Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd

Transkript

1 Nordisk Ministerråd Mødegruppe Ministerrådet for Arbejdsliv, MR-A Mødetid 10. november november 2009 Mødested Hotel Hilton Nordica, Reykjavik, Island Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel Fax Beslutningsreferat 5. januar Til stede Island Danmark Finland Norge Sverige Grønland Færøerne Åland EU NFS Social- og socialforsikringsminister Árni Páll Árnason Departementschef Bolli Þór Bollason Ministerns personliga rådgivare Anna Sigrún Baldursdóttir Kontorchef Gylfi Kristinsson Avdelningschef Ingi Valur Jóhannsson Projektledare Þórdís Yngvadótter Departementschef Bo Smith Specialkonsulent Kim Taasby Fuldmægtig Lis Witsø-Lund Arbetsminister Anni Sinnemäki Överinspektör Venja Henningsen Konsultativ tjänsteman Varpu Weijola Statssekretær Jan-Erik Støstad Ekspedisjonssjef Rune Solberg Avdelingsdirektør Thorfrid Hansen Arbetsmarknadsminister Sven Otto Littorin Stabschef Mårten Wennberg Enhetschef Anna-Lena Hultgård Departamentsråd Annelie Westman Kansliråd Dan Grannas AC-fuldmægtig Avva Mathiassen (den 11. november) Landsstyremand Johan Dahl Ledende jurist i det færøske Erhvervsministerium Sørin Pram Sørensen Landskapsregeringsledamot Jan-Erik Mattsson Myndighetschef Casper Wrede Kommissær for beskæftigelsesområdet Vladimir Spidla Martin Skylv from the EC's Delegation to Norway and Iceland Member of Cabinet Max Uebe Jan Behrens, DG Employment Formand Bente Sorgenfrey Generalsekretær Anders Nordström

2 SA FAOS AIN NMRS Generalsekretær Vilhjálmur Egilsson Lektor Søren Kaj Andersen Redaktør Berit Kvam Generalsekretær Halldór Ásgrimsson Afdelingschef Gard Titlestad Seniorrådgivare Lars Djernæs Koordinator Helena Karhu - Ministermødet med EU-Kommissæren og parterne 1 Mobication 2 Kommissionens meddelelse 3 Deltagerliste 10 nov 2009 Indstilling Det indstilles, at temaet på ministermødet med EU s kommissær på beskæftigelsesområdet og arbejdsmarkedets parter på nordisk plan bliver arbejdskraftens kompetenceudvikling og mobilitet i forhold til kvalifikationsbehovene på arbejdsmarkedet, og at landenes og parternes indledende indlæg tager udgangspunkt i nedenstående spørgsmål. Beslutning Formanden Árni Páll Árnason, Island, bød i særlig grad EU-kommissæren og arbejdsmarkedets parter velkommen til mødet. Vladimir Spidla, Kommissionen, præsenterede Kommissionens meddelelse New skills for new jobs. Et af meddelelsens budskaber var, at den demografiske udvikling gør det nødvendigt at styrke udviklingen af arbejdskraftens kvalifikationer. Dette krævede grundlæggende ændringer af uddannelsessystemerne i medlemslandene, for der var brug for øget effektivitet især for så vidt angår livslang læring. Desuden var det meddelelsens budskab, at der var behov for prognoser på års sigt over udviklingen i kompetencebehovene, hvis man ønskede at reagere effektivt på udfordringerne. Kommissionen havde taget initiativ til at forbedre overvågningen inden for specifikke sektorer på mellemlang og lang sigt. Man ønskede at samordne dette arbejde med ILO, OECD, Kina, Indien, USA m.fl. Desuden var parternes kapacitet og kundskab nødvendig for at gennemføre initiativet. Søren Kaj Andersen, FAOS, præsenterede notatet om Mobication. Han vurderede, at den væsentligste forklaring på de nordiske arbejdsmarkeders store tilpasningsdygtighed skal findes i vore stærke uddannelsessystemer og fleksible arbejdsmarkeder. Men der var behov for et langt stærkere samspil mellem arbejdsmarkedspolitikken og uddannelsespolitikken, hvis Norden skulle styrke sin konkurrenceevne i verdensøkonomien fremover. Det krævede, at det over et livsforløb blev meget lettere at bevæge sig ud og ind af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, og at der blev skabt øgede incitamenter hos både arbejdstagere og virksomheder til videreuddannelse af arbejdskraften. side 2 af 14

3 Vilhjálmur Egilsson, SA - den islandske arbejdsgiverforening, understregede vigtigheden af samtidig at tænke på både kort og lang sigt. Løsningerne på de nutidige problemer måtte ikke medføre, at de fremtidige problemer voksede. Gennem en styrket familiepolitik, indvandring, adgang til arbejdsmarkedet for unge og fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet skulle man arbejde langsigtet på at udvide arbejdsstyrken. Man skulle bruge parterne til at løse problemerne, som på mange områder kunne gøre det bedre end det offentlige. Bente Sorgenfrey, NFS, udtrykte håb om, at mødet kunne blive indledningen til et langt tættere nordisk trepartssamarbejde både på minister- og embedsmandsniveau, ikke mindst om implementeringen af MR-As samarbejdsprogram NFS vurderede, at mange af målene i programmet ville være helt centrale i de kommende år. Et af målene i programmet var netop et øget nordiske samarbejde i EUspørgsmål. NFS så med bekymring på, at de nordiske aftalemodeller var under pres fra EU - ikke mindst fra EF-domstolen. En enig nordisk ageren i disse sager var vigtig - ikke bare for den konkrete sag, men det ville også markere en politisk vilje i de nordiske lande til at forsvare de nordiske aftalemodeller. NFS var enig i, at uddannelse og livslang læring er af afgørende betydning for de nordiske landes konkurrencekraft. Norden kan og skal ikke konkurrere med lave lønninger, men med avancerede varer og tjenester. Derfor er uddannelse og livslang læring nøglen til vækst og fremgang. I et samfund i hurtig forandring må læring være en livslang proces. De nordiske lande måtte arbejde sammen om at sikre, at Lissabon-strategien også efter 2010 indeholder ambitiøse mål for livslang læring. Om notatet om mobication oplyste NFS, at man var helt enig i, at fremtidens beskæftigelsespolitik må skabe betingelser for at fremme arbejdskraftens mobilitet, og at det skal gøres ved hjælp af systematisk, livslang kompetenceudvikling af den enkelte arbejdstager. Man var derfor også enig i, at koordineringen mellem arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik ville blive afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne. For så vidt angik Kommissionens meddelelse vurderede NFS, at det var en stor udfordring at forudsige kompetencebehov år frem. Jan-Erik Mattsson, Åland, oplyste, at finanskrisen indtil videre kun havde sat sig små spor på Åland. Det vigtigste kompetenceudviklingsområde på Åland er svenskundervisning, da ålandsk ungdom i høj grad tager til Sverige for at finde arbejde. Jan-Erik Støstad, Norge, vurderede, at kompetenceudvikling er meget vigtig både for vore velfærdssamfund og for den enkelte. Det var vigtigt at kvalificere arbejdstagerne både til nutidens krise og fremtidens behov, og det var ekstra vigtigt at investere i uddannelse i krisetider. Regeringen arbejdede også på at forbedre samarbejdet mellem uddannelsessystemet og den aktive arbejdsmarkedspolitik. Sven Otto Littorin, Sverige, påpegede, at der trods den stigende arbejdsløshed var en åbenbar risiko for at ende i arbejdskraftmangel, når krisen var overstået. Det bedste man kunne gøre var fortsat at arbejde på at øge arbejdsudbuddet. Det var ikke alene et spørgsmål for arbejdsmarkedspolitikken, men vedrørte også skat, børnepasning, omskoling, uddannelse og livslang læring. Man måtte begynde med at se på, hvordan man letter de inaktives adgang til arbejdsmarkedet. Alle er nødvendige på arbejdsmarkedet, og alle har ret til at være med. Man kunne ikke fortsat holde en side 3 af 14

4 femtedel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder uden for arbejdsmarkedet. Det handlede også om at skabe motivation og fastholde kontakten med arbejdsmarkedet, for dem som nu var på vej ud. Mobilitet var vigtigt, men det var slet ikke let at omskole ledige fra de brancher, der bliver reduceret, til de brancher, hvor der stadig mangler arbejdskraft. Halldór Ásgrimsson, NMRS, oplyste, at NMR vil se på, hvordan bedre samspil og synergi mellem sektorerne i NMR kan bidrage til, at voksne i højere grad kan matche kvalifikationsbehovene på arbejdsmarkedet. Han henviste til de to tværsektorielle globaliseringsinitiativer, som EK-A har fremlagt, og det nordiske netværk for voksnes læring (NVL). Formanden oplyste, at man i Island historisk næsten intet samarbejde har haft mellem uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken. Det tog man nu fat på at styrke, så man kunne øge befolkningens kompetenceniveau. Det gjaldt ikke mindst de unge, hvor 70 % kun havde grundskoleuddannelse. Han så ingen kontrast mellem målene om kompetenceudvikling og at få de unge ind på arbejdsmarkedet på kort sigt. Man skulle give plads til, at alle kunne deltage og bidrage. De svagere grupper skulle have stor støtte og også føle sig velkomne på arbejdsmarkedet. Man måtte prøve at finde den rigtige måde at motivere de unge ledige, som havde adgang til penge. Når de havde det for godt, var det en stor udfordring. Bo Smith, Danmark, vurderede, at når Danmark havde klaret sig så godt, så skyldes det først og fremmest en veluddannet arbejdsstyrke. Men Danmark var ved at tabe det forspring, man havde haft, fordi andre lande har investeret massivt i uddannelse. Det kunne ses på Danmarks relativt svage produktivitetsudvikling. Under finanslovsforhandlingerne havde topprioriteten været uddannelse og forskning sammen med sundhed. For det første skulle grunduddannelserne have et højt niveau. Dernæst skulle man realisere livslang læring. Der var i den sammenhæng indgået en trepartaftale om livslang læring for nogle år siden, som indebar, at det offentlige stiller apparatet til rådighed, mens parterne aftaler, hvordan det skal finansieres ude på arbejdspladserne. Der var i august 2009 blevet fastlagt regler om, at unge med uddannelse skal i arbejde, og at unge uden uddannelse skal påbegynde en uddannelse, hvis de er parate til det. Unge uden uddannelse, som ikke umiddelbart er parate til at tage en uddannelse, skal hjælpes på vej. Regeringen har ud over ungereglerne præsenteret en række yderligere initiativer, som skal forebygge ungdomsledighed og hjælpe unge mellem 18 og 30 i uddannelse eller job: Strakstilbud til de årige, hvor formålet er at gøre en indsats, så snart de henvender sig til jobcentret, således at ingen overlades til passivitet. Ny chance til unge, hvor jobcentrene skal tage fat i alle unge ledige under 30 år uden uddannelse og job, så de ikke hænger fast i ledighed. Unge under 30 år skal læse- og skrivetestes i jobcentret, hvis de har behov. Målet er at hjælpe dem videre til uddannelse og job. Helt generelt er uddannelse for unge under 30 vigtigere end job. Anni Sinnemäki, Finland, oplyste, at man i Finland har tradition for, at myndigheder og parterne i samarbejde udvikler prognoser for fremtidige kompetencebehov. Desuden arbejdede regeringen og parterne på en reform af voksenuddannelsesområdet. Personer med lav uddannelse, i SMV er eller med udenlandsk baggrund skulle især øge deres videreuddannelse. Regeringen havde skabt bedre muligheder for at videreuddanne sig mens man modtager understøttelse. Videreuddannelse var det vigtigste område for Finland inden for de næste par år, hvor landet har brug for konkurrence- side 4 af 14

5 dygtige eksportvirksomheder. Regeringen hjalp virksomhederne med at øge deres produktivitet ved at støtte videreuddannelse af deres medarbejdere. Johan Dahl, Færøerne, oplyste, at Færøernes største problem er at holde på de veluddannede unge. Færøerne bruger mange penge på at give unge færinger en videregående uddannelse i udlandet, men kun % vender tilbage. En attraktiv arbejdsløshedsforsikring har dog gjort, at Færøerne under denne krise i højere grad end tidligere har kunnet holde på de ledige. Færøerne efterlyste et stærkere nordisk samarbejde om bedre adgang for færinger til efteruddannelsesmuligheder i de andre nordiske lande på områder, som man ikke selv kan tilbyde på Færøerne. Formanden konkluderede, at der var behov for et mere målrettet samarbejde mellem uddannelsespolitikken og arbejdsmarkedspolitikken. Han overlod det til NMRS at sammenfatte drøftelserne og foreslå evt. opfølgning til EK-As godkendelse. Han ønskede dernæst at høre, om der var andre sager, som deltagerne ønskede at tage op. Bente Sorgenfrey, NFS, vurderede, at EF-domstolen ikke har tilstrækkelig viden om eller respekt for de nordiske arbejdsmarkedsmodeller. Hun opfordrede til nordisk samarbejde om at sikre et kammer under domstolen med deltagelse af parterne. Hun opfordrede også ministrene til at sikre og styrke de tryghedsskabende foranstaltninger i de nordiske arbejdsmarkedsmodeller, som også var afgørende for arbejdskraftens mobilitet. Videreuddannelse var et vigtigt element men også indretningen af understøttelsessystemerne spillede en stor rolle for trygheden. Vladimir Spidla, Kommissionen, vurderede, at EF-domstolens opgave er at udvikle fællesskabsretten. Han henviste til, at Danmark i Laval-sagen har vist, at det er muligt inden for rammerne af EF-retten at sikre den nordiske model, hvilket Kommissionen også selv lagde megen vægt på. Med charteret til Lissabon-traktaten ville man desuden få et ændret grundlag for EF s lovgivning med endnu mere fokus på de sociale rettigheder. Bo Smith, Danmark, gav tilsagn om, at Danmark under sit kommende formandskab for det nordiske samarbejde ville tage initiativ til, at alle lande analyserer, hvordan de hver især har reageret på EF-domstolens domme, og hvilke erfaringer de har med at bevare den nordiske arbejdsmarkedsmodel. Initiativet var ikke udtryk for nogen negativ holdning til domstolen. Det handlede udelukkende om skabe et bedre grundlag for at sikre modellen. Sven Otto Littorin, Sverige, var overbevist om de nordiske modellers holdbarhed og leveringsdygtighed. Også Sverige havde fundet gode nationale løsninger på EF-domstolens domme, som gjorde, at man både respekterer dommene og bevarer egne systemer. Sverige støttede Danmarks forslag om, at landene analyserer dette område og ser på, hvilke konsekvenser EFdomstolens domme havde fået i praksis. Den svenske regering ønskede ikke, at parterne skulle være urolige over, om man kan bevare de nordiske arbejdsmarkedsmodeller som følge af EF-domstolens domme. Den største trussel mod den nordiske model var, at parterne havde problemer med at tiltrække medlemmer. En høj organisationsgrad var absolut afgørende for legitimiteten i systemet. Med henvisning til NFS s bemærkning om understøttelsessystemer vurderede han, at det var vigtigt at disse systemer indrettes, så de fremmer tilbagegangen til arbejdsmarkedet. Der var eksempler på den modsatte effekt og dette måtte bekæmpes. Det var ikke populært, men den svenske side 5 af 14

6 regerings reformer på dette område havde sænket ligevægtsledigheden med ca. 1-1,5 procentenheder. Jan-Erik Støstad, Norge, vurderede, at den nordiske arbejdsmarkedsmodel var undervurderet i forhold til at forklare, hvorfor vore samfund fungerer så godt. Modellen gav god effektivitet, omstilling og fordeling. Han var dog mere bekymret for bæredygtigheden af modellen end Sverige. Modellen var under pres p.g.a. arbejdskraftindvandring, useriøse virksomheder, social dumping, faldende organisationsgrad, og der var liberalistiske strømninger, som bidrog til at trække tæppet væk under modellen. EF-domstolens domme havde måske ikke så direkte virkning i Norge, men havde dog også givet anledning til bekymring i regeringen. Norge så derfor gerne, at Danmark tog denne sag op næste år. Formanden fandt, at det var meget vigtigt, at Danmark ville tage dette spørgsmål op næste år. Han fandt endvidere, at der naturligvis var andre spørgsmål, som man måtte tage op, som stammer fra EU-politikken. Statsstøttereglerne m.v. havde også implikationer for den måde, man har opbygget sine systemer. De nordiske lande burde drøfte helt åbent, hvordan man tilpassede sig disse krav. 1/09 Godkendelse af dagsordenen Ingen bilag Generalsekretærens indstilling MR-A godkender dagsordenen og tidsplanen. Beslutning Dagsordenen blev godkendt. 2/09 Status for det islandske formandskab Ingen bilag Generalsekretærens indstilling MR-A tager det islandske formandskabs orientering til efterretning. Beslutning Formanden orienterede om formandskabets aktiviteter under det islandske formandskab. Man havde bl.a. gennemført et studie og en konference om omsorgspolitikken og ligestillingen i Norden, sammenlignet side 6 af 14

7 arbejdsmiljølovene i Norden, etableret en nordisk arbejdsgruppe om arbejdsrelaterede dødsulykker og afholdt to store konferencer om hhv. ældres deltagelse i arbejdslivet og et arbejdsmarked for alle i dagene lige op til MR-A mødet. Formanden understregede, at det havde været vigtigt for Island at have formandskabet netop i år, hvor Island går gennem en udvikling, som landet har meget begrænsede erfaringer med. De nordiske lande har meget til fælles og har nemt ved at udveksle synspunkter og tage ved lære af hinandens erfaringer. 3/09 Generalsekretæren orienterer Ingen bilag Generalsekretærens indstilling Generalsekretærens orientering tages til efterretning. Beslutning Generalsekretæren orienterede om NMR s globaliseringsinitiativer. Han fremhævede, at globaliseringssamarbejdet giver et forbedret grundlag for, at de forskellige ministerråd arbejder i samme retning. Det var en svær men nødvendig proces. Det var vigtigt, at NMR ikke kun gik efter den mindste fællesnævner men skabte reel merværdi. Han understregede betydningen af supplerende finansiering fra landene og sektorerne til globaliseringsinitiativerne og henviste til topforskningsinitiativet som eksempel. Med henvisning til de nye globaliseringsinitiativer, hvoraf EK-A har ansvar for to, betonede han vigtigheden af, at projekterne fortsat skaber synergi og kobling til det, som sker i landene. Det var afgørende at sikre god forankring af disse projekter i landene. Han så frem til et godt samarbejde med det kommende danske formandskab om disse projekter, som han vurderede kunne skabe en langt større merværdi af det nordiske samarbejde. 4/09 Nye nationale initiativer fokus på den økonomiske krise og ungdomsarbejdsløsheden 1 Landerapport Island 2 Landerapport - Danmark 3 Landrapport Sverige 4 Landrapport Finland 5 Landerapport Norge 6 Landerapport Færøerne 2009 side 7 af 14

8 Generalsekretærens indstilling MR-A udveksler oplysninger om og diskuterer den seneste politiske udvikling i landene på arbejdslivsområdet med fokus på den økonomiske krise og tiltag i forhold til ungdomsarbejdsløsheden. Beslutning Formanden fremhævede Islands meget vanskelige økonomiske situation det sidste år. De offentlige myndigheder havde ikke været klar til at tage imod den store stigning i ledigheden (fra 1,3 % til næsten 10 %). Myndighederne fokuserede nu især på de unge ledige, hvoraf mange har en meget lav uddannelsesbaggrund. Samtidig var man underlagt en meget streng budgetdisciplin. Myndighederne havde sat fokus på aktiveringsaktiviteter i forhold til de unge ledige. Man ønskede at inddrage nærsamfundet i dette arbejde: Kommuner, fagforeninger, kirker, sportsforeninger mv. Man ville desuden afprøve et nyt koncept, hvor unge uden omsorgspligter efter tre måneders ledighed fortsat kunne modtage halvdelen af deres understøttelse i forbindelse med uddannelsesinitiativer eller deltagelse i andre projekter. På den måde søgte man at bevæge sig væk fra passiv forsørgelse til noget mere konstruktivt. Islands største uddannelsesmæssige og sociale udfordring de næste år ville blive at aktivere især de mange ledige unge mænd med lav uddannelsesbaggrund, som ikke havde nogen motivation eller vilje til at ændre deres situation. Danmark oplyste, at man også var ramt ganske hårdt af den økonomiske krise. Produktionen var faldet med 4-5 % i Den økonomiske vækst i 2010 og måske også 2011 forventedes at ligge under 1 %, hvilket ville medføre fortsat stigende ledighed. Det var først og fremmest fremstillingssektoren og konkurrencesektoren, der var ramt. Danmark havde gennemgået en betydelig konkurrenceevneforringelse på vore eksportmarkeder, dels som følge af højere danske lønninger end i udlandet, og dels på grund af kronens tætte tilknytning til euroen. Dette havde medført en meget hurtig vækst i ledigheden fra i 2008 til forventede personer i Fordelingen af de ledige viste, at det især var unge faglærte arbejdere, den normalt stærke del af arbejdsstyrken, der var ramt af ledighed. Krisen var til gengæld ikke gået så hårdt ud over de svagere grupper, som var kommet ind på arbejdsmarkedet under højkonjunkturen. Det betød, at de som blev ledige havde relativt gode forudsætninger for at komme i arbejde igen. De ledige fandt da også typisk et job igen efter tre måneder, og den gennemsnitlige ledighedsperiode var kun steget med 2 uger. Regeringen var meget opmærksom på, at man ikke lavede kortsigtede løsninger, som ødelagde de gode grundlæggende strukturer i økonomien. Det var de senere år lykkedes at sænke strukturledigheden ganske betydeligt, hvilket betød, at man under højkonjunkturen havde kunnet udnytte hele arbejdsstyrken uden at udløse inflation. Den situation måtte fastholdes under krisen, så man stod bedst muligt rustet, når der igen blev mangel på arbejdskraft. For at imødegå krisen anvendte den danske regering primært makroøkonomiske instrumenter i form af en meget ekspansiv finanspolitik. Skatteindtægterne var reduceret og samtidig havde regeringen øget de side 8 af 14

9 offentlige udgifter ganske betydeligt. Fra 2010 sænkede man endvidere marginalskatten. I arbejdsmarkedspolitikken havde regeringen forbedret mulighederne for at offentlig støtte i forbindelse med store virksomhedslukninger (20-30 medarbejdere). Myndighederne kunne hjælpe med jobsøgning, kurser o.a. allerede i opsigelsesperioden. Man havde også lempet reglerne for arbejdsfordeling, så det offentlige betaler lønudgifter i op til et halvt år. Derefter skal virksomheden fuldtidsansætte eller deltidsansætte til deltidsløn. Regeringens største bekymring var de unge ledige. Det ville præge dem resten af deres arbejdsliv, hvis de ikke kom godt i gang på det danske arbejdsmarked. Derfor havde regeringen søgt at få især dem i uddannelse eller arbejde. Danmark havde et meget lavt ledighedsniveau for de unge, men man var bekymret for at det skulle vokse. I forhold til de årige satte man for første gang ind med opsøgende kontakt med nogle af de samme tilbud, som anvendes for dem over 18. Man havde valgt at koble en økonomisk sanktion til dette, således at en ungeydelse kunne fratages de forældrene, hvis unge ikke var i gang med et job eller uddannelse. I forhold til de årige tog man kontakt inden for kort tid. De blev indkaldt til samtaler, afklaringsforløb, uddannelse, jobtræning eller virksomhedspraktik. Desuden havde man afsat 1 MDKK til styrkelse af lærlingeforløb, som er det uddannelsesforløb, der er mest velegnet til denne gruppe. Finland oplyste, at eksportbranchen inden for det seneste år var reduceret med 40 % inden for visse områder. Der foregik en større omstrukturering af økonomien, og det var andre brancher end de traditionelle, som skulle vokse efter krisen. Det betød, at man forventede at væksten ville vende senere tilbage til Finland end i andre lande. Ledighedsniveauet lå lidt under 9 % i år og forventedes i 2010 at nå op på 11 %. Det betød at mere end mennesker var ledige. Regeringens svar havde været en ekspansiv finanspolitik. Skattesænkninger havde i 2009 udgjort en ganske stor del af den ekspansive politik. Ungdomsarbejdsløsheden var steget fra ca for et år siden til ca i dag. Regeringen arbejdede på, at unge ledige uden uddannelse skulle i uddannelse. Man havde øget antallet af uddannelsespladser og hjalp de unge i gang på erhvervsskolerne. Endvidere havde man styrket indsatsen inden for arbejdsmarkedspolitikken i form af løntilskud og videreuddannelse. Regeringen støttede endvidere unge med mod på nye ideer og på at starte egen virksomhed. Færøerne oplyste, at ledigheden var steget fra 1,3 % i 2008 til 4,4 % i dag. Man havde nu ledige. De værst ramte var mænd under 35. Det var udtryk for at krisen havde ramt de unge mænds primære erhvervsområde, fiskerisektoren, mens kvinderne arbejdede mere i den offentlige sektor, som ikke var hårdt ramt. På Færøerne registrerede man ikke ledige årige, så man vidste ikke, hvor mange der var. Målet var, at de alle får en uddannelse. Landsstyret støttede med kr. årligt til studier i udlandet og tilbød skattefri indtægter i forbindelse med studiejobs. Problemet var, at man manglede jobs til dem, som kom tilbage fra studierne i udlandet. For at imødegå krisen støttede Landsstyret omskoling af ledige til andre sektorer. I forhold til unge ledige støttede Landsstyret især innovation og iværksætteri, som var en god måde at sætte de unge i gang. Man havde endvidere sat mange offentlige byggerier i gang: Plejehjem, skolekomplekser og lufthavnen. Man brugte 300 MDKK mere end man plejede for at opretholde aktiviteterne. Desuden arbejdede man på at udvikle en mindre og mere effektiv fiskeflåde. Man havde etableret et vækstforum, hvor man hjalp nye virksomheder inden for high tech i gang. Man forventede fortsat en side 9 af 14

10 voksende ledighed men også at de offentlige finanser og ledigheden om nogle år ville stabilisere sig igen. Grønland henviste til, at man den 24. juni i år fik selvstyre, hvilket betød, at kun politi og retsvæsen stadig hører under rigsfællesskabet. Man havde gennemført en kommunalreform, som havde reduceret antallet af kommuner fra 17 til 4, og man havde mindsket den offentlige sektors indflydelse, så kræfterne kunne koncentreres om de produktive sektorer. Krisen havde også ramt Grønland. Fiskeriet var på vej ned p.g.a. store strukturproblemer, kun trawlfiskeriet gik godt. EU s importbegrænsninger på sælskind havde endvidere betydet et stort økonomisk tab for fangererhvervet og grønlandsk økonomi. Man forhandlede nu med EU om bedre forståelse. Flere mineralefterforskningsinitiativer ventedes dog startet op de kommende år, men mange af Grønlands mineraler indeholdt uran, og her ville man ikke tillade udvinding. Selvstyret havde også investeret i vedvarende energi. Gennem vandkraft forsøgte man at sætte gang i produktion af aluminium, så man kunne skabe et bredere produktionsgrundlag. Selvstyret håbede på, at klimatopmødet i København i december ville give plads til, at Grønland kunne udlede lidt mere CO2 i fremtiden. Grønland manglede uddannet faglært arbejdskraft. Ledigheden skyldtes i høj grad et lavt uddannelsesniveau blandt befolkningen generelt. Det var vanskeligt at gøre noget ved dette problem, fordi befolkningen bor meget spredt. Selvstyret fokuserede nu på uddannelse af de unge, så de ikke bliver vant til at modtage passive ydelser. Åland oplyste, at den økonomiske krise havde betydet en reduktion af skatteindtægterne med næsten 30 %. Derimod var den private sektor endnu ikke ramt så hårdt. Ungdomsledigheden nu var på 8,9 %. Den ålandske ungdom havde dog relativt let ved at få job i Sverige, hvilket betød, at der skete en udvandring dertil. Et vigtigt led i integrationen af de, som flytter til Åland, var sprogundervisning i svensk. Norge oplyste, at man også var ramt ganske hårdt af finanskrisen. Man forventede en reduktion i BNP i 2009 på 1-2 %. Ledigheden var øget fra 2,4 % i 2008 til 3,2 % i år og forventedes at stige til 3,7 % i Men allerede næste år forventede man en vækst på 2 %. Det skyldtes en kraftig og tidlig reaktion på krisen fra regeringens side. Man havde iværksat tiltag, som styrkede tilliden og stabiliteten i det finansielle system. Man havde holdt en lav rente i pengepolitikken og havde iværksat en uhyre stærk finanspolitisk reaktion. Regeringen havde valgt at øge udgifterne frem for at give skattelettelser, som man vurderede var den rigtige måde for Norge. Det havde været helt afgørende for en effektiv og troværdig respons i finanspolitikken, at Norge havde haft så solide statsfinanser i udgangspunktet. Norges oliefond kunne dog også skabe betydelige problemer for den økonomiske styring. Der var en stor debat i Norge om brugen heraf. Havde regeringen anvendt midler fra fonden tidligere, så havde man ikke haft de samme gunstige muligheder for at reagere på krisen. Norge var præget af et fleksibelt arbejdsmarked med stor omsætning, hvor ledighedsperioderne ikke var så lange. Man havde oplevet en betydelig arbejdsindvandring, særlig inden for bygge og anlæg, fra Polen og de baltiske lande. Denne udenlandske arbejdskraft udgjorde en slags buffer både i opgangs- og nedgangstider, hvilket også havde hjulpet Norge bedre gennem krisen. Ungdomsledigheden var på 10 %, hvilket kunne synes højt, men ikke i forhold til andre lande. OECD havde set på ungdom og arbejdsmarked i Norge og kritiseret, at de unge ledige blev for passive, og at myndighederne ikke fulgte dem tæt nok og tidligt nok op. Udfordringen var at identificere side 10 af 14

11 dem, som var i reel fare for at falde ud af arbejdsmarkedet og give dem en god og professionel opfølgning, uden at klientgøre almindelige unge ledige, som prøvede sig lidt frem. Man måtte har se på en helhedsorienteret ungdomspolitik, som involverede mange sektorer. Sverige oplyste, at der klart var tale om en importeret krise. Eksporten var reduceret med 25 %, hvilket gik hårdt ud over de store svenske produktionsindustrier. Det havde taget mange år efter 90 ernes krise at komme op igen, så regeringen havde været meget bekymret. Fordelen var, at man denne gang havde et bedre økonomisk udgangspunkt end i 90 erne. Bankvæsenet stod stærkere, og der var overskud på statsbudgettet. Alligevel havde det finansielle systems nedbrud i foråret gjort det ekstremt besværligt for erhvervslivet. Men alle lande havde samme problemer, hvilket havde gjort det muligt med fælles international handling samtidig. Den flydende svenske valutakurs havde medført eksportfordele, ligesom de ekstremt lave renter havde øget incitamentet til at investere. Dette havde stor betydning for mulighederne for at få økonomien i gang igen. Samtidig havde indkomstskattesænkninger kombineret med en ekspansiv finans- og pengepolitik medført, at det private forbrug havde holdt sig oppe. Ledigheden var 8,1 % i 3. kvartal. Men fyringsvarslingerne var nu mindsket, og udsigterne var lysere end for blot nogle måneder siden. Man forventede nu, at ledigheden ville toppe i 2010 med lidt over 10 %. Krisen var dog absolut ikke ovre. Mange ville stadig forlade arbejdsmarkedet, som det offentlige skulle tage sig af. På længere sigt har vore økonomier brug for alle, så det var vigtigt at holde arbejdskraften så tæt på arbejdsmarkedet som muligt under krisen. Det skete gennem øget aktivering og uddannelse. De aktive arbejdsmarkedspolitiske indsatser var fordoblet, men der var også behov for at sænke barriererne ind til arbejdsmarkedet. Regeringen ville endvidere gøre mere på ungdomsuddannelsesområdet. Man var gået for langt i akademiseringen og havde afskaffet koblingen til arbejdsmarkedet for meget. Endvidere ville regeringen gennemføre en sygeforsikringsreform, som ville give de mange sygemeldte bedre muligheder for at arbejde. Ungdomsledigheden var høj i Sverige statistikken sagde %. Men ved nærmere analyser viste det sig, at statistikken dækker over store grupper, som ikke normalt ville blive betragtet som ledige. Det skyldes, at landene anvender forskellige statistikbegreber. Store grupper af de registrerede ledige kom tilbage til arbejdsmarkedet inden for tre måneder. Man var mere bekymret for den gruppe af unge, som var på vej ud i langvarig passiv forsørgelse. I Sverige havde man ikke mulighed for - som i Danmark - at samkøre registre, så hvis de ikke selv dukkede op, havde myndighederne meget svært ved at få kontakt med dem. Til de ledige som var registreret på Arbetsförmedlingen kunne AF tilbyde tre måneders coaching hjælp. Derefter måtte den unge ledige over på jobgarantien, som indebar aktivering af mere traditionel slags. Man forsøgte at holde de ledige tæt på arbejdsmarkedet gennem korte uddannelsesindsatser. Ellers måtte de tilbage til uddannelsessystemet. Til gengæld for denne støtte skulle de unge opholde sig 30 af ugens timer på AF med henblik på at deltage i praktik, kompetenceudvikling eller andet. Man kunne fjerne anvisningen til jobgarantien og tage understøttelsen fra de unge, hvis de ikke overholdte det aftalte eller ikke dukkede op. Man overvejede også, om der var en måde at få et øget økonomisk incitament for en del af de ledige unge ind i indsatsen. Som en metode til at kompensere arbejdsgiverne for ansættelse af mindre effektiv arbejdskraft rådede man over de såkaldte Ny start -jobs, hvor side 11 af 14

12 arbejdsgiverne blev fritaget for at betale arbejdsgiverafgiften. Man savnede at kunne kombinere lærlingeuddannelser med variable løntrin. I forhold til denne gruppe forsøgte man i stedet at halvere arbejdsgiverafgiften. Regeringen forhandlede nu med parterne om at finde en lærlingeløsning. Danmark henviste til Sveriges overvejelser om at indføre økonomiske incitamenter for at få de unge aktiveret og oplyste, at den daværende danske socialdemokratiske regering i 90 erne have reduceret understøttelsen til de unge med 50 %. Det havde bevirket, at ungdomsledigheden i Danmark forsvandt i løbet af nogle måneder. Ikke alle kom i arbejde, mange kom i gang med en uddannelse. Med hensyn til perspektiverne for at komme ud af krisen pegede Danmark på, at det i stigende grad var det mere avanceret arbejde, der blev outsourcet til områder, hvor der både var et højt uddannelsesniveau og lave lønninger. Det krævede voldsomme omstruktureringer i vore økonomier og en betydelig grad af nytænkning, hvis vi skulle kunne imødegå denne store udfordring fremover. Formanden rundede af med at oplyse, at Island også havde kigget på mulighederne for at indføre incitamentsstrukturer i forhold til de unge ledige, og herunder det danske eksempel fra 90 erne. Med henblik på at samle inspiration til erfaringsudveksling og policyudvikling godkendte MR-A formandens omdelte skriftlige forslag om, at der gennemføres en sammenlignende kortlægning i landene af, hvad der gøres i forhold til den voksende ungdomsledighed. Kortlægningen skal ske ved, at 1 2 spørgsmål rettes til 2 4 ministre/ministerier i de fem nordiske lande. Aktuelle ministerier er: Arbejdsliv, uddannelse, socialområdet og erhvervsområdet. Aktuelle spørgsmål er: 1. Hvad gøres i forhold til ungdomsledigheden? 2. Hvad gøres i forhold til de unge med tanke på fremtidens mangel på arbejdskraft? Målsætningen er at sammenligne og inspirere til erfaringsudveksling og læring om opgaveløsninger på et område, som kræver tværgående indsatser fra flere sektorer. NMRS vil sammen med Islands formandskab og det kommende danske formandskab følge op på forslaget med henblik på, at det udarbejde en rapport. Andre ministerråd, eksempelvis MR-U, inviteres til at samarbejde om udvikling af rapporten. 5/09 Aktuelle sager vedrørende EU og EØS 1 Dagsordenen for det næste EU-ministerrådsmøde på beskæftigelses- og socialområdet Generalsekretærens indstilling MR-A drøfter holdninger til øvrige aktuelle EU/EØS-sager. side 12 af 14

13 Beslutning Formanden oplyste, at Island i forbindelse med sin ansøgning om EUmedlemskab havde modtaget 7000 spørgsmål fra Kommissionen, hvoraf 400 lå inden for arbejdslivsområdet. Kommissionen evaluerede nu de islandske svar, om regeringen håbede, at Kommissionen indstillede til Det Europæiske Råds (DER) konklusion i december, at forhandlingerne kunne åbnes i begyndelsen af Sverige henviste som EU-formandskabsland til EU-topmødet den 19. november, hvor stats- og regeringscheferne skulle udnævne den nye EUpræsident og EU-udenrigsminister mv. Den nye Kommissionen forventedes også udnævnt snart. En vigtig sag på EU s dagsorden var den nye Lissabon-strategi. Det Europæiske Råd (DER) skulle i juli 2010 træffe beslutning herom. Det var vigtigt, at Rådet for arbejds- og beskæftigelsesministre (EPSCO) gav et godt indspil til denne beslutning. Formandskabets mål var, at EPSCO den 30. november 2009 vedtog konklusioner herom til DER. Her kunne man fokusere på de centrale spørgsmål om, hvordan EU kommer styrket ud af krisen, hvordan man styrker innovationen og konkurrenceevnen, hvordan man sikrer at flere kommer ind og forbliver på arbejdsmarkedet, hvordan man skal indrette vores uddannelsessystemer m.v. Det svenske formandskab havde også arbejdet med et antal direktiver, hvor der havde været blandet fremgang. Direktivforslagene om forældreorlov og forbedring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for gravide og nybagte mødre var blevet stoppet i Europa Parlamentet. Det var derfor helt umuligt for formandskabet at levere noget til EPSCO den 30. november i disse sager, og man måtte overlade dem begge til det kommende spanske formandskab. 6/09 Planer for det indkommende danske formandskab/næste MR-A møde Ingen bilag Generalsekretærens indstilling Det indstilles, at MR-A tager det indkommende danske formandskabs orientering til efterretning og tilslutter sig forslaget til tidspunkt og sted for MR-A mødet i Beslutning Danmark oplyste, at man under det kommende danske formandskab i 2010 ønskede at videreføre det islandske formandskabs arbejde, og at man planlagde en række konferencer og seminarer med temaer om finanskrisen og udsatte grupper, indvandreres arbejdsmiljø, den frie bevægelighed og udfordringerne for den nordiske model, højtuddannet udenlandsk arbejdskraft i Norden samt en trepartskonference om outsourcing og decent work i leverandørkæder. side 13 af 14

14 MR-A mødet ville finde sted den 22. november /09 Eventuelt Ingen bilag Generalsekretærens indstilling MR-A tager eventuelle punkter til efterretning. Beslutning Der var ingen sager under dette punkt. side 14 af 14