Befolkningsprognose Haderslev Kommune UDVIKLING & KULTUR

Transkript

1 Befolkningsprognose Haderslev Kommune UDVIKLING & KULTUR 3. maj 25

2 Indhold Resume...3 Indledning og hovedforudsætninger...4 Områdeinddeling...5 Bolig- & befolkningsudvikling...7 Datagrundlag og forudsætninger...14 Resultattabeller...21 Lokalområder...22 Skoledistrikter...36 Bilag 1 - Boligbyggeri...48 Befolkningsprognoser i GIS SVEN ALLAN JENSEN as Befolkningsprognosen er udarbejdet af Sven Allan Jensen as for Haderslev Kommune, maj 25. Kontaktpersoner: Kim Ledel, Haderslev Kommune, Udvikling og Kultur tlf Thomas Jensen, Sven Allan Jensen as, tlf

3 Resume Prognosens hovedresultater Haderslev Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder frem til 1. januar 218. Prognosen viser at folketallet vil falde fra personer pr til personer pr Dette svarer til en nedgang i folketallet på 922 eller 2,9% de næste 12 år. Den samlede nedgang dækker over store forskelle i udviklingen indenfor aldersgrupper. Blandt børn fra til 16 år samt gruppen af årige forventes der fald på op til 17% mens der vil blive flere personer i aldersgruppen over 5 år Historiske folketal Prognose Det faktiske folketal i Haderslev Kommune pr. 1. januar 2-25 samt prognosens forventninger til befolkningsudviklingen frem til 1. januar 217. Prognosens baggrund Prognosens forventninger om et faldende folketal kan forklares ved følgende faktorer: - Prognosen tager udgangspunkt i befolkningsstatistik for årene som alle har været år med større eller mindre fald i folketallet. En stor del af nedgangen i folketallet har skyldtes færre tilflyttere end fraflyttere og det på trods af en fortsat boligudbygning i Haderslev Kommune. I beregningerne forventes der således også at være tilflytningsunderskud i flere af prognoseårene. - Den almindelige aldersudvikling vil føre til forandringer i befolkningens alderssammensætning. Forholdsvist store generationer er på vej op i de ældste aldersgrupper og derved vil antallet af døde stige. Omvendt vil små årgange slå igennem på størrelserne af andre aldersgrupper. - Antallet af fødedygtige kvinder vil falde markant i løbet af prognoseperioden - dels på grund af små årgange, der kommer op i den fødedygtige alder og dels på grund af det tidligere beskrevne tilflytningsunderskud. Med færre fødedygtige kvinder vil antallet af fødsler tilsvarende falde og dette vil efterhånden betyde færre børn i den skolepligtige alder. Alt i alt tager prognosen således udgangspunkt i, at der vil være et fortsat tilflytningsunderskud, færre fødsler samt flere dødsfald - tre tendenser, der alle giver anledning til faldende folketal indenfor den beregnede prognoseperiode. 3

4 Indledning og hovedforudsætninger Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og for valt ning. Antallet af pladser i vuggestuer, bør ne ha ver, sko ler, fritidsordninger, plejehjem, æl dre - om sorg med videre afhænger af be folk nin gens stør rel se og sam men sæt ning. Tilsvarende har befolkningsprognosen også betydning for kommunens indtægtsbudgettering. Derfor er der udarbejdet en be folk nings - pro gno se for Haderslev Kommune, der vi ser den sand syn li ge befolkningsudvikling i peri o den Prognosen er udregnet ved brug af programmet DemoGrafix. Det er vigtigt at understrege, at en be folk nings - pro gno se ikke er en nøjagtig forudsigelse om frem ti den, men en avanceret fremskrivning af folketallet. Befolkningsprognosen viser såle des den fremtidige udvikling i be folknin g en, givet at en række be reg nings for ud sæt nin ger hol der i hele prognoseperioden. Overordnede prognoseforudsætninger De overordnede forudsætninger som ligger til grund for prognosen er følgende: - Fra Danmarks Statistik er der indhentet befolkningsdata for perioden 21-24, de såkaldte KÅS befolkning. Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og frafl ytninger i Haderslev Kommune. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Haderslev Kommune i de sidste fi re år (21-24) samt folketallet pr Da befolkningsudviklingen i år 21 og 22 var ganske usædvanlig (nedgang i folketallet samtidig med stor boligudbygning) og man ikke anser sådanne år for at være typiske for udviklingen i Haderslev Kommune, er det valgt at nedtone betyd ningen af til- og frafl ytningen i år 21 og 22, således at fl yttemønstrene i disse år hver især kun tæller 1% i forhold til de seneste (23-24), som danner basis for prognosen. - Befolkningsstatistikken er opdelt i forhold til de delområder der anvendes til befolkningsprognosen. Kommunen er således opdelt i 118 såkaldte basisområder der tilsammen kan danne såvel de 12 lokalområder som de 11 skoledistrikter, jævnfør afsnittet om områdeinddeling. - For at minimere beregningsfejl er basisområderne samlet i såkaldte parameterområder for henholdsvis fl yttemønster og fertilitet. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til fl yttemønster og fertilitet, er beregnet som samlede enheder. I prognosen regnes med ni parameterområder, jævnfør afsnittet om områdeinddeling. - Til beregning af antal dødsfald er som udgangspunkt anvendt landsdækkende aldersbetingede døds hyppig heder for både mænd og kvinder. Der er dog foretaget en justering af de landsdækkende tal så prognosen rammer det niveau for antal døde, som Haderslev Kommune har haft gennem de sidste 1 år (ca. 36 dødsfald pr. år). Antallet af døde er dog stigende over prognoseperioden som følge af stadigt fl ere ældre. - Til beregning af antal fødsler er anvendt aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. Der er anvendt gennemsnitstal for fødselshyppigheden blandt kvinder i Haderslev Kommune i perioden 21-23, hvilket svarer til, at der tages udgangspunkt i en samlet fertiltiet på 1,74 fødte pr. kvinde. I parameterområderne justeres i forhold til de faktiske fødsler i og fertilitetsniveauet varierer således fra (ældrecentre og kollegier) til 2,21 (etageboligbebyggelserne) - se også afsnittet datagrundlag og forudsætninger. Endvidere er der anvendt en fremskrivning af fertilitetsniveauet i prognoseperioden svarende til den udvikling, Danmarks Statistik kalder hovedforløb (= 7% stigning i fertiliteten i perioden 23-23). - Endelig er der i prognosemodellen indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden ligesom det forventede boligbyggeri i perioden er medregnet. For mere information om boligbyggeprogrammet, se afsnittet bolig- og befolkningsudvikling, afsnittet datagrundlag og forudsætninger samt bilaget med boligbyggeprogrammet. 4

5 Områdeinddeling Haderslev Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 118 basisområder. Disse er dannet ved opsplitning af kommunens lokalområder og består således af enhederne vist i listen til højre. Af hensyn til beregningssikkerheden i prog nosen er basisområderne samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder indenfor hvilke flytte- og fertilitetsmønstre vurderes at være ens. I Haderslev Kommune er det valgt at arbejde med ni parameterområder, jævnfør oversigten nederst på siden. Basisområde Tilhører lokalområde Det centrale byområde Østbyen Vestbyen Sydbyen Starup Marstrup Hoptrup Øsby Vilstrup Hejsager Moltrup Vonsbæk Parameterområder Centrum Nyt og ældre ved vandet Ældre bebyggelse Nyere og ubebygget Etagebebyggelse Landsbyer Landområder Kollegier Pleje- og ældrecentre 5

6 Lokalområder Kommunens 12 lokalområder er dannet ved kombination af basisområderne - jf. kortet til højre. Skoledistrikter Kommunens 11 skoledistrikter er dannet ved kombination af basisområderne - jf. kortet til højre. 6

7 Bolig- & befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i de fi re historiske år, der ligger til grund for prognosen, har varieret fra 53 til 158 boliger pr. år. I prognoseårene forventes der opført 7-8 boliger pr. år - gennemsnitligt 75 boliger pr. år, ialt 9 boliger. Halvdelen af de opførte boliger har været, og forventes at blive, etageboliger. Hvor der i de historiske år blev opført relativt mange rækkehuse (28%) og få parcelhuse (23%) er det anderledes i prognoseårene, hvor 35% af alle nye boliger forventes at blive parcelhuse. De fleste nye boliger planlægges opført i Østbyen (51%) og det centrale byområde (12%), mens Sydbyen forventes at få en mindre del af boligudbyg ningen i prognoseårene (7%) end de har haft i peri oden (27%). 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 23% % 28% 15% 49% Fordeling af henholdsvis realiseret og planlagt boligbyggeri i forhold til boligtype. 5% Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Nedlagte boliger Opførte boliger i alt Det realiserede boligbyggeri i perioden 21-24, samt det forventede boligbyggeri i årene fordelt på boligtyper og lokalområder. 7 Etageboliger Rækkehuse Parcelhuse Tabel og graf over det realiserede boligbyggeri i perioden samt det forventede boligbyggeri i årene fordelt på boligtyper i henhold til det fastsatte boligbyggeprogram. Realiseret Program Lokalområde / boligtype Parcel Række Etage I alt Andel Parcel Række Etage I alt Andel Det centrale byområde % % Østbyen % % Vestbyen % % Sydbyen % % Starup % % Marstrup % % Hoptrup % % Øsby % % Vilstrup % 3 3 3% Hejsager % % Moltrup % 6 6 1% Vonsbæk 2 2 1% 6 6 1% Alle områder % %

8 Befolkningsudvikling Med udgangspunkt i de seneste fire års befolkningsudvikling samt det fastlagte boligbyggeprogram for ven tes folketallet i prognoseperioden at falde fra pr til pr svarende til et fald på 2,9%. Efter at have haft et jævnt stigende befolknings tal fra 199 til 21 er der de sidste fire år - på trods af stadig boligudbygning - sket et fald i folketallet, se også figuren nederst på siden. Som nævnt under indledningen, er udviklingen i 21 og 22 nedtonet i forbindelse med prognoseberegningerne idet disse to år havde stor befolkningstilbagegang samtidig med en ikke ubetydelig boligudbygning. Der er således sket en væsentlig udtynding i den eksisterende boligmasse og denne tendens går igen i prognoseårene, hvor der trods en årlig opførelse af 7 til 8 nye boliger pr. år forventes fald i folketallet. Med fire basisår, der alle viser samme tendens (faldende folketal trods fortsat boligudbygning), er det naturligt at prognosen vil pege i samme retning. Der vil dog hvert år ske en opdatering af prognosen således at nye tendenser vil blive inkluderet i prognoseberegninger. Hændelserne i år 25 vil således indgår på lige fod med de hidtidige fire år, når prognosen for skal beregnes Historiske folketal Prognose Befolkningstallet i Haderslev Kommune pr. 1. januar , samt prognose for det fremtidige befolkningstal ved den planlagte boligudbygning frem til 1. januar Nyopførte boliger Befolkningsudvikling Sammenhæng mellem nyopførte boliger og befolkningsvækst i de historiske år samt prognoseperioden. 8

9 Nøgletal for befolkningsudviklingen Den overordnede befolkningsudvikling er et resultat af udviklingen i antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger i Haderslev Kommune - jævnfør tabellen nedenfor. Det ses her, at fødselstallet forventes at falde ganske betydeligt, mens dødstallet forventes at stige svagt i hele perioden. Disse forhold gør, at der over prognoseperioden vil være et stigende fødselsunderskud begyndende med 35 personer og sluttende med 13 personer. I har balancen mellem fødte og døde varieret fra +2 til -45. I prognosen forventes der i de første år at være flere fraflyttere end tilflyttere. De første syv år forventes der et årligt tilflytningsunderskud på 38, mens der fra 212 og frem ventes et tilflytningsoverskud på 1-24 personer pr. år. I de fire historiske år har flyttebalancen svinget mellem +1 og 27 personer årligt. Alt i alt betyder det forventede fødselsunderskud samt den årlige flyttebalance et årligt fald i folketallet på mellem 5 og 79 personer. I de fire historiske år er folketallet faldet med mellem 4 og 171 personer årligt. Historisk udvikling Prognose for fremtidig befolkningsudvikling år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 21 år 211 år 212 år 213 år 214 år 215 år 216 Folketal primo året Fødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Folketal ultimo året årets udvikling Befolkningsmæssige nøgletal for de fi re historiske år samt prognoseårene Det forventede folketal pr. 1. januar 217 svarer til folketallet ultimo året Sammenligning med sidste års prognose Sammenligner man prognosen for med sidste års prognose (24-216) forventer den nye prognose et mindre fald i folketallet frem til 216. Pr venter den nye prognose således ca. 28 flere indbyggere end sidste års prognose. Hovedårsagerne til denne forskel på de to prognoser er følgende: - Udviklingen i 24 var bedre end forventet idet der kun var et fald i folketallet på 4 personer i fht. et forventet fald på 59 personer. Dette giver den nye prognose et højere udgangspunkt. Det mindre fald i 24 skyldes fl ere fødsler samt færre frafl yttere end forventet. - Fødselsniveaet var i 24 væsenligt højere end de tre foregående år. Der blev således født 36 børn i fht. forventningerne som kun var 327 fødsler. Det høje fødselstal i 24 smitter af på prognosetallene så der i den nye prognose forventes 5-7 fl ere fødsler pr. år i fht. sidste års prognose. - Flyttebalancen var (trods underskud) bedre end forventet i 24 og dette smitter igen af på prognosen, så flyttebalancen i den nye prognose hvert år er 136 personer bedre end sidste års prognose. Historiske folketal Prognose Prognose Sammenligning af befolkningsprognosen med befolkningsprognosen

10 Befolkningens aldersfordeling Samlet set forventes folketallet at falde med 2,9% frem til 217, men den samlede udvikling dækker over store forskelle mellem aldersgruppernes individuelle udvikling. Der forventes relativt store fald i antallet af børn op til 16 år samt i aldersgrupperne og 4-49 år. Omvendt forventes de 5-89 årige at stige med helt op til 28%, jævnfør tabellen til højre. De store forskelle mellem aldersgruppernes udvikling fører til en forskydning i alderssammensætningen som illustreret i figuren nedenfor. Det ses her, hvordan andelen af børn og unge bliver markant mindre, ligesom andelen af især men også 4-49 årige vil falde. Omvendt vil aldersgrupperne over 5 år komme til at udgøre en betydeligt større andel af befolkningen i 217 end den gør i 25. Alder Forskel %-udv. år ,5 1-5 år ,1 66 år , år , år , år , år , år , år , 7-79 år , år ,4 9+ år ,5 Total ,9 Befolkningens udvikling indenfor forskellige aldersgrupper år år 1-5 år Andel 25 Andel 217 Trods en stor stigning i 24 ventes antallet af -årige at falde betydeligt frem til 212 hvorefter niveauet vil stabilisere sig på ca år år år år 4-49 år år 6-64 år år 7-79 år 8-89 år 9+ år % 5% 1% 15% 2% Aldersgruppernes andele af det samlede folketal i hhv. 25 og Som konsekvens af det faldende fødselstal, vil antallet af 1-5 årige falde fra knap 1.8 til knap 1.5 personer (ca. 15% nedgang). 1

11 år år år Antallet af årige vil variere mellem ca. 3.2 og 3.4 og samlet set i 217 slutte på omtrent samme niveau som i år Antallet af 4-49 årige vil falde fra ca. 4.6 i 25 til ca. 4. (2%) i år Antallet af 5-59 årige vil stige ca 5% frem til 217 hvor der forventes godt 4.6 personer i denne aldersgruppe år De 66 årige vil frem til 27 ligge på et jævnt niveau, men herefter vil antallet falde ca. 17% som følge af færre 1-5 årige der "rykker op". Antallet af årige vil falde ca. 16% hvilket har en afsmittende effekt på fødselstallet, idet der bliver færre fødedygtige kvinder. De 6-64 årige vil stige frem til 29 og herefter holde sig på et niveau omkring 2.1 personer i fht. 1.9 i 25 (+14%). 11

12 år år år Antallet af 8-89 årige vil stige fra ca. 1.2 i 25 til ca. 1.3 i 217 (+1%) år De årige vil opleve et stor vækst frem til 212 (ca. 2. personer) hvorefter antallet vil falde til knap 1.9 i fht. 1.6 i 25 (+19%). Antallet af 7-79 årige vil øges markant over hele prognoseperioden og nå op på ca 2.95 personer i fht. ca 2.3 i 25 (+28%) Delområdernes udvikling Ligesom befolkningsudviklingen varierer mellem aldersgrupper gør den det også mellem delområder. Delområderne har dels forskellige flyttemønstre samt fødsels- og dødshyppigheder og dels vil boligbyggeriets fordeling i prognoseperioden betyde flytninger af befolkningen mellem delområderne. Tabellerne på næste side viser udviklingen i folketallet i de 12 lokalområder samt de 11 skoledistrikter. For skoledistrikterne er der ud over en tabel med det samlede folketal også vist tabeller med antallet af 66 årige samt - 5 årige. Antallet af 9+ årige forventes at falde frem til 21 og herefter igen stige til et niveau på ca. 24. Over hele perioden falder antallet med 18%. For lokalområdernes vedkommende forventes både det centrale byområde samt Østbyen og Starup at få stigninger (,5-4,5%) mens alle øvrige lokalområder forventes at få fald i det samlede folketal. De største fald (op til 14%) forventes i lokalområderne Moltrup og Vonsbæk. Ser man på skoledistrikterne forventes der fald i alle områder på nær Starup og Favrdalskolen hvor der forventes stigninger på 1-4%. De største fald (op til 14%) forventes i skoledistrikterne Vilstrup, Halk og Vonsbæk. 12

13 For skoledistrikterne er det især interessant at se på antallet af 66 årige. Her forventes der fald i alle skoledistrikter, men der er store forskelle mellem de procentvise udviklinger. Hjortebroskolen og Hertug Hans Skolen vil opleve de mindste fald (7-8%) mens der i distrikterne Marstrup, Vonsbæk og Vilstrup forventes nedgange på 31-37%. Nedgangen i antal børn i den skolepligtige alder hænger naturligt sammen med udviklingen i antal -5 årige i distrikterne. Af den nederste tabel på siden fremgår det, hvordan antallet af -5 årige også falder i samtlige skoledistrikter, men der er igen store forskelle mellem de procentvise fald fra distrikt til distrikt (varierende fra -2% til -4%). For yderligere oplysninger om befolkningen fordelt på lokalområder, skoledistrikter og aldersgrupper henvises til resultattabellerne sidst i rapporten. Udvikling Lokalområde Det centrale byområde % 11 - Østbyen % 12 - Vestbyen % 13 - Sydbyen % 14 - Starup % 15 - Marstrup % 16 - Hoptrup % 17 - Øsby % 18 - Vilstrup % 19 - Hejsager % 2 - Moltrup % 21 - Vonsbæk % Hovedtotal % Samlet befolkningsudvikling i lokalområderne Udvikling Skoledistrikt Halk Skole % 2 - Hertug Hans Skole % 3 - Hoptrup Skole % 4 - Hjortebroskolen % 5 - Marstrup Skole % 7 - Sct. Severin Skole % 8 - Starup Skole % 1 - Vilstrup Skole % 11 - Vonsbæk Skole % 12 - Øsby Skole % 19 - Favrdalskolen % Hovedtotal % Samlet befolkningsudvikling i skoledistrikterne Udvikling Skoledistrikt Halk Skole % 2 - Hertug Hans Skole % 3 - Hoptrup Skole % 4 - Hjortebroskolen % 5 - Marstrup Skole % 7 - Sct. Severin Skole % 8 - Starup Skole % 1 - Vilstrup Skole % 11 - Vonsbæk Skole % 12 - Øsby Skole % 19 - Favrdalskolen % Hovedtotal % Antal 66 årige i skoledistrikterne Udvikling Skoledistrikt Halk Skole % 2 - Hertug Hans Skole % 3 - Hoptrup Skole % 4 - Hjortebroskolen % 5 - Marstrup Skole % 7 - Sct. Severin Skole % 8 - Starup Skole % 1 - Vilstrup Skole % 11 - Vonsbæk Skole % 12 - Øsby Skole % 19 - Favrdalskolen % Hovedtotal % Antal -5 årige i skoledistrikterne

14 Datagrundlag og forudsætninger Beregningsmetode Ændringer i folketallet er afhængig af en række de mo gra fi ske komponenter, og der som der ikke sker udveksling med andre be folk nin ger, vil ba lan cen mellem fødsler og døds fald være eneste årsag til æn drin ger i folketallet. Udveks ling med andre be folk nin ger defi neres ved van drings ba lan cen. Befolkningsbalanceligningen Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografi ske komponenter kan sam men - fat tes i befolkningsbalanceligningen: P t = P + (F D) + (T f F f ) hvor P er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt ( t ) P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt ( t ) F er antal fødsler i et delområde i pe ri o den ( t t ) D er antal døde i et delområde i pe ri o den ( t t ) T f er antal tilfl yttere til et delområde i peri o den F f er antal frafl yttere i et delområde i peri o den. I DemoGrafi x prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert del om rå de for delt på køn og alder (1-års intervaller). Den del af befolkningsudviklingen, som skyl des føds ler og dødsfald genereres af be folk nin gen selv og vil være eneste årsag til æn drin ger i folke tal let, der som der ikke sker ud veks ling med an dre be folk nin ger. Antal til fl yt te re (T f ) består dels af an tal tilfl yt te re (T f,bevar ) til den bevarede bo lig mas se og dels af antal til fl yt te re (T f,ny ) til nye boliger i pro g no se året. På lig nen de måde op de les an tal fra fl yt te re (F f ) i antal frafl yttere (F f,bevar ) fra den be va re de bo lig mas se samt antal fra fl yt te re (F f,ned ) fra ned lag te boliger. Befolkningsprognosen er ik ke nogen for ud si g- el se om den fremtidige be folk nings ud vik ling, men den beskriver, hvor le des be folk nin gen vil udvikle sig, der som de for ud sæt nin ger, den byg ger på, er gældende i he le pro gno se - pe ri o den. Usik ker he den vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra ba sis året. Des uden vil der væ re knyt tet størst usik ker hed til del om rå der med små folketal. KÅS-udtræk Be folk nings pro gno sen byg ger på befolkningsdata (KÅS-befolkning) fra Dan marks Statistik for perioden Udtrækkene in de - hol der op lys nin ger om an tal let af kvinder og mænd i 1-års al ders klas ser, føds ler og dødsfald samt an tal let af fl yt nin ger så vel internt i kom mu nen (intraregionale) som til og fra kommu nen (interregionale). Data er samlet i 118 basisområder som beskrevet på side 5. Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i de fi re historiske år danner basis for prognosen, idet beregninger af fødselsniveau og fl yttemønstre i perioden bruges til udregning af de fremtidige fødsler og fl ytninger. Dødsfald i de historiske år bruges ikke direkte som forudsætning, idet antallet af døde i de fi re år er for spinkelt et grundlag at lave en sikker statistik på. De fi re historiske år har haft forskellige mønstre med hensyn til til- og frafl ytninger samt fødsler og dødsfald. Særligt 21 og 22 skilte sig ud som atypiske år med store fald i folketallet trods opførsel af nye boliger. Det er derfor valgt at lade de eksterne til- og frafl ytningsmønstre i disse to år vægte mindre (1% hver) i forhold til 23 og 24. Fødsler Antal fødsler beregnes ved hjælp af antal kvin d er i den fødedygtige alder samt den alders be tin ge de fødselshyppighed, der an gi ver an tal let af levendefødte børn af 1. kvinder i en bestemt alder. Erfaringer viser, at fertilitetsniveauet va ri e rer selv indenfor en kommune. Derfor kan det væ re en god ide at anvende om rå de spe ci fi k ke fød sels hyp pig he der. 14

15 For Haderslev Kom mu ne benyttes de kom mu - na le tal for aldersbetingede fer ti li tets kvo tien ter 21-23, jævnfør fi gurerne nederst på siden. Det gennemsnitlige niveau for har været 1,739. Dette tal er efterfølgende justeret i forhold til fødselsniveauet i parameterområderne i (vægtet lige). Nedenfor er områdernes fødselsfaktor samt det beregnede fødselsniveau angivet. Parameterområde Faktor Niveau Centrum,63 1,1 Nyt og ældre ved vand 1,16 2,2 Ældre bebyggelse 1,15 2, Nyere og ubebygget 1,21 2,1 Etageboliger 1,27 2,21 Lokal/landsbyer,96 1,67 Landområder 1,18 2,5 Pleje/ældrecentre, Kollegier, Den aldersbetingede fertilitetskvotient for Haderslev Kommune, Sønderjyllands Amt samt hele landet Sønderjyllands Amt Hele landet Haderslev Kommune år Haderslev Sønderjyllands Amt Hele landet Samlet fertilitetsniveau for Haderslev Kommune, Sønderjyllands Amt samt hele landet Endvidere er der anvendt en fremskrivning af fertilitetsniveauet i prognoseperioden svarende til den udvikling Danmarks Statistik kalder hovedforløb = 7% stigning i fertiliteten i perioden Dødsfald Den aldersbetingede dødelighed er antallet af døde i en al ders grup pe i relation til an tal men ne sker i den pågældende alder. Da dø de - lig he den er forskellig for de to køn, be reg nes den særskilt for kvinder og mænd. Spæd børns dø de lig he den er en al ders be tin get dødelighed, der defi neres som an tal let af døde under ét år i forhold til antal fød te i løbet af året. Dødeligheden fordelt på køn og alder frem går af fi guren nedenfor. Aldersbetinget dødelighed (pr. 1. indbyggere) Mænd Kvinder Den aldersbetingede dødelighed på landsplan. Figuren vi ser den al ders be tin ge de dødshyppighed (pr. 1. per so ner) for henholdsvis mænd og kvin der. Tallene, som bruges i prognosen, er ba se ret på na ti o na le tal for perioden Dog er der foretaget en reduktion i dødshyppighederne på 1% da man derved i det første prog noseår omtrent rammer det niveau for antal døde (ca. 36 pr. år), som Haderslev Kommune har haft i perioden

16 Ændringer i boligmassen Kommunens for ven te de frem ti di ge bo lig - byg ge ri indgår som en sær skilt for ud sæt ning i frem skriv nin gen. An tal let af til fl yt te re til de nye boliger i hver en kelt del om rå de be reg nes på ba sis af al ders for del te hus stand stør rel ser for de en kel te bo lig ty per. Den al ders for del te husstands stør rel se an gi ver, hvor man ge per so ner, der for ven tes at væ re i hver al ders klas se pr. ny bo lig. Hus stands sam men sæt nin gen i nye bo li ger be hand les se pa rat for parcelhuse, rækkehuse og eta ge boliger. Ne den stå en de fi gur viser den forventelige al ders sam mensæt nin g for til fl yt te re til (1) nye bo li ger i Haderslev Kommune. I prognosen er an vendt følgende tilfl ytningstal Tilflyttere til 1 nyopførte boliger Parcelhus: 2,65 personer pr. ny bolig hvoraf 2% er tilfl yttere fra anden kommune. Antallet er baseret på tal fra Haderslev Kommune, mens aldersprofi l er baseret på landsdækkende statistik. Rækkehus: 2,6 personer pr. ny bolig hvoraf 15% er tilfl yttere fra anden kommune. Antallet er baseret på tal fra Haderslev Kommune, mens aldersprofi l er baseret på landsdækkende statistik. Etagebolig: 1,24 personer pr. ny bolig hvoraf 2% er tilfl yttere fra anden kommune. Antal og aldersprofi l er baseret på landsdækkende statistik. Parcelhus Rækkehus Etagebolig Antal tilfl yttere til nye boliger i Haderslev Kommune. Grafen viser antal forventede tilfl yttere til 1 nyopførte boliger af en given boligtype. For eksempel anslås det, at der til 1 nyopførte parcelhuse vil fl ytte cirka 6 personer på 6 år ind, mens der til 1 nyopførte rækkehuse forventes cirka 2 6-årige Alder Til- og frafl ytning Modsat fødsler og dødsfald, som fi nder sted på en enkelt lokalitet, har en fl ytning en umiddel bar effekt to steder. Flytninger opdeles i interne eller intraregionale (det vil sige fl ytninger in den for en kom mu ne ) og eksterne eller interregionale (flyt nin ger imel lem kom mu ner). Omtrent to tred je de le af samt li ge in den land ske fl yt nin ger fore går in den for kommunerne selv. Forskellige befolkningsgrupper fl ytter med for skel lig hyppighed. Flyttehyppigheden hænger først og fremmest sammen med al der. På be gyn del se og afslutning af en ud dan nel se, æn dring af erhvervsmæssig og ægteskabelig sta tus samt familieforøgelse er således hændel ser, der på vir ker flyttemønstret. Flyttehyppigheden er der for størst i alderen 2-29 år. Den al ders be tin ge de fl yt te hyp pig hed føl ger generelt det samme møn ster for mænd og kvinder, men fl yt te puk len be gyn der og slut ter lidt tidligere for kvin der ne end for mændene. I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og frafl ytningshyppigheder ud fra de fl yttemønstre, som er konstateret i de historiske år

17 Historiske flyttemønstre Det er i dette års prognoserapport valgt at sætte ekstra fokus på flyttemønstrene i de fire historiske år, som prognosen er baseret på. Ved at analysere de interne og eksterne flyttemønstre i kommunen skaffes et overblik over hvor mange der i disse år er flyttet til og fra kommunen, hvor de kommer fra og flytter til, samt hvor gamle de er på flyttetidspunktet. I de fire historiske år har der i gennemsnit været en årlig tilflytning på 2.56 personer mens fraflytningen i samme periode har været personer årligt. Dette giver et gennemsnitligt tilflytningsunder skud på 59 personer. 21 og 22 havde underskud på hhv. 127 og 14 personer, mens 23 medførte en enkelt netto tilflytning. I 24 var der igen et (lille) underskud på 5 personer. Ind- og udvandring står for ca. 1% af de samlede til- og fraflytninger og har spillet en vigtig rolle i flyttebalancen, idet vandringsbalancen i fht. udlandet årligt har givet Haderslev Kommune ca. 4 ekstra borgere. Det er således flytninger mellem andre kommuner, der har medført det tilflytningsunderskud, man har oplevet i Af tabellen til højre kan det ses, at Vojens Kommune er den kommune, der har genereret flest tilflytninger (279 pr. år), men også flest fraflytninger (26 pr. år). Blandt andre kommuner med stor betydning for til- og fraflytning i Haderslev Kommune er Christiansfeld, Århus, Kolding, Aabenraa, København, Odense, Sønderborg, Nørre Rangstrup og Rødekro, som udgør de kommuner, der har været størst udveksling med. Eksterne flytninger Snit Tilflyttere Heraf indvandring Andel indvandring 14% 1% 11% 12% 11% Fraflyttere Heraf udvandring Andel udvandring 8% 1% 9% 9% 9% Nettotilflytning Hovedtal for til- og frafl ytning i Haderslev Kommune Kommune Tilflyttere Fraflyttere Netto 1 Vojens Christiansfeld rhus Kolding Aabenraa København Odense Sønderborg Nørre Rangstrup Rødekro Esbjerg Rødding Tønder Fredericia Vejle Tinglev Aalborg Bov Nordborg Gram Vejen Lundtoft Løgumkloster Horsens Ribe Gråsten Vamdrup Herning Frederiksberg Svendborg Skærbæk Holstebro Silkeborg Højer Egtved Viborg Augustenborg Middelfart Broager Randers Top 4 over de kommuner, som har afgivet fl est tilfl yttere til Haderslev og/eller modtaget fl est frafl yttere fra Haderslev Kommune. Til- og frafl ytningstal samt nettotilfl ytningstal er opgjort som gennemsnitstal pr. år for perioden

18 Årlig nettotilflytning 4 Haderslev Kommune til 5 (3) til 1 (82) 2-6 til 1 (91) til (91) -5 til (4) Årligt antal nettotilfl ytninger (gennemsnit 21-24) til/fra kommuner omkring Haderslev Kommune. Lokalområdernes fl yttebalancer Ser man på antallet af til- og fraflytninger i lokalområderne (her inklusiv de interne flytninger mellem områderne) er der store forskelle. Det centrale byområde er klart det område, som skaber flest til- og fraflytninger og har i haft en gennemsnitlig årlig nettotilflytning på 27 personer. Sydbyen har også haft en betydelig nettotilflytning i (46 personer pr. år). Omvendt har Østbyen oplevet en årlig nettofraflytning på 98 personer i Også Starup, Hoptrup, Marstrup, Øsby og Vilstrup har haft nettofraflytninger på mellem 4 og 13 personer årligt. 1 - Det centrale byområde 11 - Østbyen 12 - Vestbyen 13 - Sydbyen 14 - Starup 15 - Marstrup 16 - Hoptrup 17 - Øsby 18 - Vilstrup 19 - Hejsager 2 - Moltrup 21 - Vonsbæk Fraflyttere Tilflyttere Lokalområde Tilflyttere Fraflyttere Netto 1 - Det centrale byområde Østbyen Vestbyen Sydbyen Starup Marstrup Hoptrup Øsby Vilstrup Hejsager Moltrup Vonsbæk Hovedtotal Årligt antal til- og frafl yttere (interne og eksterne) til lokalområderne i Haderslev Kommune,

19 Aldersopdelte fl yttemønstre Ud over at se på antallet af til- og fraflyttere er det også interessant at se på aldersfordelingen blandt disse. I den øverste af nedenstående figurer er det vist, hvor stor den aldersbetingede til- og fraflytningshyppighed (antal flytninger i forhold til bestanden) har været for befolkningen i Haderslev Kommune i Det er tydeligt, at den største flytteaktivitet sker blandt personer fra 18 år og op til midt 3'erne. For de 21 årige er flyttehyppigheden nær 9%. For hele befolkningen er flyttehyppigheden ca. 2% hvilket vil sige, at der hvert år sker et adresseskift for hver femte indbygger i kommunen. Ser man på de aldersopdelte flyttebalancer i absolutte tal viser det sig - jævnfør den midterste figur nedenfor - at der stort set kun har været overskud blandt de 168 årige, mens der især blandt de årige har været flere fraflyttere end tilflyttere. Opdeler man flytningerne på hhv. Haderslev by/starup og lokalbyerne ses det blandt andet - jævnfør den nederste figur nedenfor - at Haderslev by/starup har haft nettotilflytning af 159 årige, mens lokalbyerne har stort nettofraflytning blandt de årige. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Fraflytningshyppighed Tilflytningshyppighed Aldersopdelte til- og frafl ytningshyppigheder (interne og eksterne fl ytninger) for kommunen, Fraflyttere 1 Tilflyttere Netto Aldersopdelte til- og frafl ytninger (kun eksterne fl ytninger) for hele kommunen, gennemsnit Nettotilflytninger - Haderslev by og Starup Nettotilflytninger - Lokalbyer Nettotilflytninger - hele kommunen Årligt antal nettotilfl ytninger (interne og eksterne fl ytninger) til hhv. lokalområderne i Haderslev by/starup samt lokalbyerne,

20 Beregningssikkerhed Præcisionen af de beregnede resultater afhæn ger af, hvor præcist de benyttede data af spej ler virkeligheden med hensyn til fl yttemønstre, fer ti li tet, mor ta li tet osv. Er ud gang så ret for befolkningsprognosen et år, der af vi ger fra de nor ma le år fx med ekstra or di nært man ge til fl yt nin ger eller fødsler, vil det te møn ster af spej le sig i al le pro gno seåre ne og der med fø re til en for kert ten dens i re sul ta ter ne. Pro ble met kan fo re byg ges ved at ba se re fl yt te møn ste ret på fl e re år for at ud lig ne en kel te års ud sving. Det be ty der til gen gæld, at pro gno sen vil være mere konser va tiv, og nye ten den ser i be folk nings udvik lin gen vil blive opfanget se ne re end el lers. Be folk nings pro gno sen for Haderslev Kommu ne er ba se ret på tal fra fi re år (21-24) og re sul ta ter ne skal der for sam men hol des med en vur de ring af, om disse ud gang s å r var typiske år. Umiddelbart kan det konstateres at alle fi re historiske år har haft nedgang i folketallet trods udvikling i boligbestanden, men om denne tendens vil fortsætte er uvis. Ser man længere tilbage end de fi re år, har der for eksempel været fl ere år med positiv fl yttebalance på trods af færre nyopførte boliger og sådanne år kan ikke udelukkes at komme igen. Det er ikke muligt at beregne en gen nem snit lig usikkerhed på beregningerne, idet pro gno sen i princippet kan være fuld stæn dig nøj ag tig, hvis alle forudsætningerne hol der. Om vendt kan be reg nin ger ne afvige meget fra det faktiske re sul tat, hvis for ud sæt nin ger ne skri der og fx fød sels tal let sti ger voldsomt eller der ikke bliver bygget så meget som for ud sat. Grund læg - gen de er usik ker he den for for ud sæt nin ger ne - og dermed også for re sul ta ter ne - stør re, jo læn ge re man fjer ner sig fra ud gang så ret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrel sen på de årgange, der regnes på. Når år gang ens størrelse øges, øges sik ker he den og så. Derfor er usikkerheden på de æld ste og meget små år gan ge størst. 2

21 Resultattabeller De følgende resultattabeller viser befolkningsudviklingen fordelt på en række aldersgrupper med relevans for kommunens forskellige forvaltningsopgaver. Der er valgt samme aldersinddeling, som blev anvendt til sidste befolkningsprognose for Haderslev Kommune (24-216). Resultattabellerne er opdelt i tabeller for hele kommunen, tabeller for lokalområder samt tabeller for skoledistrikter - jævnfør afsnittet om områdeinddeling. Alle tabellerne er gengivet med såvel absolutte som indekserede tal, hvor befolkningen pr er lig indeks 1. Alle folketal er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Data for de fire historiske år, som indgår i prognose forudsætningerne, er vist i tabellerne for derved at gøre det muligt at sætte prognosetallene i relation til de sidste fire års faktiske udvikling. 21

22 Hele kommunen år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Total år år år Indeks (25=1) år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Total år år år

23 Befolkningsudvikling i lokalområder Lokalområde Det centrale byområde Østbyen Vestbyen Sydbyen Starup Marstrup Hoptrup Øsby Vilstrup Hejsager Moltrup Vonsbæk Hovedtotal Indeks (25=1) Lokalområde Det centrale byområde Østbyen Vestbyen Sydbyen Starup Marstrup Hoptrup Øsby Vilstrup Hejsager Moltrup Vonsbæk Hovedtotal