7/ Kulturel træthed og etniske smerter. Program. Diagnostisk Tsunami. smerter. Indvandrerpatienten i Danmark 0,5 = Kontakt mønster
|
|
- Frederik Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Program Traumatiserede Flygtninge v. Læge Charlotte Sonne Pause Indvandre patienten i Danmark, Forskelle i sundhedssystemet del I Pause Forskelle i sundhedssystemet del II Frokost Pause Konsultationen - brug af tolk, specielle forhold m.m Pause Overvejelser omkring konsultationen, udfordringer med cases Pause de 5 S`er Evaluering Kulturel træthed og etniske smerter 42-årig kurdisk kvinde Træt og mat Føleforstyrrelser og klump i halsen Kronisk hovedpine Muskelsmerter Depression.det må være kulturelt etnisk udtryk og overgangsalder Diagnostisk Tsunami Kulturel træthed og etniske smerter Patient tør gå til læge x Sprog x tolk til stede x rigtig dialekt x viden x egenomsorg x etniske kompetencer x undersøgelse udføres x behandling gennemføres x opfølgning udføres = 04 0,4 x 02 0,2 x 05 0,5 x 02 0,2 x 04 0,4 x 03 0,3 x 05 0,5 x 03 0,3 x 0,5 = 7/ årig kurdisk kvinde Træt og mat Føleforstyrrelser og klump i halsen Kronisk hovedpine Muskelsmerter Depression.det må være kulturetnisk udtryk og overgangsalder Tumor i parathyreoidea kirtlen på halsen Kronisk bihulebetændelse Skizofren pap søn tyranniserer familien Ex-mands søn sender dødstrusler Kontakt mønster 72 % af mænd med indvandrer baggrund havde kontakt til læge 81 % af mænd med dansk baggrund havde kontakt til læge 85 % af kvinder med indvandrer baggrund havde kontakt til læge 92 % af kvinder med dansk baggrund havde kontakt til læge Forskelle i kontaktformer, forskelle blandt grupper flere akutte henvendelser færre telefonkonsultationer ambulatoriebesøg 1
2 (forskelligheder) Baggrund Arbejdsmigranter (socioøkonomi) Mellemøsten og delvist Pakistan (bonde- og patriarkalsk familiemønster) EU/Østeuropa (?) Asien (? au-pair) flygtninge (asyl) varieret baggrund; storbyliv, lejre, nomade- og bonde familier efterkommere af arbejdsmigranter og flygtninge illegale immigranter Netværk familie i Danmark, hjemland naboer arbejdskollegaer venner skolekammerater med relation til etniske tilhørsforhold (forskelligheder) (forskelligheder) (forskelligheder) 3.Integration? opholdsvarighed sprog, arbejde, m.m. familiesituation/netværk mestringskapacitet politik (!) 4.Grad af tab og traumer Tab af familie Tab af nærmiljø Tab af social status 1. Mødet med et anderledes sundhedssystem almen praksis? privat sektor, specialiserede speciallæger medicinsk pluralisme (fælles vilkår) (fælles vilkår) 2.Manglende erfaring med lægens socialmedicinske rolle 2
3 3.Social marginalisering socioøkonomi (fælles vilkår) tilknytning til arbejdsmarked uddannelse (relativ!) Samfundsmæssige forhold Struktur forskel mellem storbyer og udkantsområder. Økonomisk ubalance med store økonomiske kløfter. Ingen økonomisk minimumssikring. Familie struktur. bolig stigmatiserede 1414 Landsbyer Landbrugssamfund Manuel arbejdskraft Ringe boligforhold Familiens dynamik Lokale sundhedsfaciliteter Lokale sundhedsfaciliteter Sundheds Huse Behandling <-> Forebyggelse Primitive bygningsforhold Minimalt personale
4 Sundhedssystem i storbyer Meget store offentlige sygehuse Mindre effektivitet og ekspertise i det offentlige Meget M t udbredt db dt privat i t sundheds dh d sektor kt
5 SUNDHEDSSYSTEM I DANMARK PRIMÆR SEKTOR Praktiserende Alm. med : Behandling og visitering til sekundær sektor Praktiserende Speciallæger Hjemmepleje og Sundhedspleje SEKUNDÆR SEKTOR Hospitaler SUNDHEDSSYSTEM I MELLEMØSTEN -Almen Medicin nyt speciale i mange lande -Ingen etableret Offentlig Primær sektor -Direkte adgang til praktiserende speciallæger -Adgang til hospitaler via akut modtagelser / poliklinikker anlagt indenfor hospitaler som mini ambulatorier -Egen betaling (fraset offentlige hospitaler) Sygerollen Praktiske forhold Økonomiske forhold Kulturelle / Familiære forhold Praktiske forhold Transport af den syge til læge/hospital Ophold sammen med den syge Tab af arbejdskraft : syg + ledsager Økonomiske Forhold Betaling for transport til byen Betaling for læge konsultation, hospitalsophold, medicin under indlæggelse, pleje m.m. m Tab af arbejdsindtjening for den syge samt ledsager. Kulturelle/familiære forhold Sygerollen er fuldt accepteret. Alle andre indretter sig i forhold til den syge. Den syge skånes i alle forhold
6 Takt og tone Danmark Patienten må ikke kræve mere end det højst nødvendige af pasning og underholdning, idet han eller hun må forstå at Livet trods alt må gå sin gang for de Andre ( ). Patienten bør også afholde sig fra at tale om sin mulige forestaaende Død af hensyn til de Andre, for hvem det er vanskeligt at drøfte Æmnet i den lyse tone, som man helst vil anslaa Fra Gretty Mirdal. Psykosomatik 1997 (Gad, 1918) Takt og tone Tyrkiet I Istanbul forvandler sygdom ethvert hjem til et skrækindgydende og stille bedested. Alt kommer til at dreje sig om patienten. Madlavning, bord- dækning, alt og alle undtagen den syge bliver forsømt. Selv det at sove betragtes som en synd for de raske medlemmer af familien. Derfor holder alle sig vågne nat og dag, de går rundt i en døs, og er ude af stand til at præstere en fornuftig tanke eller et rimeligt stykke arbejde (fra Gretty Mirdal. Psykosomatik, 1997 (Bayri, 1947)) Forskelle i konsultationen Læge rollen Økonomiske forhold Praktiske forhold Læge rollen Autoritet <-> inddragelse af patienten Paternalisme <-> ansvars fordeling Patientens opfattelse af lægen En læge skal vide alting og ikke spørge for meget. Lægen i Tyrkiet spørger aldrig personen hvordan og hvorledes. Jeg fortæller, du lytter og så er det sådan. Kan du så ikke se, når man kommer til Danmark: Spørgsmål og spørgsmål hele tiden. Du bliver spurgt i hoved og r Ja undskyld, men man bliver helt chokeret. Det er en lang proces at lære sin krop at kende på den måde, og at man sådan skal deltage i lægens arbejde Fatma, 33 år (Dyhr 1999) Økonomiske forhold Større forventning om aktiv behandling. Oftest accepteres kun en enkelt konsultation. - Defensiv behandling - Totalitær behandling Balance i para-kliniske undersøgelser
7 Praktiske Forhold Direkte adgang til speciallæger, ingen lægelig visitation. Ingen generel lægelig opfølgning. Ingen ventetid tid på undersøgelser. Ingen kontrol over undersøgelsers omfang (økonomi). PATIENT FORLØB I DANMARK Primær henvendelse til PL Udredning, diagnostik og opfølgning via PL Viderehenvisning ved behov Opfølgning via PL PL som tovholder PATIENT FORLØB I MELLEMØSTEN frit lægevalg inkl. speciallæger ingen overordnet lægelig vurdering enkelte specialer meget adskilte sjældent kontrol og opfølgning ingen tov holder - patient overladt til sig selv I DANMARK : mindste middels princip bruge tiden til observation tæt kontakt ved behov I MELLEMØSTEN pt. ses ofte kun èn gang total behandling meget sporadisk kontakt, ingen opfølgning (fælles vilkår) Dansk er andet-sprog Tolke adgangen? BRUG AF TOLK -PROFESSIONEL TOLK -FAMILIE MEDLEM
8 RELATIONER I TOLKEKONSULTATION tavshedspligt professionalisme personlige forhold (køn, alder m.m.) Hvad ved vi? Samme sygdomme - anden hyppighed samme sygdomme, evt anden hyppighed samme kontaktmønstre, anden hyppighed for nogle grupper især til akut behandling dårligere selvoplevet helbred anden lovgivning på udvalgte områder almene kommunikationsregler gælder også her! infektionssygdomme (TB, malaria, parasitter, hepatitis A+B, HIV, helicobacter) hjertekar/metabolisk syndrom/type 2 diabetes hæmoglobinopatier (thalassæmier, seglcelleanæmi m.fl) enzymdefekter (lactoseintolerans, Glucose 6 phosphatdehydrogenase-mangel, m.fl mangeltilstande ( D vitamin) traumatisk betingede lidelser (PTSD, depression, angst m.m. psykiatri (kulturbestemt, forfædretro, folie aue deux) Diabetes Lovgivning Diabetes type 2 ( livsstilssygdomme ) Københavns Amt (Jette Vibe Petersen et al, 2005): indvandrere fra Pakistan (40-60 år): 21 % ikke indvandrere (40-60 år): 3 % Århus Amt (Jette Kolding Kristensen et al, 2005): indvandrere fra Tyrkiet > 40år : 19.8 indvandrere fra Libanon > 40 år: 18.9 % ikke indvandrere > 40 år: 3,6 % udlændingeloven Integrationsloven Starthjælp (ny lov minus fattigdomsydelser)..!!ld check sociallovgivning forvaltningsloven forpligtigelsen til tolkeanvendelse sundhedsloven, patientrettigheder tolkeanvendelse 8
9 Tilbud Socialmedicin Indvandrermedicinsk klinik, Odense RCT OASIS Regionale psykiatri Relativt høj andel med indvandrerbaggrund (ikke vestlige) på overførselsindkomster langtidssygemeldt Kommunale Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors Hjemmesider Lokalt ofte af projektkarakter Tværfagligt samarbejde værktøjer Kender vi dem? hvilke indvandrerpatienter i vor praksis? hvilke udfordringer Ex medicin compliance, udeblivelser, sprog osv Giver vi denne patientgruppe den opmærksomhed, som vi kunne tænke os og er vi enige om, hvordan vi behandler dem! værktøjer værktøjer Har vi nogle retningslinjer for, hvorledes vi vil gribe udfordringerne an? og hvem tager sig af hvad? hvem danner sig overblik over f.eks. dys-regulerede patienter hvem har ansvar for at etablere og fastholde patientkontakten ved udeblivelser? erindre via SMS, opfordre til lap på køleskabsdør, aftale med ressourcestærke i netværk, motivere, true? sikre rationel farmako-terapi ved manglende medicin compliance, se på barrierer, som økonomi, oplevede bivirkninger gennemgå jævnligt aktuelle medicin, udskriv recepter med varighed til næste kontrol, reminder-system? Fortsat comorbiditet (ex psykisk sygdom). Spørg patienten, hvilke sygdomme de oplever, som værende de mest vigtige at forholde sig til.prioriter også disse afklar patientens motivation - og muligheder henvis til rette instans, hvis socialt udsat ( ringe økonomi, sparsomt netværk uddannelsesbehov, misbrug osv) til kommunale system) anvend professional tolk personlige (krise stress, sorg m.m.) til psykolog, samtalebehandling hav en anerkendende tilgang føler patienten sig velkommen? mødes patienten med respekt og engagement? undgå fordomme - lyt og svar! giv konstruktiv feedback, se muligheder behov for supervision? 9
10 Udfordringer Team-work mellem læge og praksispersonale Patienten kommer 15 min for sent til aftalte tid hvad gør sekretæren? hvad gør lægen? Patienten udebliver meget ofte, hvad gøres der i forbindelse med næste tidsbestilling? Patienten er ikke startet på sin medicin, hvad gør lægen? Hvordan styres medicinering af den kroniske patient Hvordan sikres opfølgning af den kroniske patient Patienten har taget sine børn med til en 10 min akut tid bestilt til sig selv, hvad gør sekretæren? Hvad gør lægen? Patienten P t udebliver til børneundersøgelserne ø meget ofte, hvad gør sekretæren? Hvad gør lægen? Patientens ægtf. styrer konsultationerne lidt for meget, hvad gør sekretæren? Hvad gør lægen? Patienten skal hele tiden have akut tider, hvor efter det hver gang viser sig slet ikke at være akut hvad gør lægen? Svigerforældre styrer børne konsultationerne hvad gør lægen? Patienten ønsker speciallæge henvisning til alt hvad gør lægen? Patienten forventer parakliniske undersøgelser (blodprøve, rtg m.m.) meget ofte, hvad gør lægen? fælles mål, holdning og adfærd afgrænsning af kompetenceområder vis respekt for det enkelte menneske vær venlig, men konsekvens slæk ikke på principper, som skal være ens for alle og ens fra gang til gang.. Nedskrives i pause fra indledningsdiskussion og Lise og Nadia medbringer nogle kommer senere ingen regel uden undtagelser! - humor 5656 Evne og lyst til dialog 5 S`er skal tilrettes klinikmålgruppe! at forklare hvorfor vi gør, som vi gør at lytte og spørge at forhandle sig frem til løsning samme særlige spørg strategi sæt egne grænser 5757 samme særlige læge opsøges da autoriseret og professionel lægen ved noget om sygdomme og deres behandling der ønskes bedst mulig behandling for sig og sine nærmeste omsorg alment accepterede kommunikationsregler gælder lyt svar - respekt Vores pædagogiske funktion introducere til almen praksis hverdag»henvendelsesindikationer, tidsbestilling m.m. have tålmodighed»forventninger til læge- patientrolle (kultursammenstød) udfyld et behov for viden»anatomi, fysiologi, sundhedssystem indvandrerpositionen kan opleves som marginaliseret indvandrerstatus rummer særlige tab og traumer»netværk, familie, tortur 10
11 spørg - strategi - sæt egne grænser Udvalgte bøger lyt og svar! betydningstolke, henvis evt til opf. konsultationer (læge) udfør obj. us. så tidligt som muligt (nonverbal kommunikation) spørg (patienten ved meget! ) analyser evt. kommunikationsbarrierer (læge og praksispersonale) sprogbarriere? tolkebrug!!! socialmedicinsk og eller psykosomatik dilemma? kulturel barriere? (ex køn, religion, lægerolle) unikt fænomen? handlestrategi differentier mellem lægefaglige og andre problemstillinger (fx sociale) henvis til relevante aktører (ex kommune, politikere) sæt egne grænser cave sekundær traumatisering- supervision? Dyhr L. Interkulturel kommunikation s i Medicinsk kommunikation. Christensen KS et al red. Fadl`s Forlag 2011 Dyhr L. Det almene i det anderledes. Belysning af problemer i mødet mellem praktiserende læger og tyrkiske indvandrerkvinder, set fra en klinisk synsvinkel. Månedsskrift for praktisk Lægegerning, 2004 Baig N, Kastrup M, L Rasmussen. Tro, omsorg og interkultur. Erfaringer fra Social og Sundhedsområdet. Hans Reitzels Forlag, 2010 Klinisk socialmedicin og rehabilitering. Modvig J et al, red. Fadl`s forlag 2012 Transkulturel psykiatri. Redigeret af Alberdi F, Nøregård C, Kastrup M, Kristensen M. Hans Reitzels Forlag 2001 InterMultiFemina. En antropologisk analyse af etniske minoritetskvinders narrativer om sundhed og trivsel. Center for Folkesundhed. Region Midt, 2008 Bang S. Rørt, ramt og rystet. Socialpædagogisk Forlag Yderst gode råd til personer, som arbejder med traumatiserede patienter At overleve vold om psykisk traumatisering, mestring og behandling. Red Ulrich Jørgensen, Stephen S. Mathiasen. Kbh 1998 ( indeholder bl.a. kapitel af psykiateren JP Søndergård om kliniske og neurologiske aspekter af PTSD) Bovbjerg, A Kahler, EM. Det traumatiserede barn. Symptomer, konsekvenser og behandling. Frydenlund 2007 links Vejledning til socialt-lægelige samarbejde Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, bl.a særtryk vedr. Indvandrermedicin Fokus på værktøjer til at rekruttere og fastholde nydanskere på arbejdsmarkedet Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. Statistik, politik, lovgivning m.m. Social og Integrationsministeriets vidensportal, bla. Lidt om helbred Rehabiliteringscenter for torturofre, København Nationale og regionale behandlingstilbud Region Syd s hjemmeside med info vedr. traumatiserede flygtninge og behandlignstilbud - se i øvrigt evt forløbsbeskrivelser i respektive regioner mhp behandling af indvandrere og traumatiserede flytninge : Videnscenter for transkulturel psykiatri. Databaser, nyhedsbreve m.m. : Søg under etniske minoriteter, hvor forsknings- og litteraturdatabase vedr. etniske minoriteter og sundhed søg under etniske minoriteter. Nyhedsbrev og diverse undersøgelser vedr. etniske minoriteters sundhedstilstand samt målrettet udvalgte grupper af etniske minoriteter Søg under etniske minoriter, abonner på nyhedsbreve oplysningsmateriale Forskningsnetvlrk med databaser vedr. etniske minoriteter og sundhed Indvandrermedicinsk klinik Odense Det kan være en udfordring - men! vær systematisk, objektiv og faglig klarlæg lægelige udfordring hav en pædagogisk tilgang 11
Problem - Løsning Udfordring?
Problem - Løsning Udfordring? Diversitet i migrations- og integrationsforløb, værdier, socioøkonomiske forhold, psykosociale ressourcer og belastninger, uddannelse, problemer med sprog og tolkning, forskelligartede
Læs mereProblem - Løsning. Åh nej patient
Problem - Løsning Åh nej patient Rutinebrud det knækkede snørebånd Stopper flow og tidsrammer Udstiller faglig magtesløshed Fremkalder vrede og irritation Løses på laveste niveau med mindst handlefrihed
Læs mereDe sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?
De sårbare patienter - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem? - Og hvad med det sårbare system? En sårbar patient med kronisk sygdom er dysreguleret Eller en patient der ikke kan gennemføre
Læs mereKræft, Kulturforståelse & Kasketter
Kræft, Kulturforståelse & Kasketter Udgangspunktet 1. I sidder her, fordi I på et eller andet tidspunkt har sagt eller tænkt at I gerne vil arbejde med mennesker 2. I arbejdet med mennesker er kulturforståelse
Læs mereUdfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter
Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereBegrebskort: Rollen som kommunikator
Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles
Læs mereSamarbejdet omkring den psykiatriske patient
Samarbejdet omkring den psykiatriske patient Set fra almen praksis 1 Hvilke psykiatriske tilbud er der til mine patienter i en provinsby i Vestjylland? Psykiatrisk afdeling på byens Central sygehus (Holstebro)
Læs mereKonsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016
Konsultationen - ideer og forventninger Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016 Hos den praktiserende læge Hvilke spørgsmål kan være relevante? Hvad tror du, at du fejler? Hvad er grunden til det?
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereINSPIRATIONSSEMINAR - OM VEJEN VÆK FRA DE BLINDE PLETTER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN LISE DYHR, BRØNDBY STRAND
INSPIRATIONSSEMINAR - OM VEJEN VÆK FRA DE BLINDE PLETTER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN Ja! men. HVEM ER JEG OG HVOR KOMMER JEG FRA? DAGSKEMA LÆGEKLINIKKEN DISPOSITION historisk tilbageblik indvandrermedicin
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs mereCompliance/adherence. Blandt etniske minoritetspatienter. Arndis Svabo, Morten Sodemann, Dorthe Nielsen, Karen M Korsholm Indvandrermedicinsk klinik
Compliance/adherence Blandt etniske minoritetspatienter Arndis Svabo, Morten Sodemann, Dorthe Nielsen, Karen M Korsholm Indvandrermedicinsk klinik Indvandrermedicinsk klinik Tværfaglig klinik: Kompliceret
Læs mereMigrationsmedicin på Hvidovre. * Tropemedicin * Turistmedicin * Klinisk vaccinologi * Etnomedicin * Indvandrermedicin 26/11-2015
Migrationsmedicin på Hvidovre * Tropemedicin * Turistmedicin * Klinisk vaccinologi * Etnomedicin * Indvandrermedicin 26/11-2015 Tropemedicin Diagnostik og behandling Rådgivning Turist-medicin Klinisk vaccinologi
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereTro, omsorg og interkultur
Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren
Læs mereTaler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet
Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Projektet: Etniske minoriteter med sjældne handicap Treårigt projekt, der har til formål at afdække ressourcer,
Læs mere18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereHVAD SKAL DEN STUDERENDE?
21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereBehandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013
Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering
Læs mereSpørgeskema Dine erfaringer med medicin
Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereKliniske retningslinjer for transkulturel psykiatri
Kliniske retningslinjer for transkulturel psykiatri 2. udgave Oktober 2006 Udarbejdet af: Marianne Østerskov, projektsygeplejerske Marianne Kastrup, overlæge Videnscenter for Transkulturel Psykiatri Armando
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven
2010/1 LSF 46 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. oktober 2010 af Pia Christmas Møller (UFG) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Specialiseret
Læs mereAftale om sårbare gravide og sårbare familier
Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere
Læs mereAnna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin
SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mereBØRNE- og FAMILIESAMTALER
BØRNE- og FAMILIESAMTALER I CTP Ramme og erfaringer fra ambulant psykiatri Ida Ghiai og Matilde Kromann-Larsen socialrådgivere Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri (CTP) Lidt om.. 1) Kompetencecenter
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs meresundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.
Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem
Læs mereReagér altid på bivirkninger
Reagér altid på bivirkninger Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin. Men du kan også selv melde bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.
Læs mereMEDcoi databasen fra en lægelig synsvinkel
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del Bilag 97 Offentligt MEDcoi databasen fra en lægelig synsvinkel Lukket ekspertmøde 7. maj om humanitært ophold Udvalget for Udlændinge-
Læs mereKliniske retningslinjer for transkulturel psykiatri
Kliniske retningslinjer for transkulturel psykiatri 1. udgave Okt. 2004 Indhold Forord 2 Generelt om patientgruppen 3 Lægelig vurdering af den akutte patient 5 Forud for samtalen 5 Rammer 5 Anamnese 5
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereRettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet
Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);
Læs mereSnitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.
Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereEn indvandrermedicinsk klinik i Region Midt hvad skal det nu til for?
En indvandrermedicinsk klinik i Region Midt hvad skal det nu til for? Christian Wejse Infektionsmedicinsk afdeling, Aarhus Universitets Hospital Agenda 1. Hvad er en indvandrermedicinsk klinik (IMK)? 2.
Læs mereSammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse
Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,
Læs mereaf speciale og det aktuelle
!!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mereOversigt over ventetider på de specialiserede tværfaglige behandlingsinstitutioner for flygtninge med traumer juni 2011
Oversigt over ventetider på de specialiserede tværfaglige sinstitutioner for flygtninge med traumer juni 2011 Alle oplysninger i skemaet er opgivet af de pågældende institutioner selv. På institutionernes
Læs mereKvalitet og kompetencer i demensindsatsen
Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker
Læs mereFra Komplians til Konkordans
Fra Komplians til Konkordans Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 12. Juni 2009- København Compliance puljen 2006-2010 Ansatte i projektet Projektleder Randi Boesen Jansdorf, sygeplejerske Projektmedarbejder
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs mereHolbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE
ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,
Læs mereTips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe
Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger
Læs mereSolgårdens syge-og sundhedspolitik.
Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der
Læs mereNår endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk
Endometrioseforeningens årsmøde 2011 Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog, parterapeut Dorthe Aarslev Dorthe Aarslev har en baggrund som sygeplejerske og har i mere end 20 år arbejdet
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 3: Den praktiserende læge 3 Den praktiserende læge Hvad passer på praktiserende læge? Hvad passer på en praktiserende læge? Hvorfor
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 3.712 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 52% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet
Læs mereBROBYGGEREN FRA Palæstina
DOBBELTKULTUR AF EVA NITSCHKE FOTOS: CHRISTINA HAUSCHILDT BROBYGGEREN FRA Palæstina Psykolog Shak Jabiri har boet i Danmark i 45 år og fungeret som dansk uddannet psykolog siden 1991. Han er stifter af
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereMØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Læs mereThomas Nielsen. Frydenlund
Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU
Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd A-B om lungekræftbehandling
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE
GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE
Læs mereSession 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform
Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Formand Mogens Seider, Dansk selskab for psykosocial rehabilitering Leder Sven Preisel, Viborg
Læs merePsykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt
Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Januar 2013
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015
Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015 Antal tilbagemeldinger: 155 ud af 167 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereOmsorg, sorg og krise
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereEtniske minoriteter og arbejdet med peers i FCN
Etniske minoriteter og arbejdet med peers i FCN Kort om målgruppen Sundhed på dit Sprog Hvad vil det sige at være peer? Tilgang Vores oplevelser og erfaringer lokalt Anbefalinger Kbh N / NV Befolkning
Læs mereUdlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark
Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 759 T
Læs mereTidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d. 26.11 2009
Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune Konference Torsdag d. 26.11 2009 26.11. 2009 PROGRAM Kl. 15.00 Velkomst ved Jette Deltorp, direktør Børn og Unge, Kirsten Storinggård, leder af Sundhedstjenesten
Læs mereGodskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Læs merePatient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under
Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereRapport fra DiabetesTænketanken
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 614 Offentligt København 2. september 2014 Rapport fra DiabetesTænketanken Resumé På Folkemødet i juni 2014 i Allinge på Bornholm samledes en
Læs merePakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau
Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereVelkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn
Her er der plads til at notere din læges navn Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital Lægen. Med venlig hilsen Personalet Onkologisk og Palliativ Afdeling 0862/0661 Velkommen til Onkologisk
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs mereUlighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter
Læs mereSundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme
Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,
Læs mereCenter for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:
Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Socialpsykiatri (CfS) arbejder ud fra nedenstående faglige rehabiliterings-tilgang: Psykosocial
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereRådgivning ved abortus provocatus
Rådgivning ved abortus provocatus Alment...2 Abort/fosterreduktion efter den normale abortsgrænse (12. graviditetsuge)...3 Samrådsabort hvis kvinden er under 18 år (sundhedsloven 99)...3 Arbejdsgang ved
Læs mere