Praktikpakker, ungepakker og de langsigtede udfordringer

Transkript

1 Nr. 5 - oktober 2009 Nr. 4 - september 2008 Praktikpakker, ungepakker og de langsigtede udfordringer Krisen har om muligt sat endnu større fokus på erhvervsskolernes rolle i forhold til at sikre flere unge med svage forudsætninger en uddannelse. Samtidig er der et meget stærkt pres på det samlede erhvervsliv for at oprette flere praktikpladser. Under variationer i betegnelserne praktikpakke eller ungepakke er det samlet set resulteret i flere politiske initiativer det seneste halve år, der er rettet mod at afbøde krisens konsekvenser for de unge. Desværre ser det ud til helt at have fjernet det politiske fokus på den langsigtede udvikling af kvalitet og niveau i erhvervsuddannelserne. De ting der skal sikre, at de danske erhvervsuddannelser også i fremtiden vil være blandt de bedste i verden. Udfordringer for kernen og de stærke Det handler ikke mindst om at fremme en udvikling, hvor erhvervsuddannelserne i højere grad end hidtil kan fremstå som et attraktivt alternativ efter folkeskolen for de mange unge, der i dag blindt vælger en gymnasial uddannelse. Samtidig skal vi have ændret på det forhold, at mange elever på erhvervsskolerne ikke oplever, at de får udfordringer nok på skolen, og derfor har overvejet at droppe uddannelsen. DI arbejder derfor på at fremme forståelsen for nødvendigheden af dette blandt de politikere, der i den kommende tid skal genforhandle de globaliseringsmidler, der i 2006 blev afsat til et kvalitetsløft i erhvervsuddannelserne. Hvis målet fortsat er at fremtidssikre uddannelserne og gøre dem globaliseringsparate, kræver det et langt stærkere fokus på kernen og de stærke i uddannelserne, end vi hidtil har set. Gør de unge klar til en erhvervsuddannelse Samtidig skal vi fortsat arbejde på at sikre en bedre overgang fra grundskole til erhvervsuddannelser for det store antal unge, der ikke i umiddelbar forlængelse af folkeskolen har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse. INDHOLD 01 Praktikpakker, ungepakker og de langsigtede udfordringer 02 Fremtidens erhvervsuddannelser et attraktivt tilbud 03 VEU-centerkabalen skal gerne gå op 05 Stadig fald i praktikpladsaftaler 06 Hæder til dygtige lærlinge 07 Styrk kontakten til de unge 08 Få hjælp til dit salg med AMU-kurser 10 Fornyet fokus på klima og energiteknologier 10 Arbejdsgivernes Elevrefusion mere enkle procedurer Redaktion: Birgitte Winge, biw@di.dk Ændring af mailadresse m.m.: Gitte Holm, giho@di.dk

2 Det indebærer bl.a., at de alternativer, der allerede eksisterer uden for erhvervsskolerne, i større omfang end hidtil skal benyttes til at gøre de unge klar til uddannelse. Som det er i dag, taber vi alt for mange unge pga. forudsigeligt frafald på erhvervsskolernes grundforløb, og der er desværre en meget stor risiko for, at disse unge ikke vender tilbage til uddannelsessystemet igen. Læs mere om ungepakken på vervsuddannelserne/nyheder/erhvervsuddannelser/udd/erhvervs/2009/sept/ %20En%20milliard%20skal%20sikre%20flere%20praktikpladser. aspx# og læs mere om den første praktikpakke i Nyt om uddannelse nr Claus R. Olsen, clo@di.dk Fremtidens erhvervsuddannelser et attraktivt tilbud for unge og virksomheder De unge skal møde en stærk faglighed i erhvervsuddannelserne, de skal kunne se de gode karrieremuligheder der er med en erhvervsuddannelse, og de skal i øvrigt være uddannelsesparate, når de begynder på erhvervsskolerne. Det var nogle af de udmeldinger, der var bred enighed om på den konference, Danske Erhvervsskolers leder- og bestyrelsesforeninger afholdt den 7. oktober på Axelborg i København. Indlæg på konferencen så fremad Der blev markeret stor enighed i konferencens indlæg, som alle adresserede de udfordringer, erhvervsuddannelserne står overfor i løsning af sin hovedopgave med at sikre erhvervsuddannelser af høj faglig kvalitet, der kan tiltrække og fastholde fremtidens faglærte. 2

3 Indlæggene fra arbejdsmarkedets parter og fra Danske Erhvervsskolers leder- og bestyrelsesforeninger trak alle i samme retning i udmeldingerne om de indsatsområder, der nu skal prioriteres: Det er vigtigt, at de unge er parate til uddannelse, når de starter på erhvervsskolerne. Det skal sikres ved at kompetenceafklare de unge, før de starter på erhvervsuddannelsen, for at mindske frafaldet og de personlige nederlag for den unge. De unge i erhvervsuddannelserne skal møde fagligt udfordrende uddannelser og skal se gevinsten i at tage højniveaufag, der styrker deres faglighed og kan give mulighed for videre uddannelse. Erhvervsskolerne er arbejdsmarkedets skoler. Det er den tætte tilknytning til virksomhederne, der gør erhvervsuddannelserne helt unikke, og samarbejdet mellem virksomheder og skoler skal fortsat udvikles. Samtidig skal erhvervsskolerne via et stærkt selveje have styrket virksomhedskulturen på skolen. Alle er enige om, at om få år står Danmark med en voldsom mangel på faglært arbejdskraft, og på det private arbejdsmarked er de højt kvalificerede faglærte en kernearbejdskraft. Det vil de blive ved med at være også selvom efterspørgselen efter medarbejdere med en videregående uddannelse forventes at stige fremover. Hvidbog om Reform 2000 vision eller virkelighed På konferencen valgte arrangørerne at se fremad. Med udgangspunkt i visionerne for den erhvervsuddannelsesreform, som blev gennemført i 2000, præsenterede arrangørerne en hvidbog, som giver en status på erhvervsuddannelserne i forhold til de politiske forventninger og de aktuelle faktiske forhold. Hvidbogen indeholder bl.a. analyser og vurderinger af de politiske aftaler, krav og styringsmekanismer, der i årene efter reformens start har medvirket til at intentionerne med reformen ikke er nået. Birgitte Slot, bisl@di.dk VEU-centerkabalen skal gerne gå op Der arbejdes for øjeblikket på højtryk for at få beskrevet rammerne for de kommende VEU-centre. Danske Erhvervsskoler (sko- 3

4 lernes leder- og bestyrelsesforeninger) arbejder på, at skoleforeningerne selv leverer et forslag til undervisningsministeren, hvori de definerer geografiske områder samt efterfølgende udpeger et VEU-center i hvert område. DI ser meget positivt på dette arbejde og finder det ønskeligt, at udbyderne finder en løsning på, hvor VEU-centrene skal placeres. På en lang række institutioner, som udbyder AMU-kurser, er der overvejelser om, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt for institutionen at forsøge at få rollen som VEU-center. Dette er naturligvis en relevant overvejelse, men som DI også har skrevet til sine repræsentanter i bestyrelserne på institutionerne, der udbyder erhvervsrettede uddannelser, har det betydelig større betydning for den enkelte udbyder, hvilke godkendelser der er opnået i forbindelse med udbudsrunden. Der vil formodentlig i nogle geografiske områder være flere institutioner, som kunne ønske at blive VEU-center. Det er dog givet, at der i hvert geografisk område kun kan være én institution, som varetager denne rolle. Processen - antal og geografi I det lovforslag, som skaber grundlaget for etableringen af VEUcentrene, og som ventes fremsat i Folketinget inden for de næste uger, beskrives en proces, hvor der først defineres en række geografiske områder, som svarer til antallet af VEU-centre, og dernæst inden for hvert område udpeger en institution, som får rollen som VEU-center. Det er en betingelse for at kunne få rollen som VEU-center, at institutionen er godkendt til at udbyde AMUkurser. Der skal således først defineres, hvor mange VEU-centre, der skal etableres, samt hvilke områder disse skal dække. Og dernæst i anden omgang, hvem der skal varetage VEU-centerfunktionen i hvert område VEU-centre Antallet af VEU-centre skal udgøre mellem 8 og 14. Det er DI s opfattelse, at skal VEU-centrene løfte deres opgave med at få synliggjort efteruddannelsestilbuddene særligt i forhold til den relativt store gruppe, som i dag ikke anvender systemet kræver det, at de kommer tæt på brugerne. DI mener således, at der snarere end 8 bør etableres 14 VEU-centre. Det er dog væsentligt at lade 4

5 en naturlig definition af VEU-centrenes geografiske områder være bestemmende for, hvor mange centre som etableres. Skoleforeningerne har sat en proces i gang, hvor de søger at få institutionerne til selv at definere de geografiske områder samt udpege et VEU-center i hver. Der er endnu ikke klarhed over, om det i skoleforeningerne lykkes at nå et resultat. DI vil stærkt opfordre til, at skolerne selv søger at definere en løsning. Inge Steen Mikkelsen, inm@di.dk Stadig fald i praktikpladsaftaler Der er fortsat fald i antallet af aftaler, det er dog mindre end de seneste måneder. Der er flere praktikpladssøgende, ligesom antallet af elever i skolepraktik stiger. Frem til og med august 2009 er der indgået uddannelsesaftaler, og det er et fald på 24 pct. i forhold til august 2008, men i forhold til de seneste måneder er der tale om et mindre markant fald. Faldet dækker over varierende fald i de forskellige indgange, hvor Bygge og Anlæg havde et fald på 39 pct., mens den merkantile indgang har haft et fald på 26 pct. Praktikpladssøgende og elever i skolepraktik I forhold til august 2008 er antallet af elever, der søger en praktikplads, steget med 72 pct., da i alt elever er praktikpladssøgende. Også antallet af elever i skolepraktik er - som forventet - steget i forhold til samme tid sidste år. I august i år var elever i skolepraktik, og det er en stigning på 74 pct. Som et led i Praktikpakken, der blev vedtaget i foråret, er der åbnet for midlertidigt for skolepraktikken på tre af de uddannelser, der har haft en 0-kvote siden Det drejer sig uddannelserne tømrer, mekaniker og kontor. Udover at være midlertidig er adgangen også bestemt af en kvote for optag. 5

6 Birgitte Winge, Hæder til dygtige lærlinge Fredag den 2. oktober dannede Den sorte diamant endnu engang rammen, da ML-prisen for syvende gang blev uddelt. Prisen gives til lærlinge, der i særlig grad har udmærket sig gennem deres uddannelse og har opnået topkarakterer ved deres svendeprøve. Hvert år afslutter mange dygtige på erhvervsskolerne deres uddannelse med topkarakterer, og de fortjener anerkendelse for den ekstra indsats og det engagement, de lægger i deres fag gennem uddannelsen. Derfor var det også en glædelig begivenhed, da 38 færdiguddannede med svendebrev som f.eks. mekaniker, automatiktekniker, klejnsmed, datafagtekniker eller værktøjstekniker den 2. oktober modtog ML-prisen ved en stor ceremoni, hvor forældre, venner, virksomheder og skoler var til stede. To guldpriser Prisen uddeles i guld, sølv og bronze, og af de 38 priser blev der i år uddelt to af guld. Den ene gik til den 21-årige klejnsmed Christoffer Kirkegaard Pedersen fra Middelfart, der ser klejnsmedeuddannelsen som et muligt springbræt til senere (måske) at læse til maskinmester. Den anden modtog den 23-årige automatiktekniker Lasse Stenbæk Lauesen fra Skjern, der allerede er gået i gang med en ingeniøruddannelse. For ham er en faglig uddannelse vejen til at blive en bedre ingeniør, fordi han nu har "hands-on" erfaring den faglige uddannelse er en guldgrube af konkret viden. Udvælgelsen Prismodtagerne er udvalgt blandt de mange lærlinge, der i perioden 1. juli 2008 til 31. juni 2009 har afsluttet en uddannelse med tilknytning til Metalindustriens uddannelsesudvalg. En forudsætning for at komme i betragtning til prisen er, at man har opnået topkarakteren 12 ved sin svendeprøve. Derudover skal man indstilles af praktikvirksomheden, skolen og/eller en skuemester, og den endelige udvælgelse foretages af en særlig bedømmelseskomité. 6

7 Det er således ikke kun svendeprøvekarakteren, der lægges til grund for prisuddelingen, men lærlingen skal også have udmærket sig som en god kollega og samarbejdspartner. Modtagerne har derfor bevist, at de på alle måder er et aktiv for deres arbejdsplads. Priserne blev overrakt af direktør i DI, Lars B. Goldschmidt, og forbundsformand for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen. Udover over selve prisoverrækkelsen bød dagen bl.a. på musik og festtale af undervisningsminister Bertel Haarder. Claus Rosenkrands Olsen, clo@di.dk Styrk kontakten til de unge Karriere A/S Vi skal på virksomhedsbesøg er et nyt tilbud til virksomheder og grundskoler, der samarbejder om virksomhedsbesøg. At slå dørene op for de lokale grundskoler er en nærliggende aktivitet, når man ønsker at skabe interesse blandt unge for sin virksomheds karriere- og uddannelsesmuligheder samt tage medansvar for uddannelsen af de unge. For at give virksomheder og skoler ekstra stort udbytte af samarbejdet om virksomhedsbesøg har DI Skolekontakt udviklet Karriere A/S et materiale som 7. og 8. klasser kan bruge til at forberede besøget. Målgruppen for materialet klasse - er valgt, fordi dette er en periode, hvor klassen stadig har tid til at gennemføre faglige forløb i forbindelse med virksomhedsbesøg, og hvor eleverne samtidig begynder at tænke i uddannelsesvalg og livet efter skolen. Arbejdshæfte der engagerer eleverne Den primære del af Karriere A/S er et arbejdshæfte til eleverne. I hæftets første halvdel arbejder eleverne bl.a. med egne drømme om job og uddannelse samt deres kompetencer. De lærer om arbejdsmarkedet og tager stilling til, hvilke forventninger de har til en fremtidig arbejdsgiver og ikke mindst, hvad der forventes af dem på en fremtidig arbejdsplads. 7

8 I hæftets anden del arbejder eleverne konkret med den virksomhed, de skal besøge - som optakt til og/eller bearbejdning af selve besøget. Her skal de arbejde med spørgsmål om fx virksomhedens produkter, medarbejdere, udvikling og markedsføring. Vejledninger til det gode samarbejde Til Karriere A/S hører desuden to vejledninger: en til virksomheden og en til læreren. Vejledningen til virksomheden fokuserer primært på at give gode råd om det at samarbejde med en skoleklasse; hvad skal man aftale med læreren, hvordan kommunikerer man med unge mm. Lærervejledningen indeholder en gennemgang af elevernes arbejdshæfte samt gode råd til, hvordan man etablerer et godt samarbejde med en virksomhed. Til begge vejledninger hører et planlægnings- og aftaleskema, som virksomhedens repræsentant og læren bør udfylde sammen inden samarbejdets start. Thea Wanning, twa@di.dk Få hjælp til dit salg via AMU Der er et stærkt fokus på salget i medlemsvirksomhederne. En mulighed er at styrke efteruddannelsen af salgspersonalet. Her sætter vi fokus på de tre arbejdsmarkedsuddannelser (AMUkurser), der er størst efterspørgsel efter i virksomhederne lige nu. De tre mest brugte kursustilbud er: Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere Efter kurset kan medarbejderen varetage kundekontakten i forbindelse med salg af virksomhedens produkter og services, varetage den indledende kontakt til kunden på en positiv måde, lytte til kundens behov og forventninger, og gennemføre salg, herunder bruge teknikker til at afslutte salg. 8

9 afslutte kontakten på en positiv måde. Kurset (kursusnr ) varer 2 dage. Personligt salg kundens behov og løsninger Efter kurset kan medarbejderen fokusere på at skabe dialog for at afdække kundens ønsker og behov ved brug af spørgeteknikker. beherske salgets 4 faser: Kontakt, information, argument og afslutning yde en målrettet kundedialog ud fra en forståelse af kundens købsmotiver. Kurset (kursusnr ) varer 3 dage. Fastlæggelse af mål ved personligt salg Efter kurset kan medarbejderen selvstændigt vurdere de opnåede resultater af sin egen indsats i forhold til budgetter og handlingsplaner. udføre og analysere fremtidige forbedringsområder efter RIK modellen (Resultater, indsats og kompetencer) arbejde med hvilke ressourcepersoner, som kan støtte medarbejderes egen udvikling. Kurset (kursusnr ) varer 2 dage. Økonomi og det praktiske Kursusgebyret udgør kr. 110 per deltager per dag. Der ydes VEU-godtgørelse for ufaglærte og faglærte svarende til højeste dagpengesats, hvis undervisningen foregår i arbejdstiden. Kurserne gennemføres over hele landet, og der er også mulighed for at få undervisningen gennemført på egen virksomhed. Birgitte Slot, bisl@di.dk 9

10 Fornyet fokus på klima og energiteknologier Der er i Danmark en lang række virksomheder der arbejder med forskellige typer af energi- og miljøteknologier. I løbet af november måned vil der komme en pjece om, hvilke muligheder der er for at få dækket disse virksomheders behov for erhvervsog arbejdsmarkedsuddannelser. Denne pjece vil blive distribueret til medlemsvirksomhederne, og man kan også bestille den hos Industriens Uddannelser på tlf Andre initiativer Derudover er igangsat en række initiativer for intensivt at følge udviklingen indenfor energi- og miljøteknologi for at sikre sig, at vi til enhver tid har de fag og specialer i erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne, der også passer til den branche. Vi vil løbende orientere medlemskredsen om dette, og hvis man har interesse i at deltage i arbejdet, er man meget velkommen til at kontakte DI. Christine Bernt Henriksen, cbh@di.dk Arbejdsgivernes Elevrefusion - mere enkle procedurer AER ændrer de administrative procedurer. Det bliver nemmere for virksomheder, der har elever, at få udbetalt bl.a. lønrefusion i forbindelse med elevernes skoleophold. Fra medio november 2009 vil virksomhederne ikke længere modtage taloner, som skal udfyldes og returneres til AER, hvis de har lønrefusion til gode. Fremover bliver lønrefusionen sat automatisk ind på virksomhedens NemKonto. 10

11 Befordringstilskuddet kan også blive indsat direkte på NemKonto. Det kræver dog, at man forinden har logget på selvbetjening på og godkendt beregningen dér. Inge Steen Mikkelsen, 11