5 MAJ Statsrevisorenes Sekretariat. Christiansborg 1240 København K

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5 MAJ 2015. Statsrevisorenes Sekretariat. Christiansborg 1240 København K"

Transkript

1 TIç 4 ST Statsrevisorenes Sekretariat Beskæftigelsesministeren Folketinget Ved Stranden København K Christiansborg 1240 København K T E E-rnail: niinistersvar(äft.dk CVR EAN MAJ 2015 Ministerredegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning nr om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Jnr Statsrevisorerne har ved brev af 5. marts 2015 fremsendt beretning nr. 9/2014 om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og har samtidigt bedt om min redegørelse se nest den 5. maj lndledningsvist finder jeg, at beretningen leverer et vigtigt bidrag til den fortsatte udvikling aftilsynet med det psykiske arbejdsmiljø i de danske virksomheder. Som det beskrives i beretningen, er dårligt psykisk arbejdsmiljø en væsentlig kilde til såvel sygdom, nedsat arbejdsevne og tidlig afgang fra arbejdsmarkedet. Jeg vil der for gerne kvittere for, at Rigsrevisionen af egen drift har taget tilsynet med det psy kiske arbejdsmiljø op til revision. Det er vigtigt for både samfund, virksomheder og arbejdstagerne i Danmark, at det te centrale område inden for arbejdsmiljøet bliver håndteret på den bedst mulige måde af alle relevante aktører på området. Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesmini stenet er centrale aktører i denne opgave, og beretningen leverer derfor et vigtigt bidrag til det fortløbende arbejde med at udvikle tilsynet med det psykiske ar bej dsrni lj ø. Jeg vil dog gerne understrege, at det er virksomhedernes ansvar at sikre, at arbejds tagere i Danmark kan gå på arbejde uden at risikere at blive syge eller komme til skade. Både når det gælder det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Virksomhederne skal understottes i denne opgave, og Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med, at virk somhederne overholder de forpligtigelser, som arbejdsmiljølovgivningen foreskri ver. Beretningen kan indgå i det fælles arbejde med at indfri det ambitiøse reduktions mål, der er sat op i den politiske aftale om En strategi for arbejdsmiljoindsatsen frem til 2020 fra 2011, og som er videreført i den nye aftale om en styrket ar bejdsmiljøindsats fra 26. marts Målet er, at andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, er reduceret med 20 procent i For at nå dette mål er det vigtigt, at Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesministeriet leverer deres bidrag til målsætningen. Det er imidlertid også vigtigt, at de øvrige aktører på området alle bidrager til niålopfyldelsen. Det gælder i særlig grad arbejdsgivere og arbejdstagere på landets virksomheder, men også arbejdsmarkedets parter og andre arbejdsmiljø aktører.

2 Introduktion Rammer Mål Metoder 4 $ ±, 2. T 4 Det psykiske arbejdsmiljø er et stort og komplekst arbejdsmiljoområde, der rum mer mange og meget forskellige elementer. Der findes ikke en nem, enkelt og al men anerkendt definition af psykisk arbejdsmiljø. Dette har også betydet, at det udviklingsarbejde, som Arbejdstilsynet har gennemført på området, er et pionerar bejde både på nationalt og internationalt plan. Arbejdstilsynet fører tilsyn med det konkrete psykiske arbejdsmiljø på virksomhe derne. Til dette formål har Arbejdstilsynet udviklet metoder og redskaber, der un derstøtter de tilsynsførende i deres arbejde med at føre tilsyn med det psykiske ar bejdsmiljø. Disse metoder og redskaber bygger på en systematik til at håndtere den kompleksitet, som præger det psykiske arbejdsmiljø. Omdrejningspunktet for den ne systematik er en tilgang, hvor der fokuseres på en række enkeitstående risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø og ikke på hele det psykiske arbejdsmiljø. De øvrige lande, der fører tilsyn med psykisk arbejdsmiljø, har primært fokus på virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Her ser de fx på, om virksomhederne har udarbejdet procedurer og politikker for forebyggelse af forskellige risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Denne forskel i fokus for tilsynet med det psykiske ar bejdsmiljø fremgår bi.a. af Nordisk Ministerråds nye rapport Psychosocial wor king environment. Workplace Inspection of the psychosocial working environment in the Nordic countries. På det internationale plan er der stor efterspørgsel efter at lære af den danske til synsindsats og metodeudvikling i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Den store samfundsmæssige betydning af konsekvenserne af dårligt psykisk ar bejdsmiljø understreger behovet for, at arbejdet med at forbedre tilsynsindsatsen fortsætter fremover. Arbejdstilsynets forskellige typer tilsyn rettet mod det psyki ske arbejdsmiljø (risikobaseret tilsyn, detailtilsyn om psykisk arbejdsmiljø, særligt tilsyn med fokus på muskel- og skeletpåvirkninger og psykisk arbejdsmiljø samt særligt tilsyn udelukkende med fokus på det psykiske arbejdsmiljø) vidner for mig om, at arbejdet med at udvikle tilsynet med området prioriteres højt i Arbejdstilsy net. Nedenfor følger min redegørelse for det konkrete indhold i selve beretningen. Re degørelsen er opdelt i fem afsnit: Generelle bemærkninger Bemærkninger til beretningens afsnit I Bemærkninger til beretningens afsnit 2 arbejdsmiljø Bemærkninger til beretningens afsnit 3 det psykiske arbejdsmiljø Bemærkninger til beretningens afsnit 4 det psykiske arbejdsmiljø. Generelle bemærkninger og konklusion for tilsyn med det psykiske for og opfølgning på tilsyn med og procedurer ved tilsyn med Beretningen uddybes i en række konklusioner, som indeholder kritikpunkter vedrø rende Beskæftigelsesministeriets og Arbejdstilsynets indsats over for det psykiske

3 T arbejdsmiljø. Jeg anerkender overordnet set kritikpunkteme og finder, at både kon klusioner og beretning er et værdifuldt bidrag til at forbedre indsatsen over for det psykiske arbejdsmiljø. Jeg finder generelt, at afdækningen aftilsynet med det psykiske arbejdsmiljø vid iier om stor grundighed, og i forlængelse af min overordnede tilfredshed med revi sionen af området glæder jeg mig også over, at undersøgelsen er foregået i et godt og konstruktivt samarbejde mellem Rigsrevisionen, Arbejdstilsynet og Beskæfti gelsesministeriet. I beretningen vurderes det, at det er komplekst at identificere årsagerne til et dårligt psykisk arbejdsmiljø, men at der er behov for, at Beskæfligelsesministeriet og Ar bejdstilsynet styrker tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø i landets virksomheder. I det udkast til beretning, som Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesministeriet tidlige re modtog i høring, blev det vurderet, at der er behov for, at ministeriet og Arbejds tilsynet styrker opfølgningen på indsatsen. Da beretning og konklusioner primært forholder sig til opfoigningen på indsatsen, finder jeg den tidligere formulering mere præcis, idet man med den nuværende formulering kan forledes til at tro, at man kritiserer selve Arbejdstilsynets metoder og procedurer i forbindelse med tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø, hvilket ikke er tilfældet. Jeg har noteret mig, at det i beretningen anføres, at Arbejdstilsynet anvender meto der og procedurer, der overordnet set giver mulighed for at identificere problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Det er glædeligt, at det er en overordnet konklusion i be retningen, at selve tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø fungerer efter hensigten. Tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø kompliceres generelt af, at det, der føres tilsyn med, primært kan afdækkes gennem dialog med ledelse og medarbejdere på virksomhederne. Arbejdstilsynets tilsynsførende vil som oftest ikke have mulighed for at konstatere forhold i det psykiske arbejdsmiljø ved selvsyn. I stedet er det nødvendigt, at der foretages vurderinger af udsagn og eventuelle skriftlige datakil der fra virksomhederne. Det betyder samlet set, at tilsyn med det psykiske ar bejdsmiljø ofte tager længere tid end tilsynet med de øvrige tilsynsområder inden for arbejdsmilj net. Det er derfor vigtigt, at Arbejdstilsynets metoder løbende udvik les, så de gør tilsynet med psykisk arbejdsmiljø så effektivt som muligt, uden at det går ud over kvaliteten aftilsynet med det psykiske arbejdsmiljø. Bemærkninger til afsnit 1. Introduktion og konklusion Afsnittet indeholder beretningens hovedkonklusioner i forhold til tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Konklusionerne og Statsrevisorernes bemærkninger er tyde ligt adresseret i redegørelsens senere afsnit. I afsnittet beskrives bl.a., hvor mange afgørelser Arbejdstilsynet har truffet om psykisk arbejdsmiljø i Når man taler om afgørelser om psykisk arbejdsmiljø, er det vigtigt at være op mærksom på, at 2013 var et særligt år. Den l.juli 2013 blev den daværende be

4 TIç 4 ST skæftigelsesministers initiativ om ligestilling af fisisk og psykisk arbejdsmiljø i forhold til afgorelsesmetode implernenteret i Arbejdstilsynet. Før 1.juli 2013 an vendte Arbejdstilsynet en særlig afgørelsestype, den såkaldte afgørelse om psy kisk arbejdsmiljø, når der blev konstateret problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Efter l.juli 2013 gik Arbejdstilsynet over til i stedet at træffe afgørelse i form af påbud med frist. Det er derfor lidt misvisende, når beretningen særligt fremhæver antallet af påbud med frist og ikke det samlede antal afgørelser. I 2013 afgav Ar bejdstilsynet lidt mere end afgørelser om psykisk arbejdsmiljø, når man læg ger afgørelsestyperne sammen. Bemærkninger til afsnit 2. Rammer for tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Bemærkninger til afsnit 2.1. Opfølgning på tilsynsrammerne I afsnittet rejses kritik af, at Beskæftigelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad har fulgt op på, om Metodeudvalgets anbefalinger fra 1995 er et tidssvarende udgangs punkt for Arbejdstilsynets tilsyn med psykisk arbejdsmiljø i og med, at det er for holdsvis længe siden, at Beskæftigelsesministeriet har vurderet, om anbefalingerne stadig er tidssvarende og dermed hensigtsmæssige at lægge til grund for Arbejdstil synets tilsyn med psykisk arbejdsmiljø. Metodeudvalget blev nedsat af den daværende arbejdsminister i Udvalget skulle se på, hvordan rollefordelingen mellem Arbejdstilsynet og andre aktører skulle være i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, for at problemerne kunne hånd teres bedst muligt. Metodeudvalget var sammensat af repræsentanter for arbejds markedets parter og Arbejdsministeriet, herunder Arbejdstilsynet blev ud valgets anbefalinger udgivet i en rapport, som inddeler det psykiske arbejdsmiljø i to hovedgrupper: For problemer i den ene hovedgruppe fandt udvalget det både hensigtsmæssigt og nødvendigt, at Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse, hvis virksomheden ikke selv gør en effektiv indsats for at løse problemerne. Det gælder problemer, der direkte eller indirekte er knyttet til den ansattes arbejdsfunktion, og kan fx handle om, at de ansatte har en meget stor arbejdsmængde og arbejder under tidspres, eller at der er meget høje følelsesmæssige krav i arbejdet, som det kan være tilfældet i arbejdet med patienter, klienter eller kunder. Problemerne kan også handle om, at der er ri siko for vold eller trusler om vold i forbindelse med arbejdet. Desuden kan Ar bejdstilsynet i dag træffe afgørelse om problemer med mobning og seksuel chika ne. Problemer i den anden hovedgruppe omhandler primært problemer, der har direkte baggrund i ledelsens overordnede beslutninger om virksomheden eller i forhold uden for virksomheden, og kan fx handle om, at de ansatte mangler udviklingsmu ligheder, mening i arbejdet eller belønning af deres arbejdsindsats, eller at der er jobusikkerhed i forbindelse med nedskæringer på virksomheden. Her fandt udval get det mest hensigtsmæssigt, at problemer løses af ledelsen i samarbejde med de ansatte eventuelt med bistand fra arbejdsmarkedets parter og eksteme rådgivere. Her træffer Arbejdstilsynet ikke afgørelse om problemerne. De parter, der deltog i Metodeudvalget, blev genindkaldt i 1998, hvor de udarbej dede en statusredegørelse. På baggrund af statusredegørelsen fandt parterne ikke 4

5 T anledning til at ændre i de oprindelige anbefalinger. Ministeriet anerkender, at der ikke siden 1998 er foretaget en samlet vurdering af, om anbefalingerne er tidssva rende og hensigtsmæssige at lægge til grund for Arbejdstilsynets tilsyn med psy kisk arbejdsmiljø. Parterne blev indkaldt igen i 2001, da den daværende arbejdsminister ønskede, at Arbejdstilsynet skulle kunne træffe afgørelser om mobning og seksuel chikane uanset årsagen til problemerne, hvilket ikke var en del af Metodeudvalgets anbefa linger. Endelig blev parterne indkaldt i 2013 i forbindelse med den daværende be skæftigelsesministers initiativ om ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø i forhold til afgørelsesmetode. Der blev således foretaget ændringer af Metodeudvalgets anbefalinger i 2001 og 2013, og det er desuden mit indtryk, at parterne, der deltog i Metodeudvalget, lø bende forholder sig til anbefalingerne. Arbejdstilsynet har over for mig oplyst, at når parterne mødes til drøftelser om psykisk arbejdsmiljø, fx i Arbejdsrniljørådet, sker det ikke sjældent med en indledende forsikring om, at alle parter fortsat re spekterer og efterlever anbefalingerne fra Metodeudvalget. Metodeudvalgets anbefalinger har således stor betydning for parternes rolle i for hold til det psykiske arbejdsmiljø på landets virksomheder. Anbefalingerne har si den 1995 været bestemmende for, hvilke problemer i det psykiske arbejdsmiljø Ar bejdstilsynet træffer afgørelse om, og anbefalingerne har betydet, at der har været en fælles forståelse parterne imellem om, at Arbejdstilsynet træffer afgørelser om disse problemer. Anbefalingerne har således været med til at sikre et rum for myn dighedsudøvelse inden for et konfliktfyldt område med forskellige interesser par terne imellem. Intet af dette ændrer imidlertid ved, at der, som det påpeges, ikke siden 1998 er fo retaget en samlet vurdering af, om Metodeudvalgets anbefalinger fra 1995 stadig er tidssvarende og dermed hensigtsmæssige at lægge til grund for Arbejdstilsynets til syn med psykisk arbejdsmiljø. Jeg finder det både relevant og vigtigt at foretage en sådan vurdering. Jeg har der for den 17. marts 2015 bedt Arbejdstilsynet om at indkalde de parter, der var re præsenteret i Metodeudvalget, til et møde med henblik på en drøftelse af Metodeudvalgets anbefalinger. Det fremgår af beretningen, at Arbejdstilsynet ikke skal forholde sig til ledelses mæssige dispositioner, fx håndteringen af organisatoriske ændringer, der kan have betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Det skal hertil bemærkes, at denne formulering kan give anledning til misforståel ser. Arbejdstilsynet stiller ikke krav direkte til ledelsens overordnede beslutninger, fx om en virksomhed skal omorganiseres, fyre medarbejdere eller lægges sammen med en anden virksomhed, men Arbejdstilsynet vil altid vurdere ledelsesmæssige dispositioner i virksomhederne i forhold til deres konsekvenser for det psykiske ar bejdsmiljø. Det er en forudsætning for, at Arbejdstilsynet kan vurdere det psykiske arbejdsmiljø i virksomhederne. Problemer i det psykiske arbejdsmiljø skyldes blandt andet mangelfuld forebyggelse og dermed ledelsesmæssige dispositioner. Det kan fx være mangelfuld planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, mangel-

6 4,,sT. fuld oplæring og instruktion af de ansatte eller mangelfuldt tilsyn fra virksomhe dens side med arbejdets udførelse. I de fleste afgørelser om psykisk arbejdsmiljø konstateres det, at virksomhedens planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet er mangelfuld. I disse afgørelser stiller Arbejdstilsynet krav om, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikker heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til de konstaterede problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Dermed stiller Arbejdstilsynet krav om, at de ledelses mæssige dispositioner ændres. Arbejdstilsynet stiller ikke krav til præcis hvordan, dispositioneme ændres. Her har virksomhederne frihed til selv at vælge løsninger. De konstaterede problemer i det psykiske arbejdsmiljø fokuserer i de fleste tilfælde på en af fem risikofaktorer (vold og traumatiske hændelser, stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav, mobning og seksuel chikane samt psykisk før stehjælp), som alle holder sig inden for rammerne af Metodeudvalgets anbefalin ger. Grundlaget for Arbejdstilsynets afgørelser om en risikofaktor er baseret på en bred vurdering af, om virksomheden har forebygget risikofaktoren tilstrækkeligt, I denne vurdering indgår alle relevante forhold, herunder ledelsesmæssige dispositi oner, som fx planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, med konsekvenser for ri sikofaktoren, medarbejdernes indflydelse i arbejdet og den kollegiale og ledelses mæssige støtte og feedback. Det psykiske arbejdsmiljø er komplekst i sin natur. Arbejdstilsynet har i sit tilsyn og sine afgørelser valgt primært at fokusere på ovenstående fem risikofaktorer for at nedbryde kompleksiteten og på den måde gøre området mere tilgængeligt både for de tilsynsførende og for virksomhederne. For en virksomhed, der modtager en afgørelse, betyder det, at afgørelsen bliver mere forståelig, fordi grundlaget for af gørelsen er klart. Det giver også klarere retningslinjer for, hvordan afgørelsen kan efterkommes. Det er ikke hele det psykiske arbejdsmiljø, der skal forbedres, men udelukkende forhold omkring en konkret risikofaktor. Arbejdstilsynet har oplyst, at Arbejdstilsynet løbende tager stilling til, om andre ri sikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø skal stå mere centralt i tilsynet med psy kisk arbejdsmiljø. Her ses både på den forskningsmæssige dokumentation for den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko, på erfaringerne fra tilsynspraksis og på, om risikofaktorerne holder sig inden for rammerne af Metodeudvalgets anbefalin ger. Bemærkninger til afsnit 2.2. Regler om certificering og partsaftaler I beretningen kritiseres det, at Beskæftigelsesministeriet ikke har evalueret, om cer tificeringsordninger fungerer hensigtsmæssigt i forhold til, at virksomhederne skal sikre et psykisk arbejdsmiljø, som er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for svarligt. Jeg anerkender, at der kan være et behov for en øget viden om, hvorvidt certifice ringsordninger fungerer efter hensigten. Jeg har derfor den 17. marts 2015 anmodet Arbejdstilsynet om at igangsætte en op samling på de evalueringer, der er udarbejdet omkring certificeringsordningen. 6

7 TI 4i5T. Jeg kan desuden oplyse, at der den 26. marts 2015 blev indgået en aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en styr ket arbejdsmiljøindsats, hvor det fremgår, at en høj kvalitet i certificeringsorganer nes indsats er central for at sikre kvaliteten i certificeringen. Der vil således som opfølgning på aftalen blive gennemført en afdækning af, om der er behov for at styrke kvaliteten i certificeringsorganernes certificering og auditering af virksom hederne, og hvordan det i så fald kan ske. Ministeriet vil sørge for, at der bliver taget stilling til, om der er behov for at gen nemføre yderligere tiltag, når opsamlingen på de evalueringer, der er udarbejdet om certificeringsordningen, og når afdækningen af behovet for at styrke kvaliteten i certificeringsorganernes certificering og auditering foreligger. 1 forhold til partsaftaler rejses kritik af, at Beskæftigelsesministeriet ikke har evalu eret, om partsaftaler fungerer hensigtsmæssigt i forhold til, at virksomhederne skal sikre et psykisk arbejdsmiljø, som er sikkerhedsmæssigt- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Jeg er enig i, at der kan være behov for en øget viden om, hvorvidt partsaftalerne fungerer hensigtsmæssigt. Arbejdstilsynet har oplyst, at selvom partsaftaler omfat ter op mod 13 % af lønmodtagerne, er langt hovedparten udelukkende omfattet af aftaler, der dækker en mindre del af det psykiske arbejdsmiljø, nemlig mobning og seksuel chikane. I virksomheder, der er omfattet afpartsaftaler om mobning og seksuel chikane, fører Arbejdstilsynet tilsyn med den øvrige del af det psykiske ar bejdsmiljø efter sædvanlig procedure. Hertil kommer, at der føres tilsyn med det fysiske arbejdsmiljø. Selv om partsaftaler således kun berører et mindre antal lønmodtagere og for de flestes vedkommende kun en mindre del af det psykiske arbejdsmiljø, finder jeg det alligevel relevant at indhente aktuel viden om partsaftaler i praksis. Her er del tagelse fra arbejdsmarkedets parter en afgørende forudsætning. Det skyldes, at det er arbejdsmarkedets parter, der har rådighed over de kollektive aftaler, der er ind gået om psykisk arbejdsmiljø. Jeg har derfor den 17. marts 2015 anmodet Arbejdstilsynet om at kontakte Ar bejdsmiljørådet med henblik på at modtage opdateret information om omfanget af og de konkrete erfaringer med partsaftalerne. I Arbejdsmiljorådet er bl.a. de orga nisationer, som har indgået partsaftalerne om psykisk arbejdsmiljø, repræsenteret, nogle via deres hovedorganisation. Bemærkninger til afsnit 3. Mål for og opfølgning på tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Bemærkninger til afsnit 3.1. Mål og resultatkrav Beretningen viser, at Arbejdstilsynet har som mål, at tilsynet skal bidrage til reduk tion af stress i udsatte brancher. Da det er vanskeligt at påvise årsagssamrnenhænge mellem Arbejdstilsynets indsats og udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø, anbe fales det i beretningen, at Arbejdstilsynet fastsætter mål for de mere umiddelbare effekter af indsatsen. 7

8 ÇTI T Jeg anerkender, at det er vanskeligt at påvise en årsagssammenhæng mellem Ar bejdstilsynets indsats og udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Generelt opfylder Beskæftigelsesministeriets strategikoncept Modemiseringsstyrel sens vejledende målbillede for mål- og resultatstyring i staten. Blandt andet er der i Arbejdstilsynets strategi et klart fokus på, hvordan de faglige kerneopgaver skaber effekter i det omgivende samfund. Det overordnede fokus i Arbejdstilsynets strategi er de samfundsmæssige effekter af myndighedsindsatsen. Dette gælder også for det psykiske arbejdsmiljø, hvor der som nævnt ovenfor er et politisk aftalt reduktionsmål om, at der i 2020 skal være 20 pct. færre personer, der er psykisk overbelastet. Reduktionsmålet er i strategien nedbrudt i årlige resultatkrav, hvor der måles på, om der er opnået reduktioner in den for udvalgte brancher, der er kendetegnet ved problemer i det psykiske ar bejdsmiljø, samt hvor Arbejdstilsynet i den pågældende periode har gennemført til syn. Fx er der i Arbejdstilsynets strategi fra 2014 opstillet krav om, at der skal ske en reduktion i antallet af personer, der oplever stress indenfor brancherne døgnin stitutioner og hj emmeplej e, daginstitutioner, hospitaler, domstole, fængsler og fol keskoler. Det er brancher, hvor Arbejdstilsynet gennemfører indsatser kun med fo kus på det psykiske arbejdsmiljø. Når resultatkravet målrettes udvalgte brancher, er der en tættere kobling til de umiddelbare effekter afarbejdstilsynets tilsynsindsats. Dermed ikke sagt, at andre faktorer ikke kan påvirke, om resultatkravet opfyldes. Det kan fx være virksomhe dernes egen arbejdsmiljøindsats eller samfundsmæssige konjunkturer. Arbej dstil synet undersøger derfor, hvordan der i højere grad kan udvikles målemetoder, der mere direkte måler effekten afarbejdstilsynets indsats. Dette arbejde udføres i et samarbejde med Beskæftigelsesrninisteriets departement og Moderniseringsstyrel sen. Bemærkninger til afsnit 3.2. Arbejdstilsynets opfølgning på effekten af tilsynsind satsen I afsnittet er der en række kommentarer om opfølgning på tilsynet, herunder om ef fekter af forskellige tilsynsindsatser. Jeg kan oplyse, at Arbejdstilsynet gennem lang tid har gennemført både interne og eksterne evalueringer, og fortløbende arbejder på at udvikle dem, herunder de fag lige problemstillinger, der er knyttet til at måle og evaluere i forhold til det psyki ske arbejdsmiljø. Jeg kan oplyse, at Beskæftigelsesministeriet for nyligt har besluttet at opprioritere indsatsen ved at udforme en fælles evidensstrategi, der skal sikre en systematisk tilgang til analyse-, evidens- og evalueringsområdet i hele koncernen. Det anføres i beretningen, at Arbejdstilsynet bør foretage en samlet evaluering af, hvilke resultater og effekter de enkelte indsatser, fx tilsyn og vejledning, har i for hold til at styrke det psykiske arbejdsmiljø. Jeg lægger stor vægt på, at det løbende analyseres, om Arbejdstilsynets tilsyns former giver gode rammer for at undersøge og reagere på forhold i det psykiske arbejdsmiljø. 8

9 TIC 4, S T. Arbejdstilsynet er bla. i gang med en intern evaluering af de særlige indsatser, der er gennemført fra , og hvor der i høj grad var fokus på det psykiske ar bejdsmiljø. Når denne interne evaluering er færdig medio 2015, vil man have et bedre grundlag for at vurdere, hvor der er behov for at styrke viden om effekten af Arbejdstilsynets tilsyn og virkemidler i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Det fremhæves i afsnittet, at der ikke foreligger en evaluering af effekten af de en kelte typer påbud, der gives inden for det psykiske arbejdsmiljø, ligesom Arbejds tilsynet ikke har evalueret, om påbud virker bedre end dialog og vejledning i for hold til at få virksomhederne til at styrke det psykiske arbejdsmiljø. Jeg er enig i, at offentlige myndigheder bør undersøge, hvilke virkemidler der giver den bedste effekt. I denne sammenhæng er det dog vigtigt at være opmærksom på, at de forskellige afgørelsestyper ikke kan evalueres i forhold til hinanden, fordi de er montet på forskellige situationer, og den ene afgørelsestype kan derfor ikke erstarte den anden. Fx benyttes strakspåbud i situationer, hvor de ansatte er i alvorlig fare for at komme til skade, mens påbud med frist benyttes i situationer, hvor Ar bejdstilsynet konstaterer et arbejdsrniljøproblem, uden at der er tale om en akut fa re. Fokus i en evaluering må derfor være på, hvilken effekt myndighedsafgørelser har på det psykiske arbejdsmiljø, og ikke på, hvilke afgørelsestyper der har størst positiv effekt på det psykiske arbejdsmiljø. I forhold til om påbud virker bedre end dialog og vejledning har Arbejdstilsynet oplyst mig om, at der er betydelige metodemæssige problemer forbundet med at evaluere dette. Desuden er det ikke muligt inden for rammerne afarbejdsmiljølo ven at erstatte påbud med dialog og vejledning, selvom en evaluering skulle vise, at der er større effekt ved dialog og vejledning. Arbejdstilsynet er forpligtet til at træf fe afgørelser, når Arbejdstilsynet konstaterer overtrædelser af arbej dsmiljolovgiv ningen. Arbejdstilsynet har derfor pt. ikke planer om at igangsætte evalueringer, der direkte drejer sig om at sammenligne effekten af påbud med effekten af dialog og vejledning. I stedet gennemføres der fx særskilte evalueringer af effekten afdia log kort tid efter tilsynet og effekten af tilsyn (inkl. dialogen) på lidt længere sigt. I afsnittet fremgår det videre, at Arbejdstilsynet evaluerer de særlige indsatser, som specifikt er rettet mod muskel-skeletbelastninger og psykisk arbejdsmiljø. Det fremgår også, at evalueringer viser, at større fokus på mundtlig vejledning har øget virksomhedernes motivation for at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Det skal hertil bemærkes, at metoden i disse indsatser indebærer, at virksomhederne er in formerede om, at det indledende vejledningsbesøg følges op af et efterfølgende be søg, hvor Arbejdstilsynet kontrollerer det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne kan derfor ikke generaliseres til at vurdere effekten af mundtlig vejledning i situationer, hvor virksomhederne ikke får et efterfølgende besøg med kontrol af arbejdsmiljøet. Bemærkninger til afsnit 4. Metoder og procedurer ved tilsyn med det psyki ske arbejdsmiljø Bemærkninger til afsnit 4.1. Brug af metoder ved tilsyn Det oplyses i beretningen, at interview af tilsynsførende har vist, at de tilsynsføren de generelt og indledningsvist spørger efter virksomhedernes APV er, trivselsun dersøgelser og sygefraværsstatistikker, når de skal afdække det psykiske arbejds 9

10 ÇTIç miljø ved et risikobaseret tilsyn, og at de anvender disse datakilder i dialogen med virksomheden. Det vurderes imidlertid i beretningen, at Arbejdstilsynet kan styrke sit tilsyn ved i større udstrækning at gøre brug af skriftlige datakilder som fx sygefraværsstatistik ker, APV er, trivselsundersøgelser og data for personalegennemstrømning, fx i for beredelsen og gennemførelsen aftilsynet, for at understøtte og supplere de kvalita tive data, som Arbejdstilsynet indsamler gennem interview. Ministeriet er enig i, at det er relevant at se på, om Arbejdstilsynet kan bruge virk somhedernes skriftlige datakilder i større omfang i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af tilsyn med psykisk arbejdsmiljø. I overensstemmelse hermed har Arbejdstilsynet gennemført to pilotprojekter med indhentning af virksomhedens skriftlige data om psykisk arbejdsmiljø forud for til synsbesøg med henblik på at forberede og tilrettelægge selve besøget. Pilotprojek terne viser bla., at styrken ved anvendelse af virksomhedens skriftlige datakilder primært ligger i, at de kan fremme dialogen mellem Arbejdstilsynet og virksomhe den. Arbejdstilsynet oplyser, at de vil følge op på resultaterne fra pilotprojekterne med henblik på at vurdere, om virksomhedens skriftlige datakilder kan anvendes i videre omfang til at skabe en god dialog med virksomheden. Det fremgår også af beretningen, at gennemgangen af 65 afgørelser om psykisk ar bejdsmiljø viste, at Arbejdstilsynet har anvendt virksomhedens skriftlige datakilder i minimum 1/3 af sagerne som en del af dokumentationen for afgørelseme. Det oplyses, at Arbejdstilsynet anvender virksomhedernes skriftlige datakilder i forbindelse med afgørelser, når de skriftlige data kan understøtte Arbejdstilsynets egne observationer og konstateringer. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at der er grænser for, i hvil ken udstrækning Arbejdstilsynet kan anvende skriftlige datakilder til at understøtte afgørelser om psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets afgørelser skal kunne baseres på Arbejdstilsynets egne konstateringer. Virksomheders skriftlige datakilder kan dog i visse tilfælde understøtte tilsynets afgørelser, når de vurderes at være udtryk for aktuelle problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er en entydig sammen hæng mellem data om fx sygefravær og psykisk arbejdsmiljø. Et generelt højt sy gefravær kan være tegn på problemer i det psykiske arbejdsmiljø, men langtids sygemeldinger på grund af frsiske eller private forhold kan også være baggrunden for det høje sygefravær. Tilsvarende vil et lavt sygefravær ikke nødvendigvis være udtryk for et godt psykisk arbejdsmiljø. Fx kan stor arbejdsmængde, hensynet til klienter eller kolleger eller angst for at miste sit arbejde presse ansatte til at møde på arbejdet på trods af sygdom. Endvidere kan virksomhedens skriftlige datakilder være forældede, handle om andre risikofaktorer end den, som afgørelsen handler om mm. Det kan fx være tilfældet for virksomhedens trivselsundersøgelse. Det er vigtigt, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved Arbejdstilsynets faglige troværdighed. En eventuel øget brug af virksomhedens skriftlige datakilder til un derstøtning af afgørelser må derfor ikke føre til, at Arbejdstilsynet slækker på kva l0

11 Ç TIç 4 ST litetskravene til de skriftlige data. Det er således vigtigt, at Arbejdstilsynet ikke un derstotter afgørelser med data, der ikke med rimelig sikkerhed kan relateres til ak tuelle problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Samlet set sørger Arbejdstilsynet for at indhente virksomhedernes skiftlige datakil der og anvende dem til at styrke dialogen med virksomheden samt til at understøtte afgørelser i det omfang, det er muligt. Det bemærkes desuden i beretningen, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg, hvor der ikke træffes afgørelse, ikke foretager registrering af de anvendte metoder eller af arbejdsmiljoforholdene. Arbejdstilsynet har oplyst, at de tilsynsførende er instrueret i at anvende de samme metoder til undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, uanset om det resulterer i en afgørelse eller ej. Ministeriet finder det samtidig nødvendigt, at Arbejdstilsynet koncentrerer sine res sourcer dér, hvor problemerne er, og at tilsynet ikke anvender tid på at foretage særlige registreringer i forhold til virksomheder, som ikke har problemer med ar bejdsmiljoet. På den baggrund finder jeg ikke grundlag for, at der skal ændres i Ar bej dstilsynets praksis på området. I afsnittet gengives, at nogle af de interviewede virksomheder finder, at dialogen mellem virksomheden og de tilsynsførende på det afsluttende mode ikke altid giver virksomheden klarhed over årsagerne til eventuelle problemer i det psykiske ar bejdsmiljø eller løsninger af disse. Det kan oplyses, at Arbejdstilsynet lægger stor vægt på at give virksomhederne et så godt grundlag som muligt for at forstå problemerne i det psykiske arbejdsmiljø, så virksomhederne efterfølgende kan løse dem. Psykisk arbejdsmiljø er, som tidli gere nævnt, et komplekst arbejdsmiljøområde, hvor mange forhold spiller sammen. Der kan derfor peges på mange forskellige og samvirkende årsager til de fleste problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Her er dialogen med virksomheden helt cen tral. Det er afgørende, at Arbejdstilsynets blik på virksomhedens psykiske arbejds miljø og virksomhedens egen opfattelse mødes, så der opstår en gensidig forståelse for hinandens perspektiv. Arbejdstilsynet vil også fremadrettet lægge stor vægt på at få denne dialog til at lykkes. I forhold til at anvise virksomhederne løsninger på problemer i det psykiske ar bejdsmiljø forholder det sig lidt anderledes. Arbejdsmiljøloven giver ikke Arbejds tilsynet mulighed for at rådgive virksomhederne om konkrete løsninger. Arbejdstil synet har en forpligtelse til at vejlede virksomhederne på et mere generelt niveau, men skal ikke anvise specifikke løsninger. Her har virksomhederne fuld frihed til at vælge deres egne løsninger. Det giver god mening i forhold til at løse problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Hvad der er den rette løsning af problemer i det psykiske arbejdsmiljø afhænger ikke kun af problemets karakter, men også af forhold som virksomhedens kultur og aktuelle situation, medarbejdersammensætning samt kompetencer til og tidligere erfaringer med at løse denne type problemer. Hvis virksomhederne er i tvivl om, hvordan de skal løse de påpegede problemer, har de mulighed for fx at konsultere en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. 11

12 TI ST Bemærkninger til afsnit 4.2. om procedurer for behandling af klager fra medarbej dere I beretningen vurderes det, at Arbejdstilsynet bør forbedre registeringen af klagehenvendelser fra medarbejdere, der kontakter Arbejdstilsynet for at få hjælp. Ifølge beretningen vil en opgørelse over klagehenvendelser kunne pege på områder eller virksomheder, hvor der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, og derved bi drage til en mere risikobaseret udvælgelse af virksomheder. I forhold til den enkel te virksomhed vil en registrering endvidere kunne give Arbejdstilsynet en viden om, hvor i virksomheden der er problemer, og hvad problemerne handler om. I beretningen begrundes dette med, at Arbejdstilsynet ikke registrerer det totale an tal klager over det psykiske arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet ikke ved, hvor mange klager der lukkes i call centret, og hvad klageme handler om, og at Arbejdstilsynet ikke har oversigt over, hvor mange tilsynsbesøg Arbejdstilsynet udfører med bag grund i en klage over det psykiske arbejdsmiljø. Hertil kan det oplyses, at Arbejdstilsynet registrerer alle klagehenvendelser, som Arbejdstilsynet modtager, i Arbejdstilsynets sagsbehandlingssystern, uanset om Arbejdstilsynet vurderer, at henvendelsen skal udløse et tilsyn eller ej. Det gælder også de klager, der modtages i Arbejdstilsynets call center. Arbejdstilsynet har der for mulighed for at følge, hvor mange klager over arbejdsmiljøet Arbejdstilsynet modtager. Det er dog korrekt, at Arbejdstilsynet ikke registrerer, hvor mange kla ger der konkret fører til tilsynsbesøg. Ministeriet er enig i vurderingen af, at Arbejdstilsynet i fremtiden skal have fokus på, om det er muligt at optimere registreringen afklagehenvendelser. Arbejdstil synet er allerede i gang med at udvikle en ny teknisk løsning, der skal gøre det mu ligt at få en struktureret visning af data i forbindelse med klagehenvendelser. Løs ningen vil lette overblikket over klagerne, herunder overblikket over, hvor mange klager der udtages til besøg. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt antallet af klager kan bruges til at udpege områder eller virksomheder, hvor der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, skal det bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem antallet afkla ger over arbejdsmiljøet og omfanget afarbejdsmiljoproblemer. Klager er udtryk for, at ansatte oplever arbejdsrniljøbelastninger, og at de har valgt at klage til Ar bejdstilsynet herover. Det er dog ikke altid, at ansatte, der oplever problemer i det psykiske arbejdsmiljø, vælger at klage til Arbejdstilsynet over det psykiske ar bejdsmiljø. Årsagen kan fx være manglende overskud, manglende kendskab til mu ligheden for at klage til Arbejdstilsynet, eller en vurdering af, at en klage næppe vil ændre på forholdene. Er der ingen eller meget få klager fra en virksomhed, behøver dette således ikke at betyde, at der ikke er problemer med arbejdsmiljøet. Arbejds tilsynet er derfor også nødt til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø på områder og virksomheder, hvor der kun er meget få eller ingen klager. Arbejdstilsynet skal kunne føre et effektivt og fagligt kompetent tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø på virksomhederne, uanset om ansatte har klaget over et dår ligt psykisk arbejdsmiljø eller ej. Jeg finder det derfor vigtigt, at Arbejdstilsynet hovedsageligt baserer den risikobaserede tilgang til virksomhederne på andre mdi 12

13 + 4, 5 T katorer end klager fra ansatte. Arbejdstilsynet anvender til det formål en indeksmo del, der på baggrund af en række parametre udpeger, hvilke virksomheder der skal have et risikobaseret tilsyn. På baggrund af fx klager udtages der dog også manuelt et antal virksomheder til risikobaseret tilsyn, selvom disse virksomheder ikke bli ver udtaget via indeksmodellen. Ministeriet finder på trods af vurderingen i beretningen ikke, at beretningen giver anledning til at ændre på Arbejdstilsynets tilgang til udvælgelse af virksomheder til det risikobaserede tilsyn. I beretningen påpeges endvidere, at Arbejdstilsynet ikke registrerer, om der kom mer klager fra medarbejdere i virksomheder, der er omfattet af partsaftaler om det psykiske arbejdsmiljø, eller fra virksomheder, der er arbejdsmiljocertificerede. For så vidt angår klager fra ansatte i virksomheder, der er omfattet af en partsaftale om psykisk arbejdsmiljø, peges der i beretningen på, at antallet af klager fra med arbejdere kan være en indikation på, om partsaftaleme fungerer efter hensigten. Hertil skal det bemærkes, at systemet er indrettet således, at de ansatte skal klage til de parter, der har indgået aftalen. Dette beror på, at behandling af klager over for hold, som er omfattet af partsaftaler, sker i det fagretlige system. Derfor er det også aftaleparterne, der kender det mere præcise omfang af klager over psykisk ar bejdsmiljø på de virksomheder, der er omfattet afpartsaftalerne. Parterne er således de primære i forhold til at løse problemerne. Arbejdstilsynet kan efterfølgende modtage klager fra ansatte, der er ansat i virk somheder omfattet af en partsaftale, hvis parterne ikke vil iværksætte en behand ling af klagen. I sådanne situationer kan Arbejdstilsynet typisk gå videre i sagen. Arbejdstilsynet fører dog ikke særskilt opgørelse over sådanne klager, herunder sa ger, der ikke behandles afaftaleparterne. For så vidt angår klager fra ansatte i arbejdsmiljøcertificerede virksomheder kan Arbejdstilsynet modtage klager og gennemføre tilsynsbesøg på den baggrund. Ar bejdstilsynet fører ikke særskilt statistik over de klager, der modtages fra ansatte i certificerede virksomheder. Et eksemplar af denne redegørelse er sendt til rigsrevisor. Venlig hilsen Henrik Dam Kristensen 13

Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Februar 2015

Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Februar 2015 Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Februar 2015 BERETNING OM TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020

En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 22. marts 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 Danmark

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5. Rådgivningspåbud

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5. Rådgivningspåbud At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5 Rådgivningspåbud Oktober 2007 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo 06-11-2014

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Reaktionerne fra Arbejdstilsynet er opsummeret i tabeller i afsnit 1 og der er en kort redegørelse for den enkelte reaktion i afsnit 2.

Reaktionerne fra Arbejdstilsynet er opsummeret i tabeller i afsnit 1 og der er en kort redegørelse for den enkelte reaktion i afsnit 2. Arbejdstilsynets reaktioner overfor Viborg Kommune 4. kvartal 2013 FORORD: Viborg Kommune samler løbende en række data om personaleforhold for de ansatte ved Viborg Kommune til brug for borgere, politikere,

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Auditering af psykisk arbejdsmiljø

Auditering af psykisk arbejdsmiljø Auditering af psykisk arbejdsmiljø Fokuspunkter, muligheder og begrænsninger Operation Manager Ruth Kjeldsmark Oktober 2008 Agenda 1. Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø i fokus for virksomheder med arbejdsmiljøledelse?

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Planlægning, Instruktion og tilsyn. v/ Jan Møller Mikkelsen

Planlægning, Instruktion og tilsyn. v/ Jan Møller Mikkelsen Planlægning, Instruktion og tilsyn v/ Jan Møller Mikkelsen Spørgsm rgsmål l fra jer? TC3 dækker region Syddanmark + Horsensområdet Tilsynscenter I - IV Arbejdstilsynet som virksomhed Budget : 457 mill.

Læs mere

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg i detailhandlen

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg i detailhandlen Denne vejledning beskriver de forskellige former for tilsyn, som Arbejdstilsynet gennemfører, bl.a. screeningsbesøg og tilpasset tilsyn. Derudover finder du konkret information om, hvad det er Arbejdstilsynet

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

EPOXY konference Svendborg 23-24 Marts 2011. Gældende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer. Trine Seitzberg - tilsynsførende AT syd

EPOXY konference Svendborg 23-24 Marts 2011. Gældende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer. Trine Seitzberg - tilsynsførende AT syd EPOXY konference Svendborg 23-24 Marts 2011 Gældende regler for arbejde med farlige stoffer og materialer Trine Seitzberg - tilsynsførende AT syd Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg 5 Stjernet Rengøring Aps Uanmeldt tilsyn WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Personalemøde med MED-status

Personalemøde med MED-status Cafémøder er for alle beboere, familiemedlemmer og medarbejdere og afholdes hver 4.onsdag kl. 14.00 16.00 Dagsordenspunkter kan sættes på under mødet. Personalemøde med MED-status Dato: 22. april 2015

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger Hans Hvenegaard, Hans Jørgen Limborg og Eva Thoft AM2011 d.7. november 2011 Formål og metode Formål: Finde uudnyttede potentialer i virksomhedernes

Læs mere

Arbejdsmiljørapport 2014. Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark

Arbejdsmiljørapport 2014. Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark Arbejdsmiljørapport 2014 Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark Indhold Arbejdsmiljøorganisationen... 3 Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen... 3 Aktiviteter for 2014... 3 Fraværshåndtering... 3 Beredskabsplaner...

Læs mere

1 www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. 60 80 68 98

1 www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. 60 80 68 98 Nyhedsbrev Februar 2010 Kære læsere af foreningens nyhedsbrev. Hermed en orientering vedrørende dialogmøde med beskæftigelsesminister Inger Støjberg d.22. januar, og videns deling med Arbejdstilsynet d.25.januar.

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast

Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Virksomhed Århus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Beskrivelse af de faktiske forhold

Læs mere

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR-nr. 19552101 EAN-nr. 5798000033788 www.skm.dk J.nr. 2011-038-0075

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere