København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning, der bringer hovedstaden i front.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning, der bringer hovedstaden i front."

Transkript

1 Transportudvalget TRU alm. del Bilag 158 Offentligt Kronik: Bæredygtig bevægelse i byen København har ikke brug for en asocial digital voldgrav omkring byens kerne. Vælg en intelligent trafikløsning, der bringer hovedstaden i front. af PER FELDTHAUS og GUNDE ODGAARD Per Feldthaus er arkitekt og direktør. Gunde Odgaard er sekretariatschef, BAT-kartellet. FORESTIL DIG en råkold februarmorgen. Udenfor står folk og småfryser i regnen ved busstoppestedet. Imens sidder du i en T-shirt i din dejlige, varme bil og lytter til morgenradioen. Om lidt kommer bussen til de ventende passagerer og tilbyder dem en ukomfortabel ståplads i en bus, hvor indeklimaet er belastet af dårlig luft og høj luftfugtighed. Mens de kæmper om pladsen i bussen, får du lige ordnet et par fortrolige telefonsamtaler i ro og mag, alt imens du langsomt glider gennem morgentrafikken på vej til arbejde. Sammenlignet med komforten ved privatbilismen er den kollektive transport som oftest designet som en taberoplevelse - nærmest som en form for afstraffelse. Derfor foretrækker rigtig mange pendlere at sidde alene bag rattet i deres private bil frem for at benytte den kollektive transport. Det kan man vel egentlig ikke fortænke folk i? Problemet er blot, at det samfundsmæssigt ikke er en bæredygtig løsning. Hverken socialt, økonomisk eller miljømæssigt. Vejnettet omkring Storkøbenhavn har nået sin kapacitetsgrænse. Ifølge S og SF's beregninger spilder vi dagligt timer i trafikken på grund af overbelastning og trængsel på vejene. Det er en samfundsøkonomisk belastning på 7 mia. kroner årligt. Frem til 2020 forventes trafikintensiteten at stige med yderligere 10 pct., hvilket vil betyde en yderligere tilpropning med ventetider, der langt vil overstige de 10 pct., netop fordi vejnettet flere steder allerede har nået sin maksimale kapacitet. Hertil kommer alle de skadelige virkninger af den afledte forurening. Udfordringerne er altså til at få øje på. Hvis ikke vi skal gå til i bilos og købe os fattige i anlæg af nye veje, skal vi have reduceret belastningen af vejnettet og mindsket forureningen. Og det skal ske samtidig med, at vi øger fleksibiliteten og mobiliteten på arbejdsmarkedet. REJSETID er en konkurrenceparameter, uanset hvilken transportform vi taler om. Alverdens storbyer står med de samme trafikale udfordringer, og

2 politikere og byplanlæggere spejder rundt i verden efter innovative løsninger, der kan imødekomme behovet for en bæredygtig urban mobilitet. De danske politikere har valgt at kigge mod Stockholm og London og besluttet, at København skal kopiere deres løsning og indføre en betalingsring omkring den indre by. Umiddelbart kan det virke som en god og fornuftig løsning, især set i lyset af, at både London og Stockholm har oplevet en vis reduktion i trafikken. Spørgsmålet er bare, om det også er den rigtige løsning for København? Trafikmønstrene er forskellige fra by til by. Man kan således ikke bare overføre én løsning fra én by til en anden. Modsat andre europæiske storbyer er København kendetegnet ved, at arbejdspladserne er meget spredte og derfor vanskelige at dække effektivt med kollektiv transport. Sammenlignet med andre byer, f. eks. Stockholm, har det som konsekvens, at en betydeligt større del af arbejdspendlingen foregår på tværs af byen. For dem, som bor udenfor Københavns og Frederiksbergs Kommuner, er det således næsten 70 pct. af arbejdspendlingen, der sker på tværs af byen. De rammes derfor ikke af en betalingsring, kun 30 pct. skal ind til bykernen, når de skal på arbejde. De mest optimale løsninger for København kræver, at man kortlægger og forstår sammenhængen mellem eksempelvis bevægelsesmønstre, tæthed og funktionalitet sammenholdt med vækst og byudviklingsprognoser. En sådan analyse vil givetvis pege på, at løsninger fra Stockholm og London ikke kan oversættes direkte til danske forhold. Og at en betalingsring hurtigt vil vise sig at være en ufuldstændig løsning. SET I ET globalt perspektiv bryster vi os gerne af, at Danmark er førende i udviklingen af grønne teknologier. En position, som vi har gode muligheder for yderligere at manifestere. På byudviklingsområdet har København globalt set en førerposition inden for grøn mobilitet - nærmere betegnet cykling. København var en af de første byer i verden, der indførte gratis bycykler. En idé, der siden har bredt sig som en steppebrand til alverdens storbyer. Dette ses blandt andet af, at det anerkendte amerikanske onlinemagasin Treehugger har kåret den danske hovedstad til verdens cykelby nummer 1. Flere end 35 pct. af københavnerne benytter i dag cyklen, når de skal på arbejde eller til uddannelse. Og målet er, at dette tal allerede i 2015 skal være øget til 50 pct. Ingen anden storby i hele verden har et lignende ambitiøst mål. Internationalt er dette helt unikt. At københavnerne som den mest naturlige ting springer på cyklen, når de skal

3 af sted, er ikke en tilfældighed. Det skyldes vilje og et langt sejt træk fra visionære politikere og byplanlæggere, der siden slutningen af 60'erne har arbejdet på at gøre byen mere cykelvenlig. På andre områder viser København den samme vilje til store visioner. Det gælder eksempelvis målsætningen om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad inden Det kan derfor undre, at overliggeren ikke sættes højere, når det kommer til visioner for, hvordan vi løser de trafikale problemer i København. Den politiske ambition strækker sig til at etablere en betalingsring. En digital voldgrav, der har sit tankemæssige udspring i middelalderens voldanlæg, der dels havde til formål at hindre fjender (læs biler) i at trænge ind til byen, dels havde til hensigt at opkræve told og afgift af dem, der havde brug for at passere porten. EN BETALINGSRING vil medføre en grænsedragning omkring den indre by, som ganske givet vil reducere trafikmængden en smule. Uden at det i øvrigt vil have nogen nævneværdig effekt på forureningen, der primært skyldes dieseldrevne erhvervskøretøjer, som ikke ændrer køremønstre på grund af en betalingsring. Men en betalingsring risikerer også langsomt at dræbe den mangfoldighed, som er resultatet af de seneste årtiers målrettede byudvikling. En udvikling, som har gjort den indre by attraktiv for både børnefamilier, specialbutikker og som arbejdspladser i form af nye erhvervsdomiciler. En betalingsring vil skabe et København uden for ringen og et København inden for ringen, og det vil have en række utilsigtede, negative effekter på det økosystem, som et moderne storbysamfund er. Således kan man allerede nu se, hvordan ejendomsmæglerne i deres annoncer for erhvervslokaler fremhæver lokaliteter, der ligger uden for ringen. Beliggenhed får en helt ny og kontant betydning. En placering inden for ringen bliver til at mærke helt kontant for både virksomhederne og deres medarbejdere med det uønskede resultat, at flere virksomheder vil vælge at placere nye arbejdspladser uden for ringen. Erfaringstal fra London viser, at 84 pct. af detailhandlen har oplevet en nedgang i omsætningen. Tendensen til, at flere foretrækker at handle i de store indkøbscentre i forstæderne frem for i de centralt placerede butikker i byen, vil blive yderligere forstærket. Dette er ikke blot et problem for detailhandlen i den indre by, men også fordi de store butikscentre er indrettet efter, at folk kommer i privatbil. Flere trafikforskere har desuden fremhævet, at den reducerede trafik inden for ringen vil resultere i en øget trafik langs med ringens udvendige side. De påpeger, at betalingsringen risikerer at medføre omvejskørsel for at undgå betaling. Nogle bilister vil simpelthen vælge at lægge deres indkøb længere

4 væk end ellers, for at de kan undgå betaling. Betalingsringen vil i øvrigt ramme dem, der bor tæt på, og som har brug for at krydse ringen flere gange dagligt, urimeligt hårdt. FORUDSÆTNINGEN for at etablere en betalingsring er, at der er et effektivt og velfungerende kollektivt transportsystem, som er et reelt transportalternativ til dem, der skulle overveje at lade privatbilen stå hjemme i garagen. Udbygningen af Metro-cityringen og letbanen langs Ring 3 er naturligvis et skridt på vejen, men langtfra tilstrækkeligt. DSB er i knæ i en grad, så de næppe vil kunne løfte opgaven, uden at de får massiv økonomisk støtte. I myldretidstrafikken kan der ikke køre mange flere S-tog, end der gør nu, og togstammerne kan heller ikke blive længere, end perronerne tillader! Det er således vanskeligt at se, at den kollektive trafik inden for en overskuelig tidshorisont kan tage over, hvis bilerne slipper. En forudsætning for, at København kan tiltrække investeringer og klare sig i konkurrencen om de globale, videnstunge arbejdspladser, er bl. a., at vi har en hurtig, fleksibel og velfungerende trafikal infrastruktur. En vinderstrategi for hovedstaden kræver derfor en vision, som rækker langt ud over indførslen af en betalingsring. Vi har brug for en grøn, sammenhængende mobilitetsstrategi, der kan udgøre et stærkt pejlemærke for de næste 50 års byudvikling i København. På samme måde, som Fingerplanen har været det frem til i dag. Frem for at bygge på en statisk løsning, som en betalingsring altid vil være, så har vi og København brug for innovative løsninger, der har deres afsæt i det 21. århundredes tænkning. Den nuværende udfordring skal bruges som afsæt til at gøre Danmarks hovedstad til verdens førende by inden for bæredygtig urban mobilitet og grønne intelligente trafiksystemer. Det kan igen, som med cyklerne, gøre København til en global showcase for ledere og beslutningstagere fra alverdens storbyer, som vil valfarte hertil for at lære af og samarbejde med os omkring bæredygtige trafikløsninger. Og således være et væsentligt bidrag til at skabe vækst og nye grønne arbejdspladser i Danmark. Vi kan hente inspiration til løsninger i andre byer end London og Stockholm. Lyon, som i størrelse ligner København, har fulgt en strategi, der handler om at få ' bilerne ud af byrummet' frem for at smide ' bilerne ud af byen'. Det betyder, at byen har fire gange så mange p-pladser som København til rådighed i den indre by. En stor del er anlagt under jorden, og ovenpå er der etableret en række attraktive byrum, der er skabt på de bløde trafikanters betingelser (noget lignende er gennemført i Valencia).

5 Samtidig er betalingsmodellen for parkering i p-husene vendt på hovedet. Hvis du som beboer i Lyon ønsker en fast holdeplads i et p-hus, betaler du en fast månedlig afgift, som falder, jo færre gange du bruger din bil. Lader du bilen stå i parkeringshuset og eksempelvis tager cyklen på arbejde hver dag, slipper du altså med en meget lavere månedlig p-afgift, end hvis du hver dag tager bilen ud af p-huset. Den centrale by kan således stadig tilbyde en høj grad af tilgængelighed og fleksibilitet i forhold til forskellige transportmidler, samtidig med at borgerne belønnes økonomisk for at anvende kollektiv transport. ANVENDELSEN af GPS-baserede systemer vil inden længe gøre det muligt at arbejde med zoneinddelte road pricing-betalinger. Disse systemer kan tilpasses, så prisen for privatkørsel er dyrest, hvor den kollektive transport er mest effektiv - eksempelvis i centrum. Hvorimod pendlere, der kommer fra områder med dårlig kollektiv transport, og som skal køre gennem flere forskellige zoner for at nå deres arbejdssted, helt kan slippe for at betale afgift. GPS-baserede systemer og applikationer kan også bruges som kontaktskaber for borgere, der vil deltage i samkørsel frem for at sidde alene i bilen. Borgenes individuelle kørselsmønster og behov kan sammenlignes og danne basis for brugervenlige og meget effektive koordineringer af fælles kørsel - såkaldte car pools. Ved at opsamle blot 5 pct. af hovedstadens bilpendlere i samkørselsordninger vil det ifølge ingeniørfirmaet COWI være muligt at reducere CO2-udslippet med ton årligt. Det vil give et ikke uvæsentligt bidrag til Københavns ambition om at blive CO2-neutral inden Samtidig vil trafiktætheden falde, og de tilbageværende biler komme hurtigere frem. For deltagerne i samkørselsordninger er der desuden en kontant gevinst. EN EFFEKTIV trafikal infrastruktur kan ikke alene baseres på en bedre kollektiv transport. Det er også nødvendigt med effektive trafikkorridorer både til og fra og på tværs af byen. Et eksempel på en effektiv trafikkorridor vil være en langsgående havnetunnel fra Sjællandsbroen igennem havneløbet med forbindelse til Holmen og videre ud til den nye bydel i Nordhavnen, herfra over Svanemøllen, for til slut at ramme Lyngbyvejen. Det vil dels skabe den ringvej, som København mangler, og vil føre en betydelig del af byens trafik ned under jorden i stedet for, at den kører på overfladen. Partikelforureningen vil også kunne reduceres væsentligt ved at lave tvangsrute i denne tunnel for lastbiler til og fra Frihavnen. Den langsgående havnetunnel kan kobles sammen med underjordiske parkeringskældre, som ligger tæt på den kollektive trafik, metro-og S-togsstationer.

6 Det vil give en optimal løsning for en effektiv biltrafik. Der vil i den indre by kunne etableres løsninger, der tilgodeser en fredelig sameksistens mellem fodgængere, cykler og biler. Eksempelvis vil den massive trafik langs med søerne kunne reduceres dramatisk, så byens rekreative lunger igen kan få luft. Jo bedre og billigere, den kollektive trafik bliver, jo nemmere er det naturligvis også at lokke folk over i metroen, bussen og S-toget. Jo bedre forhold, der kommer for cyklister, jo lettere er det også at lokke folk til at cykle til og fra arbejde i stedet for at sætte sig ind i en bil. Men vi skal gøre det nemt for alle typer trafikanter at færdes. Det handler ikke om, at den ene gruppe trafikanter skal bekæmpe den anden. De fleste af os har jo både en cykel og en bil og kører med kollektiv trafik en gang imellem. Vi skal finde løsninger i respekt for hinanden. Vi skal give bilerne plads til effektivt at komme til og fra byen, men uden at byens rum belastes unødigt. Derfor er det nødvendigt, at betalingsringen erstattes af en urban mobilitetsstrategi og visionære løsninger, der kan vise vejen ind i fremtiden.

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår.

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår. Kbh. den 30. september 2011 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan Rådet for Bæredygtig

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk For et rødere Nørrebro kbh.enhedslisten.dk Enhedslisten Nørrebro kæmper for din bydel Kommunalvalget er vigtigt! København er historisk en rød by, med tradition for at gennemføre politiske tiltag, der

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer 2007/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Morten Homann (SF), Kamal

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Parkering på Frederiksberg. - Hvem, hvor og hvad skal det koste?

Parkering på Frederiksberg. - Hvem, hvor og hvad skal det koste? Parkering på Frederiksberg - Hvem, hvor og hvad skal det koste? Kære Frederiksberg-borgere og virksomheder, I de senere år er det blevet vanskeligere at finde en parkeringsplads på Frederiksberg. Det skyldes

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

fællesskab København

fællesskab København fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Parkering på Frederiksberg

Parkering på Frederiksberg Parkering på Frederiksberg - Hvem, hvor og hvad skal det koste? [Kort forord] 1. Udvidelse af Betalingszonen, altså de steder, hvor man må holde gratis i to timer og dernæst skal betale, dækker den del

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING 130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Transport og bæredygtig byudvikling Af seniorforsker Thomas A. Sick Nielsen, adjunkt Maria Josefina Figueroa og seniorforsker Henrik Gudmundsson TRANSPORT OG BÆREDYGTIG

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening

Læs mere

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Hvem er vi? Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Mange - ikke kun forældre til skoleelever - synes at trafiksituationen

Læs mere

Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering

Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering Bethesda, Rømersgade 17, torsdag d. 5. februar 2015 kl. 17-19 Cirka 30 borgere og interessenter deltog i mødet. Pointer om ønsker og behov ift. parkering

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. By- og Pendlercykel Fonden

Stillings- og personprofil. Direktør. By- og Pendlercykel Fonden Stillings- og personprofil Direktør By- og Pendlercykel Fonden December 2015 Opdragsgiver By- og Pendlercykel Fonden Adresse By- og Pendlercykel Fonden Bredgade 36B, 3. sal 1260 København K Stilling Direktør

Læs mere

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Den sammenhængende by

Den sammenhængende by Den sammenhængende by Anne Skovbro // Direktør, Økonomiforvaltningen Indhold Første resultater af bosætningsanalyser (færdig oktober) Den sammenhængende by Indspil til Budget 2014 Tendenser, befolkningsudvikling

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] BOKA GROUP RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK - EKSPLOSIV UDVIKLING AF ERHVERVSOMRÅDE Ring 3 OfficePark er et område af et så stort omfang, at det

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

RUF på Ring 3. Februar 2004

RUF på Ring 3. Februar 2004 RUF på Ring 3 Februar 2004 Notat om perspektiverne for Danmark ved at anvende RUF teknologi til løsning af de presserende problemer på Ring 3 RUF International, Forhåbningsholms Alle 30, 1904 Frb. C. Tlf.

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde. Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

Frederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem,

Frederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem, AFTALE OM NY PARKERINGSORDNING PÅ FREDERIKSBERG 1. Indledning Borgerne på Frederiksberg har gennem de senere år oplevet et øget pres på byens parkeringspladser. Det er blevet stadig vanskeligere for borgerne

Læs mere

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Frederiksberg Kommunes HR-strategi Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Trafik- og Miljøplan 2003. Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter

Trafik- og Miljøplan 2003. Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter Trafik- og Miljøplan 2003 Problemer og hovedindsatser - debatten fortsætter Debat indtil 31. december 2002 1 Indledning Baggrund For at sikre en bæredygtig udvikling må vi lære at tænke og handle anderledes.

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17 7. møde 16. januar 2013 Kl. 13-17 Dagsorden 1. Velkomst 2. Udestående sager fra sidste møde 3. Drøftelse af 1. udkast til idékatalog 4. Den videre proces 5. Eventuelt 2. Udestående sager Notat om definition

Læs mere

Parkeringsstrategi for Roskilde Bymidte

Parkeringsstrategi for Roskilde Bymidte Parkeringsstrategi for Roskilde Bymidte Vedtaget af Roskilde Byråd den 19. marts 2013 Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 2. maj 2013 Parkeringsstrategien er led i et samlet udviklingsprogram for Roskilde

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Parkeringsstrategi for Køge bymidte

Parkeringsstrategi for Køge bymidte Parkeringsstrategi for Køge bymidte 2012 Parkeringsstrategi for Køge bymidte 2012 Teknik- og Miljøforvaltningen Køge Kommune Torvet 1 4600 Køge Tlf. 56 67 67 67 tmf@koege.dk 2 Behovet for en parkeringsstrategi

Læs mere

Erhvervs- og Turismepolitik

Erhvervs- og Turismepolitik Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-

Læs mere

Cykelparkeringsplan for Århus

Cykelparkeringsplan for Århus Forfattere: Pablo Celis, Civilingeniør, Århus Kommune pace@aarhusdk Kresten Madsen, Trafikplanlægger, COWI A/S krma@cowidk Århus Kommune har i samarbejde med COWI A/S udarbejdet en Cykelparkeringsplan

Læs mere

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006 1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel ved indførelse af trængselsring i København

Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel ved indførelse af trængselsring i København Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 230 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel ved indførelse af trængselsring i København

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Helhedsplanlægning Sammentænkning af byudvikling, erhvervsudvikling og infrastruktur

Helhedsplanlægning Sammentænkning af byudvikling, erhvervsudvikling og infrastruktur NOTAT Projekt Røde Port Kunde CbH Notat nr. 2, ver. 2 Dato 2010-05-31 Tidspunkt Til Fra Claus B. Hansen Søren Hansen 1. Trafikal vision for Røde Port Dato 31-5-2010 Der er de seneste år rettet stor opmærksomhed

Læs mere

FORORD KOMMUNEPLAN 2015

FORORD KOMMUNEPLAN 2015 Forslag til KØBENHAVNS KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2015 FORORD De fleste af os, der bor i København, er enige om i hvert fald én ting: At København er en u almindelig dejlig by at bo i. Og rygtet har spredt sig.

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011 Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til

Læs mere

Arrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla.

Arrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla. jph/marts 2011 Rapport fra konferencen Velo-City 2011 23-25 marts, 2011, Sevilla, Spanien Arrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla. Deltagere:

Læs mere

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS ANTON IVERSEN ÅRHUS KOMMUNE DANMARK ÅRHUS Verdens mindste storby smilets by Århus Kommune: 300.000 indbyggere 170.000 arbejdspladser ÅRHUS VESTDANMARKS HOVEDBY EMNE: To

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere