04 tema: når potensen svigter 22 motion med eskild ebbesen 38 børn screenes for cøliaki 52 sensorer og glukosemålere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "04 tema: når potensen svigter 22 motion med eskild ebbesen 38 børn screenes for cøliaki 52 sensorer og glukosemålere"

Transkript

1 diabetes februar tema: når potensen svigter 22 motion med eskild ebbesen 38 børn screenes for cøliaki 52 sensorer og glukosemålere Diabetes Februar

2 leder Op på dags ordenens top Diabetesforeningen har et klart formål: At sikre det bedst mulige liv for mennesker, der lever med diabetes. Vi har i mange år gjort vores yderste for at leve op til det, bl.a. gennem vores forskellige rådgivningstilbud, oplysning og støtte til forskning. Det gælder både vores ansatte og alle de frivillige, der arbejder engageret over hele landet. Men vi ønsker også at intensivere indsatsen på det politiske område. Her er vores mål at få diabetessagen så højt op på den politiske dagsorden som muligt. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der lever stort set lige så mange danskere med diabetes, som danskere, der lever med kræft. Det er på ingen måde og skal aldrig blive en konkurrence på sygdomme eller menneskeskæbner. Men Diabetesforeningens opgave er at gøre politikere og bidragsydere opmærksomme på, at utrolig mange danske familier er ramt af diabetes. Og at diabetes er en sygdom, som har store menneskelige omkostninger og desværre også er en sygdom med livstruende konsekvenser. Politikerne og journalisterne er ved at få øjnene op for vores sag. Vi skal sørge for, at de fastholder blikket dér. Vi kæmper for, at politikerne også oplever vigtigheden af, at mennesker med diabetes, uanset hvor i landet de bor, sikres den bedste behandling og de bedste muligheder for et godt liv. Det vil være vores politiske fokus i Med venlig hilsen Fotograf: Bjarke Ørsted. Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen, professor, overlæge, dr.med. Fotograf: Johnny Anthon Wichmann. Velkommen til det nye blad I hånden har du Diabetesforeningens nye blad. Det har fået nyt format, et nyt grafisk udseende og et indhold, som vi i foreningen håber vil skabe debat både blandt medlemmer, behandlere og politikere. Og så håber vi, det er et blad, du vil nyde at læse! I dette nummer kan du for eksempel blive klogere på, hvordan sexlivet kan volde problemer, når man har diabetes. Måske gælder det også dig? Vi udvikler for tiden vores produkter ét for ét. Derfor også bladet. Og hvorfor så det? Mange af vores medlemmer har udtrykt glæde for det gamle blad, men det står også klart, at flere og flere efterlyser, at diabetessagen kommer højere op på den politiske dagsorden, og at Diabetesforeningen gør sin holdning klar i sundhedsdebatten. Det skal det nye blad hjælpe os med. Redaktionen holder til på vores nyåbnede kontor i København et kontor, som vi også håber vil synliggøre Diabetesforeningens arbejde i højere grad end tidligere. Københavnerkontoret og det nye blad er med til at bidrage til den nye platform, der skal få Diabetesforeningens synspunkter på dagsordenen. God læselyst! Med venlig hilsen direktør Henrik Nedergaard

3 10 Indhold Tema: Når potensen svigter Sku du spørge fra nogen? 04 Det ville sgu være dejligt, hvis jeg bare lige kunne Ikke i aften, skat 14 Klummen af MC 17 Motion Reportage: Ren spin-off 20 Eskild Ebbesen: Motion er hårdt arbejde 22 Motion med Eskild Forskning Fedtforbrænding 26 Penge til diabetesforskning 28 Nyt om forskning 30 Mad Madtips 32 Opskrifter 33 Hvad er der i? 37 Børn Systematisk screening for cøliaki Spørg om diabetes Mød det nye ekspertpanel 44 Socialt set Dækning af merudgifter under pres 50 Nyt udstyr Chip advarer om lavt blodsukker 52 Pumpe med glukosemåler giver bedre langtidsprøver Hvad synes du? Vi hører gerne din mening om det nye blad, så det fortsat kan blive bedre. Hvad synes du om indholdet? Om layoutet? Giv din mening til kende på mailadressen:

4 tema når potensen svigter Sku du spørge fra nogen? Ja faktisk. Mænd med diabetes vil gerne tale med lægen om deres potensproblemer. Men lægen spørger ikke, viser ny undersøgelse fra Diabetesforeningen og medicinalvirksomheden Eli Lilly. Rejsningsbesvær bør opfattes som en hvilken som helst anden komplikation til diabetes, understreger diabeteslæge Niels Ejskjær. I Dansk Selskab for Almen Medicin, der repræsenterer de praktiserende læger, er man villig til at lave nye regler. 4 Diabetes Februar 2008 Rigtig mange mænd med diabetes oplever, at de har svært ved at gennemføre et samleje. Vel at mærke hver eneste gang de gerne vil dyrke sex. Over halvdelen af alle mænd med diabetes, som har rejsningsbesvær, kan aldrig få det til at fungere, når sexlysten melder sig. Det viser en ny undersøgelse, der er den første af sin slags herhjemme. Undersøgelsen blandt Diabetesforeningens medlemmer er foretaget af Diabetesforeningen og medicinalvirksomheden Eli Lilly. Ni ud af ti af de berørte mænd vil gerne tale med lægen om problemet, men kun en tredjedel af samtlige mænd har oplevet, at lægen har bragt emnet på bane. Seks ud af ti angiver, at lægen aldrig har talt om rejsningsproblemer. - Tallene viser, at mændene har et klart behov for at tale med lægen om deres problemer, og hvis ikke rejsningsproblemet tages op med lægen, kommer man ingen vegne. Samtalen med lægen er nøglen til et bedre liv for de her mænd. Derfor er det foruroligende, at så få bliver spurgt om et problem, som er så udbredt, siger cand.scient., ph.d. Malene Bagger fra Diabetesforeningen, der har været med i styregruppen bag undersøgelsen. Hver anden danske mand over 40 år oplever sommetider potensproblemer, men for mænd med diabetes er tallet oppe på 67 pct., viser den nye undersøgelse. Men det er altså de færreste forundt at få lov til at svare ja på lægens spørgsmål om, hvorvidt han oplever rejsningsbesvær, da lægerne sjældent spørger mænd med diabetes om eventuel erektiv dysfunktion, som det hedder på lægesprog. Intet sexliv Der er ellers grund nok til at spørge mænd, der er medlemmer af Diabetesforeningen, er i undersøgelsen blevet spurgt om deres eventuelle potensproblemer, og hele 24 pct. oplyser, at deres sexliv er gået helt i stå, fordi han har fået rejsningsbesvær. - Rejsningsbesvær er en senkomplikation på linje med alle andre senkomplikationer, og som lægen derfor bør spørge til. Præcis som når lægen undersøger for eksempel øjne, nyrer og følesans på fødder, siger diabeteslæge, ph.d. Niels Ejskjær fra Århus Universitetshospital, der også har været med i styregruppen bag undersøgelsen. Niels Ejskjær vurderer, at mange mænd synes, det er pinligt selv at tage emnet op over for lægen. - Men det er endnu værre, at behandlerne tit også føler sig pinligt berørte og måske slet ikke tør spørge. Det er et meget tabubelagt og følsomt område, men det er nødvendigt, at lægerne optræder professionelt og tør spørge ind til det. Mange af de her mænd går med problemet i mellem fem og ti år, før de søger behandling. Lægerne har i dag ikke pligt til at spørge ind til diabetespatienternes eventuelle seksuelle problemer. Hverken den praktiserende læge eller lægerne på diabetesambulatorierne. På ambulatorierne er der flere steder retningslinjer, men ingen

5 >> Temaet er skrevet af Helen H. Heidemann Journalist i Diabetesforeningen Illustration: Rasmus Bregnhøi Fotos af Karin og Johnny Frødstrup: Nils Lund Pedersen. Øvrige fotos: Bjarke Ørsted Diabetes Februar

6 tema når potensen svigter faste regler. Det bør der være, og Diabetesforeningen vil nu presse på for, at det sker, oplyser Malene Bagger fra Diabetesforeningen. Hos Dansk Selskab for Almen Medicin, hvis medlemmer primært er praktiserende læger, undrer direktøren, læge Torsten Sørensen, sig da også over de manglede krav. Han er enig i, at de praktiserende læger frem over også skal spørge mænd med diabetes om potensproblemer, ligesom lægerne i dag skal spørge ind til kost, motion og rygning. - Jeg mener, den kliniske vejledning til lægerne i almen praksis bør ændres, så lægerne fremover ved passende lejlighed husker at spørge mænd med diabetes om eventuelle rejsningsproblemer. Det vil være min anbefaling, at vi får vejledningen ændret, når den skal revideres til næste år. Allerede inden for et par måneder vil den elektroniske vejledning dog kunne ændres, vurderer han. Støtte til potenspiller Hvis mænd med potensproblemer ikke taler med lægen, men måske beslutter at prøve en behandling uden om lægen, fx ved at bestille potenspiller over internettet, risikerer de, at der ikke viser sig nogen effekt eller de oplever unødige bivirkninger, vurderer Malene Bagger og Niels Ejskjær. Samtidig går mændene glip af muligheden for at få betalt potensmidlerne, som typisk koster mellem 90 og 120 kr. pr. pille. Det er nemlig lægen, der på diabetikerens vegne skal søge om tilskud til pillerne via Lægemiddelstyrelsen. Og diabetikere kan få betalt pillerne, hvis de vel at mærke har anden organpåvirkning, det vil typisk sige diabetisk neuropati. - At man er diabetiker udløser ikke automatisk et tilskud, for det er ikke altid diabetes, der er årsagen til, at manden er impotent. Det kan jo også være noget psykisk, og så giver vi ikke tilskud, oplyser sektionsleder Karen Kolenda i Lægemiddelstyrelsens afdeling for medicintilskud.» Lægen havde grinet og sagt til manden, at han da bare skulle ud og jage nogle kvinder Niels Ejskjær Socialrådgiver i Diabetesforeningen, Signe Hasseriis, taler med jævne mellemrum med mænd med diabetes, der har fået afslag på ansøgning om tilskud til potensmidler. - Jeg mener, Lægemiddelstyrelsen vurderer det her for stramt. Der er vitterlig nogen, der har brug for midlerne, der ikke kan få det, selv om de gudskelov ikke kan påvise andre komplikationer, siger hun. Manden er desperat Og så lider de i stilhed, både manden og konen. Han er parat til næsten hvad som helst ifølge Niels Ejskjær: At springe ud fra 10. sal, at give afkald på sin karriere, den nye bil ja sågar konen hvis bare han igen bliver i stand til at gennemføre et samleje. Og mænd, der oplever rejsningsproblemer, tolererer alle mulige bivirkninger ved potensmidlerne. Kroppen kan blive ildrød, næsen lukker til, når slimhinderne svulmer op, de får kvalme og susen for ørerne. Men de er helt ligeglade. Bare medicinen virker. Og virker pillerne ikke, kan han vælge at tage en nål og sprøjte et stof ind i penisroden, der næsten med garanti vil give ham rejsning. - Og det gør en mand kun, hvis han har et problem, der overstiger alt. Manden er desperat, siger Niels Ejskjær. 20 pct. af mændene ved ikke engang, at det er deres diabetes, der kan være årsag til deres seksuelle problemer. Rejsningsbesvær kan opstå, hvis man igennem mange år har haft en dårligt reguleret diabetes. Det kan føre til årefor- 6 Diabetes Februar 2008

7 Mænd er parate til at gøre næsten hvad som helst for at få deres potens tilbage, fortæller diabeteslæge Niels Ejskjær. kalkning og neuropati, altså nervebetændelse, og så er vejen banet for alskens ulykker i hele kroppen. Centralnervesystemet virker ikke optimalt, nervefibrene er i uorden og blodforsyningen, og følesansen er beskadiget. Gør ingen forskel De mænd, der har deltaget i Diabetesforeningens undersøgelse, er dog gjort af et særligt robust stof, mener Niels Ejskjær. 76 pct. af dem taler med deres kone/kæreste om problemet, og et stort flertal af både mændene og deres partnere mener faktisk ikke, at potens-vanskelighederne har ændret ved parforholdet. Måske er det derfor, at hele 40 pct. slet ikke ønsker at komme i behandling. - En del af de adspurgte hører til den ældre generation, mange har været gift i rigtig mange år, alle er medlem af foreningen og motiveret til at deltage i sådan en undersøgelse. Det gør en forskel. Måske er parret godt tilfreds med, at der er kommet lidt ro på den front Jeg tror, problemet er betydeligt større blandt yngre med en større drift. Hvis man kun er 30 år og ikke kan gennemføre samleje, ja så er det et kæmpe problem. Her kan rejsningsproblemer koste ægteskabet. Bringer manden selv emnet op over for lægen, risikerer han at blive misforstået eller ikke taget alvorligt. Det sker i hvert fald, fortæller Niels Ejskjær. - Jeg mødte for nylig en mand, der havde forelagt problemet for sin praktiserende læge, og lægen havde grinet og sagt, at han da bare skulle ud og jage nogle kvinder. Manden blev ret fortørnet og skuffet, for han var faktisk ret glad for sin kone. Og det skal man naturligvis være for, at det overhovedet kan lykkes. Reference på tal om impotens blandt danske mænd generelt: Lyngdorf P et al. Int. Journal of Impotence Research 20004;16: Diabetes Februar

8 tema når potensen svigter Om undersøgelsen mænd, der er medlemmer af Diabetesforeningen, er blevet spurgt om deres eventuelle rejsningsbesvær. 225 partnere har tillige svaret på spørgsmål. Dem spurgte vi 73 pct. havde type 2 diabetes. 27 pct. type pct. var mellem 30 og 60 år. 55 pct. var over 60 år. 50 pct. gik til kontrol hos den praktiserende læge, de øvrige på ambulatoriet eller både praktiserende læge og ambulatorium. Hovedkonklusionerne 67 pct. har oplevet rejsningsproblemer. 59 pct. fortæller, at lægen aldrig har bragt emnet op. 76 pct. af dem, der har problemet, taler med partneren om det. 38 pct. af dem, der har problemet, er i behandling. Af dem, der har problemet, gælder 20 pct. ved ikke, at diabetes kan være årsagen. 24 pct. angiver, at sexlivet er gået helt i stå, efter at han har fået rejsningsbesvær. 56 pct. oplever rejsningsproblemer, hver gang de har sex. 85 pct. af dem, der taler med andre om det, vil også gerne tale med deres læge. Om parforholdet 59 pct. angiver, at forholdet til partneren ikke har ændret sig på trods af rejsningsbesvær. 69 pct. af partnerne fortæller, at forholdet ikke har ændret sig på trods af mandens rejsningsbesvær. 90 pct. af dem, der er i behandling, angiver, at det er af afgørende eller stor betydning ved valg af potensmidler, at partneren er tilfreds. Se hele undersøgelsen af rejsningsbesvær blandt diabetikere på Undersøgelsen er gennemført af Diabetesforeningen og medicinalvirksomheden Eli Lilly. Rejsningsbesvær kan være første tegn på diabetes Mænd, der oplever rejsningsbesvær også dem, der ikke har fået konstateret diabetes bør være på vagt. Hvis konen stadig er dejlig og jobbet i orden, men det ikke kan lade sig gøre at gennemføre et samleje, så kan der være alvorlige sygdomme som fx diabetes på spil, advarer diabeteslæge Niels Ejskjær fra Århus Universitetshospital. - Rejsningsbesvær kan være et varsel om, at det er rivende galt med kredsløbet. At manden måske har diabetes, en skjult hjertesygdom, og at kolesteroltallet måske er for højt, siger han og opfordrer til, at netop rejsningsbesvær fremover bliver en såkaldt global risikomarkør. Det betyder, at lægerne skal være ekstra opmærksomme, hvis en mand fortæller, at han har problemer med potensen. Er det tilfældet, er der god grund til at gå videre med andre undersøgelser. - Rejsningsbesvær kan bare være toppen af isbjerget. Seksuelle problemer kan dække over, at manden også har forhøjet blodtryk, og måske kan rejsningsproblemerne være første tegn på en type 2 diabetes, siger Niels Ejskjær. 8 Diabetes Februar 2008

9 For nemmere blodsukkermåling Baggrundslys Markér dine resultater som før eller efter måltid Hukommelse på 500 resultater Download til din computer Begge apparater bruger OneTouch Ultra teststrimler Testresultater på blot 5 sekunder For hurtig og diskret blodsukkermåling Nemt at lære Nemt at bruge Nemt at have med LifeScan kundeservice: Tlf: (man-fre kl. 8-16) Fås i 4 farver OneTouch er et registreret varemærke, som tilhører LifeScan Inc. LifeScan Danmark 2008 Diabetes Februar

10 tema det ville sgu være dejligt 10 Diabetes Februar 2008

11 Det ville sgu være dejligt, hvis jeg bare lige kunne Johnny Frødstrup begyndte allerede i 30-årsalderen at opleve rejsningsproblemer. Han sjoflede sig selv og sit blodsukker, fra han som 14-årig fik type 1 diabetes og betaler nu prisen i form af mange senkomplikationer, fortæller han. Han og hans kone Karin har prøvet potenspiller, men de skræmte nær livet af dem begge. Nogle gange lykkes det da også alligevel for parret at gennemføre samleje. Men det er med at slå til, når chancen byder sig. En dans? Ja hvorfor ikke. Karin (54) og Johnny Frødstrup (58) er begge tidligere sportsdansere og glider hjemmevant ind i en tæt slyng om på stuegulvet i rækkehuset i Fraugde ved Odense. Musikken har Karin sat på: Fem røde roser til dig med orkestret Thorleifs. Parret mødte hinanden for 11 år siden netop i en dans på Hotel Nyborg Strand. Det blev også til roser, en stor buket røde, som Johnny sendte til Karin den efterfølgende dag. - Og så ringede hun til mig, og vi har stort set været sammen siden. Det er dejligt, siger han med et smil og kigger over på Karin, som på det tidspunkt havde været alene i 13 år efter en skilsmisse, mens Johnny knap et år forinden havde mistet sin daværende kone. At Johnny har så alvorlige potensproblemer, at han stort set aldrig kan få rejsning, har ikke været nogen hindring for kærligheden mellem de to. Karin blev advaret på forhånd, fortæller hun. - Noget af det første, Johnny overhovedet sagde til mig, var, at jeg måtte regne med, at han ikke kunne det helt store med sex. Jeg tænkte, at det var ikke det, der talte. Bare han var sød og rar. Og det var han. I år 2000 blev Karin og Johnny gift. Blev bange for Viagra Men selv om Karin har det som de fleste andre kvinder i Diabetesforeningens undersøgelse, nemlig at mandens potensproblemer ikke har betydning for parforholdet, så betyder det alligevel noget. For mændene. - Hvis en mand ikke kan få rejsning, hvad er det så værd? Det naturlige er jo, at man bruger penis til at få kvindens udløsning frem, når man har samleje. Det kan da også lade sig gøre på andre måder, men det er ikke helt det samme, siger Johnny, der godt kan opnå udløsning på trods af rejsningsproblemerne. - Jeg lider ingen nød, siger Karin. - Nej, men jeg kan godt få dårlig samvittighed over for dig, fordi der jo mangler noget. Når nu man har sådan en penis monteret, burde den jo også virke. Nu er den jo nærmest afmonteret! Ja, det er jo nok mest mig, der tænker over det. Føler ikke jeg er god nok. Man vil jo gerne yde sin kvinde noget sex. Jeg kan gi hende al min kærlighed, men det andet det kan jeg jo ikke. Han har prøvet at bruge potenspiller, men det gik slet ikke. Diabetes Februar

12 tema når potensen svigter - Da Viagra kom frem, tænkte jeg: Så! Det skal jeg prøve. De havde en effekt, både en god og en dårlig. Jeg fik en fyldigere og kraftigere rejsning og kunne også gennemføre samleje, men jeg blev også ildrød i hovedet, og hjertet bankede og hoppede. Karin kunne ikke forstå, hvorfor jeg lignede en rød krebs i ansigtet. - Ja, jeg blev sur og bange over, at han fik det sådan. Han havde jo ikke fortalt mig noget. Han var virkelig rød i hovedet, kroppen sitrede, ja det var grimt. Så vigtigt er det altså heller ikke. - Jeg gjorde det bare i håb om, at jeg kunne være som førhen. Men så blev vi enige om, at det skulle jeg så ikke Min egen skyld Og førhen, ja det er længe siden. Johnny fik type 1 diabetes som 14-årig og allerede i slutningen af 30-årsalderen, begyndte han at opleve potensproblemer. Og han bebrejder sig selv. - Det er min egen skyld. Jeg har ikke passet på mig selv. Godt nok siger man, at man bare skal leve, som man altid har gjort, når man får diabetes, men man skal altså også lige løfte pegefingeren over for sig selv engang imellem. Det var jeg ikke god nok til de første mange år. Jeg havde alt for højt blodsukker i lange perioder. Det er først i de senere år, at jeg er begyndt at være velreguleret. Johnny har i dag problemer med kredsløbet, med nyrerne, han har nervebetændelse og et rigtigt dårligt syn. På grund af smerter fik han højre øje fjernet og erstattet med en glasprotese tilbage i Så mit budskab til de unge er: Pas på jer selv! Det andet nytter ikke noget. Som yngre mente jeg ikke, at min diabetes skulle styre mit liv, men i sidste ende kom min diabetes jo netop til at bestemme over mig. Desværre. Stik i penis Johnny, der har været handelsrejsende, og senere blev socialrådgiver med job i Diabetesforeningen, er i dag førtidspensionist, og præcis som de fleste andre mænd i Diabetesforeningens undersøgelse, så har han på trods af massive følger af diabetes aldrig oplevet, at en læge af egen fri vilje har spurgt til, hvordan det går med hans potens. - Det har altid været mig selv, der har taget emnet op. Da jeg fik Viagra, sagde jeg bare til min praktiserende læge, om det ikke var en idé for mig, og det syntes hun da også, og så fik jeg dem. Udover Viagra har han også for mange år siden forsøgt sig med injektioner i penis en metode, der også uden stimula- 12 Diabetes Februar 2008

13 tion burde sikre rejsning til de mænd, der er allerhårdest ramt af potensproblemer. Potenspillerne derimod virker kun, hvis manden bliver seksuelt stimuleret. - Men det der med, lille skat, du må lige vente lidt, for jeg skal lige ud og stikke mig i penis, ja så er det altså li som om, at lysten falder, det gør den godt nok. Og mærkeligt nok så havde den metode slet ingen effekt på mig, selv om jeg forsøgte mig med det i et halvt års tid. Omvendt oplevede Johnny også, at han faktisk kunne gennemføre samleje flere gange, lige da han og Karin havde mødt hinanden. - Vi nåede jo næsten ikke at sove om natten. Ved ikke rigtig, hvad der foregik, for hun er lige dejlig i dag. Det er et fysisk problem, det ved jeg. For 20 år siden, når jeg så nogle lækre damer på stranden, så kunne jeg registrere det. Det kan jeg slet ikke mere. Men psyken spiller også ind, det tror jeg da på. - Ja så lykkes det alligevel indimellem for os. Men så skal det f også være lige her og nu! - Men der skete ikke noget, da jeg tog g-strengstrusser på, siger Karin og fniser. Hun fortæller: - Vi var af sted med et andet par til Kreta, og mændene lå nede på stranden og kiggede på alle de smarte piger i g-streng. Så fandt vi to tøser på, at vi skulle ind til byen og ha et par g-strengstrusser. Det gjorde vi så og stillede os bagefter op på stranden i dem men hvad skete der? Vores mænd bad os om at tage nogle andre trusser på hurtigt! Johnny: - Ja, det var et syn for guder! Men det med bare at kunne, det savner Johnny. - Når Karin er i bad herhjemme og render rundt derude uden tøj på, så ville det sgu være dejligt, hvis jeg bare lige kunne Nu går jeg hen og nusser og kæler lidt med hende. Og det er så det. Men hun taber alligevel altid pusten! Feriesex Og når der er dømt ferie på Kreta, hvor Karin og Johnny jævnligt tager til, hænder det også, at Johnny pludselig er ekstra inspireret. Få en snak med Johnny Kunne du tænke dig at tale med Johnny Frødstrup? Så kontakt ham på tlf via Diafonen, der er Diabetesforeningens frivillig-rådgivning. Om potenspillerne Medicinalvirksomhederne Eli Lilly, Pfizer og Bayer har siden begyndelsen af 2003 delt det danske marked for potenspiller med præparaterne Cialis, Viagra og Levitra. Pillerne afslapper muskelcellerne i penis, så blodet lettere kan løbe til penis og give erektion - ved seksuel stimulering. En behandling med Cialis giver effekt i op til 36 timer, mens en behandling med Levitra og Viagra giver effekt i tre-fem timer. I det tidsrum kan manden altså få rejsning. Cialis kan tages uden hensyn til måltider, mens effekten af Levitra og Viagra mindskes af mad. De tre præparater er receptpligtige og koster mellem kr. pr. pille. Cialis Viagra Levitra Effekt inden for fire timer fra tabletindtag Ja Ja Ja Effekt mellem fire og 36 timer fra tabletindtag Ja Nej Nej Effekt uafhængig af måltider Ja Nej Nej Anbefalet tidsrum fra tabletindtag til sex ½ time 1 time minutter Kilder: Godkendte produktresuméer, Lægemiddelstyrelsen og Obs: Hvis man har nedsat blodforsyning i kranspulsårerne OG får nitroglycerin, må man ikke bruge de her tre præparater, da det kan medføre et livsfarligt blodtryksfald. Diabetes Februar

14 tema når potensen svigter Ikke i aften, Når kvinder med diabetes ikke har lyst til sex, kan der være en rigtig god grund. For ligesom mændene kan have rejsningsproblemer, kan kvinder opleve fysiske vanskeligheder, vurderer læge og sexolog Annamaria Giraldi, Rigshospitalet. Ny undersøgelse skal belyse, hvor slemt det står til. Det er ikke kun mændene, der har ondt i sexlivet på grund af deres diabetes. Kvinderne følger trop. 36 pct. af alle kvinder mellem 18 og 60 år med type 1 diabetes oplever seksuelle problemer, mens det kun er tilfældet for 29 pct. af danske kvinder i samme aldersgruppe uden diabetes. Det viser de foreløbige resultater af den hidtil største viden skabelige undersøgelse, der skal kortlægge, hvordan diabetes påvirker kvinders seksualitet. Forskningsprojektet, der er støttet økonomisk af bl.a. Diabetesforeningen, bliver ledet af læge og sexolog på Rigshospitalets sexologiske klinik, Annamaria Giraldi, der fremover også vil være tilknyttet dette blads brevkassepanel. Hun ser en klar tendens: - Forholdsvis unge kvinder med type 1 diabetes har en seksualitet, der ikke fungerer særlig godt. De har en øget risiko for seksuelle problemer. Hvad der er galt, er endnu svært at se, men kvinderne er ikke særlig tilfredse med deres sexliv. De endelige konklusioner ventes først senere på året, men det er også tydeligt, at kvinder med type 2 diabetes er hårdt ramt. Her er det 35 pct. af kvinderne, der ikke er tilfredse med deres sexliv. Forskellen til kvinder, der ikke har diabetes, men som matcher i forhold til uddannelse, vægt og livssituation i det hele taget, er dog mindre, idet det er 31 pct. af disse kvinder uden diabetes, der også er kede af, hvordan deres sexliv fungerer. - Fælles for kvinderne med type 2 og deres kontrolgruppe er, at de som regel vejer for meget og måske ikke synes, at deres krop ser godt ud, forklarer Annamaria Giraldi. Potenspiller til kvinder? De problemer, kvinder med diabetes kan opleve, er fx tørhed og infektioner i skeden. Og så er der det med lysten, der generelt er kvinders største sexproblem. Annamaria Giraldi har været med til at lave forsøg med potensmidlet Viagra til kvinder for at se, om kvinderne kunne få en bedre seksualitet, men det var ikke tilfældet. - Men lige præcis kvinder med diabetes kunne måske opleve en effekt af potensmidler, fordi pillerne giver mere fugtighed og blod til skeden, siger hun og håber, at de endelige resultater fra den igangværende undersøgelse om kvinder, diabetes og seksualitet måske kan bane vejen for nye forsøg. - Vi har en idé om, at det er organiske skader, der gør sig gældende, når mænd har seksuelle problemer, mens vi for kvinders vedkommende har en tendens til at se det mere psykologisk og det er muligvis også tilfældet for rigtig mange kvinder. Men det kan også godt være, at det hos kvinder er andet end psykologi. Måske er der også noget organisk på spil for dem og måske især for kvinder med diabetes. Hjælper hjertekarsystemet Og potenspiller virker som bekendt for mændene. Dog er pillerne ikke så træfsikre at bruge for mænd med diabetes, som de er for mænd, der ikke har diabetes. Studier viser, at ca. 62 pct. af mænd med diabetes bliver hjulpet med Viagra. For andre mænd er effekten helt oppe på omkring 80 pct. - Så folk, der har diabetes, er den gruppe, hvor det er sværest at få det til at fungere. Der er lang vej igen, siger Annamaria Giraldi og understreger, at mændene og deres koner ikke skal give op, selv om midlerne ikke fungerer første gang. - Man skal prøve otte gange i en ordentlig dosis, før man kan sige, at pillerne ikke virker. Og man kan prøve at skifte mellem de tre mærker, der er på markedet, for at se, hvad der virker bedst. Manden kan blive meget rød i hovedet og få kraftig hjertebanken, men det er ikke farligt, understreger Annamaria Giraldi. Måske tværtimod. 14 Diabetes Februar 2008

15 skat - Der er ingen undersøgelser, der tyder på, at det er farligt at tage dem. Faktisk taler man om, at det i virkeligheden er godt for hjertekarsystemet at tage de her stoffer, fordi det stimulerer blodkarrene. Det mangler stadig at blive undersøgt nærmere, men måske kan det være en rigtig god idé for mænd med skader på blodkarrene at tage en lille dosis hver dag. Potensproblemer eller ej. Referencer Sexual complaints in a cohort of Danish women with diabetes. A. Giraldi, E. Kristensen, J.V. Petersen, L. Behrend, E. Hommel, L.F. Eplov. Oral sildenafil in the treatment of erectile dysfunction, Goldstein, I. The New England Journal of Medicine, vol 338; 20, 1998 Sildenafil citrate for erectile dysfunction in men with diabetes and cardiovascularrisk factors, Blonde, L. Curr Med Res Opin, 22: , 2006 Spørg sexologen Har du problemer i dit sexliv, og vil du gerne spørge Annamaria Giraldi til råds? Så skriv til diabetesbladets nye brevkasse, Spørg om diabetes, som Annamaria Giraldi er tilknyttet. Se side Diabetes Februar

16 Samtale om Seksuelle.indd :21:47 REJSNING NU ELLER SENER E tema når potensen svigter Mændene er lettest at hjælpe Faktisk er det slet ikke svært at tale om sex med sine patienter. Og dét, at der er medicin, der kan hjælpe mændene, gør det endnu lettere, mener praktiserende læge og sexolog i Brovst, Svend Erik Fonslev. - Læger er som regel bange for at spørge om noget, som de alligevel ikke kan gøre noget ved, og det har jo netop ændret sig, efter potensmidlerne kom på markedet, siger han. Selv syntes han for år tilbage, at det var rigtig svært at tale om sex med sine patienter, så han udviklede efterhånden en helt fast fremgangsmåde og har siden udarbejdet en lille vejledning til andre læger. Blandt andet giver han eksempler på, hvordan lægerne kan udforme deres spørgsmål, så både de selv og patienten undgår at blive sat i forlegenhed. - Mange mænd er også selv blevet ret gode til at bringe emnet op netop fordi potenspillerne er kommet, fordi de så bare siger, jeg kan ikke få den op at stå, kan jeg få nogen af de der piller. Men det er dog stadig sådan, at mange ikke vil udsætte lægen, det pæne menneske for den slags problemer. Derfor skal lægen selv spørge. Kvinderne er særligt vanskelige at hjælpe. Og måske derfor også sværere at tale med om seksuelle problemer, vurderer læge og sexolog Annamaria Giraldi. - Som læge er man glad, hvis man kan tilbyde en behandling. Derfor er det sværere at tale med kvinderne, men som læge skal man huske, at mange, både mænd og kvinder med diabetes, bliver rigtig glade, når de får at vide, at deres seksuelle problemer måske skyldes deres sygdom. Det i sig selv kan hjælpe dem og være en stor lettelse, siger Annamaria Giraldi. Svend Erik Fonslevs folder fås ved at kontakte Karin Fryland hos medicinalvirksomheden Pfizer på tlf Eli Lillys hæfter Giv kærligheden tid og Diabetes og rejsningsbesvær. fås ved at ringe på tlf Samtale om seksuelle problemer Af Diabetes Svend Fonslev og rejsningsbesvær Praktiserende læge Seksual- og samlivsrådgiver En lille bog om diabetes, Brovst kærlighed og rejsningsbesvær 16 Diabetes Februar 2008

17 KLUMMEN Michael Christiansen Når verden en dag bliver vores Klummen er skrevet af Michael Christiansen, eller MC som de fleste kalder ham. Han er skribent, skuespiller og stand-up komiker og især kendt som en central skikkelse i humor-ensemblet Tjenesten fra P3 og DR2. MC er 34 år og har haft type 1 diabetes siden Klummen skrives hver gang af en ny skribent. Erektil dysfunktion hedder det. Men lad os kalde en spade for en spade og kalde det, hvad det er: Impotens. Jeg tror, jeg deler min opfattelse med de fleste mandlige diabetikere, når jeg skriver, at impotens faktisk er dén relaterede følgesygdom, jeg frygter mest og ja, jeg er fuldt ud klar over, at ting som at miste synet og amputation også er at regne for alvorlige følgesygdomme, men helt ærligt. De småting ødelægger jo ikke sexlivet! Man kan sagtens have et velfungerende sexliv, selvom man mangler både arme og ben. Det har jeg da set flere gange på nettet i hvert fald.» Jeg drømmer om en verden, hvor en lille nuttet insulinpen følger med hver gang, vores børn køber HappyMeals på McDonalds Og apropos internettet, er det jo også, når jeg tjekker min mailboks, at jeg ånder lettet op. Gudskelov. Nogen har taget hånd om problemet. Ni ud af ti mails til mig er jo fra rare mennesker, der er mere end interesserede i at hjælpe mig med at kurere et eventuelt opstået potensproblem. De står i kø for at tilbyde deres varer, og det varmer mig om hjertet at vide, at den slags piller nærmest er lettere at få fat i end letmælk. For det kan betale sig at forske i medicin til os. Vi er jo et købestærkt segment, hvilket folk med malaria måske kunne lære meget af. Vi tilhører den helt rigtige gruppe af rige vesterlændinge med livsstilsrelaterede sygdomme, så vi har intet at bekymre os om. Skulle blindheden en dag gribe om sig i vores cirkler, laver medicinalfirmaerne jo bare nye syns-piller til os, som vi skal tage en time før fodboldkampen starter, eller før vi skal spille ludo med ungerne, så vi ikke vælter for mange brikker. Vi diabetikere fejrer jo som global folkebevægelse nye triumfer på daglig basis. Ikke mindst i USA slutter flere og flere sig under vores faner hver dag. Selv stavgængere og nyreligiøse må nikke anerkendende af vores sejrsgang i forbindelse med omvendelsen af det ikke-diabetiske samfund. Det er kun et spørgsmål om tid, før vi overhaler de raske, som jeg kalder dem. Mere militante diabetikere end jeg kalder dem slet og ret De selvstændigt insulin-producerende køtere, men jeg synes ikke, der er nogen grund til at blive unødigt grov. Forstår I, jeg har en drøm. En drøm om en verden, hvor begge grupper kan leve i fredelig sameksistens og med begge grupper mener jeg selvfølgelig type 1 og type 2 diabetikere, for de andre er sådan set lidt ligegyldige. Jeg drømmer om en verden, hvor en lille nuttet insulinpen følger med hver gang, vores børn køber HappyMeals på McDonalds. En verden, hvor Viagra ikke længere er noget man køber, men bare noget man får af dørmanden, når man forlader sit lokale udskænkningssted, medmindre man afviser ham med ordene: Ellers tak, jeg har lige fået en ordentlig håndfuld ovre på biblioteket. En verden, hvor vi diabetikere i fællesskab kan sidde på en trendy café og åbenlyst stikke os i lårene med langsomtvirkende analoginsulin, mens vores glukosemålere bipper løs, og vi samtidig kan kigge skævt til mødre, der ammer. En verden, hvor vi kan møde på arbejde og sige: Ja, selvfølgelig kommer jeg for sent! Jeg havde et hypoglykæmisk tilfælde og så er det altså svært at køre bil. Og tro mig, den dag verden bliver vores. På et tidspunkt vil alle se det som værende virkelig upassende med mænd, der kan opnå erektion på naturlig vis og det være sig på stranden, i svømmehaller eller større elektronikforretninger. Viva la revolucion! Diabetes Februar

18 kort nyt Lidt for sød livsstil En pose matadormix og sukker i kaffen var engang hverdag for Lars Larsen, direktør for Jysk Koncernen. Men den tid er forbi, fortæller han på - Min livsstil var lidt for sød og lidt for fed, konstaterer han nøgternt. Sådan er det ikke mere. Da Lars Larsen fik konstateret type 2 diabetes, lagde han hele sin livsstil om. Nu står den på sukkerfri slik og frugt foran fjernsynet om aftenen, og sukkeret i kaffen er erstattet af sødetabletter. - At jeg fik diabetes, betød en total omlægning af min hverdag, fortæller Lars Larsen på der er et nyt forum på nettet, hvor folk med diabetes, type 1 eller 2, kan erfaringsudveksle og se videoklip, hvor andre med diabetes heriblandt Lars Larsen fortæller, hvordan det er at leve med diabetes. Da Lars Larsen fik diabetes, begyndte han samtidig at motionere intenst og tabte lynhurtigt 15 kilo. Han kunne derfor hurtigt lægge den medicin på hylden, som han fik i starten. Indimellem bliver han dog nervøs for, om han kan holde distancen, og han har også, hvad han kalder depressive perioder. Lars Larsen fortæller åbenhjertigt om sin diabetes. Foto: Scanpix - Men folk, der ikke tager deres diabetes alvorligt, vil jeg kalde nogle tåber, nogle idioter. De spiller med deres helbred, deres liv, lyder det bramfrit fra dynekongen. Diabetesforeningen har bl.a. bidraget med at finde de gode, personlige historier til Delta TV, der har produceret det nye site. Hjemmesiden skal på sigt også være for folk med andre kroniske sygdomme. 3h Husker du at spritte af? Nej, formentlig ikke. Og det er da heller ikke nødvendigt at afspritte huden, inden du tager insulin derhjemme, mener Diabetesforeningens Sygeplejefaglige Råd. Men Statens Serum Institut (SSI) mener noget andet. SSI anbefaler, at alle, der tager injektioner, afspritter huden forinden. Uanset om man er hjemme, på hospitalet eller i udlandet. - Vi er enige i, at man skal afspritte, når man for eksempel er ude at rejse, men der er ingen dokumentation for, at der er risiko for infektioner, når man i sit eget hjem tager insulin uden afspritning. Da vi i praksis heller ikke ser infektioner på den baggrund, synes vi, det er en unødig anbefaling. Derimod ser vi infektioner, hvis folk bruger den samme nål igen og igen, siger formanden for det sygeplejefaglige råd, klinisk sygeplejespecialist Charlotte Schiøtz på Rigshospitalet. Rådet har i en skrivelse bedt Statens Serum Institut komme med en begrundelse for anbefalingen. Her medgiver afdelingslæge Elsebeth Tvenstrup Jensen, at der ikke er nogen videnskabelig dokumentation for anbefalingen, men at den bygger på et logisk og teoretisk grundlag. - Vi synes, man som patient opnår en større sikkerhed for at undgå infektioner, hvis man afspritter. Tvivlen skal komme patienten til gode, siger hun. Charlotte Schiøtz mener, at anbefalingen netop ikke kommer diabetespatienterne til gode. - Hvis man har haft diabetes i mange år og aldrig oplevet infektioner, hvorfor skulle man så pludselig begynde at afspritte? Hun påpeger samtidig, at rådet derimod frygter, at konsekvent afspritning med de såkaldte spritswabs anbefalet af SSI kan føre til hudinfektioner. - Statens Serum Institut går med livrem og seler og skelner ikke mellem de forskellige injektioner. Vores budskab er, at personer med diabetes ikke skal gå og have dårlig samvittighed over, at de ikke spritter af derhjemme, for vi mener ikke, det er nødvendigt, fastholder Charlotte Schiøtz. 3h 18 Diabetes Februar 2008

19 Vi mødes på Mennesker med en kronisk sygdom får en større forståelse for deres sygdom og kan blive dygtigere til at tage vare på sig selv, når de er i dialog med andre i samme situation. Det handler nemlig ikke kun om at dele sorger og bekymringer, men i lige så høj grad om at dele gode erfaringer og viden om sygdommen. Derfor har Diabetesforeningen i samarbejde med Danske Regioner og Sundhed.dk netop lanceret som er et mødested på nettet. Her kan personer med enten type 1 eller type 2 diabetes komme i kontakt med andre, der er i samme situation, ligesom pårørende har mulighed for at logge sig på og udveksle viden. Det er Diabetesforeningens erfaring, at patienterne i de første mange uger efter diagnosen befinder sig i en tilstand af uvished og venten. Den usikkerhed kan dialog på nettet måske afhjælpe. Til netværket er koblet et forskningsprojekt, hvor Diabetesforeningen vil foretage analyser på basis af anonymiserede udtræk af dialogen på nettet. Internationale studier har vist, at når man er i kontakt med andre i samme båd, bliver man ikke kun bedre til at håndtere Læge Kjeld Bruun-Jensen. Fotograf: Johnny A. Wiichmann. sin sygdom, men bliver også noget af angsten og ensomheden kvit. Dialogen på nettet er altså formentlig en social støtte, der er brugbar på en anden måde end den, man får fra sine nærmeste. Det håber vi i Diabetesforeningen at blive klogere på med forskningsprojektet. På sigt er idéen, at vi som forening bliver bedre i stand til at målrette de tilbud om støtte og hjælp, som personer med diabetes samt deres pårørende har brug for. >> Af Kjeld Bruun-Jensen Læge og ph.d. i Diabetesforeningen GRØSET A.DK Hvad er din drøm? Har du diabetes? Eller tilhører du en forening eller organisation, der arbejder for og med personer med diabetes? Bayer Diabetes Care uddeler to gange om året kr Er det din drøm der bliver til virkelighed? Send en ansøgning til Bayer Diabetes Care, Nørgaardsvej 32, 2800 Kgs. Lyngby mrk. Dream Fund. Eller gå ind på og udfyld skemaet under Dream Fund, eller ring til os på tlf.: Diabetes Februar

20 motion reportage Ren spin-off Arne Christensen og Leila Aasen begyndte at spinne, fordi de var nødt til det. I dag dyrker de spinning også af lyst. Livsglæde og en god regulering af deres type 2 diabetes er de to helt store gevinster ved at dyrke motion, fortæller de. Sveden begynder at hagle af én allerede efter få minutter. Og selv om Leila Aasen, 60, og Arne Christensen, 45, er rutinerede brugere af spinning-cyklerne, så er det hårdt arbejde også for dem. De har begge to type 2 diabetes og har i seks år dyrket spinning i op til 12 timer om ugen som en del af en sundere livsstil. - Da jeg begyndte, var det for at redde mit liv. I dag gør jeg det, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg bli r glad af det, fortæller Arne Christensen, der både dyrker spinning i København, hvor han bor, og så her i motionscentret Impuls i Holte. Til lyden fra Freak Out og 99 Luftballons cykler vi derudad med håndklæder på styret og vandflasker inden for rækkevidde. Alle 38 cykler er i sving og besat af alt lige fra spændstige kvinder og trimmede mænd til senede ældre herrer og dem, hvis maver er godt i vejen for at yde den helt optimale indsats. Det var dagens første stigning, proklamerer instruktøren, der fortæller, når vi skal skrue ned for belastningen, op for den igen, når vi skal sidde og når vi skal stå op i sadlen. Men altså, vi bestemmer jo selv, og det er netop en af fiduserne ved spinning, mener Arne. - Hvis vi cyklede sammen på landevejen, så var der mange, man hurtigt bare ville se bagdelen af. Her regulerer vi selv modstanden, og uanset om man er i god eller dårlig form, tyk eller tynd, så cykler vi sammen og får en fælles oplevelse. Leila Aasen og Arne Christensen er ihærdige på spinning-cyklerne i motionscentret i Holte. 20 Diabetes Februar 2008

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Diabetes og potensproblemer

Diabetes og potensproblemer e-mergency 03069 Diabetes og potensproblemer DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Materialet er sponseret af: Spørg om forsikring Tlf. 70-112020 DIABETESFORENINGEN Diabetes og potensproblemer

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Økonomien giver knas i næsten hvert andet parforhold. Vi bliver især irriterede, hvis partneren lukker øjnene for de økonomiske realiteter Af Louise Kastbjerg,

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning

Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning Forvandl støvsugning og trappevask til fedtforbrænding og styrketræning. Af Line Felholt, november 2012 03 Tab dig uden træning 05 Guide: Så meget 'sport'

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Sundhed: Det handler også om mig

Sundhed: Det handler også om mig x x Sporets navn Mål og formål Sundhed: Det handler også om mig Formålet er at få dybere indsigt i de ting der handler om os selv og vores velbefindende, både i de små hverdagsting, men også i en overordnet

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere