Endodonti blandt alment praktiserende tandlæger faktorer der former behandlingskvalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Endodonti blandt alment praktiserende tandlæger faktorer der former behandlingskvalitet"

Transkript

1 Endodonti blandt alment praktiserende tandlæger faktorer der former behandlingskvalitet LARS BJØRNDAL Forskel i endodontiske behandlingsresultater Det er velkendt fra endodontiske tekstbøger (1) og ældre kliniske forsøg (2-4), at prognosen for ortograd rodbehandling er god. Ved udførelse af pulpektomier ligger succestallet på mellem 90 og 95 vellykkede behandlinger ud af 100 patienter, hvor en vellykket rodbehandling af en vital pulpa er defineret ved, at patienten har sunde periapikale forhold og er uden subjektive symptomer efter ét års kontrol. Har patienterne en nekrotisk bakterieinficeret rodkanal, der har ført til periapikal inflammation med radiologisk opklaring til følge, er forventningerne lavere patienter ud af 100 forventes at ville modtage en behandling, der fører til heling af den bakterieinducerede periapikale inflammation. Det vil sige, at bedømt ud fra røntgenbilleder er den apikale opklaring væk efter en kontrolperiode inden for 1-4 år, og patienten er smertefri. Kan man i almen tandlægepraksis opnå ovenstående helingstal i forbindelse med rodbehandling? Hvis man som mål for dette anvender radiologiske data fra epidemiologiske undersøgelser over tandlægers rodbehandlinger, tyder meget på, at det er svært at efterleve (1). Ikke bare skandinaviske, men mange internationale undersøgelser har kunnet konstatere, at der er en tydelig sammenhæng mellem den tekniske kvalitet af en rodbehandling og forekomsten af apikal parodontitis. Danske data (5) har på en Odontologi 2012 Munksgaard Danmark, København

2 subpopulation vist, at størstedelen af de undersøgte rodfyldninger var af en suboptimal kvalitet. Af de rodfyldte tænder havde 59 % manglende lateral forsegling/manglende homogenitet. Fyrre procent viste insufficent rodfyldnings længde, og hele 52% af de rodbehandlede tænder havde apikal opklaring på de undersøgte røntgenbilleder. Der er stor forskel på de kliniske behandlings resultater, man kan opnå, og de faktiske resultater, der kan dokumenteres i mange populationer rundt i verden. Der ses stor forekomst af apikal parodontitis på rodbehandlede tænder, og de gode resultater er vanskelige at opnå blandt alment praktiserende tandlæger (1). Den sygdomsfremkaldende faktor Årsagen til, at man som behandlende tandlæge bør stræbe efter de højere helingstal inden for de endodontiske behandlinger, er, at vi har et højt vidensniveau omkring ætiologi og patogenese for dels pulpitis, dels apikal parodontitis. Hovedårsagerne til udvikling af sygdomme i pulpa og det apikale parodontium er den bakterielle infektion. Andre årsager bliver ofte nævnt i denne sammenhæng, såsom traumatiske og iatrogene skader, herunder præparationstraumer og mulige toksiske effekter fra materialer. Skal nogle af de sidstnævnte årsager imidlertid føre til en apikal parodontitis, der over længere tid skal kunne diagnostiseres på et røntgenbillede, er det i sidste ende altid resultatet af en efterfølgende bakteriel infektion (1). I forståelsen af udvikling af apikal parodontitis er det klassiske rotteforsøg af Kakehashi et al. (6) meget pædogogisk. Forsøget viste den kausale betydning af bakteriel infektion. Effekten af pulpaeksponering blev sammenlignet på hhv. normale rotter og rotter gående i et bakteriefrit miljø. Alle rotterne med eksponerede normale pulpae fik kraftig inflammation efterfulgt af nekrose og apikal parodontitis som konsekvens af den bakterielle invasion. I de bakteriefrie rottepulpae var der i stedet dannet reparativ dentin, og der var stort set ingen histologiske tegn på inflammation. Den 138

3 bakterielle infektion som den primære ætiologiske faktor for pulpal inflammation og efterfølgende periapikal inflammation er siden blevet eftervist på primater og mennesker, og forståelsen er i dag uddybet med meget mere detaljeret viden (1,6,7). De overordnede behandlingsmæssige konsekvenser er samtidig åbenlyse; endodontiske behandlinger kan betragtes som tiltag, der skal føre til enten forebyg gelse eller behandling af en mikrobiel rodkanal infektion. Faktorer, der påvirker endodontisk behandling Inden for evidensbaseret videnskab og patientbehandling omtales det forhold, at for at få det bedste resultat er det vigtigt, at man integrerer det videnskabelige grundlag (dvs. metoder for forebyggelse, diagnostik og behandling) dels med klinikerens kundskab, attitude og færdigheder, dels med patientens oplevelser, behov, symptomer og præferencer (8). Aspekter af dette vil blive gennemgået i forhold til rodbehandling. Ud over at den endodontiske behandling formes ud fra tandlægens viden, attitude og færdighed, kan behandlingskvalitet altså også afspejles ud fra krav og tilfredshed, ikke bare fra patienten, men også i en kontekst, der involverer hele samfundet. Er der eksempelvis tilskudssystemer, som kan styre og præge den praktiske udførelse af de enkelte behandlinger i almen praksis? Faktorer, der influerer på endodontisk behand lings kvalitet i almen praksis, har kun sparsomt være undersøgt ikke bare i Danmark, men også generelt. I forsøget på at mindske afstanden mellem den forskel på rodbehandlingsresultater, der reelt kan opnås, og de resultater, man kan observere på baggrund af epidemiologiske undersøgelser i almen praksis, er følgende emner aktuelle: Hvad er behandlingsfrekvensen for rodbehandling gennem de sidste mange år, og hvad er årsagerne til, at der udføres rodbehandling i almen tandlægepraksis i dag? Kan nogen af disse årsager forebygges? 139

4 Frekvens af rodbehandlinger over mange år hvad er retningen? Tandsundheden er øget inden for de sidste årtier (9). Hypotetisk kunne man dermed forvente, at antallet af rodbehandlinger tilsvarende havde været faldende, samt af caries ikke mere var hovedårsagen til endodontisk behandling. Baseret på over 30 års registreringer i Danmark af årlige behandlingsstatistikker fra Dansk Tandlægeforening og Sundhedsstyrelsen har de endodontisk relaterede serviceydelser, udført af alment praktiserende tandlæger, overraskende vist en stigning i antallet af udførte rodfyldninger pr patienter. Fra omkring 115 rodfyldninger per patienter er antallet steget til omkring 140 i 2010, svarende til en stigning på 22 % (Fig. 1). Fra perioden foreligger der en nærmere analyse af nævnte behandlingsstatistik (10), hvoraf det fremgår, at stigningen indbefatter en øget andel af rodfyldninger pr. tand, og at majoriteten af rodfyldninger bliver udført blandt voksne mellem 40 og 59 år. Data fra behandlingsstatistikkerne Antal behandlinger pr patienter Tandekstraktioner Rodfyldninger Fig. 1. Antallet af rodfyldninger og tandekstraktioner er vist pr. antal patienter fra perioden 1997 til Data på antal af patienter er baseret på estimater i perioden og faktiske tal i perioden (Figuren er en opdatering af tidligere publiceret materiale (10)). 140

5 kan altså ikke bekræfte hypotesen om fald i antallet af rodbehandlinger. Det kan formodentlig forklares ved, at man i samme periode ser (a) en drastisk reduktion i antallet af ekstraktioner (Fig. 1), hvorfor mange flere tænder i dag har potentiel risiko for at få endodontisk behandling, og (b) en øget behandling af flerrodede tænder. Den sidste tendens er også fundet i en dansk epidemiologisk undersøgelse af to grupper af patientpopulationer fra hhv. midten af 1970 erne og slutningen af 1990 erne, hvor molarer i sidstnævnte tidsperiode var den hyppigst rodfyldte tandgruppe (11). I Sverige kunne man over en tilsvarende 20-års-periode konstatere et øget antal af rodfyldninger, men også at der var en stigning i tænder med apikal parodontitis (12). Årsager til rodbehandlinger På baggrund af en spørgeskema under søgelse i Danmark (13), udført blandt 600 tilfældigt udvalgte tandlæger, kunne det konstateres, at den hyppigste grund til sidst udførte rod fyld ning var caries i en tand med vital pulpa (55 %), efterfulgt af infraktioner (14 %). Udførelsen af revisionsbehandlinger var næsten ikke eksisterende, hvilket kan undre i lyset af den store andel af insufficiente rodfyldninger, som vi ved findes i populationerne (1). På baggrund af flere samstemmende kilder kan det konstateres, at endodonti stadig er en vigtig del af den udførte tandpleje. Rodbehandling udføres på en stadigt større andel af flerrodede tænder, og data indikerer, at det forsat er caries, der er den hyppigste årsag til, at en rodbehandling iværksættes. Kan dyb caries behandles med en endodontisk forebyggende strategi? Kan vi indirekte øge den endodontiske kvalitet ved at mindske antallet af rodbehandlinger som følge af caries og dermed mind- 141

6 ske endodontiske komplikationer? Potentialet i en endodontisk forebyggende behandlingsstrategi af den profunde carieslæsion blandt voksne blev for nylig undersøgt i et randomiseret klinisk multicenterforsøg (14). Gradvis ekskavering af profund caries blev sammenlignet med én endelig ekskavering. I et efterfølgende randomiseret forsøg blev to pulpaoverkapningsprocedurer (direkte overkapning versus partiel pulpotomi) sammenlignet i de patienter, hvor ekskavering havde ført til eksponering af pulpa. Gradvis ekskavering var signifikant bedre til at forebygge eksponering af pulpa. Andelen af patienter uden eksponering til pulpa og med vital pulpa uden apikal opklaring efter omkring ét års kontrol var signifikant højere i gruppen med gradvis ekskavering(74,1 %) versus gruppen, hvor én endelig ekskavering blev udført (62,4 %). Hos patienter, hvor pulpaoverkapningsprocedurerne var udført, havde både den direkte overkapning (31,8 %) og den partielle pulpotomi (34,5 %) meget lave succesfrekvenser efter ét års kontrol, og hovedparten af behandlingerne mislykkedes som følge af smerter inden kontrolbesøget. Den direkte gevinst ved at anvende gradvis ekskavering kan udtrykkes ved en absolut risikoreduktion på 11,7 %. Det vil sige, at hver gang man behandler og ekskaverer den 8. eller 9. patient, vil man redde en pulpa ved anvendelsen af gradvis ekskavering over for én direkte ekskavering. Det står samtidig klart, at overkapningsbehandlinger i dette forsøg ikke var en succes. Ud over at antallet af behandlinger var for lille til reelt at udtale sig om mulige forskelle mellem de to pulpaoverkapningsmetoder, førte begge til en stor frekvens af mislykkede behandlinger (~67 %). Omsat til praktiske kliniske konsekvenser betyder det, at hver gang man overkapper to profunde cariesangreb gående ind til ¼ af dentinen (på et røntgenbillede), vil én af overkapningerne ende med smerter eller udvikle anden form for komplikation såsom nekrose og/eller apikal parodontitis. 142

7 Alment praktiserende tandlægers attitude og viden om prognose forhold og behandlingsprocedurer omkring rodbehandling På baggrund af omtalte cariesforsøg (14), som i dag er det eneste randomiserede af sin slags blandt voksne patienter, er det næppe realistisk at forestille sig en fuldstændig forebyggelse af endodontiske indgreb som følge af caries, hvorfor en diskussion om prog noseforhold og behandlingsprocedurer ved rodbehandlinger i almen praksis er reel. Viden om prognostiske forhold I en spørgeskemaundersøgelse (15) blev en række tilfældigt udvalgte tandlæger adspurgt om præoperative, operative, samt postoperative faktorers betydning for langtidsprognosen. Samme faktorer blev vurderet af en gruppe eksperter, og ud fra denne gruppes samlede vurdering, blev der konstrueret en guldstandard for bedømmelsen af hver af de enkelte faktorer. Både de praktiserende tandlæger og ekspertgruppen blev bedt om at vurdere faktorerne ud fra en visuel analog skala. 0 på skalaen betød, at pågældende faktor ikke havde nogen betydning for langtidsprognosen, hvorimod værdien 100 repræsenterede en afgørende betydning for prognosen. Resultaterne viste, at mange af de præoperative faktorer blev overvurderet af tandlægerne som havende en vigtig indflydelse for behandlings resultatet. Særligt var der fokus på de kliniske akutte symptomer, hvorimod guldstandarden primært havde vurderet periapikal status samt den bakterieinficerede rodkanal som havende en høj indflydelse på langtidsprognosen. Undersøgelsen (15) påpeger muligheden for, at det at udføre en suboptimal rodbehandling kan være forbundet med en manglende viden fra tandlægens side om de faktorer, der er vigtige for et godt behandlingsresultat. 143

8 Disse fund understøtter også den såkaldte praksiskonceptteori udarbejdet af Kvist et al. (16), fordi tandlæger tydeligvis ikke følger en guldstandard. Samtidig hermed var der stor individuel forskel blandt tand lægerne imellem de faktorer, der blev udvalgt til at have stor indflydelse på endodontisk prognose. Praksiskonceptteorien foreslår, at alment praktiserende tandlæger opfatter periapikal sundhed og sygdom, ikke som et enten-eller, men som stadier på en kontinuert skala. Beslutningen om eksempelvis at rodbehandle en given tand er bestemt af flere værdiforhold, hvilket medfører, at der er en stor behandlervariation blandt tandlægerne. De kriterier, der ligger til grund for valg af behandling, er påvirket af økonomi, kvalitet af forsegling og mulig tilgang til rodkanalen, men også størrelsen af den apikale radiolucens på røntgenbilledet spiller en rolle. Over for dette står definitionen af en endodontisk mislykket behandling som en tand med en diagnostiseret ikke helende apikal parodontitis og er refereret som værende Strindbergs Koncept (17). Strindbergs Koncept afspejler en idealopfattelse af sygdom, som udelukkende er baseret på biologi, og som er neutral over for forskellige kliniske situationer eller andre forhold. I undersøgelsen vedr. danske tandlægers viden om prognoseforhold (15) var der en stor variation og ikke det samme specifikke fokus på periapikal status og den bakterie inficerede rodkanal som anført af guldstandarden. Særligt lagde de praktiserende tandlæger vægt på faktorer, der var forbundet med subjektive ubehagelige kliniske symptomer. Et fokus på subjektive ubehagelige kliniske symptomer blev tilsvarende noteret blandt en gruppe praktiserende tandlæger i en undersøgelse om beslutningsprocesser, vedrørende revisionsbehandling eller ej (18). En såkaldt revisionspræferencescore blev anvendt til at fastsætte forskellige revisions behandlingsstrategier. En af disse revisionsstrategier var udelukkende baseret på tilstedeværelsen af subjektive ubehagelige kliniske symptomer som grund til revision, dvs. så længe patienten ikke beklagede sig eller viste nogen form for kliniske periapikale symptomer, blev behandlingsresultatet accepteret. 144

9 Evaluering af præoperative faktorer, som spiller en rolle for prognosen, er en vigtig komponent i den kliniske beslutningsproces. Sammenfattende er et flertal af de praktiserende tandlæger tiltrukket af en strategi, der fokuserer på subjektive ubehagelige kliniske symptomer som værende bestemmende for langtidsprognosen for en rodbehandling. Ikkeadoptering af ny og gammel endodontisk teknologi Af andre endodontiske kvalitetsformende faktorer, som vi i dag ved lidt mere om blandt de alment praktiserende tandlæger i Danmark, er deres attitude og færdigheder i relation til den endodotiske behandlingsprocedure (19). Udfærdigelsen af et aseptisk arbejdsfelt blev eksempelvis opfattet som en relativt vanskelig procedure, hvorimod selve rodkanalbehandlingen ikke blev evalueret som værende specielt vanskelig og samtidig blev vurderet til at kunne blive udført relativt hurtigt. Størstedelen af de tilfældigt udvalgte tandlæger vurderede sig selv til at være på et meget højt eller tilfredsstillende niveau, hvad angik mekanisk udrensning og rodfyld ning. Mikrobiologi var det eneste emne, hvor de vurderede deres niveau som værende ikke tilfredsstillende. En tilsvarende status af tandlægers holdning og attitude over for endodontisk behandling blev udført for nogle år siden i Skotland (20). Det viste sig også her, at langt de fleste tandlæger havde en meget høj fornemmelse af tryghed omkring dét at diagnosticere samt dét at behandle endodontiske tilstande. Dette igen til trods for den faktiske tilstand i Skotland med mange dårligt udførte rodbehandlinger. En mulig forklaring på denne form for falsk tryghed var, at næsten hver anden tandlæge aldrig foretog røntgenkontrol af deres rodbehandlinger. 145

10 Kofferdamanvendelse En række undersøgelser har samstemmende vist, at det kun er relativt få af de alment praktiserende tandlæger, som anvender kofferdam som led i etableringen af et aseptisk arbejdsfelt ved endodontisk behandling (21). Dette til trods for at internationale guidelines (22) samt universiteter foreskriver dets anvendelse. Med udgangspunkt i den mikrobielle årsag til udviklingen af periapikal sygdom er det vanskeligt at forstå det hensigtsmæssige i ovenstående mønster. Når kofferdam samtidig udgør en beskyttelse for potentielt tab af instrumenter i luftvejene samt en beskyttelse i forhold til skyllevæsker, virker det direkte irrationalt og uforsvarligt. Undersøgelser har tillige påvist, at tandlæger, der ikke benytter kofferdam, fravælger natriumhypoklorit og anvender alternative skyllevæsker, som ikke har samme dokumenterede antibakterielle effekt (21). Det pudsige er, at universitetsmiljøer oplever en meget høj anvendelsesprocent blandt studenter, hvorimod forventningen til et fortsat brug er forbavsende lav, når sidste års studerende bliver spurgt, om de fortsat vil anvende kofferdam, når de færdiguddannes. Mere end 50 % af de adspurgte studerende mente i en engelsk undersøgelse (23) ikke, at de ville fortsætte med kofferdam. De grunde, der ofte anføres som årsag til manglende anvendelse af kofferdam, kan ikke understøttes i litteraturen (21). At patienter eksempelvis ikke bryder sig om anvendelsen af kofferdam, kan ikke bekræftes, hverken blandt børn eller voksne. Meget tyder på, at det er attituden hos den praktiserende tandlæge og ikke blandt patienterne, der er et afgørende element for den manglende anvendelse af kofferdam. Flere forhold i eksempelvis det danske system giver en forhåbning om, at kurven af ikkebrugere af kofferdam vil knække. Dels er der vedvarende fokus på, hvorfor det er væsentligt at benytte kofferdam som mikrobiel kontrol, dels er der ikke længere et fast tilskudssystem, som tidligere honorerede rodbehandlinger relativt lavt. Sidstnævnte har ofte været anført som årsag til ikke at benytte den bedste aseptiske procedure. Endelig har det vist 146

11 sig, at tandlæger, der anvender flere relativt nye teknologier (fx apex-lokatorer, nikkel-titan-instrumenter), samtidigt også er hyppigere brugere af kofferdam. Man kan sige, at der her er tale om en salgs cluster -effekt, og det kan give anvendelsen af kofferdam den nødvendige renæssance (19). Tilegnelse af nikkel-titan-instrumenter ved den mekaniske udrensning Tilegnelsen af roterede nikkel-titan-instrumenter blandt praktiserende tandlæger i Danmark (19) viste for bare få år siden en meget lav adopteringsgrad på omkring 10 %, dette til trods for at instrumentering med stålinstrumenter i dag betragtes som en dårligere teknik. Selvom kliniske undersøgelser med anvendelse af nyere udrensningssystemer er sparsomme, viser de, at hyppigheden af fejl under udrensning mindskes ved anvendelsen af roterende nikkel-titan-instrumenter. Andre undersøgelser viser væsentligt højere adopteringsgrader (24). Navnlig er det effektfuldt for tilegnelsen af nyere behandlingsprincipper med roterende nikkel-titan-instrumenter, at man ikke bare informeres teoretisk, men også praktisk afprøver et nyt udrensningssystem i et handson -koncept (24). Patientens rolle belyst ud fra danske klagesager over rodbehandlinger I samspillet mellem tandlæge og patient som en del af en evidensbaseret videns formidling er patientklager for nylig anvendt som en parameter til at afdække, om de faglige problemer vedr. rodbehandlinger også bliver opfattet som et synligt problem blandt patienterne (25). Den næsthyppigste årsag til en patientklage i de tandfaglige områder udgår fra endodonti, kun overgået af protetisk relaterede klager. Den hyppigste årsag til en endodontisk relateret pa- 147

12 tientklage er en suboptimal endodontisk behandling, dvs. tekniske mangler samt tekniske behandlingskomplikationer. Mandlige tandlæger og kvindelige patienter er en konstellation, der samtidig er overrepræsenteret i det undersøgte klagemateriale, hvilket indikerer en mulig kønspåvirkning i relation til en patient-behandler -kommunikation, som kan forårsage udvikling af en patientklagesag. I det tilgængelige materiale fra klagenævnene blev der tillige ikke noteret særlig opmærksomhed omkring vigtigheden af en aseptisk procedure, herunder en manglende anvendelse af kofferdam under rodbehandling, som et element i en såkaldt ikkehonorarværdig behandling. Med forbehold kan det konstateres, at fokus på endodontisk infektionskontrol endnu ikke synes fuldstændigt sammenfaldende med de vejledninger, der udgår fra universiteterne i Danmark. Sammenfatning Endodontisk behandling udføres hyppigere og mest som følge af caries. Som en mulig forebyggelse af endodontisk behandling hos voksne med profund caries anbefales en gradvis ekskaveringsprocedure. Alment praktiserende tandlæger ved godt, hvad de behandlingsteknisk skal gøre, og tror, at de er gode til at gøre det, men udførelsen er ofte utilstrækkelig, dokumenteret ud fra epidemiologiske data. Faktorer, der kan forklare forskellen mellem endodontiske behandlings resultater, som er mulige at opnå, og de suboptimale behandlingsresultater, der ses i de fleste populationer, er: En lav adoptering af ny teknologisk udvikling. En manglende prioriteret opmærksomhed på mikrobiologisk relaterede emner, der kan påvirke og forårsage udvikling af den apikale parodontit, såsom infektionskontrol (den sjældne anvendelse af kofferdam), samt præoperative faktorer, der påvirker endodontisk prognose (periapikal status, rodkanalsinfektion). Alment praktiserende tandlæger viser en høj selvtillid i for- 148

13 hold til at udføre rodbehandlinger, og en suboptimal rodfyldningskvalitet bliver formodentligt accepteret, så længe behandlingen har forebygget de akutte kliniske symptomer. Undersøgelsen af tandlægeklager viste, at endodontisk relaterede klager var den næsthyppigste klagekategori. Årsagerne til klagerne kunne relateres til både tekniske og biologiske problemer og kunne afspejle nogle af de problemer, der generelt er forekommende, men som ikke nødvendigvis bliver udløst i en klage. Kliniske implikationer I forhold til at forebygge endodontiske behandlinger blandt voksne med profund caries anbefales en gradvis ekskaveringsprocedure sammenlignet med én direkte ekskavering. Begge de undersøgte pulpaoverkapningsprocedurer viste lave helingsresultater, og spørgsmålet er, om disse procedurer overhovedet skal udføres hos voksne patienter, hvor ekskavering af profund caries har ført til eksponering af pulpa. Potentialet for at mindske forskellen mellem endodontiske helings resultater, der er mulige at opnå, og dem, der er rapporteret i de fleste popula tioner, synes relateret til, hvorvidt følgende forhold kan iværksættes: Fortsat adoptering af nyere endodontisk teknologi kombineret med et prioriteret fokus på de præoperative faktorer, der bestemmer endodontisk behandlingsprognose; herunder synes det obligatorisk, at fokus øges på de mikrobiologisk relaterede emner, som eksempelvis en rutineanvendelse af en optimal infektionskontrol metodik (anvendelsen af kofferdam) under udførelsen af en endodontisk behandling. En systematisk og obligatorisk anvendelse af langtidskontrolbesøg efter rodbehandling vil også kunne justere tandlægens selvopfattelse og synliggøre, om behandlingen ikke bare har givet smertefrihed, men også sunde periapikale forhold vurderet ud fra et røntgenbillede. 149

14 LITTERATUR 1. Bergenholtz G, Hørsted-Bindslev P, Reit C. Textbook of endodontology. Oxford: Blackwell Publishing; Strindberg LZ. The dependence of the results of pulp therapy on certain factors. Acta Odontol Scand 1956;14:Suppl Kerekes K, Tronstad L. Long-term results of endodontic treatment performed with a standardized technique. J Endod 1979; 5: Petersson K, Hasselgren G, Petersson A, Tronstad L. Clinical experience with the use of dentine chips in pulpectomies. Int Endod J 1982;15: Kirkevang LL, Ørstavik D, Hørsted-Bindslev P, Wenzel A. Periapical status and quality of root fillings and coronal restorations in a Danish population. Int Endod J 2000;33: Kakehashi S, Stanley HR, Fitzgerald RJ. The effects of surgical exposures of dental pulps in germfree and conventional laboratory rats. Oral Surg 1965;20: Ørstavik D, Pitt Ford T. Essential endodontology prevention and treatment of apical periodontitis. 2 nd ed.oxford: Blackwell Munksgaard;, Sackett DL, Strauss S, Richardson S et al. Evidence-based medicine: how to practice and teach EBM. 2 nd ed. London: Churchill Livingstone; Marthaler TM. Changes in dental caries Caries Res 2004;38: Bjørndal L, Reit C.The annual frequency of root fillings, tooth extractions and pulp-related procedures in Danish adults during Int Endod J 2004;37: Kirkevang L-L, Hörsted-Bindslev P, Ørstavik D, Wenzel A. Frequency and distribution of endodontically treated teeth and apical periodontitis in an urban Danish population. Int Endod J 2001;34: Eckerbom M, Flygare L, Magnusson T. A 20-year follow-up study of endodontic variables and apical status in a Swedish population. Int Endod J 2007;40: Bjørndal L, Laustsen MH, Reit C. Root canal treatment in Denmark is most often carried out in carious vital molar teeth and retreatments are rare. Int Endod J 2006;39:

15 14. Bjørndal L, Reit C, Bruun G, Markvart M, Kjældgaard M, Näsman P et al. Treatment of deep caries lesions in adults: randomized clinical trials comparing stepwise vs. direct complete excavation, and direct pulp capping vs. partial pulpotomy. Eur J Oral Sci 2010;118: Bjørndal L, Laustsen MH, Reit C. Danish practitioners assessment of factors influencing the outcome of endodontic treatment. Oral Surg Oral Med Oral Path Oral Radiol Endod 2007;103: Kvist T, Reit C, Esposito M, Mileman P, Bianchi S, Pettersson K et al. Prescribing endodontic retreatment: towards a theory of dentist behaviour. Int Endod J 1994;27: Kvist T, Reit C. Endodontic retreatment behaviour: the influence of disease concepts and personal values. Int Endod J 1998;31: Kvist T, Heden G, Reit C. Endodontic retreatment strategies used by general dental practitioners. Oral Surg Oral Med Oral Path Oral Radiol Endod 2004;97: Bjørndal L, Reit C. The adoption of new endodontic technology amongst Danish general dental practitioners. Int Endod J 2005;38: Saunders WP, Chestnutt IG, Saunders EM. Factors influencing the diagnosis and management of teeth with pulpal and periradicular disease by general dental practitioners. Part 1. Br Dent J 1999;187: Ahmad AI. Rubber dam usage for endodontic treatment: a review. Int Endod J 2009;42: European Society of Endodontology. Consensus report of the European Society of Endodontology on quality guidelines for the endodontic treatment. Int Endod J 2006;39: Mala S, Lynch CD, Burke FM, Dummer PMH. Attitudes of final year dental students to the use of rubber dam. Int Endod J 2009;42: Molander A, Caplan D, Bergenholtz G, Reit C. Improved quality of root fillings provided by general dental practitioners educated in nickeltitanium rotary instrumentation. Int Endod J 2007;40: Bjørndal L, Reit C. Endodontic malpractice claims in Denmark Int Endod J 2008;41:

16 152

Guidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra European Society of Endodontology

Guidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra European Society of Endodontology Guidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra European Society of Endodontology Indledning Kvalitetssikring af behandlinger indenfor sundhedsvæsnet er et område, der tiltrækker

Læs mere

Endodonti 2011 Unge permanente tænder

Endodonti 2011 Unge permanente tænder Tværssnitsstudier Tilstedeværelse af AP, i rodfyldte tænder, voksne 80% Endodonti 2011 Unge permanente tænder 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Lise-Lotte Kirkevang Referencer+Illustrationer: Textbook of

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall

Læs mere

Isolering under fyldninger

Isolering under fyldninger Dias 1 Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodbehandles. For at kunne undgå en rodbehandling skal de rigtige foranstaltninger træffes. STRAKS efter perforationen ind til pulpa.

Læs mere

Risikofaktorer for tandtab

Risikofaktorer for tandtab Risikofaktorer for tandtab GOLNOSH BAHRAMI og LISE-LOTTE KIRKEVANG Baggrund Epidemiologiske studier i de skandinaviske lande har igennem de sidste årtier vist, at den dentale sundhed er forbedret væsentligt

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

KURSET AFHOLDES PÅ RIGSHOSPITALET, AUDITORIUM 1. BLEGDAMSVEJ 9, 2100 KØBENHAVN.

KURSET AFHOLDES PÅ RIGSHOSPITALET, AUDITORIUM 1. BLEGDAMSVEJ 9, 2100 KØBENHAVN. NYT OM DENTAL TRAUMATOLOGI RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011 NYESTE BEHANDLINGSPRINCIPPER FOR DENTALE TRAUMER BLIV OPDATERET AF SYV SPECIALISTER Rigshospitalet har et meget stort klinisk traumemateriale

Læs mere

Rodresektion af molarer i underkæben er vanskelig pga.

Rodresektion af molarer i underkæben er vanskelig pga. Heling efter retrograd rodforsegling af molarer i underkæben med dentinbinder og plast Vibe Rud og E. Christian Munksgaard Retrograd rodfyldning af molarer i underkæben er oftest vanskelig at udføre, især

Læs mere

RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011

RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011 NYT OM DENTAL TRAUMATOLOGI RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011 NYESTE BEHANDLINGSPRINCIPPER FOR DENTALE TRAUMER BLIV OPDATERET AF 7 SPECIALISTER Rigshospitalet er i besiddelse af et meget stort

Læs mere

Adgangskrav: Sundhedsstyrelsen skal have vurderet tandlægens grunduddannelse som egnet til afprøvning.

Adgangskrav: Sundhedsstyrelsen skal have vurderet tandlægens grunduddannelse som egnet til afprøvning. D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 31. AUGUST 2011 Vedr.: Studieordning for tredjelandstandlæger FAKULTETSSEKRETARIATET,

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Dentoalveolær kirurgi Live operationer

Dentoalveolær kirurgi Live operationer Dentoalveolær kirurgi Live operationer Jens Lætgaard Visdomstænder? Irreversibel patologi Profylaktisk - v. risiko for udvikling af patologi Tæt/kompleks relation til can. mand. taler imod Coronectomi

Læs mere

Program. Introduktion. Ætiologi. www.dentaltraumaguide.org. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21.

Program. Introduktion. Ætiologi. www.dentaltraumaguide.org. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21. februar 2014 Mette Werner Linderup, Uddannelsestandlæge Tand, mund og kæbekirurgisk afd., Århus 1 Program Ætiologi Undersøgelse Diagnostik og behandling Blødtvævsskader

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky.

Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky. Kursus 1 Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky. Vi har alle hørt om, hvor pæne restaureringer vi kan lave med helkeramik. Vi har også alle hørt om, hvor besværligt det er med præparation, aftrykstagning,

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

FotoSanNewsletter. Lysaktiveret Desinfektion (LAD) Hvad er status lige nu? LAD til PA- behandling KÆRE TANDLÆGE

FotoSanNewsletter. Lysaktiveret Desinfektion (LAD) Hvad er status lige nu? LAD til PA- behandling KÆRE TANDLÆGE FotoSanNewsletter Lysaktiveret Desinfektion (LAD) Hvad er status lige nu? KÆRE TANDLÆGE Når du har læst dette nyhedsbrev håber jeg du vil tænke over de tre følgende spørgsmål: 1 EFFEKTIVITET I PA Kender

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge Fredag d. 6. september 2013 kl. 8.30 14.00 i Aud. 2 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.15

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2011

Honorartabeller 1. april 2011 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal. Behandling af følsomme tandhalse Følgebehandling efter tandudtrækning

Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal. Behandling af følsomme tandhalse Følgebehandling efter tandudtrækning SIKRINGSGRUPPE 1 Reguleringstillæg 16,9% 1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 315,93 210,62 526,55 1112 Diagnostisk grundundersøgelse (DG) fra 26 år 152,60

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2007

Honorartabeller 1. oktober 2007 Honorartabeller 1. oktober 2007 Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje Stigning i reguleringstillæg april 2007 oktober 2007: 0,2% SIKRINGSGRUPPE

Læs mere

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE Fluor Pro-Argin TM teknologi Fluor Op til 20 % større reduktion i antal nye huller i tænderne efter 2 år 1,2 COLGATE, DEDIKERET TIL EN CARIESFRI

Læs mere

FotoSanNewsletter. Lys Aktiveret Desinfektion (LAD) til Endodontisk desinfektion

FotoSanNewsletter. Lys Aktiveret Desinfektion (LAD) til Endodontisk desinfektion FotoSanNewsletter Lys Aktiveret Desinfektion (LAD) til Endodontisk desinfektion KONKLUSIONER Én seance endodontisk behandling er at foretrække fremfor to seances, hvis det er praktisk muligt. Omhyggelig

Læs mere

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens ydelser fra 1. oktober 1999 ( justeringer efter ændringerne pr. 1. april 2004). Afregningssystemet i sygesikringsoverenskomsten

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2011

Honorartabeller 1. oktober 2011 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70257711 Fax 70251637 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2009

Honorartabeller 1. oktober 2009 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Det vigtigste du bør vide om...

Det vigtigste du bør vide om... Det vigtigste du bør vide om... Det vigtigste du bør vide om: Christian Bruun Møller Endodonti Jens Tang Mærkedahl Retrograd kirurgi, implantologi & alm kirurgi Kære kollega Bagsværd Tandlæge Center er

Læs mere

Det vigtigste du bør vide om...

Det vigtigste du bør vide om... Det vigtigste du bør vide om... Christian Bruun Møller Endodonti Jens Tang Mærkedahl Retrograd kirurgi, implantologi & alm kirurgi Ragnhild Kirkegaard PA behandling, kirurgi & periimplantitis Henrik Gutte

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Dens invaginatus. Case rapport og en gennemgang af litteraturen. Udarbejdet af: Sima Hassanvand. Vejleder: Sven Poulsen

Dens invaginatus. Case rapport og en gennemgang af litteraturen. Udarbejdet af: Sima Hassanvand. Vejleder: Sven Poulsen Dens invaginatus Case rapport og en gennemgang af litteraturen Udarbejdet af: Sima Hassanvand Vejleder: Sven Poulsen 1 Indledning Dens invaginatus (DI) er en udviklingsanomali, som opstår ved invagination

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v.

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v. SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 152,08 101,39 253,47 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 88,71 164,76

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v.

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v. SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 149,47 99,65 249,12 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 87,19 161,93

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. 6. Ydelser uden tilskud. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal

SIKRINGSGRUPPE 1. 6. Ydelser uden tilskud. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 149,34 99,56 248,90 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 87,11 161,79

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Infraktioner i dentin diagnostik og behandling

Infraktioner i dentin diagnostik og behandling Infraktioner i dentin diagnostik og behandling ULLA PALLESEN Symptomgivende dentininfraktioner (SDI) kan ofte præsentere tandlægen for et diagnostisk og behandlingsmæssigt dilemma. Patienten kan ikke udpege

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2006. Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje. Tillæg til honorarer.

Honorartabeller 1. oktober 2006. Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje. Tillæg til honorarer. Honorartabeller 1. oktober 2006 Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje Stigning i reguleringstillæg april 2006 - oktober 2006: 1.2% Sikringsgruppe

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Radiologiske metoder til vurdering af visdomstænder i underkæben

Radiologiske metoder til vurdering af visdomstænder i underkæben Radiologiske metoder til vurdering af visdomstænder i underkæben LOUISE HAUGE MATZEN & ANN WENZEL Summary Radiographic examination of mandibular third molars A radiographic examination is meant to support

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2010

Honorartabeller 1. april 2010 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller 1. april 2010 Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2010

Honorartabeller 1. oktober 2010 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2012

Honorartabeller 1. april 2012 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

PERSON-/ULYKKESFORSIKRING Anmeldelse af tandskade på voksen

PERSON-/ULYKKESFORSIKRING Anmeldelse af tandskade på voksen PERSON-/ULYKKESFORSIKRING Anmeldelse af tandskade på voksen 021 Undgå hæfteklammer brug clips! Vi scanner bilagene FORSIKRINGSTAGER NAVN: ADRESSE: POSTNR. OG BY: FORSIKRINGSTAGEREN ER DEN PERSON, I HVIS

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

(Nedennævnte punkter skal fremgå af attestens forside) Vigtigt:

(Nedennævnte punkter skal fremgå af attestens forside) Vigtigt: (Nedennævnte punkter skal fremgå af attestens forside) Vigtigt: Vedlæg altid røntgen og kliniske fotos i det omfang det er nødvendigt for illustration/dokumentation af skadens omfang. (Røntgenbilleder

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

OVERENSKOMST om tandlægehjælp

OVERENSKOMST om tandlægehjælp Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN TANDLÆGEFORENINGEN OVERENSKOMST om tandlægehjælp Af 09-06-1999, senest ændret ved aftale af 14-11-2014 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL I. OVERENSKOMSTENS FORMÅL...

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Ekstern og intern blegning

Ekstern og intern blegning Dias 1 23/11/12 Ekstern og intern blegning Jette Nedergaard Sebastian Schlafer Ekstern og intern blegning A I II III IV V VI VII VIII Ekstern blegning Misfarvninger Blegningsprocessens kemi Biologiske

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Disposition. Efter pausen Kasuistikker til belysning af særlige emner. Før pausen: Gennemgang af klagesystemets opbygning, hyppige

Disposition. Efter pausen Kasuistikker til belysning af særlige emner. Før pausen: Gennemgang af klagesystemets opbygning, hyppige Erik Andersen Disposition Før pausen: Gennemgang af klagesystemets opbygning, hyppige klager Erstatning ved Tandlægernes Patientskadeforsikring Efter pausen Kasuistikker til belysning af særlige emner.

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere