Guidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra European Society of Endodontology

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra European Society of Endodontology"

Transkript

1 Guidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra European Society of Endodontology Indledning Kvalitetssikring af behandlinger indenfor sundhedsvæsnet er et område, der tiltrækker sig større og større opmærksomhed, - og med rette. Tidligere studier af endodontisk status i Danmark har vist, at kun omkring 30% af rodfyldningerne kunne klassificeres som adækvate, endvidere at inadækvate var forbundet med en højere forekomst af apikal parodontitis (AP) (Kirkevang et al. 2000). I et studie vedrørende klager over tandbehandlinger i Danmark fandt man, at i forbindelse med endodontiske behandlinger var klager over tekniske komplikationer eller ukorrekt behandling den oftest forekommende grund til klagen (Bjørndal & Reit 2008). Det første skridt hen imod at kunne sikre kvaliteten i behandlingerne, er at skabe en fælles referenceramme. I den forbindelse spiller udvikling af guidelines en væsentlig rolle. European Society of Endodontology (ESE) er et forbund der udgøres af 27 nationale endodontiske foreninger fra Europa. Formålet med ESE er at fremme udviklingen i endodonti og højne kvaliteten af endodontiske behandlinger i Europa til gavn for både tandlæger og patienter. Guidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra ESE omhandler to vigtige elementer i forbindelse med kvalitetssikring: valg af behandling, og kvaliteten eller niveauet af den udførte behandling. Når patienter har behov for en mere specialiseret behandling, som for eksempel en endodontisk behandling, skal behandlingen leve op til en høj faglig standard. Denne standard bør være defineret af tandlæger med kompetence inden for specialområdet. ESE har den fornødne ekspertise til at kunne fastsætte retningslinjer for standarden af behandling indenfor specialområdet endodonti, man har derfor samarbejdet om at formulere retningslinjer for endodontisk behandling, som har til hensigt at repræsentere alment, udbredt god praksis. På Dansk Endodontiforenings vegne Lise-Lotte Kirkevang 1

2 Oversat fra: European Society of Endodontology (2006). Quality guidelines for endodontic treatment: consensus report of the European Society of Endodontology. International Endodontic Journal 39, Introduktion I endodonti beskæftiger man sig med: form og funktion, sundhedstilstand og sygdom i pulpa og det periapikale område, hvordan sygdomme kan undgås, og hvordan de kan behandles. Ætiologi og diagnose af tandsmerter og tandsygdomme er en integreret del af enhver endodontisk behandling. Den overordnede sygdom anses for at være apikal parodontitis der er forårsaget af infektion i rodkanalen. Specialområdet, endodonti, er defineret i de uddannelsesmæssige krav til tandlægeuddannelsen, og beskrevet i retningslinjerne for tandlægestuderendes pensum i endodonti (European Society of Endodontology, 2001). Endodontisk behandling omfatter procedurer som har til formål at opretholde sundhedstilstanden i hele eller dele af pulpa. Hvis pulpa er syg eller beskadiget retter behandlingen sig mod at undgå AP. Hvis der er opstået AP, er formålet med behandlingen at opnå heling i de periapikale væv: dette gøres normalt ved en rodbehandling, til tider kombineret med kirurgisk endodonti. Endodonti inkluderer endvidere differentialdiagnostik og behandling af: oro-faciale smerter af pulpal og periradikulær oprindelse, forebyggelse af sygdomme i pulpa og vital pulpa terapi; pulpa eksstirpation og pulpektomi; kanalbehandling i tilfælde af nekrocis pulpae og apikal parodontitis, revision af rodbehandlingen i tilfælde af persisterende eller recidiverende apikal parodontitis, kirurgisk endodonti, blegning af endodontisk behandlede tænder, behandlingsmetoder relateret til koronal restaurering ved hjælp af opbygning og/eller rodstift der involverer rodkanalens rum og/eller endodontisk relaterede forholdsregler i forbindelse med krone-forlængelse og forcerede eruptionsmetoder og behandling af traumatiserede tænder. Det overordnede mål for tandlæger er, at patienterne kan opretholde et sundt, naturligt og funktionelt tandsæt. Det overordnede formål med endodontiske behandlinger er dermed at behandle tænder, så de kan bevare funktionen og ikke er til fare for patientens generelle helbred. Enhver tandlæge forventes at kunne genkende og effektivt behandle almindeligt forekommende sygdomme i pulpa og det periapikale væv, hvis disse ligger indenfor de 2

3 gældende færdigheder der opnås af kandidater fra europæiske tandlægeskoler (European Society of Endodontology, 2001). De tilfælde der ligger udover en almindelig tandlæges kompetencer, med hensyn til diagnostik og/eller tekniske færdigheder, skal henvises til en kollega som enten har specialuddannelse i endodontologi (European Society of Endodontology, 1998) eller til en kollega som på anden vis har tilegnet sig den nødvendige ekspertise. Anamnese, diagnose og behandlingsplanlægning Anamnese, klinisk undersøgelse, diagnose og behandlingsplanlægning er afgørende for enhver form for tandbehandling. Disse elementer er også afgørende i forbindelse med endodontisk behandling. De beskrives her kort, med fokus på det endodontiske aspekt, for at give et fuldstændigt billede af behandlingsforløbet. Medicinsk og dental anamnese Den medicinske anamnese skal afsløre ethvert medicinsk forhold eller behandling, som kan have indflydelse på diagnosen og/eller valg af behandling, f.eks. sinuitis, neoplasi, allergi. Den dentale anamnese bør afsløre faktorer der kan være vigtige for diagnosen eller behandlingsplanlægningen. Tilstedeværende symptomer nedskrives kort og helst med patientens egne ord. Et evt. smerteforløb beskrives i detaljer. Man bør forsøge at undgå ledende spørgsmål. Spørgsmålene bør inkludere information om type og varighed af smerten, hvor smerten udgår fra, hvornår den optræder, om den er kommet anfaldsvis, om der er provokerende eller lindrende faktorer, og om der optræder associerede symptomer. Klinisk undersøgelse Patienten skal undersøges både ekstra- og intra-oralt, der kan indgå temperatur- og blodtryksmåling. Ekstra-oral undersøgelse Tandlægen skal undersøge for asymmetri, og for tilstedeværelse og omfang af hævelse i hoved- og nakke-region, lymfeknudesvulst, tilstedeværelse af fistler og tilstedeværelse af temporomandibulær kæbeledsdysfunktion. 3

4 Intra-oral undersøgelse Tandlægen skal undersøge mundhygiejne, mundslimhindernes tilstand, tilstedeværelse af hævelse og fistler, tandstatus, parodontal status, kvantitet og kvalitet af restaureringsarbejde. Diagnose Årsagen til patientens symptomer skal identificeres. Følgende diagnostiske tiltag kan anvendes: palpation, mobiltetstest, perkussionstest, parodontal undersøgelse, okklusalanalyse, teste for eventuelle infraktioner, sensitivitetstest af pulpa, transillumination, sammenligning af farve på tandkronen, undersøgelse af evt. fistel, selektiv lokalanalgesi, røntgenundersøgelse. Ved intraorale røntgenoptagelser bør der anvendes filmholder og parallelteknik for at opnå reproducerbare røntgenbilleder. Det kan være nødvendigt at tage røntgenbilleder fra mere end en vinkel, evt. suppleret med andre optagelsesteknikker. Nogle patienter må muligvis indkaldes gentagne gange for at kunne stille en præcis diagnose samt vurdere begyndelsestidspunkt, progression, eller ophør af en bestemt proces. Det er tilrådeligt at rekvirere røntgenoptagelser fra tidligere tandlæger, for at få en mere klar forståelse for udviklingen af en tilstand. Dette gælder især, hvis der tidligere er udført rodbehandling. Behandlingsplanlægning Der skal udarbejdes en behandlingsplan for tænder som er funktionelt eller æstetisk vigtige, og som har en rimelig prognose. Metoder til at opretholde pulpas sundhedstilstand er beskrevet i ( Behandling af den vitale pulpa ). Indikationer for at udføre rodbehandling Rodbehandling kan udføres på alle patienter, hvor almindelig tandbehandling kan gennemføres. Særlige indikationer er: 1. En irreversibel beskadiget eller nekrotisk pulpa med eller uden klinisk og/eller radiologiske fund af AP. 2. Planlagt devitalisering, f.eks. for at give plads til en rodstift, inden konstruktion af en hybridprotese, eller hvis der er overvejende sandsynlighed for eksponering af pulpa når en 4

5 tand (med skæv tandstilling) skal restaureres, og inden rodresektion eller hemisektion af en tand. Kontra-indikationer for rodbehandling 1. Tænder der ikke kan restaureres så den funktionelle status kan genetableres. 2. Tænder med insufficient parodontal fæste. 3. Tænder med dårlig prognose ved patienter der ikke er samarbejdsvillige eller patienter, hvor tandbehandling ikke er mulig p.g.a. en omfattende medicinsk anamnese 4. Tænder hos patienter med dårlig oral status, som ikke kan forbedres indenfor en rimelig tidshorisont. Indikationer for at revidere en rodbehandling 1. Tænder med insufficient rodfyldning og radiologisk verificeret AP, der er under udvikling eller persisterende, med eller uden symptomer. 2. Tænder der har insufficient rodfyldning, hvis den koronale restaurering skal skiftes eller der skal foretages intern blegning. Indikationer for retrograd endodontisk kirurgi 1. Radiologisk verificeret AP, med eller uden symptomer, associeret med en obstrueret kanal (hvis obstruktionen ikke kunne fjernes, displacering ikke var muligt eller risikoen for beskadigelse af tanden var for stor). 2. Rodfyldningsoverskud i relation til persisterende klinisk og/eller radiologisk verificeret AP med eller uden symptomer. 3. Persisterende eller recidiverende AP, hvis en ortograd revisionsbehandling synes uhensigtsmæssig. 4. Parietal perforation i roden eller i bunden af pulpakammeret, hvor det er umuligt at behandle inde fra pulpa cavum. Kontraindikationer for retrograd endodontisk kirurgi 1. Lokale anatomiske faktorer, f.eks. foramen mentale. 2. Tand med utilstrækkeligt parodontal fæste. 3. Ikke samarbejdsvillig patient. 5

6 4. Patient med en omfattende medicinsk anamnese (som nævnt i Kontraindikation for rodbehandling ). Journalisering Det er vigtigt at lave fyldestgørende registrering og journalisering af patientens symptomer, anamnese og behandlingsplan. Registreringen skal give et overblik over patientens problem, så behandling kan udføres på den bedst mulige måde. En fyldestgørende registrering muliggør endvidere, at andre tandlæger kan overtage behandlingen om nødvendigt. Derudover er journalmaterialet vigtigt af mediko-legale årsager. De nedenstående retningslinjer begrænser sig specifikt til journalførelse i forbindelse med endodontisk behandling. I journalen skal følgende beskrives Patientens aktuelle problem, samt tidligere og nuværende symptomer, resultater af kliniske undersøgelser og sensitivitetstests, røntgenfund samt diagnose og behandlingsplan. Informeret samtykke Hvor der er alternative behandlinger eller specielle problemer skal disse forklares og fremlægges for patienten og føres i journalen sammen med den mest sandsynlige prognose. Det er god praksis at give patienten skriftlig information. Det skal føres i journalen, at patienten har givet samtykke til behandlingen, og er indforstået med omkostningerne. Registrering af den endodontiske behandling Det følgende skal registreres i journalen: anvendelse af lokalbedøvelse og kofferdam, bemærkelsesværdige fund (som f.eks. infraktioner eller iatrogene skader), foreløbige og endelige rodmål med tilhørende referencepunkter, størrelse af kanalpræparation, præparationsteknik, mængde og koncentrationen af den anvendte skyllevæske, type af det medikamentelle indlæg, hvilken midlertidig restaurering der er lavet, hvilken medicin der er blevet ordineret, inklusiv analgetika og antibiotika (hvor det er indikeret), type af rodfyldningsmateriale, sealer og rodfyldningsteknik, antal røntgenbilleder, 6

7 røntgenbeskrivelser af disse røntgenoptagelser, komplikationer i forbindelse med behandlingen (f.eks. iatrogene skader) og eventuel rådgivning om den endelige restaurering eller restaureringstype (i tilfælde, hvor den afsluttende behandling udføres af en anden tandlæge). Opfølgning og evaluering Resultatet af behandlingen skal kontrolleres regelmæssigt og journaliseres, indtil der ses opheling, eller det besluttes at revidere behandlingen. Evalueringen føres i journalen (se Vurdering af udfaldet af endodontisk behandling ). Infektionskontrol Tandlægen og klinikassistenten skal bruge handsker og anvende en aseptisk teknik. Alle instrumenter der bruges i mundhulen skal være sterile, eller være dekontaminerede og steriliserede eller desinficerede, hvis sterilisation ikke er muligt. Der skal anvendes kofferdam. Tand og kofferdamanlæg skal desinficeres, før udrensning af rodkanaler påbegyndes. Behandling af den vitale pulpa Forebyggelse af pulpa skader Man bør forsøge at forebygge udvikling af caries, traumatiske skader, og andre fysiske eller kemiske skader på tænderne. Den rette behandling af carieslæsioner og traumatiske skader kan bidrage til opretholdelse af en sund pulpa. Kavitetspræparationer bør være så små som mulige. Effektiv vandafkøling, samt et let tryk skal anvendes i forbindelse med præparation og/eller ekskavering.. Eksponerede dentinkanaler skal afdækkes med materiale(r) som beskytter pulpa fra yderligere beskadigelse, og som muliggør heling. Restaureringen bør bondes til tandstrukturen. Behandlingsprocedurer i forbindelse med reversibel pulpa skade Pulpas tilstand skal vurderes, og hvis man formoder, at en evt. pulpaskade er reversibel kan man vælge en af nedenstående behandlinger. 7

8 1. Gradvis ekskavering: Defineres som en procedure, hvor der efterlades en relativ tynd, og muligvis blødgjort væg af dentin, som hvis den fjernes vil medføre en eksponering af pulpa. Denne væg dækkes af en beskyttende cement. Gradvis ekskavering anvendes, når pulpa makroskopisk set ikke er eksponeret. Inficeret blødgjort kariøs dentin skal fjernes, hvorved der efterlades en mindre blød, og antagelig ikke-inficeret dentin som ligger hen over pulpa. Efter afvaskning og tørlægning dækkes kaviteten af materiale(r), som beskytter pulpa mod yderligere beskadigelse, og som muliggør heling. Dette skal udføres over to behandlingsseancer. I anden behandlingsseance, der afsluttes indenfor 6 måneder, fjernes tilbageværende blød dentin. 2. Direkte overkapning: Defineres som en procedure, hvor pulpa er eksponeret, og hvor en beskyttende cement placeres direkte over pulpa ved eksponeringsstedet. Denne metode kan anvendes, når pulpa er eksponeret gennem ikke-inficeret dentin, hvis der ikke er spontane smerter fra tanden, og hvis der kan laves en bakterie-tæt fyldning efter overkapningen. Tanden skal isoleres med kofferdam for at undgå kontaminering. Kaviteten skal afvaskes forsigtigt med en steril opløsning, der ikke irriterer pulpa. Eksponeringsstedet og den omkringliggende dentin skal afdækkes med materiale(r), som beskytter pulpa fra yderligere beskadigelse og muliggør heling. En overliggende restaurering med en bakterie-tæt forsegling er nødvendig for at undgå infektion. Tanden bør efterfølgende observeres mindst et år. Der bør foretages både radiologisk undersøgelse og sensitivitetstest. Faste protetiske restaureringer er ikke tilrådelige før pulpas sundhedstilstand er blevet fastslået. Behandling af irreversibel pulpa skade 1. Pulpotomi: defineres som en procedure, hvor en del af en eksponeret vital pulpa fjernes, som regel på en måde, hvorved vitaliteten og funktionen af den tilbageblivende del af pulpa bibeholdes. Denne metode er specielt indikeret, når pulpa eksponeres på en rodåben tand. Den anvendes i nogle tilfælde også i mælketænder og som nødbehandling i forbindelse med rodbehandling i permanente tænder. Tanden skal isoleres med kofferdam for at undgå kontaminering. Beskadiget og inflammeret pulpavæv fjernes forsigtig, fortrinsvis ved brug af et højhastighedsbor under afkøling med sterilt vand eller saltvand. Pulpa skal amputeres på et niveau, der svarer til den formodede dybde af vævsskaden. Hvis kun den overfladiske del af pulpa fjernes, betegnes det partiel pulpotomi, hvorimod 8

9 det betegnes som koronal pulpotomi, når hele den koronale pulpa fjernes. Amputations niveauet fastsættes på et sted, hvor det er muligt at opnå hæmostase. Vævsrester og dentin debris fjernes ved skylning og blødningen stoppes. Dette gøres ved at anvende en saltvandsvædet vatpellet. Den amputerede pulpa og omkringliggende dentin afdækkes med materiale(r), som beskytter pulpa mod yderligere beskadigelse og som muliggør heling. 2. Pulpektomi. Defineres som en procedure, hvor hele den vitale pulpa fjernes efterfulgt af rodbehandling (se Rodbehandling ). Denne metode anvendes når pulpa anses for at være irreversibelt inflammeret, eller hvis det er nødvendigt at retinere en restaurering i rodkanalsystemet. Devitalisering eller kemisk modificering af pulpa bør ikke foretages med materialer, der indeholder toksiske komponenter, da der ikke er nogen indikation for denne fremgangsmåde. Kanalbehandling Kanalbehandling er en rodbehandling der udføres, når pulpa er avital, nekrotisk eller der er apikal parodontitis. Formålet med kanalbehandling er enten at bibeholde rodkanalsystemet aseptisk, eller at desinficere det tilstrækkeligt så en opheling muliggøres. Rodbehandling generelt Præoperativ røntgenoptagelse Et røntgenbillede taget præoperativt, der som minimum viser hele roden/alle rødderne og omkring 2-3 mm af den periapikale region, skal undersøges inden behandling påbegyndes. Lokalbedøvelse Behovet for lokalbedøvelse skal vurderes og gives efter behov. Præparation af tanden Alt carieret væv skal ekskaveres og defekte restaureringer skal fjernes, og okklusionen skal tilpasses så tanden beskyttes mod fraktur. Tanden skal kunne restaureres og isoleres ved hjælp af kofferdam, og den parodontale status skal være tilfredsstillende. 9

10 Isolering af tanden Kofferdam skal anvendes. Det er vigtig for at forebygge spyt og bakteriel kontaminering, for at forebygge aspiration af instrumenter, og for at forebygge at skyllevæsken kommer ind i den orale kavitet. Oplukning Formålet med oplukningen er at: fjerne pulpakammerets loft, så pulpa cavum kan renses og der opnås et godt overblik over kanalåbningernes placering, gøre det muligt at introducere rodkanalinstrumenterne i rodkanalen/erne uden unødig bøjning samt give tilstrækkelig retention for en midlertidig restaurering. Man bør tilstræbe at bevare så meget rask tandvæv som muligt, for så vidt det er foreneligt med ovennævnte. Fastlæggelse af rodmål Formålet med at fastlægge rodmål er at gøre det muligt at præparere rodkanalen så tæt som muligt på den apikale konstriktion. Lokalisationen af den apikale konstriktion varierer normalt mellem 0,5 og 2 mm fra den radiologiske apeks. Anbefalede metoder er elektronisk og radiologisk. Elektronisk En apeks lokalisator måler længden af rodkanalen meget præcist i de fleste tilfælde. Elektroniske rodmål bør bekræftes radiologisk. Radiologisk Rodfilen skal være forsynet med en rondel og være af tilstrækkelig tykkelse, så filspidsen tydeligt kan identificeres på et røntgenbillede. Der tages så et røntgenbillede som viser rodfilens placering og afstand til apeks, med minimal forvrængning. Det endelige rodmål fastsættes. Hvis afstanden mellem instrumentets spids og det endelige rodmål er > 3 mm, bør det foreløbige rodmål justeres, og der bør tages et nyt røntgenbillede. Det kan være nødvendigt at tage mere end et røntgenbillede for at fastlægge rodmål. Udrensning og præparation af rodkanalsystemet 10

11 Formålet med udrensning og præparation er: at fjerne resterende pulpavæv, eliminere mikroorganismer, fjerne debris og forme rodkanalen/erne så rodkanalsystemet kan rengøres og fyldes. Brug af forstørrelse og yderligere lyskilder kan lette identifikationen af kanalindgange og rodkanalens anatomi. Kravene til udrensning og præparation af rodkanalsystemet er: den præparerede kanal skal inkludere den oprindelige kanal, at den apikale konstriktion skal bevares, at kanalen skal ende i en apikal indsnævring, og kanalen skal være kegleformet fra krone til apeks. Præparationen skal foretages samtidig med rigelig skylning. Det endelige rodmål må ikke reduceres som følge af behandlingen. Skylning Formålet med skylningen er: at eliminere mikroorganismer, opløse organisk debris, skylle debris ud og at få rodkanal-instrumenterne til at glide lettere. Skylleopløsningen skal helst indeholde stoffer der desinficerer og opløser organisk debris, men samtidig ikke irriterer det periapikale væv. Der skal skylles i rigelige mængder så langt oppe i kanalen som det er muligt uden at risikere udpresning af skyllevæske og debris i det periapikale væv. Der bør anvendes en tynd kanyle, der kan føres langt ind i rodkanalen, samtidig med at man sikrer sig, at opløsningen har mulighed for frit tilbageløb fra rodkanalen. Skylningen bør foregå uden brug af overdreven kraft. Skylningen kan også effektiviseres ved brug af ultrasoniske eller soniske systemer. Medikamentelt mellemseanceindlæg Formålet med et medikamentelt mellemseanceindlæg er, at forebygge vækst og formering af de mikroorganismer der kan være tilbage i kanalsystemet på trods af en effektiv udrensning og præparation. Indlægget skal anvendes efter udrensning og skylning af rodkanalen, samt for at understøtte den vævsopløsende effekt af skyllevæsken. Kravene til mellemseanceindlægget er: at det har en langvarig desinficerende effekt, er biokompatibelt, er nemt at fjerne, og ikke beskadiger tandens strukturer. Brug af mellemseanceindlæg er sjældent nødvendig efter pulpektomi, med mindre rodkanalen ikke fyldes samme dag den præpareres. For at undgå kontaminering af kanalsystemet mellem tandlægebesøg, er det endvidere vigtigt, at den midlertidige restaurering er tæt. 11

12 Rodfyldning Formålet med rodfyldningen er: at fylde kanalsystemet så passage af mikroorganismer og væske forebygges, og at blokere de apikale foramina, dentintubuli og bikanaler. Materialer der bruges til at fylde rodkanalsystemet skal være: biokompatible, dimensions stabile, i stand til at kunne forsegle, upåvirkelige og uopløselige af vævsvæsker, ikke understøtte bakteriel vækst, radiopake og mulige at fjerne fra kanalen, hvis revision bliver nødvendigt. Rodfyldningen skal bestå af et halv-fast materiale kombineret med en sealer, der skal udfylde hulrummene mellem det halv-faste materiale og rodkanalens væg. Sealere, der består af organisk materiale som aldehyder anbefales ikke. Fyldningen skal foretages efter færdiggørelse af rodkanalpræparationen, og når infektionen anses for at være elimineret og kanalen kan tørlægges. I nogle tilfælde anbefales det inden rodfyldning at verificere færdiggørelsen at rodkanalpræparationen, ved at der tages et røntgenbillede med rodkanalinstrumentet/erne (eller masterpoint) sat i til det endelige rodmål. Endepunkterne på det isatte instrument (eller point) og apeks skal kunne ses på det ekstra kontrolrøntgenbillede. Når rodfyldningen er lavet skal kvaliteten af denne kontrolleres med et røntgenbillede. Dette røntgenbillede skal vise rodens apeks og mindst 2-3 mm af den periapikale knogle. Den præparerede rodkanal skal fyldes helt, med mindre der skal være plads til en rodstift. Den præparerede og fyldte kanal skal indeholde den originale kanal. Der må ikke kunne ses rum mellem rodfyldningen og kanalvæggen. Der må ikke være synligt kanallumen apikalt for rodfyldningen. Efter tanden er blevet rodfyldt skal den koronale del restaureres for at undgå bakteriel rekontaminering af rodkanalsystemet og/eller fraktur af tanden. Retrograd endodontisk kirurgi Retrograd endodontisk kirurgi udføres når ortograd revision af en rodfyldning teknisk set er svær eller upraktisk. Det følgende er standardprocedurer: incision og drænage, retrograd kirurgi, andre kirurgisk endodontiske procedurer og ekstraktion med reimplantation. Prækirurgisk planlægning er nødvendig. Incision og drænage 12

13 Formålet er at skabe afløb for pus som er ophobet i vævet og ikke kan dræneres gennem rodkanalen, eller som nødbehandling forud for påbegyndelse af en rodbehandling i tilfælde med fluktuerende hævelse. Der bør anvendes bedøvelse. Et snit lægges ind i den fluktuerende hævelse og drænage opnås. Hvis der skal foretages mikrobiel sensitivitetstests skal der udføres aspiration af indholdet af hævelsen inden incision. Der kan lægges dræn i incisionssåret. Efterfølgende anlægges kofferdam, og rodkanalen(erne) præpareres. Hvis der ikke kan opnås drænage, og patienten er alment påvirket, bør brug af antibiotika overvejes. Retrograd kirurgi Generelle principper Der skal anvendes bedøvelse efter behov, så patienten ikke føler smerte under indgrebet. Der vælges et passende kirurgisk lap design. Mucoperiost eleveres og håndteres med forsigtighed så der forekommer minimal vævstraume. Knogle der ligger over den periapikale læsion fjernes derefter, den passende procedure (se nedenfor) udføres, og lappen repositioneres og sutureres. Der tages et post-operativt kontrol røntgenbillede. Der rådgives om post-operative forholdsregler. Eksplorativ opklapning Formålet med eksplorativ opklapning er at diagnosticere et endodontisk problem som ikke kan diagnosticeres på anden vis. Det kan være nødvendigt at foretage en opklapning for at undersøge området, for f.eks. en longitudinel rodfraktur. Derefter udføres den nødvendige behandling. Periradikulær curettage Formålet med curettage er at fjerne inficeret væv og/eller fremmedmateriale fra alveoleknoglen i den periapikale eller laterale knogle. Denne metode anvendes sjældent alene, og kun når rodkanalsystemet anses for tilfredsstillende desinficeret og fyldt. Biopsi 13

14 En biopsi er et kirurgisk udtag af en vævsprøve, hvorpå der udføres en mikroskopisk undersøgelse, og den foretages, hvis der er tvivl om årsagen til en periapikal læsion. Vævsprøven anbringes i et transportabelt medium eller passende fixeringsmiddel. Rodspidsresektion (apicektomi) Formålet med en apicektomi er: at fjerne en del af roden som ikke kan desinficeres og/eller fyldes med et rodfyldningmateriale, og hvis indhold kan have forårsaget eller opretholdt en inflammation i det periapikale væv. Endvidere lettes udførelsen af en apikal præparation og fyldning. Rodspidsen skal resekteres, gerne med en skråt afskåret resektionsflade. Metoden anvendes sjældent uden en retrograd rodfyldning, og kun når rodkanalsystemet har været anset for at være behandlet tilfredsstillende og sufficient fyldt. Rodspidspræparation og retrograd rodfyldning Efter der er udført en apicektomi skal der fortages en præparation af den apikale del af rodkanalen, for at kunne lave en sufficient retrograd rodfyldning. Præparationen skal følge kanalsystemets afgræsning og være i kanalens(ernes) akse. Formålet med en retrograd rodfyldning er at fylde den apikale del af kanalsystemet og dermed forsegle adgangen fra rodkanalen til det periradikulære væv. Der lægges fyldningsmateriale svarende til den præparerede kavitet. Krav til materialer er oplistet i Fyldning af rodkanalsystemet. Amalgam anvendes ikke længere. Andre kirurgiske endodontiske procedurer Behandling af parietal perforation Formålet med behandling af en parietal perforation er at præparere, desinficere og fylde perforationen med et fyldningsmateriale. Rodresektion Formålet med rodresektion er at fjerne en hel rod eller rødder fra en fler-rodet tand uden at fjerne den tilsvarende del af kronen. Indikationerne inkluderer marginal parodontitis, rodfraktur, eller hvor det er umuligt at foretage rodbehandling eller apicektomi, og hvor der er symptomer. 14

15 Hemisektion Formålet med hemisektion er at afskære en hel rod eller rødder med den forbundne koronale tandstruktur fra en flerrodet tand. Indikationerne er de samme som dem for rodresektion. Både ved rodresektion og hemisektion er det nødvendigt at rodbehandle de resterende rødder, helst før det kirurgiske indgreb påbegyndes. Ekstraktion med reimplantation Formålet med ekstraktion med reimplantation er at: fjerne tanden fra alveolen, lave en retrograd rodfyldning ekstraoralt og derefter reimplantere tanden i alveolen. Denne behandling kan overvejes når det ikke er muligt at foretage ikke-kirurgisk rodbehandling, eller det ikke har været vellykket, og når kirurgisk endodonti in situ ikke er tilrådeligt. Vurdering af det endodontiske behandlingsresultat En endodontisk behandling skal kontrollers for at kunne følge heling eller udvikling af pulpitis eller apikal parodontitis. Klinisk og radiologisk kontrol med faste intervaller i en observationsperiode på minimum 1 år er ønskelig, men længere tid kan være påkrævet, hvor helingen er ufuldstændig eller i forbindelse med traumer. Der kan endvidere forekomme late failures, hvis infektion eller reinfektion opstår. Vurdering af direkte overkapning og pulpotomi Direkte overkapning og pulpotomi skal vurderes senest 6 måneder post-operativt, og derefter med faste intervaller. Følgende fund indikerer tilfredsstillende resultat: normal respons ved pulpa sensitivitetstests (når muligt), ingen smerte og andre symptomer, radiologisk evidens for dannelse af dentinbro, røntgenologisk evidens for fortsat roddannelse i rodåbne tænder, ingen kliniske og radiologiske tegn på intern rodresorption og/eller apikal parodontitis. Vurdering af resultatet af en rodbehandling Tilfredsstillende En rodbehandling skal vurderes senest et år efter behandlingens afslutning og derefter ved behov afhængigt af om der er apikal parodontitis og/eller subjektive symptomer. De følgende fund indikerer et tilfredsstillende resultat: ingen smerte, hævelse og andre 15

16 symptomer, ingen fistler, fuld funktionsdygtig tand og radiologisk evidens for normal parodontalspalte. Usikkert Hvis røntgenoptagelser viser at en læsion er forblevet den samme størrelse eller kun er formindsket i størrelse, anses resultatet for at være usikkert. I denne situation er det tilrådeligt at vurdere læsionen yderligere, indtil den er helet eller i mindst 4 år. Hvis en læsion persisterer efter 4 år anses rodbehandlingen for at være forbundet med sygdom efter behandling. Utilfredsstillende Man kan anse resultatet af en rodbehandling som værende utilfredsstillende når 1. Tanden udviser symptomer på infektion. 2. En radiologisk synlig periapikal læsion er opstået efter behandling, eller en allerede eksisterende periapikal læsion er tiltaget i størrelse. 3. En periapikal læsion er uændret eller formindsket i størrelse i løbet af den fireårige observationsperiode. 4. Der er tegn på fortsat rodresorption I disse situationer anbefales videre behandling af tanden. Undtagelse: En omfattende radiologisk læsion kan hele op, men efterlade et lokalt synligt, irregulært demineraliseret område. Denne defekt kan skyldes arvævdannelse. Tanden bør fortsat kontrolleres. Vurdering af retrograd endodontisk kirurgi Kirurgisk endodonti skal vurderes efter et år og efterfølgende efter behov. Følgende fund indikerer et tilfredsstillende resultat: ingen smerte, hævelse og andre symptomer, tilfredsstillende heling af blødtvæv, ingen fistler, ingen tab af funktioner og radiologisk evidens for opheling af apikal parodontitis, includerende gendannelsen af en normal parodontalspalte. Det bør bemærkes, at et radiolucent område kirurgisk defekt eller ar til tider kan persistere. Hvis der er en persisterende læsion efter et år skal der følges op på denne i op til 4 år. ( se Vurdering af resultatet af rodbehandling ). 16

17 Faktorer der kan påvirke behandlingsresultatet Faktorer der kan føre til ny sygdom og derved bringe den endodontiske behandling i fare inkluderer f.eks. recidiverende caries og caries der går ind i rodkanalen eller furkaturerne, koronal lækage, rodfraktur, rodperforation eller udvidet marginal parodontitis. Tand traumer Traumatiske skader kan påvirke det hårde tandvæv, pulpa og parodontiet. I forbindelse med diagnose og behandling er en tværfaglig tilgang derfor nødvendig. Disse guidelines fokuserer hovedsageligt på det endodontiske komponent af et dentalt traume. Ud over den almindelige medicinske og dentale anamnese er anden information også nødvendig, så som fotografier, beskrivelse af traumetype, samt tidspunkt og lokalisationen af ulykken. Hvis et sår eller reimplanteret tand er blevet kontamineret med jord kan patienten have brug for stivkrampe vaccination. Mere end én tand kan blive ramt af forskellige typer af skade i forbindelse med et traume. Tandlægen der udfører den endodontiske behandling har måske ikke set patienten på skadestidspunktet, det er derfor afgørende at der fortages præcise registreringer. Infraktion i kronen En ufuldstændig fraktur af emaljen som måske går ind i dentinen uden tab af tandsubstans. Der er som regel ikke indikation for behandling. Kronefraktur Ukompliceret En fraktur i emaljen eller emalje og dentin uden eksponering af pulpa. Fraktur i emaljen kræver måske kun selektiv slibning af incisalkanten og /eller restaurering. Når et fragment kan sættes på plads igen skal det bondes på plads. Frakturer i emaljen og dentin kræver tildækning af den eksponerede dentin så hurtigt som muligt, som beskyttelse mod det orale miljø. Kompliceret 17

18 En fraktur i emaljen og dentinen som eksponerer pulpa. Vital pulpa, åben apeks: Hvis patienten tilses i op til flere dage efter skaden skal der udføres pulpektomi ( se Behandlings procedurer for reversibel pulpaskade ). Omfanget af amputationen skal være i det mest koronale pulpavæv, som ikke er inflammeret, og hvor blødning nemt kan kontrolleres. Den eksponerede dentin skal tildækkes og en bakterie-tæt forsegling anvendes. Pulpas status skal kontrolleres. Nekrotisk pulpa, åben apeks: Dette kræver præparation af en oplukningskavitet, fastlæggelse af rodmål, rensning og minimal mekanisk præparation af kanalen understøttet af grundig skylning (se Skylning ). Kanalen tørres og fyldes med et materiale som muliggør reparation og heling af rodspidsen og omkringliggende væv, forhindrer bakteriel kontaminering og nemt kan fjernes; oplukningskaviteten forsegles. Udvikling af en apikal barriere skal kontrolleres. Når en apikal barriere er dannet skal den permanente rodfyldning placeres. En alternativ behandling kunne indebære intra-kanal placering af en apikal prop af et passende materiale for at lave en barriere mellem kanalen og det periapikale væv. Vital pulpa, fuld roddannelse: I tilfælde, hvor patienten ses indenfor 24 timer kan pulpektomi være en indikation (se Behandling for irreversibel pulpaskade ). I alle andre tilfælde er der indikation for kanalbehandling. Nekrotisk pulpa, fuld roddannelse: Der er indikation for kanalbehandling (se Rodbehandling ). Krone-rod fraktur En fraktur som involverer emalje, dentin og cement. Tanden skal vurderes, om der er mulighed for restaurering. Hvor det er muligt at restaurere er behandling af pulpavæv i denne situation den samme som for behandling ved frakturer i kronen (se Kronefraktur). Det kan være nødvendigt at overveje ekstrusion af roden og /eller parodontal kirurgi. Rodfraktur En fraktur af dentin og rod cement der involverer pulpa. Pulpa er beskadiget, men ikke eksponeret til den orale kavitet. Behandling er rettet mod at bevare pulpas vitalitet; dette kan inkludere repositionering af den koronale del og placering af en skinne forbundet med beskadigede og ubeskadigede nabotænder. Skinnen skal bibeholdes i ca. tre uger 18

19 (længere i tilfælde af stor mobilitet) og muliggøre optimal oral hygiejne. Hvis den koronale del af pulpa bliver nekrotisk, skal denne del af kanalen behandles endodontisk. En forsegling af denne del kan overvejes (se Fraktur i kronen ). I de sjældne tilfælde, hvor den apikale del bliver nekrotisk, skal denne også behandles. Hvis den apikale del er associeret med apikal parodontitis og er umulig at rodbehandle via den koronale del, skal den apikale del af roden fjernes kirurgisk. Luxering Luxeringsskader medfører skade på det parodontale ligament og alveoleknoglen; jo mere rodoverflade der er ramt, jo dårligere er prognosen. Inflammatorisk rodresorption ses som en følge af pulpa nekrose og infektion. Ankylose og rodresorption med indvækst af knogle forekommer som senfølger efter luxeringsskader. Cervikal resorption er en anden mulig komplikation. Ekstrusiv luxering En partiel displacering af tanden ud af alveolen uden fraktur af alveoleknoglen. Tanden skal sættes på plads igen med det samme. Korrekt position skal sikres og hvis tanden er mobil skal den immobiliseres i op til tre uger, ved hjælp af en let fleksibel skinne, der samtidig muliggør optimal mundhygiejne og funktion af tanden. Pulpas status skal kontrolleres i rodåbne tænder. Tænder der er færdig roddannede skal behandles endodontisk (se Rodbehandling ). Lateral luxering Displacering af en tand i en anden retning end aksial. Der ses splintringsbrud eller fraktur af alveoleknoglen. Tanden skal sættes på plads igen med et samme og videre behandling foretages som beskrevet i Ekstrusiv luxering. Intrusiv luxering Displacering af tanden ind i alveoleknoglen. Der ses splintringsbrud eller fraktur af alveoleknoglen. Åben apeks: I tilfælde af mindre displacering skal der ikke foretages behandling, da tanden kan re-eruptere spontant. Hvis intrusionen er alvorlig skal ortodontisk og 19

20 orto/kirurgisk repositionering overvejes. Pulpas status skal kontrolleres. Hvor der er tegn på periradikulær radiolucens eller inflammatorisk rodresorption skal den nekrotiske pulpa straks fjernes, og tanden behandles endodontisk (se Nekrotisk pulpa, åben apeks). Roddannelse fuldendt: Tanden repositioneres ortodontisk og/eller kirurgisk, pulpa skal fjernes så hurtig som muligt og kanalen renses for at undgå infektion. Tanden skal behandles endodontisk (se Rodbehandling ). Mindre frakturer af den alveolære proces associeret med traumatiserede tænder Knogle fragmenter skal repositioneres og blødtvævssår sutureres efter behov. Den involverede tand skal immobiliseres ved hjælp af en skinne der strækker sig til at inkludere mindst en upåvirket tand på hver side af det afficerede område. Skinnen anvendes i op til 3 uger. Exarticulation En displacering af tanden ud af alveolen. Tanden skal reimplanteres så hurtigt som muligt, af patienten, forældre eller en hjælper, fordi prognosen hurtigt forværres jo længere tanden er ude af alveolen. Tanden sættes forsigtigt tilbage i alveolen, og patienten skal holde den på plads, mens han/hun køres til tandklinikken. Hvis tanden er beskidt, skal den renses med saltvand eller postevand, den må ikke skrubbes og der må ikke bruges antiseptiske midler. Tanden bør kun holdes i kronen. Hvis det ikke er muligt at reimplantere tanden med det samme, skal den opbevares i en fysiologisk opløsning og patienten bør straks opsøge en tandlæge (f.eks. kommerciel transportabelt medium til tanden, et glas kold mælk eller fysiologisk saltvand). Hvis ingen af disse medier er tilgængelige kan tanden transporteres i munden. Det er vigtigt at tanden ikke udtørrer. Når patienten ankommer til tandlægen, skal tanden undersøges, renses og reimplanteres med det samme. En let fleksibel skinne skal anvendes i en uge. Skinnen skal muliggøre optimal mundhygiejne og funktion af tanden. Vigtigheden af god mundhygiejne understøttet af desinficerende mundskylning skal understreges overfor patienten. Hvis den reimplanterede tand er rodåben kan pulpa revaskularisere under forudsætning af, at der er gået mindre end en time mellem exartikulation og reimplantationen. Der er ikke nødvendigvis brug for endodontisk behandling, men tanden skal holdes under observation. Hvis pulpa bliver nekrotisk skal proceduren for rodspidslukning foretages (se Fraktur i kronen ). Hvis den 20

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 2 ENDODONTI - ANDRE ENDODONTISKE BEHANDLINGER Overkapning (OVKA) Overkapning

Læs mere

Tandtraumer brush-up

Tandtraumer brush-up Tandtraumer brush-up Afdelingstandlæge Dorthe Berenth Madsen og Lektor Nuno Hermann Afdeling for Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling NR. 23 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve. Tand med nervebetændelse.

Læs mere

Infektion i kæbeknogle

Infektion i kæbeknogle Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk

Læs mere

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ

Læs mere

Traumer på tænder. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume 01-05-2014

Traumer på tænder. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume 01-05-2014 Traumer på tænder Akut mekanisk traume Fraktur af krone og rod White SC & Pharoah MJ. 6th edition Kapitel 29: Trauma to teeth and facial structures Akut mekanisk traume Fraktur af rod Luksationer i alveolen

Læs mere

Program. Introduktion. Ætiologi. www.dentaltraumaguide.org. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21.

Program. Introduktion. Ætiologi. www.dentaltraumaguide.org. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21. februar 2014 Mette Werner Linderup, Uddannelsestandlæge Tand, mund og kæbekirurgisk afd., Århus 1 Program Ætiologi Undersøgelse Diagnostik og behandling Blødtvævsskader

Læs mere

ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER

ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 3 ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER NØDBEHANDLINGER Ved endodontisk

Læs mere

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation. Klinisk undersøgelse

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation. Klinisk undersøgelse Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall

Læs mere

Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III INTERN BLEGNING AF TÆNDER

Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III INTERN BLEGNING AF TÆNDER Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 1 INTERN BLEGNING AF TÆNDER Indikationsområde/årsag til misfarvning Endodontisk

Læs mere

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent

Læs mere

Dentoalveolær kirurgi Live operationer

Dentoalveolær kirurgi Live operationer Dentoalveolær kirurgi Live operationer Jens Lætgaard Visdomstænder? Irreversibel patologi Profylaktisk - v. risiko for udvikling af patologi Tæt/kompleks relation til can. mand. taler imod Coronectomi

Læs mere

26-01-2015. Introduktion. www.dentaltraumaguide.org. Ætiologi. Dento-alveolær traumatologi PTO, Billund d. 10. januar 2015

26-01-2015. Introduktion. www.dentaltraumaguide.org. Ætiologi. Dento-alveolær traumatologi PTO, Billund d. 10. januar 2015 Dento-alveolær traumatologi PTO, Billund d. 10. januar 2015 Jan Tagesen Specialtandtandlæge, afdelingstandlæge Afd. for kæbekirurgi og oral patologi., Århus Tandlægeskole Health Århus Universitet 1 Introduktion

Læs mere

Endodonti blandt alment praktiserende tandlæger faktorer der former behandlingskvalitet

Endodonti blandt alment praktiserende tandlæger faktorer der former behandlingskvalitet Endodonti blandt alment praktiserende tandlæger faktorer der former behandlingskvalitet LARS BJØRNDAL Forskel i endodontiske behandlingsresultater Det er velkendt fra endodontiske tekstbøger (1) og ældre

Læs mere

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler

Læs mere

Heling og komplikationer efter tandekstraktion

Heling og komplikationer efter tandekstraktion Heling og komplikationer efter tandekstraktion Søren Schou Heling efter tandekstraktion 2 Heling efter tandekstraktion 3 Heling efter tandekstraktion 4 Heling efter tandekstraktion 5 Heling efter tandekstraktion

Læs mere

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er

Læs mere

Isolering under fyldninger

Isolering under fyldninger Dias 1 Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodbehandles. For at kunne undgå en rodbehandling skal de rigtige foranstaltninger træffes. STRAKS efter perforationen ind til pulpa.

Læs mere

Cariologi og Endodonti Februar 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS

Cariologi og Endodonti Februar 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Cariologi og Endodonti Februar 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 1 ENDODONTI - PULPEKTOMI OG KANALBEHANDLING Endodonti (græsk: endon: inden

Læs mere

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg

Læs mere

Endodonti 2011 Unge permanente tænder

Endodonti 2011 Unge permanente tænder Tværssnitsstudier Tilstedeværelse af AP, i rodfyldte tænder, voksne 80% Endodonti 2011 Unge permanente tænder 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Lise-Lotte Kirkevang Referencer+Illustrationer: Textbook of

Læs mere

Apikal parodontit. F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2005; 115: 266 70. Lars Bjørndal

Apikal parodontit. F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2005; 115: 266 70. Lars Bjørndal F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 25; 115: 266 7 Lars Bjørndal Apikal parodontit Principper for behandling af akut apikal parodontit med udgangspunkt i et patienttilfælde Det er vigtigt at forstå at behandlingen

Læs mere

Adgangskrav: Sundhedsstyrelsen skal have vurderet tandlægens grunduddannelse som egnet til afprøvning.

Adgangskrav: Sundhedsstyrelsen skal have vurderet tandlægens grunduddannelse som egnet til afprøvning. D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 31. AUGUST 2011 Vedr.: Studieordning for tredjelandstandlæger FAKULTETSSEKRETARIATET,

Læs mere

ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER

ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER Cariologi og Endodonti Februar 2015 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 4 ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER NØDBEHANDLINGER Ved endodontisk

Læs mere

RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT

RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 6 RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT INDIKATIONSOMRÅDE Glasionomer binder

Læs mere

Heling og komplikationer efter tandekstraktion

Heling og komplikationer efter tandekstraktion Heling og komplikationer efter tandekstraktion Heling af ekstraktionsalveolen Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi & Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Komplikationer Definition Komplikationer

Læs mere

Dias 1 07/09/12 Isolering under fyldninger, provisorier Sebastian Schlafer

Dias 1 07/09/12 Isolering under fyldninger, provisorier Sebastian Schlafer Dias 1 07/09/12, provisorier Sebastian Schlafer Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodkanalbehandles. For at kunne undgå en rodkanalbehandling skal de rigtige foranstaltninger

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Jan Tagesen. Århus Tandlægeskole Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Jan Tagesen. Århus Tandlægeskole Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Indikationer for kirurgi Jan Tagesen Afd. For Kæbekirurgi og Oral Patologi Århus Tandlægeskole Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Århus Universitet Indikationer for kirurgi i Definition: Ordet indikation

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

MIIG -graft til INJEKTION 128801-10. Følgende sprog er inkluderet i denne pakke:

MIIG -graft til INJEKTION 128801-10. Følgende sprog er inkluderet i denne pakke: MIIG -graft til INJEKTION 128801-10 Følgende sprog er inkluderet i denne pakke: Dansk (da) Yderligere sprog findes på vores hjemmeside www.wmt.com Klik herefter på valget Prescribing Information (forskriftsoplysninger).

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal 1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 319,99 213,32 533,31 1112 Diagnostisk grundundersøgelse (DG) fra 26 år 154,56 103,04 257,60 SIKRINGSGRUPPE 1 1113 Diagnostisk

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal. Behandling af følsomme tandhalse Følgebehandling efter tandudtrækning

Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal. Behandling af følsomme tandhalse Følgebehandling efter tandudtrækning SIKRINGSGRUPPE 1 Reguleringstillæg 16,9% 1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 315,93 210,62 526,55 1112 Diagnostisk grundundersøgelse (DG) fra 26 år 152,60

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet Ann Wenzel professor phd, dr.odont. Aarhus Tandlægeskole Odontologisk Institut Aarhus Universitet 2011 1 Målbeskrivelse for

Læs mere

Intraorale optagelser - Introduktion

Intraorale optagelser - Introduktion Intraorale optagelser - Introduktion Sektion for Oral Radiologi Januar 2013 Else Baden-Jensen, Hanne Hintze Et røntgenbillede er et sort-gråt-hvidt billede, som dannes, fordi røntgenstråler har påvirket

Læs mere

Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013

Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Tandlæger tilknyttet det kirurgiske afsnit: Mandag: Ole Steffensen Tirsdag: Morten Kaarup-Christensen Onsdag: Kecia Dyhring Torsdag: Morten Kaarup-Christensen

Læs mere

Information om svedreducerende operation

Information om svedreducerende operation Information om svedreducerende operation Hvem henvender en svedreducerende operation sig til? Vi sveder over hele kroppen. Ansigt, håndflader, armhuler, skridtet og fødder er områder med særlig svedtendens.

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Skal primære tænder behandles?

Skal primære tænder behandles? Skal primære tænder behandles? Lis Almer September 2011 3 år medio 1960 erne Lis Almer 2006 Lis Almer 2006 5 år Før småbørnstandplejen Hvorfor tandlægebesøg? Smerter ekstraktion Lige før skolestart nedcarieret

Læs mere

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne

Læs mere

Sutur af hudsår med instrumenter

Sutur af hudsår med instrumenter Sutur af hudsår med instrumenter INDIKATION Når såret ikke er potentielt kontamineret (ikke svært forurenede sår, bidsår o.lign), skal det sutureres inden 6 timer fra skadestidspunktet. Dette kaldes primær

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Bisco CE0459 DUO-LINK UNIVERSAL UNIVERSAL PRIMER. Instructions for Use. Adhesive Cementation System. Dual- Cured WITH

Bisco CE0459 DUO-LINK UNIVERSAL UNIVERSAL PRIMER. Instructions for Use. Adhesive Cementation System. Dual- Cured WITH Bisco DUO-LINK UNIVERSAL WITH UNIVERSAL PRIMER Adhesive Cementation System CE0459 Dual- Cured Instructions for Use DK IN-221 Rev. 10/14 BISCO, Inc. 1100 W. Irving Park Road Schaumburg, IL 60193 U.S.A.

Læs mere

Invasiv cervikal rodresorption et overset klinisk problem?

Invasiv cervikal rodresorption et overset klinisk problem? Invasiv cervikal rodresorption et overset klinisk problem? menina zubcevic og bente nyvad Mange tandlæger har de seneste år bemærket en tilsyneladende øget forekomst af cervikale rodresorptioner. Mange

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER

Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 5 MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER Isolationsmaterialer

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres

Læs mere

OSTEOSET XR-knOglEfyldSTOf

OSTEOSET XR-knOglEfyldSTOf DA OSTEOSET XR-knOglEfyldSTOf 150841-0 følgende sprog er inkluderet i denne pakke: Dansk (da) M Yderligere sprog findes på vores hjemmeside www.wmt.com Klik herefter på valget Prescribing Information (forskriftsoplysninger).

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v.

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v. SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 152,08 101,39 253,47 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 88,71 164,76

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v.

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v. SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 149,47 99,65 249,12 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 87,19 161,93

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. 6. Ydelser uden tilskud. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal

SIKRINGSGRUPPE 1. 6. Ydelser uden tilskud. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 149,34 99,56 248,90 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 87,11 161,79

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

Kompetencekort. Uddannelsessøgendes navn. Oversigt kompetencekort. Introduktionsuddannelsen :

Kompetencekort. Uddannelsessøgendes navn. Oversigt kompetencekort. Introduktionsuddannelsen : Kompetencekort Oversigt kompetencekort Introduktionsuddannelsen :. Hoftenær fraktur 2. Colles fraktur. Traumepatienten 4. Artroskopi. Distorsio genus 6. 60 graders evaluering 7. Rapport over patientforløb

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - tænder - årsagssammenhæng - anerkendelse

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2010

Honorartabeller 1. april 2010 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller 1. april 2010 Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer

Læs mere

Hvordan vil Du behandle case 1?

Hvordan vil Du behandle case 1? DOFT EFTERÅRSKURSUS NYBORG 2014! Dyb caries behandling Pulpotomi Ekskavering Lars Bjørndal, Lektor, ph.d., dr.odont. Odontologisk Intistut, Københavns Universitet labj@sund.ku.dk Hvordan vil Du behandle

Læs mere

Exarticulerede primære tænder

Exarticulerede primære tænder Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos klinikassistent/tandplejer, eller en mødregruppe kan få besøg af en klinikassistent/tandplejer efter

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens ydelser fra 1. oktober 1999 ( justeringer efter ændringerne pr. 1. april 2004). Afregningssystemet i sygesikringsoverenskomsten

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2010

Honorartabeller 1. oktober 2010 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Grundlag for implantatbehandling. Oral Implantologi. Konference 2010

Grundlag for implantatbehandling. Oral Implantologi. Konference 2010 Grundlag for implantatbehandling Oral Implantologi Konference 2010 Simon Storgård Jensen, Overtandlæge, Tand-,Mund-,Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet Tandlægerne i Falkonercentret, Frederiksberg Afd.

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2012

Honorartabeller 1. april 2012 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2009

Honorartabeller 1. oktober 2009 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2011

Honorartabeller 1. april 2011 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2006. Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje. Tillæg til honorarer.

Honorartabeller 1. oktober 2006. Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje. Tillæg til honorarer. Honorartabeller 1. oktober 2006 Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje Stigning i reguleringstillæg april 2006 - oktober 2006: 1.2% Sikringsgruppe

Læs mere

AMELOGENESIS IMPERFECTA

AMELOGENESIS IMPERFECTA Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk

Læs mere

Overbid og underbid Før din behandling går i gang

Overbid og underbid Før din behandling går i gang Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

PROCEDURE Nefrostomikateter

PROCEDURE Nefrostomikateter Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt

Læs mere

OVERENSKOMST om tandlægehjælp

OVERENSKOMST om tandlægehjælp Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN TANDLÆGEFORENINGEN OVERENSKOMST om tandlægehjælp Af 09-06-1999, senest ændret ved aftale af 14-11-2014 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL I. OVERENSKOMSTENS FORMÅL...

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling NR. 16 Kosmetisk tandbehandling Blegning Tandsmykker Piercing Facader og kroner Plastikkirurgi Kosmetisk tandbehandling Flere og flere går i dag meget op i deres udseende og får lavet indgreb på kroppen

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen Tandlægeoverenskomsten 2015 Opfølgning 2. kreds, 18. november 2015 Tandlæge Ole Marker, MPA Tandlægeoverenskomsten 2015 Medlemsmøder Tandlægeoverenskomstkurser Kurser for klinikassistenter i tandlægeoverenskomsten

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2007

Honorartabeller 1. oktober 2007 Honorartabeller 1. oktober 2007 Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje Stigning i reguleringstillæg april 2007 oktober 2007: 0,2% SIKRINGSGRUPPE

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling

Læs mere

Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik

Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Vinkelhalveringsteknik Er en intraoral teknik, der kan bruges til periapikale optagelser

Læs mere

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Forandringer Af Implantat Stabilitet For Forskellige Præparations Teknikker; Konventionel Bor Vs. Piezokirurgi Vi vil spørge, om du

Læs mere

PROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling.

PROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling. Hospice Sønderjylland Oprettet d. 18-1-2012 af: KIG 5 Sidst revideret d. 28-01-2013 af: KIG 5 Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling. Godkendt d. 14.06.2013 af: HLE/IAB Skal revideres d. 14.06.2015

Læs mere

Behandling af primære tænder med kompliceret caries

Behandling af primære tænder med kompliceret caries Behandling af primære tænder med kompliceret caries Lis Almer Formålet med tandbehandling af primære tænder er at sikre barnet smertefrihed, god tyggefunktion samt bevare pladsen, idet en mistet primær

Læs mere

Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus. Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011

Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus. Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011 1 Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011 Niklaus P. Lang, Professor, dr.odont, PhD, MD, The University of Hong Kong, Hong

Læs mere