TRUnews nr. 1/juli 2000

Transkript

1 Page 1 of 11 TRUnews nr. 1/juli 2000 Ny turisme - ny viden Turismen er i rivende udvikling. Mere fritid skaber et større og mere differentieret marked, som flere og flere udbydere forsøger at komme ind på. Turisterne bliver en mere og mere spraglet gruppe, hvis interesser og ønsker peger i vidt forskellige retninger. Samtidigt er området også efterhånden blevet genstand for politisk interesse, og mange mere eller mindre offentlige organisationer forsøger at yde et bidrag til at fremme turismen. Denne voldsomme vækst inden for turismen kræver omstilling og overblik over udviklingen, og Aalborg Universitet har derfor taget en lang række målrettede initiativer. Med oprettelsen af Tourism Research Unit (TRU) er vidensopbygningen blevet styrket gennem igangsættelsen af nye forskningsprojekter og ansættelse af en række unge og dynamiske medarbejdere. Samtidig udbydes en et-årig suppleringsuddannelse i turisme, der gennem teori og praktik kvalificerer studerende til at yde et bidrag til udviklingen af branchen. Både uddannelse og forskning gennemføres i et løbende samspil med turismeerhvervet, og mange forskningsprojekter er eksternt finansieret af offentlige og private rekvirenter. Dette er den første udgave af nyhedsbrevet TRUnews fra Aalborg Universitets Tourism Research Unit (TRU), der fremover vil udkomme i elektronisk form 3 gange om året med nyheder og omtaler af turisme-relevante aktiviteter på Aalborg Universitet. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til undertegnede eller de øvrige redaktionelle medarbejdere. Velkommen til en dialog om fremtidens turisme! Henrik Halkier Leder, Tourism Research Unit Indhold: - Tourism Research Unit et alternativ i dansk turismeforskning - Suppleringsfaget i Turisme et spørgsmål om kompetence - Praktik i danske og udenlandske turismeorganisationer - Forskningsprojekter under Tourism Research Unit - Nordjylland og bæredygtig turisme - Kronik: Kulturturisme - mere end museumsbesøg - TRUnews nr.2/november 2000 Indholdet i TRUnews kan gengives med tydelig kildeangivelse - med mindre andet er angivet i en Kontaktadresse: Tourism Research Unit Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Ø tlf: / fax: Redaktion: Henrik Halkier (ansv.), halkier@sprog.auc.dk Anette Therkelsen (red.), at@sprog.auc.dk Peter Kvistgaard ("webmaster"), kvist@sprog.auc.dk Susanne Jensen, bsj@sprog.auc.dk Home page:

2 Page 2 of 11 specifik tekst. I så tilfælde rettes skriftlig henvendelse til Henrik Halkier, Fibigerstræde 2, 9220 Aalborg Ø. Links til andre udgaver af TRUnews : Nr. 2/november 2000 Nr. 3/juni 2001 Tourism Research Unit et alternativ i dansk turismeforskning Tourism Research Unit (TRU) ved Aalborg Universitet blev oprettet i efteråret 1998 og er en del af forskerskolen SPIRIT (School for Postgraduate Interdisciplinary Research on Interculturalism and Transnationality). Forskningsenheden omfatter 4 forskere og 2 forskningsassistenter, som arbejder med projekter inden for områderne: Turismemarkedsføring, turismepolitik, naturturisme og kulturturisme. Den daglige ledelse varetages af lektor, Henrik Halkier, som har stor erfaring i ledelse af såvel nationale som internationale forskningsprojekter. Forskningen i turisme på Aalborg Universitet udgør på mange måder et alternativ til den omend sparsomme så dog eksisterende danske turismeforskning, som primært har en erhvervs- og samfundsøkonomisk indfaldsvinkel. I TRU fokuserer vi på de blødere aspekter af turismefeltet, idet centrale omdrejningspunkter er kultur og kommunikation, politiske konflikter og processer samt bæredygtighedsproblematikker. Følgende medarbejdere og forskningsprojekter hører ind under TRU: Anette Therkelsen, adjunkt, arbejder med imagedannelse i international turismemarkedsføring samt kulturturisme; Susanne Jensen, adjunkt, beskæftiger sig med naturturisme og bæredygtighedsaspekter her inden for; Peter Kvistgaard, phd.-stipendiat, forsker i turismepolitik i et regionalt perspektiv; Katri Carlsen, phd.- stipendiat, forsker i produktudvikling inden for kulturturisme; Ingeborg Nordbø, forskningsassistent, ser på turisters brug af naturen; og Jenny H. Andersen, forskningsassistent, deltager i et projekt omkring turistforeningernes fremtidige rolle. Artiklen Forskningsprojekter under Tourism Research Unit i dette nyhedsbrev præsenterer de enkelte projekter nærmere. Hovedparten af de igangværende forskningsprojekter indgår under den overordnede projektramme: Langsigtet Strategisk Turismeplanlægning i Regionalt og Internationalt Perspektiv, som er samfinansieret af midler fra EUs Mål-2 program og Aalborg Universitet. Derudover er et phd.- stipendium finansieret af Spar Nord Fonden, og et forskningsprojekt medfinansieret af Turistsamvirket for Nordjyllands Amt. Disse forskellige eksterne finansieringskilder vidner om, at kontakter til aktører uden for universitetet prioriteres højt, og der er således også nedsat en referencegruppe med medlemmer fra nordjyske turismeorganisationer og erhverv, til at følge TRUs arbejde. Der afholdes ydermere seminarer for nordjyske turismeorganisationer og erhverv, hvor forskningsresulater fremlægges og diskuteres. Endelig skal det nævnes, at TRU også har tætte kontakter til de øvrige forskningsmiljøer inden for turisme i Danmark og det øvrige Skandinavien, hvilket bl.a. har resulteret i et igangværende forskningssamarbejde omkring regional turismeudvikling med forskere fra alle fem nordiske lande samt et fremtidigt projekt omkring guidebøgers betydning for turistoplevelser i samarbejde med Bornholms Forskningscenter. Alt i alt er medarbejderne inden for TRU engageret i en bred vifte af forskningsprojekter, som dels indholder anvendelsesorienterede perspektiver for regionale og nationale turismeaktører, dels vil bidrage til den akademiske diskussion inden for turismefeltet. Indhold Suppleringsfaget i Turisme - et spørgsmål om kompetence

3 Page 3 of 11 "Generelt er det min oplevelse, at kompetenceniveauet i turisterhvervet ikke er godt nok", mener Falko Nørr, tidligere Service- og uddannelsesleder ved Feriehusudlejningsfirmaet Sol & Strand A/S, der tirsdag 4. april 2000 var inviteret til at holde en gæsteforelæsning om feriehusbranchen i Danmark på Aalborg Universitet. Han er ikke i tvivl om, at der skal ske et kompetenceløft i dansk turisme, hvis Danmark skal kunne klare sig i den fremtidige konkurrence om turisterne (artikel i Nordjyske Stiftstidende 14. april 2000). Falko Nørr er én ud af fire praktikere, der har været gæsteforelæsere på Suppleringsfaget i Turisme i foråret Det er et centralt element i det et-årige suppleringsfag at kombinere de teoretiske elementer med erfaringer og synsvinkler fra praktikere. Suppleringsfaget i Turisme blev etableret i foråret 1999 med et hold på 12 studerende. Det var et meget tilfredsstillende resultat i sig selv for en ny uddannelse at kunne tiltrække 12 studerende, men det var i særdeleshed et godt resultat, når det tages i betragtning, at der i Danmark ikke just er tradition for kombinationen universitet og turisme. Også i foråret 2000 har optaget på suppleringsfaget været tilfredsstillende, da det matchede optaget i altså 12 studerende. Formålet med suppleringsfaget er at kvalificere de studerende til at arbejde med et bredt spektrum af turisme-relaterede opgaver i et tværfagligt perspektiv. De studerende skal på videnskabeligt grundlag opnå kvalifikationer til forståelse og vurdering af turisme-relaterede problemstillinger, mere konkret disses politiske, markedsmæssige, samfundsmæssige og kulturelle dimensioner. Adgangskravet til suppleringsfaget er, at den studerende er indskrevet på en kandidatuddannelse, som kan være alt fra sprog over international virksomhedsøkonomi og medievidenskab til administration eller lignende. Suppleringsfaget løber over to semestre. På første semester (altid forår) arbejder de studerende fortrinsvis med teoretiske aspekter af turisme inden for områderne: Politik, markedsføring, kultur og kommunikation samt historie. Disse fag suppleres med gæsteforelæsninger og et case-forløb. Caseforløbet ligger i de første 3 uger og består i, at de studerende skal foretage studier i marken for at opnå et begyndende kendskab til turisme-relaterede problemstillinger. På andet semester (altid efterår) skal de studerende i praktik i en turismeorganisation i enten Danmark eller udlandet. De studerende skal under praktikopholdet tilegne sig viden både på det praktiske og teoretiske niveau. Det sker via et praktikprojekt, som de skal udarbejde til bedømmelse på universitetet. Som sagt dækker suppleringsfaget fire centrale områder i dansk turisme: Politik, markedsføring, kultur og kommunikation samt historie. Det er netop områder, som efter Falko Nørrs mening stadig trænger til et løft i dansk turisme. Kompetenceproblematikken har ellers været et væsentligt element i de forskellige turismepolitiske redegørelser begyndende med redegørelsen i Også i de seneste udmeldinger til Turismepolitisk redegørelse 2000 er kompetence nævnt som et punkt. Det hedder bl.a. i Udkast til vision, målsætning, strategi og pejlemærker for en ny turismepolitik, punkt 3.3: "Den videnbaserede konkurrence stiller stigende krav til arbejdsstyrkens kompetence. Ligesom videnindholdet i mobiltelefoner bliver afgørende for producenternes evne til at konkurrere på markedet for mobiltelefoni, bliver også videnindholdet i turismeproduktet vigtigt for turismeerhvervets evne til at konkurrere med andre destinationer. I udviklingen af nye serviceydelser, oplevelser og attraktioner er arbejdskraften en væsentlig del af produktet. I turismeerhvervet - som i de øvrige serviceerhverv - er kompetencen hos ledelse og medarbejdere derfor den mest afgørende faktor for innovation, herunder evnen til at skabe nye produkter, indgå i alliancer, udvikle og realisere nye IT-baserede markedsførings- og salgsstrategier m.v." Med suppleringsfagets sikre forankring i turismeforskning er studerende i turisme godt rustede til at medvirke til et samlet kompetenceløft af dansk turisme.

4 Page 4 of 11 For yderligere informationer om Suppleringsfag i Turisme klik her. Praktik i danske og udenlandske turismeorganisationer Interessant, nyttigt og positiv Sådan lyder nogle af kommentarerne fra praktikstederne som evaluering af det første praktikforløb i efteråret og vinteren 1999/2000, hvor 12 studerende fra Suppleringsfaget i Turisme var i praktik i Danmark og udlandet. Tourism Research Unit, der også står bag suppleringsfaget, har spurgt praktikstederne om deres vurdering af praktikforløbet, og generelt er praktikstederne yderst tilfredse med praktikforløbet, dog med en enkelt undtagelse. På spørgsmålet "Hvad har jeres udbytte af praktikforløbet været?" kan kommentarerne sammen-fattes i ordene interessant, nyttigt og positiv. Det er tydeligt, at praktikstederne har sat pris på at få nye/andre øjne på det daglige arbejde med nye/andre antagelser på turisme. Et praktiksted skriver: "Vi har givet den studerende mulighed for at prøve kræfter med en travl arbejdsplads, hvor teorier ikke altid kan bruges i praksis - men hvor man må løse problemerne, som de opstår." Det skal selvfølgelig også nævnes, at ét praktiksted kun synes at have fået begrænset udbytte af praktikopholdet, hvilket jo er beklageligt, men det er nok også af og til uundgåeligt, når det drejer sig om så tæt et samarbejde, som et praktikforløb jo er. Det er værd at notere sig, at alle adspurgte praktiksteder har udtrykt interesse i praktikstuderende fra suppleringsfaget næste gang, et praktikforløb gennemføres. De har så muligheden her til efteråret, hvor det næste hold studerende skal i praktik. For turismeorganisationer, der måtte være interesseret i at at blive praktikvært, kontakt koordinator Anette Therkelsen. Viden og praktisk erfaring Tourism Research Unit har også spurgt de studerende om deres syn på praktikforløbet i efteråret og vinteren 1999/2000, og der er blandt de studerende enighed om, at forløbet har været godt og for mange endda meget godt. De studerende var bl.a. i praktik ved: Skagen Turistbureau, Destination Himmerland, Danmarks Turistråd i København, London og Paris, Den Spanske Stats Turistbureau og Skandinavisk Australsk New Zealandsk Venskabsforening. Overordnet set har udbyttet af praktikforløbet været tilegnelse af viden om og praktisk erfaring med at arbejde i turismeorganisationer. Mere konkret blev det fremhævet, at det gode ved praktikforløbet er at få ansvar for arbejdsopgaver, arbejde selvstændigt, kombinere teori og praksis, samt at blive klar over, hvad de studerende gerne vil beskæftige sig med efter studietiden. Her kan man fristes til at konkludere, at der på denne baggrund skulle være gode muligheder for, at flere af de studerende kunne tænke sig at gå ind i turismeerhvervet efter endt studietid. Der blev ikke nævnt mange negative aspekter ved praktikopholdet, men et par af de studerende syntes, at de ikke fik tildelt arbejdsopgaver nok af praktikstedet. Hvad angår typer af arbejdsopgaver, som de studerende varetog, omfattede de bl.a.: Kundekontakt, generel information og servicering af turister, oversættelse, forslag til forbedring af Internettet, opdatering af hjemmeside, redigering af markedsføringsmateriale, branding, bearbejdning af [et givent udenlandsk] marked, udarbejdelse af direct mail, kontakt til turismeproduktudbydere, nyhedsbreve til den danske rejsebranche, arrangering af studietur og oprettelse af konferencesekretariat. For yderligere informationer om de studerendes praktikevalueringer klik her.

5 Page 5 of 11 Indhold Forskningsprojekter under Tourism Research Unit Nedenstående giver en kort beskrivelse af 6 igangværende og kommende turismeprojekter, som alle indgår som delprojekter under temarammen: Langsigtet Strategisk Turismeplanlægning i Regionalt og Internationalt Perspektiv. Der indgår desuden en kort beskrivelse af en netop afsluttet Ph.D.- afhandling om imagedannelse i turismemarkedsføring, som ikke hører under ovennævnte temaramme. Picturing Places. Image Formation Processes in a Tourism Context, Anette Therkelsen Ph.D. afhandlingen beskæftiger sig med markedsføring af turismedestinationer og har til formål at afdække imagedannelsesprocesser, som de kommer til udtryk både blandt turister og turismeorganisationer. Opmærksomhed er særligt rettet mod den rolle kulturelle billeder spiller i relation til at skabe en distinkt profil for en turismedestination - d.v.s. billeder, som eksisterer blandt potentielle turister i relation til en given kultur uafhængigt af turismemarkedsføringen. Afhandlingen har et eksplorativt formål, idet den søger at identificere måder, hvorpå images af turismedestinationer formes blandt turister: de kilder, som ligger til grund for et image af et givent sted, måder hvorpå de kombineres, og hvor fra de stammer. Og i relation til turismeorganisationerne, om, og i givet fald hvordan, der gøres brug af de billeder, som turister besidder i relation til en specifik turismedestination, samt hvilke overvejelser organisationerne i øvrigt gør sig i relation til budskabsudformning og retoriske strategier. Derudover har afhandlingen et normativt formål, idet den opstiller en anvendelsesorienteret model, som er brugbar i forbindelse med turismeorganisationers bestræbelser på at skabe et image for deres destination. Nordjysk naturturisme - naturoplevelser, planlægning og bæredygtighed Susanne Jensen I de senere år er kravet om en bæredygtig udvikling kommet på både den globale og lokale dagsorden. Fokus er gået fra et kortsigtet perspektiv til et mere langsigtet, hvor både økonomiske, miljømæssige og socio-kulturelle konsekvenser indgår i overvejelserne om den fremtidige turismeudvikling. I praksis vil forskellige aktører som turistvirksomheder og -organisationer, lokale og regionale myndigheder, lokale beboere med eller uden tilknytning til turisterhvervet samt turisterne opfatte bæredygtighedsbegrebet på forskellig måde. De spørgsmål, projektet blandt andet vil tage op, er aktørernes opfattelse af bæredygtighedsbegrebet? Hvordan er denne opfattelse opstået? Hvad betyder det i praksis i forhold til både produkt og markedsføring? Projektet belyser ligeledes forskellige metoder til at implementere bæredygtig turisme. For en uddybende præsentation af dette projekt se artiklen Nordjylland og bæredygtig turisme. Lokale og forskellige turisttypers brug af den nordjyske natur, Ingeborg Nordbø I dette projekt belyses de lokales og turisternes brug af naturen i rekreativt øjemed. I projektet analyseres, hvilke holdninger og intentioner forskellige turister tilkendegiver med hensyn til en bæredygtig forvaltning af naturen. I forlængelsen heraf er det således også projektets hensigt at afdække, om der er overenstemmelse mellem turisters holdninger og intentioner med hensyn til bæredygtig turistpraksis og den faktiske adfærd. Turistens opfattelse og brug af naturen kan være med til at inddele turisterne i forskellige typer, der typisk påvirker og slider på naturen på forskellig måde. Det er projektets antagelse, at en sådan inddeling vil kunne være hensigtsmæssig i forbindelse med f.eks. planlægning og markedsføring af bæredygtige turismeaktiviteter. Det antages ofte, at lokales brug af naturen er mere bæredygtig end turisters. Det er hensigten at afklare, om denne formodning er korrekt. Analysen omfatter således lokales brug af naturen både til rekreation og som et input i de lokale erhverv.

6 Page 6 of 11 Både lokale og turister kan have forskellig tilhørsfølelse for et område. For en turist, der ejer et hus i et sommerhusområde og en turist, der for første gang besøger Nordjylland, vil tilhørsfølelsen til området sandsynligvis være meget forskellig. Det kan meget vel være, at graden af denne tilhørsfølelse også vil have betydning for benyttelsen af naturen på destinationen. Dette skisma vil projektet også belyse. I projektet inddrages endvidere det komparative aspekt for at belyse, hvorvidt der findes nationale forskelle i turisters holdninger og adfærd med hensyn til bæredygtig turisme. Et centralt spørgsmål er for eksempel, hvorvidt turister har en mere bæredygtig adfærd som turister i sit hjemland i forhold til andre lande? Regional turismepolitik i et internationalt perspektiv. Et komparativt casestudium af turismepolitiske processer i tre regioner i perioden mellem 1990 og 2000, Peter Kvistgaard Formålet med Ph.D-projektet, som venligst er sponsoreret af Spar Nord Fonden, er at generere ny og dybdegående viden om turismepolitiske processer og dimensioner på det regionale niveau. De turismepolitiske udviklinger i regionerne Nordjylland, Danmark, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland og Nova Scotia, Canada sammenlignes med særlig henblik på analyse af, hvordan problemer identificeres og defineres i policy processen. Altså hvilke problemer er der, og hvilket indhold har de i relation til formuleringen af en regional turismepolitik. Som man kan observere i øjeblikket i relation til Turismepoltisk redegørelse 2000, er netop problemidentifikationen og defineringen af problemerne absolut central i forsøget på at påvirke formuleringen af den fremtidige nationale turismepolitik. Bl.a. har de regionale turismeudviklingsselskaber jo en del på spil i forhold til de kommende basisbevillinger for de næste år. Udviklingen i Danmark, i EU og på et globalt plan peger i retning af, at et regionalt perspektiv får større og større betydning generelt, men i særdeleshed i forhold til erhverv og turisme. Erhvervsminister Pia Gjellerup skriver således i De tre Stiftstidender og Jyske Vestkysten 24. marts 2000, at "Vi skal satse på Danmarks regionale styrker", samt "Fremtidens konkurrenceevne skal i høj grad skabes regionalt. Erfaringer fra både Danmark og udlandet viser, at der er store potentialer i at satse på særlige regionale styrkepositioner." Der kan nævnes forskellige grunde til, at turismepolitik endnu ikke er et centralt forskningsfelt inden for turisme: 1. Turisme er et ungt akademisk felt. 2. Det offentlige har for relativ kort tid siden opdaget turisme som policy område. 3. Turisme er et multifacetteret og fragmenteret felt, hvilket gør det vanskeligt at udarbejde og implementere politikker for feltet. På denne baggrund er det stadig mere påtrængende at generere viden om turisme-politiske processer og dimensioner i udviklingen af turisme som en samfundsøkonomisk, beskæftigelsesmæssig og kulturel sværvægter. Nordjysk kulturturisme - turisterne ind bag klitrækkerne, Katri Carlsen Dette Ph.D-projekt vedrører kulturturisme i Nordjylland i et komparativt perspektiv. På grundlag af generelle litteraturstudier om kulturens ændrede betydning for turismen samt en netværksorienteret tilgang til studiet af turisme-promotion gennemføres tre case-studier af sammenlignelige regioner i henholdsvis Danmark, Tyskland og Finland. Der fokuseres særligt på mulighederne og vanskeligheder i forbindelse med at lave en mere segmenteret produktudvikling inden for kulturorienteret turisme, samt hvilken rolle private og offentlige aktører, herunder turistkontorer og - guides, vil kunne spille i forbindelse hermed. Turistforeningens rolle i fremtidens turisme i Nordjyllands Amt, Jenny Holm Andersen, Peter Kvistgaard og Susanne Jensen Turistforeningerne føler sig i stadig stigende grad klemt fra forskellige sider såvel politisk (indflydelse og synlighed), strukturelt (rollefordeling) som økonomisk (midler fra kommunerne). Presset kommer fra så forskellig side som kommunerne, amterne, destinationsselskaberne, regionsselskaberne, Danmarks Turistråd og Erhvervsministeriet.

7 Page 7 of 11 Med baggrund i den generelle udvikling i dansk turismepolitik skal projektet afdække de nordjyske turistforeningers nuværende rolle og de problemer og muligheder, de står over for i dansk turisme. Det sker med henblik på at formulere en eller flere potentielle roller for turistforeningerne at spille i fremtidens turisme i Nordjyllands Amt. Det er samtidigt et underliggende mål at søge at udvikle et eller flere konkrete værktøjer til fremme af turistforeningernes interne identitet og eksterne synlighed. Erhvervsturisme og kulturturisme i en nordjysk kontekst Anette Therkelsen Turismerelaterede aktiviteter i forbindelse med erhvervsrejser må i vid udstrækning antages at være af kulturel art, til forskel fra natur-, sol- og strandoplevelser, idet erhvervsrejser i sagens natur primært foregår til bymæssige områder. Et interessant spørgsmål at rejse i den forbindelse er, om Nordjyllands større byer har potentialet for at opfylde kulturinteresserede erhvervsturisters efterspørgsel? Og i forlængelse her af: kan det eksisterende kulturelle udbud sammensættes og formidles på en måde, så det tiltrækker dette kundesegment? Udbudet af unikke og spektakulære kulturattraktioner i traditionel forstand (museer, monumenter, historiske bygninger og udgravninger samt forskellige former for kunst) er yderst begrænset i Nordjylland. Derfor synes det formålstjenestligt, dels at udtænke måder hvorpå den specielle nordjyske identitet og kulturarv kan komme til udtryk i de finkulturelle udtryksformer, dels at arbejde med et mere nuanceret kulturbegreb, som både omfatter populærkulturelle udtryksformer (musik, underholdning og sport) og befolkningens hverdagskultur (levevis og samfundsindretning). En afsøgning af disse forhold vil dels have et anvendelsesorienteret perspektiv for nordjyske turismeorganisationer og erhverv, dels være et bidrag til den akademiske diskussion om erhvervs- og kulturturisme. Indhold Nordjylland og bæredygtig turisme Præsentation af et forskningsprojekt af Susanne Jensen I Danmark arbejdes der i disse år inden for mange områder med aspekter, der skal sikre en bæredygtig udvikling. Det er også tilfældet inden for turisme, hvor projekter som pilotprojekt Destination 21 og Den Grønne Nøgle vil være velkendt for mange. Ligeledes arbejdes der i en del kommuner med konkrete turismerelaterede projekter inden for Lokal Agenda 21. Inden for forskningsverdenen er bæredygtig turismeudvikling også et vigtigt tema. Megen forskning har dog koncentreret sig om problemstillinger i 3. verdenslande, men der er efterhånden kommet en forståelse for, at en specifik forskningsindsats er påkrævet i forhold til bæredygtighed i de industrialiserede lande. I det følgende skal jeg beskrive mit projekt om Nordjysk naturturisme - naturoplevelser, planlægning og bæredygtighed. Kravet om en bæredygtig udvikling kom for alvor på den globale dagsorden med Brundtlandrapporten i 1987 og FNs miljøkonference i Rio i Da turisme i høj grad er et ressourcebaseret erhverv, er det kun naturligt at tage tråden op i forhold til at mindske de negative konsekvenser af turisme og fastholde de positive. Med kravet om bæredygtighed er fokus gået fra et kortsigtet perspektiv til mere langsigtede overvejelserne om den fremtidige turismeudvikling og dens konsekvenser. I den forbindelse vurderes bæredygtighed at bygge på tre dimensioner nemlig økonomiske, miljømæssige og socio-kulturelle forhold. De økonomiske aspekter relaterer sig blandt andet til, at turismen skal bidrage til den lokale økonomi og beskæftigelse, hvilket indikerer, at den omsætning, turisterne genererer, først og fremmest skal forblive i det lokale økonomiske kredsløb. Kokret betyder det, at midler ikke skal trækkes ud af den lokale økonomi, fordi for eksempel faciliteter ejes af personer uden for området. De miljømæssige aspekter vedrører blandt andet forhold som bevarelse og beskyttelse af natur, bygninger og kulturmiljøer, samt reducering af ressourceforbrug og forurening. I forhold til andre erhverv er turismen speciel, fordi produktion og forbrug som oftest foregår på samme tid. Det er

8 Page 8 of 11 derfor en uundgåelig følge af turismen, at der på destinationen finder et møde sted mellem den lokale befolkning og turisterne. Det socio-kulturelle aspekt handler netop om forholdet mellem lokale og turister, herunder at de lokale skal inddrages i processen omkring udviklingen af turisme. Da bæredygtighed ikke er et entydigt begreb, vil forskellige aktører som turistvirksomheder og - organisationer, lokale og regionale myndigheder, lokale beboere med eller uden tilknytning til turisterhvervet samt turisterne i praksis opfatte begrebet på forskellig måde. De spørgsmål, projektet blandt andet vil tage op, er aktørernes opfattelse af bæredygtighedsbegrebet. Hvordan er denne opfattelse opstået? Hvad betyder det i praksis i forhold til både produkt og markedsføring? I forbindelse med projektet gennemføres strukturerede interview blandt aktørerne. Data indsamles i tre mindre afgrænsede områder i Nordjylland med forskellige turismeprofiler. Projektet vil også belyse spørgsmålet, om bæredygtig turisme bedst opnås ved selv-regulering i turistvirksomhederne, eller om der skal ske en regulering fra det offentliges side i form af for eksempel grænseværdier for udledning af spildevand, regulering af adgang til naturområder mv. Med udgangspunkt i de initiativer, der er taget i Nordjylland og de nationale initiativer, der også omfatter Nordjylland, vil projektet undersøge turistorganisationers, offentlige myndigheders og private virksomheders rolle som initiativtager, regulerende myndighed og planlægger af bæredygtig turismeudvikling. Projektet analyserer både generelle initiativer møntet på alle erhverv og specifikke initiativer rettet direkte mod turisterhvervet. For at vurdere initiativernes succes er det nødvendigt at have nogle målekriterier og metoder. Projektet vil derfor komme ind på forskellige principper for at måle, om en udvikling er bæredygtig, og hvordan de er benyttet i praksis. Projektet skal give et overordnet og internationalt perspektiv på de forskellige initiativer, således at der kan ske en optimering af indsatsen. Bæredygtighed handler ikke alene om at beskytte naturen og miljøet, men også om at turisternes og andre aktørers interesser og behov skal tilgodeses. Det gælder derfor om at finde et balancepunkt mellem beskyttelse og benyttelse og de eventuelle konflikter, der kan opstå. Det er projektets hensigt på den enkelte lokalitet at tage fat på de konflikter, der på den ene side hersker mellem hensynet til naturen og erhvervene, og på den anden side konflikten mellem hensynet til forskellige erhverv, hvor turisme indgår som den ene, mens øvrige erhverv kunne være landbrug men også industri o.a. Indhold Kronik i Nordjyske Stiftstidende, fredag d. 9. juni 2000: Kulturturisme - mere end museumsbesøg Af Anette Therkelsen, Peter Kvistgaard og Susanne Jensen I en nyligt udfærdiget rapport: Kulturturismeanalyse 99 giver Midt-Nord Turisme Midt- og Nordjyllands regionale turismeudviklingsselskab bolden op til diskussion om kulturturismens fremtidige udvikling i det midt- og nordjyske. Det er på alle måder prisværdigt, at der hermed sættes fokus på de turismemæssige muligheder, kulturelle aktiviteter indebærer, ikke mindst i en nordjysk kontekst hvor man har haft en tendens til primært at fokusere på sol- og strandproduktet. Af analysen fremgår det imidlertid, at der arbejdes med en meget snæver, finkulturel forståelse af kulturturisme, som er problematisk dels i lyset af de efterspørgselsmønstre, man i dag ser blandt turister, dels er ude af trit med Danmarks Turistråds arbejde med et overordnet image for turismelandet Danmark. En nærmere diskussion af de problemer, denne snævre forståelse af kulturturisme indebærer, vil være denne kroniks bidrag til debatten om kulturturismen i Midt- og Nordjylland. I Kulturturismeanalyse 99 defineres kulturturisme som en turismeform, hvor turisten rejser for at se og opleve kulturelle begivenheder, seværdigheder og attraktioner. På basis af denne definition har man valgt at beskæftige sig med attraktioner, som er permanente, menneskeskabte, entrébetingede og publikumsrettede (min personer årligt), hvilket begrænser analysen til museer, bygninger, parker, slotte og herregårde med ovennævnte kundegrundlag. Fire aktører identificeres som dem, der skaber kulturturismeproduktet: kulturinstitutioner,

9 Page 9 of 11 turisterhvervet, stat/amt/kommune og Midt-Nord Turisme, og det understreges, at uden et samspil mellem disse fire parter er der ikke noget kulturturismeprodukt. Denne forståelse af kulturturisme og de implicerede aktører vidner om en meget snæver forståelse af kulturturisme-feltet. Godt nok tager man udgangspunkt i, at kulturturisme er oplevelsen af kulturelle begivenheder og seværdigheder generelt, men med fokus rettet mod museer og historiske bygninger centrerer forståelsen af kultur sig om finkulturelle, ofte historiske genstande, som kan udstilles på museer. Kulturturisme er imidlertid meget mere end dette. Som turismeforsker Greg Richard udtrykker det, så omfatter kulturturisme ikke kun de kulturelle produkter fra fortiden, men også den nutidige kultur eller måden folk lever på inden for en region. Med andre ord så er kulturturisme også populærkulturelle udtryksformer som musik, underholdning, sport m.m., og ikke mindst befolkningens hverdagskultur, hvilket vil sige deres levevis, samfundsindretning og værdigrundlag. For en turist vil et steds kultur i høj grad kunne etablere sig igennem befolkningens måde at leve og omgås hinanden på, og en forståelse af kulturturisme, som en oplevelse af steder, og hvad der foregår der, må siges at kaste et andet lys over feltet, end det Kulturturismeanalyse 99 spreder. Denne forståelse af kulturturisme forudsætter imidlertid, at også de lokale og deres interesser inddrages som centrale aktører og parametre i diskussionen. Vender man blikket mod den forståelse af turisme generelt, som kommer til udtryk i Kulturturismeanalyse 99, finder man noget af forklaringen på det snævre kulturturismebegreb. Turisme ses som en afsætningsindustri bestående af forskellige udbydere, produkter og formidlingsaktiviteter, og inden for denne operationelle ramme bliver kulturturisme kategoriseret som noget, museerne tager sig af. Herved bliver det også let at måle og veje kulturturismeproduktet og forbruget heraf, men forståelsen bliver unægtelig noget begrænset. Hvis man i stedet tager udgangspunkt i turisten og dennes oplevelse af stedet, som både vil omfatte traditionelle kulturprodukter, som de findes på museer, og interaktion med lokalbefolkningen og deres hverdagsliv, får man en mere nuanceret indgang til kulturturisme. Fordelen ved denne forståelse af turisme er, at den dels inddrager forholdet mellem turist og vært og dels opererer med et mere nuanceret oplevelsesbegreb. Det betyder, at turisme og dermed kulturturisme ikke alene kan defineres som besøg på museer, slotte, herregårde, bygninger og parker, men også må inkludere besøg i gågaden (uden at man nødvendigvis køber noget men blot nyder atmosfæren), gåture i bymiljøer, hvor lokale lever deres liv, besøg ved stranden ved Sct. Hansbålet, at være tilskuer til et egnsspil eller en lokal fodboldkamp osv. Der er noget, som tyder på, at denne type kulturelle oplevelser er i høj kurs blandt mange turister disse år. Dette understøttes af forskningsarbejde inden for feltet, bl.a. turismeforskerne Auliana Poon, Greg Richard og Inge Damm, som alle fremhæver, at turister qua deres større rejseerfaring har fået nok af den iscenesatte turistverden og i stigende grad ønsker at opleve den besøgte kultur og dens indbyggere, som de virkelig er. Konkrete markedsanalyser understøtter samme tendens, såsom den af Turismens Udviklingscenter nyligt udarbejdede analyse af det svigtende tyske marked. Heraf fremgår det, at markedets indtryk af Danmark bl.a. er karakteriseret ved ingen store kulturværdier, ingen gastronomi, ingen unik livsstil, ingen identitet, hvilket er medvirkende til at gøre Danmark som feriedestination mindre attraktiv. Disse aspekter relaterer sig i høj grad til lokalbefolkningens hverdagskultur, hvorfor en formidling af denne synes at være måden hvorpå, der kan rettes op på dette negative image. At tyske turister også efterspørger muligheden for at mødes med lokalbefolkningen understøtter endvidere argumentet for et bredere kulturturismebegreb. I tråd med dette er også redaktør for Der Nordschleswiger, Siegfried Matloks udtalelse ifm. fremlæggelsen af omtalte analyse af det tyske marked: Hvorfor ikke...skabe et nyt Danmarksbillede i Tyskland et billede, der har flere nuancer et billede af hele Danmark (Turismens Fællesråd, Nyhedsbrev maj 2000). Danmarks Turistråd arbejder for tiden med at udvikle et globalt image for Danmark som turismedestination, og det er hensigten, at dette skal bruges af nationale, regionale såvel som lokale aktører inden for dansk turisme. Dette image funderer sig på 6 nøglebegreber: hygge, design, oase,

10 Page 10 of 11 uhøjtidelig, begavet og fri, hvilket i høj grad tager afsæt i danskernes livsstil og levevis. Også i lyset af denne indsats er det således relevant at stille spørgsmålstegn ved det midt- og nordjyske kulturturismebegreb, idet en fokusering på den snævre, finkulturelle kulturturisme vil gøre det svært for midt- og nordjysk turisme at anvende det fælles nationale image. At løfte i samlet flok kan afstedkomme visse synergi-effekter, og ikke mindst når vi taler om internationale markeder, synes der at være mange fordele ved, at Danmark går ud med en koordineret kommunikationsindsats for at blive set og hørt. Tilbage står imidlertid at det danske turismeerhverv bliver nødt til at udtænke måder, hvorpå man kan formidle det hverdagskulturelle, så det bliver en oplevelse for turisten. Samtidig må man ikke glemme, at dette brede kulturturismebegreb fordrer, at lokalbefolkningen bliver taget med på råd, så det ikke ender med et tab af lokal identitet. Som Greg Richard påpeger, er det en reel risiko, hvis lokalbefolkningens hverdag og levevis bliver solgt på måder, der går imod deres selvopfattelse og interesser, samt hvis befolkningen påtager sig roller, turisterne forventer af dem, i stedet for at leve deres eget virkelige liv. Alt i alt er det forfatternes opfattelse, at Kulturturismeanalyse 99 udelader væsentlige aspekter af kulturturismeproduktet, idet den begrænser sig til en undersøgelse af museers vilkår i forhold til turismen. Det er selvfølgelig helt legitimt og nyttigt at fokusere på museumsafledt turisme, men man skal være bevidst om, at det er det eneste en sådan analyse kan sige noget om, og ikke foregive at redegøre for det langt mere vidtfavnende område, som kulturturisme er. Denne behandling af kulturturisme står endvidere i stærk kontrast til Danmarks Turistråds planer om et nyt koordineret image for Danmark, som i høj grad funderer sig i den danske mentalitet og væremåde. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen synes at understøtte mange af argumenterne i denne kronik, idet hun i det seneste nummer af Dansk Turisme citeres for at sige: Når udlændinge kommer til Danmark, er det jo dels for at opleve dansk natur, danskerne og vore kunst og kulturliv i snæver forstand, og dels for at opleve vor kultur i bred forstand. Hvilket vil sige, den måde vi er sammen på. At finde frem til hvad vores kultur i bred forstand består af, og hvordan denne kan gøres til oplevelser for turister, bør således være målet for fremtidige midt- og nordjyske kulturturismeanalyser. Reaktion fra Midt-Nord Turisme Hidtil eneste reaktion fra Midt-Nord Turisme kom 21. juni 2000 i et debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende af Jørgen Hansen med følgende tekst: "Kronikken 9.6. var et "angreb på Midt-Nord Turisme", forfattet af tre studerende fra Aalborg Universitets Center. Jeg ved nu ikke, hvor meget angreb, der var i kronikken - og hvis det var et angreb, bar det temmelig kraftigt præg af manglende rekogniscering. Hvis de havde gjort sig den ulejlighed at se sig om i terrænet, ville de have erfaret, at der slet ikke er noget at føre krig om. Fremfor at fortsætte en meget akademisk og for turistbranchen (og læserne) ikke voldsomt relevant diskussion om et meget lille hjørne af den samlede indsats...". Kommentar: Hvis man for en stund ser bort fra den nedladende tone og ikke mindst de faktuelle fejl i citatet, ja så må man undre sig over i hvert fald to forhold; dels at Midt-Nord Turisme bruger tid og kræfter på udarbejdelse af en rapport og et dertilhørende debatoplæg, som Midt-Nord Turisme efterfølgende ikke ønsker at debattere, og dels at Midt-Nord Turisme tilsyneladende har den holdning til sin egen kulturturismerapport, at den er "for turistbranchen (og læserne) ikke voldsomt relevant", som Hansen selv formulerer det. Kulturturisme er med andre ord ikke værd at diskutere ifølge Hansen. Kulturturisme er efter TRU's opfattelse i høj grad værd at diskutere. Både generelt når det drejer sig om kombinationen lokalbefolkning, kultur og turisme. Og specielt når det fører til overfortolkninger af resultaterne i Kulturturismeanalyse 99 som "Tre ud af ti turister er kulturturister", som det fremgår af Midt-Nord Turismes Nyhedsbrev nr. 4/00, 4. maj 2000, p. 4. Indhold

11 Page 11 of 11 TRUnews nr. 2/november 2000 Næste nyhedsbrev fra Tourism Research Unit vil bl.a. indeholde følgede artikler: Problemer i regional turismepolitik - erfaringer fra Mecklenburg- Vorpommern af Peter Kvistgaard Branding Denmark. Forskellige tilgange til branding af turismedestinationer af Anette Therkelsen Opfattelser af bæredygtighed i en turismekontekst af Susanne Jensen Turistforeningernes rolle i fremtidens turisme i Nordjyllands Amt - metodiske og teoretiske overvejelser af Jenny Holm Andersen og Peter Kvistgaard Top Home page