BERETNING FRA STATSADVOKATEN FOR SÆRLIGE INTERNATIONALE STRAFFESAGER 1. JUNI MAJ Af statsadvokat Birgitte Vestberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BERETNING FRA STATSADVOKATEN FOR SÆRLIGE INTERNATIONALE STRAFFESAGER 1. JUNI 2002 31. MAJ 2004. Af statsadvokat Birgitte Vestberg"

Transkript

1 BERETNING FRA STATSADVOKATEN FOR SÆRLIGE INTERNATIONALE STRAFFESAGER 1. JUNI MAJ 2004 Af statsadvokat Birgitte Vestberg 1. Indledning Formålet med denne beretning er at redegøre for statsadvokaturens virksomhed og resultater siden 1. juni 2002, hvor statsadvokaturen blev oprettet, foreløbig for fire år. Sagsbehandlingen kom først i gang i slutningen af oktober måned 2002, og den mellemliggende periode blev udover at skabe kontakt til inden- og udenlandske myndigheder og organisationer anvendt til at ansætte personale, få indrettet lokaler og skaffet kommunikationsmidler. Rigspolitiet ydede en stor indsats i den forbindelse, og etableringen var tilendebragt pr. 1. februar 2003, hvor de sidste lokaler kunne tages i brug. Det er tanken, at beretningen skal være tilgængelig for andre end juridisk uddannede personer, og almindeligt kendte faglige begreber er derfor beskrevet i et vist omfang. 2. Opgaven Justitsministeriet har i 3 i bekendtgørelse nr af 13. december 2002 om fordelingen af forretningerne mellem statsadvokaterne beskrevet opgaven således: varetage for hele landet forretningerne vedrørende internationale straffesager, herunder navnlig folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser, terrorhandlinger og andre alvorlige forbrydelser begået i udlandet, hvor efterforskningen og strafforfølgningen som følge af sagens kompleksitet og internationale aspekt forudsætter særlig viden og indsigt i forholdene i udlandet og forudsætter, at der etableres et samarbejde med myndigheder i andre lande, internationale institutioner, organisationer m.v. Baggrunden for opgaven er beskrevet i Justitsministerens pressemeddelelse af 11. april 2002 som ønsket om, at ingen, der havde begået alvorlige forbrydelser, skulle finde fristed i Danmark, men have forholdene undersøgt af politiet og retsforfølges og straffes, hvis der var grundlag for det. Behovet for at løse opgaven opstod, da medier i 2001 kunne berette om formodede krigsforbrydere med ophold i Danmark. Undersøgelser i tre sager var eller havde været i gang, og statsadvokaturen overtog fra starten to af disse sager, der indtil da havde været behandlet hos Politimesteren i Ringsted og Politimesteren i Køge. I den

2 sidste sag var den mistænkte efter begæring udleveret til FN s krigsforbrydertribunal vedr. Rwanda, inden statsadvokaturen blev oprettet. Udover de igangværende sager fandt udlændingemyndighederne frem til 16 sager, der i december 2001 var blevet sendt til Rigsadvokaten til vurdering. Der var således nok at tage fat på fra begyndelsen. På den anden side var det klart, at statsadvokaturen ikke skulle beskæftige sig med traditionel grænseoverskridende kriminalitet såsom narkohandel, menneskesmugling hvidvaskning af penge etc., hvor retsforfølgning er mulig i gerningslandet(ne), være sig Danmark eller et udland. Kerneområdet for statsadvokaturen er således sager, der ikke kan ventes retsforfulgt i gerningslandet, og hvor den mistænkte har en nærmere tilknytning til Danmark. Danmark er ikke ene om at fokusere på disse sagstyper. En EU rådsafgørelse af 13. juni 2002 bestemte, at medlemslandene skulle oprette et europæisk net af kontaktpunkter vedrørende personer, der er ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, og en rådsafgørelse af 8. maj 2003 pålægger landene mere præcise pligter inden for sagsområdet. Det europæiske samarbejde har ikke pr. 1. juni 2004 givet sig praktiske udslag, men neden for er nævnt eksempler på bilateralt samarbejde. Uden for EU har Canada oprettet en selvstændig enhed til behandling af sager om alvorlig kriminalitet begået i udlandet forud for ankomsten til modtagerstaten. I Norge overvejer man også en selvstændig enhed, men indtil videre bliver anmeldelser behandlet af Oslo Politi. 3. Opgaveløsning a. Personalet bestod fra starten og består pr. 1. juni 2004 fortsat af ni kriminalpolititjenestemænd, seks anklagere og to administrative medarbejdere, der også fungerer som korrespondenter. Det var et ansættelseskrav, at medarbejdere havde engelsk som arbejdssprog, og derudover dækker enkelte behovet i det daglige for oversættelse fra og til tysk, fransk, hollandsk og tyrkisk. En betydelig del af personalet har erfaringer fra internationalt arbejde. Det havde været muligt - inden for de givne bevillinger også at ansætte personale med anden akademisk baggrund, men en foreløbig gennemgang af den oprindelige sagsportefølje førte til, at et evt. behov for historikere, analytikere, antropologer og tolke måtte dækkes af ekstern bistand, og det senere forløb har ikke ændret denne vurdering. Det er også muligt at skaffe den fornødne viden om historiske, politiske og andre samfundsmæssige forhold ved søgning i åbne kilder, herunder på internettet. Bl.a for at sikre optimal udnyttelse af viden om de lande, hvor kriminaliteten er begået, er personalet inddelt i fire grupper, der hver består af to efterforskere og en 2

3 anklager. Sager bliver tildelt den gruppe, der har indsigt i gerningslandets forhold, og ujævn sagstildeling bliver udlignet ved samlet at overføre sager fra et geografisk område. b. Ved tilrettelæggelsen af arbejdet er der fokuseret på en af politiets og anklagemyndighedens hjørnestene, nemlig at sagerne skal behandles så hurtigt, som forholdene tillader (retsplejelovens 96, stk. 2). Dette har blandt andet ført til, at efterforskere og anklagere arbejder sammen i grupperne med det formål, dels at anklageren løbende deltager i arbejdet, dels at en afgørelse kan træffes, så snart efterforskningen er færdig. Derudover samarbejder anklagerne løbende om at beskrive retlige spørgsmål til brug for arbejdet i flere grupper. Som eksempler herpå kan nævnes rækkevidden af ledelsesansvaret, kriterier for militær nødvendighed (der kan berettige civile tab under en væbnet konflikt), kriterier for, om en konflikt er væbnet og dermed omfattet af krigens love (i modsætning til uroligheder), om gerningslandet har gennemført amnesti, eller betydningen af, at den mistænkte er dømt i gerningslandet og evt. er benådet eller har afsonet sin straf. Denne viden sikrer, at efterforskningen bliver koncentreret om forhold, der kan føre til tiltale. En vigtigt element i sagernes behørige fremme er også, at ressourcerne bliver udnyttet rigtigt. Dette har ført til, at sager bliver visiteret straks, når de er modtaget. Formålet hermed er at sikre, at sagen er omfattet af statsadvokaturens opgaver, at Danmark har jurisdiktion, og at et evt. strafansvar ikke er forældet. Denne opgave bliver typisk løst, inden der er gået en uge. Derefter bliver sagen tildelt en gruppe, der skal udarbejde en handleplan i overensstemmelse med afdelingens efterforskningsmodel. Formålet er at sikre, at undersøgelser sker efter fælles og forudbestemte kriterier, og at undersøgelsen har den fornødne fremdrift. Der bliver holdt efterforskningsmøde i alle sager med faste intervaller, og handleplanen, herunder tidsperspektivet, bliver justeret, hvis der er behov for det. Ledelsen deltager i samtlige efterforskningsmøder. Det er målsætningen at afslutte efterforskning i de enkelte sager, inden der er gået et år efter modtagelse af sagen. Det faktiske tidsforbrug har været kortere i en del sager. Ved en sags afslutning bliver forløbet vurderet med henblik på at lære af successer og evt. fejl. 4. Sagerne Statsadvokaturen havde pr. 31. maj 2004 modtaget 63 sager, dvs, at der er tilgået omkring to sager pr. måned siden 1. januar Leverandørerne har fordelt sig således: Udlændingestyrelsen 44 3

4 Private, evt. anonyme 15 Eget initiativ 4 Medierne har været mest optaget af, at statsadvokaturen behandler krigsforbrydersager. Dette er giver ikke et retvisende billede af arbejdet, da kun et fåtal af de modtagne sager vedrører forhold, der er omfattet af Genevekonventionerne om bl.a. behandling af krigsfanger eller civile under væbnede konflikter. Behandlede forhold angår også private opgør, tortur, sprængning, brandstiftelse og voldtægt. Som det fremgår, er de fleste sager modtaget fra udlændingemyndighederne. Begrundelsen for at bede anklagemyndigheden undersøge, om der er grundlag for retsforfølgning, er enten asylsøgerens egne oplysninger eller oplysninger hos udlændingemyndighederne om forhold i asylsøgerens hjemland, hvorfra udlændingemyndighederne slutter, at den pågældende på grund af sin stilling kan have et strafferetligt ansvar for forhold begået i et fængsel eller af militære enheder, selv om den pågældende ikke har erkendt selv at have blod på hænderne. De modtagne sager stammer fra 21 forskellige lande, men visse områder er overrepræsenterede p. gr. af langvarige konflikter i området. Af de modtagne sager kommer 9 fra Afghanistan 10 fra Afrika 12 fra Ex-Jugoslavien og 23 fra Mellemøsten Udover den geografiske spredning af gerningssteder for forbrydelsen, så er de formodede gerningstidspunkter spredt over en længere årrække, fra 1981 til Det må være åbenbart for alle, at muligheden for at sikre beviser, der er 20 år gamle eller mere, alt andet lige er mindre, end hvis gerningen har fundet sted for nylig. De mistænktes opholdsgrundlag er forskelligt, jf. nedenstående oversigt dansk statsborger 7 opholdstilladelse 28 tålt ophold 8 uafgjort 10 (de resterende har enten fået afslag på asyl eller opholder sig i udlandet) Betegnelsen tålt ophold dækker over, at udlændingemyndighederne har fastslået, at der er alvorlig grund til at antage, at den pågældende før ankomsten til Danmark har begået en krigsforbrydelse, forbrydelse mod freden eller forbrydelse mod menneskeheden, alvorlig ikke-politisk forbrydelse eller gjort sig skyldig i handlinger 4

5 i strid med De Forenede Nationers mål og grundsætninger. Retsstillingen er herefter den, at de pågældende ikke kan få asyl, men på den anden side ikke sendes til hjemlandet på grund af risiko for dødsstraf, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf samt forfølgelse, jf. udlændingelovens Reglerne Indledningsvis kan der være anledning til at minde om retsplejelovens 742, stk. 2, der pålægger politiet at indlede efterforskning, når der er rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold, der forfølges af det offentlige. Det er kun forekommet i en enkelt sag, at anmeldelsen blev afvist, fordi det beskrevne forhold ikke var strafbart. a. Jurisdiktion er forudsætningen for, at Danmark har mulighed for at behandle en straffesag. Reglerne herom findes i straffeloven. Af praktisk betydning for statsadvokaturens sager er 7, stk. 1, nr. 2, der giver dansk straffemyndighed for handlinger foretaget uden for Danmark af personer, der er bosat i Danmark, hvis handlingen også er strafbar efter gerningslandets lovgivning. 8, nr. 4 og nr. 5, giver dansk straffemyndighed for handlinger begået i udlandet, bl.a. hvis handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning. Det er antaget, at betingelsen for at retsforfølge skal være til stede, når retsforfølgning bliver indledt, og dette sker indtil andet måtte blive fastslået når en sigtelse er rejst. Derudover skal Danmark på visse betingelser retsforfølge personer, som Danmark har afslået at udlevere til et andet land, jf. 8, nr. 6. Betingelsen bosat er også åben for fortolkning, og den endelige afgørelse henhører under domstolene. Sagsbehandlingen forudsætter indtil videre, at personer på tålt ophold er bosatte, da de selv har valgt at opholde sig her i landet frem for i et andet land og ikke tvangsmæssigt kan sendes til hjemlandet. Om der er konventionspligt til at retsforfølge burde være nemt at afgrænse, men konventioner er ikke nødvendigvis ensartet sprogligt udformet. Det kan give anledning til tvivl, om en pligt alene angår straffemuligheden eller også omfatter krav om retsforfølgning. Det er indtil videre valgt at arbejde ud fra, at kravet om retsforfølgning omfatter krigsforbrydelser, kapring og sabotage vedr. fly, skibe og boreplatforme, terrorisme og gidseltagning, forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, tortur og menneskehandel for nu at nævne de mest oplagte muligheder. I denne opregning savnes folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden, og disse overtrædelser er således henvist til at opfylde betingelserne efter 7. 5

6 b. Kan Danmark behandle sagen, er formålet med efterforskningen at give grundlag for at vurdere, om der er udsigt til domfældelse eller om påtale skal opgives/efterforskningen indstilles. Det væsentligste element er i lighed med strafbare forhold begået i Danmark om betingelserne for at pålægge strafansvar foreligger, herunder om et strafbart gerningsindhold er opfyldt. Straffeloven er således omdrejningspunktet både fsv. angår objektive som subjektive strafbarhedsbetingelser. Dermed være ikke sagt, at andre kilder er uden betydning. Er der krav om dobbelt strafbarhed, jf. straffelovens 7, stk. 1 og stk. 2, får gerningslandets lovgivning betydning, og international strafferet bliver inddraget, hvis der er begået krigsforbrydelser, folkedrab eller forbrydelser mod menneskeheden. Disse overgreb er defineret i f.eks. statutterne for krigsforbrydertribunalerne for det tidligere Jugoslavien og Rwanda samt Den Internationale Straffedomstol. Det er dog en betingelse for at rejse tiltale i Danmark, at de elementer, der indgår i en international forbrydelse har et gerningsindhold, der er strafbelagt i dansk ret. Dette indebærer, at danske strafferammer også finde anvendelse. Tiltale for forbrydelser mod menneskeheden er således ikke mulig efter danske ret, men i stedet kan en tiltale omfatte drab, tingsødelæggelse, frihedsberøvelse etc. Nogle lande f.eks., Canada, Frankrig, Holland og Tyskland har gennemført lovgivning om internationale forbrydelser, men dette er (endnu) ikke under overvejelse i Danmark. I de anmeldte sager har det ikke voldt vanskelighed at finde en anvendelig dansk straffebestemmelse. c. Når undersøgelsen er afsluttet, skal det afgøres, om der er tiltalegrundlag eller om sagen skal sluttes. Også her bliver striben af kendte regler i retsplejeloven anvendt. Påtale kan opgives efter retsplejelovens 721, hvis der ikke er udsigt til domfældelse, eller hvis sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt. Denne regel har været brugt vedr. en anmeldelse, hvor en bilist i arrigskab havde overfaldet en medtrafikant, som han var stødt sammen med. Tiltale kan frafaldes efter retsplejelovens 722, hvor den væsentligste forskel til 721 er, at det bliver lagt til grund, at den pågældende er skyldig, men hvor gennemførelsen af en straffesag af forskellige årsager er uhensigtsmæssig. Har mistanken ikke været tilstrækkelig til at sigte nogen for forbrydelsen, eller viser det sig, at det ikke trods samarbejde med gerningslandets myndigheder er muligt at godtgøre, at en forbrydelse har fundet sted, bliver efterforskningen indstillet i medfør af retsplejelovens 749. Det kan også forekomme, at gerningslandet ikke kan eller vil samarbejde, f.eks. fordi forbrydelsen, der evt. kan være tortur, er begået i gerningslandets tjeneste, muligt efter ordre. Dermed er det udelukket at gennemføre en forsvarlig efterforskning, og denne vil blive indstillet, medmindre vidneforklaringer eller baggrundsviden bidrager til forsvarlig oplysning af sagen. 6

7 Den væsentligste betydning af, om påtale opgives eller efterforskningen bliver indstillet vedrører adgangen til at genoptage behandlingen af sagen. Er en sigtelse frafaldet, er forholdet reguleret af retsplejelovens 724, stk. 2, og 975, hvorefter genoptagelse senere end 2 måneder efter afgørelsen kræver, at nye beviser af vægt er tilvejebragt, medens en indstillet efterforskning frit kan genoptages. Afgørelsen er underlagt sædvanlige formelle regler om skriftlighed, begrundelse og klagevejledning, der følger af retsplejeloven og forvaltningsloven. Anklagemyndighedens vurdering af sagens gennemførlighed følger samme spor som i sager begået i Danmark, og det samme gælder afgørelsen af, om der er grundlag for at sigte en person, eller om en mistanke er så begrundet, at betingelserne for at søge den pågældende fængslet er opfyldt. Straffeprocessuelle tvangsindgreb som f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden sker ligeledes i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven. Skal indgrebet ske i udlandet, kan gennemførelseslandets regler få indflydelse på mulighederne for et indgreb, hvortil kommer, at indgreb kun kan gennemføres af landets egne myndigheder. 6. Undersøgelsen Også på dette felt har statsadvokaturen en hjørnesten i retsplejelovens 96, stk. 2, hvor objektivitetsprincippet er beskrevet som pligten til ikke blot at påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted. Selv om danske regler og normer bliver anvendt ved vurdering af en sag, så adskiller efterforskningen af internationale straffesager sig væsentligt fra sager, hvor gerningen er begået i Danmark og også fra sager, hvor internationalt samarbejde er nødvendigt for at belyse en sag, hvor forbrydelsen er begået i Danmark, og der er beviser at hente i udlandet. Der vil neden for blive nævnt områder, hvor der særligt har været behov for overvejelser i forhold til traditionel efterforskning. Asylret, herunder adgang til oplysninger hos udlændingemyndighederne Er gerningen begået? Videregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder Baggrundsviden Retshjælp Amnesti Vidner Tolkning Der er ikke tilsigtet en udtømmende beskrivelse af de angivne emner, men blot en antydning af de udfordringer, som statsadvokaturen har mødt. 7

8 Asylret Det fundamentale princip i flygtningeretten er beskyttelsen af flygtninge. Udlændingeloven stiller dog visse krav til personer, der søger asyl. Blandt kravene er pligten i 40, stk. 1, til at give oplysninger, der er nødvendige for sagsbehandlingen, og det er strafbart at give forkerte oplysninger, jf. 60, stk. 1. Manglende oplysninger har negativ processuel skadevirkning på ansøgningen, der kan blive afvist. Det siger sig selv, at det grundlæggende princip om forbud mod selvinkriminering forhindrer, at asylansøgerens egne oplysninger under disse omstændigheder bliver brugt som det eneste eller væsentligste bevis, selv om de kan være grundlaget for, at udlændingemyndighederne anmelder sagen til statsadvokaturen. Der er intet til hinder for, at oplysningerne bliver brugt i efterforskningen, og asylansøgere er siden lovændringerne i 2002 gjort opmærksomme på, at der er mulighed for, at oplysningerne bliver videregivet til anklagemyndigheden. Det forekommer dog noget bagvendt, hvis grundlaget for anmeldelsen som udgangspunkt ikke må meddeles den dømmende ret i forbindelse med forelæggelse af sagen. Det svarer til, at oplysning om et 112-opkald fra en drabsmand om et drab ikke må gives til retten, men skal inddrages i sagen ved vidneførsel. Derimod skulle intet være til hinder for at redegøre for f.eks. konklusionen af en afgørelse fra Flygtningenævnet for at redegøre for baggrunden for, at en sag er blevet anmeldt. Ved behandlingen af en anmeldelse står det ofte klart, at den anmeldte er kommet til landet sammen med slægtninge eller soldaterkammerater, og disses oplysninger til udlændingemyndighederne har åbenbar interesse for at få be- eller afkræftet anmeldtes egen forklaring. Den almindelige tavshedspligt i forvaltningslovens 27 gælder naturligvis også for udlændingesager, og det samme burde gælde adgangen til at videregive oplysninger efter værdispringsreglen i 28, stk. 2 og stk. 3, der tillader videregivelse uden samtykke, hvis videregivelsen sker til varetagelse af interesser, der klart overstiger hensynet til den person, oplysningen angår eller er af væsentlig betydning for anklagemyndighedens virksomhed. Udlændingemyndighederne har indtaget det standpunkt, at 28 er uanvendelig i forhold til anklagemyndigheden, og adgangen til oplysninger kræver derfor retskendelse efter reglerne i retsplejelovens 804 om edition, hvor kravet er det langt mere beskedne, at oplysningen i en sag kan tjene som bevis. Metoden er brugbar, men tid - og ressourcekrævende. Begæring om edition kræver ligesom begæring om aktindsigt, at den ønskede sag kan identificeres. Anklagemyndigheden kan f.eks. ikke få mulighed for at gennemse asylsager vedr. mandspersoner i den våbenføre alder (født i perioden x y ) fra et bestemt land med henblik på at identificere personer, der har gjort tjeneste i enheder, der har været under f. eks. kommando af en nærmere angiven hærchef. Det ville også ad den vej være muligt at sikre, at evt. ofre for anmeldte forbrydelser, der måtte bo i Danmark, bliver identificeret. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har dog i 8

9 december 2003 givet udtryk for, at udlevering uden samtykke efter værdispringsreglen er mulig, men dette har hidtil ikke givet resultater, der ikke kunne være opnået ved at søge i registre, som der i forvejen er adgang til. På baggrund af oplysninger om retstilstanden i andre lande vil det blive undersøgt, om det er muligt at forbedre retsgrundlaget. Er gerningen begået? Svaret på dette spørgsmål er statsadvokaturens største udfordring. Der er modtaget anmeldelser om forhold, f.eks. sprængningen i 1996 af centralbanken i Colombo på Sri Lanka, hvor det var åbenbart, at begivenheden havde fundet sted. Dette hører imidlertid til undtagelsen. Det har derfor været nødvendigt at udvikle et katalog, der som undersøgelsesmuligheder opregner søgning på internettet og i andre åbne kilder samt samarbejde med journalister, forskere, organisationer og indvandrerforeninger for at godtgøre, at den kriminelle handling har fundet sted. Det er åbenbart, at traditionelle metoder for efterforskning i udlandet også skal anvendes, herunder navnlig forespørgsler gennem Interpol og traditionel retshjælp. Forespørgsler til et andet land om, hvorvidt en begivenhed har fundet sted, bliver ofte besvaret med en begæring om at få oplyst, hvad den mistænkte hedder. Det giver særlige problemer, som vil blive omtalt neden for. Bliver dette sammenholdt med, at registrering af kriminalitet kan mangle i en land, der er plaget af konflikter, og at lande, hvor overgreb er begået i myndighedernes tjeneste måske ligefrem efter ordre, ikke er samarbejdsvillige, bør det ikke undre, at det kan vise sig umuligt at godtgøre, at den kriminelle handling har fundet sted. Følgen er, at efterforskningen bliver indstillet, og det samme gælder sager, hvor den mistænkte indrømmer, at kriminaliteten blev opfundet for at forbedre asylmuligheden. Efterforskningen blev indstillet i den oven for omtalte sag fra Sri Lanka, fordi det viste sig, at den anmeldte havde hørt historien fra de rigtige gerningsmænd, medens han (for anden kriminalitet) delte fængsel med disse. I ialt 16 sager er efterforskningen indstillet, fordi det ikke var muligt at godtgøre, at den kriminelle handling havde fundet sted. I fire af disse sager kunne mistænktes forklaring modbevises, og i 12 sager kunne begivenheden ikke bekræftes. I kun tre sager viste det sig umuligt at opnå kontakt til gerningslandets myndigheder. Udlændingemyndighederne bliver underrettet om afgørelsen, hvis sagen er modtaget derfra, og det videre forløb varetages af udlændingemyndighederne. Videregivelse af oplysninger Såvel udlændingemyndighederne som politi- og anklagemyndighed har som nævnt tavshedspligt, og denne kan vige for hensyn til sagsbehandlingen. Traditionel 9

10 efterforskning kræver, at politiet for at opklare en forbrydelser giver oplysninger til vidner og myndigheder, og dette strider ikke mod tavshedspligten. Denne ville dog blive krænket, hvis f.eks. offentligheden blev orienteret uden at der var fagligt belæg for det. Det er derfor en naturlig ting i en sag om en forbrydelse begået i et andet land at søge oplysninger i gerningslandet. I forbindelse med behandling af en ansøgning om asyl får ansøgeren at vide, at de oplysninger, der bliver givet, ikke bliver videregivet til hjemlandet. Det er særdeles forståeligt, at en afvist asylansøger, der risikerer at blive hjemsendt, ikke i hjemlandet skal kunne konfronteres med sine forsøg på at bosætte sig andetsteds. Retningslinier fra FN s Flygtningehøjkommissariat anviser, f.s.v. angår flygtninge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene (se afsnit om tålt ophold), at fortroligheden bør opretholdes også efter afgørelse af asylsagen. Statsadvokaturen har indtaget det standpunkt, at det bør vurderes konkret, om en mistænkt, der har fået asyl og måske endda er blevet dansk statsborger, eller dennes familie i oprindelseslandet løber nogen risiko, hvis statsadvokaturen søger oplysninger i hjemlandet. Der kan være f. eks. behov for at få be- eller afkræftet den mistænktes oplysninger om at være idømt fængselsstraf i oprindelseslandet for det anmeldte forhold, eller der kan være behov for at få afhørt medgerningsmænd. Det må være åbenbart, at det kan vise sig umuligt at få belyst en hændelse uden at afsløre den mistænktes identitet. I udlandet såvel som i Danmark er registre personbaserede mere end hændelsesbaserede, men i videst muligt omfangbliver det forsøgt at skaffe oplysninger uden at oplyse den anmeldtes identitet. Statsadvokaturens ønske om at videregive mistænktes personoplysninger til hjemlandet blev anfægtet af en forsvarer, og tvisten blev forelagt for retten i medfør af retsplejelovens 746. Byretten gav forsvareren medhold, men dette blev ændret af landsretten, det fastslog, at videregivelse er berettiget i en sag om tortur, som Danmark i henhold til en konvention er forpligtet til at retsforfølge. Afgørelsen er gengivet i U Ø. Baggrundsviden Enhver effektiv efterforskning kræver viden om det miljø, hvori en forbrydelse er begået, og som eksempler kan nævnes rockerkriminalitet eller overfald på psykiatrisk plejepersonale. I et konfliktområde uden folkeregister er det f.eks. nyttigt at vide, at landsbyældsten er den, der kender området, beboerne og evt. begivenheder bedst. I sagerne er viden hentet fra Udenrigsministeriet, Udlændingestyrelsen, udenlandske myndigheder, organisationer i ind- og udland, forskere, bøger, aviser, internettet etc. Det kræver kritisk sans at vurdere så forskelligartede kilder, men vurderingen er principielt svarende til vurderingen af f.eks. modstridende vidneudsagn i en voldssag. Grundlæggende skal oplysninger bekræftes af flere uafhængige kilder. Retshjælp 10

11 På grund af staternes højhedsret kan en dansk myndighed ikke efterforske i udlandet, men er henvist til at bede landets myndigheder om bistand til de fornødne undersøgelser (retshjælp). Lande i Europa har siden 1959 haft en ramme for gensidig retshjælp, der i 2000 blev yderligere effektiviseret, således at judicielle myndigheder kan rette direkte henvendelse til hinanden uden om - i Danmarks tilfælde Justitsministeriet. Retligt samarbejde med lande, der ikke har underskrevet en konvention om gensidig retshjælp, kræver forhandling via diplomatiske kanaler. Udenrigsministeriet har i den forbindelse ydet en stor indsats, der også har bidraget til, at statsadvokaturen har kunnet forhandle direkte med et lands retshjælpsmyndigheder om retshjælp. Opgaven er ikke blot at få afklaret, om en begivenhed har fundet sted, men også at få adgang til eksisterende bilagsmateriale eller få afhørt vidner inden- eller udenretligt. Disse fremgangsmåder er særdeles tidrøvende selv i lande, der samarbejder meget positivt. Den ideelle situation foreligger, hvor dansk personale får lov til at arbejde lokalt med bistand af landets myndigheder, mens det er langt tungere, når samarbejdet skal forgå ved, at skriftlige spørgsmål og svar skal befordres ad diplomatiske kanaler.. Er et land positivt stemt over for at yde retshjælp, kan samarbejdet foregå gnidningsfrit. Et land i Afrika har ladet statsadvokaturens personale afhøre vidner, såvel uden- som indenretligt, og indenretlige afhøringer blev optaget på video. Den danske forsvarer deltog i retsmødet, og både anklager og forsvarer havde lokal kollega som bisidder, der kunne sikre, at forhandlingerne skete i overensstemmelse med den stedlige retsplejelov. Dette gjorde det muligt at anvende afhøringerne i en dansk ret, og fremgangsmåden blev ikke kritiseret af retten. Sagen førte til, at den pågældende blev dømt i Danmark den 27. maj Den internationale politiorganisation Interpol - formidler henvendelser til andre landes politimyndigheder, men yder ikke egentlig retshjælp. Dertil kommer, at andre lande ofte har en struktur, hvor beføjelser, der i Danmark varetages af politiet, påhviler flere forskellige ministerier eller korps, og hvor et svar via Interpol ikke nødvendigvis kommer fra en myndighed, der har de ønskede oplysninger. Med tiden regner statsadvokaturen med i samarbejde med udenlandske myndigheder med samme opgaver at kunne opstille et katalog over udenlandske retshjælpsmyndigheder. Mere ideelt ville det være at få indgået en international (FN?) retshjælpskonvention, der samler retshjælpsreglerne fra konventioner til bekæmpelse af international kriminalitet. Endelig er det en mulighed på grundlag af gensidighed at indgå samarbejdsaftale med et land, og dette skulle gerne ske, inden behovet for undersøgelse opstår. Amnesti Har et land eller område været præget af konflikt er det ofte en del af en fredsslutning, at parterne enes om at undlade retsforfølgning af overgreb begået under konflikten. 11

12 Et af de mere kendte eksempler er den sydafrikanske Sandheds- og Forsoningskommission, hvor overgrebene bliver belyst, uden at gerningspersonen bliver straffet. Det giver anledning til overvejelser, om en person, der ville have fået amnesti, hvis han var forblevet i hjemlandet, skal tiltales ved en dansk domstol. Resultatet af overvejelserne vil afhænge af en række faktorer, herunder om amnestien vurderes som anerkendelsesværdig. Heri kan bl. a. indgå, om amnestien tilgodeser alle parter i konflikten, om den omfatter en større gruppe personer, og om den sigter mod fremtidig fredelig sameksistens. Det kan være tvivlsomt, om amnesti for forbrydelser, der giver pligt til retsforfølgning (f. eks. krigsforbrydelser og tortur) bør anerkendes i Danmark. Er amnestien anerkendelsesværdig, bør det overvejes, om det er en hindring for at rejse tiltale eller et moment, der indgår i strafudmålingen. Dette er i sidste ende et spørgsmål, der kan blive afgjort af domstolene. I sagen fra Afrika, der er omtalt i afsnittet om retshjælp, havde den tiltalte mulighed for at søge amnesti, men denne mulighed blev ikke benyttet. Vidner Det er en vanskelig opgave i sig selv at få identificeret vidner. Der er søgt kontakt til indvandrerforeninger og andre myndigheder og organisationer, der kan have viden om overgreb, om at videregive oplysning om muligheden for at få sagen undersøgt. Skulle evt. ofre ikke kunne pege på en gerningsmand her i landet, er der mulighed for at kanalisere oplysningen til mistænktes opholdsland, hvis dette er kendt. Det må også tages i betragtning, at ofre ikke ønsker at ribbe op i en uhyggelig fortid og derfor ikke fortæller om deres viden. Endelig kan vidner være modvillige, fordi en sandfærdig forklaring vil krænke en forventet loyalitet over for en etnisk eller professionel gruppe De færreste straffesager kan behandles udelukkende på grundlag af skriftlige oplysninger og erklæringer, og vidnebeviset har en central rolle, navnlig i sager om fysiske overgreb, hvor offeret kan belyse forløbet. Det er undtagelsen, at vidner til begivenheder, der undersøges af statsadvokaturen, befinder sig i Danmark. Retshjælp kan føre til, at vidner i udlandet bliver identificeret og afhørt. Dansk strafferetspleje er dog kendetegnet ved bl.a. mundtlighed, og det betyder, at vidner som udgangspunkt skal møde op i retten, så rettens medlemmer får forklaringen direkte med adgang til at spørge om forhold, som anklager og forsvarer ikke har belyst, ligesom andre vidners forklaring kan give anledning til spørgsmål, som ikke var aktuelle tidligere. Det øger også muligheden for at vurdere et vidnes troværdighed, at der er direkte øjenkontakt. Vidner fra fjerne egne kan, hvis de får visum, møde i Danmark, men det er både dyrt og besværligt. Vidnet skal frivilligt vælge at rejse til et fjernt, koldt og fremmedartet land, da reglerne om vidnetvang ikke gælder for personer uden for Norden. Som tidligere nævnt er indenretlige afhøringer i hjemlandet en mulighed, og vidnets forklaring bliver så oplæst for den dømmende ret. Statsadvokaturen overvejer tillige 12

13 at etablere direkte afhøring for den dømmende ret via video-link, hvis det er teknisk muligt og opholdslandet samtykker i det. Ved en nylig ændring af retsplejelovens 190 er der åbnet mulighed for videoafhøring fra udlandet. Oplysning og samarbejde Som tidligere nævnt er de fleste sager blevet anmeldt af udlændingemyndighederne. Skal statsadvokaturen løse sine opgaver, forudsætter dette, at kendskabet til muligheden for at anmelde forbrydelser begået i udlandet bliver udbredt. En hjemmeside er etableret (www.sico.ankl.dk), og en brochure på seks sprog er udarbejdet med henblik på uddeling til personer, der har været udsat for overgreb. Der er etableret kontakt til andre lande med tilsvarende enheder, og Interpols generalsekretariat overvejer at forestå koordinering af international efterforskning af disse sager. Formålet hermed er at få oplysning om vidner kanaliseret til det land, hvor gerningsmanden befinder sig med henblik på efterforskning, og det kan ikke udelukkes, at der kan ske multinationale undersøgelser. Samarbejde har bl. a. ført til, at oplysninger om efterforskningsmetoder og kontaktpersoner kan blive udvekslet. Også FN s krigsforbrydertribunaler for det tidligere Jugoslavien og Rwanda kan give oplysninger om begivenheder eller personer, som det er vigtigt for statsadvokaturen at kende. Det har også vist sig, at politikredse i Danmark har fået anmeldt sager, der bør behandles af statsadvokaturen, og sagerne er nu overført hertil. Det giver en formodning om, at også indenlandsk oplysning vil kunne bære frugt. Sprog Mundtlig kommunikation kan give anledning til mange misforståelser, og mulighederne bliver ikke mindre, når sprog skal oversættes. Statsadvokaturen har ikke for tiden behov, der berettiger fast ansættelse af tolke, men mange økonomiske ressourcer bliver anvendt på oversættelse. Arabisk er for eks. et meget varieret sprog, og europæiske transskriberinger af sted- og personnavne fører til meget forskellige resultater. Dertil kommer, at militært arabisk forudsætter en viden om militære begreber, som kun de færreste tolke har. En anden forhindring er tidsfaktoren, hvis udbuddet af autoriserede tolke er begrænset, og behovet for tolkning overstiger udbuddet. I et tilfælde tog det tre uger at få oversat fem linier. Statsadvokaturen har f.eks haft behov for at gennemse ca. 60 timers arabiske videooptagelser, og der er ingen genveje, når en sådan opgave skal løses. Det er hidtil lykkedes at skaffe oversættere til alle nødvendige sprog. 7. Resultater Pr. 1. juni 2004 behandler statsadvokaturen 30 sager. Gennemførelsen af sagen mod den tidligere irakiske hærchef afventer, at han kommer til stede i Danmark eller får sin sag behandlet andetsteds. Det er tilfredsstillende, at 33 sager er endeligt afgjort, 13

14 heraf en ved dom. Hovedparten af undersøgelserne har ikke ført til tiltalegrundlag, og det er der flere grunde til. Som gengivet i afsnittet om behovet for at bevise den kriminelle handling, er dette ikke lykkedes i 17 sager. Fem personer er udrejst før eller efter, at statsadvokaturen fik sagen overladt, og en er udsendt efter en dom til udvisning. I fire sager savnede Danmark jurisdiktion (retten til at retsforfølge), og i to sager var strafansvaret forældet. En anmeldelse om overtrædelse af folkeretten blev afvist, fordi der ikke er personligt strafansvar forbundet hermed, og een mistænkts evt. andel i overgreb var af så underordnet karakter, at der ikke var grundlag for at fortsætte efterforskningen. Endelig afgik en sigtet ved døden, inden sagen var færdigbehandlet. Statsadvokaturens arbejde har som tidligere nævnt til formål at afklare, om der er grundlag for retsforfølgning, og er dette ikke tilfældet, eller er den mistænkte udrejst, så er målet nået, nemlig at personer, der har begået alvorlig kriminalitet i hjemlandet ikke har undgået retsforfølgning ved at have ophold i Danmark. På statsadvokaturens hjemmeside - vil interesserede kunne få andre oplysninger, herunder om udviklingen i sagstilgangen og om afgørelserne. 14

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere)

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) Ansøgningsskema Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) IN6_da_141014 Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges af asylansøgere, som ønsker at arbejde

Læs mere

- 63 - Kapitel 4. Efterlysning. Politiet anvender i praksis efterlysninger i en række forskelligartede

- 63 - Kapitel 4. Efterlysning. Politiet anvender i praksis efterlysninger i en række forskelligartede - 63 - Kapitel 4 Efterlysning 4.1. Indledning. Politiet anvender i praksis efterlysninger i en række forskelligartede situationer. Efterlysninger kan anvendes som led i en strafferetlig efterforskning

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre 1. Baggrund I september 2009 fremsatte en gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland, Italien, Polen,

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Forord. Denne årsberetning samt statsadvokaturens tidligere årsberetninger er tilgængelige på statsadvokaturens hjemmeside: www.sico.ankl.dk.

Forord. Denne årsberetning samt statsadvokaturens tidligere årsberetninger er tilgængelige på statsadvokaturens hjemmeside: www.sico.ankl.dk. Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager Jens Kofods Gade 1 DK-1268 København K Telefon: 33 30 72 50 Fax: 33 30 72 70 E-mail: sico@ankl.dk www.sico.ankl.dk Forord Det er mig en glæde at præsentere

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair N O T A T 23. januar 2012 Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair J.nr. 12/005066 Erhvervsenheden 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets og Udlændingeservices

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om politiets henlæggelse af straffesager. Maj 2015

Beretning til Statsrevisorerne om politiets henlæggelse af straffesager. Maj 2015 Beretning til Statsrevisorerne om politiets henlæggelse af straffesager Maj 2015 BERETNING OM POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål og

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005.

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005. Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Mike Axdal Dato: 13. juli 2006 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-2001-0042 Dok.: ALJ40449 Ved e-mail af 1. februar 2005 har De klaget til Justitsministeriet

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Bemærkninger til konventionen

Bemærkninger til konventionen Bemærkninger til konventionen 1. Indledning Baggrunden for den nordiske konvention er et ønske om på grundlag af konklusionerne fra det nordiske justitsministermøde på Svalbard i juni 2002 at forenkle

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark Ansøgningsskema Ansøgning om pas til udlænding i Danmark Hvad kan du bruge dette skema til? Du kan bruge dette ansøgningsskema til at søge om: Rejsedokument for flygtninge (konventionspas). Fremmedpas.

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager

Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager Danish Model til en EU-rettighedserklæring for mistænkte og tiltalte i straffesager Du har ret til at have denne rettighedserklæring i din besiddelse under din tilbageholdelse. Hvis du er blevet tilbageholdt

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Ansøgningsskema GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse

Læs mere

EUROPÆISK ARRESTORDRE 1

EUROPÆISK ARRESTORDRE 1 EUROPÆISK ARRESTORDRE 1 Denne arrestordre er udstedt af en kompetent judiciel myndighed. Der anmodes om, at nedenstående person anholdes og overgives med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 Sag 158/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kristian Mølgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den

Læs mere

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse

5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse 5-2. Retspleje 322.1. Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse En advokat klagede over at en politimester og i 2. instans vedkommende statsadvokat i en sag havde opgivet påtale efter retsplejelovens 721,

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001 Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 Rettet juli 2011 J.nr. RA-2007-511-0004

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 Rettet juli 2011 J.nr. RA-2007-511-0004 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 J.nr. RA-2007-511-0004 Indholdsfortegnelse Vejledning, orientering og underretning af forurettede i straffesager, udpegning af en kontaktperson for forurettede og vidner

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2007-511-0004

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2007-511-0004 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 8/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2007-511-0004 Indholdsfortegnelse Vejledning, orientering og underretning af forurettede i straffesager, udpegning af en kontaktperson

Læs mere

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark.

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark. Spørgeskema BF3b_da_141014 Spørgeskema til forælder/slægtning i Danmark til brug for behandling af ansøgning om, at et barns opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet Hvad kan dette skema bruges

Læs mere

FO/FA7. Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr./Person ID. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel)

FO/FA7. Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr./Person ID. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel) Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel) Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr./Person ID HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA FO/FA7_da_110814

Læs mere

Forord 5. Den militære anklagemyndigheds opgaver, organisation og uafhængighed 7. Den militære straffe- og retsplejeordning 9

Forord 5. Den militære anklagemyndigheds opgaver, organisation og uafhængighed 7. Den militære straffe- og retsplejeordning 9 Årsberetning 2010 Indholdsfortegnelse Forord 5 Den militære anklagemyndigheds opgaver, organisation og uafhængighed 7 Den militære straffe- og retsplejeordning 9 Reglerne for behandling af militære straffesager

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2003 Frederiksholms Kanal 16 Den 27. juni 2003 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2002-511-0001

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2003 Frederiksholms Kanal 16 Den 27. juni 2003 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2002-511-0001 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2003 Frederiksholms Kanal 16 Den 27. juni 2003 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2002-511-0001 Videoafhøring af børn i sædelighedssager, recovered memory m.v. Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Vil du klage over politiet?

Vil du klage over politiet? Vil du klage over politiet? Den Uafhængige Politiklagemyndighed Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) er en selvstændig myndighed, der hverken hører under politiet eller anklagemyndigheden.

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Den mistænktes retsstilling The legal status of a suspected person

Den mistænktes retsstilling The legal status of a suspected person Den mistænktes retsstilling The legal status of a suspected person af HENNING FUGLSANG SØRENSEN I nogle tilfælde vælger politiet at vejlede en mistænkt om, at denne afhøres uden sigtelse men med den sigtedes

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Klage over myndigheders behandling

Klage over myndigheders behandling Herning 18.10.05. Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K Klage over myndigheders behandling Undertegnede skal hermed klage over diverse myndigheders behandling og afgørelser i forbindelse

Læs mere

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark.

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark. Ansøgningsskema SG3_da_141014 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af tidligere dansk statsborgerskab, dansk afstamning eller tilhørsforhold til det danske mindretal i Sydslesvig Hvad kan

Læs mere

Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager. Artikel 1 Aftalens formål og anvendelsesområde

Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager. Artikel 1 Aftalens formål og anvendelsesområde Skatteudvalget 2009-10 SAU alm. del Bilag 172 Offentligt (Oversættelse) Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager I ønsket om at tilslutte sig bestræbelserne

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Lukkede døre HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Sag 129/2011 Anklagemyndigheden mod T (advokat Lars Lindhard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i Esbjerg den

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU 1.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 142/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Danmark. 1. Generelle oplysninger

Danmark. 1. Generelle oplysninger Danmark 1. Generelle oplysninger Danmarks politik til bekæmpelse af menneskehandel har traditionelt set været fokuseret på seksuel udnyttelse af kvinder, som det fremgår af handlingsplanen til bekæmpelse

Læs mere

D O M. afsagt den 29. april 2014. Rettens nr. 9-1276/2014. Anklagemyndigheden. Mod. Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2)

D O M. afsagt den 29. april 2014. Rettens nr. 9-1276/2014. Anklagemyndigheden. Mod. Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) D O M afsagt den 29. april 2014 Rettens nr. 9-1276/2014 Anklagemyndigheden Mod Tiltalte 1 (T1) og Tiltalte 2 (T2) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1)

Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler1) (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere