Miljørapport, temaplan for vindmøller Tillæg nr. 05 til Kommuneplan 2013 for Bornholms Regionskommune

Transkript

1 Miljørapport Temaplan for vindmøller Tillæg nr 05 til Kommuneplan 2013 for Bornholms Regionskommune 1

2 Miljørapport, temaplan for vindmøller Første udkast af denne miljørapport inklusive beskrivelser og vurderinger er udarbejdet af Planenergi, Benedicte Voltelen, Anders Lou Bendtsen og Susan Jessien i juni 2015, og den endelige reviderede udgave er udarbejdet af Bornholms Regionskommune med bistand fra Orbicon A/S i april Revisionen har primært bestået i fjernelse af krydsreferencer til endeligt fravalgte områder, ændringer i områdeafgrænsninger for især Skarpeskade og tilføjelse af Sæderegård, samt kvalitetssikring. Referencer Bornholms Regionskommune (2013): Kommuneplan Trap, J.P. (1955): Danmark, Bornholms Amt. Miljøministeriet et al (2015): Danmarks Miljøportal Miljøministeriet et al (2015): SagsGIS, Vindmøller Smed, P. (1981): Landskabskort over Danmark EUB-sekretariatet (2015). Strategisk Energiplan Bornholm 2

3 Indledning... 4 Baggrund... 4 Metode alternativet... 8 Potentiel fremtidig produktion... 8 Generel vurdering Vurdering af enkeltområder Afværgeforanstaltninger Alternativer Sammenfattende vurdering Overvågning Referencer

4 Indledning Formål Formålet med denne miljørapport er at vurdere såvel de positive som de negative miljøkonsekvenser, hvis temaplan for vindmøller i Bornholms Regionskommune gennemføres. Formålet med temaplanen er, at udlægge rammeområder til opstilling af store nye vindmøller, med totalhøjder mellem 125 og 150 meter og udstikke rammerne for planlægning og retningslinjer for opstilling af nye vindmøller i kommunen. Baggrund og resumé Bornholms Regionskommune har i Energistrategi 2008 formuleret en vision om at øen er CO 2 -neutral i år Reference/1/. Mere strøm fra vindmøller er ét af handlingsforslagene i energistrategien. Landvindmøller er nødvendige for at realisere visionen, som i 2008 blev anslået til at være opfyldt ved en samlet bornholmsk mølleeffekt på 90 MW. Da det fortsat er betydeligt billigere at producere strøm fra landbaserede møller end fra møller på havet, og potentialet for at opstille kystnære havvindmøller har vist sig ikke at kunne udnyttes, er kommunalbestyrelsen indstillet på, at opgaven skal løftes ved at planlægge for landbaserede vindmøller. Planlægning for vindmøller på havet er en statslig opgave, da kommunerne ikke har beføjelser på søterritoriet. Yderligere information kan hentes på Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets hjemmeside Det er Regionskommunens målsætning gennem sin planlægning at støtte en udbygning af den bornholmske vindkraft. Temaplanen udpeger seks områder til opstilling af vindmøller med tilhørende retningslinjer. De seks områder kan rumme op til 19 vindmøller i alt med en totalhøjde på under 150 meter, en samlet kapacitet på knap 60 MW installeret effekt, og en årlig produktion på ml GWh, afhængig af vindudnyttelsen på den enkelte placering, se tabel 1. Herved øges den samlede installerede effekt inklusive de eksisterende vindmøllers bidrag til ca. 93 MW i Område Antal vindmøller* Effekt, MW* Samlet effekt, MW* Årlig produktion, GWh** V.14 Buskebro 3 3,45 10, V.15 Egeby 2 rækker á 3 2,0 og 3,45 16, V.16 Elleby Gårde 3 3,45 10, V.17 Ved Svartingedal 2 3,45 6, V.18 Sæderegård 3 2,0 6, V.19 Skarpeskade 3 3,45 10, I alt 19 59, GWh * Ved fuld udnyttelse af områdets kapacitet ** Årlig produktion ved % udnyttelse af vindressourcen Tabel 1: Områdernes kapacitet ved fuld udnyttelse For at opfylde Bornholms Energistrategi 2008 om, at øen er CO 2 -neutral i år 2025, anslås det at der på Bornholm er behov for en samlet installeret vindmølleeffekt på 90 MW. Vindmøller vil i den samlede energistrategi være et nødvendigt supplement i kombination med andre energikilder, fx solenergi og flis. Der er senest beskrevet en række scenarier for omstillingen til vedvarende energi i Strategisk Energiplan Bornholm (2015). Vindmøllernes bidrag og andel afhænger af, hvilket energiscenarie man vælger at satse på, men i alle scenarierne udgør vindmøller et væsentligt og højt bidrag med en samlet installeret effekt på ml. 86 og 121 MW. Vindmøller udgør således et 4

5 Miljørapport, temaplan for vindmøller Tillæg nr. 05 til Kommuneplan 2013 for Bornholms Regionskommune MW Opstillet kapacitet, installeret MW MW Energistrategiens målsætning for installeret kapacitet fra vindenergi i alternativet Max udnyttelse, 6 omr Min udnyttelse, 6 omr Figur 1, Samlet installeret MW for vindmøller på Bornholm i hhv. 0-alternativet og ved min og max udnyttelse af de 6 nye vindmølleområder nødvendigt supplement i omstillingen til vedvarende energi, og lader sig meget vanskeligt erstatte af andre energikilder. Ved at udpege nye vindmølleområder, er det midlertidigt muligt at nå Energistrategiens mål fra 2008 på de i alt 90 MW i Det vurderes at kapaciteten i de nye vindmølleområder vil kunne fastholdes, idet vindmøllerne her vil kunne udskiftes og genopstilles. De eksisterende vindmøller er dog for de flestes vedkommende af ældre dato, og kan derfor forventes nedtaget inden for en kortere årrække, hvorved op til 30 MW installeret effekt atter vil forsvinde inden for år. Selv hvis temaplanens vindmølleområder udnyttes fuldt ud, vil målsætningen på 90 MW i 2025 derfor kun kunne nås midlertidigt, og vil allerede i 2031 være faldet til ca. 67 MW. Hvis der ikke planlægges for opstilling af nye vindmøller, vil de fleste eksisterende vindmøller kunne forventes udtjente inden for de næste år, og den samlede bornholmske mølleeffekt forventes at blive reduceret til hhv. 18 MW i 2027 og knapt 7 MW i 2031 mod 36 MW i dag. Det vurderes, at eksisterende vindmøller ikke vil kunne udskiftes på deres nuværende placeringer, da vindmøller af den størrelse ikke længere produceres, og fordi der ikke vil være plads til udskiftning med større vindmøller på samme placering. Hvis denne plans forslag til nye vindmølleområder vedtages og udnyttes, vil den samlede mølleeffekt kunne øges med knapt 60 MW, hvilket i 2025 vil betyde en samlet kapacitet på forventet ca. 93 MW. Efter 2025 vil kapaciteten dog reduceres igen, i takt med at de ældre vindmøller nedtages, se figur 1. Planlægningen skal ske under størst mulig hensyntagen til natur- og miljøinteresser. Metode Miljøvurderingsloven Denne miljørapport er udarbejdet på baggrund af lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven), Lovbekendtgørelse nr af 10. december 2015 om miljøvurdering af planer og programmer. Ifølge loven skal planer omhandlende fysisk planlægning vurderes i forhold til miljøet. Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en vurdering af miljøkonsekvenser og en belysning af alternativer, mens planen er under udarbejdelse og politisk behandling. Loven indebærer, at offentlige myndigheder har pligt til at foretage en vurdering af planer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. 5

6 Miljøscreening I forbindelse med udarbejdelsen af Temaplan for vindmøller, Kommuneplantillæg nr. 05 til Kommuneplan 2013 for Bornholms Regionskommune, er der udarbejdet en screening i henhold til Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr af 10/12/2015). Screeningen giver anledning til, at der skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering inklusiv Miljørapport. Scoping - indhold af miljørapport Miljøvurderingens indhold er afgrænset gennem en intern proces, idéfasen for kommuneplantillægget og en høring af berørte myndigheder. Ud over den lovpligtige høring er udvalgte organisationer hørt, som dermed har haft lejlighed til at give input til miljøvurderingens indhold. Lov om miljøvurdering arbejder med et bredt miljøbegreb, der inkluderer miljøparametrene: den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, jf. lovens bilag 1. Grundlaget for vurderingen er en scoping, der fastlægger, hvilke af ovennævnte miljøparametre, der skal vurderes og analyseres i miljøvurderingen. For overskuelighedens skyld er de ovenstående miljøparametre i miljøvurderingen samlet under overskrifterne: Landskab og kulturmiljø Naturtyper og -arter Vandmiljø Menneskers sundhed Klima og luftforurening Tekniske anlæg og trafik Socioøkonomiske forhold Temaplanen for vindmøller fastsætter på overordnet niveau retningslinjer og rammer for vindmølleområderne. Planforslaget er derfor også miljøvurderet på overordnet niveau og giver inputs til, hvad der særligt skal undersøges i VVM-fasen for konkrete vindmølleprojekter i de udpegede områder. I forbindelse med screeningen af vindmølleområderne er det konstateret, at der i den videre planlægning for vindmølleprojekter skal være særligt fokus på forhold som: Landskabelig påvirkning Den visuelle påvirkning af kystlandskabet Påvirkning af turistområder og rekreative interesser. Visuelt samspil mellem eksisterende og planlagte vindmøller. Den visuelle påvirkning af kirker og kulturmiljøer Sikring af øens mange arkæologiske interesser Risiko for, at flagermus kolliderer med vindmøllers rotor Højdebegrænsninger og radarzone omkring Bornholms Lufthavn 6

7 Høring af berørte myndigheder Med henblik på den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau har kort over undersøgelsesområder samt udkast til Bornholms Regionskommunes resultat af scopingen på baggrund af forhøringen og lovkrav været sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer. Det drejer sig om: Trafikstyrelsen / Bornholms Lufthavn Erhvervsstyrelsen Forsvarsministeriet Københavns Stift Bornholms Museum Bornholms Landbrug Danmarks Naturfredningsforening, Bornholm Dansk Ornitologisk Forening Der er modtaget høringssvar fra tre af de hørte. Det drejer sig om Københavns Stift, Erhvervsstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening. Bemærkningerne er gengivet nedenfor. Københavns Stift Stiftet oplyser, at det i forbindelse med miljøvurderingen bør belyses, i hvilket omfang forslaget påvirker kirker og deres omgivelser. Her tænkes på indblik såvel som udsyn i tillæg til øvrige eventuelle fysiske påvirkninger så som rystelser, støj eller øget trafik. Erhvervsstyrelsen Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinie, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor placeres mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinie. Ud over Erhvervs- og Vækstministeriet har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til lokalplaner, selvstændig indsigelsesret over for planmyndighederne, hvorfor materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller og vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de relevante operatører. En liste med radiokædeoperatører er tilgængelig på hjemmesiden - på dette link: På dette link er der vejledning i at undersøge, om der skulle være en radiokæde i det pågældende område samt generel information om radiokæder: Danmarks Naturfredningsforening DN- Bornholm udtaler, at de er imod en evt. vindmølleplacering ved Myregård, da området har et stort potentiale for naturgenopretning. Hensyntagen til høringssvar i miljørapport De indkomne høringssvar har ikke ført til udtagning af vindmølleområder eller ændringer af deres afgrænsning. De indkomne emner er overordnet vurderet på temaplanens niveau og indgår som en del af de emner, der skal nærmere undersøges og vurderes i den konkrete planlægning og VVM-redegørelsen for de enkelte vindmølleområder. 7

8 Afgrænsning af vindmølleområder De nye vindmølleområder er udlagt som større områder, hvor mulighederne for at skabe plads til opstilling af vindmøller, skal undersøges nærmere. Rammerne er dermed ikke udtryk for, at der kan opstilles vindmøller alle steder inden for rammerne, da en af forudsætningerne for opstilling af vindmøller er afstanden til beboelse. Der skal som minimum være fire gange møllens totalhøjde til nærmeste beboelse. Afstandskravet bortfalder for boliger, som ejes af en andelshaver med betydende ejerandel i projektet, men boligen må ikke lejes ud eller sælges videre som beboelse, hvis støj og afstandsregler ikke overholdes. Nedlæggelse af fritliggende boliger i det åbne land vil kunne give flere muligheder for opstilling af vindmøller, end tilfældet er i dag. Derfor er rammeområdernes afgrænsning ikke tilpasset den eksisterende beboelsesstruktur, men derimod naturlige begrænsninger i landskabet samt begrænsninger fra veje, lufthavnens højdebegrænsende zoner og el-ledninger. Nedlæggelse af boliger sker på frivillig basis efter aftaler mellem projektudvikler og ejendommens ejer. Kommunalbestyrelsen vil på baggrund af konkrete ansøgninger se på, om eventuel nedlæggelse af beboelse i det åbne land kan skaffe plads til flere vindmøller. Rammerne er udlagt med en sådan udstrækning, at det forventes, at alle tilkørselsveje vil kunne rummes inden for afgrænsningen. Desuden vil vindmølleområderne kunne rumme projekter som udelukkende kan realiseres ved nedlæggelser af naboboliger. Dermed forventes det, at kommuneplanrammerne ikke senere skal udvides for at rumme konkrete vindmølleprojekter i de udpegede områder. Vindmølleprojekter skal overholde den til enhver tid gældende lovgivning om afstandskrav og grænseværdier for støj, samt respektere byggelinjer eller andre arealinteresser, der skal tages hensyn til i forbindelse med udarbejdelse af opstillingsmønster for vindmøllerne i området. 0- alternativet Eksisterende vindmøller og vindmølleområder I dag står der i alt 32 store vindmøller på Bornholm (husstandsvindmøller ikke medregnet), fordelt på 12 lokaliteter, se tabel 2. Senest er rejst tre vindmøller ved Tornbygård i sommeren De eksisterende store vindmøller er primært lokaliseret syd og vest på øen, se kort 1. Samlet set har øens vindmøller i øjeblikket en installeret effekt på cirka 36 MW. Møllerne producerer årligt cirka 108 GWh (2015), hvilket er en forøgelse på ca. 30 GWh/år efter Tornbygårdmøllerne er kommet til, og samlet svarer til cirka 42 % af Bornholms årlige elforbrug. En betydelig del af de eksisterende møller er imidlertid mere end 10 år gamle og vil blive nedtaget inden for de næste år. Således kan ca. halvdelen af den installerede effekt på 18 MW forventes nedtaget i 2027, og efter 2031 vil det kun være Tårnbygårdmøllerne med en installeret effekt på knapt 7 MW, som vil være tilbage, se figur 1. Ingen af de eksisterende vindmøller forventes at kunne udskiftes med nye vindmøller, med mindre man udvider områderne ved at nedlægge boliger. Potentiel fremtidig produktion Vindressourcer En stor del af Bornholm er kystnærhedszone. De bedste vindressourcer på øen findes i kysternes nærhed, og omkring halvdelen af de eksisterende vindmøller ligger i kystnærhedszonen. Se kort 1, der viser, hvorledes vindhastigheden falder fra godt 8 m/s til godt 7 m/s fra kysten ind til midten af øen. 8

9 Planlægning for vindmøller i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Produktion Som redegjort tidligere, behandler temaplanen 6 områder, hvor der potentielt kan opstilles vindmøller med totalhøjde på op til 150 meter. Omr. nr. Navn Lokalplannr. Opstillet år Totalhøjde (m) Antal og effekt (kw) Årlig produktion i MWh (2015) V.01 Vindmøller ved Sose x V.02 Vindmøller ved Kalby x V.03 Vindmøller ved x Stenseby V.04 Vindmøller ved x Gadebyvejen V.05 Vindmølleområde vest Uudnyttet - for Nexø V.06 Vindmølleområde vest Uudnyttet - for Svaneke V.07 Vindmøller på x Snorrebakken V.08 Vindmøller nord for x Hasle V.09 Vindmølleområde ved x Sandemandsgård V.10 Vindmølle ved Knarregård V.11 Vindmølle ved St , Vedbygård V.12 Vindmøller ved ,3 3 x Tornbygård V.13 Vindmøller ved Uudnyttet - Krashave Vindmøller opstillet uden for udpegede vindmølleområder Ypperne Uden , lokalplan Møllebjerg, Rutsker Uden x lokalplan Tabel 2: Eksisterende vindmøller på Bornholm 9

10 Kort 1, eksisterende vindmøller på Bornholm og vindenergi 10

11 Den samlede installerede effekt er groft anslået MW afhængig af de valgte vindmøller. Produktionspotentialet for de nye vindmølleområder er dermed groft anslået ml GWh/år ved en udnyttelsesgrad på ml % af vindenergien. Det vil svare til ml % af Bornholms årlige elforbrug. Den endelige kapacitet og placering af møller i de nye områder er ikke lagt fast. Dette vil ske ved den detaljerede lokalplanlægning. Nedlæggelse af flere boliger vil desuden kunne øge udnyttelsesgraden i områderne. Dertil kommer de eksisterende vindmøllers produktion på ca. 103 GWh/år i I alt rummer temaplanen således mulighed for en total produktion på ml GWh/år i 2025, svarende til ml % af el-forbruget i Bornholms Regionskommune. De eksisterende vindmøllers bidrag til produktionen vil dog falde til kun ca. 30 GWh fra Generel vurdering Indledning Den væsentligste miljøpåvirkning ved opstilling af store vindmøller på land vurderes at være positiv i form af en stor reduktion af CO2-udledningen fra konventionelle kraftværker. Effekten er dog i denne sammenhæng ikke lokal men nærmere af global karakter. Herudover er der de lokale negative miljøeffekter, som vindmøllerne kan påføre deres nærmeste omgivelser. Det drejer sig primært om støj og skyggekast ved de nærmeste beboelser, påvirkningen af den lokale natur både i anlægs- og driftfasen, samt den visuelle påvirkning af det omgivende landskab. Herunder gennemgås og vurderes de væsentligste områder, som vil blive påvirket på et overordnet niveau. Efterfølgende gennemgås påvirkningen af de enkelte rammeområder og miljøpåvirkningerne vurderes. Landskab Bornholms Regionskommune udgør sammen med 29 andre kommuner Region Hovedstaden. Kommunen er cirka 588 km2 stor med cirka indbyggere. Kommunens største by, som også er Regionskommunens hovedby, er Rønne med ca indbyggere. Andre større bysamfund er Nexø (3.700), Aakirkeby (2.100) og Hasle (1.700). Gårdene ligger spredt i landskabet og ikke samlet i traditionelle landsbyer, og herregårdslandskaber er helt fraværende på øen. Byerne på øen er vokset frem ved købstæderne og fiskerlejerne og senere som stationsbyer. Klippeøen rummer et bredt udbud af kulturelle attraktioner, og huser mange turister i sommerhalvåret. Endelig er det storslåede landskab en attraktion i sig selv. Kommunen rummer hav, morænelandskaber, grundfjeld, sprækkedale, klitlandskaber m.v. Det landskab, vi ser i dag, er i store træk et resultat af isens gnavende og slibende virke i seneste istid. Efter isens bortsmeltning, er det primært menneskelige aktiviteter som har bearbejdet det Bornholmske landskab. Det meste af øen er dækket af moræneaflejringer fra sidste istid, den nordøstlige del dog i et tyndt lag. Et større område ved Almindingen er primært sandjord, men resten er overvejende lerbund. Bornholm er geologisk set opdelt af grundfjeldets afgrænsninger. Hvor grundfjeldet rejser sig, er der opstået forrevne klippekyster og højdepunkter i landskabet over 100 meter over havets overflade. Sprækkedalene trækker deres tydelige spor gennem fjeldet, vinkelret på kysten fra nordøst, hvorfra gletsjerisen gled over øen. Morænelaget 11

12 er tyndt, og granitten kigger ofte frem over jorden og præger landskaberne på den nordlige del af øen. Man taler om moutoneret landskab - inspireret af klippeblokke som kan ligne ryggen på moutonfår, som er spredt mellem lyngen. Klippeblokkene er nemlig afrundet af isens skurren i retning fra nordøst. At der er tale om en klippeø, er meget tydeligt langs kysterne særligt mod nordøst. Der brydes stadig granit på øen, og brydningen har sat nogle spektakulære spor i landskabet. Eksempelvis som Opalsøen ved Hammeren. Mod syd og vest er landskabet i højere grad præget af moræneaflejringerne, som her i et tykkere lag dækker undergrunden. Landskabernes bakkeformationer er storbølgede og knapt så dramatiske som ved israndlinjerne og overgangene fra fjeldhorsten. Her findes de store opdyrkede markenheder. Flere steder findes klitlandskaber og hedeslettelignende landskaber. En større del af den sydvestlige kyst omkring Arnager er præget af kystklint. Åer og vandløb på øen er for den nordøstlige del af øens vedkommende retningsbestemt af sprækkedalene, og udløber således nærmest vinkelret på kysten. I den sydvestlige del af øen tegner åerne et mere sædvanligt mønster i landskabet med deres bugtede forløb. Der er på øen få søer, som oftest er ganske små. Den største bevoksning på Bornholm er Almindingen midt på øen. Sammen med plantagerne og Paradisbakkerne er det et af Danmarks største sammenhængende skovområder. Flere steder langs kysterne findes sammenhængende bevoksning, blandt andet mellem Rønne og Hasle og langs kysten ved Dueodde. I den sydvestlige del dominerer det agrare landskab, selvom landbrugsdriften er fordelt over hele øen og dækker mere end halvdelen af Bornholms samlede areal. Skala og sårbarhed Størstedelen af Bornholms landskab har en mellemstor eller lille skala, opdelt af hegn og småskove og bakker. Langs kysterne tilfører havet imidlertid flere steder landskabet en stor skala. Store og let bølgede opdyrkede flader på den sydlige del af øen. 12

13 Landskabets relativt lille skala, gør det sårbart overfor meget høje elementer. Samtidig har øen meget store landskabelige værdier langs kysterne - specielt fra nord for Hasle ved Helligpeder via Hammerknuden til Dueodde. De mest robuste landskaber i forhold til høje elementer findes inde på øen nordvest og syd for Almindingen. Derfor er der kun fundet et mindre område nord for Almindingen/Plantegerne til vindmøller. Tæt på Rønne er landskabet også mere robust, men indflyvningen til Bornholms Lufthavn sætter store begrænsninger for højden på anlæg inden for en afstand på cirka seks kilometer fra landingsbanerne. Den sydlige og vestlige del af øen præges i særlig grad af store marker og store flader, hvis skala er mere egnet til opstilling af store vindmøller end småskalalandskaber. Landskabsinteresser Der er i Bornholms Regionskommune flere udpegninger og byggelinjer, som har til formål at beskytte landskabet Reference/2/. Herunder følger en beskrivelse af disse. Kystnærhedszonen Bornholm er ikke særlig stor, og en stor del af øen er kystnærhedszone. De bedste vindressourcer på øen findes i kysternes nærhed, og omkring halvdelen af de eksisterende vindmølleområder ligger i kystnærhedszonen. Planlægning for vindmøller i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Gode vindforhold er en funktionel begrundelse, men forudsætter en nærmere afvejning af natur- og landskabsinteresserne i kystnærhedszonen. Fire af vindmølleområderne ligger helt eller delvist inden for kystnærhedszonen. På baggrund af kortstudier er det vurderet, at det kun er fra området Buskebro, at der er visuel kontakt til kysten, og hvor den visuelle påvirkning af kysten kan blive markant. Værdifulde kystlandskaber I kommuneplan for Bornholms Regionskommune er der inden for kystnærhedszonen udpeget værdifulde kystlandskaber. Retningslinjerne for de værdifulde kystlandskaber er følgende: I de værdifulde kystlandskaber/kystnære landskabskiler og i de kystnære kulturmiljøer kan der ikke placeres ny bebyggelse eller anlæg som vil forringe områdets særlige landskabelige værdi, de kulturmæssige kvaliteter, de rekreative oplevelsesmuligheder samt offentlighedens adgang til kysten. Offentlighedens adgang til kysten og oplevelsesmuligheder skal sikres og udbygges inden for de værdifulde kystlandskaber. Dele af vindmølleområderne Buskebro og ved Svartingedalen er omfattet af udpegningen. Udpegningen er primært udlagt, hvor der er fredskov, sprækkedale, vandløb og lignende. Det drejer sig derfor hovedsagligt om områder, hvor der ikke vil blive opstillet vindmøller. Det vurderes, at vindmøller vil kunne placeres i områderne uden at stride mod udpegningen. Geologiske interesser I kommuneplan for Bornholms Regionskommune er der udpeget geologiske interesseområder, inden for hvilke det skal sikres: At større geologiske formationer bevares synlige uden skæmmende eller tilslørende bebyggelse, beplantning eller opfyldning. At eksisterende profiler i råstofgrave og kyster mm. bevares og friholdes for tilgroning. Således bør der ved råstofindvinding tages hensyn til geologiske værdier, således at særlige profiler med mere sikres ved en hensigtsmæssig brydning/ gravning og efterbehandling. 13

14 At der ikke kystsikres på en sådan måde at vigtige geologiske profiler/dannelser går tabt/sløres, da der typisk geologisk set er en interesse i en jævn kysterosion. At et udvalg af lokaliteter plejes, således at geologien er synlig. Vindmølleområdet Egeby overlapper et geologisk interesseområde, som er udlagt på baggrund af en forkastning, hvor terrænet hæver sig mod nord. Forkastningen er tydeligt synlig i terrænet. Forkastningen er primært sårbar over for tilplantning eller bebyggelse, som vil sløre terrænet. Det vurderes dog at skiftet i terrænet kan opleves mindre markant sammenholdt med store vindmøller. Kort 2 - landskabsinteresser. 14

15 Fredskov Skovloven, Bekendtgørelse af lov om skove, LBK nr. 678 af 14. juni 2013, har som formål at bevare og værne om landets skove og forøge skovarealet. Desuden har den til formål at fremme bæredygtig drift, hvor bæredygtighed skal forstås både økonomisk, økologisk og socialt. Skovloven omhandler fredskove og bestemmelser for brug af fredskove. På fredskovsarealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald. Det skal for fredskove tilstræbes at fremme opbygningen af robuste skove, sikre skovens produktion samt bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed. Desuden ønsker man at sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses. I offentligt ejede skove vil man særligt sikre den biologiske mangfoldighed og hensynet til landskab med videre. Ifølge 6 i Skovloven kan miljøministeren ophæve fredskovspligten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål, eller ministeren kan dispensere fra kravet om, at der ikke må opføres bygninger med videre i fredskov. Miljøministeren kan endvidere give dispensation under betingelse af for eksempel dispenserende skovplantning. Det har i praksis drejet sig om tilplantning af op til det dobbelte areal af det fredede areal, som udtages. Fredskovspligten administreres dog meget restriktivt. Med undtagelse af V.18 Sæderegård er der mindre partier af fredskov inden for de fleste af vindmølleområderne. I alle tilfælde vil det være muligt at placere møllerne uden at beskadige fredskov. Skovbyggelinje Naturbeskyttelsesloven fastsætter i 17 bestemmelser for skovbyggelinjer. Skovbyggelinjen ligger fra skovbrynet og 300 meter ud for alle offentligt ejede skove og for private skove på mindst 20 hektar. Inden for linjen er der forbud mod at placere bebyggelse, campingvogne, vindmøller og lignende. Undtaget for bestemmelsen er blandt andet driftsbygninger for jordbrugs- og fiskerierhvervet, bestående forsvarsanlæg, havneanlæg og havnearealer fastlagt i en lokalplan. Formålet med skovbyggelinjen er at sikre det frie udsyn til skoven og bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Forbuddet gælder ikke for bebyggelse, herunder vindmøller, hvortil der er meddelt landzonetilladelse eller bonusvirkning i lokalplan. Inden for fire af de udpegede vindmølleområder er der skovbyggelinjer. Da der vil skulle udarbejdes lokalplan til opstilling af vindmøller, vil der ikke samtidig skulle dispenseres fra skovbyggelinjen. Kulturhistorie De kulturhistoriske interesser på Bornholm er tilknyttet kulturmiljøer, fredede områder og kirkerne med omgivelser. Dertil kommer fund og fortidsminder. På kort 3 er beskyttelse af kulturmiljø og kirker vist. Kulturmiljøer er generelt sårbare over for tilstandsændringer som kan ødelægge eller sløre kulturhistoriske elementer og spor i landskabet eller oplevelsen af disse. På Bornholm er de kulturhistoriske interesser rigt repræsenteret langs kysterne og i tilknytning til bydannelserne. Der er en overvægt på den sydlige del af øen. Kulturhistoriske interesser Der er i Bornholms Regionskommune flere udpegninger og byggelinjer, som har til formål at beskytte de kulturhistoriske interesser. Herunder følger en beskrivelse af udpegningerne. 15

16 Kirker For at sikre de danske kirker og deres nærmeste omgivelser er der i Naturbeskyttelsesloven fastsat en kirkebeskyttelseszone omkring alle kirker i Danmark. Beskyttelseszonen skal forhindre, at den visuelle oplevelse af kirkerne bliver forstyrret af nye indgreb - såsom nyt byggeri og tekniske anlæg. Der er flere kirker, som ligger inden for en afstand af 4,2 kilometer fra temaplanens nye vindmølleområder. I denne Miljøvurdering er der i beskrivelsen af de enkelte mølleområder foretaget en vurdering af synligheden af møllerne fra de enkelte kirker i det åbne land. Der er set bort fra kirker, som ligger i bymidter, idet det er vurderet at indsyn til og udsyn fra kirkerne vil være meget begrænset. Kort 3 Kulturhistoriske interesser. 16

17 I VVM-fasen for konkrete vindmølleprojekter i de udlagte områder, skal den visuelle påvirkning af kirker, der ligger inden for en afstand af 4,2 kilometer fra vindmølleområdet, vurderes. Det skal vurderes om vindmøllerne vil forstyrre oplevelsen af kirkerne som kulturhistoriske elementer set fra det omgivne landskab. I forhold til behovet for en vurdering af den visuelle påvirkning af øvrige kirker på større afstand vil det bero på en konkret vurdering i VVMredegørelsen for et ansøgt projekt. Særlige Kulturmiljøer I kommuneplanen er der udlagt særlige kulturmiljøer udpeget i samarbejde med Kulturstyrelsen. Det er områder hvor der er sandsynlighed for, at der gemmer sig værdifulde fund af national betydning i det åbne land. Kortlægningen er sket i samarbejde med landets arkæologiske museer. Udpegningen er blandt andet tænkt som en hjælp til bygherrer og myndigheder, så de i en tidlig fase kan se, om et areal har særlig arkæologisk bevågenhed. Inden for de særlige kulturmiljøer skal nybyggeri og nye anlæg i øvrigt lokaliseres ud fra en særlig hensyntagen til arkæologiske levn fra forhistorisk tid og middelalder. Regionskommunen revurderer løbende grundlaget for udpegning af kulturmiljøer, herunder præcisering af afgrænsning og bevaringshensyn. Halvdelen af vindmølleområderne overlapper særlige kulturmiljøer. Ved opstart af konkret planlægning for opstilling af vindmøller i områderne skal Bornholms Museum kontaktes, så de arkæologiske levn sikres bedst muligt. Fortidsminder Der er fredede fortidsminder inden for de fleste af vindmølleområderne, som er beskyttede i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Naturbeskyttelseslovens 18 fastlægger en beskyttelseslinje på 100 meter omkring de fleste fredede fortidsminder. Bestemmelsen skal beskytte forskellige forhold for fortidsminderne, herunder: fortidsmindernes betydning som monumenter, fortidsmindernes landskabelige fremtræden, indsynet til og udsynet fra fortidsminderne. Beskyttelse af arkæologiske anlæg under jordoverfladen, som meget ofte ligger i nærheden af fortidsminderne. Naturbeskyttelseslovens 18 hører under Naturstyrelsen og forvaltes af kommunerne. Kommunerne har mulighed for at dispensere fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 18. Kulturstyrelsen er klageberettiget i forhold til kommunernes afgørelser. Fortidsmindebeskyttelseslinjen administreres restriktivt. Inden for hovedparten af vindmølleområderne er der beskyttede fortidsminder. Inden for beskyttelseslinjerne omkring fortidsminderne skal der som udgangspunkt ikke placeres vindmøller eller tilhørende anlæg. Beskyttede diger Paragraf 29 i Museumsloven omfatter bestemmelser vedrørende sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af registrerede sten- og jorddiger. I de fleste af vindmølleområderne er der diger, som er beskyttet efter Museumsloven. Opstillingen af vindmøllerne og etableringen af tilkørselsveje og arbejdsarealer skal drage omsorg for, at digerne ikke bliver beskadiget. Fredede områder Fredninger kan gennemføres for at varetage en lang række formål, for eksempel beskyttelse af dyr og planter og deres levesteder, landskab og kulturhistorie. En fredning kan også fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af naturen, ligesom man også kan regulere folks adgang til at færdes i naturen. Der er ikke fredede områder inden for vindmølleområderne, men den fredede sprækkedal Svartingedalen ligger tæt op til vindmølleområdet Ved Svartingedalen. Området er præget af en tæt bevoksning, som fra størstedelen af 17

18 området vurderes at ville skærme helt eller delvist for udsyn til vindmøllerne, selvom de opstilles få hundrede meter fra fredningen. Visuel påvirkning Vindmøller med totalhøjder på meter er synlige over store afstande. På baggrund af erfaringer inddeler man den visuelle påvirkning fra store vindmøller på land i tre zoner: Nærzonen, mellemzonen og fjernzonen. For vindmøller på 150 meters højde defineres nærzonen som 0-4,5 kilometer fra vindmøllerne. Mellemzonen går fra 4,5 til 10 kilometer og fjernzonen er området over 10 kilometer fra vindmøllerne. Zonernes udstrækning varierer med vindmøllernes størrelse. I nærzonen er vindmøllerne dominerende eller markante, enkeltheder i vindmøllens design er tydelig, og vindmøllernes størrelse i forhold til de andre elementer i landskabet fremgår klart. I mellemzonen syner vindmøllerne generelt mindre end i nærzonen og de virker generelt ikke dominerende, men kan dog være det fra enkelte punkter. Beskueren oplever samspillet med andre vindmøller og opfatter større forskelle i vindmøllens design. Vindmøllernes størrelse kan være svær at opfatte, idet afstanden til dem kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn er afgørende for, om vindmøllerne er synlige. Sigtbarheden spiller en stor rolle. I fjernzonen spiller terræn og sigtbarhed en afgørende rolle. Vindmøllerne vil især være synlige fra kyster, fra enkelte højdepunkter og henover meget store åbne flader. I fjernzonen oplever man især samspillet med andre vindmøller. Ud over afstanden til møllerne og synligheden af dem i landskabet er der en række andre punkter, som har betydning for oplevelsen af vindmøller. Afstand mellem møller Af hensyn til den optimale udnyttelse af vindenergien placeres møller med en vis indbyrdes afstand, så de ikke skaber læ og turbulens for hinanden. På tværs af den fremherskende vindretning anbefales afstanden som ca. 3 gange rotordiameteren, mens den langs vindretningen anbefales som minimum 5 gange rotordiameteren. I praksis betyder afstanden til naboer og lodsejerforhold dog oftest, at man accepterer mindre indbyrdes afstande. Afstanden er nødvendig for at undgå påvirkningen af bagvedstående vindmøller pga. turbulens, hvilket kan nedsætte vindmøllens forventede levetid. Ved mindre afstande standser man i stedet de foranstående vindmøller ved uheldige vindretninger på langs af rækken. Det visuelle udtryk af afstanden mellem vindmøllerne og opstillingsmønstret skal vurderes i VVM-fasen for konkrete projekter i de udpegede områder. Afstand mellem møllegrupper Efter 2, stk. 5 i bekendtgørelse om planlægning for vindmøller skal den landskabelige påvirkning af et vindmølleprojekt belyses særligt, hvis den indbyrdes afstand mellem nye vindmøller og eksisterende eller planlagte vindmøller er mindre end 28 gange totalhøjden. For at kunne acceptere en placering af en ny vindmøllegruppe inden for denne afstand fra andre vindmøller, skal det godtgøres, at den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for ubetænkelig. De eksisterende vindmøller kan ikke kræves nedtaget, før de er udtjente, men hvis det visuelle samspil mellem eksisterende og planlagte vindmøller i en VVM-undersøgelse findes betænkeligt, kan der i lokalplanen stilles betingelse om, at de planlagte møller ikke kan opstilles, før de eksisterende nedtages. Af de i temaplanen udlagte vindmølleområder ligger flere med kortere indbyrdes afstand end de 28 gange totalhøjden til både eksisterende vindmøller og de øvrige planlagte vindmølleområder. Det skal derfor i flere tilfælde særligt undersøges, om vindmøllerne kan realiseres uden at det visuelt bliver betænkeligt. På baggrund af 18

19 undersøgelserne, som vil blive udført i en VVM-redegørelse for det enkelte projekt, kan det konkluderes, om det er acceptabelt at rejse vindmøllerne trods nærhed til andre vindmølleområder. Eksisterende vindmøller, som forventes nedtaget inden for en kortere årrække, kan man dog se bort fra. En kortere årrække vil som regel være maksimum 5 år. Harmoniforholdet Harmoniforholdet er forholdet mellem navhøjde og rotordiameter. Der er ikke lovkrav på området, men traditionelt har man vurderet et forhold, hvor vingediameteren er 10 til 35 % større end navhøjden til at være mest harmonisk. Udviklingen af moderne vindmøller går dog i retning af større rotordiameter i forhold til navhøjde. Harmoniforholdet skal vurderes i VVM-fasen, når der foreligger et konkret projekt i et udpeget vindmølleområde. Lysafmærkning Store vindmøller skal lysafmærkes, så de er synlige for lufttrafikken. Trafikstyrelsen, Luftfartshuset, har i følge BL 3-11, Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller, med gyldighed fra 15. april 2013, følgende krav til lysmarkering på vindmøller mellem 100 og 150 meter: Hvid farve (RAL 7035) på vinger, nacelle (møllehat) og øverste 2/3 dele af mølletårnet. To lavintensive faste, røde hindringslys (type A med en intensitet på 10 cd) tændt 24 timer i døgnet og placeret på overdelen af nacellen (møllehatten), således, at der er uhindret synlighed fra enhver retning 360 grader i vandret plan uanset møllevingernes position. Ved anvendelse af LED-lys skal disse være inden for bølgelængdespektret 645 nm til 905 nm. Trafikstyrelsen kan i særlige tilfælde kræve supplerende afmærkning, såfremt placering og højde skønnes at kunne påvirke flyvesikkerheden inden for indflyvningsplanen. Reference/3/. Den gængse lysafmærkning beskrevet ovenfor vil være rødt og lyse konstant 360 grader horisonten rundt med en styrke, der svarer til styrken i lyset fra ti stearinlys, eller en 9 W glødepære. Lyset er afskærmet nedad og vurderes ikke at medføre visuelle gener. I enkelte tilfælde kan det, særligt for vindmøller der opstilles tæt på indflyvningszonen til lufthavne, være nødvendigt med en yderligere lysafmærkning. Det kan for eksempel være mellemintensivt rødt blinkende lys, som man kender det fra høje skorstene og lignende. De konkrete krav til lysafmærkning kan dog først afklares, når der foreligger et konkret projekt med præcise mølleplaceringer og møllestørrelser. Biologisk mangfoldighed - Naturtyper og arter 3 beskyttet natur Paragraf 3 i Naturbeskyttelsesloven omfatter generelle beskyttelsesbestemmelser for beskyttede naturtyper, herunder søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev med videre. Jævnfør Naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændringer i tilstanden af ovenstående naturtyper. Bortset fra et enkelt lidt større engområde i Sæderegård findes der kun få og små beskyttede naturområder inden for vindmølleområderne. I alle tilfælde vil det være muligt at placere møllerne uden at beskadige de nærliggende naturområder. Det kan dog ikke udelukkes, at man for at udnytte et område effektivt kan komme ud for, at der kan være behov for at placere en vindmølle i et beskyttet naturområde. Hvis det er tilfældet, vil der skulle dispenseres fra beskyttelsen, hvilket kan kræve, at der etableres et erstatningsområde, samt at området har en sådan karakter, at det er muligt, herunder at området ikke er for sårbart. 19

20 Økologiske forbindelser I kommuneplanen er der udlagt interesseområder for natur, landskab og økologiske forbindelser. Kun i få tilfælde er der markante og vigtige økologiske forbindelser (spredningskorridorer eller ledelinjer), i landskabet som potentielle møllerækker eventuelt vil bryde. Dette vil ikke have nogen negativ effekt på korridorernes økologiske funktionalitet i forhold til de fleste dyr og planter, men kan dog i mindre grad eventuelt have det i forhold til flagermus og i endnu mindre grad fugle i forbindelse med fourageringstræk mellem områdets småskove Kort 4 Naturbeskyttelsesinteresser 1. 20

21 Skovrejsning Kommuneplanen udpeger mulige skovrejsningsområder, hvor der må plantes ny skov. Dette er ikke ensbetydende med, at der vil blive plantet skov, da lodsejerne i de udpegede områder ikke nødvendigvis har interesse for at udnytte denne mulighed. Dele af vindmølleområderne V.14 Buskebro, V.15 Egeby, V.16 Ellebygårde og V.17 Ved Svartingedal er udpegede som skovrejsningsområder. Vindmøller kan opstilles i skov, og der kan plantes skov omkring vindmøller. Skoven kan, hvis den bliver høj nok, skabe en læ effekt og reducere energiproduktionen fra vindmøller. Moderne vindmøller er dog så høje, at vindforholdende i rotorhøjde ikke påvirkes ret meget af underliggende skov. Hvis der plantes skov nogenlunde samtidig med at vindmøllerne opstilles, vil skoven typisk først have nået en højde der påvirker Kort 5 Naturbeskyttelsesinteresser 2. 21

22 produktionen, samtidig med at vindmøllerne er udtjente efter omkring 25 år. Beslutter man at opstille nye møller i udvokset skov, kan der påregnes cirka 10 % ekstraudgifter til ekstra tårnhøjde på møllen og yderligere 10 % meromkostninger på slid af møllen fra den ekstra turbulens, som skoven skaber omkring møllen. Skovrejsning kan endvidere have den konsekvens, at det ikke vil være rentabelt at genopstille vindmøllerne, når de engang er udtjente. Natura 2000 Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU, og udpegningen og beskyttelsen af områderne har til formål at bevare og beskytte naturtyper og dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Fuglebeskyttelses- og Ramsarområder er udpegede for at beskytte fuglelivet. I intet tilfælde ligger vindmølleområderne inde i et Natura 2000-område. Beskyttede habitater og naturtyper påvirkes derfor ikke. Afstanden vurderes i alle tilfælde at være så stor, at heller ikke beskyttede arter, som for eksempel fugle, påvirkes væsentligt. Forholdet bør dog vurderes nærmere i flere tilfælde i forhold til konkrete arter på udpegningsgrundlaget. Habitatdirektivets bilag IV-arter - flagermus Medlemslandene i EU skal i henhold til habitatdirektivets artikel 12 indføre en streng beskyttelse af en række dyreog plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder eller udenfor. Disse arter fremgår af direktivets bilag IV. For dyrearter, som fremgår af direktivets bilag IV, forbydes blandt andet beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Generelt findes der mange bilag IV-arter på Bornholm. Heraf er flagermus særligt relevante i sammenhæng med vindmøller. Mange arter, såvel almindelige som mere sjældne, findes på Bornholm. Flagermus kan træffes overalt, men tæt på større skove eller mosaik-landskab med mange småskove er problematikken mest aktuel. Generelt er tabet af flagermus på grund af vindmøller begrænset. Men der er stor forskel på risikoen i skovrige områder og åbent land. I åbent landskab er risikoen minimal. Ved risiko for en væsentlig påvirkning af bestanden kan der etableres afværgeforanstaltninger med standsning af møllen i de mest kritiske perioder med svag vind. I de fleste tilfælde vil der derfor kunne placeres møller på de pågældende lokaliteter uden væsentlig risiko for flagermus. Flagermusundersøgelser anbefales generelt i planlægningen på Bornholm, da der er mange arter på øen. Fugle Generelt påvirkes fugle kun lidt af vindmøller og den største effekt er en fortrængning, det vil sige, at mange arter holder afstand og eventuelt mister et potentielt fourageringsområde. Mortalitetsraten er generelt så lille, at man ikke behøver at frygte negative konsekvenser for nogen arter på populationsniveau. Som for flagermus gælder det, at opstilling bør ske med størst mulig afstand til potentielle levesteder og i videst muligt omfang i åbent land og på afstand af tydelige ledelinjer i landskabet Andre dyr Pattedyr og andre dyr er ikke følsomme over for forstyrrelser fra vindmøller ud over etableringsfasen. Ødelægges levesteder ikke, har møllerne ingen negative effekter på for eksempel hjortevildt eller padder. Mennesker og sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte af en række grunde. Blandt de umiddelbart indlysende finder man reduktion af emissioner fra kulkraftværker. Udledningerne fra kulkraftværkerne belaster både klima, natur, bygninger og folkesundhed. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kulkraftværker. Herudover er der de lokale negative påvirkninger i form af 22

23 støjpåvirkning og skyggekast ved naboboliger og påvirkningen af rekreative interesser. Herunder er disse forhold nærmere beskrevet og vurderet. Turisme, sommerhuse og anden rekreativ interesse Bornholm er velbesøgt af turister, primært i sommerhalvåret. De mange turister vidner om øens store rigdom på attraktive landskaber, rekreative områder og anlæg. Klippelandskabet med de forrevne og barske kyster, sprækkedalene, de historiske steder og byer, kunsthåndsværk, skove og badestrande giver mange muligheder for at dyrke rekreative interesser. Gode badestrande findes primært langs syd- og vestkysten, mens de forrevne klippekyster mod nord og øst gør en tur i vandet mere udfordrende. Der er et finmasket net af cykel og vandrestier på øen, og mulighederne for overnatning på telt- og campingpladser er rigelige. V.14 Buskebro ligger tæt på kysten og et sommerhusområde, hvor der er stor koncentration af rekreative og turistmæssige interesser. Sommerhusområdet og øvrige rekreative interesser ligger overvejende helt ud til kysten og hovedudsigten er over havet væk fra vindmølleområdet. I retning af vindmølleområdet er der mange steder bevoksning, som helt eller delvist skærmer for den visuelle påvirkning. De øvrige vindmølleområder vurderes at være på god afstand af væsentlige rekreative interesser. Eksterne omkostninger Forskellige undersøgelser værdisætter de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner, de såkaldte eksterne omkostninger. Reference/4/. Det drejer sig om udgifter forbundet med for eksempel drivhuseffekt, eksempelvis tørke, oversvømmelser og stormskader, og med syreregn, smog, arbejds- og sundhedsskader. I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet produceret på kulkraft beregnet til øre pr. kwh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre pr. kwh. Vindenergien kan således spare samfundet for store udgifter til sygdom. For det enkelte menneske kan det betyde bedre sundhed og renere miljø og dermed en behageligere tilværelse. Afstande til boliger I Bekendtgørelsen om planlægning for vindmøller er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange vindmøllens totalhøjde. Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (Naturstyrelsen, Miljøministeriet 2015) præciserer, at afstanden mellem vindmøller og nabobeboelse måles efter byggelovgivningens regler, det vil sige vandret fra mølletårnets yderste begrænsning til nabobeboelsens nærmeste bygningsdel uden hensyn til terrænforskelle. Det betyder, at afstanden til naboboliger for en vindmølle med en totalhøjde på 125 meter skal være 500 meter og 600 meter for en vindmølle på 150 meters totalhøjde. Ved vindmøllers totalhøjde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højst over terræn. Der måles til terrænhøjden ved foden af mølletårnet svarende til den ansøgte terrænkote i naturligt terræn. Naturligt terræn fastsættes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med anmeldelse/tilladelse til at opføre den konkrete mølle. Inden for temaplanens rammeområder ligger der flere boliger. Vindmøllerne skal opstilles i områderne, så de overholder de gældende afstandskrav til naboboligerne. En optimal udnyttelse af områderne forudsætter derfor opkøb og nedlæggelse af en eller flere boliger i hvert område, som kan ske ved frivillige aftaler. Støj Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller - Bekendtgørelse nr af 15. december Bekendtgørelsen er en revideret udgave, som også omfatter lavfrekvent støj. Til denne bekendtgørelse knytter sig vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012, Støj fra vindmøller. 23

24 Ifølge Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller må støjbelastningen fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s. Ved støjfølsomme arealer må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Bekendtgørelsen forstår støjfølsom arealanvendelse som områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- camping- eller kolonihaveformål, eller områder, som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet. Til sammenligning med støjgrænserne for vindmøllestøj vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning og bygninger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Lavfrekvent støj Kravet til vindmøllerne er hele døgnet ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s på niveau med det skrappeste krav til industrien, natniveauet på 20 db. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz. Til sammenligning er kravet for anden lavfrekvent støj 25 db i boliger og 30 db i særligt støjfølsomme områder som for eksempel undervisningsinstitutioner. Støjberegning før vindmøllerne bliver opført I forbindelse med denne miljøvurdering er der ikke foretaget støjberegninger for vindmøller i de udpegede områder. Præcise støjberegninger kan kun udføres, når vindmøllernes endelige placering og størrelse er kendt i forbindelse med et konkret projekt. Støjberegninger vil blive udført i forbindelse med planlægningsprocessen for konkrete projekter i de udpegede områder. Vindmøllerne kan kun opstilles i vindmølleområderne, hvis de overholder de gældende støjkrav til samtlige naboboliger. Støjkravene bortfalder for boliger, som ejes af en andelshaver med betydende ejerandel i projektet, men boligen må ikke lejes ud eller sælges videre som beboelse, hvis støjreglerne ikke er overholdt. Når man efter kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af lokalplaner for vindmøller ønsker at opføre nye vindmøller eller ændre eksisterende vindmøller, skal man indsende en anmeldelse til den pågældende kommune. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype. På baggrund af de godkendte målinger skal der foreligge en beregning af støjen ved nabobeboelser til det ansøgte projekt. Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre, at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skulle foretages ved vindhastighederne 5,5 6,5 m/s og 7,5 8,5 m/s. Eksisterende støjkonsekvensområder Der er i kommuneplanen udlagt støjbeskyttelsesområder omkring flere støjende anlæg. Inden for disse områder må der kun planlægges for ny støjfølsom arealanvendelse, såfremt det kan påvises, at Miljøstyrelsens vejledende retningslinjer for støj af den pågældende type ikke overskrides. De udpegede vindmølleområder ligger alle på relativ stor afstand af andre støjende anlæg. De nabobeboelser, der ligger mellem vindmølleområderne og de støjende anlæg vil periodevis blive udsat for et støjbidrag fra flere kilder. Det er ikke lovpligtigt at lægge støj fra flere støjkilder sammen. I VVM-redegørelsen for et konkret projekt skal det samlede støjbillede dog nærmere beskrives og vurderes. 24