Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i kirurgi ved Aalborg Sygehus, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling A og Kirurgisk Afdeling Randers.

Transkript

1 Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i kirurgi ved Aalborg Sygehus, Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling A Kirurgisk Afdeling Randers. Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af sygdomme, skader medfødte misdannelser, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle. Det drejer sig overvejende om diagnostik behandling af sygdomme i gastrointestinalkanalen, lever, galdeveje, pancreas milt, peritoneum, bugvæg, endokrine organer mamma. Kompetencerne indenfor den kirurgiske fællesuddannelse (Common Trunk) skal erhverves i løbet af det 5-årige hoveduddannelsesforløb blandt andet ved hjælp af fokuserede ophold færdighedskurser (se senere). Det tilstræbes, at Common Trunk kompetencerne opnås inden udgangen af 2. år. Uddannelsen erhverves gennem ansættelse i såvel en højt specialiseret enhed (Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling / Den funktionsbærende enhed Kirurgi Syd ved et centralsygehus (FBE)(Organkirurgisk Afdeling Randers). Uddannelsesforløbet er sammensat af 1 års ansættelse ved Aalborg Sygehus efterfulgt af 2 års ansættelse i Randers 2 års ansættelse i Aalborg. Stillingerne er kvalitativt ligeværdige dækkes af følgende overordnede uddannelsesprram, der kan udspecificeres på hver enkelt stilling. AFDELINGSBESKRIVELSER - 1 -

2 Aalborg Indledning: Nordjyllands Amt har ca. 0.5 mio indbyggere Aalborg Sygehus, Århus Universitetssygehuse, varetager lands-landsdelsfunktionen for hele Nordjyllands Amt, samt en del af Viborg Amt. Sygehuset har endvidere lokalsygehusfunktion for ca indbyggere hovedsygehusfunk-tion for godt indbyggere. Kirurgien i Nordjyllands Amt har siden 1. januar 2003 gennemgået en udvikling, hen mod oprettelsen af Funktionsbærende Enheder. Fra 1. januar 2004 er kirurgien i Nordjyllands Amt opdelt i 2 Funktionsbærende enheder: FBE Kirurgi Syd der omfatter Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling A, Aalborg Sygehus Kirurgisk Afdeling, Hobro Sygehus. FBE Sygehus Vendsyssel omfatter Organkirurgisk Afdeling, Hjørring Sygehus Kirurgisk Afdeling Frederikshavn Sygehus. Aalborg Sygehus opnåede pr. 1. januar 2003 universitetsstatus indgår nu som en del af Århus Universitet. Sygehuset råder over samtlige lægespecialer med undtagelse af dermato-veneroli, idet der er planlagt oprettet plastikkirurgi i Aalborg Sygehus s samlede budgetramme er i ,936 mill. kr. der er i alt en normering på stillinger. Aktivitetsmåltallene for 2003 var antal indlæggelser, samt ambulante besøg operationer. Sygehuset deltager i alle led af den lægelige videreuddannelse. Der er vedtaget en forskningsstrategi for sygehuset, samt strategier for den lægelige videre- efteruddannelse. Sygehuset har indført obligatorisk introduktionprram for nyansatte yngre læger. Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling A, Aalborg Sygehus: Afdelingen er en del af den funktionsbærende enhed Kirurgi Syd, hvor Kirurgisk Afdeling Hobro Sygehus så er en integreret del. Udover lokalsygehus funktion, forventes udlagt yderligere elekti-ve kirurgiske linier fra Aalborg Sygehus

3 Afdelingen i Aalborg råder over 67 senge på Hobro Sygehus over 49 senge, en del af disse er d dedikeret til uroliske gynækoliske patienter. Både diagnostik behandling har hidtil været varetaget af kirurgisk afdelings læger, men dette skal fremover foregå ved udetjeneste fra Aalborg sygehus af de 2 specialers læger. Afdelingen har et stort for- efterundersøgelsesambulatorium, endoskopi afsnit samt analfysio-li- øsofagusmanometrilaboratorium. Afdelingen har lands- landsdelsfunktion for cardiacancer, livstruende pancreatit, pancreascancer cancer i galdevejene, colitis ulcerosa, familiær polypose til reservoirekirurgi, operativ behandling af HNPCC, analcancer, analfysioliske undersøgelser oesophagus- motilitetsundersøgelser. Udover lokal sygehusfunktion, varetager afdelingen behandlingen af iatrene galdevejslidelser (ekstrahepatisk), ventrikelcancer, komplicerede tilfælde af morbus Crohn, gastrooesophageal reflux, analinkontinens, obstipation, kompliceret fistelkirurgi, endoskopisk samt laparoskopisk ultralydskanning. Afdelingen havde i indlæggelser, heraf godt 70 % akutte. Endvidere 7204 ambulante konsultationer, inkl. ambulante endoskopier. Afdelingens lægestab er normeret til 10 overlæger, 1 klinisk professor (i opslag), 1 forskningsprofessor, 2 afdelingslæger, 5 1. reservelæger 7 reservelæger. Kirurgisk Gastroenterolisk afdelings indsatsområder indenfor forskning er primært: Cancerkirurgi, vævsmorfoli, sansemotorik biomekanik, koagulationsanalyser, postoperative forløb, samt minimal invasiv kirurgi. Flere oplysninger kan findes på: samt Randers Organkirurgisk afdeling består af 3 sengeafdelinger med i alt 68 stationære senge, heraf af et akut kirurgisk modtageafsnit med 20 sengepladser, selvstændigt ambulatorium, endoskopisk afsnit, urodynamisk laboratorium, dagkirurgisk afsnit sekretariat. På det ene sengeafsnit ligger fortrinsvis uroliske mamma-endokrinkirurgiske patienter, på det andet sengeafsnit gastroenteroliske patienter. Afdelingen har ledelsen af operationsafdelingen, der så betjener ortopædkirurgisk gynækolisk afdeling samt sterilcentralen. Organkirurgisk afdeling i Randers betjener Grenå Centralsygehus med dagkirurgi, ambulatorium endoskopi. Der er ingen akutte funktioner i Grenå

4 Urolien i Århus Amt er samlet 2 steder: På Randers Centralsygehus på Skejby Sygehus. Urolien er et afsnit med egen lægestab (4 overlæger, 2 fase 3 læger), men hører ledelsesmæssigt under organkirurgisk afdeling. AFDELINGSLEDELSEN Afdelingsledelsen består af: Ledende overlæge Knud Thygesen Nielsen Oversygeplejerske Lis Smed. AFDELINGENS LÆGENORMERING Der er 7 overlæger med gastroenterolisk funktion 4 overlæger med urolisk funktion. Endvidere er der normeret 1 afdelingslægestilling, 5 stillinger i hoveduddannelses forløb i kirurgi 12 reservelæge-stillinger.2 reservelægestillinger er introduktionsstillinger i kirurgi, 2 er beregnet til sideuddannelse for gynækoliske kursister. De øvrige stillinger besættes med turnuslæger. Bagvagtslaget varetages af bagvagtskompetente læger i hoveduddannelse i kirurgi 1afdelingslæge efter aftale overenskomstansatte overlæger. Forvagtslaget er delt op i dagtiden i et forvagts- mellemvagtslag. AFDELINGENS DRIFT Afdelingen betjener et befolkningsunderlag på med diagnostik behandling indenfor kirurgisk-gastroenteroli. Hvad angår mamma-endokrinkirurgi, ERCP-funktion, c. recti-behandling uroli betjenes et befolkningsunderlag på , sv.t. optageområderne fra Randers, Grenå Silkeborg. AFDELINGENS PRODUKTION I 2003 var der ca indlæggelser med en gennemsnitlig indlæggelsestid på 3,9 dag. I ambulatoriet var der besøg, hvor besøg var gastrokirurgiske, de øvrige uroliske. Dagkirurgiske indgreb blev udført på knap 800 patienter. Endoskopiaktiviteten omfattede gastroskopier, ca , koloskopier ca , sigmoideoskopier ca , ERCP ca Fordelingen af udvalgte operationer er vist nedenstående. Mamma-endokrinkirurgi: Cancer mamma operationer, alt inkl.: 210. Thyreoideaoperationer: 52 Kirurgi: - 4 -

5 Hernieoperationer: 360. Laparoskopiske galdeoperationer: 120. Cancer recti: 50. Colonoperationer inkl. cancer: 110. Om uddannelsesprrammer kompetenceoversigt Uddannelsesprrammet består en oversigt over målbeskrivelsens punkter med forslag til operationalisering angivelse af hvor hvornår den pågældende kompetence skal erhverves. Der henvises endvidere til kompetenceoversigt kompetencekort, hvoraf et udfyldt eksemplar er vedlagt til illustration af, hvorledes systemet fungerer. Der medfølger desuden en vejledning i udfyldelse af kompetencekort, der er det centrale værktøj i planlægning gennemførelse dokumentation af uddannelsesforløbet. Kurser De planlagte kurser kan ses på kompetenceoversigten. De fremgår desuden af målbeskrivelsen, der kan ses på af kursusoversigten, der kan ses på

6 Fokuserede ophold Der er i uddannelsesforløbet planlagt 3 fokuserede ophold af 2 uges varighed på henholdsvis urolisk (Randers I ), thoraxkirurgisk karkirurgisk afdeling i periode II på Aalborg Sygehus. Thoraxkirurgi (14 dage). Aalborg. Uddannelsesprram mangler. Karkirurgi (14 dage). Aalborg. Uroli (14 dage). Randers. Uddannelsesprram for fokuseret ophold i uroli ved Aalborg Sygehus, Urolisk Afdeling Mål Læringsmetode Evalueringsmetode Uddannelsessted Bemærkninger 6 Erkende følgende tilstande planlægge et udredningsprram herfor, vurdere billeddiagnostiske undersøgelsesresultater planlægge det videre forløb: Audit af journaler Urolisk afdeling Ålborg Sygehus Nord. obstruktion af de øvre nedre urinveje blødning fra urinvejene akutte skrotale tilstande Mesterlære i : Ved deltagelse i afdelingens konferencer, herunder røntgenkonference, samt gennemgang af patientforløb på sengeafdelingen. Teoretisk undervisning: Gennemgang af tidligere patientforløb udfra journaler billeddokumentation Afdelingen vil gennemføre et undervisningsprram på baggrund af aktuelle patienter på sengeafsnittet samt i ambulatoriet, suppleret med teoretisk undervisning. 10 Aflaste blæren cystoskopere Teoretisk undervisning: Gennemgang af indikationer, procedurer samt apparatur. Mesterlære i : Oplæring i cystoskopi med flexibelt stift scop på Urolisk afdeling Ålborg Sygehus Nord. Afdelingen vil gennemføre et undervisningsprram på baggrund af aktuelle patienter på sengeafsnittet samt i ambulatoriet, suppleret med teoretisk undervisning - 6 -

7 mænd kvinder i ambulatorium (lokalbedøvelse) samt på operationsgangen (generel/spinal bedøvelse). Oplæring i aflastning af blæren hos mænd kvinder med transurethralt kateter samt suprapubisk kateter (mænd) 12 Udføre simple skrotale indgreb Teoretisk undervisning: Gennemgang af indikationer, procedure.r Mesterlære i : Med udgangspunkt i planlagte dagkirurgiske scrotale indgreb Urolisk afdeling Ålborg Sygehus Nord Afdelingen vil gennemføre et undervisningsprram på baggrund af aktuelle patienter på sengeafsnittet samt i ambulatoriet, suppleret med teoretisk undervisning Region Nord Kirurgisk Fællesuddannelse (CT) - Karkirurgi Uddannelsessøgende med hoveduddannelse inden for kirurgi, plastikkirurgi, thoraxkirurgi uroli skal i deres hoveduddannelsesforløb gennemgå et fokuseret ophold af 2 ugers varighed i en karkirurgisk afdeling. Nedenstående mål skal opfyldes. Målene vil blive opfyldt ved deltagelse i stuegang, ambulatorium i relevante operationer. Lærings- evalueringsmetoder fremgår af nedenstående skemaer. Tilstedeværelse i 10 hverdage er en forudsætning for godkendelse underskrift ved karkirurgisk uddannelsesansvarlige overlæge

8 De nærmere forhold planlægges mellem den involverede mentor den uddannelsesansvarlige overlæge på den pågældende karkirurgiske afdeling. De karkirurgiske afdelinger i Viborg Aalborg kan tilbyde at dække det hele, idet der er tilknyttet venekirurgi i henholdsvis Kjellerup Frederikshavn. Karkirurgisk afdeling på Skejby Sygehus kan tilbyde den arterielle del, hvorimod den venøse del må aftales med eventuelt venecenter i Århus Amt eller med de karkirurgiske afdelinger i Viborg eller Aalborg. Klinisk færdigheder Mål Tidsplan Læringsmetoder Evalueringsmetoder Erkende følgende tilstande planlægge et udredningsprram herfor, vurdere billeddiagnostiske undersøgelsesresultater planlægge det videre forløb: akut kronisk ekstremitetsiskæmi aortaaneurysmer varicesygdommen Inden for de 2 ugers fokuserede ophold Mesterlære i observation i Tekniske færdigheder Mål Tidsplan Læringsmetoder Evalueringsmetoder Frilægge større arterier, arterierne i lysken anlægge en karanastomose Inden for de 2 ugers fokuserede ophold Operere simple varicer Inden for de 2 ugers fokuserede ophold 19. januar 2004 Den Karkirurgiske Følgegruppe Færdighedskursus Mesterlære i Mesterlære i observation i observation i - 8 -

9 Mål, lærings- evalueringsmetoder i den kirurgiske fællesuddannelse (common trunk) Medicinsk ekspert Vidensmål Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Kompetence Mål Læringsmetoder Rammer ressourcer Sted/ tid 1-5 år Redegøre for det kirurgiske stress-respons inklusiv immunoliske forhold relaterede til kirurgi Redegøre for forskellige traumemekanismer Redegøre for den basale koagulationsproces Redegøre for præoperativ ernæringsstatus betydning ved kirurgi Redegøre for særlige risikofaktorer ved kirurgi, som diabetes mellitus, hjerte/kar, lunge-, nyre-, lever- stofskiftesygdomme, steroidbehandling, immunosupression, adipositas samt alkohol-, tobaks- medicinforbrug Selvstudier Kursus: Selvstudier Kursus: Selvstudier Kursus: Selvstudier Kursus: Selvstudier Kursus: AALBORG I Kirurgisk patofysioli ernæring AALBORG I Kirurgisk patofysioli ernæring Aalborg I Kirurgisk patofysioli ernæring AALBORG I Kirurgisk patofysioli ernæring AALBORG I Kirurgisk patofysioli ernæring Evalueringsmetoder Kompetencekort Ref. Til Kompetence -oversigt AA AB AC AD AE - 9 -

10 Redegøre for metoder til nedbringelse af postoperative morbiditet Selvstudier Kursus: AALBORG I Kirurgisk patofysioli ernæring AF Kliniske færdigheder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetode Rammer (afd) ressourcer Evalueringsmetode Kompetencekort Erkende medinddrage risikofaktorer, herunder ovennævnte særlige risikofaktorer, i beslutningsprocesser vedr. kirurgi, i nødvendigt omfang henvise til relevant speciale til præoperativ optimering Diagnosticere behandle blødningsforstyrrelser, herunder ordinere tromboseprofylakse Instituere relevant adækvat smertebehandling såvel præ- som postoperativt Varetage postoperativ ernæring (enteral parenteral), herunder behandle postoperativ kvalme Mesterlære i Præoperativ vurdering tilsynsplanlægn. Mesterlære i : Overdosering(AK), Tromboseprofylakse, behandling af: DVT, DIC Og principper for diagn/beh af lungeemboli AALBORG I AALBORG I Ref. til Kompetenceoversigt Audit BA Audit af journaler Mesterlære i AALBORG I Audit af journaler Mesterlære i Kursus Ernæringsscrening vurdere kalorie/protein behov / indtag forestå Kirurgisk patofysioli ernæring Audit af journaler 13 BB BC BD

11 væskebehandling enteral ernæring Vurdere en kirurgisk traumepatient instituere livsreddende behandling, herunder hypovolæmisk shock Kursus Mesterlære i Kendskab til traumestuens funktion traumemanual Traumatoli Audit af journaler 12 BE Erkende følgende tilstande planlægge et udredningsprram herfor, vurdere billeddiagnostiske undersøgelsesresultater i relation til dem, stille operationsindikation, selv behandle eller visitere til relevant behandler/behandlingssted: akut kronisk ekstremitetsiskæmi aortaaneurysmer varicesygdommen akut abdomen (appendicitis, cholecystitis, divertikulitis, ileus, perforeret ulcus, pancreatitis) gastrointestinal blødning hernier lungecancer pneumothorax obstruktion af de øvre nedre urinveje Kursus Mesterlære i (undt: Thorax Kar) Gastroentestinal billeddiagnostik. Medicinsk kirurgisk gastrointeroli FO: Karkirurgi (Aalborg I) FO: Thorax (Aalborg I) Audit af journaler BF

12 blødning fra urinvejene akutte skrotale tilstande FO: uroli 11 Udøve palliativ behandling ved uhelbredelig sygdom, herunder smertebehandling, palliativ kirurgi anden palliativ symptombehandling Kursus: Mesterlære i Gastrintestinal cancer Audit af journaler 13 BG Tekniske færdigheder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Rammer ressourcer Evalueringsmetoder Kompetence kort Frilægge større arterier, arterierne i lysken anlægge en karanastomose Kursus Mesterlære i Aalborg I Operativ kirurgi FO: karkirurgi Operere simple varicer Mesterlære i Aalborg I FO: karkirurgi Etablere pneumoperitoneum orientere sig i abdomen Mesterlære i AALBORG I Se FO karkirurgi Ref. til Kompetenceoversigt CA Se FO karkirurgi CB CC

13 Foretage sterno- thoracotomi Kursus Mesterlære i Aalborg I Operativ kirurgi FO: thorax Tage en incisionsbiopsi Mesterlære i Randers II deloperation 3 Fjerne mindre hudtumor Mesterlære i Randers II k2 Foretage delhudstransplantation Praksis plastik kursus (regional kursus arrangeret af Plast/Århus) Foretage simple arkorrektioner eventuelt med Z- eller W-plastik Praksis plastik kursus (regional kursus arrangeret af Plast/Århus) Anlægge pleuradræn Mesterlære i Aalborg I Operativ kursus FO: Thorax Se FO thorax k2 k2 Se FO Thorax CD CE CF CG CH CI Aflaste blæren cystoskopere Operere for simple elektive akutte kirurgiske tilstande (relateret til et udvalg af ovennævnte tilstande) Mesterlære i Suprapubisk teknik Mesterlære i deloperation FO: uroli deloperation Se FO uroli CJ 10 CK

14 Udføre simple scrotale indgreb Mesterlære i FO: uroli Se FO uroli CL Kommunikator Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Kompetence Vejlede patienter pårørende i beslutninger om valg af behandling. Mesterlære i kort Ref. til Kompetenceoversigt DA Informere patienter pårørende om alvorlig, livstruende /eller uhelbredelig sygdom - på et niveau i en detaljeringsgrad, som er tilpasset den enkelte patient, sikre forståelse heraf. Mesterlære i DB Samarbejder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Kompetence Indgå i tværfaglige team-møder team-samarbejde med respekt for de øvrige team-medlemmers meninger rolle i samarbejdet samtidig bidrage med sin egen specialespecifikke ekspertise. Mesterlære i Kursus For eksempel: Operationsstue Stuegang afdelingskonf Ledelse, administration samarbejde kort 360-graders evaluering (skemaer ved vejleder) EA Ref. til Kompetenceoversigt Leder/Administrator Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Kompeence Ref. til Kompetence

15 Redegøre for sundhedsorganisationens opbygning m.h.t. patientbehandling, forskning uddannelsesmæssige aktiviteter lokalt, regionalt nationalt Korrespondere med andre kolleger myndigheder, inklusive klageinstanser Udnytte prioritere afdelingsteamets styresystemer ressourcer Udforme instrukser for arbejdsgange, vagttilrettelæggelser behandlingsrutiner Planlægge lede det daglige arbejde, f.eks. en teamfunktion vagtarbejdet på en kirurgisk afdeling Kursus ledelse, administration samarbejde Skriftlig opgave. Bedømmelse af opgave Evt gennemgang af tidligere sager Mesterlære i Bedømmelse af For eksempel Booking planlægning af opgave patientforløb Skriftlig opgave. Bedømmelse af opgave Mesterlære i Prioritering i vagtarbejde kort oversigt FA FB FC FD FE Lede tværfaglige konferencer vedrørende patientbehandlingen Indtage en lederrolle i akutte, kritiske situationer Mesterlære i Mesterlære i Akutte situationer i modteller afdeling 360-graders evaluering FF FG Sundhedsfremmer Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne:

16 Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Komprtence kort Identificere de mest betydningsfulde faktorer, der er af betydning for sundhed, være fortrolig med den underliggende videnskabelige evidens kunne applicere denne forståelse på almindelige problemer tilstande, som optræder i de kirurgiske specialer Rådgive/undervise andre personalegrupper, myndigheder patientforeninger om generelle risikofaktorer af betydning for visse sygdomme opgave For eksempel: præoperativ information Skriftlig opgave For eksempel: adipositas HNPCC alkohol Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave Akademiker Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Kompetence Undervise studenter, kolleger andet personale Fremkomme med løsningsforslag efter gennemgang af relevant litteratur ved ikke almindelige kliniske problemstillinger Udarbejde en projektbeskrivelse/protokol stå for afvikling af projektet Skriftlig opgave konferenceoplæg Skriftlig opgave konferenceoplæg Skriftlig opgave konferenceoplæg Udføre intern undervisning Opgavekatal Deltage i afd projekter Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave kort Ref. til Kompetenceoversigt GA GB Ref. til Kompetenceoversigt HA HB HC

17 Forberede holde et videnskabeligt foredrag Skriftlig opgave konferenceoplæg AALBORG I + III Videnskabelig møde Bedømmelse af opgave HD Professionel Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetode Ressourcer Evalueringsmetode Kompetence Anvende hensigtsmæssige strategier for at opretholde udvikle faglig kompetence, herunder anvende informationsteknoli til optimering af patientbehandling andre aktiviteter. Mesterlære i Kursus: Referere aktuelle tidsskrift emner Litteratursøgning - Extern eller intern Vejledersamtale kort Ref. til kompetencekort IA (IA) Anvende principperne for kvalitetssikring, kvalitetsudvikling medicinsk teknolivurdering i dagligt arbejde Skriftlig opgave NIP data Evt Appendicitis MTV Video Bedømmelse af opgave IB Håndtere interessekonflikter, herunder bevidst relatere til konfliktløsningsmodeller Foretage etisk analyse vurdering ved ressourceallokering Bevidst forholde sig til videnskabsetik Mesterlære i Patient / behandlersystem Interkollegialt Skriftlig opgave konferenceoplæg For eksempel: demens/ ernæring cancer/ ernæring Mesterlære i For eksempel: Gennemgå protokol med særlig henblik på GCP Randers II Vejledersamtale Bedømmelse af opgave Vejledersamtale

18 - 18 -

19 Mål, lærings- evalueringsmetoder for hoveduddannelsen i kirurgi Medicinsk ekspert Vidensmål Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringmetoder Kompetence Redegøre for mekanismer, patofysioli klinik ved abdominale traumer, ved ruptur af duodenum, tynd- tyktarm, pancreas, lever, nyrer, blære diafragma samt fri blødning i peritoneum Redegøre for mavetarmkanalens humorale neuronale regulering disses dysfunktioner ved gastrointestinale lidelser Redegøre for patofysiolien ved ulcussygdom, malabsorption inflammatoriske tarmsygdomme, herunder årsager evidensbaseret behandling Redegøre for patofysiolien ved pancreatitis acuta, kolecystit kolangit, herunder årsager evidensbaseret behandling Redegøre for patofysioli ved thyreoideasygdomme andre endokrine lidelser samt medicinsk kirurgisk behandling Selvstudier kursus kursus selvstudier kursus selvstudier kursus selvstudier kursus selvstudier AALBORG III traumatoli Aalborg III Medicinsk kirurgisk gastroenteroli AALBORG III Medicinsk kirurgisk gastroenteroli AALBORG III Medicinsk kirurgisk gastroenteroli Randers II Mamma- endocrin kir Vejledersamtale Vejledersamtale vejledersamtale vejledersamtale kort 12 Ref. til Kompetence oversigt JA JB JC JD JE

20 Redegøre for principperne for metoder til diagnostik ag mikro makroblødning fra mavetarmkanalen indikationer for disses kliniske anvendelse ved udredning af symptomer screening Redegøre for kirurgiske kræftlidelsers carcinenese, kinetik, metastaseringsformer klassifikation Redegøre for diagnostisk anvendelse af ultralyd ultralydsvejledt punktur biopsi kursus selvstudier kursus selvstudier kursus selvstudier AALBORG III Medicinsk kirurgisk gastroenteroli AALBORG III Medicinsk kirurgisk gastroenteroli AALBORG III ultralyddiagnostik vejledersamtale 9 JF JG JH Kliniske færdigheder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Kompetence kort Diagnosticere visitere oesophagusperforation Diagnosticere behandle abdominale katastrofetilstande forårsaget af ileus Diagnosticere behandle abdominale katastrofetilstande forårsaget af vaskulære sygdomme (emboli, trombose) kursus GI-endoskopi Randers II Randers II vejledersamtale godkendt kursus audit af journaler audit af journaler 1 Ref. til Kompetence oversigt KA 7 KB 7 KC

21 Diagnosticere behandle abdominale katastrofetilstande forårsaget af perforation af abdominale hulorganer Diagnosticere behandle abdominale katastrofetilstande forårsaget af traumer mod abdomen Vurdere indikation tidspunkt for kirurgisk intervention ved svær pancreatit samt visitere Diagnosticere pancreastraumer samt planlægge behandling visitere Planlægge diagnostik behandling inklusive visitering til ERCP ved kolecystit kolangit Diagnosticere planlægge behandling af levertraumer Diagnosticere planlægge behandling ved milttraume Stille indikationerne for blødningsskintigrafi arterirafi ved gastrointestinal blødning Diagnosticere planlægge behandling ved nekrotiserende fasciitis, herunder Fourniers + kursus traumatoli traumatoli traumatoli AALBORG III audit af journaler audit af journaler 8 KD 12 KE 6 KF 12 KG 4 12 KH KI 12 HJ 2 KK 6 KL

22 gangræn Diagnosticere inguinale, femorale, ventrale umbilikale hernier komplikationer til disse hos børn voksne. Diagnosticere behandle refluksoesophagit Diagnosticere visitere oesophaguscancer til relevant behandling Diagnosticere behandle gastrit ulcus-sygdom, herunder behandle medicinsk Diagnosticere visitere ventrikelcancer til kirurgisk behandling Diagnosticere behandle cholecystolithiasis choledocholithiasis Diagnosticere visitere galdevejsstriktur Diagnosticere visitere galdevejscancer til videre behandling- Diagnosticere behandle pancreatitis, herunder behandle medicinsk /eller kirurgisk/endoskopisk (kursus) Randers II børnekirurgi Aalborg III Aalborg III audit af journaler 11 KM 1 1 KN KO 3 KP 3 KQ 4 KR 5 KS KT 6 KU

23 Vurdere relevant pallierende behandling ved pancreascancer visitere Aalborg III 6 KV Visitere til videre behandling ved leversygdomme, herunder visitere cirrhosis hepatitis til videre behandling Udrede diagnosticere tilstande med icterus, herunder fortolke billediagnostiske undersøgelser (UL, CT, MR, ERCP, PTC) visitere til videre behandling Diagnosticere behandle inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), Meckels divertikel, striktur cancer i tyndtarmen, herunder eventuelt visitere til videre behandling Diagnosticere behandle IBD, cancer, polypper, diverticulosis coli, fistula coli et recti obstipation i colon rectum, herunder eventuelt at visitere til videre behandling Diagnosticere behandle tumores hæmorrhoidales, prolapsus musculi ani, fissura ani, fistula ani, incontinentia alvi, prolapsus recti, stenosis ani et recti cancer ani samt eventuelt visitere til videre behandling Diagnosticere behandle absces i mammae AALBORG III audit af journaler AALBORG III auditering af journaler Aalborg III Aalborg III 4 KX KY 7 KZ KÆ Randers II 15 KÅ 10 KØ

24 mammacyste, diagnosticere visitere cancer mammae Diagnosticere visitere thyreoideasygdomme Randers II vejledersamtale 14 K Udøve palliativ behandling ved uhelbredelig sygdom, herunder ophøre med kurativ behandling. kursus AALBORG III GI-cancer /eller Vejledersamtale 13 K Tekniske færdigheder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Kompetencekort Fjerne fremmedlegeme i oesophagus Oversy perforation på ventrikel duodenum Foretage resektion, by-pass anastomose/stomi på tyndtarm Foretage resektion, by-pass anastomose/stomi på colon/rectum AALBORG III Kursus Kursus -deloperationer Operativ kirurgi AALBORG III Operativ kirurgi Ref. til kompetenceoversigt LA LB LC LD

25 Foretage laparoskopisk cholecystektomi åben choledocholitotomi Foretage splenektomi Udføre terapeutisk endoskopi ved gastrointestinal blødning Anlægge Sengstaken-Blakemore sonde i oesophagus Udføre endoskopisk hæmostase i oesophagus, ventrikel duodenum Genemstikke blødende kar i ventrikel duodenum Udføre rektosigmoideoskopi koloskopi Udføre endoskopisk hæmostase, colon Foretage kirurgisk revision ved nekrotiserende fasciitis, herunder Fourniers gangræn Foretage drænage af intraabdominale abscesser Kursus Kursus operativ kirurgi AALBORG III AALBORG III operativ kirurgi AALBORG III AALBORG III AALBORG III Kliniskarbejde Deloperationer For eksempel: Skift/lynlås AALBORG III 4 LE 12 LF 2 LG observ ation i 9 LH LI LJ LK LL LM LN

26 Foretage incision/excision af perianal absces pilonidal absces Operativt behandle inguinale, femorale, ventrale umbilikale hernier hos børn voksne Operativt behandle refluksoesophagit under (supervision). Stille indikation for udføre oesophago-gastro-duodenoskopi Sklerosere oesophagusvaricer Dilatere oesophagusstriktur Deloperationer ved laparoskopi Kursus (FO uroli) Børnekirurgi AALBORG III Kursus Kursus Kursus GI-endoskopi GI-endoskopi AALBORG III GI-endoskopi Udføre gastroenteroanastomose Kliniskarbejde AALBORG III Udføre relevant aflastende indgreb på galdeveje. Foretage percukutan intraoperativ biopsi ved primær cancer, metastaser benigne AALBORG III AALBORG III 10 LO 11 LP 1 LQ LR 2 LS 1 LT LU LV 13 LX

27 processer Udføre hæmorrhoidektomi, dilatatio ani, incision andre typiske operationer på anus Tage nåle- knivbiopsi fra mamma inklusive tumor mamma resektion Udføre partiel total mastektomi inklusive exairesis axillae samt sentinel node biopsi Under supervision udføre (unieller bilateral resektion af gld. thyreoidea I akutte situationer kunne foretage UL-scanning af abdomen erkende væsentlige patoliske forekomster. AALBORG III 10 Kliniskarbejde Randers II observ ation i 15 Randers II Kliniskarbejde Randers II observ ation i Kursus Tilstræber afdelingsul scanning (deltage ved rtglæge) AALBORG III UL-diagnostik LY LZ LÆ LØ LÅ Ved de følgende lægeroller under hoveduddannelsen er der kun angivet områder som ikke er identisk anført under Common Trunk. Kommunikator Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Kpmpe Tence kort Ref. til Kompetence oversigt

28 Kommunikere relevant empatisk forud for palliativ behandling ved uhelbredelig sygdom, herunder ved ophør med kurativ behandling i forbindelse med livets afslutning Vejlede patienter pårørende i beslutninger vedr. valg af behandling sikre forståelse af vejledningen Aalborg III /eller 360-graders evaluering Aalborg III /eller 360-graders evaluering DC DE

29 Samarbejder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Kompe Tence Redegøre for teorier om dynamik rollefordeling i grupper Redegøre for konfliktløsningsmodeller I relation til primærsektoren indgå i tværfaglige team-møder team-samarbejde med respekt for de øvrige teammedlemmers rolle meninger i samarbejdet bidrage med sin egen specialespecifikke ekspertise Indgå i tværfagligt team for sygdomme med berøring til flere specialer, f. eks. Endocrine lidelser, mammasygdomme, IBD oa. Kursus: selvstudie Kursus: selvstudier F.ex: Udskrivningskonferencer Deltage i tværfaglige konferencer AALBORG III Ledelse, administration samarbejde AALBORG III Ledelse, administration samarbejde AALBORG III 360 grader vejledersamtale kort Ref til Kompetence oversigt EB EC ED EF Leder/Administrator Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne Under dette afsnit er afsnittet om kvalitetsudvikling anført, men helt identisk med tilsvarende under professionel under Common trunk se dette Sundhedsfremmer Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne:

30 Identisk med Common trunk Akademiker Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Identisk med Common trunk Professionel Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne Mål Læringsmetoder Ressourcer Evalueringsmetoder Kompe Tence kort Erkende grænserne for egen kompetence handle ud fra dette i fagligt arbejde Bagvagtskompetence 360-graders evaluering (skemaer ved vejleder) Ref til kompetence oversigt IG

31 Vejledning i udfyldelse af kompetenceoversigt kompetencekort Kompetenceoversigten er det centrale redskab i uddannelsesplanlægningen indeholder angivelser af målbeskrivelsen/uddannelsesprrammets enkelte kompetencer, vejlederopgaver, kursusaktivitet en oversigt over kompetencekortene. Kompetencekortene (15 forskellige) omfatter samlet alle kompetencer i speciallægeuddannelsen er det konkrete redskab til vejledersamtalerne i tilrettelæggelsen af specifikke indsatsområder. Kompetencekortene er en hjælp til operationalisering af målbeskrivelsens indhold. Når alle kompetencekort er godkendt kompetenceoversigten er udfyldt er uddannelsesprrammets krav opfyldt. Kortene dækker de kompetencer der skal erhverves i Common Trunk Hoveduddannelsen, der ikke skal opfattes som to selvstændige afsnit, men gerne må erhverves sideløbende. Common Trunk færdighederne skal d være opnået senest ved udgangen af det andet år af ansættelsesforløbet. Uddannelsestilrettelæggelsen indebærer koordinering af kompetencer, kursusaktivitet, vejlederopgaver løbende evaluering af opgaver enkelte kompetencer i 360 graders vurdering. Vejlederen planlægger evalueringsprocedure kan foreslå specifikke opgaver eventuelt ved hjælp af Opgavekatalet på DPU (Det Postgraduate Uddannelsesudvalg, Aalborg sygehus) hjemmeside. Kompetencekortene er opdelt i felter, der beskriver Ekspertrollen (Vidensmål Kliniske- tekniske færdigheder) der er desuden mulighed for på hvert kort at anvende de øvrige lægelige roller som Administrator, Akademiker, Professionel, Kommunikator, Samarbejder Sundhedsfremmer. Bstaverne ved disse kompetencer refererer til kompetenceoversigten uddannelsesprrammet. Bag på kompetencekortet er der plads til at registrere patientforløb/operative indgreb gerne med egne kommentarer. Felterne repræsenterer krydspunkter hvor uddannelsesgivende uddannelsessøgende læge samarbejder om en problemstilling i patientforløbet, men det behøver ikke at være den samme patient der refereres til i hvert felt i rækken. I felterne er angivet dels specifikke kompetencer dels forslag til relevante problemstillinger. Den uddannelsessøgende anfører initialer (krydspunkt) på uddannelsesgivende læge. Antal af krydspunkter kan variere efter behov kompleksitet af kompetencen. Punktet Feedback kan bruges ved vejledersamtalerne sammen med de uddannelses-koordinerende yngre læger (UKYL) i ajourføring af kompetenceudviklingen prioritering/ planlægning af indsatsområder. På hvert kort kan man vælge en eller flere af de øvrige lægelige roller, d således at alle roller skal være behandlede når alle kompetencekort er godkendt signerede. Nle af disse kompetencer skal erhverves ved en specificeret vejlederopgave som for eksempel litteratursøgning, foredrag eller skriftlig opgave som det fremgår af uddannelsesprrammet. Kompetencekortene signeres af vejleder eller anden senior læge i afdelingen, for eksempel den læge, der oftest har superviseret eller er afdelingens fagspecifikke ansvarlige. Ansvaret for løbende udfyldelse af kompetencekort kompetenceoversigt påhviler den uddannelsessøgende. Det må ikke vente til sidst i uddannelsesforløbet. Kompetencekortene oversigten er en hjælp til den uddannelsessøgende til at holde sig á jour med hvor langt vedkommende er nået i uddannelsen hvilke kompetencer der endnu mangler

32 Kortene understøtter tanken om problembaseret læring (PBL) i de mange uddannelseskrydspunkter der opstår i den kliniske hverdag. I den daglige prramlægning skal der gives mulighed for at disse krydspunkter forekommer, men det er op til den enkelte læge at udnytte dem. God arbejdslyst med venlig hilsen de uddannelsesansvarlige overlæger. Evaluering af den uddannelsessøgende uddannelsesstedet Metoder til evaluering af den uddannelsessøgende er fastlagt i målbeskrivelsen fremgår af uddannelsesprrammet. Der skal afholdes samtaler med den kliniske vejleder eventuelt med deltagelse af den uddannelsesansvarlige overlæge ved ansættelsens start afslutning mindst en justeringssamtale herimellem. Uddannelsesstedet evalueres ved udfyldelse af bilag E som indsendes til det amtslige videreuddannelsesudvalg. Desuden afholdes der i Aalborg jævnligt 3-timers uddannelsesmøder, hvori de uddannelsessøgende evaluerer uddannelsesstedet. Disse møders indhold afrapporteres til det postgraduate videreuddannelsesudvalg ved Aalborg Sygehus. Endelig kan afdelingen evalueres ved inspektor besøg. Om inspektorordningen se Finn Kallehave, Karen Lindorff-Larsen, Lars Sømod, Mads Mark, Arne Bloch, uddannelsesansvarlige overlæger