5 MAJ Statsrevisorenes Sekretariat. Christiansborg 1240 København K

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5 MAJ 2015. Statsrevisorenes Sekretariat. Christiansborg 1240 København K"

Transkript

1 TIç 4 ST Statsrevisorenes Sekretariat Beskæftigelsesministeren Folketinget Ved Stranden København K Christiansborg 1240 København K T E E-rnail: niinistersvar(äft.dk CVR EAN MAJ 2015 Ministerredegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning nr om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Jnr Statsrevisorerne har ved brev af 5. marts 2015 fremsendt beretning nr. 9/2014 om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og har samtidigt bedt om min redegørelse se nest den 5. maj lndledningsvist finder jeg, at beretningen leverer et vigtigt bidrag til den fortsatte udvikling aftilsynet med det psykiske arbejdsmiljø i de danske virksomheder. Som det beskrives i beretningen, er dårligt psykisk arbejdsmiljø en væsentlig kilde til såvel sygdom, nedsat arbejdsevne og tidlig afgang fra arbejdsmarkedet. Jeg vil der for gerne kvittere for, at Rigsrevisionen af egen drift har taget tilsynet med det psy kiske arbejdsmiljø op til revision. Det er vigtigt for både samfund, virksomheder og arbejdstagerne i Danmark, at det te centrale område inden for arbejdsmiljøet bliver håndteret på den bedst mulige måde af alle relevante aktører på området. Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesmini stenet er centrale aktører i denne opgave, og beretningen leverer derfor et vigtigt bidrag til det fortløbende arbejde med at udvikle tilsynet med det psykiske ar bej dsrni lj ø. Jeg vil dog gerne understrege, at det er virksomhedernes ansvar at sikre, at arbejds tagere i Danmark kan gå på arbejde uden at risikere at blive syge eller komme til skade. Både når det gælder det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Virksomhederne skal understottes i denne opgave, og Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med, at virk somhederne overholder de forpligtigelser, som arbejdsmiljølovgivningen foreskri ver. Beretningen kan indgå i det fælles arbejde med at indfri det ambitiøse reduktions mål, der er sat op i den politiske aftale om En strategi for arbejdsmiljoindsatsen frem til 2020 fra 2011, og som er videreført i den nye aftale om en styrket ar bejdsmiljøindsats fra 26. marts Målet er, at andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, er reduceret med 20 procent i For at nå dette mål er det vigtigt, at Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesministeriet leverer deres bidrag til målsætningen. Det er imidlertid også vigtigt, at de øvrige aktører på området alle bidrager til niålopfyldelsen. Det gælder i særlig grad arbejdsgivere og arbejdstagere på landets virksomheder, men også arbejdsmarkedets parter og andre arbejdsmiljø aktører.

2 Introduktion Rammer Mål Metoder 4 $ ±, 2. T 4 Det psykiske arbejdsmiljø er et stort og komplekst arbejdsmiljoområde, der rum mer mange og meget forskellige elementer. Der findes ikke en nem, enkelt og al men anerkendt definition af psykisk arbejdsmiljø. Dette har også betydet, at det udviklingsarbejde, som Arbejdstilsynet har gennemført på området, er et pionerar bejde både på nationalt og internationalt plan. Arbejdstilsynet fører tilsyn med det konkrete psykiske arbejdsmiljø på virksomhe derne. Til dette formål har Arbejdstilsynet udviklet metoder og redskaber, der un derstøtter de tilsynsførende i deres arbejde med at føre tilsyn med det psykiske ar bejdsmiljø. Disse metoder og redskaber bygger på en systematik til at håndtere den kompleksitet, som præger det psykiske arbejdsmiljø. Omdrejningspunktet for den ne systematik er en tilgang, hvor der fokuseres på en række enkeitstående risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø og ikke på hele det psykiske arbejdsmiljø. De øvrige lande, der fører tilsyn med psykisk arbejdsmiljø, har primært fokus på virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Her ser de fx på, om virksomhederne har udarbejdet procedurer og politikker for forebyggelse af forskellige risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Denne forskel i fokus for tilsynet med det psykiske ar bejdsmiljø fremgår bi.a. af Nordisk Ministerråds nye rapport Psychosocial wor king environment. Workplace Inspection of the psychosocial working environment in the Nordic countries. På det internationale plan er der stor efterspørgsel efter at lære af den danske til synsindsats og metodeudvikling i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Den store samfundsmæssige betydning af konsekvenserne af dårligt psykisk ar bejdsmiljø understreger behovet for, at arbejdet med at forbedre tilsynsindsatsen fortsætter fremover. Arbejdstilsynets forskellige typer tilsyn rettet mod det psyki ske arbejdsmiljø (risikobaseret tilsyn, detailtilsyn om psykisk arbejdsmiljø, særligt tilsyn med fokus på muskel- og skeletpåvirkninger og psykisk arbejdsmiljø samt særligt tilsyn udelukkende med fokus på det psykiske arbejdsmiljø) vidner for mig om, at arbejdet med at udvikle tilsynet med området prioriteres højt i Arbejdstilsy net. Nedenfor følger min redegørelse for det konkrete indhold i selve beretningen. Re degørelsen er opdelt i fem afsnit: Generelle bemærkninger Bemærkninger til beretningens afsnit I Bemærkninger til beretningens afsnit 2 arbejdsmiljø Bemærkninger til beretningens afsnit 3 det psykiske arbejdsmiljø Bemærkninger til beretningens afsnit 4 det psykiske arbejdsmiljø. Generelle bemærkninger og konklusion for tilsyn med det psykiske for og opfølgning på tilsyn med og procedurer ved tilsyn med Beretningen uddybes i en række konklusioner, som indeholder kritikpunkter vedrø rende Beskæftigelsesministeriets og Arbejdstilsynets indsats over for det psykiske

3 T arbejdsmiljø. Jeg anerkender overordnet set kritikpunkteme og finder, at både kon klusioner og beretning er et værdifuldt bidrag til at forbedre indsatsen over for det psykiske arbejdsmiljø. Jeg finder generelt, at afdækningen aftilsynet med det psykiske arbejdsmiljø vid iier om stor grundighed, og i forlængelse af min overordnede tilfredshed med revi sionen af området glæder jeg mig også over, at undersøgelsen er foregået i et godt og konstruktivt samarbejde mellem Rigsrevisionen, Arbejdstilsynet og Beskæfti gelsesministeriet. I beretningen vurderes det, at det er komplekst at identificere årsagerne til et dårligt psykisk arbejdsmiljø, men at der er behov for, at Beskæfligelsesministeriet og Ar bejdstilsynet styrker tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø i landets virksomheder. I det udkast til beretning, som Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesministeriet tidlige re modtog i høring, blev det vurderet, at der er behov for, at ministeriet og Arbejds tilsynet styrker opfølgningen på indsatsen. Da beretning og konklusioner primært forholder sig til opfoigningen på indsatsen, finder jeg den tidligere formulering mere præcis, idet man med den nuværende formulering kan forledes til at tro, at man kritiserer selve Arbejdstilsynets metoder og procedurer i forbindelse med tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø, hvilket ikke er tilfældet. Jeg har noteret mig, at det i beretningen anføres, at Arbejdstilsynet anvender meto der og procedurer, der overordnet set giver mulighed for at identificere problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Det er glædeligt, at det er en overordnet konklusion i be retningen, at selve tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø fungerer efter hensigten. Tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø kompliceres generelt af, at det, der føres tilsyn med, primært kan afdækkes gennem dialog med ledelse og medarbejdere på virksomhederne. Arbejdstilsynets tilsynsførende vil som oftest ikke have mulighed for at konstatere forhold i det psykiske arbejdsmiljø ved selvsyn. I stedet er det nødvendigt, at der foretages vurderinger af udsagn og eventuelle skriftlige datakil der fra virksomhederne. Det betyder samlet set, at tilsyn med det psykiske ar bejdsmiljø ofte tager længere tid end tilsynet med de øvrige tilsynsområder inden for arbejdsmilj net. Det er derfor vigtigt, at Arbejdstilsynets metoder løbende udvik les, så de gør tilsynet med psykisk arbejdsmiljø så effektivt som muligt, uden at det går ud over kvaliteten aftilsynet med det psykiske arbejdsmiljø. Bemærkninger til afsnit 1. Introduktion og konklusion Afsnittet indeholder beretningens hovedkonklusioner i forhold til tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Konklusionerne og Statsrevisorernes bemærkninger er tyde ligt adresseret i redegørelsens senere afsnit. I afsnittet beskrives bl.a., hvor mange afgørelser Arbejdstilsynet har truffet om psykisk arbejdsmiljø i Når man taler om afgørelser om psykisk arbejdsmiljø, er det vigtigt at være op mærksom på, at 2013 var et særligt år. Den l.juli 2013 blev den daværende be

4 TIç 4 ST skæftigelsesministers initiativ om ligestilling af fisisk og psykisk arbejdsmiljø i forhold til afgorelsesmetode implernenteret i Arbejdstilsynet. Før 1.juli 2013 an vendte Arbejdstilsynet en særlig afgørelsestype, den såkaldte afgørelse om psy kisk arbejdsmiljø, når der blev konstateret problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Efter l.juli 2013 gik Arbejdstilsynet over til i stedet at træffe afgørelse i form af påbud med frist. Det er derfor lidt misvisende, når beretningen særligt fremhæver antallet af påbud med frist og ikke det samlede antal afgørelser. I 2013 afgav Ar bejdstilsynet lidt mere end afgørelser om psykisk arbejdsmiljø, når man læg ger afgørelsestyperne sammen. Bemærkninger til afsnit 2. Rammer for tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Bemærkninger til afsnit 2.1. Opfølgning på tilsynsrammerne I afsnittet rejses kritik af, at Beskæftigelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad har fulgt op på, om Metodeudvalgets anbefalinger fra 1995 er et tidssvarende udgangs punkt for Arbejdstilsynets tilsyn med psykisk arbejdsmiljø i og med, at det er for holdsvis længe siden, at Beskæftigelsesministeriet har vurderet, om anbefalingerne stadig er tidssvarende og dermed hensigtsmæssige at lægge til grund for Arbejdstil synets tilsyn med psykisk arbejdsmiljø. Metodeudvalget blev nedsat af den daværende arbejdsminister i Udvalget skulle se på, hvordan rollefordelingen mellem Arbejdstilsynet og andre aktører skulle være i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, for at problemerne kunne hånd teres bedst muligt. Metodeudvalget var sammensat af repræsentanter for arbejds markedets parter og Arbejdsministeriet, herunder Arbejdstilsynet blev ud valgets anbefalinger udgivet i en rapport, som inddeler det psykiske arbejdsmiljø i to hovedgrupper: For problemer i den ene hovedgruppe fandt udvalget det både hensigtsmæssigt og nødvendigt, at Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse, hvis virksomheden ikke selv gør en effektiv indsats for at løse problemerne. Det gælder problemer, der direkte eller indirekte er knyttet til den ansattes arbejdsfunktion, og kan fx handle om, at de ansatte har en meget stor arbejdsmængde og arbejder under tidspres, eller at der er meget høje følelsesmæssige krav i arbejdet, som det kan være tilfældet i arbejdet med patienter, klienter eller kunder. Problemerne kan også handle om, at der er ri siko for vold eller trusler om vold i forbindelse med arbejdet. Desuden kan Ar bejdstilsynet i dag træffe afgørelse om problemer med mobning og seksuel chika ne. Problemer i den anden hovedgruppe omhandler primært problemer, der har direkte baggrund i ledelsens overordnede beslutninger om virksomheden eller i forhold uden for virksomheden, og kan fx handle om, at de ansatte mangler udviklingsmu ligheder, mening i arbejdet eller belønning af deres arbejdsindsats, eller at der er jobusikkerhed i forbindelse med nedskæringer på virksomheden. Her fandt udval get det mest hensigtsmæssigt, at problemer løses af ledelsen i samarbejde med de ansatte eventuelt med bistand fra arbejdsmarkedets parter og eksteme rådgivere. Her træffer Arbejdstilsynet ikke afgørelse om problemerne. De parter, der deltog i Metodeudvalget, blev genindkaldt i 1998, hvor de udarbej dede en statusredegørelse. På baggrund af statusredegørelsen fandt parterne ikke 4

