KonjunkturNYT - uge 41

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes nyregistreringer i september Lavere forbrugerprisinflation i september Strammere kreditpolitik og svagere efterspørgsel efter lån i. kvartal Stigning i byggebeskæftigelsen i. kvartal Internationalt Euroområdet: Svag stigning i industriproduktionen Sverige: Svag stigning i industriproduktionen Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Faldende aktiekursindeks i Danmark og udlandet Stigende oliepris Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Stigning i eksporten i august Eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly mv.) steg med, pct. fra juli til august. Importen af varer (samme definition) steg i samme periode med, pct., jf. figur.. Set over tremåneders perioden juni til august er eksporten (ekskl. skibe og fly mv.) steget med, pct. i forhold til de forudgående tre måneder, mens importen i samme periode er steget med, pct. Fremgangen i eksporten i den seneste tremåneders periode har i høj grad været båret af en stigning i handlen med kemikalier og kemiske produkter (især medicinalprodukter) og maskiner (herunder blandt andet vindmølledele). Der var især øget eksport til EU-lande i perioden, herunder særligt til Danmarks to største eksportmarkeder, Tyskland og Sverige. I forbindelse med denne offentliggørelse har Danmarks Statistik opdateret beregningsmetoderne til korrektion for manglende indberetning af EU-handel. Revisionerne er foretaget for perioden siden starten af 9 og har medført nedjusteringer af både eksporten og importen af varer, dog mest på importsiden. Som følge heraf er overskuddet på varebalancen opjusteret i hele perioden, jf. figur.. Eksporten af tjenester (løbende priser, egen sæsonkorrektion) steg med, pct. i juniaugust. Importen af tjenester faldt i samme periode med, pct. I Økonomisk Redegørelse, august, forventes udviklingen i eksporten i at være afdæmpet. Samlet set forventes eksporten af henholdsvis varer (ekskl. skibe og fly mv.) og tjenester at vokse med,6 pct. og, pct. i løbende priser. Figur. Udenrigshandlen med varer (ekskl. skibe og fly) Figur. Varebalancen (ekskl. skibe og fly) Eksport Import 9 Varebalancen, revideret Varebalancen, ikke-revideret Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Overskud på betalingsbalancen i august I august udgjorde overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, mia. kr., hvilket er, mia. kr. højere end i juli. Overskuddet dækker over et plus på varebalancen, tjenestebalancen og løn- og formueindkomst på henholdsvis,6 mia. kr., 6,9 mia. kr. og,8 mia. kr., jf. figur.. De løbende overførsler er fortsat i underskud med,6 mia. kr. Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viser et overskud set over året indtil videre på 78, mia. kr., hvilket er,8 mia. kr. højere end i samme periode sidste år, jf. figur.. Det afspejler primært, at overskuddet på løn- og formueindkomst er steget med 9,7 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år. Det skyldes i høj grad, at indarbejdelsen af årsregnskabsoplysninger for har medført en betydelig nedjustering af formueindkomsten sidste år. Som følge heraf og en række mindre revisioner af de øvrige poster på betalingsbalancen er overskuddet for sidste år som helhed nedjusteret med, mia. kr. I Økonomisk Redegørelse, august, skønnes et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 8, mia. kr. for som helhed. Figur. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur. Saldo på betalingsbalancens løbende poster Varer- og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. År til dato Resterende måneder Formueindkomsten er behæftet med stor usikkerhed, da den primært består af afkastet af direkte (netto)investeringer i udlandet, som fremskrives ud fra virksomhedernes overskudsgrad i tidligere år, indtil Nationalbanken i efteråret indarbejder årsregnskaberne og dermed afkastet af de direkte investeringer i opgørelsen af formueindkomsten.

4 IMF nedjusterer skøn for den globale vækst IMF har offentliggjort efterårsudgaven af World Economic Outlook (WEO). I prognosen er skønnet for den globale vækst i nedjusteret en smule i forhold til prognoseopdateringen fra juli, jf. tabel.. IMF forventer, at den globale aktivitet vil stige med ¼ pct. i og godt ½ pct. i, efter en vækst på ¾ pct. i. Indikatorerne for den globale økonomi peger, ifølge IMF, ikke på en signifikant forbedring i. kvartal, efter et trægt første halvår. I prognosen lægges der op til en moderat stigning i aktiviteten næste år, understøttet af lavere usikkerhed, en fortsat lempelig pengepolitik og gradvist forbedrede forhold på finansmarkederne. Prognosen er baseret på en antagelse om, at det lykkes myndighederne i euroområdet og i USA at løse udfordringerne knyttet til henholdsvis statsgældskrisen og den automatiske stramning af USA's offentlige finanser i, som der i øjeblikket lægges op til. For Danmark skønner IMF en BNP-vækst på, pct. i og, pct. i. I Økonomisk Redegørelse, august blev BNP-væksten i Danmark skønnet til,9 pct. i og,7 pct. i. Tabel. IMFs skøn for BNP-væksten Prognose Ændr. ift. tidligere prognose Verden,8,,6 -, -, Industrialiserede økonomier,6,, -, -, USA,8,,, -, Euroområdet, -,, -, -, Tyskland,,9,9, -, Frankrig,7,, -, -, Italien, -, -,7 -, -, Japan -,8,, -, -, Storbritannien,8 -,, -,6 -, Danmark,8,,,, Nye vækstøk. og ulande 6,,,6 -, -, Kina 9, 7,8 8, -, -, Indien 6,8,9 6, -, -,6 ) Ændring i forhold til WEO update, juli. For Danmark er ændringen dog i forhold til WEO, april, idet prognoseopdateringen fra juli kun indeholder skøn for de største økonomier. Kilde: IMF, World Economic Outlook, oktober.

5 Stigning i både husholdningernes og erhvervenes nyregistreringer i september Antallet af nyregistrerede personbiler steg i september ½ pct. til godt., når der korrigeres for normale sæsonudsving. I. kvartal lå det samlede antal dermed godt 8 pct. højere end i. kvartal. Stigningen i september dækker over en fremgang på ½ pct. i antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne, jf. figur., og en stigning på godt ½ pct. i erhvervenes nyregistrerede personbiler. I. kvartal ligger niveauet for nyregistrerede personbiler i husholdningerne og erhvervene henholdsvis ¼ og knap pct. højere sammenlignet med. kvartal. Tallene for nyregistreringer skal tages med et vist forbehold, da de ofte bliver revideret senere. Antallet af nyregistrerede erhvervskøretøjer i alt faldt knap 6½ pct. i september i forhold til måneden før. Det skyldes en nedgang i antallet af nyregistrerede vare- og lastbiler. Et tremåneders glidende gennemsnit viser et omtrent uændret niveau i september, jf. figur.6. Nyregistrerede person-, vare- og lastbiler i erhvervene indgår i materielinvesteringer i nationalregnskabet. I Økonomisk Redegørelse, august skønnes materielinvesteringerne at stige med ¼ pct. i, mens husholdningernes bilkøb (på NR-basis) skønnes at stige med, pct. i. Figur. Udvikling i nyregistrerede personbiler i husholdningerne (sk.) Figur.6 Udviklingen i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer ( mdr. glidende gnst., sk.) Antal Antal Antal Antal Erhverskøretøjer i alt Personbiler i erhverv Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Lavere forbrugerprisinflation i september Forbrugerprisinflationen var, pct. i september, jf. figur.7. Det er, pct.-point lavere end måneden før, hvilket især afspejler prisudviklingen på brændstof og biler. Faldet i inflationen sker efter tre måneder med stigende inflation. Fra august til september steg forbrugerprisindekset med, pct., jf. figur.8, og den lavere inflation afspejler således udviklingen i prisindekset året før (basiseffekt). Forbrugerprisinflationen renset for energi var, pct. i september, og energipriserne bidrog således ikke til en højere inflation. I perioden fra december 9 til april var det gennemsnitlige inflationsbidrag derimod,6 pct.-point. Det er primært prisstigninger på husleje, fødevarer samt alkoholiske drikkevarer og tobak herunder afgifter der holder inflationen oppe. Nettoprisinflationen, som svarer til forbrugerprisinflationen fratrukket afgifter, var,9 pct. i september. Det er, pct.-point lavere end måneden før. Den faktiske forbrugerprisinflation i september svarer til det niveau, som er lagt til grund i Økonomisk Redegørelse, august. For som helhed skønnes en forbrugerprisinflation på, pct. Figur.7 Forbrugerprisinflation Figur.8 Forbrugerprisindeks Pct. Pct. Dec. = Dec. = D J F M A M J J A S O N D 9 99 Anm.: Prikkerne angiver de faktiske observationer, som er blevet tilgængelige siden fastlæggelsen af talgrundlaget til Økonomisk Redegørelse, august. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 6

7 Strammere kreditpolitik og svagere efterspørgsel efter lån i. kvartal Danmarks Nationalbanks udlånsundersøgelse for. kvartal viser, at penge- og realkreditinstitutterne har strammet kreditpolitikken en smule for både erhvervsvirksomheder og private yderligere i det seneste kvartal. Dermed er den tendens, der startede medio, fortsat i, jf. figur.9. Opstramningerne af kreditvilkårene for erhvervsvirksomheder kommer primært til udtryk ved, at penge- og realkreditinstitutterne har hævet prisen i form af rentemarginaler og gebyrer på lån. Det afspejler især højere finansieringsomkostninger. Samtidig viser udlånsundersøgelsen, at efterspørgslen efter lån fra erhvervsvirksomheder fortsat er svag, særligt hos pengeinstitutterne. Fremadrettet forventer penge- eller realkreditinstitutterne ikke væsentlige ændringer af hverken kreditpolitikken eller efterspørgslen efter lån for erhvervsvirksomheder i. kvartal. De strammere kreditvilkår begrundes primært med en skærpet risikobedømmelse fra såvel penge- som realkreditinstitutternes side. Sidstnævnte gruppe lægger endvidere vægt på højere finansieringsomkostninger. Samlet set har det betydet højere priser og stramninger af vilkår i form af størrelsen og løbetiden på lån. Efterspørgslen efter lån fra private er samlet set steget i. kvartal, men den har artet sig forskelligt på tværs af institutterne. Hvor realkreditinstitutterne i lyset af det historisk lave renteniveau har oplevet stigende efterspørgsel, så har særligt de små- og mellemstore pengeinstitutter oplevet vigende efterspørgsel fra private. Fremadrettet forventer både penge- og realkreditinstitutterne at hæve priserne på lån til private i. kvartal. Tallene fra udlånsundersøgelsen stemmer meget godt overens med udviklingen i MFIstatistikkerne. Således kommer de strammere kreditvilkår og den svage efterspørgsel efter lån blandt virksomhederne til udtryk ved, at det samlede udlån til erhverv er faldet de seneste år. Figur.9 Ændring i penge- og realkreditinstitutternes kreditvilkår Nettotal Nettotal Erhverv Private Anm.: Udlånsundersøgelsen baseres på svar fra de største danske penge- og realkreditinstitutter på spørgsmål om ændringer i deres kreditvilkår. Spørgsmålene har fem svarmuligheder, som hver har en værdi: - (strammet/faldet en del), - (strammet/faldet lidt), (uændret), + (lempet/steget lidt), + (lempet/ steget en del). Svarene vægtes sammen til et nettotal efter institutternes andel af det samlede udlån. Et negativt (positivt) tal viser, at kreditvilkårene er strammet (lempet), så det er blevet sværere (lettere) at opnå lån. Observationen for. kvartal angiver institutternes forventning i. kvartal til udviklingen i. kvartal. Kilde: Danmarks Nationalbank. 7

8 Stigning i byggebeskæftigelsen i. kvartal Byggebeskæftigelsen steg med knap. personer i. kvartal, når der tages højde for sæsonudsving, jf. figur.. Stigningen kommer efter to kvartaler med fald i byggebeskæftigelsen. Det er primært inden for reparation og vedligeholdelse, at beskæftigelsen er steget i. kvartal, jf. figur.. Derimod har den været stort set uændret inden for anlægsvirksomhed. Udviklingen skal ses i lyset af den økonomiske politik understøtter byggebeskæftigelsen gennem blandt andet den fremrykkede renoveringsindsats i det almene byggeri og betydelige anlægsinvesteringer. Det skal bemærkes, at opgørelsen af byggebeskæftigelsen er baseret på en stikprøve med dertil hørende usikkerhed. Figur. Byggebeskæftigelsen Figur. Byggebeskæftigelsen fordelt på kategorier i. kvartal. personer. personer. personer. personer Nybyggeri Anlægsvirksomhed Ikke arbejde -. kvartal Reparation og vedligeholdelse Kontorarbejde Anm.: Ikke arbejde i figur. dækker over ikke på arbejde pga. dårligt vejr, ferie, sygdom, undevisning o.l. Kilde: Danmarks Statistik 8

9 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT Euroområdet Euroområdets industriproduktion steg med,6 pct. i august, jf. figur.. Industriproduktionen har ligget ret fladt siden efteråret og befinder sig stadig godt pct. under niveauet fra før krisen. Tysklands industriproduktion faldt med, pct., mens Frankrigs steg med, pct. i august. I forhold til tilsvarende måned sidste år faldt industriproduktionen i euroområdet med,8 pct. Sverige Industriproduktionen (ekskl. energi) steg med, pct. (m/m) i august, jf. figur.. Industriproduktionen er nu steget fire måneder i træk efter en vis afdæmpning siden starten af, men indekset ligger fortsat 8,9 pct. under førkriseniveauet. Antallet af nye industriordrer faldt med, pct. i august (m/m). Dette skyldes et fald på, pct. i antallet af eksportordrer, mens de indenlandske ordrer steg med, pct. Figur. Industriproduktion, euroområdet Figur. Industriproduktion, Sverige Indeks (8M=) Indeks (8M=) Indeks (8M=) Indeks (8M=) Euroområdet Tyskland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin. 9

10 RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKE- DER Både det danske og de internationale aktiekursindeks er faldet siden sidste fredag, jf. tabel.. Standard & Poor s nedskrev i løbet af ugen Spaniens kreditvurdering fra BBB+ til BBB-, og det kan have bidraget til en vis usikkerhed på aktiemarkederne. Olieprisen (i USD) er steget, pct. siden sidste fredag, jf. figur.. Tabel. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag / sidste fredag / Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a.: -md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.:,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. -årig, -, pct.point Sverige (repo),, pct.point Realkreditrenter : Euroområdet (min. bid),7, pct.point Kort realkreditlån,8 -,8 pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån, -, pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Nationalbankens satser: Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA,67 -,7 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,76 -, pct.point Indskudsbeviser -,, pct.point Tyskland,, pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien,77, pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (-md.),,9 pct.point USD/JPY 78, -, pct. Langt (-årigt), -, pct.point GBP/USD 6, -,6 pct. Aktiekurser (kursindeks): OMXC (/7-89 = ) 9, -, pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD 9,6 -,8 pct. USD, S&P -,9 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 8 -,7 pct. EUR/DKK 7,8, pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 76,8,86 pct. indeks 8 -,7 pct. SEK/DKK 86, -,7 pct. Storbritannien, FTSE 8 -,7 pct. NOK/DKK,, pct. GBP/DKK 9,8, pct. Oliepriser: JPY/DKK 7,6,6 pct. Brent (USD) 6,,79 USD Effektiv kronekursindeks (98 = ),7 -, point Brent (DKK) 67 7, DKK ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank

11 Figur. Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct Pct. Pct.-point,,8,6,,, -, -, -,6 -,8 -, nov feb maj aug nov feb maj aug nov -årig, rentespænd (h.a.) -mdr., rentespænd (h.a.) USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin -årig, dansk -mdr., dansk Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point - - nov 8maj 9nov 9maj nov maj nov maj nov Euro Dollar nov feb maj aug nov feb maj aug nov Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar (h. akse) Figur. Udvalgte aktieindeks Figur.6 Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) nov feb maj aug nov feb maj aug nov USD/EUR USD/JPY,9,9 9,8 9,8 8,7 8,7,6 7 nov feb maj aug nov feb maj aug nov Eurostoxx OMX C Nikkei S&P USD/EUR USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin