IDRÆTTEN I TAL 2015 STATUS PÅ FORENINGSIDRÆTTEN I DANMARK

Transkript

1 IDRÆTTEN I TAL 2015 STATUS PÅ FORENINGSIDRÆTTEN I DANMARK Michael Fester & Peter Gottlieb 2016

2 Titel Idrætten i Tal 2015 Status på foreningsidrætten i DanmarkIdrætten i tal 2015 Hovedforfatter Michael Fester Øvrige bidragere til rapporten Peter Gottlieb Øvrig grafik og opsætning DIF Analyse Udgave 1. Udgave, Brøndby, april 2016 ISBN [xxx-xx-xxxxx-xx-x] [xxx-xx-xxxxx-xx-x] (elektronisk version) Udgiver Danmarks Idrætsforbund Brøndby Stadion Tlf E: analyse@dif.dk W: Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 4 INDLEDNING... 5 UDVIKLINGSTENDENSER I FORENINGSIDRÆTTEN...6 Folkeskolereformen Ikke den frygtede konsekvens... 6 Motionsaktiviteter stormer frem...7 DET SAMLEDE OVERBLIK... 8 Medlemstal... 8 Foreningstal... 9 Foreningsstørrelser DEN SAMLEDE FORENINGSIDRÆT Overlap mellem idrættens hovedorganisationer Største medlemsvækst Største medlemstab UDVIKLING FOR DIF OG SPECIALFORBUNDENE Største medlemsvækst Største medlemstab Alder BILAG Antallet af medlemmer og foreninger for samtlige specialforbund i DIF... 21

4 4 Idrætten i tal 2015 Resume RESUME Rapporten afrapporterer en lang række af de seneste medlemstal fra idrættens hovedorganisationer; DIF, DGI og Firmaidrætten med et fokus på især DIF. Rapporten kigger primært på udviklingen fra 2014 til Dette korte afsnit tjener som et resumé af hovedresultaterne, hvor der ellers henvises til de enkelte afsnit. Mindre tilbagegang for alle tre hovedorganisationer. Alle tre hovedorganisationer oplevede i 2015 et mindre medlemstab. DIF går tilbage med medlemmer, DGI går tilbage med medlemmer og Firmaidrætten går tilbage med medlemmer. Med i DIF s tal skal udmeldelsen af Dansk Flugtskydnings Forbund som kostede DIF medlemmer huskes. Havde det ikke været for denne tekniske udmeldelse, havde DIF således oplevet en mindre stigning i medlemstallet. Folkeskolereformen har ikke den frygtede konsekvens På trods af mindre tilbagegange i børnemedlemstallet for både DIF og DGI, er den frygtede konsekvens af folkeskolereformen udeblevet. I DIF oplevede man en tilbagegang på børn (0-12 år), mens DGI oplevede en lidt større tilbagegang på børnemedlemmer. Det er dog langtfra den konsekvens flere tidligere undersøgelser meldte om. Motionsidrætter fortsat på vej frem Et af hovedindtrykkene både i den samlede foreningsidræt og i DIF alene, er at det er de motionsprægede idrætter som oplever vækst. Idrætter hvor konkurrenceelementet ikke er det vigtigste, såsom træning i motionscenter fitness, løb, cykling og svømning oplever store fremgange i medlemstallene. Dansk Svømmeunion den store højdespringer Dansk Svømmeunion er igen i år i top 2 over specialforbund med den største vækst. Dansk Svømmeunion er gået medlemmer frem. Dette er primært sket blandt børn, hvor foreninger under Dansk Svømmeunion i stadigt stigende grad bliver danskernes foretrukne sted for børn at lære at svømme. Badminton Danmark og Dansk Håndbold Forbund oplever store medlemstab Mens idrætter med et relativt entydigt fokus på motion oplevede medlemsvækst i 2015, var det modsatte tilfældet for mere klassiske konkurrenceidrætter såsom badminton og håndbold. Badminton Danmark oplevede igen i 2015 et forholdsvist stort medlemstab på medlemmer, mens Dansk Håndbold Forbund mistede medlemmer. Seniorer i vækst Den aldersgruppe der i DIF-regi oplevede den klart største medlemsvækst i 2015 var seniorer (60+), som oplevede en vækst på hele medlemmer. Det var også her især i de motionsprægede aktiviteter væksten var at finde, mens der dog også var fremgang i denne aldersgruppe for bl.a. badminton.

5 5 Idrætten i tal 2015 Indledning INDLEDNING I 2012 blev idrættens tre hovedorganisationer, Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og Dansk Firmaidrætsforbund (Firmaidrætten) i fællesskab enige om, at man fremover ville registrere organisationernes foreninger og medlemmer med den samme optællings- og opgørelsesmetode. Som følge heraf blev Centralt Foreningsregister (CFR) oprettet. Denne rapport samler op på de vigtigste hovedtendenser indenfor for DIF samt for den samlede foreningsidræt med alle tre organisationer. Rapporten præsenterer et mindre udpluk af hovedtallene set i forhold til 2014-tallene. I forlængelse af denne udgivelse har DIF oprettet hvor det er muligt at lave en lang række datakørsler på egen hånd, ligesom det er muligt at gå langt dybere ind i forenings- og medlemstallene. Der henvises derfor til ovenstående web-adresse, såfremt man ønsker at se nærmere på medlemstallene. Rapporten skal læses med den vigtige pointe, der ligeledes gjorde sig gældende ved registreringen i 2014, at Dansk Flugtskydnings Forbund i løbet af 2015 valgte at trække sig fra Dansk Skytte Union, men det skete på et tidspunkt hvor en række af foreninger allerede havde rapporteret deres medlemstal. Disse foreninger er nu ved årets registrering helt ude af systemet. Dette drejer sig om i alt medlemmer ved registreringen i 2014 og disse medlemmer tæller således ikke med i 2015-regnskabet, og skal som sådan fraregnes fra det samlede DIF-regnskab, såvel som for Dansk Skytte Union.

6 6 Idrætten i tal 2015 Udviklingstendenser i foreningsidrætten UDVIKLINGSTENDENSER I FORENINGSIDRÆTTEN Dette afsnit er baseret på en gennemgang af de mange mere detaljerede tal, der findes på De udviklingstendenser, som beskrives i det følgende afsnit, er således en opsamling på de følgende afsnits overordnede indtryk. Der er selvsagt det forbehold, at afsnittet udelukkende fokuserer på udviklingen fra 2014 til Der er derfor ikke nødvendigvis tale om en længere årrækkes tendenser, men derimod om tendenser baseret på et enkelt års udvikling, uagtet om denne har været til stede i flere år. Folkeskolereformen Ikke den frygtede konsekvens Et af de store samtaleemner i det forgange år, både i samfundet generelt og i relation til foreningsidrætten, har været folkeskolereformen og dens betydning for børnenes muligheder for at dyrke foreningsidræt. Folkeskolereformen blev gennemført i 2014, med opstart i sommeren I kølvandet på folkeskolereformens vedtagelse og implementering hørte man fra forskellige kilder, at det ville have en meget stor negativ betydning for idrætsforeningerne, hvor enkelte foreninger rapporterede om relativt store medlemstab, og i hvert fald frygtede de store konsekvenser reformen ville have for deres medlemstal. Ved afrapporteringen af medlemstallene i 2014 blev det beskrevet, hvorfor det på daværende tidspunkt var for tidligt at konkludere noget om reformens betydning på baggrund af medlemstallene, og at man i stedet skulle vente på dette års medlemstal, for at begynde at analysere og diskutere reformens eventuelle betydning for idrætsforeningerne. Det er især børnegruppen (0-12 år) der er interessant i denne sammenhæng, da den næste aldersgruppe i CFRsystemet er år, og dermed også indeholder en række børn over folkeskolealderen. Hvis man først og fremmest kigger på udviklingen i medlemstallet for den samlede foreningsidræt uden overlap - kan man identificere en tilbagegang i medlemstallet. Hvor der i 2014 var medlemmer i foreningsidrætten i alderen 0-12 år, er antallet af børnemedlemmer faldet til i Der er således tale om en tilbagegang på medlemmer, svarende til et fald på 1,4 pct. af børnemedlemmerne i foreningsidrætten. Der er selvfølgelig tale om en tilbagegang, men der er dog alligevel et par forhold, som man skal have med i overvejelserne. 1) Medlemstal eller individer? Først og fremmest skal man huske på, at de opgjorte tal redegør for medlemsskaber og ikke for individer. Man kan dermed ikke sætte et lighedstegn imellem de medlemmer og dermed konkludere at færre børn dyrker foreningsidræt i 2015 end i En nærliggende analyse kan også være, at med den længere skoledag har enkelte børn måtte fravælge en eller flere af de idrætter man gik til, hvorfor man stadig går til foreningsidræt, men muligvis ikke til så mange forskellige som tidligere. Det er dog ikke muligt at be- eller afvise dette postulat på baggrund af medlemstallene. 2) Det er ikke første gang Ved afrapporteringen af medlemstallene i 2014 blev der rapporteret om en tilbagegang i børnemedlemstallet på medlemmer, hvor der dog blev argumenteret udførligt for, hvorfor dette ikke kunne tillægges skolereformen, og alligevel var tilbagegangen større fra 2013 til 2014 end tilfældet er fra 2014 til Inden man tillægger folkeskolereformen skylden for tilbagegangen, er man derfor nødt til at være opmærksom på, at der desværre i et par år har været faldende medlemstal for børnegruppen i den samlede foreningsidræt. Man kan dog også nuancere tallene en smule ved at sige, at DIF f.eks. kun oplevede en tilbagegang på børn i forhold til en tilbagegang på året forinden. Der er således for både DIF og for den samlede foreningsidræt tale

7 7 Idrætten i tal 2015 om en mindre tilbagegang i forhold til året forinden. Det betyder selvsagt, at skolereformen næppe er forklaringen på tilbagegangen. Motionsaktiviteter stormer frem Aktiviteter som motionsløb, motionscykling, svømning, triatlon og fitnesstræning har oplevet stor deltagervækst, hvilket har været en klar tendens i flere år, hvorfor dele af foreningsidrætten de senere år har lagt et større fokus på at udvikle motionsrettede aktiviteter i foreningsregi. Dette afspejler initiativer og satsninger som bl.a. Fodboldfitness, Håndboldfitness, GoRun og Foreningsfitness fint. Det afspejler sig således også tydeligt i medlemstallene, hvor der på tværs af idrættens tre hovedorganisationer, kan identificeres en vækst siden 2012 på brede motionsaktiviteter. Træning i motionscenter - fitness har gradvist udviklet sig til en større foreningsidrætsaktivitet end klassiske foreningsidrætter som badminton, golf og håndbold. Det er således gået hen og blevet den 4. største foreningsidræt kun overgået af fodbold, gymnastik og svømning. Træning i motionscenter - fitness er samtidig karakteriseret ved, at aktiviteten rummer en lang række forskellige motionsaktiviteter, hvor badminton- og håndboldaktiviteterne er mere enstrengede og tydelige aktiviteter, hvorfor motionsudviklingen hen mod mindre faste og specialiserede aktiviteter er ganske interessant. Samtidig er der ikke noget der tyder på, at denne udvikling ændrer sig de nærmeste år. Når man kigger på årets medlemstal, er der således også en klar overvægt af motionsprægede aktiviteter, forstået på den måde, at konkurrenceelement er sat i baggrunden engang imellem slet ikke eksisterende og i stedet er kommet fokus på motionen. Udover træning i motionscenter fitness, oplever aktiviteter som løb, cykling og svømning ligeledes store medlemsstigninger i disse år, hvilket blot er med til yderligere at understrege pointen om, at de motionsprægede aktiviteter vækster.

8 8 Idrætten i tal 2015 Det samlede overblik DET SAMLEDE OVERBLIK I dette afsnit afrapporteres de samlede medlems- og foreningstal for idrættens tre hovedorganisationer, DIF, DGI og Firmaidrætten. Der afrapporteres ligeledes det samlede medlems- og foreningstal, når der sorteres for dobbeltmedlemsskaber af mere end én organisation, som således tæller som værende medlems- og foreningstallet for den samlede foreningsidræt. Medlemstal Indledningsvis er fokus på de officielle medlemstal for de tre hovedorganisationer for Der tages i dette tilfælde ikke højde for hvorvidt medlemmerne er medlemmer af mere end én af hovedorganisationerne. Tabel 1 Officielle medlemstal for idrættens tre hovedorganisationer, 2015 Organisation 2015 DIF DGI Firmaidrætten Tabellen viser, at DIF fortsat er Danmarks største idrætsorganisation med medlemmer, efterfulgt af DGI med medlemmer og Firmaidrætten med medlemmer. Hvis der kigges på udviklingen fra 2014 til 2015 har alle tre organisationer oplevet et medlemstab. I nedenstående tabel kan den numeriske og procentuelle udvikling i medlemstallet fra 2014 til 2015 aflæses. Tabel 2 Udvikling i medlemstallet blandt idrættens hovedorganisationer Organisation Udvikling Udvikling i pct. DIF ,3% DGI ,4% Firmaidrætten ,5% Tabellen viser, at alle tre hovedorganisationer har oplevet mindre medlemstab i det forgangne år. Det største procentuelle medlemstab står Firmaidrætten for med færre medlemmer, svarende til et medlemstab på 1,5 pct. Derefter følger DGI med et medlemstab på medlemmer, svarende til 0,4 pct. Den mindste tilbagegang findes hos DIF, som fra 2014 til 2015 gik medlemmer tilbage, hvilket svarer til 0,3 pct. Medlemstabet i DIF kan forklares med Dansk Flugtskydnings Forbunds udmeldelse af Dansk Skytte Union. Det var ligeledes tilfældet sidste år, hvor en række foreninger dog allerede havde indmeldt medlemstal og som følge deraf talte med i 2014-tallene. Samlet set har udmeldelsen betydet en tilbagegang på medlemmer i DIF s samlede medlemstal. Man kan derfor argumentere for, at såfremt denne udmeldelse ikke havde fundet sted, ville DIF have haft en mindre fremgang på 908 medlemmer. De specifikke analyser i forhold til DIF og specialforbundene arbejdes der med i et selvstændigt kapitel af denne rapport. Medlemstabet i DGI skyldes især en tilbagegang på børn i 0-12 års alderen, hvor DGI har oplevet et medlemstab på medlemmer i forhold til Dette svarer til en tilbage gang på 1,4 pct. i denne aldersgruppe.

9 9 Idrætten i tal 2015 Det samlede overblik Hos Firmaidrætten er det lige omvendt, hvor man har oplevet vækst blandt medlemmerne i 0-12 års alderen. Tilbagegangen hos Firmaidrætten skal i stedet findes ved en tilbagegang blandt voksne (25-59 år) på medlemmer og blandt seniorer (60+) på medlemmer. Det er en procentuel tilbagegang på hhv. 1,8 pct. og 5,3 pct. Hvis der fokuseres på den samlede foreningsidræt i Danmark, hvor de medlemmer, som er organiseret af mere end én organisation kun tæller med én gang, kan det samlede medlemstal for foreningsidrætten i Danmark identificeres i nedenstående tabel. Tabel 3 Medlemstallet for den samlede foreningsidræt uden dobbeltmedlemsskaber Unikke Udvikling Medlemstal Tabellen viser, at der i 2015 var i alt medlemmer i foreningsidrætten, hvilket er en tilbagegang på medlemmer i forhold til Foreningstal Hvis fokus flyttes fra medlemstallene over på foreningstallene, kan det konstateres at DIF også her er Danmarks største idrætsorganisation. I nedenstående tabel kan antallet af foreninger i de tre hovedorganisationer aflæses. Tabel 4 Officielle foreningstal for idrættens hovedorganisationer, 2015 Organisation 2015 DIF DGI Firmaidrætten 240 Tabellen viser, at DIF samlet set organiserede foreninger i 2015, mens DGI havde foreninger. Firmaidrætten havde 240 foreninger i 2015, hvilket dog ikke helt kan sammenlignes med DIF og DGI, da Firmaidrættens foreningsmodel adskiller sig med nogle meget store foreninger dækkende et større geografisk område. Udviklingen fra 2014 til 2015 i foreningstallet kan aflæses i tabellen herunder. Tabel 5 - Udvikling i foreningstallet for idrættens hovedorganisationer, Organisation Udvikling Udvikling i pct. DIF ,4% DGI ,5% Firmaidrætten ,4% Tabellen viser, at både DIF og Firmaidrætten går tilbage i antallet af foreninger. Det langt største foreningstab forekommer dog i DIF, hvor der er 36 færre foreninger i 2015 end i 2014, hvilket er et fald på 0,4 pct. I denne sammenhæng er det værd at nævne, at der også var tale om et foreningsfald fra 2013 til 2014 på 164 foreninger, og fra 2012 til 2013 på 40 foreninger, hvorfor det er tredje år i træk, at DIF organiserer færre foreninger end tilfældet var året før. Som den eneste af de tre hovedorganisationer går DGI frem med 29 foreninger i forhold til sidste år, svarende til en mindre procentvis vækst på 0,5 pct.

10 10 Idrætten i tal 2015 Det samlede overblik Tabel 6 Antal foreninger i foreningsidrætten uden dobbeltmedlemsskaber Unikke Udvikling Medlemstal Tabellen viser, at DIF, DGI og Firmaidrætten samlet organiserer idrætsforeninger i Danmark, hvilket er en tilbagegang på 76 foreninger i forhold til Der er dermed tale om en fortsættelse af tendensen fra , hvor nedganen var på 200 foreninger i alt. Noget kunne således tyde på, at en række idrætsforeninger landet over lukkes, hvilket muligvis kan forklares med henvisning til generelle samfundstendenser, hvor større dele af befolkningen søger mod byerne. Hvis man bemærker at foreningstallet for de enkelte organisationer falder mindre, end dette samlede tal giver udtryk for, skyldes det at der organiseres en række foreninger, som allerede er organiseret, hvilket der kigges på i et senere afsnit. Foreningsstørrelser En mulig forklaring på det faldende foreningstal kan være, at flere af de mindre foreninger bliver slået sammen til større foreninger, der muligvis også bliver flerstrengende, som har flere idrætsaktiviteter og flere medlemmer pr. forening end tidligere. For at teste om postulatet holder stik, viser nedenstående tabel det gennemsnitlige antal medlemmer pr. forening i de tre hovedorganisationer. Tabel 7 Antal medlemmer pr. forening i gennemsnit Organisation DIF 210,7 211,0 DGI 242,0 239,8 Firmaidrætten 1.515, ,9 Tabellen viser, at foreningerne i DIF i gennemsnit er blevet lidt større med 0,3 medlem i gennemsnit, hvilket er en mindre fremgang. Når man samtidig ved, at foreningernes gennemsnitsstørrelser vokser i et år med tilbagegang i både forenings- og medlemstallet, kan noget tyde på at foreningerne lukker hurtigere end medlemmerne stopper, hvilket sandsynligvis peger på foreningssammenlægninger. Gennemsnitsstørrelsen på foreningerne i DGI faldet. Der er tale om et fald på 2,2 medlemmer pr. forening, hvor forklaringen bl.a. ligger i, at DGI har organiseret en række af allerede eksisterende foreninger, hvilket der ses nærmere på i et senere afsnit.

11 11 Idrætten i tal 2015 Den samlede foreningsidræt DEN SAMLEDE FORENINGSIDRÆT Med oprettelsen af Centralt Foreningsregister (CFR) blev det gjort muligt at se nærmere på den samlede danske foreningsidræt på tværs af de tre hovedorganisationer. I disse analyser kan eventuelle dobbeltmedlemsskaber fordeles, så det bliver tydeligt hvor der er tale om forenings- og medlemsoverlap mellem DIF, DGI og Firmaidrætten. Indledningsvis ser afsnittet derfor nærmere på overlappet mellem idrættens hovedorganisationer, samt udviklingen heraf fra 2014 til 2015, Herefter ses der nærmere på udviklingen indenfor idrætsaktiviteterne i den samlede foreningsidræt. Det er vigtigt at understrege, at DIF s aktivitetstal ikke er de samme som medlemstal. Specialforbund under DIF s medlemstal er derfor ikke nødvendigvis det samme som en idrætsaktivitets samlede medlemstal. Eksempelvis er det ikke samtlige gymnastikudøvere, der er medlem af en forening under Danmarks Gymnastik Forbund. Derfor kan aktivitetstallene både hvad angår antal og udvikling variere i forhold til specialforbundets medlemstal. Som tidligere vist i rapporten, er der samlet set medlemmer fordelt på idrætsforeninger i Danmark. Det er disse medlemmer og foreninger, der ligger til grund for de følgende analyser omkring den samlede danske, foreningsorganiserede idræt. Overlap mellem idrættens hovedorganisationer Som tidligere vist havde DIF samlet set medlemmer i 2015, mens DGI og Firmaidrætten havde hhv og medlemmer. Hvis disse tre medlemstal lægges sammen kommer det samlede medlemstal op på langt over de tidligere nævnte medlemmer, som er det samlede antal medlemmer i foreningsidrætten. Dette skyldes et betydeligt forenings- og medlemsoverlap de tre idrætsorganisationer imellem, hvilket er interessant at studere nærmere. Ved oprettelsen af CFR blev det således muligt at identificere dette overlap - noget, der ikke tidligere var muligt, da idrætsorganisationerne ikke indsamlede og koordinerede medlems- og foreningstallene i fællesskab. Det er vigtigt at understrege, at nedenstående analyser intet fortæller om hvor stærkt tilhørsforholdet er fra foreningerne og til hovedorganisationen I nedenstående figur er dette overlap illustreret i et cirkelsystem, hvor hver idrætsorganisation repræsenteres med en farvet cirkel, der afgrænser organisationens egen- og delmængder. Den røde cirkel illustrerer DIF, den blå cirkel illustrer DGI og den grønne cirkel illustrer Firmaidrætten.

12 12 Idrætten i tal 2015 Den samlede foreningsidræt Figur 1 - Forenings- og medlemsoverlap mellem idrættens hovedorganisationer, F=foreninger, M=medlemmer Cirklerne kræver en nærmere forklaring for at figuren bliver forståelig. Den røde cirkel viser, at DIF samlet havde medlemmer i Ud af disse medlemmer var ligeledes organiseret i en forening, der også var organiseret i DGI. Dertil kommer medlemmer, som er organiseret af alle tre af idrættens hovedorganisationer. Det betyder således, at af DIF s medlemmer udelukkende er medlemmer af en forening, der er organiseret DIF, hvilket svarer til 36,0 pct. af DIF s medlemmer. Når fokus flyttes over på DGI, kan man se at DGI har ud af deres medlemmer, som udelukkende er organiseret af DGI s foreninger. Det svarer til at 20,1 pct. af DGI s medlemmer ikke er organiseret af andre. I Firmaidrætten er tilfældet noget anderledes, for der er ikke tale om det store forenings- og medlemsoverlap mellem Firmaidrættens foreninger - og DIF og DGI. Firmaidrætten organiserer således hele 92,4 pct. af deres medlemmer alene uden noget organisatorisk overlap.

13 13 Idrætten i tal 2015 Den samlede foreningsidræt På baggrund af ovenstående figur er det ligeledes muligt at lave en tilsvarende figur, der måler på udviklingen i hver af de enkelte egen- og delmængder, hvilket medvirker til at vurdere hvorvidt der er er tale om en tendens til et større eller mindre overlap organisationerne imellem. Udviklingen fra 2014 til 2015 er illustreret i figuren herunder. Figur 2 Udvikling i overlappet mellem idrættens hovedorganisationer, Figuren viser, hvordan hver enkelt egen- og delmængde har udviklet sig fra 2014 til Man kan således se, at overlappet mellem DIF og DGI er vokset med medlemmer og 68 foreninger. Der er derfor tale om, at DIF og DGI i 2015 havde organiseret 68 flere foreninger i fællesmængden end tilfældet var i Det er således interessant, at både DIF og DGI har færre medlemmer som udelukkende er organiseret hos dem hver især, mens der er kommet flere foreninger og medlemmer til i fællesmængden. Tallene siger intet om, hvor stor en andel af væksten på de 2.682, som skyldes de 68 nye fælles foreninger i fællesmængden - eller om det skyldes en vækst blandt de eksisterende foreninger i fællesmængden. Med en så relativ beskeden vækst i forhold til foreningstallet, er det mest sandsynlige dog, at væksten i fællesmængden er sket ved en organisering af hinandens foreninger.

14 14 Idrætten i tal 2015 Den samlede foreningsidræt Yderligere analyser viser, at DIF har organiseret 65 foreninger, som tidligere udelukkende var medlemmer af DGI, og at disse foreninger samlet set havde medlemmer i Ligeledes viser det, at DGI har organiseret 86 foreninger, som tidligere udelukkende var medlem af DIF - og disse havde samlet set medlemmer i Noget tyder derfor på, at begge organisationer går målrettet efter at organisere hinandens foreninger og medlemmer, hvilket giver god mening i forhold til det tidligere omtalte visionssamarbejde, hvor det netop er hensigten at samarbejde og koordinere en indsats frem for at konkurrere. Man skal dog huske på, at disse genorganiserede medlemmer tæller med i organisationernes medlemstal, hvorfor medlemstallene for hhv. DIF og DGI ville have været en del lavere, såfremt man ikke måtte/kunne organisere allerede organiserede medlemmer. Største medlemsvækst Hvis blikket rettes mod udviklingen for den samlede danske foreningsidræt uden skelen til overlappet, kan der tegnes nogle interessante udviklingstræk. I nedenstående tabel kan de fem idrætsaktiviteter, som har oplevet den største numeriske vækst i 2015, aflæses. Tabel 8 Størst vækst for den samlede foreningsidræt Aktivitet Udvikling Udvikling i pct. Træning i motionscentre - fitness ,9% Svømning ,8% Cykling ,0% Friluftsliv ,7% Løb ,9% Tabellen viser, at den største medlemsvækst skal findes i aktiviteten træning i motionscenter - fitness, som i alt har fået nye medlemmer i 2015 svarende til en vækst på 3,9 pct. Denne stigning er dog mindre end stigningen fra , hvor den var på medlemmer. Samlet set betyder dette, at aktiviteten træning i motionscenter - fitness nu er den fjerdestørste foreningsidrætsaktivitet i Danmark - og at den nu har overhalet golf, som tidligere var den fjerdestørste foreningsidrætsaktivitet. For den samlede liste over aktiviteter henvises til Den rendyrkede motionsaktivitet, som ofte ikke har samme præg af konkurrenceelementer, vokser således hastigt år for år, og viser at de motionsprægede aktiviteter er en stor del af foreningsidrættens fremtid og kommer til at spille en afgørende rolle i realiseringen af visionen. Hvis man kigger nærmere på trænings i motionscenter - fitness i relation til aldersgrupperne, er væksten fordelt blandt tre aldersgrupper. De unge mellem 19 og 24 år har oplevet en medlemsstigning på 969 medlemmer, mens de voksne i alderen år har oplevet en medlemsvækst på medlemmer. Seniorgruppen på 60+ år er steget med medlemmer fra 2014 til Der er således tale om en aktivitet, der henvender sig meget bredt til flere forskellige aldersgrupper på en og samme tid. Det samme er dog ikke helt tilfældet, såfremt der kigges på køn. Der er kommet hhv flere kvinder og flere mænd til aktiviteten i løbet af Aktiviteten har derfor kvindelige og mandlige medlemmer. Det betyder samlet set, at idrætsaktiviteten Træning i motionscenter - fitness er en af de aktiviteter, der formår at appellere bredest til mange grupper på samme tid - og inkluderer flest mulige.

15 15 Idrætten i tal 2015 Den samlede foreningsidræt En anden aktivitet, der igen i år har oplevet en stor medlemsvækst, er friluftsliv, som er en fællesbetegnelse for en lang række forskellige former for udendørsaktiviteter oftest med naturen som centralt omdrejningspunkt. Aktiviteten henviser til en form for udflugt, der rummer mange aspekter, der rækker ud over den klassiske idrætsaktivitet og oplevelse, hvilket understreger, at store dele af den medlemsvækst, der finder sted i foreningsidrætten, foregår udenfor den klassiske og ofte mere konkurrenceprægede idræt med afvikling af kampe og turneringsaktiviteter. Friluftsliv appellerer til især voksne i alderen år, hvor der er kommet nye medlemmer til i 2015 ift Friluftsliv er dog stadig relativt set en af de mindre aktiviteter i foreningsidrætten. Samlet set viser tabel 8, at det især er motionsprægede aktiviteter som går frem, hvor fokus ikke er på et konkurrenceelement, men derimod på et motionsperspektiv, hvor bevægelsen er det vigtigste element. Dette har været tilfældet de seneste par år, og det er især voksne og seniorer som søger imod de motionsprægede aktiviteter, og DIF s og DGI s vision Bevæg dig for livet søger også netop at ramme disse målgrupper, med aktiviteter der har motionen som det primære. I de kommende år bliver det interessant at se hvorvidt billedet fortsætter. Største medlemstab Den samlede foreningsidræt oplevede i 2015 en tilbagegang på i alt medlemmer. Tilbagegangen kan dog ikke forklares med teknikaliteter, på trods af knap færre flugtskyttere, hvorfor det er relevant at se nærmere på hvilke aktiviteter, der har oplevet den største tilbagegang i medlemstallet fra 2014 til I nedenstående tabel kan de fem idrætsaktiviteter, som har oplevet den største tilbagegang i medlemstallet i 2014, aflæses. Tabel 9 - Største aktivitetstilbagegange i foreningsidrætten, 2015 Aktivitet Udvikling Udvikling i pct. Badminton ,1% Skydning ,2% Gymnastik ,0% Atletik ,3% Vægtløftning ,1% Den idrætsaktivitet, der har mistet flest medlemmer i løbet af 2015, er badminton, som oplever en samlet tilbagegang på medlemmer, svarende til 5,1 pct. af medlemmerne. Badminton har i en længere årrække oplevet tilbagegang i medlemstallet, og der er således fortsat intet der tyder på, at denne udvikling er ved at ændre sig. Det nye fælles udviklingscenter mellem Badminton Danmark og DGI Badminton har dog netop til formål at bremse det store medlemstab, som f.eks. fra 2013 til 2014 var på hele medlemmer. I de kommende år bliver det interessant at følge, hvorvidt dette kommer til at ske. Tabellen viser ligeledes, at der, udover den tekniske tilbagegang for skydning, er sket et relativt stort medlemstab indenfor gymnastik -aktiviteten, som er gået medlemmer tilbage. Dette svarer til 2,0 pct. af medlemmerne, men er alligevel et relativt stort medlemstab. Det er især blandt børn (0-12 år) og blandt voksne (25-59 år), at tilbagegangen er sket med hhv og færre medlemmer i forhold til Blandt de voksne er det især kvinder som har forladt aktiviteten. En mulig analyse af dette, er at kvinderne, som tidligere dyrkede gymnastik -aktiviteten, i endnu højere grad end tidligere søger mod træning i motionscenter fitness, som tabel 8 viste, da netop også er den aktivitet, der har oplevet den største medlemsfremgang i det forgangne år. Denne tilbagegang for voksne gymnaster fortsætter således tendensen fra de foregående år, hvor hvert år siden 2012 hvor den fælles medlemsregistrering

16 16 Idrætten i tal 2015 Den samlede foreningsidræt blev en realitet har budt på en tilbagegang i medlemstallet for voksne gymnaster. En del af forklaringen skal selvsagt findes i aktivitetsskiftet, men det er alligevel en forholdsvis stor tilbagegang hvert år for gymnastikken. De to andre på listen over største tilbagegange er atletik og vægtløftning. Tilbagegangen i vægtløftning skyldes dog primært et teknisk forhold, hvor en række foreninger i 2014 fejlagtigt indrapporterede medlemstal under vægtløftning, hvorfor tallet var kunstigt højt. Atletik-aktiviteten oplever et massivt fald, hvor færre eller 24,3 pct. medlemmer i 2015 dyrkede aktiviteten. En del af forklaringen er teknisk hvor en række foreninger har overført medlemmerne fra atletik til løb, men langt størstedelen af tilbagegangen er reel nok, og man skal derfor begynde aktivt at overveje hvordan, fremtidens atletikmiljø skal se ud i Danmark, medmindre man ønsker alt skal være løb. En aktivitet vi tidligere har set, oplevede fremgang.

17 17 Idrætten i tal 2015 Udvikling for DIF og specialforbundene UDVIKLING FOR DIF OG SPECIALFORBUNDENE Det følgende afsnit omhandler hovedtrækkene for udviklingen blandt DIF og DIF s 61 specialforbund. Som tidligere nævnt er det langtfra muligt at afrapportere samtlige oplysninger på 61 specialforbund, hvorfor kun de overordnede udviklingstræk afrapporteres. Der henvises til som tilbyder mange muligheder for at se nærmere på både disse og mange flere fakta omkring forenings- og medlemstallene. Indledningsvis kigger afsnittet nærmere på hvilke af DIF s specialforbund, der har oplevet den største vækst og tab. Dernæst ses der nærmere på medlemsudviklingen i de fem alderskategorier, der benyttes i CFR. Største medlemsvækst Som tidligere afrapporteret gik DIF samlet set medlemmer tilbage i 2015 i forhold til Denne tilbagegang er dog ikke spredt ud over samtlige af DIF s 61 specialforbund. Der var medlemsfremgang at spore blandt 31 ud af DIF s 61 specialforbund, hvilket betyder at 49,2 pct. af specialforbundene oplevede en fremgang i medlemstallet. I nedenstående tabel kan de fem specialforbund, som oplevede den største numeriske vækst fra 2014 til 2015, aflæses. Tabel 10 De fem specialforbund i DIF med størst numerisk medlemsvækst Specialforbund Udvikling Udvikling i pct. Dansk Svømmeunion ,9% Dansk Arbejder Idrætsforbund ,8% Danmarks Gymnastik Forbund ,4% Danmarks Cykle Union ,2% Dansk Styrkeløft Forbund ,8% Tabellen viser, at det specialforbund som har oplevet den største stigning i medlemstallet er Dansk Svømmeunion med medlemmer, svarende til 2,9 pct. flere medlemmer i forhold til Det er således 4. år i træk at Dansk Svømmeunion er i top 2 over forbund med den største medlemsvækst. Samlet set betyder dette, at Dansk Svømmeunion siden CFR s oprettelse ved 2012-registreringen har oplevet en medlemsvækst på hele medlemmer eller 17,5 pct. En meget stor andel af medlemsstigningen skal findes blandt børn i 0-12 års alderen. Ud af de nye foreningsmedlemmer kommer hele fra den yngste alderskategori. Hele 88,8 pct. af de nye medlemmer er således børn i alderen 0 12 år. Stigningen i børn handler i bund og grund om, at flere forældre end tidligere vælger at sende deres børn til svømning, hvor de tilegner sig svømmekundskaber. I den sammenhæng fremstår svømning snarere som en færdighed, der skal læres, frem for en fritidsaktivitet, man dyrker. I forlængelse af dette er det værd at nævne at DIF, Dansk Svømmeunion og TrygFonden i samarbejde har lanceret projektet Alle skal lære at svømme, som omhandler netop, at børn skal lære at svømme. Det er dog værd at nævne, at selv uden børnene ville Dansk Svømmeunion have oplevet en medlemsvækst på 578 medlemmer. Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har også oplevet en større medlemsvækst med en stigning på medlemmer, svarende til en stigning på 8,8 pct. Væksten hos DAI skal primært findes i aktiviteten løb og træning i motionscenter fitness, som har oplevet en medlemsvækst hos DAI på hhv og medlemmer i forhold til Det er således motionsprægede aktiviteter, der har oplevet en stor medlemsvækst hos DAI. Typisk har disse aktiviteter tiltrukket kvinder i større grad end mænd, hvorfor DAI da også har oplevet en større medlemsvækst blandt kvinder

18 18 Idrætten i tal 2015 Udvikling for DIF og specialforbundene end blandt mænd, hvor der er kommet nye kvinder til, mens der er kommet nye mænd til i det forgangne år. Det er ligeledes interessant, at DAI især har formået at tiltrække voksne og seniorer, hvor der eksempelvis er kommet nye seniorer (60+) til i DAI. Samlet set viser tabellen det samme billede, som tilfældet også var i tabel 8 omkring den samlede foreningsidræt. Det er motionsprægede aktiviteter som oplever de største medlemsfremgange i disse år, ligesom tilfældet også har været de senere år. Det er således heller ikke klassisk gymnastik, men derimod træning i motionscenter fitness der forklarer Danmarks Gymnastik Forbunds fremgang, så samlet set viser de to figurer en stigende tendens til motionsidrætter. Største medlemstab Det var lige under halvdelen af DIF s 61 specialforbund som oplevede et medlemstab af en eller anden størrelse i det forgangne år. I det følgende afsnit kigges der nærmere på hvilke fem specialforbund som oplevede det største medlemstab i Disse fem specialforbund kan aflæses af tabellen herunder. Tabel 11 Specialforbund med det største numeriske tab i Specialforbund Udvikling Udvikling i pct. Badminton Danmark ,6% Dansk Skytte Union ,7% Dansk Vægtløftnings-Forbund ,2% Dansk Håndbold Forbund ,5% Dansk Atletik Forbund ,0% Tabellen viser, at på trods af de medlemmer som direkte meldte sig ud af Dansk Skytte Union grundet stridigheder imellem unionen og Dansk Flugtskydnings Forbund, er det stadig ikke Dansk Skytte Union som har oplevet det største medlemstab. Det er derimod Badminton Danmark, som igen i år oplever en større tilbagegang i medlemstallet. Badminton Danmark har dermed siden CFR s oprettelse i 2012 oplevet et samlet medlemstab på medlemmer, svarende til 14,1 pct. af deres medlemmer. Som nævnt er Badminton Danmark i samarbejde med DGI i gang med at forsøge at løse problemerne ved at få det nye udviklingscenter i Vingsted etableret. Dansk Vægtløftnings-Forbunds tilbagegang skyldes en teknisk ændring af medlemstal, som tidligere var blevet indrapporteret forkert. Et andet specialforbund som også har oplevet en tilbagegang er Dansk Håndbold Forbund, som på trods af deres projekt knæk kurven oplever en tilbagegang i medlemstallet på eller 2,5 pct. af deres medlemmer. Tilbagegangen for Dansk Håndbold Forbund sker især i de to yngste aldersgrupper med en tilbagegang på hhv medlemmer blandt 0-12-årige og blandt årige. Det er dog også i disse aldersgrupper, at størstedelen af DHF s medlemmer findes, hvorfor der er en naturlig forklaring på dette. DHF står derfor overfor en stor opgave de kommende år med fortsat at udbrede deres børnekoncepter såsom Håndboldskoler - og Trille og Trolle i Underskoven. Hos Dansk Atletik Forbund er tilbagegangen næsten udelukkende at finde i den klassiske sportsatletik, som har oplevet en tilbagegang på medlemmer i det forgangne år. Det er især voksne (25-59) og seniorer (60+) som vælger atletik fra til fordel for andre aktiviteter.

19 19 Idrætten i tal 2015 Udvikling for DIF og specialforbundene Alder I det følgende afsnit kigges der nærmere på den samlede udvikling i DIF fordelt på de fem officielle aldersgrupperinger, hvorunder der kan indrapporteres medlemmer under i CFR. I det følgende afsnit kigges der på aktiviteten og ikke specialforbundet, hvorfor tallene ikke direkte kan oversættes med det specialforbund aktiviteten typisk tilhører. I nedenstående tabel kan udviklingen i antallet af medlemmer i de fem respektive aldersgrupperinger aflæses. Tabel 12 Udvikling i medlemstallet i de fem aldersgrupperinger Aldersgruppering Udvikling Udvikling i pct. Børn år ,6% Unge I år ,5% Unge II år ,3% Voksne år ,4% Senior år ,3% Tabellen viser, at der blandt børn er sket et fald på fra 2014 til 2015, svarende til et fald på 0,6 pct. Det er 2. år i træk at DIF oplever en tilbagegang blandt børn, men samtidig også kun 2. gang siden Forklaringen kan ikke blot findes i mindre børneårgange, da medlemstallet i forhold til befolkningstallet således viser, at der også er sket et fald her fra 69,59 pct. i 2014 til 69,20 pct. i Der er dog tale om et ganske lille fald, men dog stadig et fald. Faldet er især sket i fodbold og badminton med hhv og færre børnemedlemmer i forhold til Omvendt trækker især svømning og karate i den rigtige retning med en stigning på hhv og børnemedlemmer. Der er ligeledes tale om en mindre tilbagegang blandt unge i alderen år på medlemmer. Dette fald skal dog ses i lyset af de mindre årgange i befolkningen i netop denne aldersgruppe. Sættes medlemstallet således op overfor befolkningstallet, er der således ikke sket en ændring - og befolkningsandelen var således i 2015 på 60,42 pct. hvilket er præcis den samme andel som i Faldet i denne aldersgruppe skal også i dette tilfælde især findes hos fodbold og badminton, der begge har oplevet et relativt stort fald på hhv og medlemmer. Dertil kommer at håndbold har oplevet et medlemstab på i aldersgruppen. I den anden ende af skalaen trækker især gymnastik-aktiviteten op med en stigning på 813 medlemmer. Det omvendte er således tilfældet i aldersgruppen år, hvor DIF har oplevet en fremgang på medlemmer, men hvor der er tale om en voksende befolkningsgruppe. Dette betyder således at andelen i befolkningen er faldet fra 29,94 pct. i 2014 til 29,81 pct. i Man kan derfor diskutere, hvorvidt der reelt set er tale om en fremgang, eller om fremgangen alene kan forklares ved det stigende antal indbyggere i netop denne aldersgruppe. I modsætning til de to yngre aldersgrupper, er det i denne aldersgruppe primært fodbold, der forklarer væksten. Fodbold har flere medlemmer end i Ud af denne stigning i fodbold alene skal hele 905 af disse faktisk findes i Københavns Kommune. Københavns Kommune har netop for denne aldersgruppe formået at tiltrække en del flere end tidligere og oplever således en stigning på medlemmer i aldersgruppen, svarende til en stigning på 14,2 pct. I dette tilfælde er stigningen også tilstede i forhold til befolkningstallet, hvorfor der i dette tilfælde er tale om en reel stigning. I netop disse år er der mange som flytter til København for at studere, arbejde eller andet, og der er det vigtigt, at foreningerne bliver bedre til at have attraktive tilbud klar til denne målgruppe. Noget kunne tyde på, at de københavnske foreninger i hvert fald er blevet bedre til dette i det forgangne år. Den aldersgruppe, som har oplevet den største tilbagegang, er for andet år i træk voksne i alderen år. Fra 2014 til 2015 er denne aldersgruppe samlet set gået medlemmer tilbage, svarende til en tilbagegang på 1,4 pct. På

20 20 Idrætten i tal 2015 Udvikling for DIF og specialforbundene trods af at udmeldelsen af Dansk Flugtskydnings Forbund kan tilskrives størstedelen af denne tilbagegang det alene har betydet færre medlemmer er der stadig tale om en reel tilbagegang. Blandt voksne er det ligeledes fodbold, som oplever den største vækst med flere medlemmer efterfulgt af cykling med en stigning på medlemmer. Disse to aktiviteter er efterfulgt af træning i motionscenter fitness og løb med hhv og flere medlemmer. Det er således tydeligt, at stigningerne især findes i motionsprægede aktiviteter, med fodbold som en undtagelse. I fodbold er der dog bl.a. FodboldFitness, som direkte er målrettet motionister og som på trods af at det ikke er muligt at finde tal på disse i medlemstallene der rapporteres som værende en vis succes, og som dermed muligvis kan tilskrives en del af fremgangen. I den anden ende af skalaen hvis man ser bort fra skydning er det især badminton, som oplever en væsentlig tilbagegang. Badminton oplever således et fald på voksenmedlemmer. Badminton har således oplevet en af de største tilbagegange i fire ud af fem aldersgrupper i systemet, og peger på at der fortsat er tale om en medlemskrise indenfor badminton-sporten. Andre aktiviteter, som har oplevet større medlemstab fra 2014 til 2015, er atletik med færre voksenmedlemmer, golf med færre voksenmedlemmer og tennis med færre medlemmer. Hvor det relativt tydeligt (blandt de aktiviteter med vækst) var muligt at pege på et motionsfokus, så varierer billedet noget mere blandt de aktiviteter der går tilbage, hvilket gør det vanskeligt at pege på en egentlig tendens blandt disse aktiviteter. Eneste, der er fælles for dem alle, er at de er individuelle idrætter - og at det i disse idrætter kan være vanskeligt at sikre det fællesskab, som foreningslivet i særdeleshed har som styrke. Den sidste aldersgruppe i CFR-systemet er seniorerne på 60 år eller ældre. Denne aldersgruppe har i DIF oplevet en medlemsvækst på medlemmer, svarende til en stigning på 2,3 pct. Også her skal man huske på, at befolkningsgruppen som helhed vokser ganske meget i disse år, men alligevel er der sket en stigning i befolkningsandelen fra 22,09 pct. i 2014 til 22,23 pct. i Denne store stigning i medlemstallet følger således op på en række år med medlemsstigning i DIF for denne aldersgruppe, og der er siden medlemsregistreringen i 2012 nu kommet hele flere seniorer i DIF. Hvor badminton var blandt de aktiviteter med den største medlemstilbagegang i de fire andre aldersgrupper, er badminton blandt de aktiviteter med den største vækst blandt seniorer med flere seniormedlemmer i Det er dog ikke den aktivitet som har haft størst medlemsvækst i 2015 blandt seniorer. Dette tilfalder træning i motionscenter fitness, som har fået seniormedlemmer mere. Det er en stigning på hele 32,0 pct. og man kan derfor tale om en betydelig stigning. Blandt seniorer er der ingen nævneværdige tilbagegange, som er af en sådan størrelse, at det giver mening at fremhæve dem.

21 21 Idrætten i tal 2015 Bilag BILAG Antallet af medlemmer og foreninger for samtlige specialforbund i DIF Specialforbund Foreningstal Medlemstal Dansk Boldspil-Union Øvrige DIF medlemmer Dansk Svømmeunion Danmarks Gymnastik Forbund Dansk Golf Union Dansk Håndbold Forbund Badminton Danmark Dansk Ride Forbund Dansk Arbejder Idrætsforbund Dansk Tennis Forbund Dansk Sejlunion Dansk Atletik Forbund Dansk Skytte Union Danmarks Cykle Union Dansk Kano og Kajak Forbund Dansk Militært Idrætsforbund Danmarks Sportsdanserforbund Dansk Volleyball Forbund Dansk Forening for Rosport Dansk Karate Forbund Høj- og efterskoler Danmarks Skiforbund Dansk Handicap Idræts-Forbund Danmarks Basketball-Forbund Danmarks Motor Union Danmarks Bokse-Union Dansk Triatlon Forbund Dansk Taekwondo Forbund Dansk Vægtløftnings-Forbund Dansk BordTennis Union Dansk Automobil Sports Union KFUMs Idrætsforbund Den Danske Billard Union Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Klatreforbund

22 22 Idrætten i tal 2015 Bilag Dansk Orienterings-Forbund Dansk Styrkeløft Forbund Dansk Floorball Union Dansk Squash Forbund Danmarks Bowling Forbund Dansk Judo og Ju-Jitsu Union Dansk Kegle Forbund Danmarks Ishockey Union Dansk Amerikansk Fodbold Forbund Dansk Faldskærms Union Dansk Petanque Forbund Bueskydning Danmark Danmarks Rulleskøjte Union Dansk Dart Union Dansk Rugby Union Dansk Svæveflyver Union Dansk Cricket-Forbund Dansk Minigolf Union Dansk Skøjte Union Dansk Kickboxing Forbund Danmarks Brydeforbund Dansk Fægte-Forbund Dansk Vandski & Wakeboard Forbund Dansk Curling Forbund Dansk Hockey Union Dansk Softball Forbund Dansk Hanggliding og Paragliding Union Danmarks Moderne Femkampforbund 5 30 Total