BEBOERBLAD FOR HØJBJERG ANDELSBOLIGFORENING

Transkript

1 BEBOERBLAD FOR HØJBJERG ANDELSBOLIGFORENING NR. 1 JUNI

2 INDHOLD HABbladet på gaden 3 Afdelingsmøderne Min lejlighed skal synes 5-7 Læserbreve 8-9 Svar om skimmelsvamp 10 Rundt i afdelingerne Genbrugsstedet 13 Dummebøder - læserbrev Porskjær, en afdeling i Galten Dead-line skal overholdes. Vi kan ikke garantere svar i samme nr. Beboerblad for Højbjerg Andelsboligforening REDAKTION: Inge L. Nielsen, Saralystparken II Leif Thøgersen, (ansv.), Saralystparken I Jan Rasmussen Infochef - ALBOA - tlf årgang - juni 2009 Oplag 3000 eksemplarer. Bladet udkommer 4 gange årligt. Eftertryk tilladt med kildeangivelse Grøn dag M.P. Hansensvej 20 Annoncer og bytteboliger 21 Borgerservice i Viby 22 Nyheder - personalet 23 Digitalt tv Utrecht tur-retur 26 Repræsentantskabsmøde Indsigelse mod referat 31 Kontakt til foreningen 32 Stof til bladet sendes til: Højbjerg Andelsboligforening Vestergårdsvej Viby J. Eller: [email protected] Stof til næste blad skal være redaktionen i hænde senest: Mandag d. 10. august Synspunkter, der forekommer i bladet, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for redaktionens eller foreningens standpunkt. Lay-out: ALBOA info - Jan Rasmussen Tryk: UNI TRYK Aps Åbyhøj Forsidefoto: Selvom Tao Nørgaard Bruun færdes på 3 hjul deltog han aktivt i affaldsindsamlingen i april måned. Foto: Henning Nielsen 2 på den side Hvad sker der i HAB... For nogle måneder siden tog vi afsked med 2008 og har taget hul på et nyt år Hvad vil året bringe os her i Danmark, og i den øvrige verden. Som det tegner sig nu, vil året blive et hårdt år for mange mennesker. Den økonomiske krise tegner sig allerede, med konkurser både for firmaer - men også for boligerne. Vi har set regeringen må hjælpe bankerne, hvornår sætter de de også ind for erhvervet?. Her tænker jeg meget på byggeriet, og de dermed beslægtede firmaer. Vi kan jo se at byggeriet af almene boliger næsten er gået i stå. Det kan skyldes flere ting. Er grundene for dyre, er licitationspriserne skruet op i prislejer så vi ikke kan bygge?. Højbjerg Andelsboligforening har netop bygget 26 seniorboliger på Hvidmosegård i Holme, men efter byggeriet blev færdig den 15. marts 2009, er der ikke flere byggerier på tegnebrættet - og hvornår det kommer er svært at sige. Lad os håbe at krisen bliver af kort varighed. KR. 2

3 HABbladet på gaden Af Jan Rasmussen...langt om længe Det er efterhånden noget tid siden at bladet udkom og det er der flere forklaringer på. I starten manglede vi simpelthen indhold til bladet, hvis vi da ikke bare skulle udgive en enkelt A4 side - senere, da der endelig begyndte at vise sig lidt stof havde vi temmelig travlt med andre opgaver. Men nu er vi her - med intet mindre end 32 sider og det er unægtelig længe siden vi har kunnet snige os helt derop. Vi har modtaget flere læserbreve og det er vi meget glade for, måske kan nogle af dem give anledning til lidt debat. Vi kan da kun opfordre dig til at gribe pen eller tastatur - og komme med din mening. Vi har også fået en god historie fra Porskjær i Galten, læs Harald Andersens beretning om seniorboligerne derude. Ole Pedersen, inspektør har begået en rigtig god artikel om syn af lejlighederne. Du kan læse om det nye digitale TV og der er referat fra repræsentantskabsmødet - ja vi kunne blive ved. Vi har besluttet at lade et par enkelte ting udgå. Vi har modtaget et par indlæg om julefest og fastelavn, men vi har vurderet, at det ikke rigtigt var relevant her i sommervarmen. Det beklager vi naturligvis - og det skal på ingen måde afholde nogen fra at sende noget til os næste gang der er julefest el.l. Det er en stor fornøjelse at lave et blad når I derude bidrager med gode, små eller store, historier om hverdagen i vores boligforening. Næste gang vil vi også gerne høre fra DIG! Vi håber du vil nyde bladet! AFFALDSINDSAMLING I HÅNDVÆRKERPARKEN Igen i år havde Håndværkerparken arrangeret fælles affaldsindsamling. Søndag den 19. april 2009 blev området ryddet for affald. Hvor man sidste år indsamlede ca. 70 kg. affald blev resultatet i år kun 30 kg. - og det er jo glædeligt, for vores fælles boligmiljø, hvis vi benytter de mange affaldskurve der er sat op i Håndværkerparken - i stedet for at smide affaldet fra os. Begivenheden havde også pressens bevågenhed, Søren B. Poulsen foran TV2s kamera. Henning Nielsen har taget billederne. 3

4 Afdelingsmøderne 2009 Afdelingsmøderne er overstået for i år og mødedeltagelsen svinger meget. Vi har lavet en oversigt, der viser deltagerantallet i samtlige afdelinger, og det er muligt at sammenligne med tallene for AFD. BETEGNELSE ANTAL DELTAGELSE BOLIGER HUSSTANDE % % 1 Højbjergparken ,4 12,5 2 Frederiksparken ,7 25,9 4 Saralystparken II ,4 15,8 7 Elverdalsparken ,5 30,0 8 Rundhøj I ,1 21,9 10 Virkelyst ,5 20,6 11 Absalonsgade ,3 66,7 12 Rundhøj Kollegiet ,7 13 Kærgårdsparken ,8 16,7 15 Kalkærparken ,2 24,2 19 Hirsevænget ,5 13,5 20 Tranbjergparken ,2 22,4 22 Hjulbjergvej ,2 16,5 25 Dalvangen ,0 70,0 26 M.P. Hansensvej ,0 66,7 27 Olaf Rudes Vej ,5 19,2 28 Gartnervænget ,7 47,2 30 Rundhøj II ,3 16,7 32 L.A. Ringsvej ,4 27,0 33 Håndværkerparken I ,0 10,7 34 Håndværkerparken II ,4 14,3 35 Håndværkerparken III ,1 41,2 36 Håndværkerparken IV ,9 14,9 37 Håndværkerparken V ,8 20,6 38 Håndværkerparken VI ,3 11,0 39 Håndværkerparken VII ,5 14,8 41 Håndværkerparken VIII ,5 17,9 42 Holme Parkvej ,2 82,8 44 Jegstruphøj ,2 92,3 46 Gyvelparken ,3 18,8 48 Generatoren ,9 0,0 49 Porsevænget ,3 83,3 50 Børupvænget ,0 22,0 51 Frisenholt ,0 52 Frisenholt ,0 53 Saralystparken I + III ,2 13,7 I ALT ,9 20,9 573 husstande deltog i 36 afdelingsmøder, svarende til et gennemsnit pr. møde på 15,9 husstande 4

5 Min lejlighed skal synes... Bliver jeg nu slagtet? Tekst og foto: Ole Pedersen, inspektør - ALBOA Hvis du har prøvet at flytte fra en lejlighed, har du måske oplevet det syn vi gennemfører, som om du var til eksamen. Så slemt er det altså ikke. Vi skal faktisk bare kontrollere, hvordan lejligheden har det, inden vi sætter den i stand til den næste, der flytter ind. Alligevel er der ofte lidt spænding om, hvad der nu skal ske. Det er vel ikke så sært. Det er trods alt ikke noget man prøver så tit. Vi får mange relevante spørgsmål, om hvordan lejligheden skal afleveres, og hvordan vi vurderer lejlighedens stand. Nogle af svarene er gengivet her. Prøv at læse dem, også selv om du ikke står foran at skulle flytte. De fortæller også lidt om, hvordan du passer bedst på din lejlighed, mens du bor der. Hvad kigger vi efter? Vi skal afgøre om lejligheden afleveres i samme stand som du overtog den. Det betyder ikke at den skal fremstå i den originale lak og glans, men den må ikke være ødelagt og beskidt. Hvor rent skal der være? Lejligheden skal være ren og tom. Ren betyder her at du skal have fejet og støvsuget og fjernet spindelvæv og nullermænd, også bag radiatorerne og hen over skabene. Du skal rengøre og vaske alle overflader, også bag komfur og køleskab, og også inde i og oven over skabene. Ud med komfuret og vaske siderne, så opdager du hvad der er faldet ned ved siden af i tidens løb. Ovnen, risten og pladerne skal også være rene. Har du holdt dem rene under vejs er det overkommeligt. Det kræver skrappe midler hvis sprøjtet fra ribbenstegen er brændt godt fast. Men der er ingen vej uden om. Ovnen skal være ren. Emhættens filter kan du med fordel rengøre i en opvaskemaskine, og i mellemtiden skal du fjerne fedt og støv på selve emfanget. Hvis du kan samle emhætten igen er det fint. Træk også den nederste køkkenskuffe ud og se hvad der er faldet ned fra de øverste skuffer. Husk også at gøre ovnen ren, Det her var ikke godt nok! Tom vil sige at du skal have fjernet alt det der ikke hører til i lejligheden: gardiner, persienner, gulvtæpper, ekstra skabe, hylder osv. Har den nye ønsket at overtage nogen af dine ting kan det godt lade sig gøre, hvis der på synsdagen ligger en seddel I begge har skrevet under om at den nye lejer har overtaget tingene. Blot er det et krav at vore håndværkere kan komme til at sætte lejligheden i stand. F.eks. skal gardiner, persienner o.l. tages ned inden synet, pak det evt. ind i plastik og sæt det ind i et garderobeskab - sæt en seddel på at tilflytter overtager disse ting. Hvad er rengøring efter håndværkere Normalistandsættelsen indeholder rengøring efter håndværkere. Og det skal forstås sådan. Det er en sidste rengøring, så lejligheden er klar til den næste efter at håndværkerne har slebet, slæbt og støvet. Det fritager ikke dig for at gøre rent. Hvad er A-ordning og hvad er normalistandsættelse? A-ordning indebærer at lejligheden er istandsat, når man overtager den. Man vedligeholder selv lejligheden, 5

6 mens man bor der. Når man flytter skal lejligheden sættes i stand til den næste, og det skal fraflytteren betale. Men afdelingen overtager gradvist normalistandsættelsen, mens man bor i lejligheden. Normalistandsættelsen omhandler vægge og lofter og rengøring efter håndværkerne, og efter 10 år i lejligheden er udgiften hertil gledet over til afdelingen. Andelen beregnes ud fra det antal måneder man har boet i lejligheden, op til de 120 måneder = 10 år. A-ordningen gælder kun vægge og lofter. Træværk skal lejeren ikke male og ødelagte dele skal lejeren betale fuldt ud. Skal jeg reparere huller efter skruer, kroge, søm, lamper og.? Nej. Det bliver sjældent ret pænt, og du slipper ikke billigere af den grund. Hvis du selv vil male, ja, så skal du selvfølgelig reparere, ellers ikke. Skal jeg male selv? I hvert fald ikke sådan her! Skal jeg male selv? Kun hvis du kan, og har du boet længe i lejligheden kan det nok slet ikke betale sig at gå i gang. Har du boet i lejligheden i meget kort tid kan du overveje at male selv. Læs vores pjece herom. Vi kasserer arbejdet, hvis der er helligdage. Eller hvis malingen er for ringe. Eller du har brugt den forkerte type. Eller hvis du har malet ud på kontakter, fodlister, døre eller gulve. Husk at afdelingen maler træværk og radiatorer i lejligheden. Det skal du altså ikke gå i gang med. Skal jeg male selv? - ikke med en tandspartel! Lejerens malerarbejde blev kasseret. Trægulvet er ødelagt, det skal afslibes og lakeres. Hvad med gulvene? Du skal vedligeholde gulvenes lak, mens du bor i lejligheden. Gulvene skal afleveres rene og hele, og træet må ikke være ødelagt. Lakken må godt have ridser i overfladen, men vi mener, at træet er ødelagt, hvis der er ridser der går ned i træet. Ligeledes mener vi at træet er ødelagt, hvis lakken er slidt helt væk og træet er blevet gråt. Lim og gummi fra tæpper skal naturligvis fjernes. Træet er også ødelagt, hvis gulvet er skadet af vand fra en utæt urtepotte eller fra en utæt kat. Hvis det kun er lakken der er ridset, lakerer vi gulvet. Afdelingen betaler lakeringen. Hvis træet er ødelagt kan det blive nødvendigt at gulvet slibes for at fjerne skaderne. Du kommer kun til at betale for selve afslibningen, afdelingen betaler lakeringen. Det kan altså sjældent betale sig selv at eksperimentere med slibemaskiner. Hvornår er noget ødelagt? Tja, hvornår er noget ødelagt? Er der hul i en dør, så er der ikke nogen, der er i tvivl. Men er det bare en bule, uden splinter, så er den som udgangspunkt ikke ødelagt. Er en flise ødelagt, fordi der er boret hul i den? Næ, det er ikke forbudt at sætte ting op i badeværelset og det kan man jo ikke gøre uden at bore huller. Bordpladen er ødelagt, når der er dybe ridser i den, så der kan komme vand ned i træet. Hvad er mislighold? Lejeloven forklarer mislighold: Når det lejede er ødelagt som følge af fejlagtig vedligeholdelse, fejlagtig brug eller uforsvarlig adfærd. Her kommer et par eksempler: Maling på gulvet er fejlagtig vedligeholdelse. Gulvene skal jo holdes med lak. Huller i døre kommer af uforsvarlig adfærd. Du har nok ikke haft styr på dit temperament. Dybe ridser i køkkenbordet kommer af fejlagtig brug. Du har glemt at bruge et skærebræt. Dørhåndtagene er bidt i stykker og ruden i havedøren er ridset af hundepoter. Det er uforsvarlig adfærd og du skal betale for nyt, selvom det er Fido der har gjort det. 6