5 T anledning til at ændre i de oprindelige anbefalinger. Ministeriet anerkender, at der ikke siden 1998 er foretaget en samlet vurdering af, om anbefalingerne er tidssva rende og hensigtsmæssige at lægge til grund for Arbejdstilsynets tilsyn med psy kisk arbejdsmiljø. Parterne blev indkaldt igen i 2001, da den daværende arbejdsminister ønskede, at Arbejdstilsynet skulle kunne træffe afgørelser om mobning og seksuel chikane uanset årsagen til problemerne, hvilket ikke var en del af Metodeudvalgets anbefa linger. Endelig blev parterne indkaldt i 2013 i forbindelse med den daværende be skæftigelsesministers initiativ om ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø i forhold til afgørelsesmetode. Der blev således foretaget ændringer af Metodeudvalgets anbefalinger i 2001 og 2013, og det er desuden mit indtryk, at parterne, der deltog i Metodeudvalget, lø bende forholder sig til anbefalingerne. Arbejdstilsynet har over for mig oplyst, at når parterne mødes til drøftelser om psykisk arbejdsmiljø, fx i Arbejdsrniljørådet, sker det ikke sjældent med en indledende forsikring om, at alle parter fortsat re spekterer og efterlever anbefalingerne fra Metodeudvalget. Metodeudvalgets anbefalinger har således stor betydning for parternes rolle i for hold til det psykiske arbejdsmiljø på landets virksomheder. Anbefalingerne har si den 1995 været bestemmende for, hvilke problemer i det psykiske arbejdsmiljø Ar bejdstilsynet træffer afgørelse om, og anbefalingerne har betydet, at der har været en fælles forståelse parterne imellem om, at Arbejdstilsynet træffer afgørelser om disse problemer. Anbefalingerne har således været med til at sikre et rum for myn dighedsudøvelse inden for et konfliktfyldt område med forskellige interesser par terne imellem. Intet af dette ændrer imidlertid ved, at der, som det påpeges, ikke siden 1998 er fo retaget en samlet vurdering af, om Metodeudvalgets anbefalinger fra 1995 stadig er tidssvarende og dermed hensigtsmæssige at lægge til grund for Arbejdstilsynets til syn med psykisk arbejdsmiljø. Jeg finder det både relevant og vigtigt at foretage en sådan vurdering. Jeg har der for den 17. marts 2015 bedt Arbejdstilsynet om at indkalde de parter, der var re præsenteret i Metodeudvalget, til et møde med henblik på en drøftelse af Metodeudvalgets anbefalinger. Det fremgår af beretningen, at Arbejdstilsynet ikke skal forholde sig til ledelses mæssige dispositioner, fx håndteringen af organisatoriske ændringer, der kan have betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Det skal hertil bemærkes, at denne formulering kan give anledning til misforståel ser. Arbejdstilsynet stiller ikke krav direkte til ledelsens overordnede beslutninger, fx om en virksomhed skal omorganiseres, fyre medarbejdere eller lægges sammen med en anden virksomhed, men Arbejdstilsynet vil altid vurdere ledelsesmæssige dispositioner i virksomhederne i forhold til deres konsekvenser for det psykiske ar bejdsmiljø. Det er en forudsætning for, at Arbejdstilsynet kan vurdere det psykiske arbejdsmiljø i virksomhederne. Problemer i det psykiske arbejdsmiljø skyldes blandt andet mangelfuld forebyggelse og dermed ledelsesmæssige dispositioner. Det kan fx være mangelfuld planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, mangel-

6 4,,sT. fuld oplæring og instruktion af de ansatte eller mangelfuldt tilsyn fra virksomhe dens side med arbejdets udførelse. I de fleste afgørelser om psykisk arbejdsmiljø konstateres det, at virksomhedens planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet er mangelfuld. I disse afgørelser stiller Arbejdstilsynet krav om, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikker heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til de konstaterede problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Dermed stiller Arbejdstilsynet krav om, at de ledelses mæssige dispositioner ændres. Arbejdstilsynet stiller ikke krav til præcis hvordan, dispositioneme ændres. Her har virksomhederne frihed til selv at vælge løsninger. De konstaterede problemer i det psykiske arbejdsmiljø fokuserer i de fleste tilfælde på en af fem risikofaktorer (vold og traumatiske hændelser, stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav, mobning og seksuel chikane samt psykisk før stehjælp), som alle holder sig inden for rammerne af Metodeudvalgets anbefalin ger. Grundlaget for Arbejdstilsynets afgørelser om en risikofaktor er baseret på en bred vurdering af, om virksomheden har forebygget risikofaktoren tilstrækkeligt, I denne vurdering indgår alle relevante forhold, herunder ledelsesmæssige dispositi oner, som fx planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, med konsekvenser for ri sikofaktoren, medarbejdernes indflydelse i arbejdet og den kollegiale og ledelses mæssige støtte og feedback. Det psykiske arbejdsmiljø er komplekst i sin natur. Arbejdstilsynet har i sit tilsyn og sine afgørelser valgt primært at fokusere på ovenstående fem risikofaktorer for at nedbryde kompleksiteten og på den måde gøre området mere tilgængeligt både for de tilsynsførende og for virksomhederne. For en virksomhed, der modtager en afgørelse, betyder det, at afgørelsen bliver mere forståelig, fordi grundlaget for af gørelsen er klart. Det giver også klarere retningslinjer for, hvordan afgørelsen kan efterkommes. Det er ikke hele det psykiske arbejdsmiljø, der skal forbedres, men udelukkende forhold omkring en konkret risikofaktor. Arbejdstilsynet har oplyst, at Arbejdstilsynet løbende tager stilling til, om andre ri sikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø skal stå mere centralt i tilsynet med psy kisk arbejdsmiljø. Her ses både på den forskningsmæssige dokumentation for den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko, på erfaringerne fra tilsynspraksis og på, om risikofaktorerne holder sig inden for rammerne af Metodeudvalgets anbefalin ger. Bemærkninger til afsnit 2.2. Regler om certificering og partsaftaler I beretningen kritiseres det, at Beskæftigelsesministeriet ikke har evalueret, om cer tificeringsordninger fungerer hensigtsmæssigt i forhold til, at virksomhederne skal sikre et psykisk arbejdsmiljø, som er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for svarligt. Jeg anerkender, at der kan være et behov for en øget viden om, hvorvidt certifice ringsordninger fungerer efter hensigten. Jeg har derfor den 17. marts 2015 anmodet Arbejdstilsynet om at igangsætte en op samling på de evalueringer, der er udarbejdet omkring certificeringsordningen. 6

7 TI 4i5T. Jeg kan desuden oplyse, at der den 26. marts 2015 blev indgået en aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en styr ket arbejdsmiljøindsats, hvor det fremgår, at en høj kvalitet i certificeringsorganer nes indsats er central for at sikre kvaliteten i certificeringen. Der vil således som opfølgning på aftalen blive gennemført en afdækning af, om der er behov for at styrke kvaliteten i certificeringsorganernes certificering og auditering af virksom hederne, og hvordan det i så fald kan ske. Ministeriet vil sørge for, at der bliver taget stilling til, om der er behov for at gen nemføre yderligere tiltag, når opsamlingen på de evalueringer, der er udarbejdet om certificeringsordningen, og når afdækningen af behovet for at styrke kvaliteten i certificeringsorganernes certificering og auditering foreligger. 1 forhold til partsaftaler rejses kritik af, at Beskæftigelsesministeriet ikke har evalu eret, om partsaftaler fungerer hensigtsmæssigt i forhold til, at virksomhederne skal sikre et psykisk arbejdsmiljø, som er sikkerhedsmæssigt- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Jeg er enig i, at der kan være behov for en øget viden om, hvorvidt partsaftalerne fungerer hensigtsmæssigt. Arbejdstilsynet har oplyst, at selvom partsaftaler omfat ter op mod 13 % af lønmodtagerne, er langt hovedparten udelukkende omfattet af aftaler, der dækker en mindre del af det psykiske arbejdsmiljø, nemlig mobning og seksuel chikane. I virksomheder, der er omfattet afpartsaftaler om mobning og seksuel chikane, fører Arbejdstilsynet tilsyn med den øvrige del af det psykiske ar bejdsmiljø efter sædvanlig procedure. Hertil kommer, at der føres tilsyn med det fysiske arbejdsmiljø. Selv om partsaftaler således kun berører et mindre antal lønmodtagere og for de flestes vedkommende kun en mindre del af det psykiske arbejdsmiljø, finder jeg det alligevel relevant at indhente aktuel viden om partsaftaler i praksis. Her er del tagelse fra arbejdsmarkedets parter en afgørende forudsætning. Det skyldes, at det er arbejdsmarkedets parter, der har rådighed over de kollektive aftaler, der er ind gået om psykisk arbejdsmiljø. Jeg har derfor den 17. marts 2015 anmodet Arbejdstilsynet om at kontakte Ar bejdsmiljørådet med henblik på at modtage opdateret information om omfanget af og de konkrete erfaringer med partsaftalerne. I Arbejdsmiljorådet er bl.a. de orga nisationer, som har indgået partsaftalerne om psykisk arbejdsmiljø, repræsenteret, nogle via deres hovedorganisation. Bemærkninger til afsnit 3. Mål for og opfølgning på tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Bemærkninger til afsnit 3.1. Mål og resultatkrav Beretningen viser, at Arbejdstilsynet har som mål, at tilsynet skal bidrage til reduk tion af stress i udsatte brancher. Da det er vanskeligt at påvise årsagssamrnenhænge mellem Arbejdstilsynets indsats og udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø, anbe fales det i beretningen, at Arbejdstilsynet fastsætter mål for de mere umiddelbare effekter af indsatsen. 7

8 ÇTI T Jeg anerkender, at det er vanskeligt at påvise en årsagssammenhæng mellem Ar bejdstilsynets indsats og udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Generelt opfylder Beskæftigelsesministeriets strategikoncept Modemiseringsstyrel sens vejledende målbillede for mål- og resultatstyring i staten. Blandt andet er der i Arbejdstilsynets strategi et klart fokus på, hvordan de faglige kerneopgaver skaber effekter i det omgivende samfund. Det overordnede fokus i Arbejdstilsynets strategi er de samfundsmæssige effekter af myndighedsindsatsen. Dette gælder også for det psykiske arbejdsmiljø, hvor der som nævnt ovenfor er et politisk aftalt reduktionsmål om, at der i 2020 skal være 20 pct. færre personer, der er psykisk overbelastet. Reduktionsmålet er i strategien nedbrudt i årlige resultatkrav, hvor der måles på, om der er opnået reduktioner in den for udvalgte brancher, der er kendetegnet ved problemer i det psykiske ar bejdsmiljø, samt hvor Arbejdstilsynet i den pågældende periode har gennemført til syn. Fx er der i Arbejdstilsynets strategi fra 2014 opstillet krav om, at der skal ske en reduktion i antallet af personer, der oplever stress indenfor brancherne døgnin stitutioner og hj emmeplej e, daginstitutioner, hospitaler, domstole, fængsler og fol keskoler. Det er brancher, hvor Arbejdstilsynet gennemfører indsatser kun med fo kus på det psykiske arbejdsmiljø. Når resultatkravet målrettes udvalgte brancher, er der en tættere kobling til de umiddelbare effekter afarbejdstilsynets tilsynsindsats. Dermed ikke sagt, at andre faktorer ikke kan påvirke, om resultatkravet opfyldes. Det kan fx være virksomhe dernes egen arbejdsmiljøindsats eller samfundsmæssige konjunkturer. Arbej dstil synet undersøger derfor, hvordan der i højere grad kan udvikles målemetoder, der mere direkte måler effekten afarbejdstilsynets indsats. Dette arbejde udføres i et samarbejde med Beskæftigelsesrninisteriets departement og Moderniseringsstyrel sen. Bemærkninger til afsnit 3.2. Arbejdstilsynets opfølgning på effekten af tilsynsind satsen I afsnittet er der en række kommentarer om opfølgning på tilsynet, herunder om ef fekter af forskellige tilsynsindsatser. Jeg kan oplyse, at Arbejdstilsynet gennem lang tid har gennemført både interne og eksterne evalueringer, og fortløbende arbejder på at udvikle dem, herunder de fag lige problemstillinger, der er knyttet til at måle og evaluere i forhold til det psyki ske arbejdsmiljø. Jeg kan oplyse, at Beskæftigelsesministeriet for nyligt har besluttet at opprioritere indsatsen ved at udforme en fælles evidensstrategi, der skal sikre en systematisk tilgang til analyse-, evidens- og evalueringsområdet i hele koncernen. Det anføres i beretningen, at Arbejdstilsynet bør foretage en samlet evaluering af, hvilke resultater og effekter de enkelte indsatser, fx tilsyn og vejledning, har i for hold til at styrke det psykiske arbejdsmiljø. Jeg lægger stor vægt på, at det løbende analyseres, om Arbejdstilsynets tilsyns former giver gode rammer for at undersøge og reagere på forhold i det psykiske arbejdsmiljø. 8

9 TIC 4, S T. Arbejdstilsynet er bla. i gang med en intern evaluering af de særlige indsatser, der er gennemført fra , og hvor der i høj grad var fokus på det psykiske ar bejdsmiljø. Når denne interne evaluering er færdig medio 2015, vil man have et bedre grundlag for at vurdere, hvor der er behov for at styrke viden om effekten af Arbejdstilsynets tilsyn og virkemidler i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Det fremhæves i afsnittet, at der ikke foreligger en evaluering af effekten af de en kelte typer påbud, der gives inden for det psykiske arbejdsmiljø, ligesom Arbejds tilsynet ikke har evalueret, om påbud virker bedre end dialog og vejledning i for hold til at få virksomhederne til at styrke det psykiske arbejdsmiljø. Jeg er enig i, at offentlige myndigheder bør undersøge, hvilke virkemidler der giver den bedste effekt. I denne sammenhæng er det dog vigtigt at være opmærksom på, at de forskellige afgørelsestyper ikke kan evalueres i forhold til hinanden, fordi de er montet på forskellige situationer, og den ene afgørelsestype kan derfor ikke erstarte den anden. Fx benyttes strakspåbud i situationer, hvor de ansatte er i alvorlig fare for at komme til skade, mens påbud med frist benyttes i situationer, hvor Ar bejdstilsynet konstaterer et arbejdsrniljøproblem, uden at der er tale om en akut fa re. Fokus i en evaluering må derfor være på, hvilken effekt myndighedsafgørelser har på det psykiske arbejdsmiljø, og ikke på, hvilke afgørelsestyper der har størst positiv effekt på det psykiske arbejdsmiljø. I forhold til om påbud virker bedre end dialog og vejledning har Arbejdstilsynet oplyst mig om, at der er betydelige metodemæssige problemer forbundet med at evaluere dette. Desuden er det ikke muligt inden for rammerne afarbejdsmiljølo ven at erstatte påbud med dialog og vejledning, selvom en evaluering skulle vise, at der er større effekt ved dialog og vejledning. Arbejdstilsynet er forpligtet til at træf fe afgørelser, når Arbejdstilsynet konstaterer overtrædelser af arbej dsmiljolovgiv ningen. Arbejdstilsynet har derfor pt. ikke planer om at igangsætte evalueringer, der direkte drejer sig om at sammenligne effekten af påbud med effekten af dialog og vejledning. I stedet gennemføres der fx særskilte evalueringer af effekten afdia log kort tid efter tilsynet og effekten af tilsyn (inkl. dialogen) på lidt længere sigt. I afsnittet fremgår det videre, at Arbejdstilsynet evaluerer de særlige indsatser, som specifikt er rettet mod muskel-skeletbelastninger og psykisk arbejdsmiljø. Det fremgår også, at evalueringer viser, at større fokus på mundtlig vejledning har øget virksomhedernes motivation for at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Det skal hertil bemærkes, at metoden i disse indsatser indebærer, at virksomhederne er in formerede om, at det indledende vejledningsbesøg følges op af et efterfølgende be søg, hvor Arbejdstilsynet kontrollerer det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne kan derfor ikke generaliseres til at vurdere effekten af mundtlig vejledning i situationer, hvor virksomhederne ikke får et efterfølgende besøg med kontrol af arbejdsmiljøet. Bemærkninger til afsnit 4. Metoder og procedurer ved tilsyn med det psyki ske arbejdsmiljø Bemærkninger til afsnit 4.1. Brug af metoder ved tilsyn Det oplyses i beretningen, at interview af tilsynsførende har vist, at de tilsynsføren de generelt og indledningsvist spørger efter virksomhedernes APV er, trivselsun dersøgelser og sygefraværsstatistikker, når de skal afdække det psykiske arbejds 9

10 ÇTIç miljø ved et risikobaseret tilsyn, og at de anvender disse datakilder i dialogen med virksomheden. Det vurderes imidlertid i beretningen, at Arbejdstilsynet kan styrke sit tilsyn ved i større udstrækning at gøre brug af skriftlige datakilder som fx sygefraværsstatistik ker, APV er, trivselsundersøgelser og data for personalegennemstrømning, fx i for beredelsen og gennemførelsen aftilsynet, for at understøtte og supplere de kvalita tive data, som Arbejdstilsynet indsamler gennem interview. Ministeriet er enig i, at det er relevant at se på, om Arbejdstilsynet kan bruge virk somhedernes skriftlige datakilder i større omfang i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af tilsyn med psykisk arbejdsmiljø. I overensstemmelse hermed har Arbejdstilsynet gennemført to pilotprojekter med indhentning af virksomhedens skriftlige data om psykisk arbejdsmiljø forud for til synsbesøg med henblik på at forberede og tilrettelægge selve besøget. Pilotprojek terne viser bla., at styrken ved anvendelse af virksomhedens skriftlige datakilder primært ligger i, at de kan fremme dialogen mellem Arbejdstilsynet og virksomhe den. Arbejdstilsynet oplyser, at de vil følge op på resultaterne fra pilotprojekterne med henblik på at vurdere, om virksomhedens skriftlige datakilder kan anvendes i videre omfang til at skabe en god dialog med virksomheden. Det fremgår også af beretningen, at gennemgangen af 65 afgørelser om psykisk ar bejdsmiljø viste, at Arbejdstilsynet har anvendt virksomhedens skriftlige datakilder i minimum 1/3 af sagerne som en del af dokumentationen for afgørelseme. Det oplyses, at Arbejdstilsynet anvender virksomhedernes skriftlige datakilder i forbindelse med afgørelser, når de skriftlige data kan understøtte Arbejdstilsynets egne observationer og konstateringer. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at der er grænser for, i hvil ken udstrækning Arbejdstilsynet kan anvende skriftlige datakilder til at understøtte afgørelser om psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets afgørelser skal kunne baseres på Arbejdstilsynets egne konstateringer. Virksomheders skriftlige datakilder kan dog i visse tilfælde understøtte tilsynets afgørelser, når de vurderes at være udtryk for aktuelle problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er en entydig sammen hæng mellem data om fx sygefravær og psykisk arbejdsmiljø. Et generelt højt sy gefravær kan være tegn på problemer i det psykiske arbejdsmiljø, men langtids sygemeldinger på grund af frsiske eller private forhold kan også være baggrunden for det høje sygefravær. Tilsvarende vil et lavt sygefravær ikke nødvendigvis være udtryk for et godt psykisk arbejdsmiljø. Fx kan stor arbejdsmængde, hensynet til klienter eller kolleger eller angst for at miste sit arbejde presse ansatte til at møde på arbejdet på trods af sygdom. Endvidere kan virksomhedens skriftlige datakilder være forældede, handle om andre risikofaktorer end den, som afgørelsen handler om mm. Det kan fx være tilfældet for virksomhedens trivselsundersøgelse. Det er vigtigt, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved Arbejdstilsynets faglige troværdighed. En eventuel øget brug af virksomhedens skriftlige datakilder til un derstøtning af afgørelser må derfor ikke føre til, at Arbejdstilsynet slækker på kva l0

11 Ç TIç 4 ST litetskravene til de skriftlige data. Det er således vigtigt, at Arbejdstilsynet ikke un derstotter afgørelser med data, der ikke med rimelig sikkerhed kan relateres til ak tuelle problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Samlet set sørger Arbejdstilsynet for at indhente virksomhedernes skiftlige datakil der og anvende dem til at styrke dialogen med virksomheden samt til at understøtte afgørelser i det omfang, det er muligt. Det bemærkes desuden i beretningen, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg, hvor der ikke træffes afgørelse, ikke foretager registrering af de anvendte metoder eller af arbejdsmiljoforholdene. Arbejdstilsynet har oplyst, at de tilsynsførende er instrueret i at anvende de samme metoder til undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, uanset om det resulterer i en afgørelse eller ej. Ministeriet finder det samtidig nødvendigt, at Arbejdstilsynet koncentrerer sine res sourcer dér, hvor problemerne er, og at tilsynet ikke anvender tid på at foretage særlige registreringer i forhold til virksomheder, som ikke har problemer med ar bejdsmiljoet. På den baggrund finder jeg ikke grundlag for, at der skal ændres i Ar bej dstilsynets praksis på området. I afsnittet gengives, at nogle af de interviewede virksomheder finder, at dialogen mellem virksomheden og de tilsynsførende på det afsluttende mode ikke altid giver virksomheden klarhed over årsagerne til eventuelle problemer i det psykiske ar bejdsmiljø eller løsninger af disse. Det kan oplyses, at Arbejdstilsynet lægger stor vægt på at give virksomhederne et så godt grundlag som muligt for at forstå problemerne i det psykiske arbejdsmiljø, så virksomhederne efterfølgende kan løse dem. Psykisk arbejdsmiljø er, som tidli gere nævnt, et komplekst arbejdsmiljøområde, hvor mange forhold spiller sammen. Der kan derfor peges på mange forskellige og samvirkende årsager til de fleste problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Her er dialogen med virksomheden helt cen tral. Det er afgørende, at Arbejdstilsynets blik på virksomhedens psykiske arbejds miljø og virksomhedens egen opfattelse mødes, så der opstår en gensidig forståelse for hinandens perspektiv. Arbejdstilsynet vil også fremadrettet lægge stor vægt på at få denne dialog til at lykkes. I forhold til at anvise virksomhederne løsninger på problemer i det psykiske ar bejdsmiljø forholder det sig lidt anderledes. Arbejdsmiljøloven giver ikke Arbejds tilsynet mulighed for at rådgive virksomhederne om konkrete løsninger. Arbejdstil synet har en forpligtelse til at vejlede virksomhederne på et mere generelt niveau, men skal ikke anvise specifikke løsninger. Her har virksomhederne fuld frihed til at vælge deres egne løsninger. Det giver god mening i forhold til at løse problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Hvad der er den rette løsning af problemer i det psykiske arbejdsmiljø afhænger ikke kun af problemets karakter, men også af forhold som virksomhedens kultur og aktuelle situation, medarbejdersammensætning samt kompetencer til og tidligere erfaringer med at løse denne type problemer. Hvis virksomhederne er i tvivl om, hvordan de skal løse de påpegede problemer, har de mulighed for fx at konsultere en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. 11

12 TI ST Bemærkninger til afsnit 4.2. om procedurer for behandling af klager fra medarbej dere I beretningen vurderes det, at Arbejdstilsynet bør forbedre registeringen af klagehenvendelser fra medarbejdere, der kontakter Arbejdstilsynet for at få hjælp. Ifølge beretningen vil en opgørelse over klagehenvendelser kunne pege på områder eller virksomheder, hvor der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, og derved bi drage til en mere risikobaseret udvælgelse af virksomheder. I forhold til den enkel te virksomhed vil en registrering endvidere kunne give Arbejdstilsynet en viden om, hvor i virksomheden der er problemer, og hvad problemerne handler om. I beretningen begrundes dette med, at Arbejdstilsynet ikke registrerer det totale an tal klager over det psykiske arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet ikke ved, hvor mange klager der lukkes i call centret, og hvad klageme handler om, og at Arbejdstilsynet ikke har oversigt over, hvor mange tilsynsbesøg Arbejdstilsynet udfører med bag grund i en klage over det psykiske arbejdsmiljø. Hertil kan det oplyses, at Arbejdstilsynet registrerer alle klagehenvendelser, som Arbejdstilsynet modtager, i Arbejdstilsynets sagsbehandlingssystern, uanset om Arbejdstilsynet vurderer, at henvendelsen skal udløse et tilsyn eller ej. Det gælder også de klager, der modtages i Arbejdstilsynets call center. Arbejdstilsynet har der for mulighed for at følge, hvor mange klager over arbejdsmiljøet Arbejdstilsynet modtager. Det er dog korrekt, at Arbejdstilsynet ikke registrerer, hvor mange kla ger der konkret fører til tilsynsbesøg. Ministeriet er enig i vurderingen af, at Arbejdstilsynet i fremtiden skal have fokus på, om det er muligt at optimere registreringen afklagehenvendelser. Arbejdstil synet er allerede i gang med at udvikle en ny teknisk løsning, der skal gøre det mu ligt at få en struktureret visning af data i forbindelse med klagehenvendelser. Løs ningen vil lette overblikket over klagerne, herunder overblikket over, hvor mange klager der udtages til besøg. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt antallet af klager kan bruges til at udpege områder eller virksomheder, hvor der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, skal det bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem antallet afkla ger over arbejdsmiljøet og omfanget afarbejdsmiljoproblemer. Klager er udtryk for, at ansatte oplever arbejdsrniljøbelastninger, og at de har valgt at klage til Ar bejdstilsynet herover. Det er dog ikke altid, at ansatte, der oplever problemer i det psykiske arbejdsmiljø, vælger at klage til Arbejdstilsynet over det psykiske ar bejdsmiljø. Årsagen kan fx være manglende overskud, manglende kendskab til mu ligheden for at klage til Arbejdstilsynet, eller en vurdering af, at en klage næppe vil ændre på forholdene. Er der ingen eller meget få klager fra en virksomhed, behøver dette således ikke at betyde, at der ikke er problemer med arbejdsmiljøet. Arbejds tilsynet er derfor også nødt til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø på områder og virksomheder, hvor der kun er meget få eller ingen klager. Arbejdstilsynet skal kunne føre et effektivt og fagligt kompetent tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø på virksomhederne, uanset om ansatte har klaget over et dår ligt psykisk arbejdsmiljø eller ej. Jeg finder det derfor vigtigt, at Arbejdstilsynet hovedsageligt baserer den risikobaserede tilgang til virksomhederne på andre mdi 12

13 + 4, 5 T katorer end klager fra ansatte. Arbejdstilsynet anvender til det formål en indeksmo del, der på baggrund af en række parametre udpeger, hvilke virksomheder der skal have et risikobaseret tilsyn. På baggrund af fx klager udtages der dog også manuelt et antal virksomheder til risikobaseret tilsyn, selvom disse virksomheder ikke bli ver udtaget via indeksmodellen. Ministeriet finder på trods af vurderingen i beretningen ikke, at beretningen giver anledning til at ændre på Arbejdstilsynets tilgang til udvælgelse af virksomheder til det risikobaserede tilsyn. I beretningen påpeges endvidere, at Arbejdstilsynet ikke registrerer, om der kom mer klager fra medarbejdere i virksomheder, der er omfattet af partsaftaler om det psykiske arbejdsmiljø, eller fra virksomheder, der er arbejdsmiljocertificerede. For så vidt angår klager fra ansatte i virksomheder, der er omfattet af en partsaftale om psykisk arbejdsmiljø, peges der i beretningen på, at antallet af klager fra med arbejdere kan være en indikation på, om partsaftaleme fungerer efter hensigten. Hertil skal det bemærkes, at systemet er indrettet således, at de ansatte skal klage til de parter, der har indgået aftalen. Dette beror på, at behandling af klager over for hold, som er omfattet af partsaftaler, sker i det fagretlige system. Derfor er det også aftaleparterne, der kender det mere præcise omfang af klager over psykisk ar bejdsmiljø på de virksomheder, der er omfattet afpartsaftalerne. Parterne er således de primære i forhold til at løse problemerne. Arbejdstilsynet kan efterfølgende modtage klager fra ansatte, der er ansat i virk somheder omfattet af en partsaftale, hvis parterne ikke vil iværksætte en behand ling af klagen. I sådanne situationer kan Arbejdstilsynet typisk gå videre i sagen. Arbejdstilsynet fører dog ikke særskilt opgørelse over sådanne klager, herunder sa ger, der ikke behandles afaftaleparterne. For så vidt angår klager fra ansatte i arbejdsmiljøcertificerede virksomheder kan Arbejdstilsynet modtage klager og gennemføre tilsynsbesøg på den baggrund. Ar bejdstilsynet fører ikke særskilt statistik over de klager, der modtages fra ansatte i certificerede virksomheder. Et eksemplar af denne redegørelse er sendt til rigsrevisor. Venlig hilsen Henrik Dam Kristensen 13

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Juni 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2014 om tilsyn med det psykiske

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Januar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø (beretning nr. 9/2014)

Læs mere

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud?

Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud? Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud? Arbejdstilsynet ved: Peter Vesterheden Direktør Den 24. marts 2015 BAR Social & Sundhed - Konference om kerneopgaven og det psykiske

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Februar 2015

Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Februar 2015 Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Februar 2015 BERETNING OM TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål

Læs mere

Erfaringer fra tilsynsbesøg

Erfaringer fra tilsynsbesøg Erfaringer fra tilsynsbesøg 28. jan. 14 Erfaringer fra tilsynsbesøg Disposition Statistik Tilsyn Bøder Gode råd Arbejdstilsynets adfærd 2 Tilsynsformer Tag godt imod Arbejdstilsynet de har ret til at komme

Læs mere

9/2014. Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

9/2014. Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø 9/2014 Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø 9/2014 Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Handlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Handlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien Handlingsplan 2016 I denne handlingsplan udfoldes Arbejdsmiljørådets prioriteringer og aktiviteter i 2016. Planen beskriver dels de aktiviteter, der understøtter indsatsen inden for de tre nationalt prioriterede

Læs mere

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 D. 9. nov. 2010 Arr. Nr. 417, workshop 15 Sara Lundhus Organisationspsykolog ved ALECTIA Program Kl. Aktivitet 13.00 Velkomst, program og præsentation

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøcertificering

En styrket arbejdsmiljøcertificering Bilag til aftale om En styrket arbejdsmiljøcertificering November 2016 Initiativ 1: Indsamling af viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø Virksomheder, der har et anerkendt

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

Når Arbejdstilsynet rykker ud Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Når Arbejdstilsynet rykker ud Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Når Arbejdstilsynet rykker ud Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Konferencen Vold og trusler i arbejdet med børn og unge en faglig udfordring Høje Taastrup d. 9. marts 2015 Karsten Kiraz

Læs mere

Tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund

Tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund Tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund Arbejdsmiljøkonference Indhold Lovgivning Tilsyns metoder Risikofaktorer

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme

Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Oplæg om Arbejdstilsynets tilsynspraksis den 4. oktober 2016 på fyraftensmøde om sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre v/ Jens

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ ER DIN ORGANISATION KLAR TIL AT BLIVE UDFORDRET?

PSYKISK ARBEJDSMILJØ ER DIN ORGANISATION KLAR TIL AT BLIVE UDFORDRET? PSYKISK ARBEJDSMILJØ ER DIN ORGANISATION KLAR TIL AT BLIVE UDFORDRET? ALLE TALER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ MEN HVILKE JURIDISKE FORHOLD SKAL MAN VÆRE SÆRLIGT OPMÆRKSOM PÅ?... FORPLIGTELSERNE I ARBEJDSMILJØLOVEN

Læs mere

Arbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål

Arbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål Arbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål Oplæg på arbejdsmiljødagene 2015 for Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev Kommuner Torsdag d. 26. marts 2015 v. Tilsynschef i Arbejdstilsynet Thomas N.

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI 2012

FORRETNINGSSTRATEGI 2012 FORRETNINGSSTRATEGI 2012 MISSION OG STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER Arbejdstilsynets mission, vision og opgaver Arbejdstilsynets mission er at medvirke til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø ved effektivt

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDSTILSYNET 2013

STRATEGI FOR ARBEJDSTILSYNET 2013 STRATEGI FOR ARBEJDSTILSYNET 2013 Arbejdstilsynets mission og samfundsmæssige effekter Arbejdstilsynets mission og vision Mission: Arbejdstilsynet fremmer et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø samt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen

Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen Forbud I kan få et forbud mod at forsætte arbejdet, hvis

Læs mere

Særlige tilsynsindsatser i nedslidningstruede brancher

Særlige tilsynsindsatser i nedslidningstruede brancher Kvalitetsprocedure Særlige tilsynsindsatser i nedslidningstruede brancher Kvalitetsprocedure DT-8 Anvendelsesområde: Detailtilsyn Ansvarlig enhed: AFC, 2. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2013 Senest redigeret:

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K. Kære Henrik Dam Kristensen

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K. Kære Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Arbejdsmiljørådets sekretariat Landskronagade 33 2100 København Ø Tel +45 72 20 85 72 Fax +45 72 20

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen. Oktober 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen. Oktober 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om integrationsindsatsen Oktober 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2014 om integrationsindsatsen Undervisningsministerens

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder 1 Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder Forbud Virksomheden kan få et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed

Læs mere

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat nr. 3 af 19. november 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 December 2012

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Svar på Samrådsspørgsmål 72 Offentligt T A L E Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Henrik Dam Kristensen Henrik.Kristensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Detailtilsyn generelt

Detailtilsyn generelt Kvalitetsprocedure Detailtilsyn generelt Kvalitetsprocedure DT-1 Anvendelsesområde: Detailtilsyn Ansvarlig enhed: AFC, Metoder og virkemidler Ikrafttræden: 1. april 2007 Senest redigeret: 1. januar 2017

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte

Læs mere

S T R AT E G I F O R A R B E J D S T I LS Y N E T 2014

S T R AT E G I F O R A R B E J D S T I LS Y N E T 2014 S T R AT E G I F O R A R B E J D S T I LS Y N E T 2014 1. Arbejdstilsynets mission og langsigtede samfundsmæssige effekter 1.1. Arbejdstilsynets mission og vision Mission: Arbejdstilsynet fremmer et sikkert,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed. Februar 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed. Februar 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed Februar 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Finanstilsynets virksomhed (beretning nr. 17/04)

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Indhold Indledning 3 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4 Psykisk arbejdsmiljø 5 Børn og unge 6 Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Arbejdsmiljøprisen 2014 9 2 Indledning Arbejdsmiljørådet har

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Bilag 3 Om at afgive påbud

Bilag 3 Om at afgive påbud Bilag 3 Om at afgive påbud Der er udarbejdet kvalitetssikrede skabeloner og generelle skabeloner i ATIS, der skal anvendes ved reaktionsafgivelse til bygherrer eller til arbejdsgivere. Instruksens område

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets (BM) og Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) tilsyn med AFs

Beskæftigelsesministeriets (BM) og Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) tilsyn med AFs Arbejdsformidlingens (AF) administration af løntilskudsordningen BESKÆFTIGELSESMINISTERIET Beskæftigelsesministeriets (BM) og Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) tilsyn med AFs Orienteringen af Folketinget

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ Risikobaseret tilsyn. 21. Juni 2012 Force

FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ Risikobaseret tilsyn. 21. Juni 2012 Force Risikobaseret tilsyn 21. Juni 2012 Force Ny arbejdsmiljøstrategi frem mod 2020 Strategiens mål: 25 pct. færre alvorlige arbejdsulykker 20 pct. færre med overbelastninger af muskel og skelet 20 pct. færre

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø. Nyhedsbrev nr. 04/ Indholdsfortegnelse:

Lov om arbejdsmiljø. Nyhedsbrev nr. 04/ Indholdsfortegnelse: Nyhedsbrev nr. 04/ 2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i april måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

Arbejdstilsynets reaktioner over for Viborg Kommune 2. kvartal 2016

Arbejdstilsynets reaktioner over for Viborg Kommune 2. kvartal 2016 Arbejdstilsynets reaktioner over for Viborg Kommune 2. kvartal 2016 Reaktionerne fra Arbejdstilsynet er opsummeret i tabeller i afsnit 1 og i afsnit 2 er der en kort redegørelse for den enkelte reaktion

Læs mere

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator Notat Til: Hovedudvalg og Områdeudvalg Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: HR/arbejdsmiljøkoordinator Oplæg til drøftelse af arbejdsmiljøcertificering Indledning I 2007 besluttede Hovedudvalget,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre Ministeren for børn,

Læs mere

ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET?

ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET? ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET? 16.1.2014 Arbejdstilsynet afslører dårligt arbejdsmiljø som aldrig før, viser de senest offentliggjorte tal. For virksomheder kan overtrædelser

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 17-03-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Børnehuset Lindely Lindegårdsvej 1, Herning

Læs mere

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet. April 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet. April 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet April 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Jernbanetilsynet (beretning nr. 4/03) 31. marts 2008 RN

Læs mere

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL). Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt T A L E Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20. oktober 2015

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere