mçäáíáëâ=~ñí~äé=çã=éê~âíáâéä~çëj é~ââé

Transkript

1 kêkpjã~àommv kêkqjëééíéãäéêommu mçäáíáëâ~ñí~äéçãéê~âíáâéä~çëj é~ââé aéí Éê ä~åöí Ñê~ ~ääé áåáíá~íáîéê á ÇÉå åóé éê~âíáâéä~çëé~ââéi ÇÉê â~å ÖÉåÑáåÇÉë é afûë åëâéäáëíék ^Ñí~äÉå áåçéüçäçéê Éå åó çö ÄÉÇêÉ éê~âíáâéä~çëéê ãáéi ãéå îáêâëçãüéçéêåéë ë~ãäéçé éê J ãáéìçöáñíéêéêëî êé~íñçêìçëéçöüçäçéêëáöáââéå ÇîÉåÇáÖîáë áåçéåñçêçé~ñí~äíéqmmãáääáçåéêâêçåéê êäáöík Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne har lavet en aftale om en række initiativer, der skal skabe flere praktikpladser. Baggrunden for aftalen er den økonomiske krise, der har fået antallet af nye praktikpladser til at falde med 30 procent i forhold til sidste år. Aftalen indeholder fire indsatsområder, der forventes vedtaget inden folketingets sommerferie. Ny AER finansieret praktikpladspræmie Der indføres en ny præmie til virksomheder, der ansætter elever og lærlinge. Præmien bliver på kroner om måneden i prøveperiodens tre måneder samt en præmie på kroner når prøveperioden er overstået i alt kroner. Ordningen vil ikke omfatte voksenlærlinge, der modtager løntilskud. Den hidtil gældende præmieordning afskaffes, men der vil de kommende år være betydelige udgifter, der skal afholdes, idet den gamle ordning præmierer virksomheden i op til tre år efter at lærlingeindtaget er øget. Både den nye og den gamle ordning finansieres af AER. Det er DI s vurdering, at den nye ordning er bedre end den gamle. Alligevel må det konstateres, at der også i den nye ordning vil være et betydeligt dødvægtstab, idet alle aftaler belønnes. Forudsætningen for drøftelserne har været, at de samlede præmieudgifter ikke må overstige 400 millioner kroner. Under hensyn til at der også fremover er udgifter forbundet med den nuværende ordning, mener DI, at udgifterne skal følges nøje, og at præmien må afskaffes, hvis rammen overskrides. fkaelia MN mçäáíáëâ~ñí~äéçã éê~âíáâéä~çëé~ââé MP ^jrjìçäìçëêìåçé MQ cê~ñ~äçéñíéêedó ÇÉíãÉêâ~åíáäÉ ÖêìåÇÑçêä Ä MR ÃåÇêÉíéê~âíáâJ éä~çëéê ãáé MS råöéáî êâë ííéêéá Éìêçé áëââçåâìêj êéååé MT píáöéåçéáåíéêéëëé ÑçêÉêÜîÉêîë~â~ÇÉãáJ ìçç~ååéäëéê MU ^_`á^ìíçã~íáëéêáåö çöcêéãëíáääáåö MV kóí^jrjâìêëìëá~í e åçíéêéàéêåjçö jéí~äëâêçí NN hçêíéìçç~ååéäëéë~ñj í~äéêãéçéäéîéê oéç~âíáçåw _áêöáííétáåöéiäáï]çákçâ ÃåÇêáåÖ~Ñã~áä~ÇêÉëëÉãKãKW dáííéeçäãiöáüç]çákçâ

2 Omlægning af erhvervsgrunduddannelsen Finansieringen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) omlægges med henblik på at forbedre kommunernes incitament til at udbyde EGU, der er målrettet unge som ikke umiddelbart kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Fremover får kommunerne direkte refusion i stedet for at modtage bloktilskud. DI er meget enig i, at der er behov for at stimulere kommunerne til at tilbyde alternative uddannelser til de unge, der har brug for det. Det bør dog ske gennem et regulært retskrav på at få en EGU. De hidtidige erfaringer viser, at kommunerne har meget svært ved at løfte opgaven frivilligt. For at stimulere virksomhederne til at tilbyde praktikpladser til EGU-elever indføres en arbejdsgiverfinansieret præmie på 30 kroner i timen. DI er stærkt utilfreds med denne ordning, idet det ikke er virksomhedernes ansvar, at unge ikke har fået tilstrækkelige forudsætninger i folkeskolen til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det bør klart være et kommunalt eller statsligt ansvar, og en ikke en straf der pålægges virksomhederne. Mere fokus på praktikpladsopsøgende arbejde Der indføres en markant forbedret indsats for at stimulere nye virksomheder til at uddanne unge. Indsatsen omfatter bl.a. en startpakke til nye virksomheder, en hotline, forbedret understøttelse af skolernes opsøgende arbejde og praktikpladskampagner. DI er meget positiv over for disse tiltag, der kan medvirke til at flere end de nuværende ca. 30 procent af virksomhederne vil uddanne unge. Udvidelse af skolepraktikordningen Af aftalen fremgår også at forligskredsen ser på mulighederne for at tilbyde flere unge mulighed for at gennemføre uddannelsen i skolepraktik. I første omgang drøftes en midlertidig udvidelse af skolepraktikken på få store uddannelser, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder og mange praktikpladssøgende. Samtidig drøftes mulighederne for at tilbyde alle unge, der uforskyldt mister deres praktikpladsaftale, at gøre uddannelsen færdig i skolepraktik. I den nuværende økonomiske situation har DI forståelse for at det er nødvendigt at udvide skolepraktikken. 2

3 Den langsigtede dagsorden Op til de drøftelser, der har været ført de seneste uger, indgik DA og LO en aftale om håndtering af praktikpladssituationen. Aftalen indeholder en række elementer udover ovenstående, herunder behovet for at sikre alle unge faglige udfordringer, behovet for bedre visitering af unge til relevante uddannelser og en kommunal garanti for uddannelse til unge, der ikke umiddelbart kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er afgørende vigtigt, at disse punkter sættes på dagsordnen, idet det er dem der skal medvirke til at fremtidssikre erhvervsuddannelserne samt stimulere virksomhedernes lyst til at stille praktikpladser til rådighed og de unges lyst til at vælge erhvervsuddannelserne. David Jensen, ^jrjìçäìçëêìåçé kì âçããéê ìçäìçëêìåçéåi Üîçê ^jrjìçäóçéêé ëâ~ä ë ÖÉ çã Ó çö ÖçÇâÉåÇÉë íáä J ÇÉí ÑêÉãíáÇáÖÉ âìêëìëìçäìçk pâçäéêåé ÄäáîÉê ÑçêãÉåíäáÖëéìêÖíãÉÇÉåâçêíëî~êÑêáëíáàìåáã åéçk Undervisningsministeriet gennemfører før sommerferien en AMUudbudsrunde, som skal medvirke til at styrke efteruddannelsesindsatsen. AMU-udbyderne vil blive kontaktet i juni og skal give deres bud på det kursusudbud, de ønsker. Ministeriet vil hen over sommeren behandle ønskerne, så der i august vil blive givet besked om godkendelserne. Udbudsret vil indebære udbudspligt DI opfordrer bestyrelser og lokale uddannelsesudvalg hos AMUudbyderne til at gennemføre en dialog om institutionens interesse og mulighed for at sikre sig udbudsretten på forskellige områder. Det er givet, at processen vil blive meget sammenpresset. Ligesom de endelige rammer for udbuddet endnu ikke er endeligt afklaret. Det ligger dog fast, at udbudsretten vil være fulgt af en udbudspligt, som dog skal præciseres endeligt. Ligesom ministeriet arbejder efter at tildele udbyderne geografiske udbudsområder for hver 3

4 af kompetencebeskrivelserne (FKB er). Dette vil dog være beskrevet nærmere, når ministeriet sender materiale ud. Efteruddannelsesudvalgene vil blive hørt i processen, men den endelige beslutning om placeringen af udbuddet og vilkårene herfor fastlægges i ministeriet. DI følger processen tæt og søger at opnå rammer, som kan rumme de forskellige behov på tværs af brancher og fagområder. Inge Steen Mikkelsen, inm@di.dk cê~ñ~äçéñíéêedóçéíãéêâ~åíáäé ÖêìåÇÑçêä Ä hå~é Ü~äîÇÉäÉå ~Ñ ÇÉ ÉäÉîÉêI ÇÉê ÖÉååÉãÑ êéê ÇÉí ãéêâ~åíáäé ÖêìåÇÑçêä ÄÓedÓÑçêíë ííéêáéí~ñüçîéçñçêä ÄÉåÉáÜ~åÇÉäëJI âçåíçêjéääéêäìíáâëìçç~ååéäëéêåékaéã~åöéiçéêî äöéê~íëâáñj íéíáä~åçéåìçç~ååéäëéiêéöáëíêéêéëëçãñê~ñ~äçñê~çéãéêâ~åíáäé ìçç~ååéäëéêk En netop offentliggjort analyse sætter fokus på det merkantile uddannelsesområde og viser, at en stor del af de elever, der afslutter det merkantile grundforløb (HG), ikke fortsætter i et af hovedforløbene i de merkantile erhvervsuddannelser. En stor del af eleverne skifter uddannelsesmæssigt spor til andre uddannelser, og de gør det som et bevidst tilvalg af den nye uddannelse. Analysen omfatter godt elever Analysen omfatter hele den årgang af elever, der afsluttede det merkantile grundforløb (HG) i 2005 og kortlægger, hvad disse godt elever beskæftigede sig med et år senere. Hovedresultaterne af undersøgelsen viser, at godt 40 pct. af eleverne var fortsat i et merkantilt hovedforløb. De havde indgået uddannelsesaftale med en virksomhed i enten en handels-, kontor- eller butiksuddannelse. Yderligere et år senere var denne andel steget til ca. 50 pct. godt 22 pct. fortsatte i en anden uddannelse de skiftede uddannelsesmæssigt spor 4

5 27 pct. var i arbejde, i jobs der i HG ernes egen forståelse ikke krævede særlige faglige forudsætninger. Uanset om eleverne selv har truffet et aktivt valg om at skifte uddannelse efter afsluttet HG eller har valgt at holde en uddannelsespause ved at tage et arbejde, registreres de officielt som frafald i de merkantile erhvervsuddannelser. Strukturen i de merkantile erhvervsuddannelser I de merkantile erhvervsuddannelser er grundforløbet markant længere end i de tekniske erhvervsuddannelser: HG er som udgangspunkt 2-årigt for elever, der kommer fra 9. eller 10. klasse. Dette, i kombination med at HG også rummer fag, der er anvendelige i en bredere uddannelsesmæssig sammenhæng, bevirker, at en del unge i praksis anser HG for en afsluttet uddannelse og ikke som værende starten på en merkantil erhvervsuddannelse. For DI er det vigtigt at drøfte dette frafald i uddannelserne med Undervisningsministeriet og de øvrige interessenter i de merkantile erhvervsuddannelser. Sigtet er at finde løsninger, der tydeliggør HG som grundforløb i erhvervsuddannelserne og samtidig kan give HG en formelt anvendelig status for de mange unge, der vælger at skifte uddannelsesspor efter HG. Rapporten kan hentes på Undervisningsministeriets hjemmeside: rafald_mellem_hg_og_hovedforloebet.ashx Birgitte Slot, bisl@di.dk ÃåÇêÉíéê~âíáâéä~Çëéê ãáé cçê~íëíáãìäéêéîáêâëçãüéçéêåéëäóëííáäçöãìäáöüéçñçê~íí~öé ÑäÉêÉ ÉäÉîÉêI ÄäáîÉê éê~âíáâéä~çëéê ãáéå åçêéík aéå åóé éê J ãáéêáåöëçêçåáåöîéçí~öéëácçäâéíáåöéíéå~ñçéå êãéëíéç~öék aéåâçããéêíáä~íö äçéñê~nkàìåáommvk Praktikpladspræmien bliver ændret som en del af den politiske aftale, der er indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre for at skaffe flere praktikpladser. 5

6 Underskriftsdatoen er afgørende Kun aftaler, der underskrives efter denne dato, kan få de nye præmier, uanset om eleven starter efter 1. juni. Det betyder, at de virksomheder, der har underskrevet en fremadrettet aftale (f.eks. med start 1. juni), ikke kan få den nye præmie. I den nye præmieordning, er præmien på kr. om måneden i prøveperioden i bonus, når prøveperioden er overstået - og aftalen fortsat er gældende. Den gamle præmieordning ophæves med tilbagevirkende kraft. Virksomhederne får udbetalt præmie sidste gang i december 2009 for den merbeskæftigelse, de har haft frem til ultimo maj I den gamle præmieordning har de virksomheder, der har haft flere elever et år, end de gennemsnitligt har haft i den foregående 3- årige periode, fået udbetalt kr. pr. ny elev. David Jensen, daj@di.dk råöéáî êâë ííéêéáéìêçé áëâ âçåâìêêéååé båäéåòáåëíçéééêíáäçáéëéääáäéêçöéåã äéêíáäêéöáëíêéêáåö~ñáåj ÇÉâäáã~K qç ÖçÇÉ áçééê çö ã ëâé âçããéåçé áî êâë ííéêëìååéj ëéêkf~éêáäääéîçéâ êéíëçãçéç~åëâéîáåçéêé~ñçéíçáî êâj ë ííéêâçåâìêêéååéê ÜÉåÜçäÇëîáë bìêçéé~å _ìëáåéëë d~ãé Eb_dF çövçìåöbåíéêéêáëéûëevbf`çãé~åómêçöê~ããéklöáàìåáçóëíéê ÇÉçã~íÄäáîÉÇÉííÉ êëäéçëíééìêçé áëâéáçééêk De to konkurrencer giver elever på ungdomsuddannelserne mulighed for at prøve kræfter med livet som iværksætter. Eleverne får i grupper på 3-5 personer en god idé, udarbejder en forretningsplan med tilhørende markedsanalyse og regnskaber og præsenterer deres virksomhed for et dommerpanel. I EBG bruger eleverne fra det almene gymnasium og fra handelsgymnasiet teorien fra erhvervsøkonomi til at etablere den bedste fiktive virksomhed. 6

7 I YE s Company Programme går man skridtet videre og etablerer en virksomhed, og her skal eleverne ud i landet og præsentere deres produkt på Young Enterprise-messer. DI støtter begge konkurrencer på forskellig vis. Erhvervslivet bedømmer I både EBG og YE s Company Programme indgår repræsentanter fra erhvervslivet i dommerpanelet for at sikre kvalificerede bedømmelser af projekterne. Om vinderen af European Business Game - en gruppe fra Viby Gymnasium og HF, som med produktet No Fuelling Problem, kan redde dieselmotorer fra at blive ødelagt ved fejltankning med benzin - sagde dommerpanelet bl.a.: Eleverne har fundet en enkel og meget realiserbar løsning på et dagligdags problem, som har store økonomiske konsekvenser for den enkelte. Projektet er kendetegnet ved at være meget gennemtænkt. Gruppen bag inclimate Solutions med et produkt, der kan måle indeklimaet i fx klasselokaler og på arbejdspladser, kommer fra Roskilde Tekniske Gymnasium. Deres virksomhed løb af med danmarksmesterskabet i Company Programme, bl.a. fordi de havde formået at identificere et klart behov på markedet og bruge eksisterende teknologi på en kreativ måde. I alt 503 elever i 120 grupper dystede om en af de 11 EBGfinalepladser. I YE s iværksætterkonkurrence var hele 728 virksomheder i kamp om en af de 20 finalepladser. Thea Wanning, twa@di.dk píáöéåçéáåíéêéëëéñçê ÉêÜîÉêîë~â~ÇÉãáìÇÇ~ååÉäëÉê aé åóé ÉêÜîÉêîë~â~ÇÉãáÉê çéäéîéê ëíáöéåçé áåíéêéëëé Ñçê ÇÉêÉë ìçç~ååéäëéê Ó ÇÉí îáëéê í~ääéåé Ñçê âîçíé O ~åë ÖåáåÖÉêK p~ãäéí ëéíéêçéêéåî âëíé PTéÅíKáOMMVë~ããÉåäáÖåÉíãÉÇOMMUK 7

8 Kvote 2 er for de ansøgere, som ikke kan optages på uddannelserne alene på baggrund af deres karakterer på den adgangsgivende eksamen. Selvom det ikke er et præcist udtryk for det konkrete optag på uddannelserne, indikerer det dog, at akademierne får lettere ved at fylde holdene op i år. Det samlede tal dækker over en del variationer mellem uddannelserne, og det er især inden for det tekniske, det it-faglige og laboratorieområdet, man oplever stigninger. På de større merkantile uddannelser er ændringerne mindre markante, selvom der er en relativ stor stigning i kvote 2 ansøgere til multimediedesigner. Uddannelserne er blevet tilpasset behovene I en tid, hvor arbejdsmarkedet er præget af usikkerhed, er det vigtigt at fastholde fokus på, at de erhvervsrettede uddannelsers indhold modsvarer behovene på arbejdsmarkedet. På flere af områderne har DI derfor også i den seneste tid været involveret i tilpasning af uddannelserne. Det gælder eksempelvis flere af de tekniske uddannelser og procesteknologuddannelsen. Mange af disse ændringer er først nu ved at blive indarbejdet i uddannelserne, og DI vil følge området nøje i den kommende tid. I starten af juli offentliggøres antallet af kvote 1 ansøgninger til uddannelserne, og det vil give et mere dækkende billede af hvilke uddannelser, der oplever fremgang i Claus R. Olsen, clo@di.dk ^_`á^ìíçã~íáëéêáåöçöcêéãëíáäj äáåöááåçìëíêáéå cçê~íëâ~äéãéêéçîéêääáâçîéêçéã~åöéâìêëìëãìäáöüéçéêiçéê ÉêÑçêÑ~Öä êíéçöìñ~öä êíéáåçéåñçê~ìíçã~íáëéêáåöçöñêéãëíáäj äáåöá^jrjëóëíéãéíiü~êafë~ããéåãéça~åëâjéí~äçöpcåì ìçöáîéííçéàéåéêk I disse pjecer er der et udpluk af AMU-kurser indenfor automatisering, f.eks. kurser i maskinbetjening i industrien eller fejlfinding 8

9 og optimering af procesanlæg. På fremstillingsområdet er der blandt andet omtalt en række kurser rettet mod betjening og optimering af CNC maskiner og produktionsceller. AMU-kurserne udbydes over hele landet og kan også afvikles på virksomhederne. Og der er en deltagerbetaling på kr. 110/170 per kursist per dag. Der ydes endvidere VEU-godtgørelse til ufaglærte og faglærte svarende til højeste dagpengesats, hvis undervisningen foregår i arbejdstiden. De to pjecer vil blive udsendt til medlemsvirksomheder via de relevante brancher og arbejdsgiverforeninger. Pjecerne er udarbejdet og udgivet af Industriens Uddannelser for organisationerne. Der vil senere på året udkomme en pjece om energiområdet. Hvis du har spørgsmål til dette eller ideer til AMU-kurser, der mangler, kan du kontakte DI s Erhvervsuddannelsesafdeling eller Industriens Uddannelser på tlf Du kan kontakte Industriens Uddannelser på tlf , hvis du ønsker at få fremsendt yderligere eksemplarer. Pjecerne kan hentes via dette link: Christine Bernt Henriksen, cbh@di.dk kóí^jrjâìêëìëá~íü åçíéêéàéêåj çöãéí~äëâêçí aéê Éê åì ìçîáâäéí Éí P Ç~ÖÉë ^jrjâìêëìë íáä îáêâëçãüéçéê çö ãéç~êäéàçéêéáëâêçíjçöãéí~äáåçìëíêáéåãéçíáíäéåòe åçíéêáåö ~ÑëâêçííáäÖÉå~åîÉåÇÉäëÉÒK Der har ikke tidligere været uddannelsestilbud, der har fokuseret på denne branche, og AMU-kurset dækker et stort behov i branchen, hvor sikkerhed og kvalitet er vigtige faktorer. Det er DI og 3F, der står bag kurset via deres uddannelsessamarbejde i Industriens Uddannelser. 9

10 Hvad lærer man på dette AMU-kursus? AMU-kurset er udviklet i et tæt samarbejde med virksomhederne for at sikre, at indholdet af kurset modsvarer behovene på arbejdsmarkedet. Man er nået frem til et kursusindhold, der løbende vil blive justeret i takt med udviklingen af jobbene i denne branche. Når deltageren har afsluttet sit AMU-kursus, vil han/hun kunne modtage og foretage sortering af skrot, som metal, plast, elektronikaffald og kompositmaterialer til genanvendelse under iagttagelse af myndighedsregler og andre regler for miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed foretage korrekt sortering af metalskrot på baggrund af materialeforståelse ved anvendelse af analysemetoder og -værktøjer forstå den økonomiske betydning af korrekt sortering af metalskrot håndtere forskellige biprodukter, som forekommer ved sortering af skrot sundhedsmæssigt og miljømæssigt korrekt medvirke ved korrekt bortskaffelse i henhold til myndighedskrav udføre arbejdsopgaverne miljø-, sikkerhedsmæssigt og ergonomisk korrekt. Vi hører gerne fra jer, hvis I har kommentarer til indholdet af dette kursus. Det praktiske Uddannelsen varer 3 dage og udbydes fra erhvervsskoler på Sjælland og i Jylland. Der er en deltagerbetaling på 110 kr. pr. dag pr. deltager, og derydes VEU-godtgørelse, der svarer til højeste dagpengesats, for de ufaglærte og faglærte. Skolen vil kunne hjælpe med det praktiske. Christine Bernt Henriksen, cbh@di.dk 10

11 hçêíé uddannelsesaftaler med elever båâçêíìçç~ååéäëéë~ñí~äéãéçéåéêüîéêîëìçç~ååéäëéëéäéîöáîéê îáêâëçãüéçéå ãìäáöüéç Ñçê ~í î êé ãéç íáä ~í ìçç~ååé ÉäÉîÉê ìçéå ~í ÄáåÇÉ ëáö Ñçê ÜÉäÉ ìçç~ååéäëéëíáçéå J çö ÇÉå â~å ~äíáç Ñçêä åöéëk Langt de fleste erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvor eleven skiftevis er i praktik i virksomheden og på skoleophold. Og virksomhed og elev indgår normalt en uddannelsesaftale for hele uddannelsesforløbet. Men der er andre muligheder, bl.a. korte uddannelsesaftaler. Korte uddannelsesaftaler En kort uddannelsesaftale med en elev dækker kun en del af uddannelsen og skal indeholde mindst én praktikperiode og et skoleophold. Det giver en meget fleksibel mulighed for de virksomheder, der har svært ved - eller ikke kan overskue - at binde sig for en fuld aftaleperiode, men som gerne vil være med til at uddanne elever. Aftalen kan altid forlænges eller omdannes til en almindelig aftale, der gælder for resten af uddannelsen. Varigheden af en kort aftale vil afhænge af den enkelte uddannelses opbygning, og hvor i forløbet eleven er. Virksomheden har kun det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i sin egen aftaleperiode. Hvem kan indgå korte aftaler? Det kan virksomheder, der er godkendt til at varetage en hel uddannelse, men som ikke kan påtage sig et helt uddannelsesforløb. Det er også en mulighed for specialiserede virksomheder, der ikke kan få en fuldstændig godkendelse, men kun kan blive godkendt til en del af uddannelsen. Først og fremmest skal virksomheden være godkendt til den relevante uddannelse - eller dele af den. Henvend dig til den lokale erhvervsskole, hvis du ønsker at indgå en kort uddannelsesaftale eller ønsker at blive godkendt til en uddannelse. 11

12 Hvad gør eleven efter en kort aftale? Eleven kan indgå en ny kort aftale eller en aftale for resten af uddannelsesforløbet med en anden virksomhed. Hvis eleven ikke får en ny aftale efter afslutning af en kort uddannelsesaftale, har eleven ret til at blive optaget i skolepraktik, hvis den valgte uddannelse udbydes med skolepraktik, og eleven opfylder reglerne. Læs mere om de forskellige aftalemuligheder i pjece udgivet af Undervisningsministeriet: Birgitte Winge, biw@di.dk 12