7 Døren her kan ikke repareres - den udskiftes på fraflytters regning Den nye lejer vil gerne overtage mine persienner og mit køleskab. Hvad gør jeg? Hvis vi får en oversigt over de ting den nye lejer vil overtage skrevet under af jer begge så vil det i reglen være nok. Hvad med haven? Haven er offer for megen kreativitet, heldigvis. Vi forlanger ikke, at den skal se ud som da du flyttede ind. Men den skal være rengjort og velpasset. Og den skal overholde afdelingens haveregler. Hækken skal være klippet i rigtig højde og tykkelse, og der skal være renset op under hækken. Græsset skal være slået og kanterne skåret til. Fliser skal være rene og du skal fjerne græs i fugerne. Har du selv lagt fliser, skal de ligge jævnt og solidt. Ingen høje kanter og ingen fliser, der vipper. Vil du have dine egne fliser med dig i flyttebilen, skal du så nyt græs i fint reguleret muld i stedet. Hvis hunden har gravet huller, eller hvis du ikke har samlet alle pølserne op, skal det selvfølgelig rettes op inden du flytter. Er der flere spørgsmål? Hvis du er i tvivl om noget omkring klargøringen af lejligheden er du velkommen til at spørge din varmemester. Er du f.eks. i tvivl om havens tilstand kan godkendes - kan du få varmemesteren til at kikke på den - så du kan nå at få den klar inden synet. Kan man kalde denne have rengjort og velpasset? - nej vel! 7

8 Vi har modtaget Hvidmosegård Indsenderen ønsker at være anonym men redaktionen er bekendt med navn og adresse. +55 boliger er en rigtig god idé, især hvis vi almindelige mennesker kan betale dem, det er ikke tilfældet med de nye ude på Hvidmosegård. Jeg har kun min pension, men havde dog troet at der kunne blive råd til en 2 værelses lejlighed, men ak nej. Efter 40 år på 2 sal havde jeg glædet mig til at komme i noget nyt uden trapper og jeg var allerede begyndt at smide alt det man har gemt i 40 år ud, og fortalt mine naboer at jeg skulle flytte ud i noget helt nyt. Men nu må jeg fortælle dem at det ikke bliver til noget, jeg er for fattig, det er ikke for folk kun med en pension der bygges mere. Det er sørgeligt at man skal være rimelig velbeslået for at bo i boligforeningens nybyggeri. Hvem bygger I for - er det virkelig blevet så dyrt? Så var det måske bedre ikke at bygge nyt, jeg kan ikke forestille mig at ret mange af boligforeningens medlemmer har råd til at bo der - dem som har råd køber vel. Hvis regeringen ville hæve boligydelsen for folkepensionister uden midler - i stedet for at fylde millioner i bankerne, kunne vi gamle måske komme til at bo ved jorden - så kunne vi også komme ud i den friske luft, når vi ikke mere kan tage trapperne, men det kan boligforeningen vel ikke hjælpe med - eller kan den? Vi er jo mange lejere, så måske kan vores situation tages op på rette sted. En meget skuffet beboer Totalitære og overflødige husdyrregler. Af Keld Sørensen - Urmagertoften 96, 8270 Højbjerg I boligforeningerne bør der være højt til loftet, så alle der er respektfulde og gode naboer kan bo og leve som de ønsker. I boligforeningens målsætningsprogram, der lige er vedtaget, går denne holdning igen. I det eksisterende byggeri vil HAB give beboerne lov til at indrette boligen efter eget ønske, give samme råderet som beboere i ejerboliger har. (min fremhævning). I boligforeningen har vi tilmed regler om f. eks. husdyr, haver og husorden, der skal sikre almindeligt godt naboskab. Alligevel har HAB s repræsentantskab vedtaget nye husdyrregler der begrænser almindelige beboeres levevis helt meningsløst. Der er indført 3 generelle forbud: 1) Husdyr på besøg må ikke overnatte. Det vil f. eks. sige at vi, i afdelinger hvor man godt må holde husdyr, ikke længere må passe genboens eller svigermors hund i forbindelse med ferier. Jeg mener det er dybt urimeligt at lave regler der begrænser alle, for at ramme nogle få der misbruger reglerne. Hvis det nødvendigt for at undgå misbrug, så sæt i stedet en tidsgrænse og / eller maksimum pr. år og mulighed for dispensation efter en konkret vurdering. 2) Avl og handel med husdyr er ikke tilladt. Hvad er meningen? Jeg har boet i Håndværkerparken i 25 år og været aktiv i afdelingsbestyrelsen i knap 10 år. Jeg har aldrig hørt om problemer med hundeavl. Skulle der på et tidspunkt, efter de gamle regler, komme en berettiget klage over et kuld hundehvalpe, kan den indklagede jo ikke avle igen uden at sætte sin lejekontrakt på højkant. Lad dog os ansvarlige beboere selv bestemme i vores egen bolig. 3) Gentagelsen af forbuddet mod muskelhunde/kamphunde fra forårets repræsentantskabsmøde er hverken velgennemtænkt eller effektivt. For det første stammer problemer med hunde kun yderst sjældent fra hunden/hunderacen. Problemer med hunde stammer næsten ude- 8

9 lukkende fra uegnede / uansvarlige hundeejere. De typer, der ønsker sig en hund som våben eller potensforlænger, kan derfor bare anskaffe sig en anden imposant hund (- og gøre den farlig). De gamle regler beskytter os allerede mod truende og generende hunde. Det nye forbud kommer med et forsøg på at definere hvad en muskelhund/ kamphund er: Hunde omtalt på den helt anonyme hjemmeside/ blog: gøres til forbudte racer i HAB. Er listen udtømmende? Er alle hunde på listen i virkeligheden muskelhunde/kamphunde? Hvem står bag hjemmesiden og er fagligheden i orden? Hvorfor er det ikke en anerkendt organisation, der står bag listen? Hvad med blandingshunde og hunde der ikke har stambog? Dette kunstgreb er under HAB s værdighed! Hvis man vil, kan man undgå at få sin hundehvalp registreret som muskelhund/kamphund i Dansk Hunderegister. Der kan stadig flytte muskelhunde/ kamphunde ind i HAB. I boligforeningen har vi den fordel frem for de fleste andre boformer, at vi har forskellige regelsæt der kan forhindre generende opførsel fra andre beboere. Jeg synes, vi skulle hjælpe hinanden med, at blive bedre til at bruge de regler vi har i forvejen. Hovedbestyrelsen kunne passende gå forrest. HAB kunne også hjælpe med information om hvordan man får succes med hunde. Det er rigtig nok en del af tidsånden at dyrke signalpolitik og definere sig ud fra, forenklinger af, hvad man ikke vil. - Skidt med rimeligheden, og skidt med om skidtet virker bare vi fremstår som handlekraftige! Den vogn skal vi i HAB skynde os at hoppe af igen. PS: Pkt. 15. Mislighold af det lejede som følge husdyrhold skal betales af lejeren. Dette er en retningslinje for flyttesyn og hører derfor ikke hjemme i husdyrreglerne. For i øvrigt skal al mislighold vel betales af lejeren. - Drop hetzen! Vi har modtaget Ang. skimmelsvamp Kate Boye, Karetmagertoften 171, 8270 Højbjerg Jeg læste med interesse Ib B. Andersens artikel om skimmelsvampe i Beboerblad nr. 3, Jeg bor i Håndværkerparken i en 3 værelses lejlighed i 2 etager - med to værelser og et badeværelse på første sal. Det er netop badeværelset der er mit problem - der er intet vindue og ingen form for ventilation, den eneste mulighed for udluftning sker via en lem i loftet. Jeg kæmper en ulige kamp med skimmelsvampe i fugerne i bruseafdelingen. Jeg svaber altid vægge og gulve når jeg har badet, der er altid varme på, døren er kun lukket når rummet benyttes og jeg laver gennemtræk mellem de to værelser når jeg har badet. Da jeg flyttede ind for ca. 6 år siden foreslog jeg ejendomsfunktionæren, at man bekostede udsugningsventiler i afdelingens badeværelser, da det jo ikke kun kunne være mig der havde et problem. Jeg fik at vide at det ville blive for dyrt. Vi har nu fået tilbud om at renovere vores badeværelser, - for egen regning naturligvis. Kan det virkelig passe, at jeg skal bøde for en ualmindelig dårlig måde at bygge en lejlighed på? Jeg har ingen lyst til renovering af mit badeværelse. Det er pænt og vedligeholdt - kun skæmmer det med sorte silikonefuger i bruseafdelingen. Det sorte ligger inden i fugen og kan ikke fjernes. Skimmelsvampene fjerner jeg med klorin og en tandbørste, et arbejde jeg gerne ville være foruden. Jeg vil meget gerne undgå svampene, men hvad gør jeg? Venlig hilsen Kate Boye Inspektør Birger V. Jensen svarer se næste side... 9

10 Bemærkninger til brev om skimmelsvamp Af Birger V. Jensen - inspektør ALBOA Med udgangspunkt i indlægget fra beboeren Karetmagertoften 171 skal jeg hermed reflektere med følgende generelle bemærkninger. Når der opstår skimmelsvamp i en bolig, er årsagerne i de fleste tilfælde en kombination mellem byggetekniske forhold, og forhold der har med indeklimaet i den enkelte bolig at gøre. Dette afspejler sig ofte i at vi kan have 2 ens lejemål ved siden af hinanden, hvor der i det ene lejemål er problemer, men hvor der ikke er problemer i det andet. Dette mønster ser vi også ofte ved fraflytninger, hvor en lejer der aldrig har haft problemer, bliver afløst af en ny, og hvor der efter et stykke tid viser sig fugtproblemer. Det modsatte forhold er ligeledes ofte forekommende. Kondens giver fugtproblemer Dette betyder at lejerens adfærd har stor betydning for om der opstår fugtproblemer eller ej. Det er en hårfin balance mellem rumtemperaturer og luftfugtighed som afgør om luftens indhold af fugt kondenserer på boligens overflader. Er overfladetemperaturen koldere end dugpunktet sker kondensationen. Hvis luftfugtigheden er høj kondenserer fugten på ydervægge og andre overflader med højere intensitet, og samtidig sker det ved en højere overfladetemperatur, end hvis luftfugtigheden er lav. At forstå disse sammenhænge kan være vanskeligt, og forklaringen af dem er lige så vanskeligt, over for beboere, som måske kun har fået at vide at de skal lufte mere ud. Derfor har alle inspektørerne fået opgraderet deres viden via BL s kursusvirksomhed, som på deres hjemmeside også er på forkant med vejledning og viden, der stilles til rådighed. Temperatur og luftfugtighed kan måles På administrationen findes måleudstyr, som vi kan registrere indeklimaforhold med, ude i boligerne. Dette kan resultere i en vejledning til beboerne efterfølgende, når vi har målt på tingene. Byggetekniske årsagssammenhænge kan vi undersøge, og sammenholde med måleresultaterne. Vi kan kun opfordre til, at der rettes henvendelse til administrationen, for nærmere undersøgelser og vejledning, hvis der er store problemer med indeklima. Fugt, skimmel og svamp. Varmemesteren kan vejlede Vore varmemestre er også klædt godt på, til at vejlede om ovennævnte problematikker, hvorfor vi naturligvis beder beboerne i første omgang at søge vejledning og hjælp her. Viser det sig at vi skal have måleudstyr og yderligere vejledning igangsat, vil vi naturligvis gerne inddrages og hjælpe med at få løst problemerne. Udluftningsventiler Generelt omkring montage af udluftningsventiler i badeværelser, som lejeren i Karetmagertoften 171 nævner i sit indlæg, kan jeg sige følgende. Montage af ventiler i alle badeværelser, eller efter ønske, kan stilles som forslag til et ordinært beboermøde. Økonomien kan undersøges og tilvejebringes over afdelingens driftsbudget efterfølgende. Er der ikke kalkuleret hermed i afdelingens budget for planlagt og periodisk vedligeholdelse, skal finansieringen ske ved huslejestigning, hvis afdelingsmødet beslutter et sådant forslag. En anden mulighed er at benytte det nyligt vedtagne forslag, hvor afdelingens beboere individuelt kan renovere deres eget badeværelse, ved finansiering over afdelingens optagelse af realkreditlån, til samme formål. Her vil lejeren individuelt kunne få finansieret renovering af badeværelse for max kr., med huslejestigning til følge. Der er dog her vedtaget en bagatelgrænse, hvor renoveringer under kr. ikke kan medtages. Med venlig hilsen Højbjerg Andelsboligforening / Alboa 10

11 Siden sidst - rundt i afdelingerne Slutningen af 2008 var præget af flere brande rundt om i vore afdelinger Den værste brand fandt sted i afd. 22 Hjulbjergvej natten til den 1. december Den mandlige beboer omkom desværre ved branden mens det lykkedes en kvinde at slippe ud af huset i sidste øjeblik. Ilden startede i køkkenet, formentlig på grund af en glemt gryde på komfuret, branden udviklede sig ganske hurtigt og voldsomt og huset blev totalskadet. Heldigvis går brandvæggene ind til nabobygningerne helt op til taget og det stoppede ilden i at brede sig. Huset er nu revet ned og der skal bygges et nyt, regningen løber op i godt og vel 1. mill. kroner. Foto: Jan Rasmussen Foto: Henning Nielsen - HVP Håndværkerparken For 3. gang blev affaldsøen ved Urmagertoften 1, i Håndværkerparken brændt af. Natten til søndag den 9. november 2008 brændte affaldsøen og branden er tydeligvis påsat - dog uden at politiet har kunnet lokalisere gerningsmand - eller kvinde. Varmen var så stærk, at fire biler - der holdt på parkeringspladsen, blev skadet. Affaldsøen er blevet genopbygget - pris kr Nyopført affaldsø Håndværkerparken 14. november 2008 gik der ild i en opvaskemaskine på Karetmagertoften i Håndværkerparken. Falck fik slukket branden, men beboeren måtte en tur omkring skadestuen til observation for røgforgiftning. Foto: Jan Rasmussen 11

12 Siden sidst - rundt i afdelingerne Altanerne klæder bygningen, og underboen har fået en overdækket terrasse. En ny altan på vej over tagryggen. Afd. 7, Elverdalsparken Tekst og foto: afdelingsbestyrelsen Afdelingen har fået monteret altaner på alle 1. sals lejlighederne. Vi håber og tror, at alle bliver glade for det nye tiltag. Der blev afholdt rejsegilde torsdag den 18. december 2008 med traditionelle pølser, øl og vand. Beboere, håndværkere, teknikere samt gæster fra samarbejdsafdelingerne deltog. Vejret var koldt (men dog tørt). Ingen havde lyst til at gå indendørs, alle havde klædt sig varmt på. Afd. 33 Håndværkerparken Brand i bil Afd. 36 Håndværkerparken Ungdomsbolig til salg Foto: Henning Nielsen Mandag den 6. april 2009 brød en bil i brand på parkeringspladsen i Urmagertoften. Henning Nielsen, Pottemagertoften - var på pletten med hans altid parate kamera. Foto: Jan Rasmussen Salg af almene boliger blev aldrig den helt store succes, her er der en beboer i en ungdomsbolig der har sat boligen til salg. De øvrige skilte bekendtgør salg af ål og kartofler samt igangværende vejarbejde. Det muntre indslag er fra Håndværkerparken. 12

13 Siden sidst - rundt i afdelingerne Håndværkerparkens Genbrugssted indviet Foto: Henning Nielsen, Inge L. Nielsen og Jan Rasmussen Rejsegilde Tøjcafeen flytter til genbrugsstedet Affald bliver til genbrugskunst Håndværkerparken har fået en ny genbrugsplads. Affaldspladsen erstatter den plads der forsvandt ved en påsat brand i Den nye affaldsplads har fået navnet Håndværkerparkens Genbrugssted og den ligger på hjørnet af Bjødsteupvej og Pottemagertoften. Genbrugsstedet blev indviet i februar og med de nye faciliteter var det oplagt at slå Bogcaféen, Tøjcaféen og Genbrugspladsen sammen så afdelingernes beboere kan aflevere og afhente møbler, husgeråd, tøj, bøger, legetøj, barnevogne, cykler og masser af andre ting - dette ene sted. Som hovedregel kan man aflevere alt andet end haveaffald og affald, der hører til på én af Håndværkerparkens 24 affaldsøer. Genbrugsstedet er kun bemandet med frivillig arbejdskraft - og der er altid brug for en hånd mere, hvis DU skulle have lyst. Henvend dig til kontaktpersonen, Gitte Bruun tlf , eller mød op på stedet. Åbningstid: Søndag kl samt onsdag kl Husk venligst! Du må ikke stille affald uden for hegnet ved Genbrugsstedet. 13

14 Vi har modtaget... Tranbjerg Varmeværk uddeler dumme-bøder! - Johnny fortæller om sin ekstra varmeregning på kr Af Johnny Lauritsen, Torvevænget Tranbjerg J. Dette indlæg skriver jeg i håb om, at flest muligt lejere orienteres og advares om, hvad jeg mener, at Tranbjerg Varmeværk - helt bevidst - begår af, hvad jeg opfatter som udskrivning af dumme-bøder, angiveligt til adskillige forbrugere eller lejere. Min dumme-bøde år 2009 er på kr ! Obs. sorry - dette er en længere historie. Men læs det hele, for sidst i historien kommer nok det værste af, hvad jeg kalder mest led, gridsk og kynisk behandling, som varmeværket udsætter mig, og nok mange andre, for. Sidste år blev jeg meget gal over at modtage en mindre dummebøde, grundet påstået forkert afkøling. Jeg mente, at jeg havde gjort rigeligt, hvad kan kræves af en lejer, eller af en borger, for at styre mit varmeforbrug fornuftigt. Jeg har ikke råd til andet! Min lejlighed er meget kold, hvilket mest mærkes nede ved gulvet, når der er kold luft i vejret. Mest kulde kommer fra badeværelset, og en del kommer fra hovedøren og vinduer. Det koster helt sikkert ekstra på min varmeregning. Men det er ikke dette merforbrug, jeg nu er ubeskriveligt rasende over. 14 Føler min familie truet Det er dumme-bøden, jeg nu er sygeligt gal over, at jeg og min familie trues med. Truet fordi bøden kan gøre, at jeg ikke kan betale regningen, sådan jeg og min familie risikerer udsættelse af min/vores bolig. Udsættes jeg af min bolig, kan jeg ikke passe min søn og familie normalt! Jeg vil sgu have lov at lufte ordentligt ud, idet jeg har en søn - med muskelsvind, som ikke tåler dårlig luft. Min søn tåler heller ikke kulde, så jeg vil sgu heller ikke trues sådan, at jeg nærmest ikke tør åbne for varmen. Bliver min søn syg, har han svært ved at blive rask igen. Forsøgte at gøre det bedre Jeg kontaktede sidste år varmemesteren. Nu blev jeg flere gange fyldt med lang snak om, at jeg måtte have dummet mig, når jeg luftede ud. Jeg fik en meget lang belæring om, igen og igen, hvordan jeg skulle lufte ud, og hvordan jeg skulle åbne og lukke radiatorer, og hvad jeg ellers fik fyldt mit hoved med af muligheder for, hvad jeg kunne have dummet mig med, der udløste dumme-bøde-straffen fra varmeværket. Jeg blev meget sur og frustreret, fordi jeg mener, at jeg har gjort, hvad jeg bør og kan gøre, for at styre varme og udluftning. Men jeg måtte jo forsøge at bedre mig. Siden har jeg kæmpet, også med min familie, for at intet igen skulle løbe løbsk. Jeg har bl.a. løbende fulgt varmeforbruget. Fordi jeg sidste år var ubeskriveligt forpint og plaget af diverse helbredsproblemer, med andre alvorlige private problemer, opgav jeg selv at kæmpe sagen imod varmeværket, da jeg blev fortalt, at adskillige andre beboere også havde fået ekstra (nogle store) varmeregninger, også grundet påstået forkert afkøling, og de ramte ville holde møder om dette. Jeg forventede, eller håbede, at der så blev gjort det nødvendige for at stoppe regningerne, eller den for mig at vurdere, ekstremt urimelige praksis. Ringet op, men for sent I år blev jeg så ringet op af en dame fra varmeværket, cirka 3 uger før, at varmeværket skulle udsende årsopgørelser. Damen fortalte mig, at der igen var noget galt, eller forkert, med min afkøling. Jeg blev omgående sur og gal, fordi jeg nu vidste, at en ny ekstra regning var på vej, og jeg intet kunne nå at gøre, for at forhindre dette. Damen smed så straks røret på, da jeg blev gal. Slut med den samtale. Jeg kunne så bare vente på at se, hvor stor min ekstraregning ville blive? Ja sgu, min dummebøde fra Tranbjerg Varmeværk blev i år på ca. kr , et kæmpe stort beløb for mig, det dobbelte af den normale årsregning, et beløb jeg hverken kan, ej heller vil, betale!!! Nu var jeg sygeligt rasende, men også ekstremt frustreret over, at jeg endnu engang skulle bruge oceaner af energi på at kæmpe en led magtkamp imod andre mennesker, som åbenlyst - for mig - er bedøvende ligeglade med, hvilke ubeskrivelige pinsler og plager det kan medføre for mig og min familie, at få en så kæmpe stor uventet regning. Bøden var ekstra belastende fordi, vi også har fået meget store ekstraregninger for el og vand det

15 sidste år, med et helt almindeligt forbrug, fordi jeg er blevet gift, og vi nu bor flere i lejligheden. Ekstraregninger for el, vand og varme, er det sidste år næsten løbet op i kr for vores familie. Det siger vist sig selv, at det er næsten umuligt at betale, når jeg er på førtidspension, grundet livstruende sygdom, og min kone er på integrationsydelse, med nettoudbetalt pr. md., ca. kr for fuld arbejdstid, hvoraf hun også skal betale bus, samt også har en egen søn, at skulle forsørge. Fejl på varmeanlægget Det lykkedes mig at få varmemesteren til at hyre en ekstern ekspert, som tjekkede varmeanlægget af for eventuelle fejl. I løbet af rimeligt kort tid fandt eksperten en mekanisk fejl på varmeanlægget, og han fortalte mig, at denne fejl helt 100% sikkert var årsagen til, at afkølingen var blevet forkert. Jeg kunne så selv regne ud, at denne mekaniske fejl meget sikkert også var årsag til, at jeg sidste år fik ekstraregning, grundet påstået forkert afkøling. Altså, jeg vil have disse penge retur, pengene jeg betalte for min dumme-bøde sidste år, sammen med sletning af dette års dummebøde. Dertil en stor undskyldning, samt evt. rimelig kompensation for, hvad jeg og min familie har været udsat for. Med en mekanisk del af varmeanlægget som bevis for, at jeg ikke er ansvarlig for, at afkøling måske har været forkert, så troede jeg, at kampen for min ret nu ville ende med, at jeg mindst fik en undskyldning, annullering af dumme-bøde, samt penge retur. Men næææ nej. Nu bliver det kriminelt skørt. Varmeværket fastholder Varmeværket fastholder, uanset de er orienteret om mine beviser, at den kæmpe store dumme-bøde fuldt ud skal betales! Der er endda nu også udsendt rykker, med ekstra gebyr. Næste skridt er vel, at Tranbjerg Varmeværk hyrer en advokat, og lader disse omkostninger tilgå min regning. Betaler jeg ikke den, ja så ender sagen nok med, at jeg og min familie forsøges udsat af vores bolig, og pengene søges tvangsinddrevet, selvfølgelig med myndighedernes velvillige hjælp. Til orientering har jeg kontaktet boligforeningen, og de kender alt til sagen. Selv om jeg har fået mundtlig erklæring fra boligforeningen af, at de forstår min udlægning af sagen, står jeg i skrivende stund (torsdag den 28. maj 2009) fortsat helt alene i denne lede og pinefulde kamp, sådan som jeg formoder, at andre lejere også må gøre det. Det naturligvis bortset fra, at jeg er meget taknemlig for, at jeg fik lov til at skrive denne artikel i beboerbladet. Mange-mange gange tak! PS. det skal med, at jeg - til nu forgæves - har forsøgt at få boligforeningen, samt bestyrelsesformanden for mit område, til at udsende orientering om min sag, sådan andre lejere måske kunne advares, og eventuelt kunne stå sammen i kampen mod uretfærdighed, der kan ende med, at måske flere mister - helt sygt urimeligt og ondt - deres boliger, med hvad det medfører af ubeskrivelig smerte og plage for alle ramte. Måske skulle det lige med - at varmeværket selv kan se, meget nemt og hurtigt, hvordan både varmeforbrug og afkøling er, og hvordan det forløber for den enkelte lejer. Jeg mener, at varmeværket derfor skal sikre, at deres praksis gør, at lejere og boligforeningen advares i god tid, om nødvendigt flere gange. Jeg mener, at det helt logisk må være varmeværket, som skal advare lejere eller boligforening om, naturligvis i optimal god tid, at noget kan være forkert eller galt med enten anlægget, eller med måden der luftes ud på. I min sag skete dette ikke, ikke før ca. 3 uger før årsregningen skulle Vi har modtaget... ud, altså så sent, at jeg og boligforeningen ikke kunne nå at rette evt. fejl! Hvis ikke varmeværket har det helt primære ansvar for, at der løbende holdes godt øje med, at anlægget kører godt nok hos den enkelte lejer, så skal boligforeningen jo hele tiden have store ekstraudgifter ved, at de må have ekstern ekspertbistand, der koster en bunke penge. Nogle gange kan det jo være, at en lejer begår noget lidt forkert, hvis det ikke er den store fejl der er i afkølingen. Det er totalt urimeligt og forkert, at lejeren sættes i klemme imellem varmeværket og boligforeningen, sådan som det sker i min sag. Tranbjerg Varmeværk har skrevet til mig, at de ikke er ansvarlige for den mekaniske fejl, det er enten jeg, eller boligforeningen. Men det er mig, lejeren, som de jagter. Altså lejeren kommer i klemme imellem varmeværket og boligforeningen - som begge bare lader stå til i lang tid, imens lejeren så må kæmpe for sin ret. Mon ikke denne sag beviser, at varmeværkets og boligforeningens ansvarlige hurtigst muligt må sætte sig sammen og finde ud af, hvordan de sikrer, at lejere ikke får samme lede behandling, som det eksempelvis er sket i min sag! Fakta om afkøling Afkøling er forskellen mellem fjernvarmevandets fremløbs- og returtemperatur. Jo koldere vandet er når det forlader huset, jo bedre har man udnyttet varmen - jo større er afkølingen. Afkølingen skal være mindst 30º. Jo mindre afkølingen er, jo mere fjernvarmevand skal der varmes op og pumpes rundt i systemet. Tranbjerg Varmeværk omregner dette merforbrug til leveret varme. Levering af 1 MWh: 15

16 64 år i Stjær, og hvad så? Da jeg satte mig ned for at ville skrive denne historie var det jo egentlig for at fortælle om flytningen til Højbjerg Andelsforenings afdeling 49, Porskjær her i Galten - og om denne afdeling Af Harald D. Andersen - Porskjær, Galten / foto: Jan Rasmussen Min tilknytning til Stjær begyndte i 1942, hvor jeg tjente ved landbruget et års tid, var på efterskole og kom igen tilbage til landbruget indtil jeg i 1945 kom i lære som maler hos min onkel, også i Stjær. Læretiden varede fire år, hvorefter jeg skulle aftjene min værnepligt. Under denne blev jeg gift og efter hjemsendelsen flyttede vi i 1951 til Stjær, hvor jeg forpagtede min onkels forretning et par år inden vi købte den. Vi har haft mange dejlige år i Stjær og der skal noget af en beslutning til, for at rykke teltpælene op og flytte til en anden by. Vi blev begge 75 år i 2001, da udtalte jeg sådan i skrømt, til familie og venner, at nu bliver vi boende i fem år mere, så sælger vi og flytter. Da jeg så i avisen, i oktober måned 2004 læste, at Galten byråd arbejdede med planerne om at bygge 24 almene boliger i 12 dobbelthuse midt i Galten by - og hvis det blev godkendt i byrådet regnede med, at kunne gå i gang med byggeriet i 2005 med indflytning i Jeg sagde også til, Rosa min kone, at det jo måtte være med henblik på os, at de gør det, - man skulle tro, at de havde hørt, hvad jeg havde sagt med at sælge og flytte. Højbjerg Andelsboligforening havde allerede meddelt kommunen, at den var interesseret i opgaven og ifølge borgmesteren var der ikke andre inde i billedet. Vi meldte os i Boligforeningen, da det var en betingelse for at kunne Harald D. Andersen komme i betragtning for at få en lejlighed, kommunen havde dog, i deres forhandlinger og handel med jorden til byggeriet forbeholdt sig visitationsretten over lejlighederne med henblik på, at benytte dem som ældreboliger. Vi henvendte os til kommunen, og blev skrevet op på listen, over eventuelle interesserede, vi hørte, at der var flere om buddet, så vi gik jo og var spændte, vi var nok ikke dårlige nok til at komme i betragtning i dette lotteri, som vi betragtede det som. Men en skønne dag kom der brev, at vi var bevilget en lejlighed og glade blev vi. Nu var vi jo så interesseret i, hvor i Galten det var og vi kørte rundt i midtbyen for at finde hvor det kunne være, en plads til 24 boliger krævede dog nogen plads, så det skulle ikke være så vanskeligt at finde. Men ak, det lykkedes ikke, og ved at spørge os for, blev vi vist ud i den næsten mest østlige del af byen som vi kunne komme, over en kilometer fra midtbyen, men sådan bedømmes en afstand jo så forskelligt. Vi fandt arealet hvor der skulle bygges og for mig at se, måtte det være det sidste stykke jord, hvorpå der kunne bygges, af den 93 tdr. land store slægtsgård, Porskjær, som kan føres tilbage til 1688 og som indtil 1876 har ligget i Galten by under navnet Lundgaard. Daværende ejer Ole Porse ønskede gården flyttet ud på sine marker og søgte bevilling til at kalde den nyopførte gård for Porskjær, desuden har en del af gårdens jordtilliggender fra gammel tid været kaldt Porskjær. Efter Galtens vækst med byggeri de sidste halvt hundrede år, især imod øst, hvor den har opslugt gårdens jorder, er der i dag kun nogle 16

17 få bygninger tilbage af denne, hvori der er indrettet børnehave. Men, den store, dejlige have er der stadig, ligesom de store, gamle 20 til 30 mtr. høje træer, der i sin tid blev plantet omkring bygningerne som læ for vestenvinden, også har fået lov til at blive stående. I læ af disse store træer har Højbjerg Andelsboligforening sit lille himmerige i form af afdeling 49 Porskjær, og hvori vi bor Det var arkitekterne fra arkitektfirmaet Jette og Jørgen Frost Larsen A/S fra Skanderborg, der havde udarbejdet et forslag til byggeriet. Da dette blev godkendt af byrådet, kom det efter dettes ønske i gang i 2005 og firmaet havde det løbende opsyn under byggeriet. Der blev holdt rejsegilde den 25.oktober samme år og de første 8 boliger var klar til indflytning den 1.maj 2006, de næste 8 den 15.maj og de sidste 8 den 1.juni. Afdelingen består af 4 lejligheder på 92 kvadratmeter, 2 på 80 og resten på 75, desuden er der bygget et fælleshus på 120 kvadratmeter midt i det grønne område. Lejlighederne var nok færdige ved indflytningen, hvis man ellers kunne komme til dem, for de udvendige faciliteter lignede nærmest et månelandskab, med de store dynger af jord der var og huller og udgravningerne ved husene, hvor omtalte jord skulle bruges som fyld til udjævning, så der kunne blive anlagt lidt haver med græsplæner og plantning af hække. Men vi var kommet ind i perioden med sommerferie, så det var ligesom tiden gik i stå, og det meste at sommeren gik inden gartnerne var færdige. Var vi ikke alle nybyggere, så var vi da nyflyttere og kendte jo ikke hinanden, selv om vi i det daglige, når vi mødtes, hilste på hinanden og bød velkommen, med ønsket om en god fremtid. Højbjerg Boligforening havde jo også ferie, så vi kom helt hen til den 1.august, inden der skete noget, da blev vi alle indbudt til indvielse af den smukke skulptur, som står ved terrassen ved fælleshuset og som vi er meget glade for. De fleste af beboerne fra de 24 lejligheder var til stede, samt en del af bestyrelse og sekretærer både fra Andelsforeningen og Kunstudvalget. Det røde klæde, som dækkede kunstgenstanden blev strøget af Galten kommunes repræsentant, Villy Jeppesen og boligforeningens formand Knud Rasmussen ønskede tillykke med Afd. 49 Porskjær, Galten skulpturen. Arkitekt Jette Frost ønskede også tillykke og gav ordet til kunstneren, som står bag udførelsen, Keld Mogensen, han forklarede at skulpturen er lavet af Bornholmsk granit og at figurerne på den består af messing, den skal symbolisere Hjælpsomhed og han ønskede, at vi må få glæde af den. På beboernes vegne stod jeg frem og takkede for kunstgenstanden. Højbjerg Boligforening har et kunstudvalg, som har rådighed over nogle penge, som kan bruges til den slags og som efter afsløringen også var vært for en lille forfriskning. Det næste der skete var da Højbjerg igen indkaldte til et afdelingsmøde i fælleshuset den 10. august, med lånte møbler, her orienterede, formand Knud Rasmussen om Højbjerg Andelsboligforening, med korte træk af historien fra stiftelsen i Det mest vigtige ved mødet var vel, at vi fik stiftet en bestyrelse og suppleanter, som kunne varetage områdets interesser, vi havde jo gået her, fra vi flyttede ind, og ikke har vidst, hvad vi havde at rettigheder og måske ikke mindst forpligtelser. Så, bestyrelsens første opgave var, at få lavet nogle regler for området. Da vi i bestyrelsen drøftede og ikke rigtig vidste hvor- 17

18 dan vi skulle gribe sagen an med at få sådan et lille samfund til at køre og især køre godt, søgte vi bistand hos de rette personer i Højbjerg og de var meget velvillige og behjælpelige, de havde jo erfaring fra lignende steder. Der blev holdt nogle møder hvor der blev drøftet regler for højden på beplantning og type, farve og højde af læhegn, desuden vedrørende dyrehold, for området, som til sidst blev godkendt af alle og et eksemplar er delt ud til hver husstand. Fælleshuset stod der jo, men det kunne ikke rigtig bruges til noget, da det manglede indmad, det vil sige, at bestyrelsen i Højbjerg var af den mening, at den bestyrelse, der blev valgt her, selv skulle have lov til, at stå for indkøb af møbler, gardiner, porcelæn og hvad der ellers hører til for at et sådant hus kan køre. Det var jo noget af en speciel opgave for os at løse, vi har vel nok været i forskellige bestyrelser i anden sammenhænge, men ikke noget der lignede dette. Vi søgte derfor kontakt til personer i andre af boligforeningens fælleshuse, som var på størrelse og lignede vores. Vi var på besøg og spurgte dem til råds om, hvor de havde handlet møbler, porcelæn og andet til husets drift, hvordan de kørte det med den daglige brug, udlejning og økonomi. Med den viden tog vi på besøg hos forskellige møbelfabrikker, som var flinke til at vise frem, hvad de havde af interesse. Endelig besluttede vi os, men så var der leveringstid, det samme var der med porcelæn og andet service, som vi skulle have til køkkenet. Beboerne begyndte at blive utålmodige og spurgte om ikke snart vi kunne bruge huset, de syntes ikke rigtig, der skete noget. Men tiden læger alle sår, som der siges, og i september md. begynder der Fælleshuset at ske noget, møblerne leveres og bliver støvsuget, porcelæn pakkes ud, afvaskes, bliver talt op og lagt i skuffer og skabe, der er travlhed, gardinmanden kommer med gardinerne og hænger dem op, vinduerne bliver pudset og hele huset gjort rent. Nu manglede der bare noget på væggene, men ved skulpturens afsløring ytrede personer fra kunstudvalget, over for os, at når vi havde fået huset møbleret og gardinerne op, ville de gerne komme og vise os billeder og andet kunstværk, som vi kunne ønske os at få op at hænge i de forskellige rum, men folks mening om kunst er ikke den samme, så der var nogle diskussioner, inden vi blev enige og i dag synes vi vist alle, at det passer fint til huset, det vi har. Den har ikke kostet os en krone, vi har den til låns så længe, som vi ønsker det og kan endda få noget byttet, hvis vi vil det, jeg synes det er flot med en sådan gestus over for os. Nu synes vi, at huset er færdigt og vi er glade, nu kunne vi begynde at mødes i det, Da vi kun er tre personer i bestyrelsen og vi alle repræsenterer en pæn alder, har vi vedtaget at tage vores to suppleanter med til bestyrelsesmøderne, som medlyttere og uden stemmeret, men skulle noget uventet ske, er de jo lidt inde i sagerne. Desuden mente vi, at nogle godt kunne hjælpe os, så ved vores første sammenkomst i huset, fik vi valgt et aktivitetsudvalg på tre personer, uden stemmeret i bestyrelsen, men som en støtte for den. Huset har et dejligt køkken med bryggers, en festsal, som sammen med den tilstødende lille stue, med sofagruppe, har plads til et halvt hundrede gæster. Da lejlighederne ikke er egnet til større fester, er det rart at have disse faciliteter at trække på, og jeg ved også, at de bliver brugt jævnligt. Desuden er der to gæsteværelser, som også flittigt bliver brugt af beboernes overnattende gæster, to toiletter med bad, hvor det ene er for handikappede, et rum, som bliver brugt som depot og en dejlig stor forgang. Det er aktivitetsudvalget der har styringen af huset, selvfølgelig med bestyrelsen i ryggen, det drejer sig om udlejning af lokaler og værelser og indkrævning af penge for samme. Jeg synes, at de gør et stort arbejde for at gøre det hyggeligt for os alle sammen, der laves fællesspisninger, samling til jul og Sct. Hans. Og for at der kan komme lidt penge i kassen, kommer vi gerne med pakkerne når der laves bankospil. Hver torsdag eftermiddag bliver det åbnet nogle timer, hvor vi uforpligtende kan møde op til fælles hygge, der drikkes kaffe, som ikke koster noget, en pose bønner gives jo gerne, småkager er der som regel heller ikke mangel på, det kan da også række til en hjemmebagt kringle, hvis man har fyldt år. Nogle spiller lidt kort og for andre går strikkepindene lifligt, alt imens der snakkes og udveksler strikkemønstre. For mændene kan det måske koste en øl eller vand for at få snakken til at gå, men det gør vi gerne, det giver jo altid lidt penge i kassen og bliver det til mange, så kan det måske blive til et tilskud til en udflugt i sommerens løb. Det prøvede vi i sommeren 2007, i samråd med De grå busser, som mødte med en stor handikapbus, med lift, så alle, også i kørestol, kunne være med, turen gik til restaurant St. George i Torsminde ved Nissum fjord, hvor vi 18

19 nød alle tiders stegte rødspætte, der gjorde os alle mætte. Efter spisning var der mulighed for at se det tilstødende Strandingsmuseum, eller bare nyde omgivelserne, inden der var kaffe før turen gik hjemad. I beløbet, som blev stillet os til rådighed til at etablere vores fælleshus, blev der også råd til et flag og flagstang, som blev rejst i det grønne område i forbindelse med hus og terrasse. En liste med samtlige beboeres fødselsdage blev lavet og sat op i opslagstavlen ved huset og flaget bliver hejst ved festlige lejligheder. Også en liste med navn, husnummer og telefonnummer er blevet delt ud til hver husstand som en slags nabohjælp. Systemet har allerede været til gavn nogle gange. Da tiden efter valget af bestyrelse, i efteråret 2006, gik med møder om regler m.m. for området og det store arbejde med køb af møbler og etablering af fælleshuset, var vi efterhånden nået så langt, at vi nærmede os julen med dens travlhed og ingen tænkte lige på tid til at holde officiel indvielsesfest. Vi ville jo gerne vise frem, hvad der var kommet ud af de os betroede mange penge. Så efter at jule- og nytårstravlheden for folk havde lagt sig, inviterede vi til nogle timers hyggeligt samvær, om eftermiddagen, fredag den 16. februar til officiel indvielse af vores fælleshus. Inviteret blev alle vores beboere, bestyrelsen hos vore naboer i Porskjær, Højbjerg Boligforening, viceværter og andre personer med tilknytning til os. Der blev budt på en let anretning med diverse drikkevarer. Men, da der var flere af venner og bekendte, der havde ytret ønsket om at se huset, vedtog vi at holde åbent hus torsdag den 1.marts fra kl. 13 til 17 hvor alle var velkommen. Der blev serveret øl, vin vand og kaffe. Begge arrangementer var pænt besøgte. Ak ja, tiden går, eller kommer den? det er der delte meninger om, men i hvert fald nærmer vi os tiden, hvor det er to år siden, at de første flyttede ind, det er ved at være hverdag for os, vi venter bare på, at omgivelserne, med deres beplantede bede, træerne i plænerne og hækkene vil vokse sig større og mere fyldige og dermed også kønnere. Det kunne jo være, at det blev et lille paradis. Gæsterum udlejes Frederiksparken Vi har et gæsterum i Frederiksparken, og det deler vi gerne med andre afdelinger. Gæsterummet har tre sovepladser (du skal selv medbringe sengetøj) - der er adgang til toilet. Leje pr. overnatning kr. 75,- Henvendelse til: Birthe Due Rasmussen Tlf Tak til Frederiksparken for opmærksomheden ved Jørgen Due Rasmussens bisættelse 4. maj 2009 Birthe Paraboler Hvis du vil opsætte en parabol er der forskellige regler der skal overholdes. Du skal f.eks.: Altid søge om tilladelse, inden du sætter parabolen op. Du skal afvente boligforeningens skriftlige tilladelse der også anviser placeringen af parabolen. Du skal indbetale et depositum til sikkerhed for retableringsudgiften. Se reglerne på > infotorvet, her kan du også hente ansøgningsskemaet - eller kontakt driftsafdelingen hos ALBOA. 19

20 Afd. 26 M.P. Hansensvej Grøn dag 2009 Tekst og foto, Ingolf Romlund Kristi Himmelfarts Dag var det igen blevet tid til en arbejdsdag i afdeling 26. Bestyrelsen havde lavet et hårdt program for de beboer der mødte op. På billedet herunder er det Børge, Henning og Frits der er i gang med at rette kantfliser op, det gav mange problemer men resultatet blev flot. Affaldsøen bliver malet, Henning havde højtryksrenset den først, de nye beboer Karen og Morten blev selvfølgelig sat på den vanskelige opgave at få det til at se godt ud, og sammen med Steen og Bente fik de det flotteste resultat. De unge damer til venstre er Solveig, Inger og Ulla der er i fuld gang med at luge i vores frugtplantage. Så var der dømt halvleg, hvor det var tid at få renset støvet ud af halsene, inden anden halvleg. 3. halvleg blev for første gang holdt i det dejlige telt som vi har fået ved hjælp af Fritidsfonden - det vil vi gerne sige mange tak for. Det var dejligt at kunne værre i tørvejr da vi var færdige med dagens hårde arbejde. 3. Halvleg startede dog først med et kulturelt indslag, da vi alle sang (brummede) Kom maj du søde milde Vi var bænket i alt 16 personer til spisningen i teltet, den yngste var 3 år, og de ældste var over 70 år, en rigtig hyggelig sammensætning, og snakken gik livligt mellem det kulinariske. Vi fik først Aages dejlige friskrøgede sild lige fra rygeovnen, derefter fik vi Børges meget møre marinerede nakkestege og derefter pølser hele 3 forskellige (Karry -, Ringridder-, og Frankfurtpølser) dertil havde pigerne lavet salat i forskellige varianter, og der var kaffe og hjemmebagte kager, det hele blev suppleret af lidt sodavand, øl og vin, det hele sluttede omkring kl

21 BYTTEBOLIGER HAVES: Stuelejlighed. Viby Andelsboligforening afd Bavnebakken, Kolt 3 vær. 83,7 m 2 i ét plan - m /have ØNSKES: 3 vær. helst i 1. plan i Håndværkerparken afd og 41. eller Viby afd.1 Grundtvigsvej eller afd. 40 Stavtrup Vænge. KONTAKT: Tlf HAVES: 2 vær m 2 på 1. sal med sydvendt altan i Pottemagertoften, Håndværkerparken Kr pr. md. excl. forbrug. ØNSKES: 3 vær. i ét plan i Håndværkerparken afd. 33, 34 eller 36 3 eller 4 vær. i afd. 42 Holme Parkvej. KONTAKT: Tlf Lokalerne udlejes til fest, foredrag, reception, konferencer, kursusvirksomhed m.v. til private og firmaer. For yderligere information... Beboerhuset Pottemagertoften Højbjerg Tlf HUSK BANKOSPIL HVER ONSDAG KL (dørene åbnes kl ) BEBOERHUSET Pottemagertoften Højbjerg Tlf

22 Borgerservice i Viby Tekst og foto: Viby Bibliotek Borgerservice har åbnet en ny ekspedition på Viby Bibliotek, der ved samme lejlighed fejrede ibrugtagningen af de flotte nye lokaler. Den gedigne bygning på Skanderborgvej 170 har endnu engang lagt mure til en gennemgribende forvandlings proces, og der er gennemført en renovering med respektfuld hensyntagen til husets gamle værdier. Indvielsen blev foretaget af Flemming Knudsen. Det blev hans sidste åbningsklip som rådmand og flere hundrede borgere var mødt frem for at byde Borgerservice velkommen og for at tage en uofficiel og lokal afsked med en markant lokal politiker Forud for festlighederne lå et langt og sejt træk. Der er blevet lagt mange gode kræfter i projektet, og der er mange, der fortjener en stor tak: Viby Bibliotek og Borgerservice byder alle indenfor til mange forskelligartede services og tilbud på Skanderborgvej

23 Personalenyheder René Buhl Christensen Ansat i Håndværkerparken den René har tidligere været ansat i Højbjerg Andelsboligforening i en årrække og er således godt kendt i foreningen. TILLYKKE Ivan Jacobsen Ansat som ejendomsfunktionær i Saraystparken afd. 4 og 53 den Ib Chr. Andersen Ejendomsfunktionær på Rundhøj Kollegiet, Ingerslevs Boulevard og Absalonsgade. Ib har været ansat i Saralystparkerne siden Teit Klitgaard Ejendomsfunktionær i Rundhøj afd. 8, har gennemført uddannelsen som ejendomsservicetekniker. TILLYKKE Lene D. Bjerregaard Inspektør Ansat som inspektør den 1. april Lene er 41 år, bosat i Højbjerg og uddannet bygningskonstruktør og har en god erfaring fra private entreprenører. Lene overtager Bjarne R. Jensens afdelinger herunder HAB afd. 1, 2, 7, 25, 27 og 32. Frode Pedersen Ejendomsfunktionær i Håndværkerparken - har gennemført uddannelsen som ejendomsservicetekniker. Iben Løvendahl Ansat i økonomi den i etårigt barselsvikariat. Jannie W. Nielsen Ansat i økonomi, husleje den ansat i vikariat frem til

24 God tid til digitalt tv Indsendt af Ole R. Østergaard - hovedbestyrelsen Det var givetvis meget lettere at se tv, dengang der kun var én dansk kanal. Meget har ændret sig siden. Skærmen har fået farve, lyden er blevet bedre, billederne skarpere, og danskerne kan vælge mellem mange kanaler fra ind- og udland, analoge og digitale signaler, formater og definitioner. Forvirret? Forståeligt! For hvad sker der egentlig i de danske tv-hjem efter 31. oktober 2009? 31. oktober 2009 slukkes de tv-signaler, der hidtil har været sendt via luften, og som har kunnet hentes ned til skærmen med en almindelig stueantenne og intet andet. Disse signaler sendes som det, der teknisk hedder analoge signaler, men fremover vil tv til almindelige stueantenner kun blive sendt som digitale signaler. En verden af muligheder Den del af de danske tv-forbrugere, der anvender de analoge tv-signaler gennem luften skal derfor inden 1. november beslutte sig for, hvad de vil gøre, hvis de fortsat vil se tv. Og de har rigtig mange muligheder at vælge imellem: XX 24 De kan fortsat vælge at bruge en antenne i stuen eller på loftet. Til denne løsning kræves, at de anskaffer sig en digital boks eller et tv med digital DVB-T tuner. Digitale signaler stiller store krav til antenneforholdene, så en stueantenne vil ofte ikke kunne klare det. Hvor en tagantenne er nødvendig, XX XX er denne løsning ikke anvendelig i en almen bebyggelse, da den vil medføre en skov af antenner. Ønsker de kun at modtage de licensbetalte kanaler fra DR samt TV 2 s hovedkanal, skal de ikke betale for disse kanaler. Og ønsker de yderligere tv-kanaler på dette net, skal de tegne et abonnement hos Boxer. Det skal bemærkes, at Boxer kun har licens til at levere til slut-brugere, så Boxer kan ikke levere til fællesantenneanlægget i en bebyggelse. En anden løsning er at abonnere på enten kabel- eller parabol-tv, hos eksempelvis You- See eller Viasat. Eller vælge en IPTV-løsning, hvor signalet sendes over bredbåndsforbindelsen, eksempelvis TDC TV. Hvad ændrer sig for mig efter 31. oktober 2009? For langt de fleste danskere betyder skiftet ingenting. De fleste modtager nemlig i dag tv enten via kabel, satellit eller bredbånd. Og de skal ingenting foretage sig for stadig at kunne se fjernsyn, deres signal fortsætter nemlig i bedste velgående efter oktober De store kabel-tv-udbydere som YouSee og Stofa har begge meldt ud, at de fortsat vil distribuere de mest sete tv-kanaler både analogt og digitalt. Så er du allerede kabeltv-kunde, og ønsker du at fortsætte dit abonnement, som du plejer, skal du intet foretage dig. Har du flere tv-apparater i husstanden, vil du også her fortsat kunne se forskellige tv-kanaler på forskellige skærme samtidigt, uden at du behøver at anskaffe dig en digital boks. At langt de fleste danskere ikke behøver gøre noget, er et vigtigt men også et svært budskab at få fortalt de mange hjem, der via deres boligforening eller fællesantenneanlæg abonnerer på eksempelvis kabel-tv. Frem til november vil der dagligt i medierne bredt blive orienteret om, at mange skal gøre noget for at undgå sort skærm til november. En sandhed der kun gælder, hvis du udelukkende bruger egen antenne og ikke allerede har sørget for at anskaffe dig digitalt udstyr hertil. Digitalt tv en gammel nyhed Digitalt tv er jo ikke nyt i sig selv. Parabol-tv har længe næsten udelukkende været sendt digitalt, og YouSee har i mere end 10 år tilbudt danskerne valgmuligheden mellem den traditionelle analoge løsning og så de noget skarpere digitale muligheder. Den digitale teknik giver både plads til flere tv-kanaler, nye muligheder og tjenester og markant bedre billed- og lydkvalitet En væsentlig grund til at interessen

25 for digitalt tv vokser så kraftigt lige nu er, at der er godt gang i salget af større og større tv-skærme. Jo større skærm, jo bedre tv-signal er der brug for. Mens det analoge signal fint kan benyttes til de mindre tv-skærme i hjemmet, forudsætter de store skærme digitale signaler, for at få den optimale billedkvalitet. Vælger man at abonnere på digitalt tv ligger mulighederne åbne for, hvad der gælder antal tv-kanaler, HDTV og forskellige tjenester. Eksempelvis har YouSee ca. 150 digitale tv-kanaler at vælge mellem og ydermere er der adgang til forskellige interaktive tv-muligheder, hvor du fra sofaen kan leje en film med fjernbetjeningen og om kort tid også selv genstarte en igangværende udsendelse eller vælge at se et program, du ikke fik set i den forløbne uge. Hos kabel-tv-udbyderne vil du, selvom du skulle vælge en digital løsning, også kunne se det ana-loge signal. Selvom du vælger at koble din fladskærm i stuen op til lækre digitale billeder, som kræver digitalt modtageudstyr og et programkort, vil børnene på deres værelse stadig kunne se det helt almindelige analoge signal uafhængigt af, hvad skærmen i stuen er indstillet til. Det skarpeste billede Digitalt tv kan sendes i to forskellige kvaliteter. Den ene hedder SD (Standard Definition), den anden HD (High Definition). HD har en langt højere opløsning, som giver skarpere billede med mange flere detaljer. På den større skærm føles det næsten som selv at være til stede i tv-udsendelsen. Den rigtige skærm vil i dette tilfælde være en skærm, der er HD ready eller Full HD, hvilket betyder at skærmen kan modtage den høje opløsning, som HD-formatet kræver. Derudover kræver det en HD-boks at kunne modtage HDTV. At et tv er mærket som HD ready eller Full HD betyder alene, at tv et er i stand til at vise billeder i HD-kvalitet. Og lige præcis den slags tv kommer der mere og mere af, bortset fra Boxer satser de fleste operatører nemlig på HD-indhold. Hvad så nu? Alle med kabel-, parabol- eller bredbånds-tv kan uden problemer fortsætte med at se tv på både deres billedrørs-tv og på deres fladskærm i mange år endnu. Men for den ultimative digitale tv-oplevelse bør du som kabel-tv-kunde overveje et digitalt abonnement og en HD-boks. Så er der mu-lighed for flere kanaler, markant bedre billedkvalitet, større valgfrihed og langt flere spændende oplevelser og muligheder foran skærmen. Teknisk tv-leksikon Analogt tv: Analogt tv ligger i frekvensbånd, og man skal indstille sit tv på rette frekvens for at modtage den tv-kanal, man ønsker. Det analoge signal er mere følsomt over for forstyrrelser end digitalt tv. Hos blandt andet YouSee og Stofa fortsætter distributionen af analogt tv. Digitalt tv: Der findes fire forskellige typer af digitalmodtagere, som enten kan være integreret i tv et eller købes som en digital modtagerboks. De fleste skærme laves i dag med en DVB-T tuner, og oftest også med en DVB-C tuner. Derfor er det vigtigt, at du når du vælger din fladskærm sørger for at vælge en skærm, der understøtter det tv-signal, du modtager. Modtager du som langt de fleste danskere dit tv-signal via kabel, skal du altså købe en skærm med indbygget DVB-C tuner, hvis du vil slippe for at købe en digital modtagerboks. Dog er det kun med en digital modtagerboks, at du får adgang til de spændende digitale muligheder som Video On Demand, StartForfra og andre digitale tjenester. DVB-C: Digital Video Broadcasting, Cable. Det signal du får fra YouSee og Stofa. Her er tale om kabelbaseret digital tvudsendelse. DVB-T: Digital Video Broadcasting, Terrestial. Det signal som Boxer nu er udnævnt som gatekeeper for, når det gælder de kanaler, der ikke er gratis. Her er tale om digitale tv-udsendelser til antennemodtagelse. DVB-S: Digital Video Broadcasting, Satellite Det signal man modtager fra Viasat eller Canal Digital. Her er tale om satellitbaseret digital tv-udsendelse. DVB-H: Digital Video Broadcasting, Handheld Det signal du modtager på din mobiltelefon eller PDA, når du eksempelvis ser mobil-tv. Fremtidens MPEG: I dag komprimeres mange tv-kanaler i den standard, der hedder MPEG-2. Men en mere effektiv komprimeringsstandard, der hedder MPEG-4 benyttes også. De fleste digitale HD-bokse kan afkode begge standarder. MPEG-2 standarden udfases dog i 2012 og derfor, er det mere fremtidssikkert at købe en digital modtagerboks i MPEG-4 standard. MPEG-2: En standard der komprimerer lyd- og billedsignal, når det transmitteres. MPEG-2 bruges i dag til at sende digitalt tv. MPEG-4: En standard der komprimerer lyd- og billedsignal, når det transmitteres. MPEG- 4 er mere effektiv end MPEG-2, så der kan sendes flere tv-kanaler over samme båndbredde. SDTV: Standard Definition. De fleste digitale kanaler sendes i dag i SD-billedkvalitet. Signalet kan sende både 4:3 og 16:9 format. HDTV: High Definition TV. Høj billedkvalitet med mange flere billedpunkter. Det giver et meget detaljeret billede, der er op til fem gange bedre end det analoge signal. 25

26 Det Boligsociale Fællessekretariat Utrecht tur-retur Tekst og foto: Benedikte Erlykke - Kommunikationskonsulent I starten af september tog en århusiansk delegation på 26 personer til Utrecht i Holland for at få inspiration til arbejdet med udsatte boligområder. Turen var arrangeret af Det Boligsociale Fællessekretariat, og deltagerne var boligsociale medarbejdere fra de århusianske boligområder, beboerdemokrater (fra netværket Beboeraktive på Tværs), projektlederne fra Fællessekretariatets bydækkende projekter samt de ansatte i Fællessekretariatet. Forventningsfulde stod deltagerne på nattoget til Utrecht, og lige så forventningsfulde, om end lidt krøllede, stod de ud af toget igen næste formiddag på Utrecht Banegård. En ansat fra Utrecht Kommune stod klar og bød velkommen, og herefter blev alle udstyret med en orange cykel og på de flade veje med hæsblæsende cykeltrafikanter i alle retninger gik turen til byens rådhus, hvor der var officiel velkomst. 26 Hvorfor Utrecht Måske det er på sin plads at skyde ind her, hvorfor turen gik til netop Utrecht. Det er der nemlig flere gode grunde til: Århus og Utrecht har meget til fælles de er ca. lige store, begge gamle universitetsbyer og så har de begge nogle udfordringer med en række udsatte boligområder, der er præget af sociale og integrationsmæssige problemer. Ydermere er de to byer kædet sammen i Similar Cities Network, som er et byudviklingssamarbejde på tværs af flere EU-lande, eksempelvis Malmö, Edinburgh og Bologna. Fælles udfordringer forskellige værktøjer Efter velkomsten indtog vi de udsatte områder. Snart gik det op for os, at man i Holland har grebet tingene noget anderledes an, end vi har her i Danmark. I de sidste to årtier har hollænderne arbejdet meget med de fysiske forandringer af områderne renoveringer, nedbrydning, nybyggeri osv. og knapt så meget med den sociale indsats. Omvendt har vi i Danmark haft meget fokus på den sociale indsats og mindre fokus på det fysiske men de planer, der nu er i støbeskeen for bl.a. Gellerup-Toveshøj, består i høj grad af fysiske tiltag, så her kan vi helt sikkert lære noget af hollænderne. En anden afgørende forskel er liberaliseringen af den hollandske almene sektor, som har bevirket, at boligselskaberne i praksis fungerer som byudviklingsselskaber. Det vil sige, at de kan sælge en afdeling i ét om- råde af byen og investere provenuet i et af de udsatte boligområder. Med den støtte staten og kommunerne lægger oveni, har de dermed nogle budgetter af en helt anden kaliber, end vi har her i Danmark. Debatten om salg har fyldt meget her til lands. I Utrecht er en del af strategien netop salg. I et af områderne var det lykkedes at skabe en mere blandet beboersammensætning ved hjælp af salg, mens man i et andet område måtte stoppe for salget, fordi der opstod en ejerghetto, som ikke magtede at vedligeholde hverken bolig eller udenomsarealer. Man kan lære meget om sig selv ved at se, hvordan andre gør, og det er jo en sidegevinst ved at rejse ud. Delegationen fra Århus nåede frem til den konklusion, at vi her i byen har øje for det boligsociale; vi er gode til at tænke i projekter med fokus på de udsatte områder og deres beboere. Samtidig var der bred enighed om, at hollænderne nok kan lære en del af os på det område. Udfordringen for både hollænderne og os er imidlertid den samme nemlig at få det fysiske til at hænge sammen med det sociale, så alt går op i en højere enhed. På kan du læse mere om studieturen til Utrecht.

27 28. Marts 2009 Repræsentantskabsmøde Redigeret af Inge L. Nielsen Bestyrelsens beretning for 2008 Boligforeningens formand supplerede den skriftlige beretning med en mundtlig beretning omfattende: Kulturhus, Rundhøj Igennem længere tid har de 3 boligorganisationer, Ringgården AAB og Højbjerg Andelsboligforening, der alle har boliger på Rundhøj, arbejdet med opførelse af et kulturhus. Efter lange forhandlinger blev der afholdt afdelingsmøder i de 4 afdelinger den 13. januar 2009 hvor man fremlagde helhedsplanen for det nye kulturhus. Først var man samlet alle 4 afdelinger, senere gik man ud afdelingsvis for her at diskutere om det var noget man kunne tilslutte sig. De 3 afdelinger ud af de 4 sagde ja til urafstemning i afdelingerne, mens den 4. afdeling ved skriftlig afstemning sagde nej til det hele. Hvad er økonomien i sådan et hus? Den samlede økonomiske ramme for en 4-årig periode er på i alt kr , som fordeles således:»» Landsbyggefonden, kr (42,8%)»» Århus Kommune, kr (47,5%)»» Egenfinansiering, kr (9,7%) Egenfinansieringen på kr vil i en 4-årig periode blive dækket af hovedforeningerne i de 3 boligorganisationer. Det betyder, at det enkelte lejemål i den periode ikke vil blive økonomisk berørt af helhedsplanen. Placering af kulturhuset har haft et langt procesforløb, hvor de involverede parter har bidraget med forslag og ønsker. Helhedsplanen har to hovedformål: videreførelse og udvikling af Lejlighedsprojektet 1. th. og opførelse af et kulturhus.»» Lejlighedsprojektet omhandler: morgenmadsprojekt lektiehjælp, danskundervisning åben, anonym rådgivning pige-/drengeklub Nyvirk, rådgivning til beboere tirsdagskaffe kreativ mandag»» Kulturhuset skal danne ramme for en række aktiviteter: syværksted husflidsværksted cykelværksted café banko fællesspisning festarrangementer værested sundhedsklinik minibibliotek Opførelse af et kulturhus på Rundhøj vil være et gode for hele området, og man skal forvente, at hvis man siger nej nu vil tilbuddet ikke komme igen. Hvis man bygger sådan et hus er det ikke kun for nu, men også for fremtiden. Vagtordning Nu er uroen også kommet tæt på boligorganisationerne. En episode i ALBOA på Vestergårdsvej i Viby, har bevirket, at man har været nødt til at skrive kontrakt med et vagtselskab, så der er mulighed for, at man kan tilkalde en vagt når behovet er der. Episoden i Viby opstod, da en beboer forulempede en ejendomsfunktionær i en afdeling. Man opsagde med det samme beboeren, som derefter ville gå til angreb på udlejningsafdelingens personale, men inden beboeren ankom var vagten på plads og forhindrede at der skete yderligere. Tilkaldevagten gælder administrationen i Viby men også alle ejendomsfunktionærer i både Viby og Højbjerg Andelsboligforenings afdelinger. +55 boliger, Hvidmosegård Det har været svært at leje boligerne ud. Det har afstedkommet, at alderen er sat ned til 50 år. 10 af boligerne er endnu ikke udlejet. 27

28 Da projektet blev besluttet for 3 år siden kunne vi ikke forestille os, at vi fik svært ved at leje boligerne ud. Skattereform Der er planer om, at pålægge moms på ejendomsadministration. Dette vil betyde en merudgift på ca. 700kr./år/bolig. Herudover er der også planer om, at lægge moms på ejendomsfunktionærydelser, dette uagtet Højesteret jo netop har besluttet, at der ikke skal moms på ejendomsfunktionærydelser da man leverer ydelsen til sig selv. Varmesagen Venstre og Socialdemokraterne har indgået aftale om tilbagebetaling til forbrugerne i perioden De historiske kunder i perioden er omhandlet:»» Ejerne får et engangsbeløb»» Lejere i den almene sektor som har en direkte leveranceaftale vil få et engangsbeløb udbetalt på lige fod med ejerne.»» Ejerne af udlejningsboligerne kan vælge mellem 2 modeller: Et engangsbeløb som så skal fordeles på de historiske kunder i perioden I administrationsomkostninger vil man få et tilskud på 157 kr. pr. indirekte kunde. Man kan fortsætte som hidtil med en takstnedsættelse frem til Det kan ikke lade sig gøre at administrere ordningen for 157 kr. pr. indirekte kunde - vil koste kr. pr. kunde. En betingelse for, at aftalen kan udmøntes er: at energitilsynet godkender aftalen at SKAT giver et positivt forhåndstilsagn på, at engangsbeløbet ikke er skattepligtige Kan disse betingelser ikke opfyldes vil den byrådsbeslutning der blev truffet i december 2007 blive fastholdt. 28 Afdelingsmøder husstande har deltaget i 36 møder. Vi har 2747 boliger. Deltagerprocenten blev 20,9 som sidste år. 4 afdelinger har ikke en bestyrelse afd. 1 - Højbjergparken afd Absalonsgade afd Generatoren afd Ingerslev Boulevard Repræsentantskabet består af 130 medlemmer. Til mødet i dag var 73 tilmeldt, svarende til 56,2% Hvidmosegård Her skal der vælges en bestyrelse i løbet af relativ kort tid. Som nævnt har det været svært at leje boligerne ud. Der har været et åbent hus arrangement hvori ca. 200 deltog. Der bliver et nyt åbent hus arrangement den 5. april Debat Efter den mundtlige beretning blev den mundtlige og skriftlige beretning sat til debat. Referatet fra debatten er udformet således, at der efter hvert spørgsmål gives svar. Frits Gotfredsen, afd M.P. Hansensvej: Moms på administration og på ejendomsfunktionærer, hvad kan der gøres for at forhindre dette? Svar: boligforeningens formand: BL har protesteret. Om der kommer noget ud af det må tiden vise. Kirsten Birkeholm, afd Hjulbjergvej: Side 5 i den skriftlige beretning under ALBOA: hvad betyder det at den tekniske chef ikke er ansvarlig for drifts- og anlægsfunktionen? Svar: direktør: I forbindelse med BL-analysen blev det besluttet, at oprette en ren driftsafdeling og en ren anlægsafdeling. Ib B. Andersen er driftschef og Ole Berg er anlægschef. Kirsten Birkeholm, afd Hjulbjergvej: Hvad er meningen med udarbejdelse af en informationsstrategi? Svar: direktør: Det er vigtigt vi får opstillet en strategi for hvorledes vi skal informere internt og eksternt og det er det der arbejdes på. Kirsten Birkeholm, afd Hjulbjergvej: Det er meget godt med et målsætningsprogram, men der bør være en løbende opfølgning til sikring af, at vi følger målene i målsætningsprogrammet og der skal opstilles handlingsplan, kampagner m.v. Kulturhuset på Rundhøj lyder som et godt projekt, hvad skal der foregå? Svar, boligforeningens formand: Målsætningsprogrammet drøftes jævnligt. Fokus på om der skal ske tilpasninger. Justering hvert 4 år forekommer fornuftigt. Det er planen at afdelingerne selv skal bestemme over kulturhusets anvendelse, men der er lagt op til en række muligheder: syværksted husflidsværksted cykelværksted café banko fællesspisning festarrangementer værested sundhedsklinik minibibliotek Lejlighedsprojektet er rigtig godt. D.d. er følgende projekter en del af lejlighedsprojektet: morgenmadsprojekt lektiehjælp, danskundervisning åben, anonym rådgivning pige-/drengeklub Nyvirk, rådgivning til beboere tirsdagskaffe kreativ mandag

29 Kirsten Birkeholm, afd Hjulbjergvej: Kan man også bruge vagtselskabet ude i afdelingerne? Svar, direktør: Ja, tanken er, at ejendomsfunktionærerne kan kontakte vagtselskabet hvis behovet opstår. Det er vigtigt, at der skabes tryghed for de ansatte uanset om det er på kontoret eller i marken. Hvorvidt der også skal være mulighed for at beboerne i vore afdelinger kan bruge vagtselskabet er ikke drøftet. Keld Boserup, afd Håndværkerparken IV: I den skriftlige beretning på side 14 under afd Håndværkerparken IV er anført, at H.C. styrer opgaven med vinduesudskiftningen. Fungerer ikke. Har personligt bremset tømrer 2 dage før min terrassedør skulle udskiftes. Døren fejlede ikke noget. Til gengæld var der et vindue som trængte til at blive skiftet ud. Det var ikke med på Hustømrernes liste. Det forekommer som om Hustømrerne dukker op uden der forud har været en besigtigelse af hvilke vinduer/døre der skal skiftes ud. Det er et spørgsmål om det foregår på den rigtige måde? Svar: direktør: Lyder ikke godt. Der må strammes op. Vi skal ikke udskifte v i n d u e r og døre som ikke trænger til at blive skiftet. Det er at svine med beboernes penge. Kjeld Sørensen, afd Håndværkerparken I: Kulturhuset på Rundhøj lyder som en god idé. Hvorfor var der en afdeling som sagde nej? Hvem sagde nej? Svar: boligforeningens formand: Desværre sagde afd Rundhøj II nej til projektet hvilket vi er kede af. Kan måske betyde at Landsbyggefonden ikke vil støtte projektet. Vi må håbe, at de 3 øvrige afdelinger i området stemmer ja til Kulturhuset ved den kommende urafstemning. Det er svært at forstå, at man siger nej til huset når det ikke koster noget, i hvert fald de første 4 år. Efter de første 4 år vil der være en lille huslejeforhøjelse. På nuværende tidspunkt er der ved at være problemer med genudlejning af boligerne på Rundhøj. Dette kunne et kulturhus måske være med til at modvirke. Leif Schmidt, afd Frisenholt: Er det info-afdelingen i ALBOA som bestemmer informationsstrategien? Hvis en afdeling har specielle ønsker kan man så få disse opfyldt? Vi har endnu ikke set et afdelingsregnskab. Er det rimeligt? Det går langsomt i AL- BOA, referatet fra afdelingsmødet er for længst afleveret men det er ikke kommet ud. Kan ikke forstå det med kurset for nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer som blev aflyst. Vi blev valgt ind i bestyrelsen i april og har ikke fået invitation til kurset. Svar, direktør: Det er helt naturligt, at det er infoafdelingen der kommer med et oplæg til en informationsstrategi. Det er jo dem der arbejder med det i hverdagen. Om man får specielle ønsker opfyldt kommer an på hvad de omhandler. Er de for specielle må der betaling til. Når byggeregnskabet er godkendt vil der blive udsendt et afdelingsregnskab, det er normalen når der er tale om nye afdelinger. Det vil blive undersøgt hvorfor der ikke er omdelt referat fra det ordinære afdelingsmøde. Har ikke noget svar på, hvorfor afdelingsbestyrelsen ikke fik invitation til kurset for nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer. Kjeld Sørensen, afd Håndværkerparken I: Vinduesudskiftning i vores afdeling er lige så problematisk som i afd. 36. Man skal helst være hjemme for at være sikker på, at det er de rigtige vinduer der skiftes ud. Det er et problem at de meget dårlige vinduer ikke skiftes med det samme. Er de rådne eller utætte skal de bare skiftes ud. Svar, direktør: Vi har åbenbart et problem omkring den interne styring af vinduesudskiftningen. Det skal gøres bedre. Når vi er tilbageholdende med udskiftningen skyldes det jo som bekendt, at vi skal i gang med en større byggeskaderenovering lige efter sommerferien. Heri indgår også vinduesudskiftning. Kjeld Sørensen, afd Håndværkerparken I: Det sidste kan jeg ikke bruge til noget. Vi har fået oplyst, at de vinduer som bliver udskiftet inden byggeskaderenoveringen vil blive finansieret sammen med bygeskadesagen. 29

30 Svar, direktør: Det er korrekt men ved en licitation skulle vi gerne få vinduerne billigere, og det er derfor vi er tilbageholdende. Jeg syntes vi skal stoppe debatten her da dette er afdelingsrelateret. Vi kan drøfte sagen i et mindre forum. Ejner Jacobsen, afd Kalkærparken: Moms på viceværter, er det ikke et spørgsmål om hvor man er ansat? Noget kunne tyde på, at man ikke længere anerkender den almene sektor. Svar, direktør: Højesteret slog jo fast at afdelingerne ikke er selvstændige juridiske enheder men at de er en del af boligorganisationen. Derfor flyttede vi ejendomsfunktionærerne over til Højbjerg Andelsboligforening igen, med virkning fra 1. januar Noget kunne tyde på, at skatteministeren vil sige tak for sidst, med dette oplæg. Usmageligt! Vi kan kun håbe på, at forslaget ikke bliver vedtaget. Der er ingen tvivl om, at den nuværende regering ikke er begejstret for den almene sektor. Bestyrelsens mundtlige og skriftlige beretning blev godkendt. Foreningens regnskab 2007/2008 Direktøren gennemgik regnskabet. 30 Kirsten Birkeholm, afd Hjulbjergvej: Sådan et regnskab er svært at finde ud af. Danske Bank har jo ikke gjort det ret godt. Fortsætter vi med Danske Bank? Svar, direktør: Hvert år i januar/februar holder vi møde med de 3 formueplejere som vi bruger. Efter møderne drøfter hovedbestyrelsen samarbejdet og der træffes beslutning om hvorvidt der skal ske tilpasninger. Der rettes ikke alene fokus på det forgangne regnskabsår men der kigges på en længere periode. Hovedbestyrelsen har for 2008/2009 besluttet, at fortsætte med formueplejerne som i 2007/2008. Til orientering kan det jo så oplyses, at Danske Bank er den som har rettet sig mest i perioden til Regnskabet blev godkendt ved håndsoprækning. Der var ingen som stemte imod. Bestyrelsens forslag a) Forretningsorden for afdelingsmødet. Næstformand Ole Østergaard gennemgik forslaget. Kjeld Sørensen, afd Håndværkerparken I: Pkt. 5 skal ændres til: ændringsforslag til de stillede forslag fremsættes skriftligt Ændringsforslaget blev i skriftlig form afleveret til dirigenterne. Hovedbestyrelsens forslag samt ændringsforslaget blev enstemmigt godkendt af repræsentantskabsmødet. b) Politik vedr. tilskud fra dispositionsfonden til dækning af ekstraordinære store tab på fralyttere Direktøren gennemgik hovedbestyrelsens forslag. Ejner Jacobsen, afd Kalkærparken: Forslaget står ikke i forhold til de faktiske forhold. Det nye udspil fra regeringen giver mulighed for at der over huslejen skal betales et beløb pr. lejemålsenhed indtil man har nået en minimumsopsparing pr. lejemålsenhed for egenkapitalen. Svar, direktør: Det er noget sludder at forslaget ikke står i forhold til de faktiske forhold. Der er jo netop taget udgangspunkt i et budget for dispositionsfonden som strækker sig over en længere årrække. Det eneste problem der kan være er, at der er indtægtsført pligtmæssige bidrag efter at dispositionsfondens minimumsbeløb pr. lejemålsenhed er nået. Med det nye regeringsforslag lægges der op til at der ikke kan opkræves pligtmæssige bidrag når minimumsbeløbet er nået. Hver en krone der betales over huslejen til tab på fraflyttere forbliver i afdelingen. Her er tale om et forslag hvor der ydes tilskud fra dispositionsfonden såfremt afdelingen ikke er i stand til selv at klare problemerne. Ejner Jacobsen, afd Kalkærparken: Vi kommer selv til at dække tabene. Vi kommer aldrig i nærheden af dispositionsfondsmidlerne. Svar, direktør: Det passer jo ikke. Der er jo netop stillet forslag om en politik hvor man kan få tilskud fra dispositionsfonden. Det kræver naturligvis at man selv viser vilje og ikke bevidst holder henlæggelserne nede. Hvis man tænker tilbage i tiden er der jo i flere år ydet tilskud fra dispositionsfonden til afdelinger med en lidt anstrengt økonomi. Keld Boserup, afd Håndværkerparken IV: Man må kunne følge med på kontobevægelser om hvorledes situationen er. Der er tale om udgifter der er umulige at forudse. Gælder også vedligeholdelses- og anlægsudgifter. Svar, direktør: Man vil kunne se om der er henlæggelser nok til at dække udgifterne. Der er ingen grund til at blande vedligeholdelses- og anlægsudgifter ind i diskussionen.

31 Kirsten Birkeholm, afd Hjulbjergvej: Vil man få tilskud hvis man kommer ud med tab. Svar, direktør: Ikke nødvendigvis. Der vil være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde med fokus på om man selv vil være i stand til at klare problemerne og om man opfylder de krav der stilles omkring henlæggelsesniveau. Der vil hvert år i forbindelse med regnskabsafslutning blive foretaget en gennemgang af tab på fraflyttere for hver enkelt afdeling og der vil blive udarbejdet en oversigt som viser den trufne beslutning og årsagen hertil. Vil kunne indgå i den skriftlige beretning på samme måde som den fraflytningsstatistik der d.d. er en del af den skriftlige beretning. Ejner Jacobsen, afd Kalkærparken: Der vil blive tale om nogle voldsomme forhøjelser af henlæggelserne men den diskussion må man jo tage på budgetmøderne. Her i dag kan vi jo bare beslutte at alle tab skal dækkes af dispositionsfonden. Svar, direktør: Af denne oversigt som alle kan se kan vi jo trække afd Kalkærparken ud. Af oversigten fremgår det, at henlæggelserne til tab på fraflyttere skal forhøjes fra kr til kr hvis hovedbestyrelsens forslag bliver vedtaget, så der er bestemt ikke tale om voldsomme stigninger. På budgetmøderne kan der jo ikke blive megen diskussion omkring henlæggelsesniveauet på konto 123, istandsættelse ved fraflytning hvis man godkender forslaget. Man kan naturligvis ikke bare beslutte at alle tab på fraflyttere dækkes af dispositionsfonden. Dette er usagligt! Dirigenterne satte herefter hovedbestyrelsens forslag til afstemning ved håndsoprækning. for forslaget stemte 57 imod forslaget stemte 6 hverken for eller imod 1 Valg til bestyrelsen Genvalg til bestyrelsen. 1. suppleant Lone Terkildsen, afd. 20 Tranbjergparken. 2. suppleant Heidi Tropp, afd. 15 Kalkærparken. Eventuelt Lone Terkildsen, afd Tranbjergparken: Foreslår at vi for eftertiden starter repræsentantskabsmødet med en sang. Svar, boligforeningens formand: God idé, hvis Lone synger for. Boligforeningens formand ønskede tillykke til alle valgte. Formanden takkede: repræsentantskabet for en rigtig god debat samarbejdspartnerne i Sydsamarbejdet de ansatte i ALBOA ejendomsfunktionærerne i Højbjerg Andelsboligforening direktøren hovedbestyrelseskollegaerne og dirigenterne for god mødeledels. Hovedbestyrelsen 2009: Formand: Knud Rasmussen Næstformand: Ole Rix Østergaard Bestyrelsesmedlemmer: Inge L. Nielsen Freddy N. Poulsen Solveig Dinnesen Søren Mortensen Kim S. Jensen Indsigelse mod referat Afdelingsbestyrelsen i afd. 22, Hjulbjergvej har indsendt nedenstående indsigelse mod referatet fra det ordinære repræsentantskabsmøde september Referatet blev bragt i det seneste nummer af HAB-bladet, nr Indsigelsen er udsendt til boligforeningens repræsentantskab. Indsigelse: Vi vil gerne gøre indsigelser mod 2 ting i referatet: Side Afsnit: Kirsten Birkeholm: Tillykke med den nye titel o.s.v. Hvad er årsagen til ændringen? Det var ikke spørgsmålet Spørgsmålet var, om vi ikke skulle have ændret i vedtægterne, så kapitel 3 9, stk. 3: repræsentantskabet træffer beslutning om: Hvorvidt foreningen helt eller delvis skal administreres af en forretningsfører, bliver ført a jour, når din titel ikke længere er forretningsfører, men direktør. Det er bare et spørgsmål om at have formalia i orden. Side Afsnit: Selv om vi har en stram økonomi. Det er meget unøjagtigt. Jeg har på intet tidspunkt sagt, at jeg synes de 25 kr. er givet godt ud. Det kan jeg ikke bedømme. Jeg sagde, at jeg gerne ville give 25 kr, men at det ville være dejligt, hvis hele samfundet ville bidrage, idet vi mener, at det er et samfundsproblem, og ikke et problem, som vi almene boliglejere kan løse alene! Desuden spurgte vi også under samme punkt, om man var i gang med at finde besparelser, da det ville være helt naturligt i afdelingerne, at ville være nødt til at spare, hvis vores regnskab/budgetter så sådan ud. 31

32 Administrationen ALBOA Vestergårdsvej 15 Postboks Viby J Tlf Fax [email protected] Kontor/ekspeditionstid: Mandag...kl Tirsdag/onsdag.. kl Torsdag...kl Fredag...LUKKET Telefontid: Mandag...kl Tirsdag/onsdag.. kl Torsdag...kl Fredag...kl Driftsafdelingen: Telefontid hverdage: kl : Inspektørerne træffes kun efter forudgående telefonisk aftale. Kontortid i Galten: Inspektøren træffes torsdag kl Gyvelparken 7A HENT EN TELEFONLISTE MED DIREKTE NUMRE PÅ EJENDOMSFUNKTIONÆRER Uregelmæssigheder uden for normal arbejdstid: Ved problemer, af uopsættelig karakter, dvs. ting som absolut ikke kan vente til det bliver hverdag: Ring til ALBOA Telefonsvarer giver anvisning. Se også Det henstilles at vagtudkald begrænses mest muligt. Unødvendige udkald f.eks. p.gr. af sprunget sikring, overkog på komfuret o.l. betales af andelshaveren! Træffetid hverdage: kl Region 1: Afd. 1 Højbjergparken Afd. 2 Frederiksparken Afd. 7 Elverdalsparken Afd.25 Dalvangen Afd.27 Olaf Rudes Vej Afd.32 L.A. Ringsvej: John Roesen Bent Brodersen, Ivan Illingworth Træffetid - hverdage kl Olaf Rudes Vej 25, kld [email protected] Træffetid: Afd.2, Højmarkvej 27, kld. Mandag og torsdag kl Afd.4 Saralystparken II: Afd.53 Saralystparken I+III Jens Grønnegård, Finn Nielsen Jan R. Larsen, Ivan Jacobsen Egebæksvej 115, kld [email protected] Afd.8 Rundhøj Allé I (nr.4-36): Teit Klitgaard Rundhøj Allé 9, kld [email protected] Afd.13 Kærgårdsparken: Karsten Lauridsen Kærgårdsparken 8A [email protected] 32 Afd.15 Kalkærparken: Per Mikkelsen Kalkærparken 82A [email protected] Afd.20 Tranbjergparken Afd.44 Jegstruphøj Afd.51 og 52 Frisenholt Lars Skovgaard Rasmus Andersen og Bjarne Hansen Torvevænget [email protected] Afd.22 Hjulbjergvej: Karl Hansen Hjulbjergvej 19C [email protected] Afd.26 M.P. Hansensvej: HAB - Driftsafdelingen Afd.28 Gartnervænget Afd.50 Børupvænget: Villy Møller Børupvej [email protected] Afd.30 Rundhøj Allé II (nr. 1-27): Leo Severinsen Rundhøj Allé 9, kld [email protected] Afd Håndværkerparken Afd.42 Holme Parkvej Afd.29 Hvidmosegaard Træffetid - hverdage kl H.C. Nielsen, Lars Nielsen Gert Hansen, Kent B. Lau, Frode Pedersen, Amdi Nedergaard, René B. Christensen. Pottemagertoften 4A [email protected] Afd.11 Absalonsgade Afd.12 Rundhøjkollegiet Afd.60 Ingerslevs Boulevard Ib Chr. Andersen Rundhøj Allé 73, kld [email protected] Galten: Afd.10 Virkelyst Afd.46 Gyvelparken Afd.48 Generatoren Afd.49 Porskær: Jørgen Friis Nielsen, Leo Svendsen Gyvelparken 7A [email protected] Afd.19 Hirsevænget: Birgitte Rojek Hirsevænget 80A [email protected] Afløsere: Ole Leibøll Jensen Lars Peter Nielsen