TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej Kongens Lyngby

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby"

Transkript

1 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE TILFLYTTERANALYSE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 3 VERSION 2-2 UDGIVELSESDATO 16. november 2012 UDARBEJDET MHJN / TOJE / TRVG KONTROLLERET SERO / TOJE GODKENDT TRVG

2 TILFLYTTERANALYSE 2 INDHOLD 1 Forord 3 2 Sammendrag Lejre Kommune anno Statistisk analyse Interviewundersøgelse 9 3 STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE Indledning Kommunen i tal Til- og fraflytninger Delkonklusion 40 4 INTERVIEWUNDERSØGELSE Indledning Respondentprofiler Afgørende faktorer for valg af bopæl Valget af Lejre Kommune Andre mulige bopælskommuner Tilflytternes forslag til profilering af Lejre Kommune Delkonklusion 51 5 KONKLUSION 53 Bilag A Spørgeguide 58

3 TILFLYTTERANALYSE 3 1 Forord Denne tilflytteranalyse har til formål at beskrive tilflytningen til Lejre Kommune kvantitativt og kvalitativt. Analysen består af to dele: En statistisk analyse af flyttemønstre, der har til formål at give indblik i til- og fraflytningsmønstrene i Lejre Kommune i perioden Analysen er baseret på befolknings- og boligdata fra BBR- og CPR-registeret. En kvalitativ interviewundersøgelse, der skal beskrive de personlige valg og præferencer, som har resulteret i, at en række tilflyttere har valgt at bosætte sig i Lejre Kommune. Undersøgelsen bygger på 19 telefoninterviews af ca. 15 minutters varighed. Tilflytteranalysen skal betragtes som en baggrundsrapport, der er udarbejdet i forbindelse med at kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune skal afholde temamøde om emnet bosætning. Rapportens resultater skal bl.a. bruges i forbindelse med rækkefølgeplanlægningen til den kommende kommuneplan.

4 TILFLYTTERANALYSE 4 2 Sammendrag 2.1 Lejre Kommune anno 2012 I 2012 er der indbyggere i Lejre Kommune. 60,5 % af befolkningen bor i kommunens otte største byområder mens 34,9 % bor i landområderne og 4,5 % har folkeregisteradresse i sommerhusområderne. Byernes andel af den samlede befolkning er steget fra 59 % til 60,5 % siden Kirke Hvalsø er den største by, efterfulgt af Lejre og Osted. Landområdet nord for Holbækmotorvejen er det mest folkerige af de tre landområder, som kommunen opdeles i gennem analysen. Der bor mere end dobbelt så mange mennesker i det nordlige landområde som i de to landområder syd for motorvejen. I kommunens sommerhusområder bor lidt over indbyggere. Figur 1. I analysen opdeles kommunen i 12 delområder. Delområderne består af de otte største byer, tre landområder (henholdsvis nord, sydvest- og sydøst for Holbækmotorvejen) samt kommunens sommerhusområder. (Sommerhusområderne betragtes som ét samlet område).

5 TILFLYTTERANALYSE Statistisk analyse Udvikling i perioden I perioden er indbyggertallet steget med ca. 3 %. Væksten skyldes både et fødselsoverskud (flere fødsler end dødsfald) og et tilflytningsoverskud (flere tilflytninger end fraflytninger). Både fødsels- og tilflytningsbalancen har dog varieret meget i perioden. De sidste tre år har fødselsoverskuddet været begrænset og i 2011 var der et fødselsunderskud. I 2009 og 2010 var der et lille underskud på flyttebalancen, mens der var rekordhøj nettotilflytning i I byerne er der stort set balance mellem fødsler og dødsfald, men flyttebalancen varierer ganske meget. Gevninge er den by, der har oplevet størst befolkningstilvækst, efterfulgt af Kirke Hvalsø, Lejre og Kirke Hyllinge. Kirke Sonnerup, Kirke Såby og Ejby har til gengæld oplevet fald i indbyggertallet, og som konsekvens heraf er Gevninge i den forgangne periode blevet større end både Kirke Såby og Ejby. I landområdet sydvest for motorvejen har der været vækst i indbyggertallet, mens det er faldet i de to øvrige landområder. Generelt er der i landområderne et relativt stort fødselsoverskud, men omvendt er der især i det nordlige landområde en markant negativ flyttebalance. I sommerhusområderne er befolkningstallet faldet en smule, idet der har været underskud på såvel fødsels- som flyttebalancen Alderssammensætning I Lejre Kommune kan befolkningen i grove træk inddeles i fire grupper; henholdsvis børnefamilierne (0-16 årige samt årige), de unge (17-24 årige), de unge ældre (50-69 årige) og de ældre (70 + årige). Børnefamilierne I 2012 er børnefamilierne stærkest repræsenteret i Kirke Sonnerup, Kirke Hyllinge og landområde sydøst. I sommerhusområderne og det nordlige landområde er der til gengæld relativt færrest børnefamilier. I perioden er antallet af 0-16 årige steget en smule. Til gengæld er gruppen af årige reduceret med mere end 500 personer. Antallet af børnefamilier er især vokset i Gevninge og Osted. Alle landområderne og sommerhusområderne har mistet børnefamilier, og ligeledes har Kirke Såby, Kirke Sonnerup og Ejby. De unge De unge udgør nogenlunde lige store andele i alle delområder, med undtagelse af sommerhusområderne, der har markant færre unge end kommunegennemsnittet. I perioden er antallet af unge steget, særligt i landområderne samt i Gevninge og Kirke Hyllinge.

6 TILFLYTTERANALYSE 6 De unge ældre De unge ældre er bosat i alle dele af kommunen, men er særligt stærkt repræsenterede i sommerhusområderne, og til dels det nordlige landområde. Relativt færrest unge ældre bor i Kirke Hyllinge. I perioden er antallet af unge ældre steget stort set alle steder, men mest i landområde sydvest, i sommerhusområderne samt i Lejre. De ældre De ældre fordeler sig nogenlunde jævnt i alle kommunens områder. De ældre er dog massivt overrepræsenteret i sommerhusområderne, og i Kirke Hyllinge er der ligeledes relativt mange ældre indbyggere. Antallet af ældre er i perioden steget i alle områder, men mest i Lejre, Kirke Hvalsø, landområde nord samt i sommerhusområderne Boligsammensætning 71 % af indbyggerne i Lejre Kommune bor i enfamiliehuse. 13 % bor i rækkehuse, 8 % bor i landejendomme, 4 % bor i sommerhuse og 2 % bor i etageboliger. De sidste 3 % bor i andre boligtyper. Andelen, der bor i enfamiliehuse, er høj i landområderne, Kirke Sonnerup, Ejby, Kirke Såby og Osted. Den største andel af rækkehuse og etageboliger findes i Kirke Hvalsø, Gevninge og Kirke Hyllinge. I perioden er væksten i Kirke Hvalsø stort set kun sket i enfamiliehuse. I Gevninge, Kirke Hyllinge og Osted er en stor del af væksten til gengæld sket i rækkehuse og etageboliger. I Lejre er stort set al vækst sket i rækkehuse og etageboliger. Tilflytternes boligvalg Mere end 60 % af de tilflyttede børnefamilier samt de unge vælger enfamilieboliger. Mere end 40 % af de unge ældre vælger et enfamiliehus og ca. 25 % vælger et rækkehus eller en etagebolig. Derimod flytter mere end 70 % af de ældre i rækkehuse eller etageboliger. Tilflytningen til række- og etageboliger er særlig stor i Kirke Hvalsø, Gevninge og Kirke Hyllinge. Tilflytning til enfamiliehuse er særlig stor i Kirke Sonnerup, Ejby og landområderne Overordnede flyttemønstre I perioden ultimo har tilflytningen til Lejre Kommune overgået fraflytningen. Sammen med den positive fødselsbalance har det skabt en lille befolkningstilvækst. Tilflytning Den mellemkommunale tilflytning var størst i 2005, hvor der var ca tilflytninger. Herefter faldt den til et niveau omkring tilflytninger pr. år i 2008 og

7 TILFLYTTERANALYSE I 2010 og 2011 øgedes de eksterne tilflytninger igen og nåede op på ca tilflytninger pr. år. Fraflytning Den mellemkommunale fraflytning var størst i 2005, hvor der var lidt under fraflytninger. Derefter faldt fraflytningen til et niveau omkring fraflytninger i Frem til 2011 øgedes de mellemkommunale fraflytninger igen til omkring om året. Intern flytning Den interne flytning, dvs. flytningen inden for kommunen, var størst i 2005, hvor der var ca flytninger. Den har siden stabiliseret på et niveau omkring flytninger om året. Den eksterne tilflytning (flytning fra andre kommuner) har overgået den interne flytning i perioden Dvs. de fleste tilflytninger til områder i Lejre Kommune sker fra andre kommuner. I alle årene har den eksterne fraflytning (flytning til andre kommuner) ligeledes overgået den interne flytning. Dvs. de fleste fraflytninger fra områder i Lejre Kommune sker til andre kommuner. Ind- og udvandring Indvandringen til Lejre Kommune har ligget nogenlunde stabilt med personer årligt. Udvandringen har også ligget nogenlunde stabilt med udvandringer årligt. Samlet har ind- og udvandringen bidraget en lille smule til befolkningstilvæksten Mellemkommunale flytninger Tilflytninger Den største mellemkommunale tilflytning er sket fra Roskilde Kommune samt Københavns og Frederiksberg kommuner og det øvrige hovedstadsområde. I Lejre er andelen af tilflyttere fra København og Frederiksberg dobbelt så høj som gennemsnittet for alle delområderne. I Kirke Sonnerup og det sydøstlige landområde er næsten fire ud af fem tilflyttere fra andre kommuner, hvilket gør dem til de områder, der modtager relativt flest mellemkommunale tilflyttere. Omvendt er andelen af mellemkommunale tilflyttere relativt lav i Kirke Hyllinge, Kirke Hvalsø og Ejby. Generelt er tendensen, at tilflyttere bosætter sig i landområderne nord og sydøst for Holbækmotorvejen samt til dels i Kirke Hvalsø. Vælger tilflyttere fra Høje- Taastrup, Køge og Greve at flytte til en af de otte byer, bosætter de sig dog som oftest i Osted. Fra nabokommunen Frederikssund flytter mere end 70 % til det det nordlige område, primært landområdet men også Kirke Hyllinge og sommerhusområderne. Fra nabokommunen Holbæk flyttes der især til Kirke Hvalsø og landområde nord. Tilflyttere fra nabokommunen Ringsted bosætter sig især i det sydøstlige landområde samt Osted og Kirke Hvalsø. Endelig vælger tilflyttere fra nabokommunen Roskil-

8 TILFLYTTERANALYSE 8 de primært landområderne nord og sydøst. Bosætter tilflyttere fra Roskilde sig i byerne, vælger de primært Gevninge og Osted. Det skal desuden bemærkes, at Kirke Sonnerup modtager en stor andel tilflyttere fra Høje-Taastrup. Fraflytninger Den største mellemkommunale fraflytning er sket til Roskilde Kommune, Københavns og Frederiksberg kommuner samt til Holbæk Kommune. I Lejre er andelen af fraflyttere til København og Frederiksberg næsten dobbelt så høj som den gennemsnitlige andel for kommunen. Også fra Kirke Hvalsø flytter relativt mange til København og Frederiksberg. Især i Gevninge og til dels også i Osted flytter mange til Roskilde. Kirke Sonnerup og landområde sydvest sender en stor andel fraflyttere til Holbæk. Kirke Hyllinge sender relativt mange fraflyttere til Frederikssund Kommune. De mellemkommunale fraflytninger sker især fra landområde nord, landområde sydøst samt Kirke Hvalsø. Betragtes tilflytningen til nabokommunen Frederikssund ses det, at en stor del af fraflytterne fra Lejre Kommune kommer fra det nordlige landområde. Også tilflytterne til Greve udgøres i stor grad af fraflyttere fra landområde nord. Tilflytterne til Køge udgøres derimod i høj grad af fraflyttere fra landområde sydøst samt Osted. I Kirke Sonnerup, landområde sydøst, Lejre og Osted flytter to ud af tre fraflyttere til andre kommuner, hvilket gør dem til de områder, der afgiver relativt flest eksterne fraflyttere. Den laveste andel eksterne fraflyttere findes i Ejby, Kirke Hvalsø og Kirke Hyllinge. Fraflytningshyppigheden, dvs. andelen af befolkningen, som fraflytter fra et givet område pr. år, er størst i sommerhusområderne (16 %) og næststørst (13 %) i landområde sydøst. Den mindste fraflytningshyppighed findes i Lejre (7 %). Mellemkommunal flyttebalance Sammenlignes de mellemkommunale til- og fraflytninger, ses det, at det største tilflytningsoverskud til kommunen som helhed kommer fra Hovedstaden, København og Frederiksberg, Høje Taastrup samt Roskilde Kommune. Lejre Kommune har til gengæld mistet mange indbyggere til Holbæk Kommune, og der ligeledes været en vis nettofraflytning til øvrige Sjælland og Jylland-Fyn. Gevninge, landområde sydøst og Lejre har samlet fået flest mellemkommunale tilflyttere. Omvendt har landområde nord, Kirke Hvalsø, Ejby og Kirke Såby haft nettofraflytning Interne flytninger De interne flytninger beskriver flytninger inden for kommunen. Samlet set sker 45 % af de interne flytninger indenfor eget område. De resterende 55 % sker mellem delområderne.

9 TILFLYTTERANALYSE 9 Som resultat af de interne flytninger mellem delområder har Kirke Hyllinge, Kirke Hvalsø, Lejre og Gevninge vundet indbyggere. Kirke Hvalsø og Kirke Hyllinge har i særlig grad fået tilflyttere fra landområderne, Ejby og Kirke Såby. Lejre har fået relativt mange tilflyttere fra Osted. Landområderne, sommerhusområderne samt Kirke Sonnerup, Kirke Såby og Osted har til derimod mistet indbyggere Flyttebalance fordelt på befolkningsgrupper Børnefamilierne Der er stor nettotilflytning blandt børn og især blandt de helt små. Nettotilflytningen falder frem mod de større børn og blandt de årige er der stort set ligevægt mellem til- og fraflyttere. Tilsvarende har de årige givet et tilflytningsoverskud. Størst er overskuddet omkring de 30 årige. Blandt de årige er der ligevægt mellem til- og fraflyttere. Kirke Hvalsø og Lejre har haft den største nettotilflytning af 0-5 årige. Kun sommerhusområderne har oplevet nettofraflytning. Landområde sydvest og Osted har haft den største nettotilflytning af 6-16 årige. Kirke Sonnerup har haft en beskeden nettofraflytning. Kirke Hvalsø, Gevninge, landområde nord, Lejre og Kirke Hyllinge har haft den største nettotilflytning af årige. Kun sommerhusområderne har oplevet nettofraflytning i denne aldersgruppe. De unge Der er en massiv nettofraflytning blandt de årige, som topper blandt de årige. Landområde nord har haft den største nettofraflytning af årige. Ingen områder har dog haft nettotilflytning af denne aldersgruppe. De unge ældre Der er en beskeden nettofraflytning blandt de årige. Landområde nord har haft den største nettofraflytning af årige. Kun sommerhusområderne har haft nettotilflytning i denne aldersgruppe. De ældre Der er stort set ingen ekstern til- og fraflytning blandt de 70+ årige. Dog har Kirke Hyllinge, Lejre og Kirke Hvalsø har haft den største nettotilflytning i denne aldersgruppe. Landområde nord har haft den største nettofraflytning. 2.3 Interviewundersøgelse Som opfølgning på den statistiske analyse er der blevet gennemført en kvalitativ interviewundersøgelse med tilflyttere til Lejre Kommune. Interviewundersøgelsen har søgt forklaringer på, hvorfor tilflytterne har valgt at bosætte sig i kommunen. Undersøgelsen har dermed fokuseret på de personlige historier. I undersøgelsen er der gennemført 19 telefoninterviews med henholdsvis børnefamilier og unge ældre.

10 TILFLYTTERANALYSE Afgørende faktorer for valg af bopæl Af den gennemførte interviewundersøgelse fremgår det, at den altovervejende grund til valget af bopæl har været den specifikke bolig og dens nærmeste omgivelser. Tilflytterne har primært søgt et hus indenfor en bestemt økonomisk ramme, der samtidig skal opfylde en række specifikke kriterier, som f.eks. et hus med god plads og have til. Blandt flere af de unge ældre har ønskerne til den nye bolig primært drejet sig om noget mindre med færre vedligeholdelsespligter. Derudover har de vigtigste faktorer i forhold til valg af bopæl og bosætningssted været naturrige omgivelser og gode transportmuligheder. Mange tilflyttere har givet udtryk for, at Lejre Kommunes rigdom på natur og naturoplevelser har været en vigtig faktor, og mange bruger naturen aktivt til rekreative aktiviteter. Ligeledes har gode transportmuligheder spillet en stor rolle, herunder gode offentlige transportforbindelser og gode forbindelser til motorvejen. Flere fremhæver de relativt korte rejsetider til Roskilde og København som en vigtig faktor. Kun i få tilfælde har faktorer som nærhed til familie og venner, nærhed til indkøbsmuligheder, nærhed til kultur og fritidstilbud og nærhed til skole og daginstitutioner spillet en egentlig rolle i forhold til valg af bopæl og bosætningssted Lejre Kommune Overordnet kan det konkluderes, at det rigtige hus til den rigtige pris vægtes over ønsket om at bo i en bestemt by, i en bestemt del af kommunen eller i en bestemt kommune. Tilflytternes forhold til Lejre Kommune er i mange tilfælde først blevet etableret efter flytning til kommunen. Ca. en tredjedel af tilflytterne har tidligere boet i kommunen, de fleste andre har ikke haft forudgående kendt til stedet. Kun i få tilfælde har tilflytterne valgt at flytte til kommunen på baggrund af deres forudgående kendskab til den. Til gengæld er tilflytterne overvejende blevet positivt overraskede over kommune, især med hensyn til kommunen mange fritidstilbud og gode foreningsliv. Enkelte af de yngre tilflyttere har dog haft problemer pga. manglende vuggestuepladser og mangel på pasningsmuligheder Tilflytternes forslag til profilering af Lejre Kommune En række af de adspurgte tilflyttere gav forslag til, hvad Lejre Kommune kan gøre for at forbedre sine tilbud eller profilere sig bedre. Mange fremhæver Lejre Kommunes grønne profil, både i forhold til kommunens naturrigdom og økologiske tiltag. Flere mener, at kommunen med fordel kan gøre endnu mere ud af det økologiske aspekt. Derudover mener mange, at kommunen bør gøre mere ud af at fortælle om de gode transportmuligheder og den korte rejsetid til hovedstadsområdet.

11 3 STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE TILFLYTTERANALYSE 11

12 TILFLYTTERANALYSE Indledning Den statistiske analyse har til formål at give indblik i til- og fraflytningsmønstrene i Lejre Kommune i perioden Analysen peger på mønstre og tendenser, men er ikke en udtømmende beskrivelse. Analysen består af to dele: En overordnet redegørelse for befolkningsudviklingen. Her beskrives de generelle befolknings- og boligforhold i kommunen som helhed samt i de enkelte by- og landområder. Der redegøres for fødsels- og flyttebalance, aldersfordeling og boligsammensætning. En analyse af til- og fraflytninger. Der redegøres for til- og fraflytningsmønstre i kommunen som helhed samt i de enkelte by- og landområder. Der fokuseres på mellemkommunale tilflytninger, herunder hvilke kommuner tilflytterne kommer fra, og hvilke områder i Lejre Kommune, de primært flytter til. Der tegnes desuden en aldersprofil for tilflytterne og der redegøres for tilflytternes boligvalg Datamateriale og metode Analysen er baseret på registerbaserede befolknings- og boligdata. Fra CPR er indhentet oplysninger om til- og fraflytninger, fødsler og dødsfald samt indbyggertal ultimo året for årene I rapporten opgøres bevægelser i de år, de finder sted, mens indbyggertallet opgøres som primotal året efter - dvs. indbyggertallet ultimo 2005 præsenteres som (primo) indbyggertallet Fra BBR er indhentet oplysninger om boligtype. Boligdata er koblet til CPR via adresserne i henholdsvis CPR og BBR. Det er ikke i alle tilfælde muligt at koble adresserne fra CPR til BBR, hvorfor der ikke i alle tilfælde kan oplyses en boligtype for eksempelvis en tilflytning. De koblede befolknings- og boligdata er efterfølgende opdelt på kommunens by- og landområder som beskrevet i afsnit 2.2. I CPR er nogle personer opgjort med en administrativ adresse, hvorfor disse ikke kan relateres til et delområde i kommunen. Statistikken for de administrative adresser indgår, når der opgøres tal på kommuneniveau, men ikke når der opgøres tal for delområder.

13 TILFLYTTERANALYSE Områdeinddeling I analysen opdeles kommunen i 12 delområder som vist på det følgende kort. Delområderne består henholdsvis af kommunens otte største byer, sommerhusområderne og tre landområder. Figur 2. I analysen opdeles kommunen i 12 delområder. Kommunens otte største byer udgør hver deres delområde. Landområdet inddeles i tre delområder, henholdsvis området nord for Holbækmotorvejen og områderne sydvest- og sydøst for motorvejen. Kommunens sommerhusområder ligger langs kysten ved Isefjord og Roskilde Fjord. I denne analyse betragtes sommerhusområderne som ét samlet område.

14 TILFLYTTERANALYSE Kommunen i tal I dette afsnit gøres der rede for de generelle befolknings- og boligforhold i kommunen som helhed samt i de enkelte delområder Indbyggertal Indbyggertallet i Lejre Kommune er steget fra i 2006 til i 2012 (Figur 3). Det svarer til en stigning på 722 personer eller 3 % Figur 3. Indbyggertal i Lejre Kommune ,5 % af befolkningen bor i kommunens otte største byområder, 34,9 % bor i landområderne og 4,5 % har bopæl i sommerhusområderne (Figur 4). Byernes andel af den samlede befolkning er steget fra 59 % til 60,5 % siden Figur 4. Befolkning fordelt på områder i henholdsvis 2006 og 2012.Kategorien "Anden/ukendt" dækker over, at det ikke i alle tilfælde har været muligt at koble adresserne fra CPR til BBR.

15 TILFLYTTERANALYSE 15 Kirke Hvalsø er den største by med indbyggere, efterfulgt af Lejre med indbyggere og Osted med indbyggere. De øvrige fem byer har alle mindre end indbyggere. Blandt landområderne er området nord for Holbækmotorvejen det mest folkerige. Her bor personer. Landområdet sydvest for motorvejen har indbyggere og landområdet sydøst for motorvejen har indbyggere. Sommerhusområderne har samlet indbyggere. Figur 5. Indbyggertal 2012 i kommunens by- og landområder Udviklingen i by- og landområder Gevninge er den by, der har oplevet størst befolkningstilvækst siden Også Kirke Hvalsø, Lejre og Kirke Hyllinge har oplevet pæne stigninger i indbyggertallet. Kirke Såby og Ejby har som de eneste større byer oplevet fald i indbyggertallet

16 TILFLYTTERANALYSE 16 (Figur 6). Dette har resulteret i, at Gevninge i perioden siden 2006 er blevet større end både Kirke Såby og Ejby (Figur 7). I landområdet sydvest for motorvejen har der været vækst i indbyggertallet, mens der har været fald i de to øvrige landområder - størst fald har der været i landområde nord. Endelig er indbyggertallet faldet en smule i sommerhusområderne (Figur 6). Figur 6. Befolkningsudvikling i kommunens by- og landområder i perioden Figuren viser den samlede udvikling som konsekvens af fødsler, dødsfald og flytning såvel internt i kommunen som mellemkommunalt og til/fra udlandet.

17 TILFLYTTERANALYSE 17 Byhierarki, efter indbyggertal By Indbyggertal By Indbyggertal 1 Kirke Hvalsø 3747 Kirke Hvalsø Lejre 2269 Lejre Osted 1998 Osted Kirke Hyllinge 1838 Kirke Hyllinge Kirke Såby 1717 Gevninge Ejby 1609 Kirke Såby Gevninge 1416 Ejby Kirke Sonnerup 839 Kirke Sonnerup 821 Figur 7. Befolkningsudviklingen i perioden har resulteret i, at Gevninge er blevet større end Ejby og Kirke Såby. De øvrige byer bibeholder deres plads i byhierarkiet Udviklingsfaktorer Væksten i indbyggertallet skyldes dels et fødselsoverskud (flere fødsler end dødsfald) samt et tilflytningsoverskud. I årene har fødselsoverskuddet samlet set givet 440 ekstra indbyggere, mens nettotilflytningen har bidraget med 521 flere indbyggere. De sidste tre år har fødselsoverskuddet været meget begrænset og faktisk var der et fødselsunderskud i Også flytningerne har varieret meget de senere år. I 2009 og 2010 var der således et lille underskud på flyttebalancen, mens der var rekordhøj nettotilflytning i 2011 (Figur 8) Fødselsbalance Flyttebalance Figur 8. Fødsels- og flyttebalance i årene Fordelt på de enkelte områder er det tydeligt, at landområderne bidrager med relativt store fødselsoverskud, men omvendt har de (og især landområde nord) en negativ flyttebalance. Blandt de største byer er der stort set balance mellem fødsler og

18 TILFLYTTERANALYSE 18 dødsfald, mens flyttebalancen varierer ganske meget. Gevninge, Kirke Hvalsø, Kirke Hyllinge, og Lejre har haft en pæn nettotilflytning, mens Kirke Sonnerup og Kirke Såby har oplevet nettofraflytning. I sommerhusområderne har der været underskud på såvel fødsels- som flyttebalancen (Figur 9) Fødselsbalance -400 Figur 9. Samlet fødsels- og flyttebalance fordelt på områder Aldersfordeling i by- og landområder Befolkningsudviklingen har været forskellig i forskellige aldersgrupper. Antallet af 0-5 årige er faldet lidt, men samtidig er antallet af 6-16 årige steget så meget, at det samlede antal 0-16 årige er steget en smule. Også antallet af årige er steget. Gruppen af årige er til gengæld reduceret med mere end 500 personer. Endelig er der sket relativt store stigninger i antallet af årige samt 70+ årige år 6-16 år år år år 70+ år Figur 10. Aldersfordeling 2006 og 2012.

19 TILFLYTTERANALYSE 19 I det efterfølgende er aldersklasserne samlet til følgende befolkningsgrupper: Børnefamilierne: 0-5 og 6-16 årige samt de årige. De unge: årige. De unge ældre: år. De ældre: 70+ år. I 2012 er grupperne fordelt på følgende måde i områderne (Figur 11): Børnefamilierne er stærkest repræsenteret i Kirke Sonnerup, Kirke Hyllinge og landområde sydøst. I sommerhusområderne og landområde nord er der relativt færrest børnefamilier. De unge udgør nogenlunde lige store andele i alle delområder. Kun i sommerhusområderne er andelen af unge markant forskellig (lavere) end kommunegennemsnittet. De unge ældre er massivt overrepræsenteret i sommerhusområderne, men også i landområde nord er der relativt mange. Relativt færrest er der i Kirke Hyllinge. De ældre er massivt overrepræsenteret i sommerhusområderne men også i Kirke Hyllinge er der relativt mange ældre indbyggere. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Børnefamilier Unge Unge ældre Ældre Figur 11. Aldersgruppefordeling 2012 i forskellige områder.

20 TILFLYTTERANALYSE 20 Udviklingen i aldersgrupperne i perioden er kendetegnet ved følgende: Antallet af børnefamilier er især vokset i Gevninge og Osted. Alle landområderne samt sommerhusområderne har mistet mange børnefamilier, men også Kirke Såby, Kirke Sonnerup og Ejby har oplevet fald i børnefamilier. Antallet af unge er steget i alle landområder samt i Gevninge og Kirke Hyllinge. Antallet af unge ældre er steget stort set alle steder, men mest i landområde sydvest i sommerhusområderne samt i Lejre. Antallet af ældre er steget i alle områder, men mest i Lejre, Kirke Hvalsø, landområde nord samt i sommerhusområderne Børnefamilier Unge Unge ældre Ældre Figur 12. Udvikling i aldersgrupper i forskellige områder Boliger i by- og landområder Langt størstedelen, over 70 %, af indbyggerne i Lejre Kommune bor i parcelhus. Andelen af indbyggere i rækkehuse er steget en smule fra 2006 til 2012, og udgør i %. 8 % bor på landejendomme og 4 % i sommerhus, mens kun 2 % bor i etageboliger (Figur 13).

21 TILFLYTTERANALYSE 21 80% 70% 71% 71% % 50% 40% 30% 20% 10% 0% 8% 8% 12% 13% 2% 2% 4% 4% 3% 3% Figur 13. Befolkningens fordeling i boligtyper 2006 og Kategorien "Andet/ukendt dækker bl.a. over døgninstitutioner, opholdssteder. Andelen, der bor i enfamiliehuse (stuehuse og parcelhuse), er generelt høj i landområderne, men også Kirke Sonnerup, Ejby, Kirke Såby og Osted har overvejende enfamilieboliger. Den største andel af rækkehuse og etageboliger findes i Kirke Hvalsø, Gevninge og Kirke Hyllinge (Figur 14). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Enfamilie Række/etage Øvrige Figur 14. Befolkningens fordeling i boligtyper 2012 i forskellige områder. Kategorien "Øvrige" dækker bl.a. over sommerhuse og institutioner. Ser man på områdernes befolkningsudvikling fordelt på boligtyper, er der flere interessante forhold (Figur 15): Væksten i Kirke Hvalsø er stort set kun sket i enfamilieboliger. I Gevninge, Kirke Hyllinge og Osted er en stor del af væksten sket i række/etageboliger og i Lejre er stort set al vækst sket i række/etageboliger.

22 TILFLYTTERANALYSE 22 I landområde nord, der har en relativt stor negativ flyttebalance, er der primært sket en fraflytning fra enfamiliehuse. Der er til gengæld en lille vækst i antallet af rækkehuse/etageboliger. 200 Enfamilie Række/etage Øvrige Figur 15. Befolkningsudvikling fordelt på boligtyper i forskellige områder.

23 TILFLYTTERANALYSE Til- og fraflytninger I dette afsnit redegøres der for til- og fraflytningsmønstre i kommunen som helhed samt i de enkelte delområder Generelle tilflytningstal Tilflytning opdeles i tre kategorier: Indvandring, som dækker over til flytning fra andre lande, mellemkommunale (eller eksterne) tilflytninger samt interne flytninger. I perioden kan følgende tilflytningsmønstre observeres (Figur 16): I alle årene har den eksterne tilflytning overgået den interne. De fleste tilflytninger til områder i Lejre Kommune sker således fra andre kommuner og eller udlandet. Indvandringen til Lejre Kommune har ligget nogenlunde stabilt med personer årligt. Den mellemkommunale tilflytning var størst i 2005, hvor der var ca tilflytninger. Herefter faldt den til et niveau omkring tilflytninger pr. år i 2008 og I 2010 og 2011 øgedes de mellemkommunale tilflytninger igen og nåede op på ca tilflytninger. Den interne tilflytning var størst i 2005, hvor der var ca flytninger. Den har siden stabiliseret sig på et niveau omkring flytninger om året. Figur 16. Tilflytninger til Lejre Kommune fordelt på indvandringer, mellemkommunale og interne flytninger. De mellemkommunale tilflytninger er især sket til landområde nord, landområde sydøst samt Kirke Hvalsø. De interne tilflytninger er især sket til landområde nord, Kirke Hvalsø og Kirke Hyllinge (Figur 17).

24 TILFLYTTERANALYSE 24 Figur 17. Tilflytninger til områderne i perioden fordelt på indvandringer, mellemkommunale og interne flytninger. I Kirke Sonnerup og landområde sydøst er næsten fire ud af fem tilflyttere eksterne (dvs. fra andre kommuner eller udlandet), hvilket gør dem til de områder, der modtager relativt flest eksterne tilflyttere. Omvendt er andelen af eksterne tilflyttere relativt lav i Kirke Hyllinge, Kirke Hvalsø og Ejby. Figur 18. Andel eksterne tilflytninger til områderne i perioden Dvs. andelen af tilflyttere, som kommer fra andre kommuner eller fra udlandet.

25 TILFLYTTERANALYSE Mellemkommunale tilflytninger Ved analysen af de mellemkommunale flytninger er det valgt at lade de nærmeste kommuner optræde som selvstændige kommuner, mens andre kommuner er samlet i grupper som vist af nedenstående kort. Figur 19. Gruppering af kommuner i forbindelse med opgørelse over mellemkommunale tilflytninger til Lejre Kommune. Kategorierne "Hovedstaden" og "Sjælland" omfatter ikke de kommuner, som er selvstændigt udskilt. Den største mellemkommunale tilflytning er sket fra Roskilde Kommune samt Københavns og Frederiksberg kommuner og det øvrige hovedstadsområde (Figur 20). Figur 20. Mellemkommunale tilflytninger til Lejre Kommune fordelt på kommuner og regioner.

26 TILFLYTTERANALYSE 26 Ser man på fordelingen af mellemkommunale tilflyttere på henholdsvis den kommune de kommer fra, og det område de flytter til, kan følgende påpeges (Figur 21): Fra nabokommunen Frederikssund flytter tre ud af fire til det det nordlige område. De bosætter sig primært i landområdet, men en del flytter også til Kirke Hyllinge og sommerhusområderne. Fra nabokommunen Holbæk flyttes der især til Kirke Hvalsø og landområde nord. Fra nabokommunen Ringsted flyttes især til landområde sydøst samt Osted og Kirke Hvalsø. Tilflyttere fra nabokommunerne Roskilde og Køge samt tilflyttere fra Høje- Taastrup og Greve flytter primært til landområderne nord- og sydøst for Holbækmotorvejen. Bosætter tilflytterne fra disse kommuner sig i en af de otte byer, vælges Osted oftest. Tilflytterne fra Roskilde vælger dog i samme omfang Gevninge. Tilflyttere fra København og Frederiksberg flytter især til landområde nord, Kirke Hvalsø og Lejre. Fra Hovedstaden samt Sjælland og Jylland-Fyn flyttes der primært til det nordlige og det sydøstlige landområde. Blandt de otte større byer er Kirke Hvalsø den mest populære. Figur 21. Ekstern tilflytning til delområder i årene opdelt efter fraflytningskommune. Andelen angiver, hvor stor en del af fraflytterne fra de forskellige kommuner som flytter til de respektive delområder i Lejre Kommune. F.eks. er 15 % af tilflytterne fra Roskilde flyttet til landområde sydøst, 6% til landområde sydvest og 19% til landområde nord.

27 TILFLYTTERANALYSE 27 Ser man på fordelingen af eksterne tilflyttere til de enkelte områder, fordelt på den kommune de kommer fra, kan følgende påpeges (Figur 22): Stort set alle områder modtager mange tilflyttere fra Roskilde samt København og Frederiksberg. I Lejre er andelen af tilflyttere fra København og Frederiksberg dobbelt så høj som gennemsnittet. I Gevninge og til dels også i Osted udgør tilflytterne fra Roskilde en særlig stor andel. Ejby har modtaget relativt mange tilflyttere fra Hovedstaden. Kirke Hvalsø har modtaget relativt mange fra Holbæk Kommune. Kirke Hyllinge modtager en stor andel tilflyttere fra Frederikssund Kommune. Kirke Sonnerup modtager en stor andel tilflyttere fra Høje-Taastrup. Figur 22. Ekstern tilflytning i årene opdelt efter tilflytningsområder. Andelen angiver, hvor stor en del af tilflytningen til det enkelte delområde, som kommer fra de respektive kommuner. F.eks. kommer 26 % af tilflytterne til det sydøstlige landområde fra Roskilde og 15 % kommer fra København og Frederiksberg Interne flytninger For flytninger internt i kommunen har perioden haft følgende mønster (Figur 23): De fleste interne flytninger sker til og fra landområde nord og Kirke Hvalsø. Balancen mellem interne til- og fraflyttere er negativ i alle landområderne, i sommerhusområderne samt i Kirke Sonnerup, Kirke Såby og Osted. Kirke Hyllinge, Kirke Hvalsø, Lejre og Gevninge har vundet indbyggere ved den interne flyttebalance.

28 TILFLYTTERANALYSE 28 Figur 23. Interne til- og fraflytninger samt intern nettoflytning i årene Ser man på, hvorfra og hvortil de interne flytninger sker, ses følgende (Figur 24): Mange interne flytninger sker indenfor samme delområde - eksempelvis er næsten flytninger sket indenfor Kirke Hvalsø og 540 er sket indenfor landområde nord. Samlet set sker 45 % af de interne flytninger indenfor eget område. De største antal flytninger mellem delområder sker fra landområderne nord og sydvest til henholdsvis Kirke Hyllinge og Kirke Hvalsø. Men der er også mange flytninger i modsat retning. Figur 24. Interne tilflytninger fordelt på til- og fraflytningsområder. De grå felter markerer flytninger indenfor eget delområde. Tabellen viser eksempelvis, at der er flyttet 253 tilflyttere internt i land sydøst, men der er flyttet hhv. 24 og 34 til land sydøst fra hhv. land sydvest og land nord.

29 TILFLYTTERANALYSE 29 Når de interne til- og fraflytninger mellem delområder trækkes fra hinanden, dannes et billede af, hvordan indbyggerne strømmer mellem de forskellige områder (Figur 25): Landområderne afgiver indbyggere til stort set alle byområder. Den største nettofraflytning sker til Kirke Hyllinge og Kirke Hvalsø. Kirke Hvalsø og Kirke Hyllinge har nettotilflytning fra stort set alle andre delområder i kommunen og i særlig grad fra landområderne, Ejby og Kirke Såby. Også Lejre har en relativt stor nettotilflytning især grundet tilflytning fra Osted. Sommerhusområderne afgiver en del indbyggere til Kirke Hyllinge. Figur 25. Interne nettoflytninger fordelt på til- og fraflytningsområder. Eksempelvis har Ejby haft en nettotilflytning fra land nord på 44 personer og et tilflytningsunderskud på 54 personer fra Kirke Hyllinge Generelle fraflytningstal Fraflytning opdeles i tre kategorier: Udvandring, som dækker over fraflytning til andre lande, mellemkommunale fraflytninger samt interne flytninger. Vandring og mellemkommunale flytninger kaldes samlet set eksterne flytninger. I perioden har fraflytningen set således ud (Figur 26): I alle årene har den eksterne fraflytning overgået den interne. Dvs. de fleste fraflytninger fra områder i Lejre Kommune sker til andre kommuner eller udlandet. Udvandringen fra Lejre Kommune har ligget nogenlunde stabilt med udvandringer årligt. Den mellemkommunale fraflytning var størst i 2005, hvor der var knap fraflytninger. Derefter faldt fraflytningen til et niveau omkring fraflyt-

30 TILFLYTTERANALYSE 30 ninger i Frem til 2011 øgedes de mellemkommunale fraflytninger igen til omkring om året. Figur 26. Fraflytninger fra Lejre Kommune fordelt på udvandringer, mellemkommunale og interne flytninger. De mellemkommunale fraflytninger er især sket fra landområde nord, landområde sydøst samt Kirke Hvalsø. De interne fraflytninger er især sket fra Kirke Hvalsø og landområde nord (Figur 27). Figur 27. Fraflytninger fra områderne fordelt på udvandringer, mellemkommunale og interne flytninger. I Kirke Sonnerup, landområde sydøst, Lejre og Osted er omkring to ud af tre fraflyttere eksterne (dvs. til andre kommuner eller udlandet), hvilket gør dem til de områder, der afgiver relativt flest eksterne fraflyttere. Den laveste andel eksterne fraflyttere findes i Ejby, Kirke Hvalsø og Kirke Hyllinge (Figur 28).

31 TILFLYTTERANALYSE 31 Figur 28. Andel eksterne fraflytninger fra områderne Ved at holde antallet af fraflytninger op mod indbyggertallet i de enkelte områder, fås et udtryk for fraflytningshyppigheden - altså hvor stor en del af befolkningen, som fraflytter et givet område pr. år. Der er størst fraflytningshyppighed (16 %) i sommerhusområderne og næststørst (13 %) i landområde sydøst. Den mindste fraflytningshyppighed findes i Lejre hvor kun 7 % af indbyggerne fraflytter årligt (Figur 29). Figur 29. Fraflytningshyppighed i områderne

32 TILFLYTTERANALYSE Mellemkommunale fraflytninger Den største mellemkommunale fraflytning er sket til Roskilde Kommune, Københavns og Frederiksberg kommuner samt til Holbæk Kommune, hovedstaden og Sjælland i øvrigt (Figur 30). Figur 30. Mellemkommunale fraflytninger fra Lejre Kommune fordelt på kommuner og regioner. Ser man på fordelingen af mellemkommunale fraflyttere fra de enkelte områder, fordelt på den kommune, de flytter til, kan følgende påpeges (Figur 31): Stort set alle områder sender mange fraflyttere til Roskilde. Især i Gevninge og til dels også i Osted udgør fraflytterne til Roskilde en særligt stor andel. I Lejre er andelen af fraflyttere til København og Frederiksberg næsten dobbelt så høj som gennemsnittet. Også fra Kirke Hvalsø flytter relativt mange til København og Frederiksberg. Kirke Hyllinge sender relativt mange fraflyttere til Frederikssund Kommune. Kirke Sonnerup og landområde sydvest sender en stor andel fraflyttere til Holbæk.

33 TILFLYTTERANALYSE 33 Figur 31. Mellemkommunal fraflytning opdelt efter fraflytningsområde og tilflytningskommune. Andelen angiver hvor stor en del af fraflytningen fra det enkelte delområde, som flytter til de respektive kommuner. F.eks. flytter 30% af fraflytterne fra det sydøstlige landområde til Roskilde og 11% til København og Frederiksberg. Ser man på fordelingen af mellemkommunale fraflyttere til de enkelte kommuner, opdelt på de områder, der flyttes fra, kan følgende påpeges (Figur 32): Fraflytterne der flytter til Frederikssund udgøres i særlig stor grad af fraflyttere fra landområde nord. Også fraflytterne til Greve udgøres i stor grad af fraflyttere fra landområde nord. Fraflytterne til Køge udgøres i stor grad af fraflyttere fra landområde sydøst samt Osted. Figur 32. Mellemkommunal fraflytning fra delområder opdelt efter tilflytningskommune. Andelen angiver, hvor stor en del af fraflytningen til de forskellige kommuner, som kommer fra de respektive delområder. F.eks. kommer 16% af de der flytter til Roskilde fra det sydøstlige landområde, 5% kommer fra landområde sydvest og 19% fra landområde nord.

34 TILFLYTTERANALYSE Mellemkommunale nettoflytninger Lejre Kommune har haft det største tilflytningsoverskud fra Hovedstaden, København og Frederiksberg, Høje Taastrup samt Roskilde Kommune. Til gengæld har Lejre Kommune netto mistet mange indbyggere til Holbæk Kommune ligesom der også har været en vis nettofraflytning til øvrige Sjælland og Jylland-Fyn (Figur 33). Figur 33. Mellemkommunale nettoflytninger i forhold til Lejre Kommune fordelt på kommuner og regioner. Ser man på fordelingen af nettoflytninger mellem delområderne og de enkelte kommuner, kan følgende påpeges: Samlet set er det Gevninge, landområde sydøst og Lejre som har tiltrukket flest mellemkommunale tilflyttere. Omvendt har landområde nord, Kirke Hvalsø, Ejby og Kirke Såby haft nettofraflytning. Gevninge har vundet særligt mange indbyggere fra Roskilde Kommune. Overskuddet fra København og Frederiksberg er størst i Lejre samt de tre landområder. Stort set alle områder har nettofraflytning til Holbæk Kommune, størst er underskuddet i landområde nord. Stort set alle områder har nettotilflytning fra Hovedstaden. Kun Lejre har et (beskedent) underskud.

35 TILFLYTTERANALYSE 35 Figur 34. Mellemkommunale nettoflytninger fordelt på delområder og kommuner. Tabellen viser eksempelvis, at landområde nord har haft en nettofraflytning til Holbæk Kommune på 124 personer, men omvendt en nettotilflytning fra Høje-Taastrup på 60 personer Aldersprofil for til- og fraflyttere Sammenholder man aldersfordelingen blandt til- og fraflyttere med den generelle alderssammensætning i Lejre Kommune, kan følgende påpeges (Figur 35): Blandt de eksterne tilflyttere er der relativt mange små børn (0-5 år) og årige sammenlignet med den generelle alderssammensætning i kommunen. Omvendt udgør de større børn (6-18 år) samt personer over 40 år en mindre gruppe af de eksterne tilflyttere end i kommunen generelt. De eksterne fraflyttere er domineret af aldersgruppen år. De interne flytninger svarer nogenlunde til alderssammensætningen i kommunen. Dog udgør de 0-40 årige en lidt større andel i flyttestatistikken end i den generelle befolkning (de er mest flytteaktive) og de årige udgør en lidt mindre del (de er mindst flytteaktive).

36 TILFLYTTERANALYSE 36 Figur 35. Relativ aldersfordeling på til- og fraflyttere samt indbyggere i Lejre Kommune. Opgør man nettoflytninger på aldersklasser, er det tydeligt, hvilke aldersgrupper der hhv. flytter til- og fra kommunen (Figur 36). Der er stor nettotilflytning blandt børn og især blandt de helt små. Nettotilflytningen falder frem mod de større børn og blandt de årige er der stort set ligevægt mellem til- og fraflyttere. Der er en massiv nettofraflytning blandt de årige, som topper blandt de årige. De årige har givet et tilflytningsoverskud. Størst er overskuddet omkring de 30 årige. Der har været en beskeden nettofraflytning blandt de årige. Der er stort set ingen ekstern til- og fraflytning blandt de 70+ årige.

37 TILFLYTTERANALYSE 37 Figur 36. Aldersopdelt til- og fraflytning samt nettotilflytning i Lejre Kommune. Opgørelsen af nettoflytninger fordelt på aldersgrupper viser følgende (Figur 37): Kirke Hvalsø og Lejre har haft den største nettotilflytning af 0-5 årige. Kun sommerhusområderne har oplevet nettofraflytning. Landområde sydvest og Osted har haft den største nettotilflytning af 6-16 årige. Kirke Sonnerup har haft en (beskeden) nettofraflytning. Landområde nord har haft den største nettofraflytning af årige. Ingen områder har haft nettotilflytning af denne aldersgruppe. Kirke Hvalsø, Gevninge, landområde nord, Lejre og Kirke Hyllinge har haft den største nettotilflytning af årige. Kun sommerhusområderne har oplevet nettofraflytning. Landområde nord har haft den største nettofraflytning af årige. Kun sommerhusområderne har haft nettotilflytning af denne aldersgruppe. Kirke Hyllinge, Lejre og Kirke Hvalsø har haft den største nettotilflytning af 70+ årige. Landområde nord har haft den største nettofraflytning.

38 TILFLYTTERANALYSE 38 Figur 37. Nettoflytning til/fra delområderne fordelt efter aldersgrupper. Tabellen viser eksempelvis at Kirke Hvalsø har haft en nettotilflytning af 0-5 årige på 116 personer men en nettofraflytning af årige på 235 personer Boligtyper for tilflyttere En opgørelse af tilflytternes boligvalg viser følgende (Figur 38): Størsteparten af tilflytterne flytter ind i parcelhus. Andelen er størst for de eksterne tilflyttere. De interne tilflyttere flytter i højere grad end de eksterne i rækkehuse og etageboliger frem for enfamilieboliger.. Figur 38. Boligfordeling for hhv. indbyggere, eksterne og interne tilflyttere i Lejre Kommune. Kategorien anden/ukendt dækker bl.a. over institutioner. I de efterfølgende opgørelser samles stue- og parcelhuse til enfamilieboliger, række- og etageboliger samles i én gruppe og sommerhuse samles med gruppen anden/ukendt.

39 TILFLYTTERANALYSE 39 Enfamilieboligerne søges i særlig grad af de 0-5 årige og årige. Række/etageboligerne tilflyttes især af de 70+ årige (Figur 39). Figur 39. Boligfordeling for tilflyttere opdelt efter aldersgrupper. Kategorien øvrige/ukendt dækker bl.a. over sommerhuse og institutioner. Tilflytningen til række- og etageboliger er særlig stor i Kirke Hvalsø, Gevninge og Kirke Hyllinge. Tilflytning til enfamilieboliger er særlig stor i Kirke Sonnerup, Ejby og landområderne (Figur 40). Figur 40. Boligfordeling for tilflyttere (både eksterne og interne) til delområder i Lejre Kommune.

40 TILFLYTTERANALYSE Delkonklusion I denne analyse er til- og fraflytningen i Lejre Kommune blevet belyst. Analysen giver et overordnet billede af flyttemønstrene. Et uddrag af hovedkonklusionerne: 1. I Lejre Kommune har der trods de seneste års økonomiske krise været en positiv befolkningsudvikling. Der har både været flere fødsler end dødsfald og flere tilflyttere end fraflyttere. I perioden oplevede kommunen en nettotilflytning. I vendte udviklingen, og kommunen oplevede nettofraflytning. I 2011 var nettotilflytningen igen på højde med niveauet før krisen. 2. Tilflytterne kommer primært fra Roskilde, Københavns og Frederiksberg kommuner samt det øvrige hovedstadsområde. Ligeledes vælger fraflyttere primært Roskilde samt København og Frederiksberg, men også Holbæk Kommune tiltrækker mange. 3. Den største mellemkommunale flytteaktivitet finder sted i det nordlige og sydøstlige landområde samt i Kirke Hvalsø. Betragtes nettotilflytningen er det dog Gevninge, landområde sydøst og Lejre, som har oplevet størst befolkningsfremgang. Landområde nord, Kirke Hvalsø, Ejby og Kirke Såby har derimod haft nettofraflytning. 4. Blandt tilflytterne fra andre kommuner er der relativt mange små børn og årige, sammenlignet med kommunens generelle alderssammensætning. Omvendt udgør de større børn samt personer over 40 år en mindre gruppe af de eksterne tilflyttere end i kommunen generelt. Blandt fraflytterne er gruppen af årige meget dominerende. 5. Størsteparten af alle tilflyttere vælger enfamilieboliger. Andelen er dog størst for de eksterne tilflyttere. De interne tilflyttere flytter i højere grad end de eksterne i rækkehuse og etageboliger.

41 4 INTERVIEW- UNDERSØGELSE TILFLYTTERANALYSE 41

42 TILFLYTTERANALYSE Indledning På baggrund af den statistiske analyse ønsker Lejre Kommune, at der gennemføres en kvalitativ interviewundersøgelse med tilflyttere til Lejre Kommune. I modsætning til den statistiske analyse, der afdækker, hvem der flytter til Lejre Kommune, skal interviewundersøgelsen søge forklaringer på, hvorfor tilflytterne vælger Lejre Kommune. Undersøgelsen vil dermed fokusere på tilflytternes personlige valg og præferencer, og give et nuanceret billede af de tanker og følelser, som tilflytterne har haft i forbindelse med deres valg af bopæl. I undersøgelsen gennemføres 19 interviews. Respondenterne er udvalgt på baggrund af deres alder og familiesammensætning samt fraflytningskommune, som beskrevet i metodeafsnittet nedenfor Metode Målgrupper Lejre Kommune ønsker at fokusere på to målgrupper: Børnefamilierne. Der udvælges respondenter i aldersgruppen år. Respondenterne kan være enlige eller par, der som minimum har ét barn. De unge ældre. Der udvælges respondenter i aldersgruppen år. Der kan være tale om enlige eller par. COWI har i dialog med Lejre Kommune valgt, at der gennemføres interviews med respondenter, som er tilflyttet i perioden 2010 til medio En opgørelse over tilflytningen i denne periode viser, at der er 1788 tilflyttere i aldersgruppen årige og 539 i gruppen årige (Figur 41 og Figur 42). De årige udgør dermed 3/4 af den samlede tilflyttergruppe 1. På baggrund af denne fordeling er det besluttet, at der vægtes mellem de to grupper på tilsvarende vis, således at der foretages 14 interviews med børnefamilier og 5 interviews med unge ældre. 1 Det skal bemærkes, at oversigten over tilflyttere (Figur 41) ikke tager hensyn til, om der er børn i husstanden. Idet det må antages, at en del af tilflytterne i aldersgruppen år ikke har børn, er det reelle antal af tilflyttere i kategorien "børnefamilier" lavere end antallet af personer i gruppen år. Oversigten (Figur 42) over tilflyttere i aldersgruppen årige tager ligeledes ikke hensyn til, om der er børn i husstanden, og om enkelte personer i kategorien "unge ældre" reelt bør betragtes som "børnefamilier".

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 216-228 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 1 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger... 15 Resultattabeller...

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

COWI A/S Maren Turis Gade 2 9000 Aalborg. Aalborg Kommune. Flytteanalyse. Udgivelsesdato 120208

COWI A/S Maren Turis Gade 2 9000 Aalborg. Aalborg Kommune. Flytteanalyse. Udgivelsesdato 120208 Aalborg Kommune Flytteanalyse COWI A/S Maren Turis Gade 2 9 Aalborg Udgivelsesdato 1228 1 Befolkningsudvikling Befolkningsudvikling i Aalborg Kommune. Type 22 23 24 25 26 27 22-27 28 Bestand 19.671 19.96

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026

BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026 BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 2 3 Overordnede forudsætninger 3 4 Beregningsmetode 8 5 Befolkningsprognosens resultater 9 Boligbyggeri

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029 Udarbejdet februar-marts 2014 Befolkningsprognose 2014-2029 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2014-2029 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

Flytteanalyser og bosætning

Flytteanalyser og bosætning Flytteanalyser og bosætning Thomas Jensen, COWI (toje@cowi.dk) Aalborg, 19. juni 2014 1 Intro Lidt om mig selv Civilingeniør i byplanlægning Arbejder i COWI Aalborg: - Digitale kommuneplaner - Letbaner

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 GENTOFTE KOMMUNE 7. marts 2017 STRATEGI OG ANALYSE Befolkningsprognose 2017 Om befolkningsprognosen Hvert forår udarbejder Gentofte Kommune en befolkningsprognose for de kommende tolv år. Prognosemodellen

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Struer Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Struer Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Halsnæs Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Halsnæs Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 5.1 Boligbyggeri 11 5.2 Flytninger 14 5.3 Fødsler og dødsfald

Læs mere

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser. FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i april måned 2006. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Morsø Kommune frem til år 2020. Prognosen er resultatet af en

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling DECEMBER 2014 FREMTIDSSCENARIER FOR BEFOLKNINGEN I ALLERØD

Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling DECEMBER 2014 FREMTIDSSCENARIER FOR BEFOLKNINGEN I ALLERØD Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling 1 Præcisering af oplæg Allerød Kommune har bedt COWI om at undersøge, hvordan befolkningen vil udvikle sig i perioden 2015-2031. I den forbindelse er COWI

Læs mere

Nøgletal for folketallets udvikling

Nøgletal for folketallets udvikling Nøgletal for folketallets udvikling 21-26 Nøgletal 21 22 23 24 25 26 Folketal ultimo 8828 88686 88978 89615 9519 9149 Fødte 174 195 181 1161 193 1215 Døde 928 99 958 862 798 839 Fødselsoverskud 146 15

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 2016-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 2016-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 2016-2028 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 10 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning 2013 Befolkningsprognose 2013 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens virke. Derfor udarbejdes der

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2030 Budgetkontoret, maj Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Opfølgning på...3 3. Udvikling i befolkningstallet...4

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 Befolkningsprognose 2013-2024

Indholdsfortegnelse. Side 2 Befolkningsprognose 2013-2024 Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013... 1 Resume... 3 Forudsætninger... 7 Overordnede prognoseforudsætninger... 7 Bolig- &

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Befolkningsprognose 2013-2025

Befolkningsprognose 2013-2025 Befolkningsprognose 2013-2025 Indhold Indledning...3 Resume...4 1. Befolkningsprognose for Herning Kommune...5 1.1. Befolkningsudviklingen...5 1.2. Befolkningens aldersfordeling...7 2. Befolkningsudviklingen

Læs mere

1.0 Opsummering I perioden 2008 til 2017 har Sønderborg Kommune haft en befolkningstilbagegang på borgere eller hvad der svarer til knap 3 %.

1.0 Opsummering I perioden 2008 til 2017 har Sønderborg Kommune haft en befolkningstilbagegang på borgere eller hvad der svarer til knap 3 %. Notat Økonomi 13-02-2017 Vor ref.: Kathrine Adelbert Scholdan Sags nr.: 16/5115 Danmarks statistik har netop offentliggjort kommunernes befolkningstal pr. 1. januar 2017 og der gives hermed en status på

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben Resumé

Notat. Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben Resumé Notat Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben 24-09-2015 Resumé Økonomistaben har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til 30. juni 2015. Gennemgangen

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet en redegørelse, der beskriver de regionale vækst- og udviklingsvilkår, som ligger til grund for den fremtidige

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 19. marts 2012 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Antal borgere Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Befolkningen og dens bevægelser i Esbjerg Kommune i oktober kvartal 2008 I oktober kvartalet blev der født 288 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Prognoser i Assens Kommune

Prognoser i Assens Kommune Prognoser i Assens Kommune Baggrund Dette dokument beskriver, hvordan vi beregner de forskellige typer af prognoser i Assens Kommune, og hvordan sammenhængen er mellem de forskellige prognoser. De forskellige

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2

FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2 HOLBÆK KOMMUNE FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund & formål 2 2 Sammenfatning & konklusioner

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE EXCL.FLYGTNINGE

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE EXCL.FLYGTNINGE BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2015-2027 EXCL.FLYGTNINGE INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Fordelingen af unge i RKI i Danmark

Fordelingen af unge i RKI i Danmark N O T A T Fordelingen af unge i RKI i Danmark 29. januar 2016 Hver 20. ung står registreret som dårlig betaler i Danmarks største skyldnerregister RKI. Værst står det til i Vest- og Sydsjælland mens landsdele

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Profil af Halk-Grarup Pastorat Maj 2013 Halk-Grarup Pastorat Haderslev Domprovsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille

Læs mere

Kløften mellem land og by vokser

Kløften mellem land og by vokser 1 Kløften mellem land og by vokser Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart. Hvor der i 1981 boede næsten ligeså mange i yderkommunerne som

Læs mere

Forsikringsudgifter i den almene boligsektor 2010-14

Forsikringsudgifter i den almene boligsektor 2010-14 TEMASTATISTIK 2016:4 Forsikringsudgifter i den almene boligsektor 2010-14 De almene boligafdelinger havde i gennemsnit forsikringsudgifter for 1.087 kr. pr. lejemålsenhed i 2014. Det er 23 % mere end i

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2016-2030 Økonomi og Stabsforvaltningen Økonomi Sagsbehandler: Poul Ebbesen-Jensen Sag nr. 16-2046 30.03.2016/pej Dette notat beskriver

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000.

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 00. Nr. 4 marts 0 v Folketallet faldt i løbet af 00 med 22 personer

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune Befolkningsprognose for Holstebro Kommune 2016 2027 Befolkningsprognosen 2016 2027 er udarbejdet af Holstebro Kommune, ved hjælp af Befolkningsprognose programmet Demografix og i samarbejde med COWI, april

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere