Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens selvstændige offentlige virksomheder og selskaber.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens selvstændige offentlige virksomheder og selskaber."

Transkript

1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens selvstændige offentlige virksomheder og selskaber September 2014

2 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens selvstændige offentlige virksomheder og selskaber 9. september 2014 RN 1108/14 I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede på deres møde den 25. juni 2014 om en undersøgelse af statens selvstændige offentlige virksomheder og selskaber. Dette notat beskriver, hvordan en større undersøgelse vil kunne tilrettelægges. Undersøgelsen kan gennemføres, så Rigsrevisionen kan afgive en beretning til Statsrevisorerne medio II. Baggrund 2. Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at sammenligne, hvad der kendetegner organiseringen af henholdsvis selvstændige offentlige virksomheder og statslige aktieselskaber, og hvilke fordele og ulemper anvendelsen af disse styreformer giver for staten. 3. Statsrevisorerne stillede følgende spørgsmål: a) Hvilke strategier og politikker lægger Finansministeriet til grund for valget af styreform? b) Hvilken betydning har virksomhedernes organisering for gennemførelsen af de politiske mål og løsning af de samfundsmæssige (sektorpolitiske) opgaver? c) Hvilken betydning har virksomhedernes organisering i forhold til muligheden for at gennemføre en effektiv forretningsmæssig drift? d) Hvordan fører ministerierne tilsyn med virksomhedernes samfundsmæssige (sektorpolitiske) opgavevaretagelse? e) Hvordan sikrer ejerministerierne en effektiv forretningsmæssig drift i sammenhæng med de sektorpolitiske opgaver, som selskaberne også skal varetage? f) Hvilken betydning har styreformerne for virksomhedernes regnskabsaflæggelse, revision og Folketingets indseende med virksomhederne? 4. En lang række statslige opgaver varetages af virksomheder, der er organiseret i selskabsform eller lignende former. Pr. 1. september 2014 ejer staten ifølge Finansministeriet direkte andele i følgende virksomheder/selskaber: 5 selvstændige offentlige virksomheder (SOV er) 2 selvstændige forvaltningsenheder (fonde) 11 statslige aktieselskaber (staten er majoritetsaktionær) 8 aktieselskaber med statslig deltagelse (staten er minoritetsaktionær) 3 interessentskaber. Herudover ejer staten DR, der er en selvstændig offentlig institution. I dette notat anvendes selskaber som en samlebetegnelse for: SOV er selvstændige forvaltningsenheder (fonde) statslige aktieselskaber (uanset statens ejerandel) interessentskaber DR. Samlebetegnelsen anvendes ikke, hvor det er nødvendigt at skelne mellem de forskellige organiseringsformer.

3 2 Tabel 1 viser Finansministeriets opgørelse over statens aktieposter mv. Tabel 1. Finansministeriets opgørelse over statens aktieposter mv. Statslige aktieselskaber Ressortministerium År for oprettelse Nettoomsætning (2013-tal) (Mio. kr.) Statens ejerandel Bornholmstrafikken Holding A/S Transportministeriet % Dansk Jagtforsikring A/S Miljøministeriet 1) % Danske Spil A/S Finansministeriet % Det Danske Klasselotteri A/S Finansministeriet % DONG Energy A/S Finansministeriet % Finansiel Stabilitet A/S Erhvervs- og Vækstministeriet % Statens Ejendomssalg A/S Finansministeriet % Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Finansministeriet 2) % Sund og Bælt Holding A/S Transportministeriet % TV2 Danmarks A/S Kulturministeriet % Vestjysk Bank A/S* ) Finansministeriet % Selvstændige offentlige virksomheder mv. Danpilot Erhvervs- og Vækstministeriet % DSB Transportministeriet % Eksport Kredit Fonden Erhvervs- og Vækstministeriet % Energinet.dk Klima-, Energi- og Bygningsministeriet % Naviair Transportministeriet % Nordsøenheden 3) Erhvervs- og Vækstministeriet % Vækstfonden Erhvervs- og Vækstministeriet % DR Kulturministeriet % Øvrige selskaber med statslig ejerandel AFT 2005 A/S Finansministeriet <1 % Air Greenland A/S Finansministeriet % Basisbank A/S 4) Finansministeriet % Dansk Bibliotekscenter A/S Kulturministeriet % Københavns Lufthavne A/S* ) Finansministeriet % Metroselskabet I/S Transportministeriet % Nordunet A/S Uddannelses- og Forskningsministeriet % Postnord AB Transportministeriet % SAS AB* ) Finansministeriet % Udviklingsselskabet By & Havn I/S 5) Transportministeriet % Aarhus Letbane I/S 6) Transportministeriet % 1) Naturstyrelsen. 2) Moderniseringsstyrelsen. 3) Nordsøenheden vil i forlængelse af lov nr. 527 af 28. maj 2014 blive stiftet som en SOV i efteråret ) Basisbank planlægger i 3. kvartal 2014 at gennemføre en rettet aktiemission, der vil reducere statens ejerandel fra knap 2 % til knap 1 %. 5) Staten vil i medfør af principaftalen mellem Københavns Kommune og regeringen om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen (14. maj 2014) overdrage 40 procentpoint af sin ejerandel til Københavns Kommune. Staten vil i medfør af Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om: Metro, letbane, nærbane og cykler (12. juni 2014) trække sig ud af anlægsselskabet. 6) Staten vil i medfør af Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om: Metro, letbane, nærbane og cykler (12. juni 2014) afvikle sit ejerskab i Aarhus Letbane I/S. Ud over disse selskaber har staten ejerandele i Cultura Screening A/S og en række selskaber, der har modtaget forprojektkapital fra godkendte innovationsmiljøer. * ) Børsnoterede selskaber. Kilde: Statens selskaber 2013, Statens selskaber 2014, relevant lovgivning og årsrapporter. Rigsrevisionen har tilføjet DR til opgørelsen. Kolonnen år for oprettelse er en opgørelse, som Rigsrevisionen har udarbejdet.

4 3 5. Fælles for de statslige aktieselskaber, SOV er, de selvstændige forvaltningsenheder (fonde) og interessentskaberne er, at deres driftsøkonomi og formue er udskilt fra finansloven, og at selskaberne generelt ikke er underlagt de statslige budget- og bevillingsregler. Staten er dog på forskellig vis økonomisk involveret i selskaberne. Staten har først og fremmest foretaget kapitalindskud ved dannelsen eller på det tidspunkt, hvor staten involverer sig. Staten har i flere tilfælde også økonomiske engagementer, der knytter sig til selskabernes drift, fx i form af kontraktbetalinger, garantiforpligtelser eller statslige genudlån. 6. Selskaberne er kendetegnet ved, at de ikke indgår i det almindelige ministerielle hierarki, men er underlagt en selvstændig ledelse med en bestyrelse og en direktion. 7. Figur 1 viser udviklingen i antallet af statens selskaber. Figur 1. Udviklingen i antallet af statens selskaber (Antal) Kilde: Udarbejdet af Rigsrevisionen på baggrund af tal fra publikationerne Staten som aktionær fra 2004 og Statens selskaber 2014 samt oplysninger fra Finansministeriet. Figuren omfatter både aktieselskaber, interessentskaber, SOV er, selvstændige forvaltningsenheder (fonde) og DR. Som det fremgår af figur 1 havde staten i 1993 ejerandele i 48 selskaber mod 28 selskaber pr. 1. januar 2003 og 30 selskaber pr. 1. september Udviklingen i antallet af statens selskaber fra 1993 til 2014 har været influeret af, at staten på den ene side har etableret nye selskaber eller erhvervet aktier i eksisterende selskaber og på den anden side har afviklet sit engagement i andre selskaber. 8. Rigsrevisionen har tidligere gennemført forvaltningsrevisionsundersøgelser i en række af statens selskaber. Rigsrevisionen har inden for de seneste 10 år gennemført 9 undersøgelser af statslige aktieselskaber, 4 undersøgelser af SOV er (primært DSB), 2 undersøgelser af interessentskaber og 1 undersøgelse, der omhandler statslige fonde. I de fleste af undersøgelserne har fokus primært været på den forretningsmæssige drift af selskaberne, herunder om selskaberne er drevet omkostningseffektivt. Enkelte af undersøgelserne har i mindre grad også berørt spørgsmålet om, hvorvidt selskaberne varetager de sektorpolitiske hensyn, de er forpligtet til. Det har dog ikke været hovedformålet med undersøgelserne at undersøge, om selskaberne varetager de sektorpolitiske hensyn. De hidtil gennemførte undersøgelser har som hovedregel fokuseret på ét selskab. Rigsrevisionen gennemførte senest en tværgående beretning om statslige selskaber i Beretningen handlede om omdannelsen af 8 statsstyrelser til aktieselskaber i perioden

5 4 Regulering af og vejledninger vedrørende selskaberne og det statslige ejerskab 9. Reguleringen af aktieselskaber og ministeriernes udøvelse af ejerskabet i aktieselskaber følger af selskabsloven. De statslige aktieselskaber er dermed organiseret på et privatretligt grundlag på lige fod med almindelige aktieselskaber. Aktieselskaberne er derudover med enkelte undtagelser omfattet af egne love eller aktstykker, der er vedtaget i forbindelse med oprettelsen af aktieselskabet eller i forbindelse med statens køb af aktier i selskabet. 10. De enkelte SOV er (herunder de 2 selvstændige forvaltningsenheder (fonde), som har en række ligheder med SOV er) er oprettet ved og reguleres af separate særlove, fx lov om DSB og lov om Naviair. Disse love regulerer også statens ejerskab af SOV erne. SOV er er dermed ikke underlagt selskabsloven, men fungerer på aktieselskabslignede vilkår. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at en række af selskabslovens bestemmelser er gengivet i de særlove, der gælder for SOV erne. 11. Interessentskabet (I/S) er en virksomhedsform, hvor alle deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. I modsætning til et aktieselskab er der ikke tale om en begrænset hæftelse. Et interessentskab er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Interessentskabet er en stort set ureguleret organisationsform, hvor regler om selskabets ledelse, regnskabsforhold mv. frit kan fastlægges i interessentskabskontrakten, der indgås mellem interessenterne. De interessentskaber, som staten er involveret i, er ligesom SOV erne oprettet ved særlove, der bl.a. indeholder bestemmelser om selskabernes ledelse og statens ejerskab. 12. For alle selskabstyperne gælder det, at deres aktiviteter i flere tilfælde desuden er omfattet af sektorlovgivning, der har betydning for selskabernes virke, fx lov om jernbane og lov om færgefart. 13. SOV erne og aktieselskaberne har adgang til at oprette datterselskaber i aktieselskabsform, hvilket både SOV er og aktieselskaber har gjort. Fx ejer Energinet.dk aktieselskabet Gaslager A/S, ligesom DONG Energy A/S ejer en lang række datterselskaber. 14. Regelgrundlaget for selskaberne og statens ejerskab er nærmere behandlet og fortolket i publikationen Statslige aktieselskaber tilsyn, ansvar og styring fra Publikationen blev udarbejdet af et tværministerielt udvalg, hvor Finansministeriet varetog formandsskabet. 15. Ud over det juridiske grundlag er statens varetagelse af ejerskabet i selskaberne omfattet af principperne i publikationen Staten som aktionær fra Publikationen, der ligeledes er udarbejdet af et tværministerielt udvalg med Finansministeriet som formand, indeholder en række retningslinjer for og anbefalinger til, hvordan staten skal agere som ejer i forhold til aktieselskaber. Langt størstedelen af anbefalingerne er også relevante for SOV erne og interessentskaberne. Publikationen Staten som aktionær er i øjeblikket under opdatering. En opdateret udgave forventes udgivet i efteråret Finansministeriet har oplyst, at størstedelen af principperne og anbefalingerne fra Staten som aktionær fra 2004 fortsat vil blive videreført, idet der dog i en række tilfælde vil ske justeringer og præciseringer, navnlig i forhold til anbefalingerne om ministeriernes udøvelse af ejerskabet. 16. Det fremgår af Staten som aktionær, at den statslige ejer i udgangspunktet skal opføre sig som enhver anden ejer, herunder ikke mindst respektere, at selskabets bestyrelse og direktion har ansvaret for at drive selskabet og træffe beslutninger ud fra, hvad der bedst tjener det pågældende selskab.

6 5 Et væsentligt princip, der ligger til grund for selskabsformen er det såkaldte armslængdeprincip, jf. boks 1. BOKS 1. ARMSLÆNGDEPRINCIPPET Armslængdeprincippet bygger på, at der skal være en passende distance mellem selskabets ejerministerium og selskabets bestyrelse og direktion. Det betyder konkret, at ejerministeriet normalt hverken kan eller bør påtage sig den faktiske ledelse af statslige selskaber. Armslængdeprincippet skal på den ene side sikre det enkelte selskabs ledelse mulighed for at have fuldt fokus på opnåelse af forretningsmæssige målsætninger, mens princippet på den anden side skal give den statslige forvaltning mulighed for at fokusere på de politiske hensyn, der knytter sig til det enkelte selskabs aktiviteter. Armslængdeprincippet finder i forhold til udøvelsen af ejerskabet anvendelse uanset selskabstype. For visse af SOV erne findes der i lovgivningen dog visse begrænsninger i forhold til at agere fuldstændig uafhængigt af staten som ejer. Fx skal Energinet.dk i henhold til lov om Energinet.dk have sine investeringsplaner godkendt af klima-, energi- og bygningsministeren. Selskabernes forretningsmæssige og sektorpolitiske formål 17. Det overordnede formål for de statslige selskaber, uanset selskabsform, er som oftest fastlagt i den lov eller det aktstykke, der ligger til grund for statens økonomiske engagement i de pågældende selskaber. For en lang række af selskaberne (og langt de fleste af aktieselskaberne) er det vedtægtsfastsatte formål alene forretningsmæssigt, dvs. at selskaberne skal drives forretningsmæssigt med henblik på at skabe størst mulig værdi for ejerne. Et entydigt forretningsmæssigt formål er nødvendigt i de tilfælde, hvor de statslige selskaber driver virksomhed i konkurrence med andre private selskaber. Det forretningsmæssige formål står i visse tilfælde ikke alene. Det gælder fx selskaber, hvor der i lovgivningen er defineret supplerende sektorpolitiske målsætninger. Det kan fx være opretholdelse eller udbygning af infrastruktur, post- eller luftbefordring, erhvervsfremme, økonomisk stabilisering eller public service-oplysning. Det fremgår af Staten som aktionær, at sektorpolitiske målsætninger og hensyn så vidt muligt skal isoleres og adskilles fra selskabets forretningsmæssige drift, fx gennem sektorlovning, i kontrakter, via koncessioner eller lignende. Staten som aktionær anvender i den forbindelse begrebet indkapsling. Indkapslingen skal sikre, at selskaberne og ministerierne i udøvelsen af det statslige ejerskab kan koncentrere sig om at forfølge de forretningsmæssige målsætninger, sideløbende med at staten gennem sædvanlig myndighedsudøvelse fører tilsyn med, at selskaberne efterlever gældende (sektor)lovgivning og/eller indgåede kontrakter.

7 6 I boks 2 er vist et eksempel på indkapsling af sektorpolitiske hensyn. BOKS 2. EKSEMPEL PÅ INDKAPSLING AF SEKTORPOLITISK HENSYN VEDRØRENDE FÆR- GEBETJENING AF BORNHOLM Det sektorpolitiske hensyn om at sikre en given færgebetjening af Bornholm følger af lov om færgefart 2, stk. 6. Heraf fremgår det, at transportministeren sikrer den samfundsbegrundede færgebetjening med passagerer, post og gods til og fra Bornholm. Den samfundsbegrundede færgebetjening sker efter udbud. Udbuddet har resulteret i en kontrakt mellem Transportministeriet og rederiet Færgen, som er delvist ejet af det statslige aktieselskab Bornholmstrafikken Holding A/S. Kontrakten indeholder en række nærmere bestemmelser om, hvordan færgebetjeningen skal udføres, så de sektorpolitiske hensyn tilgodeses. Kontrakten indkapsler dermed de sektorpolitiske hensyn. Indkapslingen medfører, at rederiet kan koncentrere sig om færgedriften ud fra en forretningsmæssig målsætning, samtidig med at Transportministeriet skal sikre, at selskabet lever op til de sektorpolitiske målsætninger, som er konkretiseret i kontrakten. Ifølge publikationen Staten som aktionær (2004) indebærer et aktivt ejerskab bl.a. en stillingtagen til selskabernes udvikling, resultater, strategiske overvejelser samt et overordnet tilsyn, der som udgangspunkt bygger på offentligt tilgængeligt materiale. 18. Staten udfylder ofte flere roller i forhold til de statslige selskaber. Staten udfylder først og fremmest rollen som ejer. Som ejer er det ministeriets opgave at sikre, at lovformål mv. følges. Ministeriet skal desuden reagere, hvis statens midler i selskabet er truet. Ministeriet skal derudover udøve et tilsyn med udgangspunkt i et aktivt ejerskab, som det fremgår af Staten som aktionær. Hvad et aktivt ejerskab indebærer, må vurderes konkret i forhold til det enkelte selskab. Det afhænger bl.a. af selskabets situation, statens ejerandel, og af i hvilket omfang ministeren har adgang til information fra selskabet. Staten kan i andre tilfælde optræde som fx tilsynsmyndighed eller aftalepart (fx trafikkøber) hos selskabet. De forskellige roller kan både repræsentere forretningsmæssige såvel som sektorpolitiske hensyn. Det indebærer, at der kan opstå modsætninger mellem de forskellige hensyn og i sidste ende mellem staten og det statslige aktieselskabs interesser. For at håndtere de modsatrettede interesser bør der ifølge Staten som aktionær være etableret en klar adskillelse mellem de forskellige roller og en tydelig angivelse af, hvilke målsætninger staten forfølger inden for de forskellige roller. Det kan fx ske ved, at der gennemføres organisatorisk adskillelse internt i ministerier, så det er tydeligt, hvornår det enkelte ministerium optræder som henholdsvis ejer, kontraktpart eller tilsynsmyndighed, eller ved at ejerskabet til et selskab placeres i et andet ministerium end det, der har ressort i forhold til (sektor)lovgivning.

8 7 Tabel 2 viser udvalgte selskabers formål og sektorpolitiske hensyn samt hvilken myndighed, der fører tilsyn med de sektorpolitiske målsætninger. Tabel 2. Eksempler på selskabers formål og organisering af statens roller DSB Danske Spil A/S Ejer Formål Indkapsling af sektorpolitik Tilsyn Transportministeriet Finansministeriet Forretningsmæssigt Forretningsmæssigt Forhandlet kontrakt om offentlig trafik. Visse bestemmelser i lov om jernbane, bl.a. om at DSB skal kunne stille togmateriel til rådighed for andre jernbanevirksomheder efter transportministerens bestemmelse. Lov om spil og anden lovgivning indeholder bestemmelser, der vedrører Danske Spil A/S, bl.a. om begrænsning af ludomani og tilbagebetalingsprocenter. Transportministeriet har til opgave at føre tilsyn med opfyldelsen af kontrakten og lov om jernbane. Spillemyndigheden under Skatteministeriet har til opgave at føre tilsyn med efterlevelsen af lov om spil mv. Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af relevant lovgivning. III. Tilrettelæggelsen af undersøgelsen 19. De statslige selskaber har forskellige formål og baggrund og opererer i vidt forskellige brancher. En direkte sammenligning af selskabernes finansielle resultater og opgaveløsning er derfor vanskelig. Selskaberne har imidlertid uanset hvilken selskabsform de har en forpligtelse til at leve op til det eller de fastsatte formål, det være sig både forretningsmæssigt og sektorpolitisk. Vi vil i undersøgelsen have fokus på at vurdere grundlaget for og overvejelserne bag den valgte selskabsform. Vurderingen vil både ske ud fra et systemperspektiv, ved at vi ser på det overordnede grundlag i form af regler og rammebetingelser, og ud fra en vurdering af det specifikke beslutningsgrundlag, der ligger til grund for en række konkrete selskabsdannelser. Derudover vil vi vurdere, om staten som ejer og tilsynsmyndighed sikrer de bedst mulige betingelser for, at selskaberne på den ene side er økonomisk veldrevne, samtidig med at de samfundsmæssige opgaver og hensyn tilgodeses. Vi vil besvare Statsrevisorernes anmodning således: Det overordnede formål med undersøgelsen vil være at undersøge, om organiseringen og styringen af de statslige selskaber understøtter, at de samfundsmæssige opgaver løses, samtidig med at selskaberne har en effektiv forretningsmæssig drift.

9 8 20. Undersøgelsen forventes at indeholde 3 hoveddele: For det første vil vi undersøge grundlaget for anvendelsen af de forskellige selskabsformer. Det indebærer en kortlægning af, hvad der kendetegner de forskellige selskabsformer, som staten anvender. Som led heri indgår en sammenligning af regelgrundlaget for SOV er, statslige aktieselskaber og interessentskaber. Denne del af undersøgelsen indebærer en teoretisk sammenligning af de rammebetingelser henholdsvis SOV er, aktieselskaber og interessentskaber har for at drive deres virksomhed. Det indebærer også en gennemgang af den regnskabs- og revisionsmæssige kontrol med selskaberne og en vurdering af Folketingets mulighed for via ministeren at have indseende med selskaberne, fx i tilfælde, hvor selskaberne har etableret datterselskaber. Denne del af undersøgelsen vil samtidig omfatte en gennemgang af, hvilke strategier og politikker Finansministeriet har vedrørende valg af styreform på selskabsområdet, herunder hvornår det er mest hensigtsmæssigt at anvende SOV-, aktieselskabs- eller interessentskabsformen. I denne sammenhæng vil også indgå en perspektivering i forhold til anvendelsen af bestyrelser i institutioner inden for statsregnskabet. Endelig vil denne del af undersøgelsen vise udviklingen i anvendelsen af de forskellige selskabsformer. Formålet med første del af undersøgelsen vil primært være at besvare spørgsmål a og f i statsrevisoranmodningen. For det andet vil vi undersøge beslutningsgrundlaget for oprettelsen af udvalgte konkrete selskaber. Hensigten er at vurdere, hvad ministerierne har lagt til grund ved de konkrete selskabsdannelser. Denne del af undersøgelsen vil omfatte specifikt udvalgte SOV er og aktieselskaber. Undersøgelsen vil kortlægge, hvorfor den ene selskabsform er valgt frem for den anden, og hvad der ligger til grund for valg af ejerministerium. Undersøgelsen indebærer samtidig en vurdering af, om ministerierne/tilsynsmyndighederne har tilrettelagt en målrettet og hensigtsmæssig ramme for styringen af selskaberne. Det undersøges i den forbindelse, hvad ministerierne ved de konkrete selskabsdannelser har gjort for at sikre selskabet de bedst mulige betingelser for at løse de sektorpolitiske opgaver. Det undersøges samtidig, hvad ejerministerierne gør, fx via økonomiske mål, for at sikre, at selskabet har en effektiv forretningsmæssig drift. Det indebærer bl.a. en gennemgang af arbejdet med at sammensætte en kompetent bestyrelse og at etablere hensigtsmæssige rammer for koordinering mellem bestyrelsen og ejeren. Denne del af undersøgelsen indebærer endelig en afdækning af, om ministerierne har sikret en hensigtsmæssig indkapsling af sektorpolitiske mål og en hensigtsmæssig organisering af statens roller. Formålet med anden del af undersøgelsen vil være at besvare spørgsmål b, c og e i statsrevisoranmodningen. For det tredje vil vi undersøge, hvordan ministeriet eller tilsynsmyndigheden i praksis følger op på udvalgte SOV ers og aktieselskabers økonomiske og sektorpolitiske resultater. Denne del af undersøgelsen omfatter en vurdering af, om ministerierne i udøvelsen af deres ejerskab fører et dækkende tilsyn med SOV ernes og aktieselskabernes forretningsmæssige drift. Samtidig vil denne del af undersøgelsen omfatte en vurdering af, om de relevante sektorministerier (tilsynsmyndigheder) har gennemført et dækkende tilsyn med eventuelle sektorpolitiske opgaver, som selskaberne i henhold til (sektor)lovgivningen skal varetage. Formålet med tredje del af undersøgelsen vil primært være at besvare spørgsmål d i statsrevisoranmodningen.

10 9 Afgrænsnings- og metodeovervejelser 21. Den første del af undersøgelsen vedrører Finansministeriet og tværgående udvalg, som historisk har arbejdet med regler og styringsprincipper vedrørende selskaberne. Denne del af undersøgelsen indeholder desuden en sammenligning af regler og rammebetingelser, bl.a. for de 3 selskabskategorier: SOV er, aktieselskaber og interessentskaber. Den resterende del af undersøgelsen vedrører ministeriernes arbejde med etableringen af selskaberne samt varetagelse af ejerskab og tilsyn. Undersøgelsen vil omfatte alle de selvstændige offentlige virksomheder mv., som er oplistet i tabel 1, dog med undtagelse af Nordsøenheden, som er under etablering. Rigsrevisionens undersøgelse vil imidlertid også omfatte en sammenligning med 3 statslige aktieselskaber. Interessentskaberne, som staten er involveret i, vil ikke indgå i denne del af undersøgelsen, da statens engagement i 2 af selskaberne er under afvikling, og da Rigsrevisionen i 2014 har afgivet en beretning, der vedrører Metroselskabet. I forhold til grundlaget for anvendelsen af de forskellige selskabsformer og forarbejderne til oprettelsen af de konkrete selskaber vil undersøgelsen omfatte det materiale, der historisk ligger til grund for beslutningerne. Det vil i visse tilfælde omfatte materiale, der rækker adskillige år tilbage i tiden. I forhold til spørgsmålene om, hvordan ministeriet eller tilsynsmyndigheden i praksis følger op på udvalgte selskaber, vil undersøgelsen som udgangspunkt omfatte årene fra 2012 til Den norske stat ejer væsentlig flere selskaber end den danske stat og har indsamlet en række erfaringer på området. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at det norske finansministerium har udviklet forskellige styringskoncepter, som bl.a. vedrører sammenhængen mellem selskabernes sektorpolitiske mål og forretningsmæssige drift. Vi vil, hvor det er relevant, inddrage erfaringer fra Norge i undersøgelsen. 23. Statsrevisorerne har i anmodningen (spørgsmål b og c) bedt Rigsrevisionen om at besvare spørgsmålet om, hvilken betydning virksomhedernes organiseringsform har for henholdsvis gennemførelsen af de politiske mål og løsning af de samfundsmæssige (sektorpolitiske) opgaver og for gennemførelsen af en effektiv forretningsmæssig drift. Det er Rigsrevisionens vurdering, at det ikke umiddelbart er muligt entydigt at afdække en direkte sammenhæng mellem selve organiseringsformen og selskabernes evne til at løse de samfundsmæssige opgaver såvel som evnen til at sikre en effektiv forretningsmæssig drift. I stedet vil vi som angivet i punkt 20 (i undersøgelsens del 2) undersøge, hvad ministerierne har gjort for at sikre, at de enkelte selskaber har de bedst mulige betingelser for at løse de samfundsmæssige opgaver, samtidig med at de har en effektiv forretningsmæssig drift. IV. Afslutning 24. Hvis Statsrevisorerne ønsker det, vil Rigsrevisionen iværksætte en større undersøgelse, der tager udgangspunkt i de rammer, vi har skitseret i dette notat. Vi skal dog for god ordens skyld understrege, at der undervejs vil kunne ske ændringer i forhold til det skitserede oplæg. Vi forventer, at vi kan afgive en beretning til Statsrevisorerne medio Lone Strøm

Beretning til Statsrevisorerne om staten som selskabsejer. Juni 2015

Beretning til Statsrevisorerne om staten som selskabsejer. Juni 2015 Beretning til Statsrevisorerne om staten som selskabsejer Juni 2015 BERETNING OM STATEN SOM SELSKABSEJER Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål og konklusion... 1 1.2. Baggrund...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt

Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet December 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Notat // 29/03/07. Privatiseringer under VK- og SR-regeringen

Notat // 29/03/07. Privatiseringer under VK- og SR-regeringen Privatiseringer under VK- og SR-regeringen I OECD-landene er der siden 1980 blevet gennemført privatiseringer af en lang række statslige virksomheder. Erfaringsmæssigt medfører privatiseringer større effektivitet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Revisionsordninger i offentlig revision. April 2013. rigsrevisionen. rigsrevisionen

Revisionsordninger i offentlig revision. April 2013. rigsrevisionen. rigsrevisionen Revisionsordninger i offentlig revision April 2013 rigsrevisionen rigsrevisionen REVISIONSORDNINGER I OFFENTLIG REVISION 1 Revisionsordninger i offentlig revision har det overordnede ansvar for revisionen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN Horten Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 156293 RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN NOTAT OM EJERAFTALE, FORANKRING AF EJERSKAB

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Staten som aktionær. Finansministeriet Trafikministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet

Staten som aktionær. Finansministeriet Trafikministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Staten som aktionær Finansministeriet Trafikministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Januar 2004 Staten som aktionær, januar 2004 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12

Læs mere

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den parlamentariske kontrol En del af den demokratiske kontrol hvordan? Rigsrevisionens opgaver og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Notat om retlige rammer for fælles løsninger for kommunalt samarbejde. Arbejdsgruppe vedr. fælles løsninger i kommunerne

Notat om retlige rammer for fælles løsninger for kommunalt samarbejde. Arbejdsgruppe vedr. fælles løsninger i kommunerne Notat om retlige rammer for fælles løsninger for kommunalt samarbejde Arbejdsgruppe vedr. fælles løsninger i kommunerne April 2014 Arbejdsgruppen vedr. fælles løsninger i kommunerne Enhed Kommunaljura

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger August 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning

Læs mere

Vejledning om klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse

Vejledning om klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse Dato: 6. februar 2013 Sag: OK-12/16598-4 Vejledning om klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud Indledning I dag står ca. 4.300 elever uden en praktikplads. Det er en uholdbar

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om satsreguleringspuljen (beretning nr. 3/02) I. Indledning 1. I mit notat i henhold

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Juni 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning nr. 17/05)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S Maj 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Finansiel Stabilitet A/S (beretning nr. 12/2011) 9. maj 2014 RN 1504/14

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om TV 2 Danmark A/S økonomi. April 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om TV 2 Danmark A/S økonomi. April 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om TV 2 Danmark A/S økonomi April 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om TV 2 Danmark A/S økonomi (beretning

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

1. Indledning. Det nye serviceselskab etableres som et datterselskab af Greve Forsyning Holding A/S og af Solrød Holding A/S.

1. Indledning. Det nye serviceselskab etableres som et datterselskab af Greve Forsyning Holding A/S og af Solrød Holding A/S. Greve Kommune Solrød Kommune Ejerstrategi for alle de af Greve Kommune hhvs. Solrød Kommune hver for sig og i fællesskab stiftede selskaber inden for spildevand og renovation, herunder det fælles serviceselskab

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 106 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Statens selskaber Juni 2014

Statens selskaber Juni 2014 Statens selskaber Juni 214 Statens selskaber Juni 214 Statens selskaber 214 Juni 214 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser)

Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser) Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser) Stiftelseskonference, Førde, den 22. april 2015 V/ Martin Poulsen Erhvervsstyrelsen Det danske fondssystem De erhvervsdrivende fondes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 16. januar 2002 RN D401/02

RIGSREVISIONEN København, den 16. januar 2002 RN D401/02 RIGSREVISIONEN København, den 16. januar 2002 RN D401/02 Udvidet notat til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets køb af et satellitkommunikationssystem betegnet GlobalKom I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Samarbejde mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune om regional og kommunal madproduktion

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

God offentlig revisionsskik normen for offentlig revision. Januar 2013

God offentlig revisionsskik normen for offentlig revision. Januar 2013 God offentlig revisionsskik normen for offentlig revision Januar 2013 G O D O F F E N T L I G R E V I S I O N S S K I K N O R M E N F O R O F F E N T L I G R E V I S I O N Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Kim Füchsel. Seminar d. 30. januar 2014

Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Kim Füchsel. Seminar d. 30. januar 2014 www.pwc.dk Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Seminar d. 30. januar 2014 Revision. Skat. Rådgivning. Bestyrelsens

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05 RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A106/05 Opfølgning på udvidet notat til statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser (opfølgning på

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S

Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S Side 1 af 7 Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S LOV nr 551 af 06/06/2007 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 24. april 2015 Nyhedsbrev Capital Markets Nye regler vedrørende finansiel rapportering, storaktionærflagning og offentliggørelse af sanktioner Folketinget har den 21. april 2015 vedtaget et lovforslag

Læs mere

Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti December 2014 Den 1. januar 2012 trådte en ny spillelovgivning

Læs mere

BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014. side 1

BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014. side 1 BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014 side 1 Intro samt fokusområder Fokus på bestyrelsens arbejds- og ansvarsområder (regelsæt m.v.) samt god selskabsledelse side 2 Generelle regelsæt - kapitalselskaber Selskabsloven

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Selvevaluering. Spørgsmål og svar

Selvevaluering. Spørgsmål og svar Selvevaluering Spørgsmål og svar I forbindelse med udstedelse af Bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning (Selvevalueringsbekendtgørelsen) har Energitilsynet

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Erhvervsstyrelsens j.nr. 12-12.612 (Rungsted Havn A/S) og 2012-0026388 (Generel fortolkningssag)

Erhvervsstyrelsens j.nr. 12-12.612 (Rungsted Havn A/S) og 2012-0026388 (Generel fortolkningssag) Erhvervsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V Lett Advokatfirma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lett@lett.dk www.lett.dk Erhvervsstyrelsens j.nr. 12-12.612 (Rungsted

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere