Indstilling. Revision af VINTERREGULATIV. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 16. juni 2010.

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Århus Kommunes nuværende regulativ for renholdelse og vintertjeneste stammer fra Gennem årene er der sket administrative justeringer i takt med udbygningen af vej- og stinettet og udviklingen i trafikken. Udviklingen og en række forhold har de seneste år gjort det stærkt påkrævet at tage vinterregulativet op til revision, ikke mindst set i forhold til vej- og stinettets klassificering og de tilhørende servicemål: Som nogle af de vigtigste faktorer kan nævnes: Grøndalsvej Viby J Sagsnummer TOV/07/00637 Sagsbehandler Jens Bruun Jensen Telefon Direkte telefon Telefax E-post trafikogveje@aarhus.dk E-post direkte jejen@aarhus.dk Kommunen har overtaget en række overordnede veje, dels fra det tidligere Århus Amt i forbindelse med strukturreformen, dels fra Staten i takt med færdiggørelse af Søften - Skødstrup motorvejen. Det er veje som alle har haft og fortsat bør have høj prioritet i vintertjenesten. Byrådet har i forbindelse med cykelhandlingsplanen og udmøntningsplanen for denne vedtaget at øge serviceniveauet med hensyn til snerydning og glatførebekæmpelse på stinettet. Dertil kommer, at udgifterne til vintertjenesten i en "gennemsnitsvinter" er steget og ikke længere kan rummes i det nuværende budget.

2 Endelig bør det nye regulativ deles op i et renholdningsregulativ og et vinterregulativ. Herved kan regulativerne fremover opdateres i takt med udviklingen på hver deres område. Forslaget til det nye vinterregulativ har været drøftet med politiet. Efter Byrådets godkendelse, skal politiet have regulativet til officiel godkendelse. Det nye vinterregulativ indeholder: Retningsliner for vintertjenestens gennemførelse, omfattende klassificering af veje og stier samt servicemål herfor. Beskrivelse af lodsejerforpligtelser til glatførebekæmpelse og snerydning på fortove og stier og lignende. Med indstillingen foreslås et øget informationsniveau til trafikanter og medier. Informationen sker ved, at der tages et nyt vinteradministrationssystem, VINTERMAN i brug. VINTERMAN kan opsamle alle oplysninger om den igangværende indsats og disse oplysninger kan herfra tilgå hjemmesider, presse, radio mv. Systemet gemmer også den nødvendige dokumentation for den igangsatte indsats. 2. Beslutningspunkter At 1) forslaget om en merudgiftsbevilling (med rammekorrigerende effekt) på 2,3 mio. kr. i 2011 og efterfølgende år til sektor 2.31, 'Trafik og Veje, Drift' henvises til budgetforhandlingerne for At 2) forslaget om en merudgiftsbevilling på 5,0 mio. kr. i 2011 og efterfølgende år til sektor 2.34, 'Trafik og Veje, Drift (ikke-styrbar)' henvises til budgetforhandlingerne for At 3) forslag til Vinterregulativet i bilag 1 godkendes. Side 2 af 13

3 3. Baggrund Århus Kommunes nuværende regulativ for renholdelse og vintertjeneste stammer fra Gennem årene er der sket administrative justeringer i takt med udbygningen af vej- og stinettet og udviklingen i trafikken. Udviklingen og en række forhold har de seneste år gjort det stærkt påkrævet at tage vinterregulativet op til revision, ikke mindst set i forhold til vej- og stinettets klassificering og de tilhørende servicemål: Som nogle af de vigtigste faktorer kan nævnes: Kommunen har overtaget en række overordnede veje, dels fra det tidligere Århus Amt i forbindelse med strukturreformen, dels fra Staten i takt med færdiggørelse af Søften - Skødstrup motorvejen. Det er veje som alle har haft og fortsat bør have høj prioritet i vintertjenesten. Byrådet har i forbindelse med cykelhandlingsplanen og udmøntningsplanen for denne vedtaget at øge serviceniveauet med hensyn til snerydning og glatførebekæmpelse på stinettet. Dertil kommer at udgifterne til vintertjenesten i en "gennemsnitsvinter" er steget og ikke længere kan rummes i det nuværende budget. Af konkrete årsager hertil kan nævnes at: længden på vej- og stinettet er øget, som følge af nedklassificering statsveje i forbindelse med anlæggelsen af Søften-Skødstrup motorvejen, længden på vej- og stinettet er øget, som følge af anlæg af nye kommunale vejanlæg, serviceniveauet på de nedklassificerede overordnede veje fortsat bør være højt, omkostningerne til kørsel med saltspredere og plove som følge af ændrede køre/hviletidsbestemmelser er stigende, omkostningerne ved køb af salt er stigende, serviceniveauet er øget på stinettet som følge af implementeringen af cykelhandlingsplanen, udgifterne til rådighedsbeløb til vagtmandskab i beredskabsperioden er øget, der er stigning i omkostningerne til anskaffelse og fornyelse af vintermateriel, som er mere effektivt og tidssvarende bl.a. til at øge serviceniveauet på cykelstierne og til vinterbekæmpelse på de nedklassificerede statsveje i forbindelse med bygning af Søften-Skødstrup motorvejen, behovet for information om glatførebekæmpelsen til trafikanterne er øget. Endelig bør det nye regulativ deles op i et renholdningsregulativ og et vinterregulativ. Herved kan regulativerne fremover opdateres i takt med udviklingen på hver deres område. Forslaget til det nye vinterregulativ har været drøftet med politiet. Efter Byrådets godkendelse, skal politiet have regulativet til officiel godkendelse. Side 3 af 13

4 4. Den forventede effekt 4.1 Generelt Et moderne og velfungerende samfund som Århus, fordrer god infrastruktur, herunder en moderne og effektiv vintertjeneste. Der vil generelt ske en forbedring i serviceniveauerne ved, at udkald sker tidligere (om natten), og at ruterne bestykkes med mere materiel, så saltning og snerydning kan gennemføres hurtigere og mere effektivt. Herved tilgodeses morgentrafikken i større omfang og fremkommeligheden øges for alle trafikantgrupper. Især den præventive saltning og saltning i det hele taget har en positiv virkning på trafiksikkerheden. Dermed understøtter glatførebekæmpelsen kommunens målsætning om at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. En forbedret ruteplanlægning har også indflydelse på serviceniveauet. På C-vejene vil trafikanterne opleve en forbedring i snesituationer, idet den faste bestykning med store traktorer med sneplove sikrer, at disse veje kun under særlig kraftig snefald eller fygning risikerer at lukke til i længere perioder. Anvendelse af store traktorer er valgt, fordi disse stort set kan komme frem under alle forhold. På de primære cykelstier vil der ske forbedringer for cyklisternes fremkommelighed. Forbedringerne har allerede været igangsat i indeværende vinter, og erfaringerne herfra er gode. I det nye vinterregulativ er cykelstierne klassificeret i fire vinterklasser, mens vejene er klassificeret i tre vinterklasser. 4.2 Primære cykelstier På det primære A sti cykelnet øges serviceniveauet, som der tidligere er udtrykt ønske om i cykelhandlingsplanen. Denne indsats er med stor succes blevet afprøvet i vinteren 2009/2010. Dette er bl.a. sket ved at: glatførebekæmpelse sker med salt i stedet for grus (denne metode har større effekt og reducerer også risikoen for punktering) afprøve nye og mere effektive saltspredere i glatførebekæmpelse på cykelstierne øge glatføreovervågningen på stierne, således at indsatsen kan igangsættes tidligere udkald til glatførebekæmpelse sker så tidligt, at disse - i normale vintersituationer - kan befærdes uden gener alle ugens dage i tidsrummet kl der indsættes flere køretøjer i snesituationer, så rydning kan gennemføres hurtigere busperroner og lignende, som er en del af stierne, fremover ryddes samtidig med første gennemkørsel, idet der indsættes ekstra ressourcer til dette. Side 4 af 13

5 Mangelfuld udførelse Korrekt udført vintertjeneste på sti 4.3 Øvrige cykelstier m.v. På B stierne øges serviceniveauet ved at: udkald til glatførebekæmpelse sker så tidligt, at disse - i normale vintersituationer - kan befærdes uden væsentlige gener alle ugens dage i tidsrummet kl , der indsættes flere køretøjer i snesituationer, så rydning kan gennemføres hurtigere. C - stier glatførebekæmpes i det omfang, de øvrige opgaver tillader det som hidtil. D - stier sneryddes og glatførebekæmpes ikke. Stierne har ikke været klassificeret før vedtagelsen af cykelhandlingsplanen. 4.4 Primære veje: På A vejene øges serviceniveauet ved at: indsætte flere køretøjer i snesituationer, så snerydning kan gennemføres hurtigere og mere effektivt, buslommer, kryds mv. bliver ryddet hurtigere til gavn for tilgængeligheden for fodgængere, cyklister og buspassagerer Øvrige veje På B vejene sker der følgende forbedringer: Glatføreovervågningen øges, så udkald til glatførebekæmpelse kan foregå tidligere om morgenen. Trafikken kan således afvikles uden væsentlige gener alle ugens dage døgnet rundt i normale vintersituationer. Glatførebekæmpelse vil ske med salt. Billedet viser korrekt udført vintertjeneste på en vej Side 5 af 13

6 I snesituationer indsættes flere køretøjer, så snerydning kan gennemføres hurtigere og mere effektivt. Buslommer, kryds m.v. bliver ryddet hurtigere til gavn for fodgængere, cyklister og buspassagerer. Ved omklassificering af vejene er enkelte tidligere B-veje ændret til henholdsvis A-veje og en del til C-veje. Ved ændringen fra B- til C-veje vil trafikanterne opleve en mindre serviceforringelse. Ændringerne foretages for at harmonisere sammenlignelige veje. På C veje øges serviceniveauet ved snefald: Rydning kan igangsættes uanset indsats på øvrige veje og igangsættes, når fremkommeligheden bliver vanskelig for trafikanterne. Alle veje søges holdt åbne døgnet rundt, men kan være sneglatte i længere perioder. Hidtil er vintertjeneste på disse veje primært udført, efter at A- og B-vejene er afsluttet, og kun i dagtimerne. Billedet viser en C - vej i vinteren 9/ Øvrige elementer Busperroner og fodgængerområder langs med cykelstierne glatførebekæmpes og ryddes i takt med vinterbekæmpelse på stierne. 5. De planlagte ydelser Det nye vinterregulativ indeholder: Beskrivelse af grundejerforpligtelser til glatførebekæmpelse og snerydning på fortove og stier og lignende. Retningsliner for vintertjenestens gennemførelse, omfattende klassificering af veje og stier samt servicemål herfor. 5.1 Grundejernes forpligtelser I lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, kan Byrådet pålægge grundejere, hvis matrikel grænser op til offentlig vej eller sti, at rydde og glatførebekæmpe fortov og sti i op til 10 m fra matriklens skel. Med fortov og sti menes færdselsarealer, der overvejende er bestemt for gående færdsel. Disse forpligtelser var også gældende i det nugældende regulativ. Således er grundejerne også forpligtet til at rydde og glatførebekæmpe gågader, pladser og torve i en zone på op til 10 m fra ejendommenes skel. Domspraksis viser, at pligten til snerydning og glatførebekæmpelse ligger i tidsrummet kl , men forskellige forhold kan ændre denne tidsramme. Side 6 af 13

7 I følgende gågader sker vinterbekæmpelse ved hjælp af et snesmeltningsanlæg: Ryesgade, Søndergade, Clements Stræde, Telefontorvet samt Frederiksgade fra Busgaden til Østergade. Udgifterne til drift af snesmeltningsanlægget afholdes af de tilstødende grundejere. Forpligtelsen kan ikke pålægges ejendomme, der, af færdselsmæssige årsager, er adgangsbegrænset og derfor ikke kan opnå direkte adgang til vejen fra ejendommene. Disse områder glatførebekæmpes af kommunen. Grundejere ved private fælles veje er, jf. Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, forpligtet til at glatførebekæmpe og snerydde færdselsarealerne efter gældende bestemmelser. 5.2 Vej og sti klassificeringen samt servicemål I det nye regulativ tages højde for de forventninger, et moderne samfund som Århus har til, at infrastrukturen er velfungerende og uden væsentlige gener på det primære vejnet året rundt. Primære bybus- og rutebilruter er klassificeret som A-veje. Øvrige bybus og rutebilruter er klassificeret som B-veje. Ved klassificeringen er der, så vidt muligt, taget højde for konsekvenserne af den nye Trafikplan for busdrift i Århus Kommune. Det er hensigtsmæssigt at opdele veje og stier i vinterklasser afhængig af deres trafikale betydning. Herved prioriteres indsatsen med baggrund i den trafikale betydning og belastning. Til hver klasse fastsættes metoder og et servicemål for glatførebekæmpelse og snerydning. Servicemålet er et udtryk for hvilken tilstand, der tilstræbes som følge af den planlagte indsats og den valgte metode. Endvidere beskrives de tilstræbte maksimale tidsrum, hvor vejtilstandene er under servicemålene, i forskellige vejrsituationer. Når ekstreme vejrsituationer nødvendiggør yderligere prioritering, fastlægges den efter klassificeringen. Således prioriteres klasse A før B osv. De anvendte metoder til bekæmpelse af gener som følge af vejrliget er forskellige, afhængig af vejret og anvendelsen af færdselsarealet. De primære færdselsarealer glatførebekæmpes ved præventivt at salte kørebanerne, inden glatføret indtræffer. Dette kræver anvendelse af et godt og velfungerende glatførevarslingssystem, som kan varsle glatføret i god tid, inden det indtræffer. På sekundære færdselsarealer igangsættes glatførebekæmpelse, når glat føre er konstateret. På de mindst betydende færdselsarealer udføres vintertjenesten normalt kun i dagtimerne. Saltning og snerydning udføres efter en forud bestemt ruteplanlægning. Ruternes forløb optimeres, således at ledigkørsel begrænses mest muligt og i øvrigt under hensyn til klassificeringen og tilstræbte servicemål. Side 7 af 13

8 Skemaet viser længderne på den nugældende vej-klassificering og forslag til den fremtidige vejklassificering: Vinter-vejklasse Eksisterende (km) Nyt regulativ(km)** Aktiv km. *) A-veje B-veje C-veje Sum, vejlængde: *) Ved aktiv km. forstås den længde saltsprederne skal køre for at glatførebekæmpe vejene, inkl. svingbaner, veje med midterrabat m.v. **) inkl. de statsveje som kommunen har overtaget vinterbekæmpelsen af i 2010/2011 Oversigtskort over veje med den fremtidige vinterklassificering vedlægges som bilag 2. Skemaet viser lægderne på fremtidig sti-klassificering: Vinter-stiklasse Nyt regulativ (km) A - stier Ca. 135 B - stier Ca. 378 C - Stier Ca. 51 D - stier Ca. 1 Sum stilængde: Ca. 565 Oversigtskort over stier med den fremtidige vinterklassificering vedlægges som bilag 3. Skemaet viser omfanget af øvrige elementer: Øvrige elementer Areal Stk. i m 2 Busperroner o.l Fortov o.l Trapper Oversigtskort over fortove m.v. vedlægges som bilag 4. Derforuden administrer og vinterbekæmper Natur og Miljø en række veje og cykelstier i skovområderne. Disse veje har en vis trafikal betydning og bør derfor, for at sikre en ensartet vinterbekæmpelse, klassificeres og vinterbekæmpes som det øvrige vej- og stinet. Strækningerne vil blive gennemgået og i nødvendigt omfang blive indarbejdet i regulativets klassificering. 5.3 Metoder Glatførebekæmpelsen udføres efter metoder, der bestemmes efter trafikkens art, mængde og sammensætning. Snerydning udføres med sneplove på kørebaner og med kost og plov på stier og fortove. I bilag 5 er der nærmere redegjort for udførelsesmetoderne. Side 8 af 13

9 6. Organisering af indsatsen 6.1 Organisation Området er organiseret i en BUM (Bestiller Udfører - Modtager) model. I den sammenhæng er Trafik og Veje myndighed og bestiller af snerydning og glatførebekæmpelse. Det er private entreprenører og kommunens Natur og Vejservice, der udfører den konkrete vinterbekæmpelse. Den samlede indsats består af: Planlægning, overvågning og udkald til vinterbekæmpelse. Udførelse af den konkrete indsats. Information til trafikanter og nyhedsmedier om status på vinterbekæmpelsesindsatsen. Indretning og drift af saltdepoter, herunder opbygning af saltlager og styring af saltforbruget Indkøb og vedligeholdelse af vintermateriel såsom sneplove og saltspredere. Det er vigtigt at organisationsstrukturen er klar, robust og entydig, således at vintertjenesten kan styres effektivt og økonomisk under hensyn til besluttede og klare servicemål. Vintertjenesten forgår i tæt samarbejde med Vejdirektoratet, der via deres overvågning af vejrsituationen kalder ud til saltning af det primære vejnet. Vinterkoordinatoren hos Trafik og Veje varetager den overordnede strategiske planlægning af vinterbekæmpelsen, herunder økonomi, information mv. Natur og Vejservice træffer i henhold til aftalte procedurebeskrivelse beslutning om igangsætning og udførelse af yderligere vinterbekæmpelse på stier og på det sekundære vejnet. Udførelsen af vinterbekæmpelsen på det overordnede vejnet (præventive vinterruter) er i 2010 udbudt i licitation. Der er forud for denne indstilling fremsendt indstilling om resultatet heraf. I bilag 6 er der nærmere redegjort for organisering af indsatsen. 6.2 Information Med indstillingen foreslås et øget informationsniveau til trafikanter og medier. Information af borgere og trafikanter om vejtilstanden er en væsentlig del af vintertjenesten. Informationen sker ved, at der tages et nyt vinteradministrationssystem, VIN- TERMAN i brug. VINTERMAN kan opsamle alle oplysninger om den igangværende indsats, og disse oplysninger kan herfra tilgå hjemmesider, presse, radio mv. Systemet gemmer også den nødvendige dokumentation for den igangsatte indsats. Side 9 af 13

10 Århus Kommune har i forbindelse med strukturreformen overtaget ca. 120 km større amtsveje og med færdiggørelsen af Søften-Skødstrup Motorvejen er overtaget yderligere ca. 15 km. 4 8 sporede veje. Århus Amt havde før strukturreformen det samlede overblik i vintersituationerne i området og leverede i den forbindelse den nødvendige information til trafikanterne om vintervejene døgnet rundt. Denne opgave skal nu løftes af kommunen. Der vil som hidtil blive givet direkte informationer til regionalradioen. Endvidere vil der blive sendt såkaldte "Vintermeldinger" til: der er en hjemmeside, hvor alle informationer om vintertrafik fra kommunerne og Vejdirektoratet er samlet. Erfaringen viser, at hjemmesiden også bruges som informationskilde af mange medier, lokalaviser og radiostationer. Informationerne vil blive udsendt systematisk ved ændringer i vej- og sti tilstanden. De tilstræbte servicemål på hver enkelt vej og sti vil blive oplyst på kommunens hjemmeside. Ved vintersæsonens start indrykkes en annonce i dagbladene. Heri nævnes lovgrundlaget for kommunens vintertjeneste samt vejenes og stiernes opdeling i vinterklasser med forskellige serviceniveauer. Endvidere er grundejernes forpligtelser og en række praktiske oplysninger nærmere beskrevet. 7. Konsekvenser for ressourcer 7.1 Økonomi Udgifterne til gennemførelse af vintertjenesten er kalkuleret til 34,0 mio. kr. for en gennemsnitsvinter. En gennemsnitsvinter kan beskrives som: 100 udkald på A-vejnettet 60 udkald på B-vejnettet 15 udkald på C-vejnettet 60 udkald på A-stinettet 30 udkald på B-stinettet Udgifterne fordeler sig således: Nuværende budget mio. kr. Fremtidigt budget mio. kr. Merudgifter Ikke-styrbare udgifter 18,2 27,5 9,3 Styrbare udgifter 4,2 6,5 2,3 Sum 22,4 34,0 11,6 Styrbart område Merudgiften på 2,3 mio. kr. på posten styrbare udgifter skyldes dels følgevirkningen af de nedklassificerede statsveje. Dette forøger udgiften til reinvestering og vedligeholdelse af materiel til udførelse af vintertjeneste hertil på 0,6 mio. kr. Dels er der et ønske om at tilføre området 1,7 mio. kr. til optimering af det anvendte vintermateriel, som ved en kortere reinvesterings tid gerne skulle resultere i et mere moderne og effektivt vintermateriel tilpasset nye produktionsmetoder. Nye produktionsmetoder kunne være GPS - styret spredning af salt bedre og mere effektive plove og koste. Indsamling af dokumentation om saltforbrug og kørsel via GPS. Side 10 af 13

11 Det vinter setup, som er beskrevet i regulativet og denne indstilling, er baseret på, at der skal anvendes flere enheder i vinterbekæmpelsen for at forkorte indsatstiden på den enkelte rute. Det medfører, at den enkelte vinterbekæmpelsesindsats tilstræbes udført, inden morgentrafikken sætter ind. Ved indsættelse af flere enheder øges omkostningerne til reparation og vedligeholdelse af materiellet. Der er i 2009 ekstraordinært brugt 3,2 mio. kr. på indkøb af materiel til at betjene de opprioriterede cykelstier og de nye veje, som er overtaget fra staten. Beløbet er finansieret ved omprioritering indenfor egen sektor. Ikke-styrbart område Gennemsnitsforbruget de seneste fem år, med milde vintre indtil 2009, har været 20,5 mio. Udgiften i 2009 på det ikke-styrbare område har været 27,0 mio. Forbruget i 2010 skønnes at blive væsentligt over udgiften i 2009 på grund af megen frost og snefald i både januar og februar måned. Desuden vil forbruget i 2010/2011 skulle tillægges udgifterne til vinterbekæmpelse på de veje, kommunen har overtaget fra staten ved anlæggelsen af Søften Skødstrup motorvejen. Glatførebekæmpelsen på disse veje er i 2009/2010 udført af Vejdirektoratet. Fordeling af merudgiften på 9,3 mio. på posten Ikke styrbare Udgifter ses af følgende beregning: Generel udvikling i priser og vejnet: Prisstigninger på saltleverancer Vinterbekæmpelse på veje og stier overtaget fra staten Vinterbekæmpelse på nyanlagte vejanlæg Beløb til bortkørsel af sne fra midtbyområder Beredskabstillæg til nøglepersoner i udførelsen Udgifter til dokumentation af udført indsats I alt 0,4 mio. 1,7 mio. 0,3 mio. 1,0 mio. 1,0 mio. 0,3 mio. 4,7 mio. Serviceforbedringer: Serviceforbedringer på A cykelstier Serviceforbedringer sekundære cykelstier Øget materielanvendelse til snerydning på B veje Øget materielanvendelse til snerydning på C veje I alt 0,7 mio. 0,6 mio. 2,3 mio. 1,0 mio. 4,6 mio. Udførelsen af vinterbekæmpelsen på det overordnede vejnet (præventive vinterruter) er i 2010 udbudt i licitation. Den besparelse, som var resultatet af licitationen, er indarbejdet i indstillingen her og dermed også i ressource- og økonomiberegningen. Det bemærkes, at Byrådet i forbindelse med cykelhandlingsplanen har udtrykt et ønske om at øge indsatsen på cykelstierne. Af den samlede merudgift på 9,3 mio. kr. på det ikke-styrbare område er der indarbejdet 4,3 mio. kr. i budgetforslaget for Det resterende beløb på 5,0 mio. kr. søges tillægsbevilget via budgetforhandlingerne for Side 11 af 13

12 I vedlagte bilag 7 er der nærmere redegjort for de ressourcemæssige konsekvenser. 7.2 Alternative muligheder Det er muligt at reducere udgiften til vintertjenesten ved at ændre på den valgte klassificering af veje og stier eller ved at reducere serviceniveauet indenfor hver klassificering. Flyttes veje fra klasse A til klasse B, kan der forventes en gennemsnitlig årlig besparelse på kr. pr. km tosporet vej. Tilsvarende er besparelsen ca kr. pr. km vej, som flyttes fra klasse B til C. Konsekvensen ved at flytte veje fra en klasse til en lavere klasse er, at glat føre kan optræde i op til ca. tre timer, før saltning er udført i den lavere rangerende vejklasse. Tilsvarende kan serviceniveauet på cykelstier mv. reduceres, men det vil være i modstrid med den nyligt vedtagne cykelhandlingsplan. 7.3 Miljømæssige konsekvenser Ved brug af moderne materiel, hvor der hovedsageligt anvendes salt i forskellige opløsninger, forventes det samlede forbrug af salt ikke at ændre sig væsentligt, ligesom påvirkningen af miljøet tilstræbes minimeret. Ved anvendelse af GPS styret spredning af saltet, kan der opnås en større sikkerhed for, at alle arealer saltes som planlagt. Dette har også en positiv indflydelse på forbruget af salt til gavn for miljøet. Trafik og Veje vil fortsat følge udviklingen indenfor nye vinterbekæmpelses-teknologier for ad den vej at effektivisere vintertjenesten og mindske forbruget af salt. Det fastsatte mål om, at der i gennemsnit maksimalt anvendes 10 gram salt pr. m 2 pr. saltning, forventes fortsat opfyldt. Laura Hay / Niels Schmidt Bilag Bilag 1: Forslag til Regulativ for Vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser (kopi til alle + elektronisk) Bilag 2: Oversigtskort over veje med vist vinterklassificering (kopi til alle + elektronisk) Bilag 3: Oversigtskort over stier med vist vinterklassificering (kopi til alle + elektronisk) Bilag 4: Oversigtskort over fortove m.v. (vedlagt originalsagen + elektronisk) Bilag 5: Udførelsesmetoder og materiel (vedlagt originalsagen + elektronisk) Bilag 6: Organisering af indsatsen (vedlagt originalsagen + elektronisk) Bilag 7: Konsekvenser for resurser (vedlagt originalsagen + elektronisk) Side 12 af 13

13 Tidligere beslutninger Eksisterende Vinterregulativ er vedtaget af Århus Byråd i december 1970 Cykelhandlingsplanen er vedtaget i september 2007 Udmøntningsplan for cykelhandlingsplanen er vedtaget i september 2009 Side 13 af 13