KOMMUNEPLAN

Transkript

1 FORSLAG KOMMUNEPLAN Indledning, Emner, Rammer: Info, Forudsætninger UDDRAG FRA KOMMUNEPLAN SE HELE KOMMUNEPLANEN PÅ

2 FORORD Kære læser, Dette Uddrag af Kommuneplan er genereret fra den digitale version af kommuneplanen, som f ndes på Thisted Kommune har valgt at fremstille 10 trykte versioner af planen og distribuere dem til Thisted Kommune, Teknisk Forvaltning Kirkevej 9, 7760 Hurup, Borgerservice, kommunens biblioteksf lialer m.f i erkendelse af, at ikke alle kommunens borgere har direkte adgang til internettet. Ikke desto mindre skal den trykte version af kommuneplanen udelukkende betragtes som et supplement til den digitale kommuneplan. Den trykte version kan således være med til at sikre et overblik over planens indhold og omfang, men den rummer ikke den digitale plans fordele i form af en dynamisk kortfunktion, søgemuligheder og relevante links. Da Thisted Kommuneplan er et ganske omfattende dokument er den trykte version af planen blevet delt i 3 mapper indeholdende: 1. Indledning, Emner, Rammer: Info, Forudsætninger 2. Rammer: Hovedby/Egnsby, Områdeby 3. Rammer: Lokalby, Landsby, Sommerhusområder, Landzone, Vindmøller Derudover er der blevet tilføjet en overordnet indholdsfortegnelse samt sidetal til de trykte udgaver af planen. Indholdsfortegnelse og sidetal vil ikke forekomme, når man benytter sig af printversionen i den digitale udgave af planen. Indholdsfortegnelse og sidetal i denne udgave af planen er altså vejledende og der vil fra planens vedtagelse udelukkende blive administreret efter den digitale version af Thisted Kommuneplan God læselyst Teknisk Forvaltning Plan, Byg og Natur Kirkevej Hurup Tlf: mail: teknisk@thisted.dk 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning (forside) Forord 2 Velkommen til Kommuneplan Hvad er en Kommuneplan 6 Opbygning og læsevejledning 7 Lokalplaner og andre planer 13 Emner Om emner 15 I. Grundlag for udvikling 16 Natur 17 Nationalpark Thy 20 Bæredygtighed - Lokalagenda Befolkning 25 Økonomi 27 Erhverv 31 Store udfordringer - unikke muligheder 35 II. Kommunens overordnede opdeling 37 Overblik 38 Fjordlandet 40 Agerlandet 42 Nordsølandet 43 By- og erhvervsbåndet Thisted-Hanstholm 44 /Erhvervsområdet - Hurup III. Offentlige institutioner og service 45 De små børn - dagplejen 46 De små børn - daginstitutioner 50 De større børn og unge 57 Ældre 64 Handicap- og psykiatriområdet 66 Sundhedsområdet 68 IV. Byer og bebyggelse 74 Byroller og netværker 75 Nye områder til bolig 82 Erhvervsområder 86 Sommerhusområder 89 Detailhandel 92 Bevarings- og arkitekturpolitik samt 95 indsatsen overfor tomme huse V. Det åbne land - De tre lande 101 Natur og landskab Vandløb og søer 102 Naturpleje og genopretning 106 Landskab 110 Geologi 113 Biologi 116 Kulturhistorie 122 Stilleområder og mørkeområder 128 Byggeri og anlæg i de tre lande Byggeri i landzonen generelt 131 Fjordlandet 134 Agerlandet 136 Nordsølandet 139 By- og erhvervsbåndet Thisted-Hanstholm 141 /Erhvervsområdet - Hurup Bæredygtighed i de tre lande 143 Anden benyttelse Jordbrug 145 Skove og skovrejsning 149 Råstoffer 155 Vindmøller 159 Fiskeri og akvakultur 163 Friluftsliv 168 VI. Erhverv og uddannelse 177 Erhvervsudvikling 178 Turisme og ferie 181 Uddannelse 186 VII. Traf k og infrastruktur 190 Målsætninger 191 Traf k og transport 194 Det overordnede vejnet 197 Kollektiv traf k 202 Stier og rekreative ruter 206 Parkering 209 Informations- og 212 kommunikationsteknologi VIII. Teknik, miljø og forsyning 214 Energi og klima 215 Spildevand 220 Grundvand og vandindvinding 223 Affald 226 Luft 228 Miljø 231 Jordforurening 233 Støj 236 IX. Kultur og fritid 239 Kultur 240 Parker og rekreative anlæg 247 Sport 250 X. Arealreservationer 252 Rammer Om rammer 254 Info Oversigt over rammer 255 Rammernes indhold 258 Rammebestemmelsernes 261 juridiske betydning Generelle rammebestemmelser 263 Forudsætninger Om forudsætninger 267 Overordnede forudsætninger 268 Miljøvurdering Baggrund 271 Miljøvurdering af nyudlæg 273 Miljøvurdering af arealreservationer 287 Miljøvurdering af retningslinjer 289 Anden planlægning og politik Planstrategi Regionplan Kommuneplan Hanstholm Kommuneplan Thisted Kommuneplan Sydthy Regional udviklingsplan, Nordjylland 302 Landsplanredegørelse

4 Velkommen til Kommuneplan Byrådet fremlægger hermed Kommuneplan Planen er det første samlede udspil til hvordan Byrådet gerne ser, at Thisted Kommune fra et overordnet perspektiv skal udvikle sig i årene fremover. Samtidig anviser planen byrådets bud på, hvordan de særlige statslige interesser, som de er beskrevet i planloven, naturbeskyttelsesloven, miljøloven og andre steder, skal udmøntes i Thisted Kommune. Planen sætter således de overordnede rammer for kommunens fremtidige udvikling, særligt i forhold til den fysiske planlægning. Det er desuden Byrådets ambition, at planen skal befordre dialogen mellem politikere, borgere, organisationer, og myndigheder for der igennem at inspirere og guide såvel private som offentlige planer og projekter. Det primære afsæt er kommunens planstrategi, som blev vedtaget af det tidligere Byråd i foråret Det nye Byråd har valgt at videreføre denne planstrategi, som dermed udgør hovedrammen for Kommuneplan Det er hensigten at forsøge at overkomme kommunens særlige udfordringer ved at udnytte områdets unikke muligheder. Særlige udfordringer I forhold til udfordringer har Byrådet har særlig fokus på: Den demografiske udvikling i kommunen Befolkningstallet er generelt faldende, især i landsbyerne og i landdistrikterne. Desuden bliver andelen af folk i den erhvervsaktive alder stadig mindre, hvilket allerede nu giver udfordringer i forhold til rekruttering af de nødvendige kompetencer i både privat og offentligt regi og i forhold til den kommunale økonomi. Fastholdelse af borgere og bosætning er centrale for kommunens fortsatte udvikling og derfor fokusområder for Byrådet. Erhvervsudvikling, fastholdelse og skabelse af nye arbejdspladser Et sundt erhvervsliv med et bredt udbud af beskæftigelsesmulighed for både iværksættere og lønmodtagere er en forudsætning for udvikling. Thisted Kommune er begunstiget med et stærkt erhvervsliv med adskillige produktionsvirksomheder med mange arbejdspladser inden for industrien samt fødevarevirksomheder inden for primær produktion, forarbejdning og forædling. Desuden findes et utal af virksomheder inden for håndværk, handel og turisme. Byrådet har fokus på skabelse og vedligehold af gode rammevilkår for erhvervslivet. Infrastruktur Det er et vilkår, at det er en udfordring at komme til Thisted Kommune fra det øvrige Danmark, både hvad angår vejnettet, jernbanenettet og lufttrafikken. Gode forbindelsesmuligheder til det øvrige Danmark er en forudsætning for fortsat bosætning, turisme- og erhvervsudvikling, ikke mindst i forhold til Hanstholm Havns fortsatte udvikling. Byrådet har derfor fokus på at vedligeholde og udbygge de trafikale forbindelser til det øvrige Danmark; et fokusområde som især kræver samarbejde ud over kommunens grænser med især nabokommunerne, Region Nordjylland, og Staten. Unikke muligheder Heldigvis rummer Thy og Hannæs nogle muligheder, som er unikke: det stedbundne potentiale, som ikke findes andre steder i Danmark. Det er Byrådets hensigt at der skal fokuseres på disse potentialer i kommunens bestræbelser på at overkomme fremtidens udfordringer. De mest oplagte er: Naturgrundlaget Miljøministeren udpegede den 29. juni 2007 klithederne, plantagerne og søerne i den vestlige del af kommunen som Danmarks første nationalpark Nationalpark Thy. Udpegningen har sat vores egn på Danmarks- og Europakortet og turisterhvervet markedsfører nu Thy og Hannæs som Danmarks naturlige hjørne. I efteråret 2010 blev afholdt World-cup og andre store stævner i forskellige discipliner af surfing i Klitmøller og de øvrige kystbyer; i Cold Hawaii. De unikke bølge- og vindforhold for surfing har allerede styrket såvel bosætning som turismeerhvervet i flere landsbyer. Udpegningen af Nationalpark Thy og Cold Hawaii rummer mange muligheder for tiltag for at tiltrække nye borgere, turister og virksomheder, som søger den unikke og storslåede natur og de særlige surf forhold. Hanstholm Havn I Hanstholm landes de største mængder konsumfisk i Danmark. Fisken udgør råvaren til en omfattende fødevareindustri, som med servicevirksomheder rummer flere tusinde arbejdspladser. Havnens beliggenhed med de særlige bølgeforhold og muligheden for en havnedybde på 12,5 meter rummer et stort potentiale for at udbygge havnen. Dels i forhold til forbedring af havnens kapacitet i forhold til fiskerierhvervet samt færgefart og godstransport; dels i forhold til udvikling af nye 4

5 forretningsområder indenfor udnyttelse af bølgeenergi og offshore aktiviteter. Der er udarbejdet en udviklingsplan for havnen og det er Byrådets prioritet at denne gennemføres. Vedvarende energi og klima Thisted Kommune er i dag landets førende klimakommune, hvor mere end 100 % af al el kommer fra vedvarende energi og mere end 80 % af varmen produceres ved brug af biomasse, geotermi, og affald. Denne position er opnået ved en kobling mellem især gode vindforhold og lokal ekspertise og entreprenørskab. Byrådet ønsker at videreudbygge denne førerposition ved gennemførelse af den udarbejdede energiplan med fokus på udnyttelse af vedvarende energi, planlægning for udnyttelse af biogas, samt yderligere planlægning for opsætning/udskiftning af vindmøller i kommunen. En aktiv befolkning I Thy og Hannæs er der tradition for, at man engagerer sig i lokalområdets udvikling. Der er et rigt foreningsliv, og når f.eks. kommunen holder borgermøder, er der næsten altid stort opmøde og engagement. Kommunens borgere er de egentlige ejere af kommunens udvikling og dermed nøglen til, at projekter og politiker rent faktisk får de ønskede virkninger. Derfor ønsker Byrådet at videreføre og udvikle kulturen med samarbejde med borgerforeninger i forbindelse med udviklingen og gennemførelse af kommunale aktiviteter og projekter. Partnerskaber Thisted Kommune gennemfører løbende en bred vifte af projekter i samarbejde med og med støtte fra forskellige fonde, organisationer, ministerier, EU og andre. For tiden f.eks. Mulighedernes Land med Realdania og mange andre; Adgang til Nationalpark Thy med Arbejdsmarkedets Feriefond, Skov- og Naturstyrelsen og Nationalpark Thy; Renoveringen af det gamle Rådhus med Realea Partnerskaberne gør det muligt for Thisted Kommune at gennemføre projekter, som uden ekstern finansiering ville være hinsides kommunens økonomiske formåen. Desuden tilfører partnerskaberne typisk ny faglig viden og inspiration i forhold til hvordan fremtidens udfordringer skal overkommes. Byrådet satser på at videreudvikle såvel etablerede som nye partnerskaber fremover. Med afsæt i ovenstående fokusområder er det er Byrådets håb, at Kommuneplan vil udgøre et anvendeligt redskab for de kommende års arbejde med at udvikle Thisted Kommune. Samtidig vil jeg også benytte lejligheden til at invitere alle borgere, virksomheder, organisationer og alle andre partnere i udvikling til at deltage i disse bestræbelser sammen med Byrådet. På Byrådets vegne Lene Kjelgaard Jensen Borgmester. 5

6 Hvad er en kommuneplan Kommuneplanen er kommunens overordnede plan, som fastlægger, hvordan kommunens udvikling skal foregå i de næste 12 år. Kommuneplanen er udarbejdet i henhold til planloven. Kommuneplanen udgør også et centralt styringsværktøj i kommunens administration af for eksempel plan- og byggelovgivningen. Kommuneplanen omfatter hele kommunen. Den beskriver dels byrådets mål og retningslinier for udviklingen, blandt andet befolkningsudvikling og serviceniveau. Dels beskriver kommuneplanen også byrådets mål for den fysiske planlægning - for eksempel, hvordan byerne skal vokse, fordelingen af boliger, erhvervsudvikling, overordnet trafikbetjening, naturbeskyttelse, jordbrug og mange andre emner. Hvornår bliver kommuneplanen udarbejdet Byrådet skal inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode på fire år offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. I den forbindelse skal Byrådet tage stilling til, om de vil revidere kommuneplanen fuldstændigt, delvist, eller blot genvedtage kommuneplanen for de næste fire år. Det vil sige den kommende byrådsperiode. En fuld revision af kommuneplanen bliver foretaget, når byrådet ønsker, at alle de emner, der ifølge planloven skal være behandlet i kommuneplanen, bliver inddraget i arbejdet. Ofte vil en kommuneplanrevision dog være delvis og blive foretaget i forhold til bestemte temaer. I perioderne mellem de lovbestemte kommuneplanrevisioner kan kommuneplanen bliver ændret ved hjælp af tillæg, der typisk bliver vedtaget i forbindelse med lokalplaner. Kommunen har pligt til at virke for kommuneplanen, mens den enkelte borger ikke er direkte forpligtet af planen. Kommuneplan er fuldt revideret, blandt andet fordi kommuneplanen nu er den samlende plan for hele kommunen. Det vil sige for både byområderne og det åbne land. Det er en konsekvens af kommunalreformen, der betød at amterne blev nedlagt, som før varetog beskyttelsen og benyttelsen af det åbne land. Det betyder, at kommuneplanen nu indeholder en lang række emner, der før var i Regionplan 2005 for Viborg Amt. Kommuneplanens indhold Ifølge planloven skal en kommuneplan bestå af: En hovedstruktur, der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen En række retningslinjer for arealanvendelse. Det vil sige detaljerede bestemmelser for de begrænsninger og muligheder, der er for at anvende bestemte arealer til forskellige formål. Retningslinjerne kan dække store dele af kommunen, og et enkelt område kan være omfattet af flere retningslinjer Rammer for lokalplanlægningen. Det vil sige detaljerede bestemmelser for, hvor der må bygges, hvad der må bygges, og hvordan det skal se ud. Desuden skal kommuneplanen indeholde en redegørelse for planens forudsætninger. Redegørelse for hvorfor retningslinjerne er, som de er, kan du finde i tilknytning til hvert emne. Du finder den overordnede redegørelse for sammenhæng med anden planlægning og lovgivning særskilt under menupunktet Forudsætninger. Endelig er der foretaget en miljøvurdering af kommuneplanen i henhold til lov om miljøvurdering. Ud over lovens krav indeholder Kommuneplanen for Thisted Kommune en søgefunktion, hvor man, blandt andet, kan søge på sin egen ejendom og få oplyst, hvilke retningslinjer og rammer ejendommen er omfattet af. Retsvirkning I henhold til Lov om planlægning, 12 kan Byrådet modsætte sig udstykninger og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser samt modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse som er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbuddet kan dog ikke nedlægges, såfremt området er omfattet af en gældende lokalplan eller byplanvedtægt. Forbehold for redaktionelle ændringer Der kan løbende blive foretaget redaktionelle ændringer, der forbedrer formidlingen af planen. Som redaktionel ændring defineres bl.a. indsættelse af links, illustrationer og billeder, forbedring af layout og rettelse af evt. stavefejl. 6

7 Opbygning og læsevejledning Dette kommuneplanforslag f ndes udelukkende i en webbaseret udgave på denne hjemmeside og derfor ikke i en traditionel papirudgave. Thisted Kommune har valgt papirudgaven fra af f ere årsager. Dels er det i sig selv dyrt at trykke planen på papir. Dels tydeliggør vi, at vi satser på digitale medier. Digitale medier betyder bl.a. at størstedelen af befolkningen har gratis, fri og let adgang til planen via internettet. Dynamisk plan Et vigtigt argument for valget af en webplan er dog, at mediet giver mulighed for løbende opdatering af planen i takt med, at der vedtages ændringer af den. Brugerne skal derfor ikke holde styr på de tillæg, som uundgåeligt vil blive vedtaget i løbet af de kommende år. Nu skal man i stedet udelukkende rette blikket mod denne hjemmeside for at f nde ud af, hvad der er fastlagt i kommuneplanen. Fravalget af en papirudgave mindsker samtidigt risikoen for, at der opstår forvirring om hvad der aktuelt er indholdet i planen. Nedenfor er følgende funktioner beskrevet som er gode at kende når man skal benytte sig af den digitale kommuneplan: Menu og temaer Enkelt printfunktion Let at f nde det du ønsker Kortfunktioner generelt Kortfunktioner eksempel Menu og temaer Kommuneplanen er opbygget med 5 hovedmenupunkter, der er placeret i bjælken øverst på siden. Disse emner er Forside, Emner, Rammer, Forudsætninger og Kort. Under hvert enkelt menupunkt er der en række undertemaer, som kan ses til venstre på siden. Hvis man vælger et af undertemaerne, kommer en oversigt over de sider der relaterer sig til temaet. I det blå menupunkt Emner beskrives hovedstrukturen dvs. kommunens fysiske, geograf ske og demograf ske forudsætninger. I det lilla menupunkt Rammer præsenteres kommuneplanrammerne. I det røde menupunkt Forudsætninger redegøres der for de forudsætninger, der ligger til grund for kommuneplanen. I det gule menupunkt Kort f ndes alle de kortlag der er repræsenteret i kommuneplanen. Her er der mulighed for at til- eller fravælge samtlige lag. 7 [Til top]

8 Enkel printfunktion I stedet for en trykt udgave har vi satset på et system med en enkel og brugervenlig printfunktion. Ved at bruge Udskriv -funktionen kan du let udskrive enkeltsider eller særlige dele af kommuneplanen. Udskriv er opbygget, så du kan udvælge de sider, du gerne vil udskrive, enten et helt emne eller bare en enkelt side. De valgte sider sammensættes til et pdf-dokument, som du kan vælge at udskrive på din printer eller gemme på din computer. 1 Klik på udskriv og popup-vinduet Udskriv dukker op på skærmen. 2 Du vælger nu de afsnit du ønsker at udskrive og klikker herefter på Udskriv valgte. 3 Du bliver nu spurgt om du vil åbne eller gemme den pdf-f l der genereres med de valgte afsnit. I eksemplet til højre vælges Åbn. 8

9 4 Der genereres nu en pdf-f l som du kan vælge at udskrive på din printer eller gemme på din computer. [Til top] Let at f nde det du ønsker Du kan f nde de overordnede emner i venstre side i menuen. Hvis du leder efter noget specif kt, kan du lave en fritekstsøgning i funktionen Søg øverst på siden. Hvis du vil søge efter specif kke oplysninger for din egen grund, kan du bruge funktionen min ejendom øverst på siden. Der kan du vælge din adresse og derefter få oplyst, om der er nogle særlige retningslinjer der vedrører ejendommen. SØG 1 Klik på Søg og popup-vinduet Fritekstsøgning dukker op på skærmen. 2 Her kan du intaste et søgeord, der har relation til det emne du ønsker at f nde. I popup-vinduet dukker der links op til de sider, hvor søgeordet er repræsenteret. [Til top] MIN EJENDOM 1 Klik på Min ejendom og popup-vinduet Min ejendom dukker op på skærmen. Her f nder du først vejnavn... 9

10 2... og efterfølgende husnummer. 3 I popup-vinduet dukker der links op til de sider i kommuneplanen som indeholder oplysninger der er relevante i forhold til den søgte ejendom. [Til top] Kortfunktioner generelt Til Kommuneplanens rammer samt retningslinjerne, hvor det er relevant, f ndes der kort der supplerer teksten. Kortene betjenes med de funktioner, der ligger øverst i kortvinduet. Du kan zoome, panorere og skifte mellem forskellig kortlag og baggrundskort. For at skifte baggrundskortet klikkes med musen på det kort du ønsker skal være baggrundskort. Hvis du gerne vil se mange forskellige kortlag sammen kan du ved at bruge menupunktet Kort klikke de lag til du ønsker at se samtidig. Kortene er kun vejledende, og er baseret på følgende data: Luftfoto 2010: DDOland copyright COWI Luftfoto 2009: copyright Thisted Kommune KMS Skærmkort : Copyright KMS 10 [Til top]

11 Kortfunktioner eksempel I det følgende præsenteres et eksempel på hvordan nogle af kortfunktionerne med fordel kan anvendes, når man ønsker at søge informationer i Thisted Kommuneplan Dette konkrete eksempel tager udgangspunkt i planens rammer i delområdet Thisted. 1 Når man klikker sig ind på rammeområdet Thisted præsenteres man for denne side, hvor der f ndes et link til samtlige rammer i Thisted samt en beskrivelse af Thisted by i midterspalten. I højre spalte f ndes et kort over Thisted med rammerne angivet. 2 Under funktionen temaer er der i dette tilfælde mulighed for at til- eller fravælge lagene: Kommuneplanrammer, Kommuneplanrammer med farver og Lokalplaner I dette eksempel vælges laget Kommuneplanrammer med farver 3 Rammerne er nu markeret i forskellige farver der rummer hver sin betydning. Funktionen Siganturforklaring slås til og et pop-upvindue med signaturforklaring dukker op på skærmen. 11

12 4 For at f nde information om de enkelte rammer kan man enten vælge at f nde en given ramme vi linket i midterspalten, men man kan også f nde oplysninger via kortet ved at slå funktionen information til. Efterfølgende kan man f nde information om de enkelte rammer (eller lokalplaner hvis man har slået dette lag til), ved at klikke på dem i kortet. 5 Når man klikker et givent sted i kortet dukker der et popup-vindue op der angiver hvilken ramme eller lokalplan (eller begge dele) der er gældende for det område man har valgt, samt et link. I dette eksempel er det rammen 1.E.111 Vilhelmsborg der er gældende for det valgte område. 6 Klikker man på linket åbnes den ramme eller lokalplan man har valgt i et nyt vindue. [Til top] 12

13 Lokalplaner og andre planer Lokalplaner En lokalplan er en detaljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt men mindre område i kommunen. Lokalplanen kan bland andet bestemme: hvordan lokalplanområdet må blive anvendt placering og omfang af bebyggelse, veje, friarealer m.m. materialevalg og udseende Lokalplanen regulerer udelukkende fremtidige forhold, og eksisterende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil. Sådan bliver lokalplaner udarbejdet Lokalplaner bliver udarbejdet i henhold til "Lov om Planlægning", lovbekendtgørelse nr af 20. oktober Loven sikrer, at Thisted Kommunes byråd til enhver tid kan igangsætte at udarbejde nye lokalplaner og at Byrådet skal udarbejde en lokalplan som forudsætning for at gennemføre: større byggerier/nedrivninger, anlægsarbejder eller udstykninger ændring af et områdes anvendelse bevaring af et eksisterende område (eks. bevaringsværdige bygninger, kulturhistorisk miljø) væsentlige ændringer i øvrigt, som har betydning for borgerne Lokalplanen skal som udgangspunkt være i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Hvis dette ikke er tilfældet skal der som forudsætning for, at en lokalplan bliver vedtaget, være udarbejdet et kommuneplantillæg. En lokalplan består af fire afsnit suppleret med illustrerende kort, fotos og tegninger: "Lokalplanens indhold" beskriver baggrunden for lokalplanen og forklarer planens indhold og formål i hovedtræk. "Lokalplanens bestemmelser" indeholder juridisk bindende paragraffer. "Lokalplanen forhold til andre planer" redegør for lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning i øvrigt. "lokalplanens retsvirkninger" omhandler hvilke retsvirkninger et lokalplanforslag har og hvad der vil gælde, når lokalplanen er endeligt vedtaget. Når en lokalplan bliver udarbejdet, bliver der først lavet et lokalplanforslag. Dette bliver fremlagt i minimum otte ugers offentlig høring. Her har berørte og interesserede borgere, foreninger og myndigheder mulighed for at komme med bemærkninger, indsigelser og ændringsforslag til planforslaget. De indkomne bemærkninger skal herefter behandles og forelægges Byrådet, inden lokalplanen kan blive vedtaget i sin endelige form. Dispensation Byrådet kan dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, såfremt dispensationen ikke strider mod lokalplanens grundlæggende principper. Som hovedregel kan byrådet kun give dispensation efter en forudgående høring af naboer og andre berørte. Andre planer Udover kommuneplan og lokalplaner bliver der løbende udarbejdet sektorplaner, der også kommer i offentlighedsfase. Det kan være kulturplan, energiplan, vindmølleplan og lignende planer. Disse planer bliver indarbejdet, efter de er godkendt endeligt af byrådet, i kommuneplanen. Vedtagne lokalplaner og lokalplanforslag Se vedtagne lokalplaner Se lokalplanforslag 13

14 Status Kommuneplanen er vedtaget d.xx.xx.20xx Spørgsmål Kan rettes til: Plan, Byg og Natur Kirkevej Hurup Tlf: mail: teknisk@thisted.dk 14

15 KOMMUNEPLANENS HOVEDSTRUKTUR OG RETNINGSLINJER I det blå menupunkt 'Emner' beskrives hovedstrukturen dvs. kommunens fysiske, geografiske og demografiske forudsætninger i følgende emner: Grundlag for udvikling Kommunens overordnede opdeling Offentlige institutioner og service Byer og bebyggelse Det åbne land Erhverv og uddannelse Trafik og infrastruktur Teknik, miljø og forsyning Kultur og fritid Du finder de enkelte emner i venstre spalte. Indenfor hvert emne vil der - ud over redegørelsen - knytte sig mål samt retningslinjer. Hvert emne er desuden behandlet i forhold til bæredygtighed. 15

16 I. GRUNDLAG FOR UDVIKLING Thisted Kommune blev skabt den 1. januar 2007 ved samlingen af de tre sammenlægningskommuner Hanstholm, Thisted og Sydthy. Thisted Kommune som dækker de geografiske områder Thy og Hannæs - ligger længst mod nordvest i Danmark mellem Nordsøen mod vest og nord og Limfjorden mod øst og syd. Arealet er på godt km2 og kystlinien ca. 226 km lang. Langs Nordsøkysten mod vest og nord finder du store områder domineret af klitter, klitheder, søer og plantager. Der er begrænset menneskelig aktivitet i områderne; dels på grund af jordens ringe beskaffenhed og det barske klima, dels på grund af de mange fredningshensyn, som er pålagt områderne. Den midterste del af Thy og Hannæs er præget af et bakket morænelandskab, det er et landskab formet af isens bevægelse under istiden. Her dominerer landbruget landskabsbilledet, og det er også her, at de fleste vindmøller i kommunen er rejst. Mod øst og syd ligeledes med morænebakker er landskabet præget af limfjordskysten. Også her foregår der betydelig landbrugsaktivitet. I 2010 boede der godt mennesker i Thisted Kommune. En stor del af befolkningen er beskæftiget i produktionsvirksomheder inden for industrien, samt i fødevarevirksomheder inden for primær produktion, forarbejdning og forædling. Desuden findes et utal af virksomheder inden for håndværk, handel og turisme. Se flere fakta om Thisted Kommune på kommunens hjemmeside 16

17 Forslag Natur Naturen i Thisted Kommune rummer en variation og en dramatik, som kun få andre egne i Danmark. Ingen andre steder kan man inden for så kort afstand opleve kontrasten mellem de barske og forblæste klitlandskab ud mod Nordsøen, og det mere blide fjordlandskab ned mod Limfjorden. Variationen er dog ikke kun vest øst og fra hav til fjord. Der er også meget stor forskel på landskabet i den sydvestlige og den nordøstlige del af Thisted Kommune. Thisted Kommunes sydvestlige del Klithederne ligger som et næsten uafbrudt bånd langs Nordsøkysten fra Agger til Hanstholm. Øst for dem ligger plantagerne og mellem plantagerne og Limfjorden findes et storslået, storbakket landbrugslandskab. Thys Nordsøkyst er længst mod syd domineret af de omfattende kystsikringsarbejder langs Agger Tange op forbi Flade Sø. Ud for Lodbjerg Fyr og et stykke videre nordpå er det en klintkyst, hvor du kan læse landskabets historie i klinternes profiler: Humus-lag veksler med sand-lag og fortæller om perioder, hvor der har været sandflugt og perioder, hvor jorden har været dyrket. Klithederne Videre mod nord op til Hanstholm rækker klitterne helt ud til forstranden. Den nordatlantiske klithede er en truet naturtype og klithederne i Thy er i vidt omfang beskyttede ved fredninger eller efter internationale aftaler. De er værdifulde i sig selv og er samtidig et vigtigt levested for dyr, der er knyttet til den specielle naturtype. Klithederne er også nogle af de få virkeligt øde landskaber, der er tilbage i Danmark. Plantagerne Plantagerne, der er plantet som et værn mod sandflugt og havgus, er plantet på tidligere klitlandskaber. Selvom sammensætningen af træarter fortsat er domineret af gran og fyr, er plantagerne alligevel meget varierede, med store flade områder på de tidligere afblæsningsflader og stærkt kuperede områder på de gamle klitter. Storbakket agerland Det storbakkede agerland, der ligger mellem plantagerne og fjorden, er præget af de mange gravhøje, der ligger højt placerede i landskabet. De mange bakker og bakkedrag skaber muligheder for lange og vide udsigter. De store søer og de små naturområder langs vandløbene og i fugtige lavninger og andre arealer, der er vanskelige at dyrke, skaber yderligere variation i landskabet. Ligger de forholdsvis tæt på hinanden, fungerer de små naturområder som spredningskorridorer for det naturlige dyre- og planteliv. Det er også de større og mindre naturområder, der er med til at give beboerne i agerlandet 17

18 naturoplevelser i hverdagen. Hanstholmknuden ligger som et markant punktum mod nord. De markante, gamle kystskrænter og de tætliggende nord syd gående læhegn giver landskabet et helt særegent udtryk. Kulturhistorien er ikke kun knyttet til fortidsminderne og den landskabelige sammenhæng, som du kan finde dem i. Mange af landsbyerne rummer bevaringsværdige kulturmiljøer enten som enkelt huse eller selve måden, hvorpå bebyggelsen er sammensat. Det drejer sig både om byerne langs Nordsøkysten og landsbyerne inde i agerlandet. Thisted Kommunes nordøstlige del Området mellem Hanstholmknuden og Hannæs/Bulbjerg er markant anderledes end landskaberne længere mod syd. Området består af hævet havbund og er først og fremmest fladt, selvom der også her er klitter og klitheder længst ude mod kysten. Store dele af området er præget af plantager, der her strækker sig helt ud til den tidligere Limfjordskyst ved de Vestlige Vejler. Ral- og grusindvinding har sat et meget tydeligt præg på sletten øst for Vigsø. Danmarks eneste fuglefjeld Hannæs, der strækker sig fra Limfjorden mod nord til Bulbjerg, adskiller de Vestlige og de Østlige Vejler. Fra det nord-sydgående vejsystem er der fine udsigter dels over vandområderne, dels over slettelandet mod nordvest. Bulbjerg længst mod nord er Danmarks eneste "fuglefjeld"; De Vestlige og de Østlige Vejler er nogle af Nordens vigtigste raste- og yngleområder for fugle. Flere af de tidligere fjordarme er udlagt som reservater og de er alle udpeget som EF fuglebeskyttelsesområder. Udsigtstårnene i randområderne giver enestående muligheder for at opleve det rige fugleliv. Ligesom i den sydvestlige del af kommunen er der i den nordøstlige del også knyttet kulturhistoriske interesser til landsbyerne og til bebyggelsesmønstrene. Den mere spredte landbrugsbebyggelse ligger en del steder samme sted som for hundrede år siden og en del af bygningerne er næsten lige så gamle. Muligheder og hensyn Der er stor variation i, hvordan der bliver gjort brug af de forskellige landskaber og landskabstyper, fordi de rummer så vidt forskellige muligheder. Og det varierer meget, hvordan vi kan gøre brug af landskaberne, hvis vi skal tage hensyn til de mange forskellige hensyn og interesser, der knytter sig til landskaberne. Klithederne og plantagerne er underlagt så mange og stærke beskyttelsesmæssige bindinger, at de alene kan blive brugt til friluftsliv og natur/landskabsoplevelser. Men her er mulighederne også mange, og der er god plads. 18

19 Landskabet mellem plantagerne og fjorden er mere robust. Ikke fordi store tekniske anlæg ikke kan ses på lang afstand, men fordi landskabet allerede er præget heraf: byerne og landsbyerne, det stadig mere markante landbrugsbyggeri og de mange vindmøller. Det er mange steder også i agerlandet, at der er størst behov for nyanlæg i form af stier. Mange markveje er forsvundet og en del steder har landsbyernes beboere ikke mulighed for at komme ud i det nærmest liggende landskab. Mulighederne for større tekniske anlæg i fjordlandskabet er mere begrænsede. Dels er der 300 meter strandbeskyttelseslinien i henhold til Naturbeskyttelsesloven, dels er der kystnærhedszonen, som er udlagt via landsplandirektiv, og som mange steder rækker adskillige kilometer ind i land. Anlæg indenfor disse afgrænsninger kan kun være meget beskedne. Det må dog antages, at der er visse muligheder i forbindelse med de tidligere ladepladser, der eventuelt kunne udbygges med henblik på fjordturisme. 19

20 Forslag Nationalpark Thy Det er den enestående natur og engagement fra befolkningen heri, der er en del af baggrunden for at Thy d. 29. juni 2007 fik landets første nationalpark. Det væsentligste formål med nationalparken er at sikre og forbedring af de store naturværdier. Wilhjelm-udvalget introducerede i 2002 idéen om at udpege områder som nationale naturområder, en betegnelse, der senere blev udvidet til nationalpark for også at kunne sætte fokus på den mangfoldighed i kulturlandskabet, områderne rummer, samt for at kunne understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne. Klithederne i det vestlige Thy har været i spil fra starten. Dette har for så vidt været logisk, idet området rummer noget af Danmarks største sammenhængende naturområder med Hanstholm-reservatet som den absolut største del, og fordi området repræsenterer en helt unik naturtype, der er ganske sjælden i Europa. Rygraden i Nationalpark Thy En meget stor del af Danmark var, før mennesket for alvor satte sit præg på landskabet, dækket af skov. En undtagelse var en smal strimmel land langs den jyske vestkyst. Et område, hvor havets nærhed, de kraftige vinde, vindbåret salt fra havet og den næringsfattige jordbund gjorde, at der udvikledes det plantesamfund, vi i dag kender som klitheden. Det er derfor en meget gammel naturtype, der udgør rygraden i Nationalpark Thy. De små bysamfund, der har udviklet sig i området, har måttet klare sig på de præmisser, området gav. Disse præmisser har blandt andet været den magre jordbund, der i store områder har umuliggjort intensivt landbrug. Dette har været en medvirkende årsag til, at området i dag fremstår stort set uberørt af menneskehånd. Med plantningen af de store plantager for år siden blev området rammet ind og afgrænset mod øst. En køretur gennem plantagerne fra øst til vest giver en god fornemmelse for særprægene for området: du kører gennem frodigt agerland midt i Thy, og derefter gennem nogle få kilometers plantage. Endeligt kommer du ud i et helt andet landskab vest herfor - et særpræget, åbent og flot landskab. Dette landskab er nu blevet Danmarks første nationalpark. Det er mange i Thy stolte over og glade for. Nye muligheder Nationalparken giver nye muligheder for blandt andet bysamfundene i randområderne, som bliver mere attraktive for ny bosætning. Parken vil også give befolkningen endnu bedre muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. Disse muligheder, sammen med nationalparkens markedsføringsmæssige potentiale, vil kunne skabe grundlag for flere besøgende i Thy. Men det forudsætter, at der i kommuneplanlægningen bliver skabt den nødvendige planlægningsmæssige ramme, så mulighederne kan blive udnyttet bedst muligt. 20

21 Fakta Indvielsesår: Parken blev officielt indviet d. 22. august 2008 Areal: Nationalparken, som udgør ha, strækker sig i et op til 12 km bredt bælte langs vestkysten fra Agger Tange i syd til Hanstholm i nord. Du kan læse mere om nationalparken på hjemmesiden: 21

22 Forslag Bæredygtighed - Lokal Agenda 21 Visionen fra byrådet er, at Thisted Kommune skal fremstå som foregangskommune nummer ét ved at have den laveste CO2 emission i Danmark have bæredygtighed i alle beslutninger have implementering af lokal Agenda 21 i kommunens virke. Ovennævnte vision skal ses i nøje sammenhæng med udpegningen af Nationalpark Thy, gennem branding af Thisted Kommune som det reneste sted i Danmark, Thy som "det naturlige hjørne", "Smag på Thy", Thisted Kommune som det alternative bosætningssted med højt til loftet og frisk luft, og Thisted Kommune som Danmarks rekreations- og fritidsområde nummer ét. Hvad er Agenda 21? På FN s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 vedtog stats- og regeringschefer fra 181 lande et handlingsprogram for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, en global Agenda 21. Hensigten med den globale Agenda 21 er at fjerne overhængende miljøtrusler, begrænse overdrevne ressourceforbrug og i fællesskab forsøge at styre udviklingen i en mere bæredygtig retning. Agenda 21 er en videreførelse af det arbejde, som Brundtlandskommissionen fremlagde i 1987 i rapporten "Vor fælles fremtid". Det var her, man første gang anvendte udtrykket "en bæredygtig udvikling". Begrebet "bæredygtighed" blev defineret som "en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov": med andre ord en udvikling, der efterlader jorden i samme eller bedre stand, end da vi overtog den. En bæredygtig udvikling handler derfor om alle vores handlinger her og nu - og om konsekvenserne af handlingerne på vores og vores børns fremtidige liv. Ved at tage ansvar for, og prioritere mellem handlingerne, kan vi være med til at fremme at opreteholde et godt liv et bæredygtigt liv. En bæredygtig udvikling indebærer at tage vare på de økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer samtidig. For at opnå en bæredygtig udvikling handler det altså ikke kun om miljøbeskyttelse, men også om at skabe en økonomisk fremgang, større velfærd samt en social organisering, der kan skabe tryghed. Det gælder derfor om at afveje gevinster og omkostninger for at finde den udvikling, der bedst kan komme alle til gode. Med en bæredygtig udvikling er der ment, at de forandringsprocesser, som finder sted i samfundet, skal have en kvalitet, der sikrer, at de er i stand til at opretholde et godt liv for alle. I den globale Agenda 21 bliver befolkningen og de lokale myndigheder over hele verden opfordret til at samarbejde om lokale handlingsplaner og initiativer for en bæredygtig udvikling. Sådanne handlingsplaner og strategier for den lokale indsats kaldes Lokal Agenda 21. Der er i høj grad tale om at bæredygtighed og agenda 21 er to sider af samme sag. 22

23 Den lokale agenda 21 strategi I Danmark skal alle kommuner ifølge Planlovens paragraf 33a lave strategier for en bæredygtig udvikling. Strategien skal indeholder målsætninger for følgende fem indsatsområder: 1. Mindske miljøbelastningen 2. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3. Fremme af biologisk mangfoldighed 4. Inddrage befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda21-arbejde 5. Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold Målene skal vi nå gennem handlingsorienterede aktiviteter og projekter. Vores strategi skal vi revidere hvert 4. år. Formål med strategien Agenda 21-strategien skal danne grundlag for en helhedsorienteret indsats i forhold til en fortsat bæredygtig udvikling. Thisted Kommune vil følge en strategi, der skal ændre befolkningens livsstil i mere bæredygtig retning. Det betyder, at arbejdet skal foregå i tæt samarbejde mellem borgere, erhverv, interesseorganisationer og kommune. Målsætningen er endvidere, at bæredygtig tankegang i stadig større omfang skal være en naturlig del af arbejdet inden for alle de kommunale områder. Generelt skal vi gøre Agenda 21-arbejdet mere synligt, og selve betegnelsen Agenda 21 bør vi supplere med en mere "brugervenlig term", så associationer til agent 007 og lignende misforståelser ikke forekommer. Blandt andet derfor vil Thisted Kommune i større udstrækning benytte sig af begrebet "bæredygtighed" i forbindelse med Agenda 21 arbejdet. Strategien skal desuden være det redskab, som definerer en række konkrete og handlingsrelaterede projekter, som fører Thisted Kommunes visioner og målsætninger om bæredygtig udvikling ud i livet. Bæredygtighed og Agenda 21-tankegang skal gennemsyre samtlige beslutninger og projekter i Thisted Kommune og indgår som en selvfølgelig parameter i kommunens udviklingsstrategier. Bæredygtige visioner En praktisk konsekvens af kommunens Agenda 21-strategi er, at der er indarbejdet bæredygtighedsbetragtninger i alle kommuneplanens dele, for derigennem at sikre, at planens komponenter samlet set bidrager til at sikre en bæredygtig udvikling i Thisted Kommune. Det er ligeledes hensigten, at bæredygtighedsbetragtninger på tilsvarende vis integreres i alle væsentlige beslutninger i kommunen, for eksempel i forbindelse med at udarbejde planer og gennemføre projekter. En del af disse er underlagt regler med krav om at gennemføre miljøscreeninger og vurderinger med mere. Det er byrådets ambition, at der i 23

24 alle væsentlige beslutninger bliver indarbejdet endnu bredere bæredygtighedsbetragtninger. Et praktisk eksempel, vi kan nævne, er den skabelon, som administrationen skal benytte til at udarbejde sagsfremstillinger til politisk behandling. I denne bliver forvaltningen som minimum tvunget til at forholde sig til forskellige aspekter af sagens bæredygtighed. Agenda 21 = det gode liv Sundhed, miljø og natur hænger sammen. Et godt miljø både fysisk og psykisk giver en bedre sundhed og en større livskvalitet. Ved at mindske miljøets belastning, at beskytte naturen og gennem bæredygtig planlægning ønsker Byrådet at fremme og udbygge gode fysiske og psykiske rammer for befolkningen i Thisted Kommune. Med visionen om det gode liv er det enkelte menneske sat i centrum. Den moderne borger vil ikke lade sig begrænse, men ønsker at have mulighed for at vælge og for at være en aktiv partner i samfundsudviklingen. Thisted Kommune skal være et bæredygtigt samfund. Her er mangfoldighed, tolerance og kvalitet med til at give rammer for det gode liv i pagt med naturen, og i harmoniske og inspirerende omgivelser. Det tiltrækker kreative og innovative mennesker, som er drivkræfter for nytænkning og udvikling inden for alle områder. Det gode liv betyder også det hele liv. Det hele liv bliver understøttet ved at sikre sammenhæng mellem uddannelse, arbejdsliv, fritidsliv og familieliv, så den enkelte kan imødekomme de behov og udfordringer, som dagligdagen byder på. Thisted Kommune skal være helt i front, når det gælder borgernes sundhed. Det gode liv er også det sunde liv, hvor det fysiske miljø inspirerer borgerne til bevægelse i hverdagen. Tid er kostbar. En velfungerende infrastruktur giver god fremkommelighed og mere tid til det gode liv. Fremkommeligheden knytter by- og landlivet sammen og styrker sammenhængen mellem spændende byer og smukke landskaber. I Thisted Kommune skal alle kunne leve det gode liv og der er plads til at dele det med flere. Stræben efter viden, lyst til vækst og plads til kreativ vildskab driver området frem. 24

25 Forslag Befolkning Thisted Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose, der viser den forventede befolkningsudvikling fra Befolkningsprognosen viser, overordnet set, et forventet fald i indbyggertallet fra primo 2010 til primo Det svarer til et procentuelt fald på 5,6 procent. Tabellen herunder viser den forventede udvikling: Det forventede fald i befolkningstallet kan vi forklare med flere faktorer. For det første er det forventningen om et fald i antallet af kvinder i den fødedygtige alder. For det andet er det forventningen om, at der en betydelig vækst i antallet af ældre. For det tredje er det forventningen om en negativ flyttebalance, hvor der vil være flere, som flytter fra, end der flyttter til Thisted Kommune. Flere ældre færre i den erhvervsaktive alder Et af de væsentligste resultater af befolkningsprognosen, er forventningen om, at andelen af ældre vil stige i prognoseperioden. Dette har betydning for fundamentet for velfærd, da der ligeledes vil ske et fald i andelen af personer i den erhvervsaktive alder. Med andre ord; vi forventer, at arbejdsstyrken på sigt vil blive mindsket, og der dermed vil være færre til at sikre grundlaget for velfærdsydelser. 25

26 Tendensen med en øget andel af ældre er generel for hele landet. Danmarks Statistik har således, i deres prognose for hele Danmark, prognosticeret med en stigning i antallet af ældre. Ydermere skal det nævnes, at man, i prognosesammenhænge, opererer med en forventning om en generel stigning i levealderen, hvilket yderligere bidrager til forøgelser i andelen af ældre borgere. Unge søger mod de større byer Det forventes ydermere, at flyttebalancen vil være negativ over hele perioden. Dette betyder konkret, at der forventes at komme færre tilflyttere end fraflyttere. Flyttefrekvensen er generelt højest hos de unge, og flyttebalancen er da også mest negativ i forhold til de større uddannelsesbyer Århus, Aalborg og København. I årene "mistede" Thisted Kommune 423 borgere til Århus Kommune. For Aalborg og København er tallene henholdsvis 190 og 85. Særlige potentialer Befolkningsprognosen går som vist ovenfor i en nedadgående retning, og det er en af de største udfordringer for Thisted Kommune at modvirke den negative udvikling. Kommunen arbejder på forskellig vis med at styrke bosætning og fastholdelse i kommunen. F.eks. igennem: Et bredt udbud af attraktive boliggrunde forskellige steder i kommune, så der er noget for enhver smag Deltagelse i projekter, som særligt fokuserer på fastholdelse af borgere og bosætning, så som projekt Mulighedernes Land med Realdania Gode tilbud til børn og unge og deres forældre naturligvis inden for rammerne af kommunes økonomiske formåen Markedsføring og italesætning af kommunens unikke muligheder for natur og friluftsoplevelser som rammerne for det gode liv Gode rammer for virksomheder og erhverv med et varieret udbud af arbejdspladser. 26

27 Forslag Økonomi Budgettet for Thisted Kommunes bliver påvirket af mange faktorer som byrådet ikke umiddelbart har indflydelse på. For eksempel de økonomiske konjunkturer, løn- og prisstigninger, folketallet og den årlige aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi. Ikke desto mindre er budgettet et vigtigt redskab for byrådet. Det er nemlig her, at byrådet fastsætter, hvad skatteprocenten skal være i kommunen. Og det er også her, at byrådet fastsætter hvor mange ressourcer kommunens skoler, daginstitutioner, ældrecentre og andre institutioner kan disponere over i det næste år. Men også i de næste år vil faktorer udenfor byrådets indflydelse spille en rolle for byrådets beslutninger: En af dem er ændringerne i kommunens folketal. Med de færre børn og flere ældre forudsætter et uændret serviceniveau at der bliver flyttet penge fra skoler, daginstitutioner og andre børnerelaterede områder til ældreområdet. Hertil kommer, at antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder. Og det får betydning for kommunens indtægter. En anden faktorer er anlægsbehovet. I de sidste år er det for en stor dels vedkommende blevet dækket gennem særlige statslige tilskud. Men meget tyder på at der i de næste år bliver behov for at overføre penge fra kommunens driftsudgifter til anlæg. Endelig er der de statslige rammer for kommunernes økonomi. Her indebærer udmeldingerne for de næste år at byrådets muligheder for igangsætte nye initiativer bliver næsten 100% afhængig af at der lokalt skabes et årligt økonomiske råderum. Lovgivning Reglerne for det kommunale budget kan du finde i styrelsesloven (lov om kommunernes styrelse) kapitel V med den tilhørende bekendtgørelse Budget- og regnskabssystem for kommuner og regioner". Læs mere Mål for Thisted Byråd at Thisted Kommunes skatteprocent og grundskyldspromille skal give mulighed for en rimelig service. Også set med tilflytterøjne. Og også selvom kommunens udskrivningsgrundlag ligger under landsgennemsnittet at skatteprocenten og grundskyldspromillen omvendt ikke i sig selv virker afskrækkende på tilflyttere, og at beskatningen derfor ikke bevæger sig for langt op over landsgennemsnittet at der bliver skabt plads i årsbudgettet til skattefinansierede anlæg på i gennemsnit 30 millioner kroner at udgifterne indenfor de børnerelaterede områder bliver tilpasset til det forventede fald i antallet af børn at tilpasningen i de variable udgifter bliver sat i værk fra 2011 at tilpasningen i de faste udgifter sker gradvist fra 2011, sådan at tilpasningen fra 2014 omfatter den fulde udgift 27

28 at der som led i den gradvise tilpasning af de faste udgifter bliver trukket på kommunens likvide beholdning Redegørelse Opgjort efter reglerne i budget- og regnskabssystemet for kommuner og regioner udgør budgetbalancen i Thisted Kommune godt 3,3 milliard kroner. På udgiftssiden er budgettet helt domineret af driftsudgifter. Ud af de samlede udgifter udgør driftsudgifterne knap 95%. Indtægtssiden er domineret af indtægterne fra den kommunale personbeskatning og grundbeskatning. Tilsammen udgør de knap ¾ af de samlede indtægter. Resten af indtægterne kommer fra brugerbetaling og refusioner fra staten og som mindre poster: anlægsindtægter, renteindtægter og træk på de den likvide beholdning. Brugerbetalingen omfatter dels borgernes betaling for eksempel daginstitutionspladser og brug af musikskolen, dels betalinger fra kommuner som køber institutionspladser og andre ydelser ved Thisted Kommune. 28

29 Thisted Kommunes budget i et landsperspektiv Landets kommuner bliver traditionelt sammenlignet via en række nøgletal, som opgør udgifter og indtægter pr. indbygger. Nøgletallene bliver udgivet af både Indenrigs- og sundhedsministeriet og private virksomheder. Set ud fra disse tal har Thisted Kommune en skatteprocent, som ligger over landsgennemsnittet, og en grundskyldspromille, der ligger under. Ser man på udgifterne ligger kommunen under landsgennemsnittet. Forholdet mellem en forholdsvis høj skatteprocent og forholdsvis lave udgifter afspejler, at Thisted Kommune set i et landsperspektiv er en forholdsvis fattig kommune. Mens gennemsnittet for beskatningsgrundlaget i hele landet er på kroner pr. indbygger, er det i Thisted Kommune kroner. Så en skatteprocent i Thisted Kommune give ikke kommunen så mange indtægter som i landet som helhed. Tilpasning til ændringerne i folketallet En af de vigtige forudsætninger for budgettet er kommunens befolkningstal. Ændrer det sig, slår det automatisk igennem i kommunens indtægter og udgiftsbehov. Så her bliver kommunens befolkningsprognose interessant. Og den tyder på, at befolkningen i Thisted Kommune bliver mindre de næste år. I hvert fald er der lagt op til at både indtægter og udgiftsbehov falder. For indtægterne kan vi ud fra prognosen forudse en nedgang i de årlige indtægter på millioner kroner om året. Og faldet vil sætte ind allerede fra Så i for eksempel 2014 vil indtægterne ligge godt 40 millioner kroner under indtægterne i For udviklingen i udgiftsbehovet er det specielt de yngste og de ældste aldersgrupper, der er afgørende. Og med et fald i de yngste aldersgrupper på knap og en stigning på godt i de ældste aldersgrupper vil der i perioden frem til 2020 ske forholdsvise store forskydninger i de udgiftsbehov, som kommunen har. Resultatet er et omprioriteringsbehov i størrelsesordenen millioner kroner. Specielt for de ældre årgange er konsekvenserne for udgiftsbehovet imidlertid usikre. Her spiller den generelle udvikling i sundhedstilstanden ind, og ud fra den er det sandsynligt, at den stigning i udgiftsbehovet, som er knyttet til udviklingen i ældre årgange, blive mindre end beregningerne umiddelbart viser. 29