serien nr. 3 Alkohol: Ingen almindelig handelsvare

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "serien nr. 3 Alkohol: Ingen almindelig handelsvare"

Transkript

1 MAGASINET serien nr. 3 Alkohol: Ingen almindelig handelsvare Sammendrag af anden udgave Thomas Babor et al. BOOK SUMMARY doi: /j x Alcohol: No Ordinary Commodity a summary of the second editionadd_2945 Alcohol and Public Policy Group 770 Alcohol and Public Policy Group and communities. Western Europe, Russia and other non-moslem parts of the former Soviet Union now have the highest per capita consumption levels, but levels in some Latin American countries are not far behind [4,5]. With a few exceptions, there has been a levelling-off or decline in drinking in many of the high alcohol consumption countries from the early 1970s to the early 2000s, particularly in the traditional wine-producing countries in Europe and South America [6]. In contrast, increases in per capita consumption have been noted in emerging markets for alcohol in many low- and middle-income countries [5]. As the per capita consumption in a population increases the consumption of the heaviest drinkers also rises, as does the prevalence of heavy drinkers and the rate of alcohol-related harm [7,8]. Much of the variation in alcohol consumption from one part of the world to people in bars, restaurants and the agricultural sector, another is attributable to differences in the proportions of brings in foreign currency for exported beverages and adults who abstain from drinking altogether. This suggests that per capita consumption will increase steeply if generates tax revenues for the government, but the economic benefits connected with the production, sale and the proportion of abstainers declines, particularly in the use of this commodity come at an enormous cost to developing world, where abstention is common. society. Three important mechanisms explain alcohol s Men are more likely to be drinkers, and women ability to cause medical, psychological and social harm: abstainers. Among drinkers, men drink heavily (i.e. (1) physical toxicity, (2) intoxication and (3) dependence. to intoxication, or large quantities per occasion) more Alcohol is a toxic substance in terms of its direct often than women. Older age groups favour abstinence and indirect effects on a wide range of body organs and and infrequent drinking while young adults have higher systems [4]. With chronic drinking and repeated intoxication a syndrome of interrelated behavioural, physical levels of frequent intoxication [9]. The composition of social and health problems from and cognitive symptoms develops, referred to as alcohol drinking in any particular country or region is related to dependence. As illustrated in Fig. 1, the mechanisms of the drinking patterns and total amounts consumed in toxicity, intoxication and dependence are related to the that country or region. These differences may help to ways in which people consume alcohol, referred to as explain why prevention and intervention strategies vary patterns of drinking. Drinking patterns that lead to from one society to another. However, with the spread of elevated blood alcohol levels result in problems associated commercial alcohol increasing homogeneity in drinking patterns, alcohol policy needs are likely to become with acute intoxication, such as accidents, injuries and violence. Drinking patterns that promote frequent and increasingly similar. heavy alcohol consumption are associated with chronic health problems such as liver cirrhosis, cardiovascular disease and depression. Sustained drinking may also THE GLOBAL BURDEN OF result in alcohol dependence, which impairs a person s ALCOHOL CONSUMPTION ability to control the frequency and amount of drinking. Alcohol accounts for approximately 4% of deaths worldwide and 4.65% of the global burden of injury and For these reasons, alcohol is not a run-of-the-mill consumer substance. disease, placing it alongside tobacco as one of the leading preventable causes of death and disability [4,10]. In Patterns of drinking Average volume ABSTRACT This article summarizes the contents of Alcohol: No Ordinary Commodity (2nd edn). The first part of the book describes why alcohol is not an ordinary commodity, and reviews epidemiological data that establish alcohol as a major contributor to the global burden of disease, disability and death in high-, middle- and low-income countries. This section also documents how international beer and spirits production has been consolidated recently by a small number of global corporations that are expanding their operations in Eastern Europe, Asia, Africa and Latin America. In the second part of the book, the scientific evidence for strategies and interventions that can prevent or minimize alcoholrelated harm is reviewed critically in seven key areas: pricing and taxation, regulating the physical availability of alcohol, modifying the drinking context, drink-driving countermeasures, restrictions on marketing, education and persuasion strategies, and treatment and early intervention services. Finally, the book addresses the policy-making process at the local, national and international levels and provides ratings of the effectiveness of strategies and interventions from a public health perspective. Overall, the strongest, most cost-effective strategies include taxation that increases prices, restrictions on the physical availability of alcohol, drink-driving countermeasures, brief interventions with at risk drinkers and treatment of drinkers with alcohol dependence. Keywords Alcohol, alcohol industry, alcohol problems, policy, prevention, treatment. Toxic effects* Chronic Disease Intoxication Accidents/Injuries (acute disease) Dependence Acute Social Problems Chronic Social Problems Figure 1 Why alcohol is no ordinary commodity; relationships among alcohol consumption, mediating factors and alcohol-related consequences (reprinted with permission) Correspondence to: Thomas F. Babor, University of Connecticut Health Center, 263 Farmington Avenue, Farmington, CT , USA. Submitted 18 January 2010; initial review completed 15 February 2010; final version accepted 15 February 2010 SETTINGTHE POLICY AGENDA From a public health perspective, alcohol plays a major role in the causation of disability, disease and death on a global scale. With the increasing globalization of alcohol production, trade and marketing, alcohol control policy needs to be understood not only from a national perspective but also from an international purview. The same is true of alcohol science, particularly policy research. In the past 50 years considerable progress has been made in the scientific understanding of the relationship between alcohol and health. Ideally, the cumulative research evidence should provide a scientific basis for public debate and governmental policy making. However, much of the scientific evidence is reported in academic publications and the relevance of this information for alcohol policy often goes unrecognized. To address the need for a policyrelevant analysis of the alcohol research literature, the ALCOHOL CONSUMPTION TRENDS AND PATTERNS OF DRINKING Alcohol consumption varies enormously, not only among countries but also over time and among different population groups. Alcohol consumption per capita is highest in the economically developed regions of the world. It is generally lower in Africa and parts of Asia, and is particularly low in the Indian subcontinent and in Moslem countries authors published the first edition of Alcohol: No Ordinary Commodity in 2003, continuing in the tradition of integrative reviews dating back to 1975 [1,2]. The revised, second edition of Alcohol: No Ordinary Commodity [3] reflects the considerable expansion of scientific evidence for effective alcohol policy since the original publication. The second edition also responds to the fact that many parts of the world that have traditionally had relatively low aggregate levels of alcohol consumption and weak alcohol controls (e.g. sub-saharan Africa and parts of Asia) are experiencing an expansion of commercial production and sophisticated marketing campaigns by the alcohol industry. NO ORDINARY COMMODITY Alcoholic beverages are an important, economically embedded commodity. Alcohol provides employment for 1 The Alcohol and Public Policy Group consists of Thomas Babor, Raul Caetano, Sally Casswell, Griffith Edwards, Norman Giesbrecht, Kathryn Graham, Joel Grube, Linda Hill, Harold Holder, Ross Homel, Michael Livingston, Esa Österberg, Jürgen Rehm, Robin Room and Ingeborg Rossow. high-income countries, alcohol is the third most detrimental risk factor, whereas in emerging economies such as China alcohol ranks first among 26 examined. Some of the most important individual harms related to alcohol are coronary heart disease, breast cancer, tuberculosis, motor vehicle accidents, liver cirrhosis and suicide. Overall, injuries account for the largest portion of the alcohol-attributable burden. Volume of drinking is linked to most disease outcomes through specific dose response 2010 The Author. Journal compilation 2010 Society for the Study of Addiction Addiction, 105, The Author. Journal compilation 2010 Society for the Study of Addiction Addiction, 105, Artikel oversat og udgivet af Magasinet RUS. Originalartikel på engelsk trykt i tidsskriftet Addiction, 105, 2010.

2 Resume Denne artikel er et sammendrag af bogen Alcohol: No Ordinary Commodity (2. udg). Den første del af bogen forklarer, hvorfor alkohol ikke er en almindelig handelsvare, og der fremlægges epidemiologiske data, som peger på alkohol som en væsentlig bidragyder til den globale sygdomsbyrde, handicap og død i høj-, mellem- og lavindkomstlande. I denne del dokumenteres desuden, at den internationale øl og spiritus produktion er blevet samlet i nogle få, store globale virksomheder, som udvider deres aktiviteter i Østeuropa, Asien, Afrika og Latinamerika. I anden del af bogen foretages en kritisk gennemgang af videnskabelige beviser for strategier og interventioner, som kan forebygge eller mindske alkoholrelaterede skader, på syv nøgleområder: prissætning og beskatning, som kan regulere den fysiske tilgængelighed af alkohol; ændring af drikkemiljøet; indgreb mod spritkørsel; restriktioner på markedsføring; oplysnings- og uddannelses strategier samt behandling og tidlig intervention. Til slut beskæftiger bogen sig med de politiske beslutningsprocesser på lokalt, nationalt og internationalt plan og vurderer effektiviteten af strategier og interventioner ud fra et folkesundhedsperspektiv. Sammenfattende kan det siges, at de stærkeste, mest omkostningseffektive indsatser omfatter: beskatning, der øger priserne restriktioner på den fysiske tilgængelighed af alkohol indgreb overfor spritkørsel korte interventioner overfor forbrugere med et risikofyldt forbrug behandling af forbrugere med alkoholafhængighed. Alcohol: No Ordinary Commodity er udarbejdet af Alcohol and Public Policy Group. Gruppen består af Thomas Babor, Raul Caetano, Sally Casswell, Griffith Edwards, Norman Giesbrecht, Kathryn Graham, Joel Grube, Linda Hill, Harold Holder, Ross Homel, Michael Livingston, Esa Österberg, Jürgen Rehm, Robin Room og Ingeborg Rossow. Korrespondence: Thomas E. Babor, University of Connecticut Health Center 2

3 Fastlæggelse af den politiske dagsorden Set fra et folkesundhedsperspektiv spiller alkohol en betydelig rolle som årsag til invaliditet, sygelighed og død over hele verden. I takt med at produktionen, handlen og markedsføringen af alkohol bliver stadig mere global, er det derfor nødvendigt også at betragte alkoholpolitikken udfra såvel et nationalt som et internationalt perspektiv. Det gælder også for alkoholforskningen og i særdeleshed for den alkoholpolitiske forskning. Der er sket store fremskridt gennem de seneste 50 år i den videnskabelige forståelse af sammenhængen mellem alkohol og sundhed. Det ville naturligvis være ideelt, hvis de samlede forskningsresultater kunne give det videnskabelige grundlag for den offentlige debat og den statslige politiske beslutningsproces. Men mange af de videnskabelige fund bliver kun omtalt i akademiske tidsskrifter, og deres relevans for alkoholpolitikken bliver derfor ofte overset. For at imødekomme behovet for en politisk relevant analyse af alkoholforskningslitteraturen publicerede forfatterne i 2003 den første udgave af Alcohol: No Ordinary Commodity Den fortsætter en tradition med systematiske forskningsoversigter som strækker sig tilbage til 1975 (Bruun m.fl. 1975; Edwards m.fl. 1994). Den reviderede anden udgave af Alcohol: No ordinary Commodity (Babor m.fl. 2010) afspejler den stærkt øgede mængde af videnskabelig evidens for effektive alkoholpolitiske indsatser, som er kommet til siden første udgave. Den forholder sig desuden til det faktum, at mange dele af verden nu oplever en stigning i kommerciel produktion og sofisteret markedsføringskampagner fra alkoholindustriens side. Det sker i lande, som traditionelt har haft et relativt lavt totalforbrug og en svag alkoholkontrol (f.eks. Afrika syd for Sahara og visse dele af Asien). Ingen almindelig handelsvare Alkoholholdige drikkevarer er en vigtig handelsvare, som udgør en integreret del af økonomien. Alkohol skaber arbejdspladser i barer, på restauranter og i landbrugssektoren, skaffer udenlandsk kapital og giver staten indtægter gennem skatter og afgifter. Men de økonomiske fordele, som produktion, salg og brug af denne vare medfører, er forbundet med enorme samfundsomkostninger. Alkohol kan forårsage helbredsmæssige, psykologiske og sociale skader, og det er der tre vigtige årsager til: stoffets evne til at fremkalde fysisk giftighed, akut forgiftning og afhængighed. Alkohol er et giftigt stof med direkte og indirekte virkning på en mængde af kroppens organer og funktioner [4]. Med et kronisk alkoholforbrug og tilbagevendende beruselse udvikles alkoholafhængighed et syndrom med indbyrdes relaterede adfærdsmæssige, fysiske og kognitive symptomer. Som det fremgår af figur 1 er giftighed,forgiftning og afhængighed relateret til den måde, man drikker på altså drikkemønstret. Drikkemønstre, som fører til en høj koncentration af alkohol i blodet, resulterer i problemer, som er forbundet med akut forgiftning, f.eks. ulykker, skader og vold. Drikkemønstre, som fremmer hyppig og omfattende alkoholforbrug er forbundet med varige helbredsproblemer som skrumpelever, hjerte-kar-sygdomme og depression. Regelmæssigt forbrug kan også resultere i en alkoholafhængighed, som nedsætter individets evne til at kontrollere mængden og hyppigheden af alkoholforbruget. Det er af disse grunde, at alkohol ikke kan betragtes som en ordinær forbrugs- og handelsvare. Tendenser i alkoholforbrug og drikkemønster Alkoholforbruget varierer kraftigt, ikke blot mellem forskellige lande, men også over tid og mellem forskellige befolkningsgrupper. Drikkemønstre Størrelsen på forbruget Toksiske effekter Forgiftning Afhængighed Varig sygdom Uheld/skader (akut sygdom) Akutte sociale problemer Varige sociale problemer Figur 1. Derfor er alkohol ingen almindelig handelsvare: forbindelsen mellem forbrug, medierende faktorer og alkoholrelaterede konsekvenser 3

4 Alkoholforbruget pr. indbygger er højst i de økonomisk mest udviklede dele af verden. Det er generelt set lavere i Afrika og i dele af Asien og specielt lavt på det indiske subkontinent og i muslimske lande og samfund. Det vestlige Europa, Rusland og andre ikke-muslimske dele af det tidligere Sovjetunionen har nu det højeste forbrug pr. indbygger, men enkelte latinamerikanske lande ligger ikke langt efter. [4,5] Med enkelte undtagelser er der i mange af landene med et højt alkoholforbrug sket en stabilisering eller et fald i drikkeriet fra tidligt i 1970 erne til tidligt i 2000 erne, især i de traditionelt vinpro ducerende lande i Europa og Sydamerika [6]. Modsat dette er der sket en stigning i forbruget pr. indbygger i mange lav-og middelindkomstlande [5] I takt med at forbruget pr. indbygger stiger i en befolkning, stiger også forbruget hos dem, der drikker mest, ligesom antallet af storforbrugere og andelen af alkoholrelaterede skader stiger. [7,8] En stor del af forskellene i forbruget mellem landene indbyrdes kan henføres til forskellen i andelen af voksne som afholder sig helt fra alkohol. Det kan betyde, at forbruget pr. indbygger vil stige brat, hvis andelen af afholdsmænd/kvinder falder, særligt i udviklingslande, hvor total afhold er almindeligt forekommende. Mænd drikker oftere end kvinder, som i større omfang også er afholdende. Blandt dem, som drikker alkohol, drikker mænd kraftigst i sammenligning med kvinder (det vil sige, at de bliver forgiftede/berusede, eller at de drikker store mængder per gang) Blandt ældre er det mere almindeligt at være afholdende, eller at man drikker sjældent, mens unge voksne har en højere grad af regelmæssig beruselse [9] Sammensætningen af sociale og sundhedsmæssige alkoholproblemer i et givet land eller i en given region, har sammenhæng med de lokale drikkemønstre og med det totale alkoholforbrug. Dette kan bidrage til at forklare, hvorfor forebyggelsesog indsatsstrategier varierer fra land til land. I takt med at spredningen af kommerciel alkohol gør drikkemønstrene mere homogene, vil de alkoholpolitiske behov sandsynligvis også blive mere ensartede. Alkoholforbrugets globale byrder Alkoholen er ansvarlig for cirka 4% af dødsfald over hele verden og 4,65% af de globale byrder af skader og sygdom, hvilket placerer alkohol (sammen med tobak) som en af de førende forebyggelsesmulige årsager til dødsfald og invaliditet [4,10] I højindkomstlande er alkohol den tredje største risikofaktor, mens den i hurtigtvoksende økonomier, som den kinesiske, kommer ind på første pladsen blandt 26 undersøgte faktorer. Nogle af de vigtigste individuelle skadesvirkninger er hjerte-karsygdomme, brystkræft, tuberkulose, trafikulykker, skrumpelever og selvmord. Ulykker står sammenlagt for den største andel af alkoholrelaterede byrder. Alkoholforbruget er relateret til helbredsskader på en dosis-afhængig måde jo større alkoholforbrug, desto større risiko for skader. Drikkemønstret spiller også en vigtig rolle for sygdomsbyrden. Hjerte-kar-sygdom, trafikulykker, selvmord og andre ulykkestilfælde kan alle forbindes med kraftigt, episodisk alkoholindtag (binge-drinking o.a.) [4]. Moderat forbrug kan mindske risikoen for hjerte-karsygdom hos nogle individer, men kan også forbindes med en øget risiko for kræft og andre sygdomstilstande. Alkoholforbrug er desuden en risikofaktor for en bred vifte af sociale problemer. [11] Selv om der findes rimeligt belæg for en direkte sammenhæng mellem alkoholforbrug og vold [12] er sammenhængen mere kompleks for problemer som skilsmisse, børnemishandling og arbejdsrelaterede problemer. Alkoholforbrug kan have en negativ indflydelse også på dem, som ikke drikker, når det fører til alkoholrelaterede forbrydelser (for eksempel vold i hjemmene), familieproblemer, trafikulykker og arbejdspladsproblemer. Sammenfattende kan det konstateres, at alkohol er medvirkende årsag til såvel sociale som sundhedsmæssige problemer. Alkoholindustriens globale struktur og strategi Alkoholindustrien er en vigtig men ikke tilstrækkeligt undersøgt del af det miljø, som drikkemønstrene læres og udøves i. Det ses især i væksten af moderne industriel produktion, i spredningen af nye produkter som alkoholholdige energidrikke og alkopops og i udviklingen af sofistikerede markedsføringsteknikker. På nationalt niveau omfatter alkoholindustrien både producenter og importører af øl, vin og spiritus, samt barer, restauranter, alkoholbutikker og dagligvarebutikker, som sælger alkohol. Alkohol anses for at være en vigtig bidragsyder til forretningsmuligheder og arbejdspladser i turist- og detailbranchen. I de senere år er det internationale alkoholmarked blevet domineret af færre og større virksomheder [13,14] I 2005 blev 60% af alt kommersielt brygget øl produceret af multinationale virksomheder, og 44% blev fremstillet af de fire største: Inbev, Anheuser Busch, SABMiller og Heineken. En lignende tendens kan ses i spiritus-sektoren, hvor Diageo og Pernod Ricard nu kontrollerer nogle af verdens førende markeder. Størrelsen og lønsomheden hos disse store virksomheder muliggør en samordnet markedsføring på globalt niveau. Størrelsen betyder desuden, at de kan satse betydelige ressourcer på at fremme alkoholindustriens politiske interesser, enten direkte eller indirekte. Denne udvikling stiller krav, både til folkesundhedssektoren og til myndighederne om at svare igen med nationale eller globale folkesundhedsstrategier for at minimere de sundhedsmæssige og sociale problemer, som det ekspanderende globale alkoholmarked medfører. Det er en almindelig antagelse, at adgang til industrielt fremstillet alkohol giver positive økonomiske effekter i lavindkomstlandene, men evidensen for dette er usikker, især når det gælder jobskabelse. (15) Forskning viser, at alkoholproblemerne stiger i takt med den økonomiske udvikling (16). Mange udviklingslande har alkohollove og alkoholpo- 4

5 litikker, men savner ofte de nødvendige ressourcer til at kunne håndhæve dem ordentligt. Alkoholpolitikken i en international sammenhæng Nationale og lokale alkoholpolitiske kontrolindsatser udsættes for stigende modstand, fordi de strider mod internationale handelsaftaler, der har tendens til at behandle alkohol som en almindelig handelsvare på linje med brød og mælk (17). I begyndelsen af år 2000 kunne verdenshandelsorganisationen WTO registrerer 127 handelsaftaler, hvor de fleste også omfatter handel med alkoholholdige drikke. Handelsaftalerne kræver som regel, at regeringerne mindsker og til slut helt afskaffer toldmure og andre internationale handelshindringer. Hvis alkohol betragtes som en almindelig handelsvare, vil handelsaftalerne ofte hæmme de alkoholpolitiske foranstaltninger. Internationale organisationer som EU har i takt med den øgede opmærksomhed på frihandel og frie markeder skubbet på for at afvikle statslige alkoholmonopoler og andre reguleringer af tilgængeligheden til alkohol. Afgørelser i uenigheder om handelsaftaler er desuden resulteret i sænkede skatter og andre forøgelser af tilgængeligheden (18, 19) Alligevel kan manglen på en effektiv alkoholpolitik på nationalt niveau ikke helt undskyldes med virkningerne af internationale handelsaftaler og økonomiske traktater. For selv om handelsaftaler begrænser udformningen af de nationale reguleringer, giver de også de nationale regeringer mulighed for specifikt at beskytte menneskers og miljøers sundhed. Politiske handlinger, som begrænser tilgængelighed og markedsføring af alkohol, har med held kunnet forsvares som både nødvendige og rimelige for at opnå et tydeligt formuleret statsligt sundhedsmål. Men ofte har en restriktiv alkoholpolitik haft et lokaløkonomisk protektionistisk aspekt, som gør den svær at forsvare. På internationalt niveau må hensynet til folkesundheden have fortrinsret overfor frihandelsinteresser. (17) Strategier og indsatser, som kan reducere alkoholrelaterede skadesvirkninger Alkoholpolitik kan bredt defineres som enhver målrettet indsats eller myndighedsbeslutning, som træffes af staten, for at minimere eller forhindre alkoholrelaterede skadesvirkninger. En sådan politik kan omfatte specifikke strategier i forhold til alkoholproblemer (f.eks. forhøjelse af alkoholafgifter eller kontrol for spritkørsel) eller den kan omfatte fordelingen af ressourcer til forebyggelse eller behandling. En effektiv alkoholpolitik er evidensbaseret og hviler på en solid teori, hvilket øger sandsynligheden for at indsatser, som virker eet sted, også vil virke andre steder. Alkoholpolitisk område Teoretisk forudsætning Best practice a) Alkoholafgifter og andre prisreguleringer Begrænsning af den fysiske tilgængelighed gennem restriktioner på salgsstedernes åbningstider, antal og tæthed Forandring af drikkemiljøet Indsatser mod spritkørsel Oplysning og undervisning: give information til voksne og unge især gennem massemedier og skolebaseret kampagner/projekter Regulering af alkoholreklamer og anden markedsføring Screening og korte interventioner i sundhedsvæsenet. Øget adgang til behandling Efterspørgslen vil falde, hvis de økonomiske omkostninger stiger, sammenlignet med alternative råvarer En begrænsning vil indebære, at der kræves en større indsats for at anskaffe alkohol, hvilket fører til et mindsket totalforbrug og færre alkoholrelaterede problemer Miljøspecifikke og sociale begrænsninger nedsætter alkoholforbruget og den alkoholrelaterede vold Afskrækkende indsatser, straf og socialt pres nedsætter spritkørsel Sundhedsinformation, som øger viden og forandrer adfærd, kan forebygge alkoholproblemer En begrænsning af eksponeringen for den markedsføring, som normaliserer alkoholforbrug og kobler det til sociale succes, vil dæmpe rekrutteringen af alkoholforbrugere og mindske unges storforbrug. Alkoholafhængighed forebygges ved at motivere storforbrugere til at drikke moderat. Forskellige behandlings- interventioner kan øge afholdenhed hos personer, som har udviklet alkoholafhængighed Alkoholafgifter Salgsforbud, aldersgrænse for køb, rationering, statsligt monopol, restriktioner på åbningstider og dage, færre udsalgssteder, varieret tilgængelighed afhængig af alkoholens styrke Styrket håndhævelse af serveringsregler og juridisk ansvar Kontrolsteder, tilfældige tests, lavere promillegrænser, inddragelse af kørekort, lavere promillegrænse for unge, særlige vilkår for unge bilister Ingen Lovgivning, som begrænser eksponeringen for alkoholreklamer og anden markedsføring Kort intervention overfor risiko-forbrugere, afrusning, samtaleterapi, organisationer som tilbyder gensidig hjælp til selvhjælp og hjælp som selvhjælp a) Disse strategier og indsatser har fået to eller flere plus er (på en skala fra 0 til 3) på baggrund af en vurdering af effektivitet, omfang af videnskabelig belæg og afprøvning i flere lande. Tabel 1. Syv alkoholpolitiske indsatsområder, deres teoretiske forudsætninger samt best practices fra hvert politikområde 5

6 Forskningen giver mulighed for at opstille de strategier, som har haft succes med at nå folkesundhedsmæssige mål og hvilke strategier, som ikke har haft succes. I tabel 1 opstilles de syv hovedområder, som de alkoholpolitiske indsatser har udviklet sig i. Tabellen beskriver de teoretiske antagelser bag hver politiske tilgang, samt de specifikke interventioner som har vist sig at være best practice baseret på evidens for effektivitet, mængde af forskning samt testning på tværs af forskellige lande og kulturer. Regulering af tilgængelighed: prisfastsættelse og afgifter Regeringer har gennem mange år benyttet toldtariffer på alkoholimport og punktafgifter på indenlandsk produktion, både for at generere skatteindtægter og for at mindske omfanget af alkoholskader. Snesevise af undersøgelser, inklusiv et voksende antal undersøgelser i udviklingslande, har vist at en forhøjelse af alkoholpriserne får forbruget til at falde samtidig med at de tilhørende problemer, inklusiv dødlighed, forbrydelser og trafikulykker, også falder. (17, 20, 21) Det tyder på, at prisen på alkohol har effekt på alle forbrugergrupper, inklusiv unge og stor- eller problemforbrugere, som ofte er i centrum for myndighedernes opmærksomhed. Nogle lande har indført begrænsninger i rabatpriser eller fastlagt minimumspriser for salg af alkoholholdige drikke. Selvom evidensen er noget begrænset, tyder det på, at en stigning på de laveste priser for de billigste drikke er en effektiv strategi, når det gælder om at mindske antallet af skader (22) Anden forskning (23) viser, at alkoholforbruget kan mindskes ved en forhøjelse af prisen på drikke, som udformes og markedsføres på en måde, som tiltaler de unge (for eksempel alkopops). Beskatning, som en metode til at mindske alkoholskaderne, synes ikke at være blevet brugt i særlig høj grad, selv om effektiviteten er tydeligt påvist. I de seneste årtier er realprisen på alkohol faldet i mange lande, samtidig med, at andre alkoholpolitiske kontrolforanstaltninger er blevet liberaliseret eller helt opgivet. Priserne er delvist faldet som følge af, at myndighederne ikke har justeret afgiftsniveauerne efter inflation og lønstigninger. I nogle tilfælde er alkoholskatterne blevet sænket i et forsøg på at konkurrere med grænsehandel og smugling eller som resultat af en afgørelse i en tvist om handelsaftaler. Regulering af den fysiske tilgængelighed til alkohol Indskrænkning i tilgængeligheden til alkohol fokuserer på at begrænse hvor, hvornår og i hvilke sammenhænge, man som forbruger kan få fat i alkohol. Det omfatter både delvise og totale forbud mod salg af alkohol. Reguleringen af tilgængeligheden til alkohol varierer meget. Nogle lande har monopol på detailhandlen, mens mange muslimske stater og enkelte andre regioner praktiserer totalforbud. I mange udviklingslande er der derimod bekymring over, at billig og illegal alkohol for det meste er ureguleret. (17) Forskningen viser tydeligt, at alkoholforbruget og de alkoholrelaterede problemer stiger, når alkohol gøres mere tilgængeligt via kommersielle eller sociale kilder. Omvendt gælder det, at når tilgængeligheden begrænses, reduceres alkoholforbruget og de problemer, som er knyttet til det. De tydeligste beviser kommer fra undersøgelser om ændret tilgængelighed i detailhandlen, inklusiv reducerede åbningstider, færre åbningsdage, begrænsninger i antallet af salgssteder og restriktioner i adgangen til alkohol i detailhandlen. [16, 26-28] Konsekvent håndhævelse af lovgivningen er en vigtig ingrediens i effektiviteten. Den mest direkte håndhævelse er suspension og tilbagekaldelse af salgstilladelser. Statsligt ejerskab af alkoholforhandling gør det muligt at gennemføre omfattende reguleringer. Der er overbevisende evidens for, at statslige detailhandelsmonopoler både nedsætter alkoholforbruget og begrænser alkoholrelaterede problemer. Nedlæggelse af et sådant monopol kan derfor føre til en forøgelse af det samlede forbrug, specielt fordi privatisering fører til flere salgssteder, længere åbningstider og mindre håndhævelse af for eksempel regler om salg til mindreårige. [29,30] For de unge medfører en lovgivning, som øger alderen for køb af alkohol, at salget af alkohol og alkoholrelaterede problemer falder under forudsætning af, at lovene håndhæves, om ikke andet, så minimalt. Denne strategi støttes af en stærk empiri, hvor forskningen viser, at der sker et betydeligt fald i antallet af trafikulykker og andre ulykkestilfælde, når alderen for køb ændres. [23, 31, 32] Generelt kan regulering af tilgængeligheden have stor effekt. Omkostningerne ved at begrænse den fysiske tilgængelighed til alkohol er lave, sammenlignet med de sundhedsmæssige omkostninger, som alkoholforbrug, og i særdeleshed storforbrug, medfører. Til de mest mærkbare bivirkninger af begrænset tilgængelighed hører en forøgelse af uformelle markedsaktiviteter for eksempel hjemmebrænding og smugling. Ikke desto mindre: dér, hvor der er en legal adgang til alkohol, kan de uformelle markedsaktiviteter begrænses gennem effektiv håndhævelse af loven. Forandringer i drikkemiljøet Alkohol forbruges mange forskellige steder. Forskningen viser, at serveringssteder med alkohollicens kan være med til at forebygge alkoholrelaterede problemer gennem uddannelse af bar- og restaura tionspersonalet. Det gælder såvel for ansvarlig udskænkning som i håndtering og forebyggelse af aggressioner. [33,34] Ansvarlig udskænkning er dog kun effektiv, hvis den følges op med håndhævelse. Specielt truslen om midlertidig eller permanent inddragelse af bevillingen, når der er tale om uansvarligt salg, og hvis loven tillader det at gøre serveringspersonalet og ejeren ansvarlig for skader, som opstår på grund af overservering. Lokale forebyggelsesprojekter, hvor arrangører arbejder sammen med politiet, er en effektiv strategi til at mindske problemadfærd, når der fokuseres på steder med alkohol- 6

7 bevilling, måske fordi man kan anvende brede strategier, som indeholder flere komponenter [35,35]. Denne form for lokal mobilisering kræver dog omfattende ressourcer og et langvarigt engagement, inklusiv øget og vedvarende håndhævelse. Forebyggelse af spritkørsel Alkohol udgør en alvorlig risikofaktor for trafikrelaterede dødsfald og skader. Det er et stort problem i hurtigtvoksende økonomier, hvor det at eje en bil er kraftigt stigende. Traditionelt har de politimæssige indsatser, som retter sig mod spritkørsel, haft til formål at fange lovovertræderne og få dem straffet ud fra den antagelse, at det vil afskrække andre fra at køre spirituspåvirket. Der er dog begrænset bevis for, at disse love har positiv effekt, antagelig fordi lovene ikke følges konsekvent,og fordi straffen først sættes ind med forsinkelse. Den eneste straf, som synes at have en konsekvent effekt på spritkørsel, er midlertidig eller permanent inddragelse af kørekortet [37, 38] Evidensen viser, at love, som fastsætter en forholdsvis lav blodalkoholkoncentration (f.eks. 0,5 promille) som grænse for at måtte køre, mindsker både spritkørsel og antallet af dødsfald i trafikken, når det kombineres med offentligt bekendtgjorte kontroller og overvågning. Det er de første nødvendige skridt på vejen til en effektiv politik mod spritkørsel [39, 40] Der er stærke beviser for at hyppige, synlige og tilfældige kontroller varigt kan nedsætte omfanget af spritkørsel og de dermed forbundne ulykker, skader og dødsfald. Også målrettede kontroller har denne virkning, hvis de gennemføres tilstrækkeligt ofte. [41,42] Den mest effektive metode er tilfældige eller obligatoriske spirituskontroller med alkometertests. Spirituskontroller medfører også, at offentligheden kan se, at risikoen for at blive fanget, er større. Flere strategier kan føre til færre tilbagefald til spritkørsel, for eksempel rådgivning eller behandling i kombination med inddragelse af kørekortet og alkolåse, som forhindrer at et køretøj kan starte, hvis føreren ikke har klaret en alkometertest. [43] Initiativer som Ædru fører (Designated Driver) og Sikker hjemtur (Safe Ride Programme) kan have en vis virkning på personer, som ellers antages at ville køre beruset men nogen overbevisende effekt på antallet af alkoholrelaterede ulykker har man ikke påvist. [44] For unge bilister, som har en større risiko for at komme ud for trafikulykker, vil en effektiv indsats omfatte en nultolerance-politik for alkohol i blodet det vil sige fastsættelse af en promillegrænse så tæt på 0 som muligt. Desuden indførelse af graduerede kørekort for nye bilister med tidsbegrænsninger, samt andre kørevilkår i de første år. [45,46] Traditionelle indsatser, som uddannelse af bilisterne og skolebaserede oplysningsprogrammer, er enten ineffektive eller giver blandede resultater. Begrænsning af markedsføring Markedsføring af alkohol er en global industri. Mange lande udsættes nu for sofisteret markedsføring af alkohol i et omfang, som er uden fortilfælde. Det sker gennem traditionelle medier (tv, radio og aviser), nye medier (internet og mobiltelefoni), sponsorering og direkte markedsføring, inklusiv merchandise og skiltninger på udsalgssteder. Forskningen viser, at når unge eksponeres for alkoholreklamer, fremrykkes alkoholdebuten, og forbruget øges hos dem, som allerede drikker. Mængden af tilgængelig forskning er omfattende [f.eks 47-49] og viser konsekvente effekter på de unge. Der er ingen tvivl om, at markedsføring bidrager til rekruttering af unge forbrugere og udvider forbrugerantallet i de hurtigt voksende udviklingsøkonomier. Lovgivning, som kan regulere alkoholreklamer, er en veletableret forsigtighedsforanstaltning, som bruges i lande over hele verden, på trods af alkoholindustriens protester. Mange forbud har dog kun været delvise og har f. eks. kun omfattet spiritusreklamer eller bestemte tidspunkter på dagen, hvor reklamer ikke må vises på tv eller de har kun omfattet statsejede medier. Kun halvdelen af markedsføringen finder sted i denne del af medierne. Forbudene sættes ofte i værk parallelt med en frivillig selvregulering hos branchen, som specificerer indholdet i de tilladte alkoholreklamer. Helt eller delvis forbud mod alkoholreklamer giver på kort sigt små effekter på en befolkningsgruppes totalforbrug bl.a. fordi producenter og sælgere i stedet kan flytte markedsføringsressourcerne over på de tilladte reklamekanaler. De mere omfattende eksponerings-restriktioner (f.eks. de franske) er ikke blevet evalueret. Det faktum, at eksponering af markedsføring påvirker alkohol for bruget, betyder, at spørgsmålet om reklamerestriktio ner havner højt på den alkoholpolitiske dagsorden. Spørgsmålet om, hvor effektivt restriktioner vil kunne mindske alkoholforbruget og alkoholskader i de yngre aldersgrupper, forbliver ubesvaret. Ud fra den teoretiske og empiriske evidens, som er tilgængelig, er det mest sandsynligt, at omfattende reklamerestriktioner vil have effekt. Selvom alkoholindustrien hævder, at den følger retningslinjerne for ansvarlig markedsføring, tager den ikke i tilstrækkelig grad hensyn til reklamebudskabernes negative effekter. Selvregulering gennem frivillige brancheretningslinjer synes ikke at kunne hindre den type af markedsføring, som tiltaler de yngre grupper [17, 49, 50] Forskningsresultater, som viser, hvor effektivt de nuværende alkoholreklamer rekrutterer unge til stort forbrug, peger på behovet for et totalt forbud, som kan begrænse eksponeringen for alkoholreklamer et forbud, som kan gå på tværs af de nationale grænser. Oplysnings- og undervisningsindsatser De mest populære indsatser i forebyggelsen af alkoholrelaterede problemer er oplysnings- og undervisningsstrategier. Nogle skolebaserede alkoholoplysningsprojekter har øget kendskabet og ændret holdningerne til alkohol, men de påvirker som regel ikke drikkeadfærden. [51]. Mange projekter omfatter både træning i at modstå alkohol og normativ oplysning. Normativ oplysning har til formål at korrigere de unges tendens til at overvurdere 7

8 antallet af jævnaldrene, som drikker alkohol, eller som synes, at det er positivt at drikke. Videnskabelige evalueringer af disse projekter har vist blandede resultater med generelt begrænsede effekter, som er kortvarige, hvis de ikke følges op af stimulerende indsatser (booster sessions) [52]. Nogle projekter inkluderer både oplysning på det individuelle plan og interventioner på familie- eller lokalsamfundsniveau. Evalueringer tyder på, at heller ikke disse omfattende projekter synes at kunne udskyde alkoholdebuten eller fastholde et mindre alkoholforbrug, når projektet er afsluttet. De stærkeste effekter er opnået med projekter, som retter sig mod højrisikogrupper, med en tilgang som minder om screening og tidlig intervention. [52-54] De mediekampagner, som statslige myndigheder og andre organisationer præsenterer, hvor der opfordres til ansvarligt drikkeri, advares mod farerne ved at køre spirituspåvirket og lignende emner, er en ineffektiv modgift til de højkvalitative alkoholpositive budskaber i massemedierne, som vises betydeligt oftere i form af betalte annoncer. [17]. Kort sagt, oplysnings- og undervisningsstrategier tenderer til at have en i bedste fald begrænset effekt og i tilfælde af positiv effekt, er den ikke vedvarende. Det er ikke effektivt at nøjes med oplysning og undervisning af den enkelte borger, hvis man ønsker at ændre hans eller hendes alkoholvaner, man må samtidig ændre på de bredere rammer. Behandling og tidlig intervention Gennem de seneste 50 år er der sket en stadig udvikling i udbuddet af specialiserede medicinske, psykiatriske og sociale ydelser og behandlinger, som gives til individer med misbrugsproblemer, især i højindkomstlande. Behandlingerne omfatter som regel en række forskellige ydelser, fra diagnostik til terapeutisk intervention og fortsat pleje. Forskere har identificeret mere end 40 behandlingsmetoder, som er blevet undersøgt og kontrolleret i kliniske studier [55]. Metoderne tilbydes i mange forskellige sammenhænge, inklusive behandlingshjem, psykiatriske eller somatiske sygehuse, specialiserede ambulatorier og sundhedscentre. I de senere år har man i nogle lande organiseret indsatsen, så flere forskellige ydelser kobles sammen. I forhold til klinisk behandling af ikke-afhængige højrisiko-forbrugere viser den samlede evidens [56], at kort intervention, bestående af en eller flere samtaler med sundhedspersonale, kan give signifikant nedsættelse af forbrug og alkoholrelaterede skader. Trods evidensen i fordelene ved at benytte kort intervention har det vist sig svært at overtale det sundhedsfaglige personale til den indsats. Specialistbehandling består af afrusning, ambulant behandling og døgnbehandling. Afrusning eller abstinensbehandling retter sig hovedsageligt til patienter, som har en historie med kronisk alkoholforbrug (specielt dem med dårlig ernæringstilstand), og som derfor risikerer at få abstinenser. Ordination af thiamin og multivitaminer er en billig intervention med lav risiko, som forebygger alkoholrelaterede neurologiske forstyrrelser, og effektive lægemidler er blevet brugt til behandling af abstinenssymptomer. Behandlinger, som forhindrer at alvorlige abstinenssymptomer udvikles, kan redde liv. Efter afrusning er en række terapeutiske metoder blevet indarbejdet i forskellige behandlingstilbud for at behandle patientens alkoholproblemer, fremme afholdenhed og forebygge tilbagefald. I de fleste komparative undersøgelser er resultaterne af ambulant behandling og døgnbehandling sammenlignelige [57] De behandlingsformer, som har mest støtte i forskningen, er adfærdsterapi, gruppeterapi, familiebehandling og motivationstræning. Trods fremskridt i jagten på medicinske interventioner, alkohol-sensibiliserende midler, medicin til at reducere drikkeriet og midler til behandling af komorbid psykopatologi, som kan dæmpe alkoholbegæret og andre tilbagefaldsudløsende faktorer har de additive effekter af farmakologisk behandlinger været marginale i sammenligning med effekterne af en standard rådgivningsog adfærdsbehandling [58, 59] Selvhjælpsorganisationer, som består af tidligere misbrugere er et billigt alternativ og supplement til anden behandling. Selvhjælpsgrupper, som baserer sig på Anonyme Alkoholikeres tolv-trins program, har spredt sig over hele verden. I nogle lande blomstrer andre metoder, ofte rettet mod både familien og den alkoholafhængige. Forskningen tyder på, at AA kan give en tillægseffekt i kombination med formel behandling, og bare det at gå til møderne, kan være bedre end slet ingen intervention. [60] Den politiske arena Alkoholpolitik kan udvikles og gennemføres på mange forskellige myndighedsniveauer. Lovgivning sætter juridiske rammer, som kan omfatte: statslig kontrol over produktion, eksport og import af kom mer cielle alkoholprodukter; aldersgrænser for køb af alkoholholdige drikke; indgreb overfor bilister som kører spritkørsel; regulering af alkoholreklamer og støtte til behandlings- og forebyggelsesinitiativer. Af den grund bliver de alkoholpolitiske indsatser på det nationale niveau sjældent domineret af én besluttende myndighed. De tenderer til at blive decentraliseret, med forskellige politiske vinkler og fordelt mellem en række forskellige og nogle gange indbyrdes konkurrerende beslutningstagende enheder, som f. eks. et sundhedsministerium og skattemyndighederne. Interessegrupper, som taler på vegne af offentligheden, ofte repræsenteret af ngo ere, bidrager til den alkoholpolitiske proces i mange lande. I de senere år er alkoholspørgsmål i stigende omfang blevet et emne for sundhedspersonalet, hvilket afspejler forandringer i sundheds- og socialvæsenets organisering, samt en øget faglighed i disse fagområder. Internationale organisationer, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO), kan også spille en vigtig rolle. 8

9 I mange lande er der et vakuum, når det kommer til fortalere for offentlighedens interesser. Kommercielle interesser overtager i stigende omfang dette vakuum på den politiske arena. Selv om alkoholindustrien ikke er ensartet, når det kommer til motiver, magt eller handlinger, har producenterne, forhandlerne og de tilhørende organisationer en fælles økonomisk interesse i at skabe overskud. For at fremme deres politiske målsætninger har de største alkoholforetagender gennem de seneste 25 år skabt mere end 30 organisationer for sociale aspekter, først og fremmest i Europa, USA og i nyere tid i de hurtigt voksende udviklingsøkonomier i Asien og Afrika, [61,62] Disse organisationer fremfører som regel nogle hovedbudskaber, der støtter den type indsatser, som er ineffektive i forhold til at mindske de skadelige virkninger af alkohol [61,63] Erfaringen viser, at samarbejde og partnerskab med alkoholindustrien fører til ineffektive eller kompromitterende politikker og derfor bør undgås af statsmagten og ngo erne. En ordentlig vurdering af de forskellige aktører på den alkoholpolitiske arena kan øge vores forståelse af følgende grundlæggende konklusion: Alkoholpolitik er ofte et produkt af konkurrende interesser, værdier og ideologier. Alkoholpolitikker en forbruger-vejledning I tabel 1 opstilles de 20 best practice -indsatser, som er de mest effektive, evidensbaserede politiske midler, hvis man vil begrænse de alkoholrelaterede skader. Mange af disse er universelle foranstaltninger, som begrænser den økonomiske og fysiske tilgængelighed til alkohol. Der er betydelig forskningsmæssig støtte til alkoholskatter og restriktioner, som begrænser udsalgssteders åbningstider, placering og tæthed. Effektiv håndhævelse af aldersgrænser for alkoholkøb er en anden meget effektiv strategi. Med tanke på, hvor langt disse indsatser når ud, er den forventede effekt på folkesundheden relativ høj, specielt hvis det uformelle marked og den illegale alkoholproduktion bliver kontrolleret. Mange indsatser mod spritkørsel rangerer også højt, specielt de, som øger sandsynligheden for at blive fanget, og hvis de er en del af en kerne af forskellige alkoholpolitikker. Der er god evidens for, at behandling af alkoholproblemer er effektiv. Men, med undtagelse af selvhjælpsorganisationernes indsatser, kan behandling være dyr at gennemføre og opretholde. På befolkningsniveau er dens effekt begrænset, sammenlignet med andre politiske indsatser, eftersom en fuldstændig behandling af alkoholproblemer kun kan hjælpe de individer, som kommer til behandlingen. Disse programmer har ikke desto mindre potentialet til at påvirke dem, som drikker mest i samfundet og kan mindske totalforbruget og alkoholskader i en befolkning, hvis de bliver formidlet bredt ud. Selv om evidensen er begrænset på grund af den relative mangel på forskning, er det sandsynligt at et totalt forbud, som omfatter alle markedsføringsaktiviteter, vil have indflydelse på unges drikkeri, især hvis markedsføringsressourcerne til andre kanaler blokeres. Der er ingen evidens for, at alkoholindustriens favoritalternativ til reklame-restriktioner den frivillige selvregulering beskytter udsatte befolkningsgrupper fra eksponering for alkoholreklamer og andre markedsføringsindsatser. Mængden af evidens for effekten af et forandret drikkemiljø er vokset, og vi mener nu, at strategier på dette område kan have moderate effekter. Det faktum, at disse strategier i første række er tiltænkt alkoholforbruget i barer og restauranter, begrænser deres betydning for folkesundheden, eftersom en større mængde alkohol til forbrug købes til en lavere pris andre steder. Trods et voksende antal undersøgelser, som benytter kontrollerede og randomiserede forsøgsdesign, er der kun svag evidens for at strategier, som kombinerer alkoholoplysning med en mere intensiv familie- og samfundsinvolvering, giver nogen effekt. Den forventede effekt er ligeledes lav på massemediale kampagner for ansvarsfuldt drikkeri. Selv om oplysningsprojekter menes at nå ud til mange, er deres indflydelse på befolkningsniveu lav. Således er den påviste effektivitet begrænset til et antal af de seneste projekter, som rettede sig mod studerende. De alkoholpolitiske indsatser formes ofte efter eksisterende forhold og implementeres over tid på en måde, som er fragmenteret, stykvis og ukoordineret, dels fordi de omfatter mange politiske områder, dels fordi forskellige ministerier, departementer og styrelser hver har et stykke af alkoholpolitikken i deres ansvarsområde. Som følge af dette har de fleste lande ikke en ensartet og samordnet alkoholpolitk, men snarere fragmenterede reguleringer og tilpasninger, som af og til er baseret på fundamentalt forskellige opfattelser af alkoholens rolle i samfundet og af de alkoholrelaterede problemers natur. Hvis sandsynligheden for, at de alkoholpolitiske indsatser bliver effektive, skal øges, bør de være mere orienterede mod folkesundhed og bedre integrerede og samordnede. Sammenfattende kan man sige, at vi i dag har bedre muligheder for at identificere en effektiv forskningsbaseret alkoholpolitik, som fremmer folkesundheden, end nogensinde før. Den politik, som tager hånd om de alkoholrelaterede problemer, bygger dog sjældent på et videnskabeligt grundlag, og der er alt for ofte et politisk vakuum, som fyldes med strategier og interventioner, som enten ikke er blevet evalueret eller er ineffektive. Eftersom alkohol ikke er en almindelig handelsvare, kan offentligheden med rette forvente sig en mere oplyst tilgang til alkoholpolitikken. 9

10 Declarations of interest JR received financial support to travel to and participate in meetings sponsored in whole or in part by the alcohol industry (ICAP; Association of the American Brewers). JR also received various unrestricted funds for projects by the pharmaceutical industry (Eli Lilly, Schering-Plough Canada). KG has had travel costs paid by the Responsible Hospitality Institute (http://rhiweb.org/) and the International Harm Reduction Association. RH received a grant for project development, not research, from Drinkwise Australia in 2008, a body funded by the alcohol industry and at the time also co-funded by the Australian Government-a relationship which has now ended. All other authors have no interests to declare. Referencer 1. Bruun K., Edwards G., LumioM., Mäkelä K., Pan L., Popham R. E. et al. Alcohol Control Policies in Public Health Perspective. Helsinki, Finland: Finnish Foundation for Alcohol Studies; Edwards G., Anderson P., Babor T. F., Casswell S., Ferrence R., Giesbrecht N. et al. Alcohol Policy and the Public Good. Oxford, UK: Oxford University Press; Babor T., Caetano R., Casswell S., Edwards G., Giesbrecht N., Graham K. et al. Alcohol: No Ordinary Commodity-Research and Public Policy. Oxford, UK: Oxford University Press; Rehm J., Mathers C., Popova S., Thavorncharoensap M., Teerawattananon Y., Patra J. Global burden of disease and injury and economic cost attributable to alcohol use and alcohol use disorders. Lancet 2009; 373: World Health Organization. Global Status Report on Alcohol. Geneva, Switzerland: World Health Organization; Available at: global_status_report_2004_overview.pdf (accessed 12 July 2009). 6. Gual A., Colom J. Why has alcohol consumption declined in countries of southern Europe? Addiction 1997; 92 (Suppl. 1): 21-31S. 7. Skog O.-J. The collectivity of drinking cultures: a theory of the distribution of alcohol consumption. Br J Addict 1985; 80: Skog O.-J. Commentary on Gmel and Rehm s interpretation of the theory of collectivity in drinking culture. Drug Alcohol Rev 2001; 20: Wilsnack R.W.,Wilsnack S. C., Kristjanson A. F., Vogeltanz- Holm N. D., Gmel G. Gender and alcohol consumption: patterns from the multinational GENACIS project. Addiction 2009; 104: Ezzati M., Lopez A. D., Rodgers A., Murray C. J. L. Comparative Quantification of Health Risks: Global and Regional Burden of Disease Attributable to Selected Major Risk Factors. Geneva, Switzerland: World Health Organization; Klingemann H., Gmel G. Introduction. Social consequences of alcohol-the forgotten dimension? In: Klingemann H., Gmel G., editors. Mapping of Social Consequences of Alcohol Consumption. Dordrecht, the Netherlands: Kluwer; 2001, p Room R., Rossow I. The share of violence attributable to drinking. J Subst Use 2001; 6: Hill L. The alcohol industry. In: Quar S., Heggenhougen H.K., editors. International Encyclopaedia of Public Health. London, UK: Elsevier; 2008, p Jernigan D. H. The global alcohol industry: an overview. Addiction 2009; 104 (Suppl. 1): Baumberg B. The Value of Alcohol Policies: a Review of the Likely Economic Costs and Benefits of Policies to Reduce Alcohol-Related Harm on the Global Level. Background Paper Prepared for thewhoexpert Committee on Problems Related to Alcohol Consumption (second report). Geneva:World Health Organization; Room R., Jernigan D., Carlini-Marlatt B., Gureje O., Mäkelä K., Marshall M. et al. Alcohol in Developing Societies: A Public Health Approach. Helsinki: Finnish Foundation for Alcohol Studies/World Health Organization; World Health Organization (WHO). WHO Expert Committee on Problems Related to Alcohol Consumption (second report). WHO Technical Report Series 944. Geneva: WHO; Anderson P., Baumberg B. Alcohol in Europe: A Public Health Perspective: A Report for the European Commission. Luxembourg: Institute of Alcohol Studies, European Communities; Österberg E., Karlsson T., editors. Alcohol Policies in EU Member States and Norway: A Collection of Country Reports. Helsinki, Finland: STAKES; Wagenaar A. C., Salois M. J., Komro K. A. Effects of beverage alcohol price and tax levels on drinking: a meta-analysis of 1003 estimates from 112 studies. Addiction 2009; 104: Anderson P., Chisholm D., Fuhr D. Effectiveness and costeffectiveness of policies and programmes to reduce the harm caused by alcohol. Lancet 2009; 373: Gruenewald P. J., Ponicki W. R., Holder H. D., Romelsjö A. Alcohol prices, beverage quality, and the demand for alcohol: quality substitutions and price elasticities. Alcohol Clin Exp Res 2006; 30: Toumbourou J.W., Stockwell T., Neighbors C., Marlatt G. A., Sturge J., Rehm J. Interventions to reduce harm associated with adolescent substance use. Lancet 2007; 369: Cook P. J. Paying the Tab: The Economics of Alcohol Policy. Princeton, NJ: Princeton University Press; Leppänen K., Sullström R., Suoniemi I. The Consumption of 10

11 Alcohol in Fourteen European Countries: A Comparative Econometric Analysis. Helsinki: STAKES; Stockwell T., Chikritzhs T. Do relaxed trading hours for bars and clubs mean more relaxed drinking? A review of international research on the impacts of changes to permitted hours of drinking. Crime Prev Commun Saf 2009; 11: Livingston M., Chikritzhs T., Room R. Changing the density of alcohol outlets to reduce alcohol-related roblems. Drug Alcohol Rev 2007; 26: Gruenewald P. J. The spatial ecology of alcohol problems: niche theory and assortative drinking. Addiction 2007; 102: Holder H. D., Kuhlhorn E., Nordlund S., Osterberg E., Romelsjo A., Ugland T. European Integration and Nordic Alcohol Policies. Changes in Alcohol Controls and Consequences in Finland, Norway and Sweden, Aldershot: Ashgate; Holder H., editor. Alcohol Monopoly and Public Health: Potential Effects of Privatization of the Swedish Alcohol Retail Monopoly. Stockholm: Swedish National Institute of Public Health; Voas R. B., Tippetts A. S. Relationship of Alcohol Safety Laws to Drinking Drivers in Fatal Crashes. Washington, C: National Highway Traffic Safety Administration; Wagenaar A. C., Toomey T. L. Effects of minimum drinking age laws: review and analyses of the literature from J Stud Alcohol 2002; 63: S Graham K. Preventive interventions for on-premise drinking: a promising but underresearched area of prevention. Contemp Drug Probl 2000; 27: Lee K., Chinnock P. (2006) Interventions in the alcohol server setting for preventing injuries. Cochrane Database Syst Rev Issue 2. Art. no.: CD pub2. DOI: / CD pub Wallin E., Gripenberg J., Andréasson S. Overserving at licensed premises in Stockholm: effects of a community action program. J Stud Alcohol 2005; 66: Warburton A. L., Shepherd J. P. Tackling alcohol related violence in city centres: effect of emergency medicine and police intervention. Emerg Med J 2006; 23: Miller T. R., Lestina D. C., Spicer R. S. Highway crash costs in the United States by driver age, blood alcohol level, victim age, and restraint use. Accid Anal Prev 1998; 30: Wagenaar A. C., Maldonado-Molina M. Effects of drivers license suspension policies on alcohol-related crash involvement: long-term follow-up in forty-six states. Alcohol Clin Exp Res 2007; 31: Homel R. Random breath testing in Australia: getting it to work according to specifications. Addiction 1993; 88 (Suppl. 1): 27-33S. 40. Desapriya E. B. R., Shimizu S., Pike I., Subzwari S., Scime G. Impact of lowering the legal blood alcohol concentration limit to 0.03 on male, female and teenage drivers involved alcoholrelated crashes in Japan. Int J Injury Control Saf Prom 2007; 14: Shults R. A., Elder R.W., Sleet D. A., Nichols J. L., Alao M. A., Carande-Kulis V. G. et al. and the Task Force on Community Preventive Services. Reviews of evidence regarding nterventions to reduce alcohol-impaired driving. Am J Prev Med 2001; 21: Elder R. W., Shults R. A., Sleet D. A., Nichols J. L., Zaza S., Thompson R. S. Effectiveness of sobriety checkpoints for reducing alcohol-involved crashes. Traffic Injury Prev 2002; 3: Marques P. R. The alcohol ignition interlock and other technologies for the prediction and control of impaired drivers. In: Verster J. C., Pandi-Perumal S. R., Ramaekers J. G., de Gier J. J., editors. Drugs, Driving, and Traffic Safety. Basel: Birkhäuser; 2009, p Ditter S. M., Elder R. W., Shults R. A., Sleet D. A., Compton R., Nichols J. L. and the Task Force on Community Preventive Services. Effectiveness of designated driver programs for reducing alcohol-impaired driving: a systematic review. Am J Prev Med 2005; 28: Zwerling C., Jones M. P. Evaluation of the effectiveness of low blood alcohol concentration laws for younger drivers. AmJ Prev Med 1999; 16 (Suppl. 1): Hartling L., Wiebe N., Russell K., Petruk J., Spinola C., Klassen T. P. (2004) Graduated driver licensing for reducing motor vehicle crashes among young drivers. Cochrane Database Syst Rev Issue 2. Art. no. CD DOI: / CD pub Casswell S. Alcohol brands in young peoples everyday lives: new developments in marketing. Alcohol Alcohol 2004; 6: Snyder L., Milici F., Slater M., Sun H., Strizhakova Y. Effects of advertising exposure on drinking among youth. Arch Pediatr Adolesc Med 2006; 160: Anderson P., de Bruijn A., Angus K., Gordon R., Hastings G. Impact of alcohol advertising and media exposure on adolescent alcohol use: a systematic review of longitudinal studies. Alcohol Alcohol 2009; 44: Booth A., Meier P., Stockwell T., Sutton A., Wilkinson A., Wong R. Independent Review of the Effects of Alcohol Pricing and Promotion. Part A: Systematic Reviews. Sheffield, UK: School of Health and Related Research, University of Sheffield; Available at: (2008) (accessed 30 January 2009). 51. Perry C. L., Williams C. L., Veblen-Mortenson S., Toomey T. L., Komro K. A., Anstine P. S. et al. Project Northland: Outcomes of a community-wide alcohol use prevention program during early adolescence. Am J Pub Health 1996; 86: Foxcroft D. R., Ireland D., Lowe G., Breen R. 2002) Primary prevention for alcohol misuse in young people. Cochrane Database Syst Rev Issue 3. Art no. CD DOI: ? CD Johannessen K., Collins C., Mills-Novoa B., Glider P. A. A Practical Guide to Alcohol Abuse Prevention: A Campus Case Study in Implementing Social Norms and Environmental Management Approaches. Tucson, AZ: Campus Health Services, University of Arizona; Perkins H. W., Craig D. W. A Multifaceted Social Norms Approach to Reduce High-Risk Drinking: Lessons from Hobart andwilliam Smith Colleges. Newton, MA: Higher Education Center for Alcohol and other Drug Prevention, Department of Education; Miller W. R., Brown J. M., Simpson T. L., Handmaker N. S., Bien T. H., Luckie L. F. et al.what works? A methodological analysis of the alcohol treatment outcome literature. In: Hester R. K., Miller W. R., editors. Handbook of Alcoholism Treatment Approaches: Effective Alternatives, 2nd edn. Boston, MA: Allyn and Bacon; 1995, p Whitlock E. P., Polen M. R., Green C. A., Orlean T., Klein J. Behavioral counseling interventions in primary care to reduce risky/harmful alcohol use by adults: a summary of the evidence for the US Preventive Services Task Force. Ann Intern Med 2004; 140: Finney J. W., Hahn A. C., Moos R. H. The effectiveness of inpatient and outpatient treatment for alcohol abuse: the need to focus on mediators and moderators of setting effects. Addiction 1996; 91: Anton R. F., O Malley S. S., Ciraulo D. A., Cisler R. A., Couper D., Donovan D. M. et al. for the COMBINE Study Research Group. Combined pharmacotherapies and behavioral interventions for alcohol dependence: the COMBINE Study: a randomized controlled trial. JAMA 2006; 295: Kranzler H. R., Van Kirk J. Naltrexone and acamprosate in the treatment of alcoholism: a meta-analysis. Alcohol Clin Exp Res 2001; 25: Ouimette P. C., Finney J. W., Gima K., Moos R. H. A comparative evaluation of substance abuse treatment: examining mechanisms underlying patient-treatment matching hypotheses for 12-step and cognitive-behavioral treatments for substance abuse. Alcohol Clin Exp Res 1999; 23: Anderson P. The beverage alcohol industry s social aspects organizations: a public health warning. Addiction 2005; 99: International Center for Alcohol Policies (ICAP). The Structure of the Beverage Alcohol Industry. ICAP Report 17. Washington, DC: ICAP; Bakke O., Endal D. Alcohol policies out of context: drinks industry supplanting government role in alcohol policies in sub-saharan Africa. Addiction 2010; 105: Stenius K., Babor T. F. The alcohol industry and public interest science. Addiction 2010; 105:

12 Alkohol er ingen almindelig handelsvare. De samfundsmæssige og menneskelige omkostninger ved overforbrug af alkohol er så store, at alkohol ikke kan betragtes som en almindelig handelsvare på linje med sæbepulver og sokker. Derfor må der af hensyn til folkesundheden indføres reguleringer af produktet, som kan begrænse forbruget. Sådan lyder et af budskaberne i Alcohol: No Ordinary Commodity, som af mange anses for at være en milepæl i den alkoholpolitiske forskning. Værket udkom første gang i 2003 med en systematisk gennemgang af forskningen på området og anvisninger til, hvilke alkoholpolitiske indsatser, som er mest effektive. Forfatterne tæller en lang række af anerkendte amerikanske og europæiske alkoholforskere. I 2010 udkom anden udgave, som afspejler den kraftige stigning i mængden af videnskabelig bevis for effektive alkoholpolitiske indsatser, som er kommet til siden første udgave. For at gøre det videnskabelige grundlag mere tilgængeligt har forfatterne udgivet et sammendrag af teksten som nu også foreligger i dansk udgave. Den danske udgave er oversat og bearbejdet af redaktør Marianne Kargaard, Magasinet RUS og indgår i RUS serien. I RUS serien er tidligere udgivet Nr. 1 Alkoholindustriens syv hovedbudskaber. Oversættelse af rapporten The seven key messages of the alcohol industry. Udgivet af European Centre for Monotoring Alcohol Marketing (EUCAM). Nr. 2 Alkohol og global sundhed 2. Oversættelse af artiklen Alcohol and Global Health 2. The Lancet. Forfattere Peter Anderson,MD, Dan Chisholm, PhD, og Daniela C. Fuhr, Dipl.-psych. Copyright Magasinet RUS 2012 All Rights Reserved Produktion: Christensen Grafisk RUS-serien omfatter udenlandske publikationer, oversat og udgivet på dansk af Alkohol & Samfund og Magasinet RUS. Magasinets formål er at formidle viden om metoder og politkker, som kan fremme forebyggelse og behandling af skadelig brug af rusmidler, primært alkohol. 12

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med.

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Syg af reklamer Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015 Torben Jørgensen Professor, enhedschef, dr.med. 1 Jeg har

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Den nye alkoholpolitiske appel

Den nye alkoholpolitiske appel ALKOHOLFOREBYGGELSESKONFERENCE Statens Institut for Folkesundhed, d. 24.2.14 Den nye alkoholpolitiske appel Anette Søgaard Nielsen, formand Alkohol & Samfund Alkohol & Samfund Et ngo-initiativ med henblik

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning KULTUR & SAMFUND fysik kemi biologi matematik Samfundsfag Dansk Sundheds- og seksualundervisning 1 INDHOLD Intro 03 Formål 04 Indhold 04 Faglig baggrund 05 Temaoversigt og forslag til opbygning af undervisningsforløb

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent, ph.d. Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol abgh@phmetropol.dk 7248 9794 Oplæg på: Alkoholforebyggelse,

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Alkoholindustriens syv hovedbudskaber

Alkoholindustriens syv hovedbudskaber MAGASINET serien nr. 1 Alkoholindustriens syv hovedbudskaber Industriens forsøg på at påvirke alkoholpolitikken Rapport oversat og udgivet af Magasinet RUS Originalrapporten på engelsk udgivet af European

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Temadag Emballage Industrien & Plast Industrien Vibeke Bagger Maj 2008 Agenda Det Norske Veritas Hvad kræver kunderne? Hvorfor bruge en standard?

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

ALKOHOL I EUROPA. En rapport til EU-kommissionen

ALKOHOL I EUROPA. En rapport til EU-kommissionen ALKOHOL I EUROPA En rapport til EU-kommissionen Peter Anderson og Ben Baumberg Institute of Alcohol Studies, England Juni 2006 1 Resumé Baggrunden for rapporten På et tidspunkt, hvor Europakommissionen

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Ude af kontrol. Klaus Æ. Mogensen. Medlemsrapport 1 2010. Instituttet for Fremtidsforskning

Ude af kontrol. Klaus Æ. Mogensen. Medlemsrapport 1 2010. Instituttet for Fremtidsforskning Ude af kontrol Medlemsrapport 1 2010 Klaus Æ. Mogensen Anarconomy vs. det kommercielle Gratis, copyleft Baseret på frivilligt arbejde Produceres og distribueres decentralt Opdateres løbende Ingen har ansvar

Læs mere

Ældre mennesker og alkohol

Ældre mennesker og alkohol Version: 12.07.12 Ældre mennesker og alkohol Alkoholfokus i ældreindsatsen I perioden august 2009 til august 2013 løber projektet Alkoholfokus i ældreindsatsen, som et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Indkomst, forbrug og priser

Indkomst, forbrug og priser Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 15.01.2015 B8-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8 0000/2014 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om

Læs mere

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark F A C U L T Y O F H E A L T H A N D M E D I C A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N PhD thesis Lasse Skovgaard Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere