen specificeret, hvor ofte den godkendende kommune skal besøge en plejefamilie. Som udgangspunkt aflægger vi minimum tre årlige besøg i døgnplejefamilierne og to i aflastningsfamilierne - heraf er det ene det generelle tilsyn, hvor der er opfølgning på godkendelsen. Ved nyanbringelsen vil der dog være flere besøg i starten. Opfølgning og støtte kan altid aftales individuelt. Tilsynsbesøg er altid anmeldte. Tilsynet bruges også til at afdække, om I trives som plejefamilie og om I får den hjælp, I har brug for for at kunne løfte opgaven og om der er brug for ekstra støtte, supervision, efteruddannelse eller anden hjælp. Supervision, efteruddannelse, supervisions- og netværksgrupper Lov om socialservice 142: Som godkendende kommune, har Skanderborg Kommune ansvaret for, at I som plejefamilie får den efteruddannelse og supervision, I har brug for. Supervision. Med Barnets Reform får I som plejefamilie ret og pligt til supervision fra den kommune, der har godkendt jer som plejefamilie. Det vil for generelt godkendte plejefamilier (også generelt godkendte, kommunale plejefamilier) sige den stedlige kommune, og for konkret godkendte plejefamilier (også konkret godkendte, kommunale plejefamilier) sige anbringende kommune. Efteruddannelse. Med Barnets Reform har I som plejefamilie ret til og pligt til at modtage efteruddannelse fra den kommune, der har godkendt jer som plejefamilie. Det vil for generelt godkendte plejefamilier (også generelt godkendte, kommunale plejefamilier) sige den stedlige kommune. For konkret godkendte plejefamilier (også konkret godkendte, kommunale plejefamilier) vil det 14

15 sige anbringende kommune. Det betyder, at i en række tilfælde vil det ikke være den kommune, I skriver kontrakt med, der har forpligtelsen til at tilbyde jer efteruddannelse. Ovenstående er under ændring. Som udgangspunkt skal en døgnplejefamilie som minimum have efteruddannelse svarende til to hele kursusdage om året, de kommunale plejefamilier dog mere end de almindelige. I Skanderborg Kommune tilbyder vi efteruddannelse til de døgnplejefamilier, vi selv har givet en generel godkendelse, til vores konkret godkendte døgnplejefamilier og netværksplejefamilier og til de døgnplejefamilier i andre kommuner, hvor vi har børn anbragt. Og vi tilbyder rådgivning, vejledning og supervision til de pleje- og aflastningsfamilier, hvor vi har børn anbragt. Alle typer aflastningsfamilier, der har børn i aflastning fra Skanderborg Kommune tilbydes relevante kurser, temadage, supervision og deltagelse i netværksgrupper. Høringsret for plejefamilier Servicelovens 69 Plejeforældre har med indførelsen af Barnets Reform den 1. januar 2011 fået en høringsret, når kommunen ønsker at: Træffe afgørelse om ændret samvær Træffe afgørelse om hjemgivelse Træffe afgørelse om ændret anbringelsessted. Kommunen har pligt til at forsøge at indhente en udtalelse fra plejeforældrene, mens plejeforældrene ikke har pligt til at udtale sig. Kommunen kan ikke stille krav om, at plejeforældrenes udtalelse skal have en bestemt form det kan være en telefonsamtale, et møde, en mail eller et brev. Kommunen har notatpligt, kommunen skal notere plejeforældrenes udtalelse i børnesagen og tage passende hensyn til den, herunder under alle omstændigheder forholde sig til denne. Plejeforældrenes udtalelse skal vedlægges en eventuel klagesag. Plejeforældre får ikke med denne høringsret partsstatus og kan dermed heller ikke anke en afgørelse, der ikke følger en plejefamilies udtalelse. Ved akutte sager kan kommunen undlade at høre plejefamilien, inden afgørelsen træffes. Samvær og kontakt under anbringelsen Servicelovens 71 - Samarbejde om kontakten til forældre, søskende og andre betydningsfulde relationer: Som plejefamilie skal I samarbejde med barnets/den unges forældre. I skal være med til at sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige på en måde, som er til barnets bedste. Det er kommunen, som tilrettelægger samværet. I dette arbejde lægges der vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. 15

16 Det betyder, at kommunen har pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. Ofte er det plejefamilien som gennem en jævnlig dialog med forældrene informerer om barnets dagligdag. Tavshedspligt for plejefamilier efter Retssikkerhedslovens 43, stk. 3 og efter Forvaltningslovens 27, stk. 1: Når et barn eller en ung anbringes hos jer i plejefamilie, er barnet eller den unge og familiens situation allerede gjort til en offentlig sag. Lovgivningen om tavshedspligt og udveksling af oplysninger skal sikre, at I som plejefamilie og andre i offentlig tjeneste kun udveksler fortrolige oplysninger om barnet, den unge og deres familie, når det er tilladt ifølge Forvaltningsloven og er relevant for barnets/den unges sag. Det betyder, at I har tavshedspligt om fortrolige oplysninger om jeres plejebarn og om barnets familie over for andre personer og myndigheder. Andre personer kan f. eks være nære venner. Andre myndigheder kan f. eks være plejebarnets klasselærer (skolen). Fortrolige oplysninger er f. eks oplysninger om de forhold, der førte til barnets anbringelse, en bestemt sygdom hos barnet eller dets forældre. I langt de fleste situationer kan det aftales med plejebarnets forældre, at fortrolige oplysninger om barnet som har betydning for barnets trivsel i skole, daginstitution m.v. kan videregives til relevante samarbejdspartnere. Ved indgåelse af et plejeforhold underskriver plejefamilien en tavshedserklæring. Tavshedspligten ophører ikke ved ansættelsens ophør. Hvis I har spørgsmål omkring tavshedspligten så kontakt jeres familieplejekonsulent. Underretningspligt Servicelovens 153 og 154: Alle borgere i landet har pligt til at underrette kommunen, hvis borgeren får kendskab til, at et barn under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, eller hvis barnet på anden måde befinder sig under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Familieplejere er underlagt skærpet underretningspligt. Det betyder, at blot I via jeres familieplejearbejde har en formodning om, at et barn for eksempel plejebarnet selv eller en bror eller søster til plejebarn har brug for særlig støtte, så skal I underrette kommunen. Jeres underretningspligt går forud for tavshedspligten. Det vil sige, at I også kan have pligt til at underrette om tavshedsbelagte oplysninger. Underret altid først jeres familieplejekonsulent, hvis I oplever situationer, som I har underretningspligt om og kontakt altid familieplejekonsulenten for råd og vejledning, hvis I er i tvivl. 16

17 Aktindsigt. Forvaltningslovens 9: I har som plejeforældre ret til aktindsigt i jeres godkendelsessag efter Forvaltningslovens 9. I har som plejeforældre ikke aktindsigt i jeres plejebarns sag. Barnets forældre og andre har ikke aktindsigt i jeres godkendelsessag. Magtanvendelse. Det er efter straffeloven forbudt at anvende magt overfor plejebarnet, det være sig i form af f.eks. nedværdigende behandling, vold, fastholdelse eller isolation, medmindre der er tale om selvforsvar (nødværge). Hvis I i en konfliktsituation har anvendt magt overfor plejebarnet, skal I straks orientere jeres familieplejekonsulent. Oplysningspligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier nr.11 af 15/ punkt 471 I har som plejefamilie pligt til at orientere Skanderborg Kommune om ændringer i jeres forhold. f.eks. i tilfælde af ændrede arbejdsvilkår, graviditet, sygdom eller skilsmisse, da det kan have konsekvenser for det antal eller den type børn og unge, I kan modtage. Klageret Servicelovens 142 og 166 Klageret betyder, at borgeren kan klage til anden instans over myndighedens afgørelser. Klageret betyder, at man har ret til et skriftligt begrundet svar på sin ansøgning med mindre man får helt og fuldt medhold/bevilget det man søger. Som plejefamilie har I klageret, hvis: Jeres kommune træffer afgørelse om ikke at godkende jer som plejefamilie Jeres kommune træffer afgørelse om at tilbagekalde jeres godkendelse I ikke får helt og fuldt bevilling på økonomiske ansøgninger vedrørende forsørgelsen af plejebarnet hvis I er netværksplejefamilie. 17

18 Arbejdsmæssige forhold: Ferie / Døgnplejefamilier. Plejefamilier er omfattet af ferieloven og har således ret til 5 ugers ferie. Der ydes løn under ferieafholdelsen for de feriedage, der er optjent i ansættelsen. Hvert år til maj udbetales et ferietillæg på 1 % af det optjente vederlag i forudgående kalenderår. De fleste plejefamilier holder ferie sammen med plejebarnet og det er også Skanderborg Kommunes forventning. I sjældne tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, og i overensstemmelse med plejebarnets behov, ikke at deltage i plejefamiliens ferie. I disse tilfælde udbetales ikke feriepenge, da lønudbetalingen fortsætter som hidtil. Holder plejefamilien ferie uden plejebarnet i 3 døgn i træk eller mere, modregnes kostpenge for plejebarnet i den pågældende periode jf. takster fra Kommunernes Landsforening. Der er især for nyansatte plejefamilier særlige problemstillinger i forbindelse med ferieafholdelse. Såfremt vi ikke modtager ferieindberetningslister fra jer anses ferien for afviklet med 3 uger i sommerperioden 1.maj til 30. september, 1 uge i skolernes efterårsferie og 1 uge i skolernes vinterferie. Læs mere på Pensionsstyrelsens hjemmeside 1. sygedag. Hvis du har et arbejde ved siden af plejeforholdet og er omfattet af en overenskomst eller aftale, der giver dig ret til frihed under barnets 1. og eventuelt 2. sygedag, vil du være omfattet af disse regler, såfremt plejebarnet bliver sygt. Derimod vil du normalt ikke være omfattet af regler, der omhandler omsorgsdage. Arbejdsskade. En plejefamilie er som udgangspunkt sikret mod arbejdsskade. I skal rette henvendelse til Skanderborg Kommune hvis I kommer til skade i forbindelse med pleje/aflastningsopgaven. Læs mere på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside Barsel og sygdom. Familieplejere er omfattet af Lov om barsel (barselsloven). Det betyder, at man har ret til barselsdagpenge ved fravær under barselsorloven efter de gældende regler. 18

19 Sygdom. Familieplejere er omfattet af lov om dagpenge ved sygdom. Det betyder, at du har ret til dagpenge ved sygdom efter de gældende regler. Pension. Arbejdet som plejefamilie indebærer ikke optjening af pension. A-kasse. Der er en række særlige arbejdsvilkår i arbejdet som plejefamilie. Socialpædagogerne organiserer mange familieplejere og vi kan anbefale, at du kontakter dem, hvis du har spørgsmål i forhold til A-kasse - eller af fagforeningsmæssig karakter. Forsikringsforhold for plejeanbragte børn / børn i aflastning i Skanderborg Kommune Skade på plejebarnet når det er i pleje: Hvis det plejeanbragte barn kommer ud for en skade, er det den plejeanbragtes egen ulykkesforsikring, der skal dække denne skade. Skanderborg Kommune har ingen kollektiv forsikring, der dækker disse skader. Skader på personer i plejefamilien: Sker der en skade på en kommunal plejefamilie eller får de en erhvervssygdom - under udførslen af arbejdet i plejefamilien - er plejefamilien dækket af Skanderborg Kommunes arbejdsskadeforsikring. Ansvarsforsikring: Skader på ting og personer uden for plejeboligen når plejebarnet er i pleje: Skanderborg Kommune har en forsikring, der dækker skader på 3. mands ting eller personer, som den plejeanbragte forvolder, når den plejeanbragte er i pleje. Det er muligt, at plejefamiliens egen indbo-/ familieforsikring meddækker et plejebarn. Det er vigtigt at plejefamilien undersøger, hvorledes deres egen indbo-/ familieforsikring dækker et plejebarn. Mange forsikringsselskaber medforsikrer plejebørn, således de er meddækket under samme vilkår som den resterende familie på adressen. Skader på ting i plejeboligen når plejebarnet er i pleje: Skanderborg Kommune har tegnet en forsikring, der dækker, hvis det plejeanbragte barn forvolder skade på plejefamiliens indbo, når plejebarnet er i pleje. Denne forsikring gælder dog ikke, hvis plejebarnet gør skade på ting, der er stillet til rådighed for plejebarnet f.eks. inventar til værelset. Det er vigtigt, at der inden plejeanbringelsen er fokus på disse ting, således det står klart, hvem der skal dække for skader, der ikke er dækket af en forsikring. 19

20 Skader på 3. person eller ting, når plejebarnet ikke er i pleje: Hvis den plejeanbragte har sin folkeregisteradresse hos plejefamilien, og den plejeanbragte er på weekendophold hos sine biologiske forældre, vil det være plejefamiliens ansvarsforsikring, der skal dække eventuelle skader. Hvis der ikke er en privat ansvarsforsikring, vil kommunens ansvarsforsikring træde i stedet. Det vil også være tilfældet, hvis den plejeanbragte ikke er omfattet af plejefamiliens ansvarsforsikring. Forsikringen dækker ikke de skader, som den plejeanbragte måtte forvolde på sin egen families ejendele. Det er familiens egen indboforsikring, der skal dække disse skader. Dækningen afhænger af, hvor den plejeanbragte har sin folkeregisteradresse. Netværksfamiliepleje: Hvis et barn kommer i pleje hos enten bedsteforældre, moster, onkel eller anden familie, er det den enkelte netværksfamilie, der skal sørge for at have tegnet en indbo- / familieforsikring, der også dækker plejebarnet. Dette skal naturligvis undersøges hos forsikringsselskabet. Skanderborg Kommune har ingen forsikring, der dækker disse plejeanbringelser, idet de forventes at være af mere kortvarig karakter og mindre uformelt. Der er f.eks. ingen aflønning af netværksfamilien andet end dækning af udgifter til kost og logi. Det plejeanbragte barn skal også selv sørge for at have en gyldig ulykkesforsikring. Kørselsgodtgørelse: Som plejefamilie kan du få kørselsgodtgørelse efter statens laveste takst. Du får kørselsgodtgørelse for kørsel af plejebarnet i forbindelse med samvær med forældre, familie, netværk osv. Endvidere betaler Skanderborg Kommune kørselsgodtgørelse i forbindelse med din deltagelse i møder på Rådhuset, ekstern supervision og lignende. Al anden kørsel betragter vi som en almindelig udgift ved plejebarnets forsørgelse og dermed dækket af kost og logi-beløbet. Det drejer sig eksempelvis om kørsel af plejebarnet til og fra daginstitution og skole, til og fra kammerater, fritidsaktiviteter, skolemøder, forældremøder, almindelige lægebesøg og lignende. Folkeregisteradresse. Når barnet anbringes, får det folkeregisteradresse hos jer. Sygesikring. Når barnet er tilmeldt folkeregisteradressen fremsendes automatisk nyt sygesikringsbevis. Barnets rettigheder under anbringelsen. Serviceloven indeholder bestemmelser om børns og unges rettigheder i forhold til behandlingen af deres sag efter Servicelovens kapitel 11. Det vil sige det kapitel, der handler om særlig støtte til Børn og Unge. 20

21 Barnets Reform (pr. 1.januar 2011) understreger børns og unges ret til at være aktiv medspiller i deres eget liv. Deres synspunkter skal inddrages og tillægges passende vægt når myndigheden (kommunen) træffer beslutninger i forhold til barnets/den unges liv. I det følgende oplister vi nogle af de væsentligste rettigheder 48: Inden der træffes afgørelser i en sag, der vedrører barnet/den unge skal der finde en samtale sted med barnet/den unge. Samtalen skal afpasses barnets alder og modenhed. Barnets/den unges synspunkter i forhold til en påtænkt foranstaltning skal beskrives og den skal tillægges passende vægt. 48 a: Børn har ret til at lade sig bistå af andre på et hvilket som helst tidspunkt i sagens behandling. 68 b stk. 4: Myndigheden skal sammen med barnet/den unge, gøre en aktiv indsats for at finde en person fra barnets netværk eller familie som kan tildeles en rolle som støtteperson. Støttepersonen deltager ikke i møder vedr. barnets sag, men har den opgave at give barnet mulighed for at vedligeholde relation til en nærtstående person som kender barnets før under og efter et anbringelses forløb. Som plejefamilie skal I medvirke til at en sådan relation vedligeholdes. 70 stk. 2 jf. 148 stk.1: I forbindelse med opfølgning på handleplanen skal myndigheden (ex. sagsbehandler) tale med barnet alene på anbringelsesstedet. Barnet /den unge skal have mulighed for at udtale sig "frit" om sin trivsel på anbringelsesstedet og ønsker til fremtiden. 167: Børn over 12 år har ret til at klage over afgørelser, der træffes i deres sag, f.eks. afgørelser om anbringelse, hjemgivelse, samvær, valg af anbringelsessted, ændring af anbringelsessted, tvangsmæssige foranstaltninger. Diverse. Maskiner. Ved plejebarnets anvendelse af maskiner (plæneklippere, traktorer og lignende) gælder særlige regler. Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside. Vi henstiller til, at børn/unge generelt ikke anvender maskiner før det 15 år. Facebook og Internet. Skanderborg kommune henstiller, at man som pleje/aflastningsfamilie ikke er på Facebook med plejebarnets biologiske familie. For gode regler omkring færden på nettet og sikker chat læs mere her: 21

22 SSP-Skanderborg Sikker Chat og sikker post. I må alene sende personfølsomme oplysninger via systemet, hvis I sender oplysningerne/dokumentet som sikker e-post. Hvad er fortrolige og personfølsomme oplysninger: cpr-numre oplysninger om økonomiske forhold helbredsoplysninger strafbare forhold væsentlige sociale oplysninger andre følsomme privatlivsoplysninger f.eks. interne familieforhold oplysninger om race/etnisk baggrund politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning oplysninger om seksuelle forhold Mailadressen er: [email protected] 22

23 Kapitel 4: Når plejeforholdet ophører eller afbrydes. Et plejeforhold kan ophøre af mange forskellige årsager og det kan være planlagt eller uplanlagt. Der kan være tale om: at opgaven er fuldført at forældrene ønsker barnet hjem at I beslutter, at plejeforholdet skal ophøre at kommunen beslutter, at plejeforholdet skal ophøre at plejebarnet har behov for særlig behandling og der skal findes et andet anbringelsessted Opsigelsesvarsel: I de første 3 måneder kan kontrakten opsiges af begge parter med 14 dages varsel, derefter kan kontrakten opsiges af begge parter med 1 måneds varsel til den 1. eller 15. i måneden. Ved faktisk afbrydelse af plejeforløbet ophører vederlagsretten 14 dage / 1 måned efter den faktiske afbrydelse, med mindre der er indgået anden aftale. Ret til udbetaling af omkostningsdel ophører fra det tidspunkt, barnet faktisk ikke har ophold i plejefamilien længere. Hvis der sker en faktisk afbrydelse, og med det mener man, at uanset handleplaner og andre aftaler er plejeforholdet de facto stoppet, fordi plejebarnet ikke længere opholder sig i plejefamilien. I nogle tilfælde vil den faktiske afbrydelse ske med anbringende kommunes viden. I andre tilfælde vil kommunen ikke kende til afbrydelsen. Det er vigtigt, at I med det samme, I får kendskab til, at afbrydelsen er en realitet, kontakter kommunen og oplyser den om situationen. Også i situationer, hvor I tror, at kommunen ved besked. Hvis det er jer, der ønsker at afbryde plejeforholdet, skal I benytte kontraktens opsigelsesvarsel. Opsigelsen fra kommunen skal være skriftlig af hensyn til sikring af plejefamiliens dagpengeret. Ophør begrundet i forhold hos familieplejeren: I visse tilfælde begrunder kommunen en beslutning om at standse plejeanbringelsen med forhold i plejefamilien, der ifølge kommunen vil komme plejebarnet til skade. Det kan eksempelvis være på grund af samarbejdsvanskeligheder mellem jer og plejebarnets forældre, eller samarbejdsvanskeligheder mellem jer og kommunen. 23

24 Ved en opsigelse af kontrakten mellem plejefamilien og kommunen, der er begrundet i plejefamiliens forhold, skal plejefamilien høres om oplysninger, som de ikke kan forventes at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af, således at eventuelle misforståelser kan afklares. 24

25 Links Barnets Reform.: Socialpædagogernes Landsforbund Kommunernes Landsforening Kurser / efteruddannelse og Baglandet og Tabuka - for børn og unge der er eller har været anbragt og Hvad må jeg sige Socialministeriet Love etc. Bekendtgørelse af lov om social service (serviceloven) LBK nr. 81 af 04/02/2011 Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) LBK nr af 07/09/2010 Bekendtgørelse af forvaltningsloven LBK nr af 7/12/2007 Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr af 26/10/2010 Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Vejledning nr. 3 til serviceloven VEJL nr. 11 af 15/02/2011 Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister BEK nr. 218 af 27/3/2001 Bekendtgørelse om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet BEK nr af 21/09/2010 Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service BEK nr af 21/09/2010 Socialstyrelsens retssikkerhedspjecer: Det har du ret til til børn mellem 0 og 11 år, som skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til børn og unge mellem 12 og 17 år, som skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til unge over 18 år, som skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre hvis barn skal anbringes eller er anbragt 25