Os i Odense. Plads til alle uden at gå på kompromis > side 9. - fortællinger om integration. Asmaa og Alex uenige i en god tone > side 5

Transkript

1 Os i Odense - fortællinger om integration Asmaa og Alex uenige i en god tone > side 5 Plads til alle uden at gå på kompromis > side 9 Hjemme hos Hammam og Kefa > side 3 Heldagsskole Vollsmose > side 12 En bydel i bevægelse - Vollsmose > side 8 1

2 Os i Odense fortællinger om integration Integrationen i Danmark går godt ikke mindst i Odense, hvor beskæftigelsen fortsat er stigende blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Statistikkerne taler deres eget sprog. Et sprog, der ofte efterlader læseren uden en egentlig fornemmelse af de mennesker, der gemmer sig bag de tørre tal. Med udgivelsen af denne folder Os i Odense fem fortællinger om integration ønsker Odense Kommune at sætte ansigt og navn på nogle af de mange positive historier omkring integration og aktivt medborgerskab, der findes i Odense anno Ikke som en benægtelse af de udfordringer og problemstillinger, der også er fulgt i kølvandet på at Odense i løbet af de seneste årtier er blevet en mangfoldig by med 150 forskellige nationaliteter. Men som en påmindelse om, at de positive fortællinger i stadigt stigende grad er i overtal. Siden 2006 har vi i Odense Kommune haft vores egen integrationsstrategi. En strategi, der sætter fokus på at udvikle det aktive medborgerskab, og som ser byens mangfoldighed som en styrke og en nødvendighed, hvis vores by fortsat skal udvikle sig og på sigt have tilstrækkelig arbejdskraft, når store årgange indenfor en kortere årrække forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension. Hovedpersonerne i denne folder synes at tale deres tydelige sprog - God læselyst. Jørgen Peter Holst Jobcenterchef Birgitte Vinsten Integrationschef Samlede befolkningstal OK Flygtninge og indvandrere - inklusive efterkommere Etniske minoriteters andel af Odense Kommunes samlede befolkning I alt 150 nationaliteter i Odense Kilde: Danmarks Statistik % Hvis du vil vide mere om: Odense Integrationsråd: Overordnet Integration, (SAF) Integrationschef Birgitte Vinsten bmvc@odense.dk - tlf: Konsulent Stine Brynskov sbry@odense.dk - tlf:

3 Hjemme hos Hammam og Kefa Kefa Abu Ras og Hammam Saayda har skiftet lejeboligen ud med fast ejendom i form af en rødstensvilla på Risingsvej, hvor ægteparret nu bor sammen med sønnerne Jones på 10 år og Anders på 3 år. Tekst: Jacob Vestergaard Foto: Morten Groth Schärfe De har et hus i Palæstina og drømmer om at flytte tilbage, hvis der engang bliver trygt og fredeligt i hjemlandet. Men indtil den dag kommer, har ægteparret Hammam Saayda og Kefa Abu Ras valgt at engagere sig 100 procent i det danske samfund. I foråret købte de en villa med tegltag, terrasse og græsplæne på Risingsvej. Vi har investeret i mere livskvalitet, for nu har vi mere plads både indenfor og udenfor, siger 38-årige Hammam Saayda, der kom til Danmark som 21-årig. Det er ikke spor farligt at binde sig ved at købe et hus. Det er billigere end at bo til leje, og man sparer op til sig selv, siger Kefa Abu Ras, som boede i Jordan, indtil hun i 1998 blev gift med Hammam og flyttede til Odense. Nogle af vores landsmænd forstår stadig ikke, hvorfor vi har købt et hus. Men vi fortæller, at hvis vi pludselig vil flytte tilbage til Palæstina, så sælger vi bare huset igen, smiler Kefa Abu Ras. Efter Hammam Saayda kom til Danmark i 1992, arbejdede han sig op i restaurantbranchen fra opvasker på Franck A til medejer af Marco Polo. Men jeg blev træt af al det aftenarbejde, siger Hammam Saayda, som i stedet tog en coachinguddannelse og i dag arbejder som jobkonsulent i Etnisk Jobteam i Odense Kommune. Hans nu 33-årige kone lagde ud med et halvt år på sprogskole og arbejdede blandt andet som rengøringskone, inden hun uddannede sig til flerkulturel mentor og siden som socialpædagog. I dag arbejder hun i Lærkeparkens Børnehave, hvor hun både gør brug af sin pædagogiske og kulturelle viden. 3

4 Udviklingen fra I stadigt stigende omfang afspejler ansatte i Odense Kommune også befolkningssammensætningen I Odense Kommune. Alene i 2008 er 50 SOSUassistenter med ikke vestlig-baggrund i Ældre- og Handicapforvaltningen. 2001: Etniske minoriteters andel af ansatte i Odense Kommune: 6,3 % Etniske minoriteters andel af ansatte og bosatte i Odense Kommune: 10,7 % 2008: Etniske minoriteters andel af ansatte i Odense kommune: 9,41 % Etniske minoriteters andel af ansatte og bosatte i Odense Kommune: 12,94% Kefa og Hammam arbejder begge frivilligt som rollemodeller. Kefa i Integrationsministeriets nationale rollemodel-korps og Hammam som rollemodel i Rollemodeller Fyn. Som rollemodeller tager Kefa og Hammam ud på skoler og i foreninger, hvor de med udgangspunkt i deres egne personlige historier holder oplæg og skaber debat. Målet er at inspirere andre til at tage en uddannelse og deltage aktivt i det danske samfund. Læs mere om det fynske rollemodelkorps på hjemmesiden 4 Næsten alle børnene i børnehaven er tosprogede, og derfor synes jeg, det er nødvendigt, at nogle af pædagogerne har en viden om mellemøstlige forhold. Det giver mig en vis troværdighed i forhold til de udenlandske forældre, hvis jeg skal forklare en kulturforskel, siger hun. For eksempel undrede jeg mig også over, at børn i Danmark skal sove på faste klokkeslæt og ikke bare, når de er trætte. Derfor kunne jeg lettere forstå forældrenes modstand og havde nemmere ved at forklare dem forskellen, siger Kefa Abu Ras, som siden har taget de danske værdier til sig. Hjemme i Jordan havde vi ingen kalender, men i dag elsker jeg den danske struktur, siger Kefa Abu Ras, som kalder faste sengetider til børn for en gave. Udover at satse på uddannelse, fast arbejde og et hus har ægteparret valgt at placere deres ældste søn på Odense Friskole, mens yngstemanden går i en lokal børnehave i Kochsgadekvarteret. Vi mener, integration går begge veje. Vores børn skal lære om dansk kultur, men danskerne har også glæde af at lære arabisk kultur, siger Hammam Saayda. For eksempel er vi meget stolte over vores sociale samvær og tætte familiebånd. Førhen kendte vi heller ikke til stress, siger Hammam Saayda, som til gengæld ikke er stolt over den ustabilitet og usikkerhed, der er i hans hjemland. Her i Danmark kan vi tænke, sige og gøre, hvad vi vil. Vi kan tage hen, hvor vi vil, når vi har lyst. Hvis jeg er i Palæstina og vil køre fra min hjemby Jenim til Nablus kun kilometer derfra, tager det 7 timer. Og det er ikke fordi, vejen er dårlig, men fordi der er så megen kontrol, siger Hammam Saayda, hvis kone sætter pris på rummeligheden i Danmark. Her skal være plads til alle. Også Pia Kjærsgaard. Det er derfor, vi brænder for integration. Vi vil ikke have, at vores børns børn og børnebørn engang bliver kaldt tredje- og fjerdegenerationsindvandrere, siger Kefa Abu Ras.

5 Asmaa og Alex uenige i en god tone Odense-tilflytterne Asmaa Abdol-Hamid og Alex Ahrendtsen er enige om, at Odense er en herlig lille storby, hvor den politiske tone er god og respektfuld. Men når emner som integration, danskhed og islams rolle bliver diskuteret, slutter enigheden brat. Tekst: Jacob Vestergaard Foto: Morten Groth Schärfe Han er mand. Hun er kvinde. Han er kristen. Hun er muslim, går med tørklæde og lægger hånden på hjertet i stedet for at trykke på næven, når hun hilser på en mand. Han er viceborgmester, valgt for Dansk Folkeparti, og hun er suppleant til Odense Byråd og medlem af Enhedslisten. Men selvom 42-årige Alex Ahrendtsen og 27-årige Asmaa Abdol-Hamid på de fleste punkter er hinandens modsætning, er de enige om vigtigheden af at kunne tale og lytte til hinanden. Alle kan tale med alle i Odense. Den yderste højrefløj kan mødes med den yderste venstrefløj, uden at vi behøver at tage neglene frem. Det er jeg glad for, siger Asmaa Abdol-Hamid, som har sagt ja til at diskutere integration med Alex Ahrendtsen på terrassen bag hans parcelhus på Åsumvej i Vollsmose. Da jeg var indkaldt som suppleant til byrådet i april, tog Alex også godt imod mig. Han viste mig rundt på rådhuset og sagde: Det er vigtigt for mig, at du også får en god dag. Der er ingen grund til andet. Det glemmer jeg aldrig, siger den 27-årige socialrådgiver, mens Alex Ahrendtsen smiler. Du ødelægger mit image, siger han, inden de begge griner. Han byder på frugt, vand og hyldeblomstsaft under parasollen, mens han nikker til Asmaa Abdol-Hamids gennemgang af gode ting ved Odense. Odense er en dejlig by. Her er en god atmosfære, masser af natur, kultur og ånd, siger Asmaa Abdol-Hamid, som læser til kandidat i socialt arbejde ved Den Sociale Højskole i København. Hun kom til Danmark fra De Forenede Arabiske Emirater som 6-årig og boede i landsbyen Genner i Sønderjylland 5

6 indtil for 10 år siden, hvor familien flyttede til Vollsmose, hvor hun stadig bor blot halvanden kilometer fra Alex Ahrendtsen. Jeg er også meget glad for at bo her, siger Alex Ahrendtsen, der med en baggrund som cand.mag. i dansk og religion driver egne forlag fra sit hjem. Jeg flyttede til Vollsmose Sogn i Jeg ledte efter et hus med 4 værelser, karbad og garage, som skulle ligge i et dejligt kvarter med grønne områder omkring. Så snart jeg så huset, var jeg overbevist, og jeg har aldrig fortrudt, siger han. Asmaa Abdol-Hamid bliver ofte betegnet som kontroversiel, blandt andet fordi hun går med tørklæde og ikke vil give hånd til mænd, men hun føler sig sjældent chikaneret. Jeg synes selv, det mest kontroversielle ved mig er, at jeg spiser rugbrød. Men jeg er glad for, at jeg aldrig er blevet udsat for racistisk chikane på gaden, siger Asmaa Abdol- Hamid, som i 2007 fik en suppleantpost i Folketinget. Det er rart at høre dig sige, Asmaa, at der stort set ikke eksisterer racisme i Danmark. Danskerne er et gæstfrit folk, siger Alex Ahrendtsen. Jeg synes ellers, venstrefløjen tit har slået plat på racismen og misbrugt ordet, så folk, der er modstandere af en stor indvandring, er blevet hængt ud som racister, siger Alex Ahrendtsen, inden Asmaa Abdol-Hamid bryder ind. Til gengæld har der af og til været en racistisk tone i politik. Din partifælle, Mogens Camre, mente på et tidspunkt, jeg skulle have psykiatrisk behandling, fordi jeg stillede op til folketinget siger Asmaa Abdol-Hamid. Jamen, det er ikke racisme. Desuden trak han sin udtalelse tilbage, siger Alex Ahrendtsen. Så kald det islamofobi (frygt for islam, red.), og det er lige så galt. Folk skal ikke diskrimineres på grund af deres religiøse tilhørsforhold. Alle skal have lige muligheder, siger hun, mens Alex Ahrendtsen ryster på hovedet. Jeg anerkender slet ikke islamofobi. Selvfølgelig har vi lov til at kritisere, lige hvad vi vil, heriblandt islam, siger han. Og netop fordi vi har gjort det, har debatten de seneste 10 år flyttet sig, så vi i dag kan diskutere emner, der tidligere var betændte. Det er det, demokrati handler om, nemlig fuld ytringsfrihed, siger Alex Ahrendtsen, som trods et mere åbent diskussionsklima stadig er bekymret. 6

7 Der er fortsat grupper af indvandrere, der forsøger at opretholde parallelle samfund med egne værdier, eget sprog og egen kultur, siger han. Især i visse muslimske indvandrermiljøer er der en enorm social kontrol. De har taget landsbyen med hertil og tillader ikke, at deres børn og unge tager del i det danske fællesskab, siger Alex Ahrendtsen, mens Asmaa Abdol-Hamid tager en dyb indånding. Jamen, Alex, det er ikke religionen, der er afgørende, men folks traditioner og deres kulturelle, sociale og økonomiske situation, der får dem til at isolere sig. Indvandrerne er en del af underklassen med alle de udfordringer, der hører med. siger hun. Desuden skal hverken du eller andre bestemme, hvornår man er dansk. Så længe folk føler, de er en del af fællesskabet, så er de integreret, siger Asmaa Abdol-Hamid. Okay, Asmaa, så spørger jeg direkte: Vil du gifte dig med en dansk mand, som ikke er muslim, men til gengæld kristen? lyder det fra Alex Ahrendtsen. Jeg kan godt, men jeg vil ikke. Ingen skal vælge for mig hverken dig eller en imam. Jeg er heller ikke mindre dansk, fordi jeg ikke vil stå med en rød pølse i den ene hånd og en øl i den anden, siger hun, så de begge smiler. Nogle siger, integrationen af udlændinge i et samfund først lykkes i tredje generation, og jeg er kun første generation. Men jeg synes nu, vi er godt på vej. Flere og flere køber deres eget hus, får en uddannelse og et job. Jeg er positiv. siger Asmaa Abdol-Hamid, inden Alex Ahrendtsen slutter af. Jeg er nu ikke så positiv og tvivler på, vi er kommet tættere på hinanden de seneste 10 år. Men nu er der færre tabuer, og vi taler sammen. Det er jo forudsætningen for, at integrationen en dag vil lykkes, siger Alex Ahrendtsen og siger farvel til sin gæst. HKH Kronprinsesse Mary overrækker prisen Årets Integrationsråd til formand Abdulahi Egal i november 2007 Danmarks bedste integrationsråd Odense Integrationsråd har papir og statuette på, at de er Danmarks bedste! I 2007 modtog de en pris fra Integrationsministeriet for deres forbilledlige samarbejde med embedsmænd og politikere og de mange gode initiativer, rådet har taget. Integrationsrådet i Odense består af 16 medlemmer, der vælges for fire år ad gangen. Rådet rådgiver Odense Kommune i integrationsspørgsmål og medlemmerne deltager ofte i forskellige styregrupper og udvalg. Desuden står Odense Integrationsråd bag Danmarks første Ramadan-og Kulturfest, som har fundet sted som afslutning på Ramadanen siden I juni 2009 var integrationsrådet på studietur til London. Her fandt rådet bl.a. inspiration i forhold til hvordan man kan undervise i aktivt medborgerskab ( Citizenship education ) og man så på frivilligt socialt arbejde blandt etniske minoriteter. Den årlige Ramadan- og Kulturfest i Odense er støttet af Odense Integrationsråd. Det er den første af sin slags i Danmark.

8 En bydel i bevægelse - Vollsmose Vollsmose er igennem de seneste 10 år blevet den måske mest kendte bydel i landet. Man kan tilsyneladende ikke sige integration i Odense uden også at lade talen falde på Vollsmose. Vollsmose, der er en bydel med lige så mange indbyggere, som en mindre provinsby har i gennem de seneste 10 år gennemgået en betydelig udvikling fra at være et nedslidt boligkompleks til i dag at fremstå som en mere moderne, frodig og levende bydel. I årene op til 2000 var der lavet mindre sociale indsatser i Vollsmose. Fra 2001 satte Odense Kommune særligt fokus på Vollsmose sammen med de lokale boligorganisationer. Boligorganisationernes indsatser Resultaterne af boligorganisationernes indsats fra kan i dag ses i form af ombyggede boliger til erhverv (ca. 400 kontorarbejdspladser), mindre butikstorv, store nye lejearealer, fysiske forbedringer af mange af lejlighederne i form af nye køkkener og altaner. Odense Kommunes indsatser Odense Kommunes resultater i samme periode tæller et kulturhus, renoveret svømmehal og forbedrede grønne arealer, der i dag fremstår som en samlende park, som alle aldersgrupper har glæde af. De mange investeringer i de fysiske forandringer blev i perioden understøttet af boligsociale aktiviteter målrettet beskæftigelse, kriminalitetsforebyggelse m.m. Den nuværende helhedsplan I den nuværende helhedsplan er der alene fokus på boligsociale aktiviteter. Helhedsplanen er et samarbejde mellem boligorganisationerne, Odense Kommune og beboerne, med økonomisk støtte fra Landsbyggefonden Boligorganisationerne har i forbindelse med den nye helhedsplan etableret et fælleskontor og en organisering der i højere grad end tidligere tager udgangspunkt i beboernes ønsker og behov. Frem for at fokusere på en normalisering af bydelen Vollsmose, har man i den nuværende helhedsplan valgt en mere realistisk optik, der tager udgangspunkt i de styrker, en multietnisk bydel som Vollsmose har. Tidligere tiders ambitioner om at flere etnisk danske odenseanere skulle rykke teltpælene op og flytte til Vollsmose er nu erstattet af ønsket om fortsat at udvikle en bydel, som er god for dem der bor i den uanset etnicitet. At udvikle en bydel som forsat øger integrationen i Odense frem for at skabe isolation. Vollsmose er et dynamisk boligområde som hele tiden er i forandring, hvorfor det fortsat har Odense Kommunes opmærksomhed. For at fastholde fokus og følge udviklingen i Vollsmose og andre almene boligområder etablerede Odense Kommune i 2008 et boligstrategisk sekretariat. Læs mere på Hvem bor i Vollsmose? Der bor 80 forskellige nationaliteter i Vollsmose Indbyggere i alt Største nationalitetsgrupper i Vollsmose: Libanon personer Irak personer Somalia personer 8

9 Plads til alle uden at gå på kompromis På Odense Marcipan er alle velkomne, og fremover skal hver tiende af de cirka 30 sæsonløsere have en anden etnisk baggrund end dansk. Men fabrikken går hverken på kompromis med sine sikkerheds- eller hygiejneregler og forlanger fortsat, at alle skal kunne skrive, læse, tale og forstå dansk. Vi gør vi vores nye medarbejdere en bjørnetjeneste, hvis vi laver os for meget om, siger direktøren. Tekst: Jacob Vestergaard Foto: Morten Groth Schärfe Når Odense Marcipan har åbnet sine døre for medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk, er det hverken for at tjene penge eller for at være politisk korrekte. Vi sælger ikke ét gram marcipan mere ved at have en god samvittighed, og vi driver ikke virksomhed for at være flinke. Men som mennesker har vi det bedre, og det gør vores arbejdsplads bedre, siger administrerende direktør Niels S. Søgaard om initiativet, som heller ikke bunder i rekrutteringsproblemer. Vi har aldrig haft problemer med at tiltrække medarbejdere, og vi har altid været ligeglade med, om medarbejderen hed Muhammed eller Hans, siger han. Men fordi vi er en del af Odense og det danske samfund, føler vi, at vi har et ansvar og en forpligtelse til at give en chance til mennesker, der ellers kan have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, siger Niels S. Søgaard. Marcipanfabrikken har nu som mål, at hver tiende af de cirka 30 sæsonarbejdere har en anden etnisk baggrund end dansk. Men vi kræver fortsat, at alle skal kunne skrive, læse, tale og forstå dansk, siger han. Vi er meget afhængige af hinanden, og når vi samarbejder, kommunikerer vi meget. Desuden står recepter og opskrifter på vores flere end 450 produkter på dansk, siger direktøren for fabrikken, som omsætter for 350 millioner kroner om året. Han oplyser, at virksomheden allerede fast tilbyder læse- og stavekurser for medarbejdere, der har behovet. 9

10 32 30,9 Ledige i procent af den samlede arbejdsstyrke i Odense Kommune På Odense Marcipan afviser man også at gå på kompromis med sikkerheden eller hygiejnen i bestræbelserne på at integrere personer med en fremmed baggrund. Vi har ingen problemer med kvinder, der ønsker at bære hovedtørklæde, for der findes hovedbeklædning, der både er hygiejnisk forsvarlig og tilgodeser de muslimske kvinders ønsker, siger han. Men vi kan ikke have burkaer herude. Forestil dig, hvis en kvinde med burka pludselig hang fast i en maskine, siger Niels S. Søgaard, som heller ikke vil indrette bederum eller lade muslimske medarbejdere bede i arbejdstiden. Vi er en dansk virksomhed med danske værdier. Selv om vi gerne vil komme folk med en anden etnisk baggrund i møde med respekt, vil vi ikke bøje os på grund af religion og lave Odense Marcipan om. Det gælder alle religioner, siger Niels S. Søgaard. Jeg synes ærligt talt også, at vore krav er rimelige, når nu opgaven går ud på at integrere mennesker med en anderledes baggrund i det danske samfund og ikke omvendt. Vi gør vores nye medarbejdere en bjørnetjeneste, hvis vi laver os for meget om, siger marcipandirektøren. Virksomheden har trods en stambemanding på 100 timelønnede medarbejdere og 60 funktionærer ingen personaleafdeling, men derimod et særdeles aktivt samarbejdsudvalg på 12 personer. I 2006 blev udvalget kåret som branchens bedste af fødevareindustriens arbejdsgiverorganisation, DI Fødevarer, og udover regelmæssige møder holder samarbejdsudvalget hvert år et to dages-seminar. Tidligere har udvalget beskæftiget sig med emner som sundhed & kost, kvalitet og kommunikation, og i år var emnet integration. Derfor havde samarbejdsudvalget inviteret Odense , ,6 5,8 17,7 13, Kommunes integrationschef Birgitte Vinsten og etnisk jobkonsulent Roya Moore på besøg. 4 10,3 Inden mødet sad vi vist alle sammen med nogle fordomme. For eksempel troede jeg, at vi skulle være overdrevent hensynsfulde og opføre os pænere overfor medarbejdere med anden etnisk baggrund end overfor danskere, siger direktøren. Men vi fik revet en hel del fordomme ned og lærte for eksempel, at man bestemt ikke skal tale med uld i munden i forhold til de nye medarbejdere, siger Niels S. Søgaard, som allerede er tilfreds med initiativet. Alle får noget ud af det. Ved at arbejde sammen med mennesker med en anden etnisk baggrund får vi alle afmystificeret nogle ting og lærer om hinandens kulturer. Det udvikler os som mennesker, siger Niels S. Søgaard. 7,8 2,7 Kilde: Odense Kommune og Danmarks Statistik. Indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande Personer af udenlandsk herkomst i alt Personer af dansk oprindelse 7,4 5,7 1,9 10

11 Fadime Saföz føler sig hjemme på Odense Marcipan Selv om 45-årige Fadime Saföz både er muslim og stadig øver sig i at tale dansk, føler hun sig så godt tilpas på Odense Marcipan, at hun nu for tiende gang er vendt tilbage som sæsonarbejder. Tekst: Jacob Vestergaard Foto: Morten Groth Schärfe Under den muslimske fastemåned ramadanen kommer Fadime Safözs vilje til integration for alvor til udtryk, for selv om hun ikke må spise eller drikke i dagtimerne, skal arbejdet på Odense Marcipan jo passes. Det er en del af mit arbejde at smage på marcipanen, så det gør jeg, men jeg spytter det ud igen bagefter, siger 45-årige Fadime Saföz, der som 16-årig kom til Danmark, hvor faderen allerede havde boet i 8 år siden De seneste 10 år har hun arbejdet på Odense Marcipan i højsæsonen fra midt på året og frem til jul. Men selv om hun på grund af sprogvanskeligheder aldrig har fået tilbudt fast helårsarbejde, er hun meget glad for virksomheden. Jeg er rigtig glad for at arbejde her. Vi hjælper hinanden, og jeg føler, jeg er en del af familien. Jeg har endda sagt nej til job andre steder, siger Fadime Saföz, som ikke forstår de udlændinge, der hellere vil gå derhjemme. Selv nogle af mine tyrkiske veninder forstår ikke, hvorfor jeg vil arbejde. Men det betyder meget for mig, at jeg tjener mine egne penge, siger Fadime Saföz, hvis mand har arbejdet på jernfabrikken Tasso i 23 år. Det gør også mine børn stolte at jeg har mit eget arbejde, siger Fadime Saföz, som sammen med sin mand har fire døtre, hvoraf to læser på universiteter og en går i gymnasiet. Jeg er aldrig blevet mobbet, og jeg føler, jeg kan snakke med alle herude om alt. Det gør mig lykkelig, siger Fadime Saföz, som hverken har glemt sin tyrkiske oprindelse eller religion. Jeg er dansk statsborger, men føler mig kun halvt som dansker. Jeg beder derhjemme og tænker meget på Tyrkiet, siger Fadine Saföz, der sammen med sin familie er ved at bygge et hus i Tyrkiet. Fadime Saföz er en af de for tiden seks personer med anden etnisk baggrund end dansk, der arbejder på Odense Marcipan. 11

12 Vollsmose-børn får fri klokken halv fire Tre års forsøg med at undervise de yngste elever på Humlehaveskolen, H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen hele dagen har haft så god indvirkning på børnenes faglige kundskaber og sociale færdigheder, at ordningen nu er gjort permanent. Tekst: Jacob Vestergaard Foto: Nanna Vester Den lille viser står mellem tre og fire og den store viser ud for sekstallet, når det ringer ud for sidste gang i de yngste klasser på de tre skoler i Vollsmose. Efter tre års forsøg med at undervise eleverne i klasse fra klokken 8 om morgenen til klokken om eftermiddagen, er heldagsskolen nu fast rutine på Abildgårdskolen, H.C. Andersen Skolen og Humlehaveskolen. Det er gået forrygende. Fordi vi har så god tid og er så meget sammen med børnene i løbet af dagen, er eleverne blevet bedre især til dansk, men også de andre fag, siger viceinspektør Per Vigand Larsen fra Abildgårdskolen, hvor kun 30 procent af børnene tidligere gik i skolefritidsordning om eftermiddagen. I stedet for at forlade skolen og gå hjem til deres familier, bliver børnene nu på skolen sammen med professionelle voksne. Det har resulteret i, at børnenes legeadfærd nu passer nu til deres alder, siger Per Vigand Larsen, som bakkes op af formanden for skolebestyrelsen. Vi er meget glade for ordningen. Vores børn lærer mere på den her måde, og det er ikke kun på det faglige område. De lærer også at lege og være sammen med hinanden, siger Abdisalan Yussuf Hassan, som er far til Adna på 9 år og Ayub på 10 år, der går i henholdsvis 3. og 4. klasse. I stedet for at lege alene hjemme i parkerne om eftermiddagen, er de nu sammen med deres lærere og pædagoger, som taler dansk med dem og hjælper dem med lektierne. Det er meget vigtigt, siger han. Heldagsskolen er bygget op af fire dobbelttimer, som slutter med et modul fra 14 til 15.30, men trods det sene tidspunkt er eleverne ikke udkørte. Vi har slet ikke haft problemer med, at børnene skulle være trætte på det tidspunkt. Det kan de sagtens holde ud, siger Per Vigand Larsen og oplyser, at børnene i løbet af dagen har tid til at lave deres lektier, så de ikke skal have bøger og hæfter frem derhjemme. Fordi skoledagen er så lang og indeholder så mange lektioner, skønner Per Vigand Larsen, at børnene i løbet af de fire først skoleår modtager undervisning, svarende til et års ekstra skolegang.