Beboeren. KAB's kontantkasse er lukket pr. 1. november En hestestald i Sydhavnen forvandles til et moderne beboerhus

Transkript

1 Beboeren November 2008 En hestestald i Sydhavnen forvandles til et moderne beboerhus KAB's kontantkasse er lukket pr. 1. november 2008 side 7 side 8 Vores fodboldbane er i fare Side 4-5 Super-isolerede boliger Beboerne i de nye boliger i Stenløse Syd vil spare masser af penge på varmeregningen takket være ekstra isolering og genbrug af den varme luft. Jobhold og fritidskonsulenter Titanparken kan se frem til en boligsocial indsats med fokus på børn og unge. Læs hvad beboerne siger om deres boligområde. Mormor styrer mobilen Unge underviser ældre i at sende sms ere. Læs om skimmelsvamp og tjek risikoen for at få skimmel i din bolig. side 2-3 side 6-7 side 8 side 8

2 Boligerne i Stenløse Syd er bygget indendørs på en fabrik, og derefter er de enkelte rum samlet og tilsluttet til vand, el etc. på byggepladsen. Det er en af grundene til, at det er lykkedes at bygge lavenergiboliger indenfor den økonomiske ramme for alment byggeri. Fotos: Lars Simonsen Kære beboer I dette nummer af bladet kan du bl.a. læse om, hvordan fodboldglade drenge og piger i Lundtoftegade på Nørrebro kæmper for at få erstatningsbaner, fordi metro-byggeriet vil inddrage deres boldbaner som byggeplads. Nye boliger godt for både miljø og pengepung Sådan er 65 nye boliger i Stenløse bygget til at blive meget billige at varme op Vi bliver på Nørrebro i artiklen om Titanparken, hvor beboerne ser frem til en længe ventet indsats på børne- og ungeområdet. Længere vestpå i Rødovre er et smsprojekt med til at bygge bro mellem unge og ældre i boligområdet. En stor succes og måske en idé til inspiration for andre boligafdelinger? Beboeren udkommer fire gange om året. Vi hører også gerne om historier fra dit boligområde skriv til: kbp@kab-bolig.dk God læselyst! Med venlig hilsen Karin Peitersen kommunikationschef Af Johnny Hundt, kommunikationskonsulent Hvordan kan vi her i 2008 bygge nye almene boliger, der er miljøvenlige og har et godt indeklima? Er det økonomisk muligt og fornuftigt? Et positivt svar på disse spørgsmål findes i Stenløse Syd. Hos Stenløse-Ølstykke Boligforening, der nu har bygget 65 boliger. Det særlige er, at de er ægte lavenergi-boliger. De skal bruge meget lidt energi til opvarmning i fremtiden, og det bliver til gavn for miljøet og beboernes pengepung. - Når du flytter ind her, kommer du til at spare mange penge på varmen i forhold til traditionelt byggeri, siger Ove Boh Larsen, projektleder i KAB. Han forklarer, at boligerne er super-isolerede, og samtidig er der mekanisk ventilation, der hele tiden sørger for at skifte luft og Illustration: Juul & Frost sikrer beboerne et sundt indeklima. Beregningerne fra teknikerne viser, at vi taler om en lav udgift på ca kroner om året for en bolig på 100 kvadratmeter. Det reelle forbrug af varme vil dog først kunne konstateres efter et par års drift af boligerne. Den primære varme vil komme fra beboerne selv og aktiviteterne i huset samt fra varme-genindvinding. Ove Boh Larsen er sikker på, at ingen behøver at fryse i de nye boliger: - Det er jo individuelt, hvilken rumtemperatur vi hver især foretrækker. Vil du have mere end 21 grader i stuen, så kan du godt skrue op for varmen. De nye boliger har nemlig også radiatorer, der er dimensioneret til at virke som suppleringsvarme, siger han. Erfaringer fra Stenløse Syd Ove Boh Larsen mener, at der er gode argumenter for at konkludere, at Stenløse Syd-byggeriet er gået rigtigt godt, og at konceptet har en fremtid i Danmark. - Til næste år er der international klimakonference i København, og vores byggeri er et praktisk eksempel på, hvordan vi kan bygge almene boliger med et meget lavt energiforbrug. Vel og mærke med velkendte metoder og materialer, siger Ove Boh Larsen. For KAB er det vigtigt at kunne tilbyde alle samarbejdspartnere en løsning for nybyggeri, der er realistisk i forhold til både bygge-økonomi og de faste driftsomkostninger 2 Beboeren november 2008 KAB

3 Fakta om det nye byggeri i Stenløse Syd Energi Byggeriet er energimæssigt allerede på højde med de skrappere krav, som myndighederne vil indføre i Bygningsreglementet fra Økologi Regnvand bruges til toiletskyl, og byggeriet er med i et større solpanel-anlæg. Bygherre: Arkitekt: Ingeniør: Bygherrerådgivere: Energikonsulenter: Entreprenør: Byggeforretningsfører: Stenløse-Ølstykke Boligforening Tranbjerg Arkitekter Lemming & Eriksson Rådgivende Ingeniører a.s FRI bplus arkitekter og designere as og Jens-Peter Madsen ApS Rådgivende Ingeniører Cenergia Energy Consultants JDL Boligbyg A/S KAB Boligtyper 2- og 3- rums boliger. De varierer i størrelse fra 82 til 110 kvadratmeter, og alle boliger har enten en terrasse eller altan. Beliggenhed Boligernes adresser er Hareleddet 1-87 og 2-44, 3660 Stenløse, og de er opført som en del af den nye bydel, der hedder Stenløse Syd og hører til Egedal Kommune. Økonomi Byggeriet har i alt kostet 112 millioner kroner. Hver bolig har kostet ca. 1,7 millioner kroner. Rammebeløbet er overholdt med kroner pr. kvadratmeter. Sådan opnås det lave energiforbrug i de nye lavenergiboliger i Stenløse Syd Vinduer og døre Vinduer og døre opfylder den høje tyske standard for et energi-passivhus. For den teknisk interesserede betyder det, at det årlige varmetab skal holde sig under 15 kwh pr. kvadratmeter. Isolering Der er isoleret med almindelig stenuld i stor stil. I tagkonstruktionen er der 45 centimeter, og i alle ydervægge er der 40 centimeter i dyben. Det er langt mere end i mere traditionelt byggeri. Det kan lade sig gøre, fordi Stenløse Syd er et let byggeri af træmoduler med en yderbeklædning af lette plader (det er fibercement). Varmegenindvinding Alle nybyggerier skal i dag opføres med mekanisk ventilation i boligerne. I Stenløse Syd-byggeriet er anlægget udbygget med varme-genindvinding. Også kaldet genveks. Det betyder, at anlægget tapper varme fra den luft, som alligevel skal føres ud af boligen, og bruger denne energi til at opvarme den nye, friske luft, som føres ind i boligen. Radiatorer Boligerne har radiatorer som suppleringsvarme. Det var lige før, at radiatorer og varmtvandsanlæg kunne spares væk, men for en sikkerheds skyld kom det med i projektet. Solvarme Alle boliger i Stenløse Syd skal også udnytte solvarme. Det er krav fra EU i forhold til at opnå støtte til moderne lavenergi-byggeri. Der skal mindst være 3 kvadratmeter solpanel pr. bolig. - Vi opfylder kravet ved, at vores byggeri er med i en fælles varmecentral med et centralt solpanel-anlæg, siger Ove Boh Larsen. LEDER: Vi kan gøre en forskel, men ikke alene Skyderier og påsatte brande i boligom råderne - skal det være fremtidens hverdagskost for beboerne i almene boligområder? Skal beboere finde sig i utilpassede unges aggressioner og opgør mellem kriminelle bander? Er det boligområderne, der er problemet for de unge, så der kun er en løsning, nemlig at bulldoze bygningerne? Nej, vi mener faktisk, at der findes løsninger på problemerne, men vi kan ikke løse problemerne alene. Vi må forlange, at politiet og de ansvarlige myndigheder gør deres arbejde, så almindelige beboere også kan færdes ude - uden at blive skudt. Bander hverken kan eller vil vi stå alene med. Det er et anliggende for politiet. ser op i vores boligområder, så de ikke tiltrækkes til de kriminelle bander. I dette nummer af Beboeren skriver vi om bare to af de mange boligområder, hvor vi er med til at gøre en stor indsats for netop børn og unge. Lundtoftegade-bebyggelsen, hvor lokale medarbejdere har været med til at sætte gang i fodboldklubben Nørrebro United, der allerede fra start har tiltrukket mange børn og unge til aktiv idræt. Desværre er fodboldbanerne allerede i fare for at blive lavet om til byggeplads for metro-city-ringen, men vi sætter vores lid til, at Københavns Kommune finder erstatningsbaner til de unge. om problemerne. Det kan være en lang sej proces, som også kræver professionel hjælp, og det er ikke altid, det går så hurtigt, som vi kunne ønske os. Men hjælpen er på vej i form af støtte til en boligsocial indsats, hvor både Københavns Kommune, Landsbyggefonden og KAB er involveret. Vi har i andre områder set, hvordan det kan hjælpe, når alle gode kræfter i form af beboere, medarbejdere og kommune går sammen for at løse problemerne. Så selvom det indimellem kan virke omsonst, og man har lyst til at flygte ud af kvarteret, så vil vi fortsat arbejde på, at alle boligområder med problemer får den hjælp, der skal til. le og missionen om at ville skabe rammer for et godt liv. KAB kan sammen med beboerne gøre en forskel, men når det handler om bander, skyderier og påsatte brande, så kan vi ikke løse udfordringerne alene. Vi forventer, at samfundet lever op til sit ansvar og sørger for et velfungerende politi og for borgernes sikkerhed. Finn Christensen formand for KAB Kjeld Poulsen næstformand for KAB Jesper Nygård administrerende direktør for KAB Til gengæld kan vi være med til at gøre en forskel for de børn og unge, der vok- I Titanparken på Nørrebro er det frivillige beboere, der igen og igen tager hånd Det er jo præcis derfor, at KAB har formuleret sloganet Bedre boliger for al- KAB Beboeren november

4 Usikker fremtid for vellykket integrationsprojekt Nørrebro United er navnet på en lokal boldklub i kvarteret omkring Lundtoftegade på Ydre Nørrebro. Klubben så dagens lys i foråret 2008, men er allerede truet på eksistensen Af Marianne Svolgaard, kommunikationsmedarbejder Ja, vi håber da stadig på at kunne videreføre boldklubben, konstaterer David Jacobi Ottesen, der i oktober 2007 blev ansat som idrætskonsulent og projektleder. Det har jo været en stor succes. Omkring børn og unge i forskellige aldre og begge køn kommer fast i klubben, fortsætter han, mens vi vandrer over mod klubbens nyetablerede fodboldbaner i Nørrebroparken. Integration via sport Boldklubben Nørrebro United blev planlagt som et integrationsprojekt for de mange foreningsløse børn og unge på Nørrebro. Som en del af helhedsplanen bag Nørrebropark Kvarterløft har såvel Københavns Kommune som Integrationsministeriet været med til at finansiere projektet. I marts 2008 spillede Nørrebro United deres første kamp. Ikke mindst via tæt samarbejde med de lokale institutioner og Københavns Boldspil-Union er det lykkedes at få projektet rigtigt godt fra start, forklarer David. Vi har fat i en stor gruppe af både danske og tosprogede børn og unge i området sport er en fantastisk brobygger. David er ivrig, og det er tydeligt, han brænder for projektet. Dette ses også i hans popularitet blandt de unge, der straks klumper sig sammen om ham, da vi når frem til boldbanerne. Sammen går han med nogle af børnene hen til en bunker, der fungerer som klublokaler og opmagasinering. >> Vi har fat i en stor gruppe af både danske og to sprogede børn og unge i området sport er en fantastisk brobygger. Trods efterårskulden springer børn og unge allerede rundt på banen i bare ben. Usikker fremtid Men glæden er måske kort. Vi vidste godt, der var planer om at etablere byggeplads for Cityringen i Nørrebroparken, men vi havde ingen idé om, hvor omfattende det ville være. Eller at det ville sløjfe vores nye foldboldbaner totalt i mindst 8 år, forklarer idrætskonsulenten. Vi har jo lige i foråret 2008 holdt indvielse af banerne der i øvrigt er delvist finansieret af Københavns Kommune. Lige nu er vi i dialog med Teknik- & Miljøforvaltningen om erstatningsbaner, så vi har da ikke opgivet håbet, smiler David. Den nye park på Nørrebro Nørrebro United hører til i et hjørne af den netop renoverede Nørrebropark. Parken blev indviet i sommeren 2007 efter at være blevet renoveret for omkring 23 mio. kroner. Beboerne i området, der har manglet grønne, rekreative områder, har straks taget parken til sig. Det storstillede projekt har været undervejs siden slutningen af 1990 erne fra idé til indvielse er der langt. En midlertidig park Og netop fordi anlægsprojekter i denne størrelsesorden er længe undervejs, ser Københavns Kommune ingen problemer i at indvie en park kort inden, der skal etableres byggeplads på en del af den. Vi har jo siden haft en formodning om, at der ville komme en byggeplads netop her i forbindelse med Cityringen, forklarer Jørgen Poulstrup, områdechef i Center for Anlæg og Udbud i Københavns Kommune. Men efter at have rådført os med de lokale folk i det daværende Nørrebro Kvarterløft blev vi enige om at gennemføre renoveringen af parken alligevel. Borgerne kan jo få glæde af parken et par år, inden Metrobyggeriet går i gang. Hvor der handles, der spildes vi kan ikke udsætte for eksempel en parkrenovering på ubestemt tid, fordi vi kan have en formodning om, at et andet projekt kan komme i vejen. Desuden skal Metroselskabet jo selv finansiere reetableringen af parken, når de er færdige i 2018, slutter områdechefen. Planlægning på den lange bane Selvom tunnelarbejdspladsen i Nørrebroparken kom bag på centerchef for 4 Beboeren november 2008 KAB

5 Det kølige vejr generer ikke drengene, der hurtigt får varmen under træningen. Fotos: Marianne Svolgaard David Jacobi Ottesen er meget populær blandt drengene. Her giver han instrukser til et af de yngre hold. Luftfotoet er taget, før Nørrebroparken blev renoveret for 23 mio. kr. Det er endnu uvist, hvor stort et areal der reelt skal anvendes til arbejdspladsområde for Metroselskabet (her markeret med en gul stiplet linje). Luftfoto venligst udlånt af Metroselskabet. >> Og netop fordi anlægsprojekter i denne størrelsesorden er længe undervejs, ser Københavns Kommune ingen problemer i at indvie en park kort inden, der skal etableres byggeplads på en del af den. Park & Natur i Københavns Kommune, Jon Pape, ryster det ham dog ikke i hans grundvold. Det er selvfølgelig ærgerligt for borgerne i området, og generelt er det jo aldrig sjovt at være nabo til en byggeplads i flere år. Imidlertid tænker vi jo længere frem end til 2010, hvor byggeriet af Cityringen forventes at begynde. Det vigtige for os har været, at der også om 50 og 100 år er en velfungerende park på ydre Nørrebro, siger Jon Pape. Suspenderet fredning På den almindelige borger kan det måske til gengæld virke besynderligt, at kommunen i 2007 har besluttet at indstille Nørrebroparken til fredning. Det er dog også normal procedure ifølge de to embedsmænd i kommunen. Når Cityringen vedtages endeligt i Folketinget, kommer der en anlægslov, der midlertidigt sætter fredningen ud af kraft, forklarer Jon Pape. Det er der ingen ben i. Heller ikke hos de københavnske politikere i Borgerrepræsentationen har man rystet på hånden, da man i løbet af få år godkendte en renovering til 23 mio. kroner af parken sideløbende med etablering af en tunnelbyggeplads på samme område og indstilling af parken til fredning. Parken bliver jo reetableret, siger Jesper Christensen (S), der er medlem af Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget i kommunen. Og fodboldklubben prøver vi at finde alternative baner til. Alternativer Det håber man så på i Nørrebro United. Man har allerede haft møde med kommunens embedsmænd for at finde det alternativ, politikerne har lovet. Vi er ikke færdige med forhandlingerne, så vi håber da endnu, smiler David, der understreger, at de har en udmærket dialog med kommunen. Men kommunens første forslag til alternativ placering af banerne kan dårligt anvendes, fortsætter idrætskonsulenten. Det vil give så små baner, at de umuligt vil kunne klare belastningen fra de mange brugere, og som forening kan vi ikke bruge dem til noget rent turneringsmæssigt, forklarer han. Selv peger Nørrebro United på en alternativ og efter deres mening langt mere holdbar løsning syd for deres nuværende baner. Visionen er, at banen skal kunne holde 8-10 år og gerne længere. Derfor er der brug for et større areal til de mange brugere. Tilbage i Nørrebroparken. Børnene, der slet ikke er klar over, at deres klub er fare, er i gang med træningen under Davids vejledning. Sæsonen er ved at være slut for i år, men der er ingen tvivl om, at de vil stå der igen i det tidlige forår Hvis de har baner at spille på Her kan du læse mere Nørrebropark Kvarterløft: Metro Cityringen: Boldklubben Nørrebro United: På Facebook er der oprettet en gruppe under navnet Nørrebroparken er urørlig Her foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen banerne placeret Her ligger banerne i dag Her foreslår Nørrebro United banerne placeret under metrobyggeriet KAB Beboeren november

6 Inde mellem blokkene i Titanparken åbner sig den ene grønne gård efter den anden, og man kan høre børnene lege. Men boligområdet kæmper også med at møde de udfordringer, som børne/ ungegruppen giver boligafdelingen. Fotos: Annette Sadolin En indsats for børn og unge i Titanparken Af Annette Sadolin, kommunikationsmedarbejder Boligafdelingen "Titanparken" ligger i Titangade på Ydre Nørrebro. En gade der stadig er kendt for det dramatiske raketnedslag i Hells Angels berygtede tilholdssted. I dag er larmen fra harley erne dog for længst forstummet, og de nye naboer i de nyopførte kontorbygninger trækker ikke nær så meget opmærksomhed til gaden. Her er fredeligt og roligt. Måske nærmest lidt kedeligt. Men bag facaden kæmper Titanparken ligesom en del andre boligområder med udfordringer bl.a. på børne- og ungeområdet. Smadrede dørtelefoner, hærværk i kældrene og anden småkriminalitet. Problemer der giver utryghed, mange beboerklager og højere fraflytning. I flere år har en større indsats været under forberedelse. Tilbage i 2006 gav Landsbyggefonden forhåndstilsagn om støtte til en boligsocial indsats. I 2007 godkendte Københavns Kommune en helhedsplan for kvarteret, og i maj 2008 gav Landsbyggefonden så sit endelige "ja" til at støtte indsatsen i kvarteret. Projekterne omfatter: Boligsocial indsats i Haraldsgadekvar teret: En ekstraordinær bolig social indsats som et led i områdeløft et, der allerede er i gang i kvarteret Jobholdet: Hjælp og støtte til at de unge i boligområdet kommer i gang med uddannelse eller job Fritidskonsulenterne: Et projekt der sigter mod at få unge i gang i fritidsjobs Derudover har afdelingsbestyrelsen i Titanparken besluttet at indføre video-overvågning af bl.a. opgangene og flere andre tiltag, der også har til formål at øge trygheden i boligområdet. Britta Alstrup, formand for afdelingsbestyrelsen, siger om de kommende projekter: - Vi håber, at projekterne kan hjælpe nogle af de unge i gang. De har brug for nogen til at sparke døren ind til arbejdsmarkedet for dem. Når de selv henvender sig, får de ofte et blankt nej ude fra arbejdspladserne. For afdelingsbestyrelsen synes vejen lang, fra idéen opstår, til et projekt kan realiseres. - Vores forventningsniveau er nok skruet lidt ned i forhold til, hvor entusiastiske vi var, da ansøgningerne om støtte blev sendt ind. Vi håber bare, at der snart sker noget, siger formanden. I ventetiden har frivillige beboere arbejdet med at skabe en drengeklub i boligafdelingen. En indsats der ikke har været uden problemer: - Klubben er netop genåbnet efter i nogen tid at være lukket pga. hærværk i lokalerne. Det er et stort arbejde for de frivillige, og tilliden til projektet er også dalet fra en del beboeres side. Min holdning er, at vi ikke må lade os slå ud så let. Man kan ikke bo midt på Nørrebro og forvente den samme ro som i Uggerløse, siger Britta Alstrup, der også kan oplyse, at bestyrelsen arbejder på at stable flere sociale arrangementer for beboerne på benene samt at renovere legepladserne i bebyggelsen. Per Faurby, boligsocial koordinator i KAB, oplyser, at der er ansat en projektleder til den boligsociale indsats i Haraldsgadekvarteret, som går i gang nu. Projektet "Jobholdet" forventes at begynde sidst på året, mens de endelige godkendelser af projektet "Fritidskonsulenterne" forventes at være på plads til projektstart lige i begyndelsen af Beboeren november 2008 KAB

7 Voxpop: Hvad siger beboerne i Titanparken om deres boligområde? Mohammed, 39 år, socialpædagog "Noget af det, der gør Titanparken til et godt sted at bo, er, at her er gode naboer. Vi bor mange forskellige nationaliteter sammen, og alligevel er mere end halvdelen af beboerne danske. Et af problemerne her er, at der ikke er nok tilbud til børn og unge. De har ikke noget at lave. Legepladsen er halvt smadret. Især sker her ikke meget for de unge. Jeg er cheftræner i en thai-boksning klub, og jeg har prøvet at få nogle af de unge med derover. Og når først nogen er begyndt, følger flere med. Noget af det, der skal til for at løse problemerne med, at de unge laver ballade, er, at forældrene deltager mere. De sidder bare oppe i deres lejligheder og slipper ungerne alt for tidligt. De skal tage mere ansvar. Men der er også brug for nogle professionelle, der kunne være her og lave noget med de unge." Mohammed er far til tre børn og har boet i Titanparken i mere end 10 år. Pia, 44 år, social- og sundhedsassistent "Jeg kan godt lide, at her er så grønt, og så er lejlighederne gode. Her er problemer med de store drenge. Jeg ser jo resultatet af deres hærværk, og så har jeg været i konflikt med dem på grund af deres adfærd f.eks. overfor de andre børn. Jeg måtte en gang tilkalde politiet. Det er ret trist, og jeg synes også at det er blevet værre med årene mere råt. Jeg må indrømme, at hvis jeg havde råd, ville jeg nok flytte. Noget af det, der skal til, er, at forældrene træder mere i karakter overfor deres børn. De ved ikke, hvad deres børn går og laver. Måske er de søde og rare derhjemme, men ikke når de er ude. Så bliver forældrene selv helt chokerede over, hvad deres børn kan finde på. Mange af børnene her går heller ikke i institution. Det er også et problem, at vi ikke kender hinanden særlig godt her. Folk deltager ikke i møderne. Det ville være godt med nogle flere fællesarrangementer, hvor vi også kunne lære hinandens kultur bedre at kende. Vi danskere er sikkert heller ikke gode nok til at åbne op og lære andre kulturer at kende." Pia er mor til to børn og har boet 12 år i Titanparken. Bjarne, 55 år, lærer "Det er nogle dejlige boliger, og de er godt indrettet. Og så ligger Titanparken jo dejlig centralt i byen. Jeg har desværre oplevet, at nogle af de store børn har kastet flasker efter mig, når jeg er gået gennem gården. Så når min datter, Cathrine, vil ned og lege, så går jeg med. Der kunne godt være brug for noget opsyn på legepladsen. Jeg synes, at der er alt for mange projekter med "lege-tanter". Børn har en glimrende fantasi, de har ikke brug for igangsættere. Men vi forældre kunne jo godt tage en "gårdvagt" et par timer en gang imellem for at gøre legen mere tryg. Jeg har mødt mange forældre her, der går meget aktivt ind i at opdrage på deres børn. Men der er også den tunge ende og måske er den lidt tungere end andre steder. Når mørket falder på, sker der indimellem ting og sager herude. Det kan jeg godt fornemme." Bjarne er far til 1 barn og har boet et år i Titanparken. Fra stald til beboerhus Af Annette Sadolin, kommunikationsmedarbejder Inde midt i Boligselskabet AKB, Københavns Karré 3 i Sydhavnen ligger der en hestestald. Dengang stalden blev opført i 1915, var udbygningen af Sydhavnen kun lige begyndt, og de første boligkarréer lå omgivet af marker. "Stalden", som stedet bliver kaldt i daglig tale, blev brugt af den lokale skraldemand, der sørgede for at fjerne affald i den spirende bydel. I stueetagen var der plads til hestevogn, fire heste og et automobil. Loftet har formodentlig været anvendt som høloft. I takt med at automobilerne afløste de hestedrevne køretøjer, flyttede skraldemandens heste også ud af "Stalden". I stedet kunne beboerne de næste mange år leje en "bås" til deres bil. Høloftet tog beboerne i brug som et samlingssted og selskabslokale, der fik navnet "Over Stalden". I dag er "Stalden" under gennemgribende renovering og skal udover at være et beboerhus også rumme varmemesterkontor og vaskeri. Et projekt som beboerne har arbejdet hårdt og længe for at få til at lykkes. Det var derfor en stor dag, da spærene til det nye tag var på plads, og rejsegilde-pølserne kunne vendes på grillen, fredag den 3. oktober Den nye stald renoveres med stor respekt for bygningens smukke historiske detaljer. Store nye vinduer i portåbningerne vil lade lyset strømme ind, mens de røde porte repareres og bevares som en slags skodder. En stor del af rummet vil blive åbnet til kip, så der bliver højt til loftet ved de kommende fester i det nye beboerhus. Den samlede pris for renoveringen er 8,5 mio. kr., og huset forventes at stå færdigt i januar 2009 Den nye stald byder på loft til kip med synlige hanebånd. Her er håndværkerne ved at montere de gamle loftsbjælker efter, at de er afrenset. Foto: Annette Sadolin Nederst ses den gamle stald inden renoveringen begyndte. Foto: Marianne Svolgaard KAB Beboeren november

8 Undervisningen foregår i grupper. Her er Berhan i gang med at undervise tre ældre beboere, der er meget glade for hans tålmodighed. Foto: Annette Sadolin En sms fra mormor Unge i Milestedet i Rødovre underviser ældre i at sende sms ere Kontantkassen i KAB lukkede 1. november 2008 Kontantkassen i Vester Voldgade 17 lukkede den 1. november Det er ikke længere muligt at indbetale husleje via Kassen i KAB. Du kan betale på posthuset, via banken eller tilmelde dig Betalingsservice. Lukningen er sket af hensyn til medarbejdernes sikkerhed. Af Annette Sadolin, kommunikationsmedarbejder Solvej på 77 år og Maude på 79 år sidder bøjet over hver sin mobiltelefon. De er en del af et hold på 15 ældre i Milestedet i Rødovre, der har meldt sig til et kursus i kunsten at sende sms-beskeder. "Det er de der forbandede ø er, der gir problemer", siger Maude og trykker løs på de små taster. "Du skal bare trykke 6 gange på a eren", siger Solvej opmuntrende. Men Maudes telefon gør stadig knuder. "Så må du spørge geniet", siger Solvej og peger på Berhan, der er en af de tre unge undervisere. Han er 15 år og går i 10. klasse på Dagskolen i Rødovre. Et tilbud til unge der har svært ved at passe ind i Folkeskolen på grund af skoletræthed eller andre problemer. Sms-undervisningen for de ældre i boligområdet indgår som en del af elevernes danskundervisning. Lea, Tobias og Berhan meldte sig til opgaven som undervisere. "Jeg meldte mig, fordi jeg gerne vil hjælpe de ældre med at lære om sms. Det er hyggeligt, og de er glade. Det sværeste for dem er, når de trykker for mange gange på tasterne og ikke får de rigtige bogstaver frem. Så bliver de sure", siger Berhan og griner. En sms tikker ind på Maudes telefon. "Nu kom der én. Nej. Jo jeg har fået den", jubler hun og læser begejstret beskeden fra sidekammeraten højt: "Du er en god pige". De griner begge. Målet for de ældre på holdet er at kunne kommunikere med familie og venner. Flere på holdet nævner særligt børnebørnene. "De synes jo, at jeg er håbløst bagud, når jeg ikke engang kan sende en sms", siger Daghny på 80 år. Undervisningen giver selvtillid på begge sider af bordet, og som en sidegevinst er sms-undervisningen med til at bygge bro mellem unge og gamle i bebyggelsen Danskerne er blevet mere bange for at få skimmelsvampe i hjemmet, viser en undersøgelse. Men samtidig er vi blevet dårligere til at lufte ud. Derfor går Landsbyggefonden nu i gang med en oplysningskampagne, der blandt andet giver gode råd om, hvordan man undgår skimmelsvampe. På hjemmesiden kan man blandt andet tjekke risikoen for at få skimmel i boligen. Find din husorden på hjemmesiden: Vidste du, at på KAB s hjemmeside kan du blandt andet se hvilken husorden, der gælder for din afdeling? Du går ind på og klikker dig ind på Beboere og Din bolig. Herfra finder du den kommune og boligafdeling, du bor i. Udover husordenen kan du også se vedligeholdelsesreglement og andre oplysninger om din afdeling. Redaktion: Jesper Nygård (ansv.), Annette Sadolin, Karin Peitersen, Marianne Svolgaard. Layout: Peter M. Weidich. Redigering: Birgitta Jensen. Tryk: Litotryk A/S. Beboeren trykkes i eksemplarer og uddeles til beboere og medarbejdere i de KAB-administrerede boligorganisationer, samarbejds partnere, kommuner, pressen med fl ere. Alle er velkomne til hel eller delvis kopiering af artikler fra dette blad, hvis der angives kilde. Fotos og tegninger er beskyttet af ophavsretten. Beboeren fi ndes i PDF-format på vores hjemmeside ( under "Beboere" > "Publikationer". Næste nummer udkommer medio januar 2009.