avisen NR. 1 MARTS 2014

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I BALLERUP KOMMUNE avisen NR. 1 MARTS 2014 Ballerup får medvind på cykelstierne og mindsker trængsel side 2 Guide til grønne indkøb side 9

2 Ballerup får medvind på cykelstierne og mindsker trængsel Ballerup Kommune er netop i gang med at lægge sidste hånd på det store cykelprojekt Test en Elcykel, som begynder den 1. april I projektet får bilpendlendlende, ansatte i kommunen eller i virksomheder beliggende i kommunen, mulighed for at teste 25 elcykler. Testpersonerne låner en cykel i tre måneder, og hver cykel skal lånes ud syv gange. Projektet løber frem til 31. maj 2016 og i alt 175 testpersoner får dermed lov til at prøve en elcykel i Ballerup. Af Christine Thorsen Projekt Test en Elcykel skal ikke kun køre i Ballerup Kommune, men også i syv andre kommuner og otte hospitaler. Projektet har en central projektledelse i foreningen Gate21. Gate21 har modtaget kr. fra Vejdirektoratets cykelpulje til indkøb af elcykler og til projektledelse. Samlet set skal 240 elcykler lånes ud til bilpendlere. Alle testpersonerne skal være med til at generere viden om, hvad der sker, når man erstatter bilen med en elcykel. Elcykler skal mindske trængsel og lånes ud til bilpendlere Et af målene i projektet er at mindske trængsel og konvertere bilture til cykelture. Derfor er det kun bilpendlere, som kan låne en elcykel. Testpersonerne skal have mindst 5 km til arbejde, da de, der har mindre end fem kilometer, lettere kan cykle på en almindelig cykel. Testpersonerne vil være med til at reducere trængslen i perioden, hvor de låner cyklen, og målet er, at testpersonerne vil fortsætte med at cykle efter testperiodens afslutning. Hvis alle testpersoner cykler mindst tre ud af fem dage og fortsætter med det, vil alle cyklister i hele projektet tilsammen reducere CO 2 udledningen med 410 tons årligt, heraf vil de 41 ton blive reduceret i Ballerup. Håbet er også, at testpersonerne vil inspirere andre at købe en elcykel, og derved vil effekten være endnu større. Elcykler giver sundere og glade medarbejdere Et andet mål er at undersøge, om elcyklen kan give testpersonerne en ny sjov start på en sundere hverdag. Forsøg med elcykler fra Herlev Kommune viser, at elcyklen kan nedbringe sygefraværet og øge sundheden hos dem, som bruger den som arbejdskøretøj og til pendling. Ballerup Kommune har også lavet forsøg med udlån af elcykler både internt i kommunen til arbejdskørsel og til ansatte i Lautrupgaards virksomheder, hvor cyklerne har været brugt Elcyklen er ikke så vejrafhængig, som den almindelige cykel. Det er meget nemmere at tage regntøj på, og så er man stadig tør, når man kommer frem til pendling. Begge steder har cyklerne vagt stor begejstring. Lisbeth Neve fra Nordea Liv & Pension er en af de glade lånere af en elcykel. Efter at have lånt en elcykel i tre måneder vil hun nu købe sin egen elcykel og cykle tre ud af fem hverdage i sommerhalvåret: - Elcyklen er ikke så vejrafhængig, som den almindelige cykel. Det er meget nemmere at tage regntøj på, og så er man stadig tør, når man kommer frem, fortæller hun. Hun nævner også, at hun rent faktisk får motion af at køre på en elcykel. Projekt Test en Elcykel Indhold side 2 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 Ballerup får medvind på cykelstierne og mindsker trængsel Medarbejdere i Lautrupgård låner elcykler og får nye transportvaner Madspild i kantiner kan begrænses PCB i lysarmaturer og anden elektronik Nye miljøprojekter om PCB Produktionen stiger energiforbruget falder side 8 Flere elbiler på vejene side 8 Genbrug af mursten er miljømæssigt godt side 9 Guide til grønne indkøb side virksomheder har reduceret 28 % af deres CO 2 udslip side 11 Grønt Iværksætterhus side 12 Elbilerne får et sekretariat Forsidefoto: Mikkel Østergaard 2

3 Kampagnefoto af Mikkel Østergaard skal eftervise nogle af de gode resultater i stor skala. Derfor vil testpersonerne bl.a. blive spurgt til deres oplevelse med at køre på elcykel og til, hvorledes de oplever deres sundhedstilstand før og efter testperioden. Skal din virksomhed være med? I forbindelse med Test en Elcykel kommer virksomheder beliggende i Ballerup Kommune til at låne 15 ud af de 25 elcykler, som kommunen har indkøbt, mens 10 cykler lånes ud til i Ballerup Kommune. De 15 cykler til virksomhederne er allerede lånt ud til Topdanmark, Tryg, Siemens, Nordea Liv & Pension og Jabra i Men i 2015 og 2016 får andre virksomheder muligheden for at låne et antal cykler til deres medarbejdere. Hvis du er interesseret i at låne cykler til medarbejderne på din virksomhed, så skriv til transport@balk.dk og få mere information om projektet. Målgruppe: Elcyklerne lånes ud til pendlere, som kører i bil dagligt til og fra arbejde og har mere end 5 km til arbejde. Finansiering: Projektet har modtaget kr. fra Vejdirektoratets pulje for mere cykeltrafik til projektledelse og indkøb af cykler med tilhørende serviceordning. Af denne pulje har Ballerup Kommune fået kr. til projektledelse og indkøb af cykler. 3

4 Medarbejdere i Lautrupgård låner elcykler og får nye transportvaner Ballerup Kommune har siden maj 2013 udlånt elcykler til medarbejdere på Nordea Liv & Pension, Topdanmark og Tryg, som ligger i Lautrupgård i Ballerup. Virksomhederne indgår i projektet Formel M, hvor Ballerup Kommune samarbejder med virksomheder i Lautrupgård om at ændre medarbejdernes transportvaner. Af Julie Overgaard Magelund Vi har talt med Lisbeth Neve og Daniel Alstrup Wermundsen, som begge har mere end 20 kilometer til arbejde, som de plejer at tilbagelægge i bil. Elcykelprojektet fik Lisbeth Neve til at cykle mere Lisbeth Neve fra Nordea Liv & Pension tilbagelægger i alt 49 kilometer på turen til og fra arbejde. Hun melder sig hvert år i maj til kampagnen Vi Cykler til Arbejde, men hun får som regel ikke cyklet mere end én gang om ugen og særligt ikke, hvis vejret er dårligt. Men elcyklen har ændret på dette. - Elcyklen er ikke så vejrafhængig, som den almindelige cykel. Det er meget nemmere at tage regntøj på, og så er man stadig tør, når man kommer frem. Og det var rigtig godt, at Ballerup Kommune havde et krav om, at man skulle cykle tre gange om ugen, og at det var over en periode på tre måneder. Det krævede tilvænning, for i starten synes jeg bare, at det tog for meget tid. Men efterhånden blev det bedre og bedre, og jeg satte mere pris på den friske luft, fortæller Lisbeth Neve. Lisbeth Neve har allerede besluttet, at hun vil købe en el-cykel til foråret, og hun lægger ikke skjul på, at det er lånet af elcyklen, som har motiveret hende til at købe en selv. - Jeg havde ikke besluttet at købe en elcykel uden projektet. Jeg har fundet ud af, at jeg rent faktisk får motion af at køre på cyklen. Herudover troede jeg, at jeg skulle ud at købe en el-cykel til kr., men det er jo slet ikke nødvendigt, fortæller hun og har desuden sat sig et mål om at cykle tre dage om ugen i sommerhalvåret. Daniel Alstrup cykler nu også om efteråret, men savner lidt fart Daniel Alstrup Wermundsen fra Topdanmark, der har 42 kilometer til og fra arbejde, har også haft gode erfaringer med elcyklen. Især hjælpemotoren har givet ham motivation til at cykle mere, end han ellers ville have gjort. - Det var elcyklen, der hjalp mig i gang og gjorde, at jeg også fik cyklet de sidste par måneder af efteråret. Der ville jeg nok ikke have cyklet, hvis det ikke havde været for elcyklen, siger Daniel Alstrup Wermundsen. Dog synes Daniel Alstrup Wermundsen godt, elcyklen kunne køre lidt stærkere. - Jeg begyndte at cykle på min almindelige cykel to-tre måneder, inden jeg fik el-cyklen, så jeg havde lidt at sammenligne med. Men da jeg fik elcyklen, var jeg måske blevet i lidt bedre form end målgruppen, for der hjalp elcyklen mig nok for lidt. Der, hvor elcyklen er virkelig effektiv, er, når det blæser og regner. Der er den guld værd. Men havde den kunnet hjælpe op til 30 km. i timen, havde jeg købt en i dag, siger Daniel Astrup Wermundsen. Daniel Alstrup Wermundsen overvejer stadig, om han skal købe en elcykel. Hvis han beslutter sig for at gøre det, vil han dog investere i en lettere mountainbikemodel end den lidt tungere damecykel, som han lånte. Elcyklen kan supplere eller erstatte bilen Både Lisbeth Neve og Daniel Alstrup Wermundsen har cyklet cirka tre dage om ugen i låneperioden. På grund af den lange afstand mellem hjem og arbejde, mener ingen af dem, at elcyklen helt kan erstatte bilen for dem. - Elcyklen er et godt supplement til bilen. Men hverdagen kan ikke hænge sammen, hvis jeg skal afsætte 10 timer eller mere om ugen til transport, så det passer mig fint, at cykle tre dage om ugen og så tage bilen de to andre, fortæller Lisbeth Neve. Daniel Alstrup Wermundsen fortæller, at hans transporttid er dobbelt så lang, når han bruger el-cyklen, som når han tager bilen. Dog er de to er enige om, at havde de haft kilometer til arbejde, ville de se elcyklen som et reelt alternativ til bilen. Ballerup Kommune fortsætter med at låne elcykler ud i 2014, 2015 og Denne gang sker det gennem projektet Test en Elcykel, som du kan læse om i artiklen Ballerup får medvind på cykelstierne og mindsker trængsel. 4

5 Madspild i kantiner kan begrænses Madspild er et ressource- og miljøproblem. En undersøgelse har vist, at omkring en tredjedel af alle madvarer bliver serveret i restaurations branchen, i kantiner, fra storkøkkener mv. Samtidig har det vist sig, at omkring 18 kg madaffald pr. indbygger pr. år fra restaurationsbranchen, kantiner, storkøkkener mv. kunne undgås. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet Madaffald kan opdeles i uundgåeligt madaffald og i madaffald, som kan undgås. Til den første gruppe hører fx æggeskaller, kaffegrums, ben og skræller fra nogle grøntsager. Til den sidste gruppe hører affald af mad, der på et tidspunkt var spiseligt, fx afskårne brødskiver og rester på serverings- og buffetfade. Men dette mad er alligevel blevet kasseret hovedsageligt på grund af manglende styring af fødevarestrømmen. Det anslås, at ton spiselige fødevarer hvert år kasseres i fødevaresektoren. Fra danske husholdninger kasseres ton. Det samlede årlige madspild i Danmark er anslået til ton. Værdien af det samlede danske madspild vurderes til mindst 8,4 milliarder kroner om året. Initiativgruppe mod madspild Der er i Danmark oprettet en initiativgruppe mod madspild. Gruppen har formuleret forskellige mål for at undgå madspild. Gruppen består af repræsentanter for blandt andet ministerier, fødevarebranchen, detailhandelen og kommuner. Vejledninger til at undgå madspild Der findes en del vejledninger om, hvordan storkøkkener og kantiner m.m. kan undgå madspild. Gennemgående for vejledningerne er, at de anbefaler en kortlægning af indkøb og affald, at affaldet registreres, at der skal etableres gode håndteringsrutiner, og at medarbejderne skal involveres og informeres. Nordisk ministerråd har fx i 2012 udgivet en vejledning om, hvordan især storkøkkener undgår madspild. Vejledningen indeholder en lang række simple råd, der let kan anvendes af køkkenerne. Vejledningen kan findes på: Vejledningen indeholder praktiske tips til, hvordan storkøkkener kan forhindre og reducere madspild og fortæller, hvordan der kan opnås besparelser ved at smide mindre mængder mad ud og samtidig skåne miljøet. Vejledningen indeholder også råd om, hvordan arbejdet med at reducere madspild kan organiseres og om, hvordan medarbejderne kan motiveres til at forhindre madspild. Kantinen på Albertslund Rådhus har formindsket madspildet Et eksempel på en kantine, der har formindsket madspildet, er kantinen på Albertslund Rådhus. Kantinen besøges hver dag af mellem 100 og 120 gæster, og madspildet fra en kantine af denne størrelse ville normalt være omkring kg om året. Kantinen på Albertslund Rådhus kasserer imidlertid kun 700 kg madaffald om året. Størstedelen af madaffaldet anvendes til dyrefoder. Den lille del, der ikke kan anvendes som dyrefoder, bortskaffes som dagrenovation. Hemmeligheden bag den lille mængde madspild ligger i en effektiv udnyttelse af råvarerne. Næsten intet mad går til spilde. Næsten alt fra råvarerne anvendes i madlavningen. Niels Bilbo i køkkenet. Pickles til dagens buffet i kantinen. Er der alligevel mad tilovers, sælges overskydende retter til kommunens ansatte som take-away efter lukketid. Der sælges bakker om dagen, og der er stor efterspørgsel efter resterne, så alt bliver solgt. Mængden af madspild er også blevet reduceret ved, at produktionen af mad løbende tilpasses efterspørgslen, så der ikke produceres mere, end der erfaringsmæsigt er efterspørgsel efter. Virksomheder er velkomne til at tage kontakt med Kantineleder Niels Bilbo, Albertslund Kommune, tlf , og få råd og vejledning, hvis de ønsker at undgå madspild i deres kantiner. 5

6 PCB i lysarmaturer og anden elektronik PCB er en miljøgift, der findes i betydelige mængder i byggeri. PCB findes blandt andet i elektriske og elektroniske komponenter. Ud over at udgøre et affaldsproblem ved nedrivning og renovering, kan PCB-holdige komponenter udgøre et sundhedmæssigt problem på grund af afgivelse af dampe til indeluften. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet I perioden fra omkring 1950 til omkring 1980 blev der fremstillet blandt andet kondensatorer til lysstofrørarmaturer med et betydeligt indhold af PCB. I oktober 1986 blev import og salg af PCB samt genstande og apparater, der indeholdt PCB, forbudt i Danmark. Kondensatorer Det var imidlertid ikke alle elektriske og elektroniske komponenter med PCB, der blev forbudt i Lovgivningen vedrørte kun udstyr m.m., hvor indholdet af PCB - fx i transformatorolie eller i isoleringen i kondensatorer - indholdt mere end 50 mg PCB pr. kg. Derfor kan der lovligt være importeret og anvendt udstyr med et indhold på op til 50 mg PCB indtil 2004, hvor en EU-forordning om en række skadelige stoffer trådte i kraft (POP-forordningen). EU-forordningen tillader ikke nogen grænse for indholdet af PCB. Produkter, der var i anvendelse ved forordningens ikrafttræden, kunne dog fortsat forblive i anvendelse, og der kan derfor stadig findes elektriske og elektroniske komponenter med et indhold på op til 50 mg PCB pr. kg. Lysarmaturer De mest almindeligt forekommende kilder til PCB i elektriske og elektroniske komponenter er ældre lysarmaturer til lysstofrør. Sådanne armaturer har en lang levetid, hvorfor de i mange tilfælde ikke er blevet udskiftet. Der kan også findes kondensatorer med PCB i ventilatorer, hårde hvidevarer, pumper m.m. Lysarmaturer til natriumlamper og kviksølvlamper kan især findes i industribygninger og er tillige blevet anvendt til oplysning af pladser samt til gadebelysning. De kondensatorer, der sidder i lysarmaturer, indeholder typisk mellem 10 og 30 gram ren PCB. Nogle kondensatorer kan dog indeholde op til 100 gram ren PCB. I nogle tilfælde sidder kondensatoren separat i armaturet, mens den i andre tilfælde kan være sammenbygget med andre elektroniske komponenter i armaturet. Glimtændere I lysstofrørarmaturer sider der også en såkaldt glimtænder (i nogle nyere modeller findes denne ikke). Det kan ikke udelukkes, at der kan være PCB i glimtænderen, men glimtændere har en forholdsvis kort levetid, og det må formodes, at de fleste glimtændere er blevet udskiftet i tidens løb, og derfor efter al sandsynlighed ikke indeholder PCB. Bortskaffelse og indeluften PCB en kan skade miljøet, hvis udstyr med PCB ikke bortskaffes korrekt. PCB holdigt materiale skal bortskaffes efter de anvisninger, kommunen giver. Separat kondensator i lysstofrørarmatur. Datering på kondensator. Glimtænder med datering. Datering på kondensator. 6

7 Imidlertid er der eksempler på, at PCB fra gamle lysarmaturer kan spredes i de bygninger, hvor de findes. Spredningen sker ved, at indkapslingen af kondensatorerne med tiden bliver utæt, og da elektronikken ofte bliver varm ved brug, kan PCB en fordampe og spredes til hele bygningen, hvor den fortrinsvis vil fortættes på kolde ydermure, lofter mv., men også findes i indeluften. Det kan medføre sundhedsproblemer for de mennesker, der færdes i bygningerne. Derfor bør virksomheder undersøge, om især lysstofrørarmaturerne indeholder PCB og om kondensatorindkapslingerne stadig er tætte. Indeholder lysstofrørsarmaturerne PCB? Ofte kan den størrelse lysstofrøret har, give et fingerpeg om, hvorvidt der er tale om armaturer, der indeholder PCB. Lysstofrør med en diameter på 16 mm sidder i armaturer, der ikke indeholder PCB, og nye typer af lysarmaturer indeholder ikke kondensatorer. Ældre armaturer med PCB bruger lysstofrør med en diameter på over 16 mm. Der findes dog også nye armaturer, der anvender lysstofrør med en diameter på mere end 16 mm, så hvis det er usikkert, hvornår armaturerne er producerede, kan armaturerne åbnes, og herved kan eventuelle datoer og andre angivelser på kondensator eller anden elektronik undersøges. Hvis produktionsdatoen ikke kan fastslås, er det fornuftigst at antage, at armaturerne indeholder PCB. Ny vejledning i høring Miljøstyrelsen har netop sendt et udkast til vejledning om PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer i høring. Udkastet findes på: hoeringsportalen.dk/hearing/details/ Titlen er Vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer, Miljøstyrelsen Fotos: Udkast til vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer, Miljøstyrelsen Kondensator i armatur til kviksølvlampe. Kondensator i armatur til natriumlampe. Nye miljøprojekter om PCB PCB forurening i jord I projektet har det været formålet at undersøge udvalgte lokaliteter for PCB-forurening i jorden for at afklare, hvilke niveauer der findes på steder, hvor der pga. PCB i bygningsmassen er risiko for en forureningsspredning til de omkringliggende arealer. Undersøgelsen blev gennemført på tre ejendomme med en kendt forekomst af PCB i de udvendige byggematerialer (fx fuger). Undersøgelserne er udført med henblik på at belyse forekomsten af PCB i jorden. Der er påvist PCB i jorden på alle tre lokaliteter. Sammenholdt med kriterierne i fx Norge og Sverige overskrider værdierne på en af lokaliteterne kvalitetskriteriet for anvendelse af jorden til boligformål. På den ene lokalitet er koncentrationen op til 4,45 mg PCB-7/kg TS, hvilket er næsten en faktor 10 højere end de hidtil højst målte værdier i danske jorder. Det er usikkert, hvad kilden er til forureningen er på stedet. Erfaringsmaterialet har været ret begrænset, og det vurderes, at der, for at give et mere sikkert billede af forekomsten af PCB-forurenede ejendomme, skal udføres undersøgelser på et større antal ejendomme. Miljøprojekt nr. 1548, PCB forurening i jord, Miljøstyrelsen Kortlægning af PCB i jord I en anden undersøgelse var formålet ligeledes at undersøge koncentrationen af PCB i den terrænnære jord på lokaliteter med PCB-holdige bygninger. Undersøgelsen omfatter et stort antal bygninger fordelt på forskellige kommuner og udgør dermed et væsentligt datagrundlag for vurdering af, om PCB i bygninger kan medføre en påvirkning af omgivelserne, der kan udgøre en risiko for mennesker og miljø. Ved undersøgelsen er der analyseret 96 jordprøver fra i alt 25 lokaliteter. De udvalgte lokaliteter er også undersøgt for indholdet af PCB i bygningsmaterialer og indeluft. Der er konstateret PCB-koncentrationer over detektionsgrænsen i 50 % af de analyserede jordprøver. Højest påviste koncentration er på 0,42 mg PCB-7/kg TS. (I miljøprojekt 1548 var den højeste koncentration på 4,45 mg PCB-7/kg TS). Miljøprojekt nr. 1549, Kortlægning af PCB i jord, Miljøstyrelsen

8 Produktionen stiger energiforbruget falder Siden 1996 har energiforbruget i industrien været faldende. Industriproduktionen har i perioden 2007 til 2009 været faldende, men er steget fra 2009 til Mellem 2009 og 2012 er industriens produktion steget med fire procent, mens energiforbruget i samme periode faldt med 5 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Der er ikke en entydig forklaring på faldet i energiforbrug. Udflytning af produktion til udlandet har en indflydelse, men også energiselskabernes spareindsats har haft betydning. Alene i 2012 fandt energiselskaberne energibesparelser inden for produktionen svarende til 68 procent af det samlede fald i industriens energiforbrug i perioden Energiselskabernes spareindsats har, ifølge Dansk Energi, haft en nettoværdi efter investeringer på 1,8 mia. Industriens produktion og energiforbrug Kilde: Danmarks Statistik Flere elbiler på vejene Energistyrelsen uddeler godt 30 millioner kroner til offentlige og private elbilsprojekter. Det betyder, at omkring nye elbiler kommer på gaden, så det samlede antal kommer op på godt elbiler. Der bliver med projekterne sat gang i fire elbilspartnerskaber, samtidig med, at et el-baseret delebilsprojekt, der også støttes af Region Hovedstaden, vil sørge for ladeinfrastruktur til 400 delebiler i Københavnsområdet. Det forventes, at Region Hovedstadens elbilpartnerskab i samarbejde med private virksomheder og kommunerne i regionen vil sætte over 500 elbiler på vejene. I projektet indgår, at postomdelingen i hele København K og på Bornholm elektrificeres. I trekantområdet samarbejder Dansk Elbil Alliance med kommuner, virksomheder og organisationer om at øge antallet af elbiler med knap 100. Et partnerskab med et leasingfirma har udviklet et koncept, der er målrettet kommuner og virksomheder. Her forventes det, at projektet vil omfatte 400 nye elbiler. Herudover vil 15 andre mindre forsøgsprojekter også sørge for, at der kommer elbiler på gaden. I 2014 vil der være 14 millioner kroner til uddeling i elbil partnerskabspuljen og 5 millioner kroner til elbilforsøgsordningen. Kilde: Genbrug af mursten er miljømæssigt godt Et projekt fra Miljøstyrelsen fastslår, at det miljømæssigt er en bedre idé at genbruge gamle mursten til husfacader end at nedknuse murstenene og genanvende dem til vejbyggerier som vejfyld. I projektet er der opstillet 3 scenarier; Et genanvendelsesscenarie, hvor gamle mursten leveres til knuseværk for efterfølgende at blive brugt som vejfyld. Et scenarie hvor tilsvarende mursten genbruges som facadesten, og et 3. scenarie hvor mursten genbruges som bagsten. Miljøprojekt nr. 1512, LCA af genbrug af mursten, Miljøstyrelsen

9 Guide til grønne indkøb Nyt e-læringsværktøj skal give offentlige indkøbere og andre en grundlæggende forståelse for betydningen af grønne indkøb. Af Jesper Toft, Natur og Miljø, Herlev Kommune Når du køber ind, har du gennem de valg, du foretager, mulighed for at drive markedet i en grønnere retning, reducere miljøbelastningen og spare penge på samme tid. Den ny guide klæder dig på til at foretage grønne indkøb. Grønne offentlige indkøb omfatter alt fra indkøb af moderne elbiler, lavenergipærer, FSC-mærket træ, energieffektivt it-udstyr og Fair Trade-kaffe. Men det kan også handle om indkøb af kvalitetsprodukter med lang levetid og om at indkøbe serviceydelser, der anvender ændrede metoder som fx nye rengøringsmetoder, som reducerer forbruget af rengøringsmidler med op til 90 % af, hvad man tidligere brugte. Guiden er egentlig udarbejdet til offentlige indkøbere, men kan sagtens bruges af andre til inspiration. Ideen bag guiden er simpelthen at opstille miljøkriterier for de ønskede varer og tjenesteydelser, og lade leverandørerne konkurrere om at finde de bedste og mest miljøskånsomme løsninger, der opfylder dine behov. Guiden leder dig gennem de grundlæggende elementer inden for grønne (offentlige) indkøb herunder forslag til, hvordan du organiserer arbejdet, hvornår og hvordan du inddrager miljø i indkøbsprocessen og hvilke metoder og kriterier, der findes. Du vil kunne finde en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan man kan foretage grønne indkøb inden for de fire vigtige områder: Kantineservice og fødevarer, byggeri, IT og transport. Disse områder er udvalgt, fordi de til sammen er ansvarlig for mere end 75 % af EU s miljø- og klimabelastning. Grøn IT For fx IT får du at vide, at de største miljøpåvirkninger ligger i produktionsfasen og bortskaffelsesfasen. De største energiforbrugere er servere, datacentre, kopimaskiner, computere og skærme. Desuden tilbringer fx printere og kopimaskiner meget tid i standby, mens andre maskiner bruger energi selv efter, at de er slukket. Grøn it giver mulighed for at spare omkostninger og skabe miljøfordele. Derfor skal følgende områder prioriteres: Reducer energiforbruget under produktionen og under brugen. Reducer giftige kemiske produkter i både produktionen og i produkterne. Øg niveauet af genanvendelige materialer og genbrug. I slutningen af guiden er der en test, som giver dig mulighed for at tjekke, om du kan huske guidens væsentligste oplysninger. Detaljerne kan du slå op og læse igen, når du har brug for det. Guiden er udviklet i et samarbejde i Østersøregionen med det mål at sætte en ny fælles uddannelsesindsats i gang for offentlige indkøbere fra disse lande med det formål at gøre regionen mere grøn. Find guiden her: 9

10 Jan Holm, SHEQ Manager, foran en skærm hvorfra medarbejderne kan følge med i energiforbruget hos Schneider Electric i Ballerup Managing Director Peder Bank og Manager Operations Nordic Morten Tidemand, i Interxions datacenter SaveEnergyBulbSign, som skal minde om at slukke lyset, lavet af studerende på DTU 16 virksomheder har reduceret 28 % af deres CO 2 udslip 16 virksomheder i Ballerup Kommune har i de sidste tre år været med i det privat-offentlige Carbon 20 projekt, hvor i alt 110 virksomheder fordelt på syv kommuner har deltaget. I Ballerup har virksomhederne gennemsnitligt sparet 28 % af deres CO 2 udledning. I ton har Ballerupvirksomhederne samlet set sparet ton CO 2, svarende til 825 borgeres CO 2 udslip over et år. Det er en bedrift, de kan være stolte af. Af Christine Thorsen De 16 virksomheder i Ballerup Kommune har hver fået en energigennemgang af en energikonsulent. Herefter har de fået en rapport med en række energispareforslag, bl.a. inden for belysning, ventilation, serverdrift, produktion, måling af energiforbruget og konvertering til fjernvarme fra olie og naturgas. På baggrund af disse forslag har virksomhederne i samarbejde med kommunen arbejdet målrettet med tiltag, der har givet de flotte resultater. Schneider Electric måler energiforbrug og finder nye steder at spare Schneider Electric er en Carbon 20 virksomhed, som både har været med som energikonsulent for andre virksomheder i projektet og som deltagende virksomhed i projektet. Som energikonsulenter mener vi, det er vigtigt selv at være et godt forbillede, når vi skal rådgive andre omkring energioptimering. Derfor begyndte vi i 2011 at fokusere på måling og overvågning af vores elforbrug, som bl.a. førte til, at vi etablerede automatisk styring af vores ventilationsanlæg og fik elimineret unødvendigt standbyforbrug. Herudover har vi involveret medarbejderne i at komme med input til energisparetiltag, og vi sætter os løbende nye energimål, fortæller Jan Holm, SHEQ Manager hos Schneider Electric. På baggrund af alle tiltag og en konvertering til fjernvarme har Schneider Electric reduceret CO 2 udledningen med 53 % og 530 ton og deres energiinvesteringer har allerede tjent sig selv hjem 5 gange. Interxion energioptimerer køling af servere Interxion driver et af Danmarks største datacentre og har et meget stort energiforbrug. IT branchens CO 2 udledning er generelt meget stor, nemlig på størrelse med den samlede flyindustris CO 2 udledning i verden. Vi tager vores energiudfordring alvorligt og derfor har vi bl.a. sat ind i forhold til køling af serverne, da køling er en af de store energislugere. Vi har bl.a. etableret frikøling, som udnytter udendørsluften til at køle med. Bl.a. på grund af dette har vi fra 2010 til 2013 opnået en besparelse på 40 % af vores årlige CO 2 udledning fra køling, fortæller Peder Bank, Managing Director hos Interxion i Ballerup. Interxion er også i gang med at etablere et grundvandskøleanlæg, og med dette anlæg regner de med at nå CO 2 besparelser på minimum 54 % og tons CO 2, i de kommende år. DTU inddrager studerende og sparer energi DTU har igennem hele projektet inddraget deres studerende i arbejdet med at energioptimere. Vi synes det er vigtigt, at vi som Teknisk Uni- Fortsættes side 11 } 10

11 Grønt Iværksætterhus I september 2013 åbnede et nyt statsstøttet initiativ i DTU, Risø Park, Roskilde, der skal hjælpe virksomheder og iværksættere med at udvikle og drive bæredygtige og kommercielle grønne virksomheder. Af Louise Svensson, Plan- og Miljøafdelingen, Hvidovre Kommune bedre til at drive bæredygtig virksomhed, er velkomne til at henvende sig. Grønt Iværksætterhus er en del af initiativet Grøn omstilling under Erhvervsstyrelsen, som hjælper virksomheder med en grøn omlægning af deres forretning. I væksthuset vil iværksættere kunne teste, udvikle og få finansieret deres produkter, og virksomhederne vil samtidigt blive en del af forskningsmiljøet i DTU Risø Park. Grønomstilling.dk dækker over en række initiativer under Erhvervsstyrelsen, hvor virksomheder kan få hjælp til en grøn omlægning af deres forretning. Forventningen er, at det grønne væksthus vil tiltrække mange nye virksomheder og udvikle spændende nye samarbejdsformer mellem iværksættere og parterne bag konsortiet. Iværksætterhuset er ikke forbeholdt små eller store virksomheder. Alle, der ønsker at blive Er du interesseret? Til dig, der ønsker at blive en del af det attraktive grønne iværksættermiljø, tilbyder Det Grønne Iværksætterhus faste kontorplader og flyverpladser, ligesom der er et uformelt lounge-område, hvor man kan mødes med ligesindede, der også bruger huset. Du er velkommen til at kigge forbi og høre mere om, hvordan du kan få gavn og glæde af de aktiviteter, der er i huset. Du er også velkommen til at kontakte en af partnerne for yderligere information. grønt iværksætterhus TilBYDer: Kontorpladser og værksted med plads til 40 iværksættere og virksomheder Adgang til DTU s test- og demonstrationsfaciliteter samt FabLab (prototypeværksted) Tæt samarbejde med førende forskningsmiljøer inden for det grønne område Acceleratorforløb, rådgivning, kompetenceudvikling, metoder og værktøjer Et landsdækkende mentornetværk og samarbejde med etablerede virksomheder inden for grønne løsninger Adgang til finansiering gennem samarbejde med investorer Tilbuddet er gratis, men alle ansøgere skal igennem en screeningsproces. Det overordnede krav er, at virksomheden har vækstpotentiale og ønsker at indgå i et samarbejde med andre iværksættere. Partnerne bag Bag Grønt Iværksætterhus står et konsortium, som består af Accelerace, Danmarks Tekniske Universitet, Rethink Business, Scion DTU, Væksthus Hovedstadsregionen og Væksthus Sjælland. Hvis du er interesseret kan du kontakte projektleder Henrik Poulsen, tlf , hp@ sciondtu.dk. Læs mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. } Fortsat fra side 10 versitet lærer vores studerende at have fokus på energi allerede i deres uddannelsesforløb. Derfor har vi brugt Carbon 20 projektet som et læringsprojekt, hvor de studerende var energikonsulenter på vores egne bygninger. Der var bl.a. to studerende som målte og analyserede sig frem til, at 25 % af skolens elforbrug er standbyforbrug, bl.a. fra elektriske apparater, som ikke bliver slukket. Derfor udviklede de en SaveEnergyBulbSign, som minder om, at man skal slukke for lyset, når man går ud af døren, fortæller Jesper Molin, lektor på DTU Diplom i Ballerup. På DTU har de i alt sparet 25 % af deres CO 2 udslip, svarende til 168 tons CO 2. Energioptimeringerne fortsætter selvom Carbon 20 er slut Carbon 20 projektet sluttede ved udgangen af 2013, men det betyder ikke at arbejdet med energioptimering er slut. Vi har lært en masse om, hvordan man kan støtte og guide virksomhederne, når de skal i gang med at kigge på deres energiforbrug. Derfor vil vi også fortsætte med at følge op på, hvordan det går med energioptimeringerne på de 16 Carbon 20 virksomheder. Og vi kan bruge virksomhederne som inspiration for andre virksomheder, som vil i gang med at reducere deres CO 2 udslip, slutter projektleder Kasper Ullum fra Ballerup Kommune. 11