BERETNING FRA STATSADVOKATEN FOR SÆRLIGE INTERNATIONALE STRAFFESAGER 1. JUNI MAJ Af statsadvokat Birgitte Vestberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BERETNING FRA STATSADVOKATEN FOR SÆRLIGE INTERNATIONALE STRAFFESAGER 1. JUNI 2002 31. MAJ 2004. Af statsadvokat Birgitte Vestberg"

Transkript

1 BERETNING FRA STATSADVOKATEN FOR SÆRLIGE INTERNATIONALE STRAFFESAGER 1. JUNI MAJ 2004 Af statsadvokat Birgitte Vestberg 1. Indledning Formålet med denne beretning er at redegøre for statsadvokaturens virksomhed og resultater siden 1. juni 2002, hvor statsadvokaturen blev oprettet, foreløbig for fire år. Sagsbehandlingen kom først i gang i slutningen af oktober måned 2002, og den mellemliggende periode blev udover at skabe kontakt til inden- og udenlandske myndigheder og organisationer anvendt til at ansætte personale, få indrettet lokaler og skaffet kommunikationsmidler. Rigspolitiet ydede en stor indsats i den forbindelse, og etableringen var tilendebragt pr. 1. februar 2003, hvor de sidste lokaler kunne tages i brug. Det er tanken, at beretningen skal være tilgængelig for andre end juridisk uddannede personer, og almindeligt kendte faglige begreber er derfor beskrevet i et vist omfang. 2. Opgaven Justitsministeriet har i 3 i bekendtgørelse nr af 13. december 2002 om fordelingen af forretningerne mellem statsadvokaterne beskrevet opgaven således: varetage for hele landet forretningerne vedrørende internationale straffesager, herunder navnlig folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser, terrorhandlinger og andre alvorlige forbrydelser begået i udlandet, hvor efterforskningen og strafforfølgningen som følge af sagens kompleksitet og internationale aspekt forudsætter særlig viden og indsigt i forholdene i udlandet og forudsætter, at der etableres et samarbejde med myndigheder i andre lande, internationale institutioner, organisationer m.v. Baggrunden for opgaven er beskrevet i Justitsministerens pressemeddelelse af 11. april 2002 som ønsket om, at ingen, der havde begået alvorlige forbrydelser, skulle finde fristed i Danmark, men have forholdene undersøgt af politiet og retsforfølges og straffes, hvis der var grundlag for det. Behovet for at løse opgaven opstod, da medier i 2001 kunne berette om formodede krigsforbrydere med ophold i Danmark. Undersøgelser i tre sager var eller havde været i gang, og statsadvokaturen overtog fra starten to af disse sager, der indtil da havde været behandlet hos Politimesteren i Ringsted og Politimesteren i Køge. I den

2 sidste sag var den mistænkte efter begæring udleveret til FN s krigsforbrydertribunal vedr. Rwanda, inden statsadvokaturen blev oprettet. Udover de igangværende sager fandt udlændingemyndighederne frem til 16 sager, der i december 2001 var blevet sendt til Rigsadvokaten til vurdering. Der var således nok at tage fat på fra begyndelsen. På den anden side var det klart, at statsadvokaturen ikke skulle beskæftige sig med traditionel grænseoverskridende kriminalitet såsom narkohandel, menneskesmugling hvidvaskning af penge etc., hvor retsforfølgning er mulig i gerningslandet(ne), være sig Danmark eller et udland. Kerneområdet for statsadvokaturen er således sager, der ikke kan ventes retsforfulgt i gerningslandet, og hvor den mistænkte har en nærmere tilknytning til Danmark. Danmark er ikke ene om at fokusere på disse sagstyper. En EU rådsafgørelse af 13. juni 2002 bestemte, at medlemslandene skulle oprette et europæisk net af kontaktpunkter vedrørende personer, der er ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, og en rådsafgørelse af 8. maj 2003 pålægger landene mere præcise pligter inden for sagsområdet. Det europæiske samarbejde har ikke pr. 1. juni 2004 givet sig praktiske udslag, men neden for er nævnt eksempler på bilateralt samarbejde. Uden for EU har Canada oprettet en selvstændig enhed til behandling af sager om alvorlig kriminalitet begået i udlandet forud for ankomsten til modtagerstaten. I Norge overvejer man også en selvstændig enhed, men indtil videre bliver anmeldelser behandlet af Oslo Politi. 3. Opgaveløsning a. Personalet bestod fra starten og består pr. 1. juni 2004 fortsat af ni kriminalpolititjenestemænd, seks anklagere og to administrative medarbejdere, der også fungerer som korrespondenter. Det var et ansættelseskrav, at medarbejdere havde engelsk som arbejdssprog, og derudover dækker enkelte behovet i det daglige for oversættelse fra og til tysk, fransk, hollandsk og tyrkisk. En betydelig del af personalet har erfaringer fra internationalt arbejde. Det havde været muligt - inden for de givne bevillinger også at ansætte personale med anden akademisk baggrund, men en foreløbig gennemgang af den oprindelige sagsportefølje førte til, at et evt. behov for historikere, analytikere, antropologer og tolke måtte dækkes af ekstern bistand, og det senere forløb har ikke ændret denne vurdering. Det er også muligt at skaffe den fornødne viden om historiske, politiske og andre samfundsmæssige forhold ved søgning i åbne kilder, herunder på internettet. Bl.a for at sikre optimal udnyttelse af viden om de lande, hvor kriminaliteten er begået, er personalet inddelt i fire grupper, der hver består af to efterforskere og en 2

3 anklager. Sager bliver tildelt den gruppe, der har indsigt i gerningslandets forhold, og ujævn sagstildeling bliver udlignet ved samlet at overføre sager fra et geografisk område. b. Ved tilrettelæggelsen af arbejdet er der fokuseret på en af politiets og anklagemyndighedens hjørnestene, nemlig at sagerne skal behandles så hurtigt, som forholdene tillader (retsplejelovens 96, stk. 2). Dette har blandt andet ført til, at efterforskere og anklagere arbejder sammen i grupperne med det formål, dels at anklageren løbende deltager i arbejdet, dels at en afgørelse kan træffes, så snart efterforskningen er færdig. Derudover samarbejder anklagerne løbende om at beskrive retlige spørgsmål til brug for arbejdet i flere grupper. Som eksempler herpå kan nævnes rækkevidden af ledelsesansvaret, kriterier for militær nødvendighed (der kan berettige civile tab under en væbnet konflikt), kriterier for, om en konflikt er væbnet og dermed omfattet af krigens love (i modsætning til uroligheder), om gerningslandet har gennemført amnesti, eller betydningen af, at den mistænkte er dømt i gerningslandet og evt. er benådet eller har afsonet sin straf. Denne viden sikrer, at efterforskningen bliver koncentreret om forhold, der kan føre til tiltale. En vigtigt element i sagernes behørige fremme er også, at ressourcerne bliver udnyttet rigtigt. Dette har ført til, at sager bliver visiteret straks, når de er modtaget. Formålet hermed er at sikre, at sagen er omfattet af statsadvokaturens opgaver, at Danmark har jurisdiktion, og at et evt. strafansvar ikke er forældet. Denne opgave bliver typisk løst, inden der er gået en uge. Derefter bliver sagen tildelt en gruppe, der skal udarbejde en handleplan i overensstemmelse med afdelingens efterforskningsmodel. Formålet er at sikre, at undersøgelser sker efter fælles og forudbestemte kriterier, og at undersøgelsen har den fornødne fremdrift. Der bliver holdt efterforskningsmøde i alle sager med faste intervaller, og handleplanen, herunder tidsperspektivet, bliver justeret, hvis der er behov for det. Ledelsen deltager i samtlige efterforskningsmøder. Det er målsætningen at afslutte efterforskning i de enkelte sager, inden der er gået et år efter modtagelse af sagen. Det faktiske tidsforbrug har været kortere i en del sager. Ved en sags afslutning bliver forløbet vurderet med henblik på at lære af successer og evt. fejl. 4. Sagerne Statsadvokaturen havde pr. 31. maj 2004 modtaget 63 sager, dvs, at der er tilgået omkring to sager pr. måned siden 1. januar Leverandørerne har fordelt sig således: Udlændingestyrelsen 44 3

4 Private, evt. anonyme 15 Eget initiativ 4 Medierne har været mest optaget af, at statsadvokaturen behandler krigsforbrydersager. Dette er giver ikke et retvisende billede af arbejdet, da kun et fåtal af de modtagne sager vedrører forhold, der er omfattet af Genevekonventionerne om bl.a. behandling af krigsfanger eller civile under væbnede konflikter. Behandlede forhold angår også private opgør, tortur, sprængning, brandstiftelse og voldtægt. Som det fremgår, er de fleste sager modtaget fra udlændingemyndighederne. Begrundelsen for at bede anklagemyndigheden undersøge, om der er grundlag for retsforfølgning, er enten asylsøgerens egne oplysninger eller oplysninger hos udlændingemyndighederne om forhold i asylsøgerens hjemland, hvorfra udlændingemyndighederne slutter, at den pågældende på grund af sin stilling kan have et strafferetligt ansvar for forhold begået i et fængsel eller af militære enheder, selv om den pågældende ikke har erkendt selv at have blod på hænderne. De modtagne sager stammer fra 21 forskellige lande, men visse områder er overrepræsenterede p. gr. af langvarige konflikter i området. Af de modtagne sager kommer 9 fra Afghanistan 10 fra Afrika 12 fra Ex-Jugoslavien og 23 fra Mellemøsten Udover den geografiske spredning af gerningssteder for forbrydelsen, så er de formodede gerningstidspunkter spredt over en længere årrække, fra 1981 til Det må være åbenbart for alle, at muligheden for at sikre beviser, der er 20 år gamle eller mere, alt andet lige er mindre, end hvis gerningen har fundet sted for nylig. De mistænktes opholdsgrundlag er forskelligt, jf. nedenstående oversigt dansk statsborger 7 opholdstilladelse 28 tålt ophold 8 uafgjort 10 (de resterende har enten fået afslag på asyl eller opholder sig i udlandet) Betegnelsen tålt ophold dækker over, at udlændingemyndighederne har fastslået, at der er alvorlig grund til at antage, at den pågældende før ankomsten til Danmark har begået en krigsforbrydelse, forbrydelse mod freden eller forbrydelse mod menneskeheden, alvorlig ikke-politisk forbrydelse eller gjort sig skyldig i handlinger 4

5 i strid med De Forenede Nationers mål og grundsætninger. Retsstillingen er herefter den, at de pågældende ikke kan få asyl, men på den anden side ikke sendes til hjemlandet på grund af risiko for dødsstraf, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf samt forfølgelse, jf. udlændingelovens Reglerne Indledningsvis kan der være anledning til at minde om retsplejelovens 742, stk. 2, der pålægger politiet at indlede efterforskning, når der er rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold, der forfølges af det offentlige. Det er kun forekommet i en enkelt sag, at anmeldelsen blev afvist, fordi det beskrevne forhold ikke var strafbart. a. Jurisdiktion er forudsætningen for, at Danmark har mulighed for at behandle en straffesag. Reglerne herom findes i straffeloven. Af praktisk betydning for statsadvokaturens sager er 7, stk. 1, nr. 2, der giver dansk straffemyndighed for handlinger foretaget uden for Danmark af personer, der er bosat i Danmark, hvis handlingen også er strafbar efter gerningslandets lovgivning. 8, nr. 4 og nr. 5, giver dansk straffemyndighed for handlinger begået i udlandet, bl.a. hvis handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning. Det er antaget, at betingelsen for at retsforfølge skal være til stede, når retsforfølgning bliver indledt, og dette sker indtil andet måtte blive fastslået når en sigtelse er rejst. Derudover skal Danmark på visse betingelser retsforfølge personer, som Danmark har afslået at udlevere til et andet land, jf. 8, nr. 6. Betingelsen bosat er også åben for fortolkning, og den endelige afgørelse henhører under domstolene. Sagsbehandlingen forudsætter indtil videre, at personer på tålt ophold er bosatte, da de selv har valgt at opholde sig her i landet frem for i et andet land og ikke tvangsmæssigt kan sendes til hjemlandet. Om der er konventionspligt til at retsforfølge burde være nemt at afgrænse, men konventioner er ikke nødvendigvis ensartet sprogligt udformet. Det kan give anledning til tvivl, om en pligt alene angår straffemuligheden eller også omfatter krav om retsforfølgning. Det er indtil videre valgt at arbejde ud fra, at kravet om retsforfølgning omfatter krigsforbrydelser, kapring og sabotage vedr. fly, skibe og boreplatforme, terrorisme og gidseltagning, forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, tortur og menneskehandel for nu at nævne de mest oplagte muligheder. I denne opregning savnes folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden, og disse overtrædelser er således henvist til at opfylde betingelserne efter 7. 5

6 b. Kan Danmark behandle sagen, er formålet med efterforskningen at give grundlag for at vurdere, om der er udsigt til domfældelse eller om påtale skal opgives/efterforskningen indstilles. Det væsentligste element er i lighed med strafbare forhold begået i Danmark om betingelserne for at pålægge strafansvar foreligger, herunder om et strafbart gerningsindhold er opfyldt. Straffeloven er således omdrejningspunktet både fsv. angår objektive som subjektive strafbarhedsbetingelser. Dermed være ikke sagt, at andre kilder er uden betydning. Er der krav om dobbelt strafbarhed, jf. straffelovens 7, stk. 1 og stk. 2, får gerningslandets lovgivning betydning, og international strafferet bliver inddraget, hvis der er begået krigsforbrydelser, folkedrab eller forbrydelser mod menneskeheden. Disse overgreb er defineret i f.eks. statutterne for krigsforbrydertribunalerne for det tidligere Jugoslavien og Rwanda samt Den Internationale Straffedomstol. Det er dog en betingelse for at rejse tiltale i Danmark, at de elementer, der indgår i en international forbrydelse har et gerningsindhold, der er strafbelagt i dansk ret. Dette indebærer, at danske strafferammer også finde anvendelse. Tiltale for forbrydelser mod menneskeheden er således ikke mulig efter danske ret, men i stedet kan en tiltale omfatte drab, tingsødelæggelse, frihedsberøvelse etc. Nogle lande f.eks., Canada, Frankrig, Holland og Tyskland har gennemført lovgivning om internationale forbrydelser, men dette er (endnu) ikke under overvejelse i Danmark. I de anmeldte sager har det ikke voldt vanskelighed at finde en anvendelig dansk straffebestemmelse. c. Når undersøgelsen er afsluttet, skal det afgøres, om der er tiltalegrundlag eller om sagen skal sluttes. Også her bliver striben af kendte regler i retsplejeloven anvendt. Påtale kan opgives efter retsplejelovens 721, hvis der ikke er udsigt til domfældelse, eller hvis sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt. Denne regel har været brugt vedr. en anmeldelse, hvor en bilist i arrigskab havde overfaldet en medtrafikant, som han var stødt sammen med. Tiltale kan frafaldes efter retsplejelovens 722, hvor den væsentligste forskel til 721 er, at det bliver lagt til grund, at den pågældende er skyldig, men hvor gennemførelsen af en straffesag af forskellige årsager er uhensigtsmæssig. Har mistanken ikke været tilstrækkelig til at sigte nogen for forbrydelsen, eller viser det sig, at det ikke trods samarbejde med gerningslandets myndigheder er muligt at godtgøre, at en forbrydelse har fundet sted, bliver efterforskningen indstillet i medfør af retsplejelovens 749. Det kan også forekomme, at gerningslandet ikke kan eller vil samarbejde, f.eks. fordi forbrydelsen, der evt. kan være tortur, er begået i gerningslandets tjeneste, muligt efter ordre. Dermed er det udelukket at gennemføre en forsvarlig efterforskning, og denne vil blive indstillet, medmindre vidneforklaringer eller baggrundsviden bidrager til forsvarlig oplysning af sagen. 6

7 Den væsentligste betydning af, om påtale opgives eller efterforskningen bliver indstillet vedrører adgangen til at genoptage behandlingen af sagen. Er en sigtelse frafaldet, er forholdet reguleret af retsplejelovens 724, stk. 2, og 975, hvorefter genoptagelse senere end 2 måneder efter afgørelsen kræver, at nye beviser af vægt er tilvejebragt, medens en indstillet efterforskning frit kan genoptages. Afgørelsen er underlagt sædvanlige formelle regler om skriftlighed, begrundelse og klagevejledning, der følger af retsplejeloven og forvaltningsloven. Anklagemyndighedens vurdering af sagens gennemførlighed følger samme spor som i sager begået i Danmark, og det samme gælder afgørelsen af, om der er grundlag for at sigte en person, eller om en mistanke er så begrundet, at betingelserne for at søge den pågældende fængslet er opfyldt. Straffeprocessuelle tvangsindgreb som f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden sker ligeledes i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven. Skal indgrebet ske i udlandet, kan gennemførelseslandets regler få indflydelse på mulighederne for et indgreb, hvortil kommer, at indgreb kun kan gennemføres af landets egne myndigheder. 6. Undersøgelsen Også på dette felt har statsadvokaturen en hjørnesten i retsplejelovens 96, stk. 2, hvor objektivitetsprincippet er beskrevet som pligten til ikke blot at påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted. Selv om danske regler og normer bliver anvendt ved vurdering af en sag, så adskiller efterforskningen af internationale straffesager sig væsentligt fra sager, hvor gerningen er begået i Danmark og også fra sager, hvor internationalt samarbejde er nødvendigt for at belyse en sag, hvor forbrydelsen er begået i Danmark, og der er beviser at hente i udlandet. Der vil neden for blive nævnt områder, hvor der særligt har været behov for overvejelser i forhold til traditionel efterforskning. Asylret, herunder adgang til oplysninger hos udlændingemyndighederne Er gerningen begået? Videregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder Baggrundsviden Retshjælp Amnesti Vidner Tolkning Der er ikke tilsigtet en udtømmende beskrivelse af de angivne emner, men blot en antydning af de udfordringer, som statsadvokaturen har mødt. 7

8 Asylret Det fundamentale princip i flygtningeretten er beskyttelsen af flygtninge. Udlændingeloven stiller dog visse krav til personer, der søger asyl. Blandt kravene er pligten i 40, stk. 1, til at give oplysninger, der er nødvendige for sagsbehandlingen, og det er strafbart at give forkerte oplysninger, jf. 60, stk. 1. Manglende oplysninger har negativ processuel skadevirkning på ansøgningen, der kan blive afvist. Det siger sig selv, at det grundlæggende princip om forbud mod selvinkriminering forhindrer, at asylansøgerens egne oplysninger under disse omstændigheder bliver brugt som det eneste eller væsentligste bevis, selv om de kan være grundlaget for, at udlændingemyndighederne anmelder sagen til statsadvokaturen. Der er intet til hinder for, at oplysningerne bliver brugt i efterforskningen, og asylansøgere er siden lovændringerne i 2002 gjort opmærksomme på, at der er mulighed for, at oplysningerne bliver videregivet til anklagemyndigheden. Det forekommer dog noget bagvendt, hvis grundlaget for anmeldelsen som udgangspunkt ikke må meddeles den dømmende ret i forbindelse med forelæggelse af sagen. Det svarer til, at oplysning om et 112-opkald fra en drabsmand om et drab ikke må gives til retten, men skal inddrages i sagen ved vidneførsel. Derimod skulle intet være til hinder for at redegøre for f.eks. konklusionen af en afgørelse fra Flygtningenævnet for at redegøre for baggrunden for, at en sag er blevet anmeldt. Ved behandlingen af en anmeldelse står det ofte klart, at den anmeldte er kommet til landet sammen med slægtninge eller soldaterkammerater, og disses oplysninger til udlændingemyndighederne har åbenbar interesse for at få be- eller afkræftet anmeldtes egen forklaring. Den almindelige tavshedspligt i forvaltningslovens 27 gælder naturligvis også for udlændingesager, og det samme burde gælde adgangen til at videregive oplysninger efter værdispringsreglen i 28, stk. 2 og stk. 3, der tillader videregivelse uden samtykke, hvis videregivelsen sker til varetagelse af interesser, der klart overstiger hensynet til den person, oplysningen angår eller er af væsentlig betydning for anklagemyndighedens virksomhed. Udlændingemyndighederne har indtaget det standpunkt, at 28 er uanvendelig i forhold til anklagemyndigheden, og adgangen til oplysninger kræver derfor retskendelse efter reglerne i retsplejelovens 804 om edition, hvor kravet er det langt mere beskedne, at oplysningen i en sag kan tjene som bevis. Metoden er brugbar, men tid - og ressourcekrævende. Begæring om edition kræver ligesom begæring om aktindsigt, at den ønskede sag kan identificeres. Anklagemyndigheden kan f.eks. ikke få mulighed for at gennemse asylsager vedr. mandspersoner i den våbenføre alder (født i perioden x y ) fra et bestemt land med henblik på at identificere personer, der har gjort tjeneste i enheder, der har været under f. eks. kommando af en nærmere angiven hærchef. Det ville også ad den vej være muligt at sikre, at evt. ofre for anmeldte forbrydelser, der måtte bo i Danmark, bliver identificeret. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har dog i 8

9 december 2003 givet udtryk for, at udlevering uden samtykke efter værdispringsreglen er mulig, men dette har hidtil ikke givet resultater, der ikke kunne være opnået ved at søge i registre, som der i forvejen er adgang til. På baggrund af oplysninger om retstilstanden i andre lande vil det blive undersøgt, om det er muligt at forbedre retsgrundlaget. Er gerningen begået? Svaret på dette spørgsmål er statsadvokaturens største udfordring. Der er modtaget anmeldelser om forhold, f.eks. sprængningen i 1996 af centralbanken i Colombo på Sri Lanka, hvor det var åbenbart, at begivenheden havde fundet sted. Dette hører imidlertid til undtagelsen. Det har derfor været nødvendigt at udvikle et katalog, der som undersøgelsesmuligheder opregner søgning på internettet og i andre åbne kilder samt samarbejde med journalister, forskere, organisationer og indvandrerforeninger for at godtgøre, at den kriminelle handling har fundet sted. Det er åbenbart, at traditionelle metoder for efterforskning i udlandet også skal anvendes, herunder navnlig forespørgsler gennem Interpol og traditionel retshjælp. Forespørgsler til et andet land om, hvorvidt en begivenhed har fundet sted, bliver ofte besvaret med en begæring om at få oplyst, hvad den mistænkte hedder. Det giver særlige problemer, som vil blive omtalt neden for. Bliver dette sammenholdt med, at registrering af kriminalitet kan mangle i en land, der er plaget af konflikter, og at lande, hvor overgreb er begået i myndighedernes tjeneste måske ligefrem efter ordre, ikke er samarbejdsvillige, bør det ikke undre, at det kan vise sig umuligt at godtgøre, at den kriminelle handling har fundet sted. Følgen er, at efterforskningen bliver indstillet, og det samme gælder sager, hvor den mistænkte indrømmer, at kriminaliteten blev opfundet for at forbedre asylmuligheden. Efterforskningen blev indstillet i den oven for omtalte sag fra Sri Lanka, fordi det viste sig, at den anmeldte havde hørt historien fra de rigtige gerningsmænd, medens han (for anden kriminalitet) delte fængsel med disse. I ialt 16 sager er efterforskningen indstillet, fordi det ikke var muligt at godtgøre, at den kriminelle handling havde fundet sted. I fire af disse sager kunne mistænktes forklaring modbevises, og i 12 sager kunne begivenheden ikke bekræftes. I kun tre sager viste det sig umuligt at opnå kontakt til gerningslandets myndigheder. Udlændingemyndighederne bliver underrettet om afgørelsen, hvis sagen er modtaget derfra, og det videre forløb varetages af udlændingemyndighederne. Videregivelse af oplysninger Såvel udlændingemyndighederne som politi- og anklagemyndighed har som nævnt tavshedspligt, og denne kan vige for hensyn til sagsbehandlingen. Traditionel 9

10 efterforskning kræver, at politiet for at opklare en forbrydelser giver oplysninger til vidner og myndigheder, og dette strider ikke mod tavshedspligten. Denne ville dog blive krænket, hvis f.eks. offentligheden blev orienteret uden at der var fagligt belæg for det. Det er derfor en naturlig ting i en sag om en forbrydelse begået i et andet land at søge oplysninger i gerningslandet. I forbindelse med behandling af en ansøgning om asyl får ansøgeren at vide, at de oplysninger, der bliver givet, ikke bliver videregivet til hjemlandet. Det er særdeles forståeligt, at en afvist asylansøger, der risikerer at blive hjemsendt, ikke i hjemlandet skal kunne konfronteres med sine forsøg på at bosætte sig andetsteds. Retningslinier fra FN s Flygtningehøjkommissariat anviser, f.s.v. angår flygtninge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene (se afsnit om tålt ophold), at fortroligheden bør opretholdes også efter afgørelse af asylsagen. Statsadvokaturen har indtaget det standpunkt, at det bør vurderes konkret, om en mistænkt, der har fået asyl og måske endda er blevet dansk statsborger, eller dennes familie i oprindelseslandet løber nogen risiko, hvis statsadvokaturen søger oplysninger i hjemlandet. Der kan være f. eks. behov for at få be- eller afkræftet den mistænktes oplysninger om at være idømt fængselsstraf i oprindelseslandet for det anmeldte forhold, eller der kan være behov for at få afhørt medgerningsmænd. Det må være åbenbart, at det kan vise sig umuligt at få belyst en hændelse uden at afsløre den mistænktes identitet. I udlandet såvel som i Danmark er registre personbaserede mere end hændelsesbaserede, men i videst muligt omfangbliver det forsøgt at skaffe oplysninger uden at oplyse den anmeldtes identitet. Statsadvokaturens ønske om at videregive mistænktes personoplysninger til hjemlandet blev anfægtet af en forsvarer, og tvisten blev forelagt for retten i medfør af retsplejelovens 746. Byretten gav forsvareren medhold, men dette blev ændret af landsretten, det fastslog, at videregivelse er berettiget i en sag om tortur, som Danmark i henhold til en konvention er forpligtet til at retsforfølge. Afgørelsen er gengivet i U Ø. Baggrundsviden Enhver effektiv efterforskning kræver viden om det miljø, hvori en forbrydelse er begået, og som eksempler kan nævnes rockerkriminalitet eller overfald på psykiatrisk plejepersonale. I et konfliktområde uden folkeregister er det f.eks. nyttigt at vide, at landsbyældsten er den, der kender området, beboerne og evt. begivenheder bedst. I sagerne er viden hentet fra Udenrigsministeriet, Udlændingestyrelsen, udenlandske myndigheder, organisationer i ind- og udland, forskere, bøger, aviser, internettet etc. Det kræver kritisk sans at vurdere så forskelligartede kilder, men vurderingen er principielt svarende til vurderingen af f.eks. modstridende vidneudsagn i en voldssag. Grundlæggende skal oplysninger bekræftes af flere uafhængige kilder. Retshjælp 10

11 På grund af staternes højhedsret kan en dansk myndighed ikke efterforske i udlandet, men er henvist til at bede landets myndigheder om bistand til de fornødne undersøgelser (retshjælp). Lande i Europa har siden 1959 haft en ramme for gensidig retshjælp, der i 2000 blev yderligere effektiviseret, således at judicielle myndigheder kan rette direkte henvendelse til hinanden uden om - i Danmarks tilfælde Justitsministeriet. Retligt samarbejde med lande, der ikke har underskrevet en konvention om gensidig retshjælp, kræver forhandling via diplomatiske kanaler. Udenrigsministeriet har i den forbindelse ydet en stor indsats, der også har bidraget til, at statsadvokaturen har kunnet forhandle direkte med et lands retshjælpsmyndigheder om retshjælp. Opgaven er ikke blot at få afklaret, om en begivenhed har fundet sted, men også at få adgang til eksisterende bilagsmateriale eller få afhørt vidner inden- eller udenretligt. Disse fremgangsmåder er særdeles tidrøvende selv i lande, der samarbejder meget positivt. Den ideelle situation foreligger, hvor dansk personale får lov til at arbejde lokalt med bistand af landets myndigheder, mens det er langt tungere, når samarbejdet skal forgå ved, at skriftlige spørgsmål og svar skal befordres ad diplomatiske kanaler.. Er et land positivt stemt over for at yde retshjælp, kan samarbejdet foregå gnidningsfrit. Et land i Afrika har ladet statsadvokaturens personale afhøre vidner, såvel uden- som indenretligt, og indenretlige afhøringer blev optaget på video. Den danske forsvarer deltog i retsmødet, og både anklager og forsvarer havde lokal kollega som bisidder, der kunne sikre, at forhandlingerne skete i overensstemmelse med den stedlige retsplejelov. Dette gjorde det muligt at anvende afhøringerne i en dansk ret, og fremgangsmåden blev ikke kritiseret af retten. Sagen førte til, at den pågældende blev dømt i Danmark den 27. maj Den internationale politiorganisation Interpol - formidler henvendelser til andre landes politimyndigheder, men yder ikke egentlig retshjælp. Dertil kommer, at andre lande ofte har en struktur, hvor beføjelser, der i Danmark varetages af politiet, påhviler flere forskellige ministerier eller korps, og hvor et svar via Interpol ikke nødvendigvis kommer fra en myndighed, der har de ønskede oplysninger. Med tiden regner statsadvokaturen med i samarbejde med udenlandske myndigheder med samme opgaver at kunne opstille et katalog over udenlandske retshjælpsmyndigheder. Mere ideelt ville det være at få indgået en international (FN?) retshjælpskonvention, der samler retshjælpsreglerne fra konventioner til bekæmpelse af international kriminalitet. Endelig er det en mulighed på grundlag af gensidighed at indgå samarbejdsaftale med et land, og dette skulle gerne ske, inden behovet for undersøgelse opstår. Amnesti Har et land eller område været præget af konflikt er det ofte en del af en fredsslutning, at parterne enes om at undlade retsforfølgning af overgreb begået under konflikten. 11

12 Et af de mere kendte eksempler er den sydafrikanske Sandheds- og Forsoningskommission, hvor overgrebene bliver belyst, uden at gerningspersonen bliver straffet. Det giver anledning til overvejelser, om en person, der ville have fået amnesti, hvis han var forblevet i hjemlandet, skal tiltales ved en dansk domstol. Resultatet af overvejelserne vil afhænge af en række faktorer, herunder om amnestien vurderes som anerkendelsesværdig. Heri kan bl. a. indgå, om amnestien tilgodeser alle parter i konflikten, om den omfatter en større gruppe personer, og om den sigter mod fremtidig fredelig sameksistens. Det kan være tvivlsomt, om amnesti for forbrydelser, der giver pligt til retsforfølgning (f. eks. krigsforbrydelser og tortur) bør anerkendes i Danmark. Er amnestien anerkendelsesværdig, bør det overvejes, om det er en hindring for at rejse tiltale eller et moment, der indgår i strafudmålingen. Dette er i sidste ende et spørgsmål, der kan blive afgjort af domstolene. I sagen fra Afrika, der er omtalt i afsnittet om retshjælp, havde den tiltalte mulighed for at søge amnesti, men denne mulighed blev ikke benyttet. Vidner Det er en vanskelig opgave i sig selv at få identificeret vidner. Der er søgt kontakt til indvandrerforeninger og andre myndigheder og organisationer, der kan have viden om overgreb, om at videregive oplysning om muligheden for at få sagen undersøgt. Skulle evt. ofre ikke kunne pege på en gerningsmand her i landet, er der mulighed for at kanalisere oplysningen til mistænktes opholdsland, hvis dette er kendt. Det må også tages i betragtning, at ofre ikke ønsker at ribbe op i en uhyggelig fortid og derfor ikke fortæller om deres viden. Endelig kan vidner være modvillige, fordi en sandfærdig forklaring vil krænke en forventet loyalitet over for en etnisk eller professionel gruppe De færreste straffesager kan behandles udelukkende på grundlag af skriftlige oplysninger og erklæringer, og vidnebeviset har en central rolle, navnlig i sager om fysiske overgreb, hvor offeret kan belyse forløbet. Det er undtagelsen, at vidner til begivenheder, der undersøges af statsadvokaturen, befinder sig i Danmark. Retshjælp kan føre til, at vidner i udlandet bliver identificeret og afhørt. Dansk strafferetspleje er dog kendetegnet ved bl.a. mundtlighed, og det betyder, at vidner som udgangspunkt skal møde op i retten, så rettens medlemmer får forklaringen direkte med adgang til at spørge om forhold, som anklager og forsvarer ikke har belyst, ligesom andre vidners forklaring kan give anledning til spørgsmål, som ikke var aktuelle tidligere. Det øger også muligheden for at vurdere et vidnes troværdighed, at der er direkte øjenkontakt. Vidner fra fjerne egne kan, hvis de får visum, møde i Danmark, men det er både dyrt og besværligt. Vidnet skal frivilligt vælge at rejse til et fjernt, koldt og fremmedartet land, da reglerne om vidnetvang ikke gælder for personer uden for Norden. Som tidligere nævnt er indenretlige afhøringer i hjemlandet en mulighed, og vidnets forklaring bliver så oplæst for den dømmende ret. Statsadvokaturen overvejer tillige 12

13 at etablere direkte afhøring for den dømmende ret via video-link, hvis det er teknisk muligt og opholdslandet samtykker i det. Ved en nylig ændring af retsplejelovens 190 er der åbnet mulighed for videoafhøring fra udlandet. Oplysning og samarbejde Som tidligere nævnt er de fleste sager blevet anmeldt af udlændingemyndighederne. Skal statsadvokaturen løse sine opgaver, forudsætter dette, at kendskabet til muligheden for at anmelde forbrydelser begået i udlandet bliver udbredt. En hjemmeside er etableret (www.sico.ankl.dk), og en brochure på seks sprog er udarbejdet med henblik på uddeling til personer, der har været udsat for overgreb. Der er etableret kontakt til andre lande med tilsvarende enheder, og Interpols generalsekretariat overvejer at forestå koordinering af international efterforskning af disse sager. Formålet hermed er at få oplysning om vidner kanaliseret til det land, hvor gerningsmanden befinder sig med henblik på efterforskning, og det kan ikke udelukkes, at der kan ske multinationale undersøgelser. Samarbejde har bl. a. ført til, at oplysninger om efterforskningsmetoder og kontaktpersoner kan blive udvekslet. Også FN s krigsforbrydertribunaler for det tidligere Jugoslavien og Rwanda kan give oplysninger om begivenheder eller personer, som det er vigtigt for statsadvokaturen at kende. Det har også vist sig, at politikredse i Danmark har fået anmeldt sager, der bør behandles af statsadvokaturen, og sagerne er nu overført hertil. Det giver en formodning om, at også indenlandsk oplysning vil kunne bære frugt. Sprog Mundtlig kommunikation kan give anledning til mange misforståelser, og mulighederne bliver ikke mindre, når sprog skal oversættes. Statsadvokaturen har ikke for tiden behov, der berettiger fast ansættelse af tolke, men mange økonomiske ressourcer bliver anvendt på oversættelse. Arabisk er for eks. et meget varieret sprog, og europæiske transskriberinger af sted- og personnavne fører til meget forskellige resultater. Dertil kommer, at militært arabisk forudsætter en viden om militære begreber, som kun de færreste tolke har. En anden forhindring er tidsfaktoren, hvis udbuddet af autoriserede tolke er begrænset, og behovet for tolkning overstiger udbuddet. I et tilfælde tog det tre uger at få oversat fem linier. Statsadvokaturen har f.eks haft behov for at gennemse ca. 60 timers arabiske videooptagelser, og der er ingen genveje, når en sådan opgave skal løses. Det er hidtil lykkedes at skaffe oversættere til alle nødvendige sprog. 7. Resultater Pr. 1. juni 2004 behandler statsadvokaturen 30 sager. Gennemførelsen af sagen mod den tidligere irakiske hærchef afventer, at han kommer til stede i Danmark eller får sin sag behandlet andetsteds. Det er tilfredsstillende, at 33 sager er endeligt afgjort, 13

14 heraf en ved dom. Hovedparten af undersøgelserne har ikke ført til tiltalegrundlag, og det er der flere grunde til. Som gengivet i afsnittet om behovet for at bevise den kriminelle handling, er dette ikke lykkedes i 17 sager. Fem personer er udrejst før eller efter, at statsadvokaturen fik sagen overladt, og en er udsendt efter en dom til udvisning. I fire sager savnede Danmark jurisdiktion (retten til at retsforfølge), og i to sager var strafansvaret forældet. En anmeldelse om overtrædelse af folkeretten blev afvist, fordi der ikke er personligt strafansvar forbundet hermed, og een mistænkts evt. andel i overgreb var af så underordnet karakter, at der ikke var grundlag for at fortsætte efterforskningen. Endelig afgik en sigtet ved døden, inden sagen var færdigbehandlet. Statsadvokaturens arbejde har som tidligere nævnt til formål at afklare, om der er grundlag for retsforfølgning, og er dette ikke tilfældet, eller er den mistænkte udrejst, så er målet nået, nemlig at personer, der har begået alvorlig kriminalitet i hjemlandet ikke har undgået retsforfølgning ved at have ophold i Danmark. På statsadvokaturens hjemmeside - vil interesserede kunne få andre oplysninger, herunder om udviklingen i sagstilgangen og om afgørelserne. 14

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 19. september 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven 1-8. (Udelades) Kapitel 4 Partens aktindsigt Retten til aktindsigt 9. Den, der er

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: dokumentfalsk;dokumentmisbrug;udlændinge;påtale og påtaleundladelse; Offentlig

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 17. juni 2009 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: KBU40346 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Rådets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 300 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. marts 2008 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

Anklagerfaglige fokusområder i retspraksis i 2016

Anklagerfaglige fokusområder i retspraksis i 2016 Rigsadvokaten, 9. marts 2016 2 Det er en vigtig opgave for den samlede anklagemyndighed at sikre løbende fokus på, at anklagemyndigheden bidrager aktivt til i retspraksis at få afklaret de spørgsmål, der

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0253 Dok.: 1340542 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold.

Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold. Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold. Denne vejledning er et redskab til ledelsens vurdering af, om der foreligger en handling fra en medarbejder,

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

Ansøgning om, at opholdstilladelse på asyl- og familiesammenføringsområdet ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt.

Ansøgning om, at opholdstilladelse på asyl- og familiesammenføringsområdet ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. Ansøgningsskema Ansøgning om, at opholdstilladelse på asyl- og familiesammenføringsområdet ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn) Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Der skal være strengere kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, og det skal have

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 156/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Juel Halberg, beskikket) I tidligere instans er truffet beslutning af Østre Landsrets 18. afdeling

Læs mere

Dokument- og personelfalsk

Dokument- og personelfalsk Dokument- og personelfalsk Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: dokumentfalsk;dokumentmisbrug;udlændinge;påtale og påtaleundladelse; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.4.2016 Status: Gældende Udskrevet:

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0999 Dok.: BBB20651 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

Læs mere

Ansøgningsskema BF3_da_ Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (børn, som ikke ansøger samtidig med voksne)

Ansøgningsskema BF3_da_ Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (børn, som ikke ansøger samtidig med voksne) Ansøgningsskema BF3_da_310516 Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (børn, som ikke ansøger samtidig med voksne) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema bruges til at søge

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 283 Offentlig Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3060/10-0001 Dok.: DBI20349 N O T A T om aftaler mellem USA

Læs mere

Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere

Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere Udtalt over for flygtningenævnet, at jeg ikke kunne anse det for tilfredsstillende, at to sager indbragt for nævnet med henblik på

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Vold mod børn ( )-20

Vold mod børn ( )-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: vold mod ældre, børn og unge;straf OG ANDRE RETSFØLGER; Offentlig tilgængelig: Ja Dato: 2014-11-28 Aktiv: Historisk

Læs mere

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser 23. august 2007 Nationalt Forebyggelsescenter Anker Heegaards Gade 3 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 00047 E-mail: Web: rpchi@politi.dk www.politi.dk Overordnet strategi for en styrket

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Udarbejdet oktober 2007, Asylafdelingen Baggrund I en årrække har det været umuligt at tilbagesende afviste asylansøgere fra Irak.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013 Sag 75/2011 (2. afdeling) A (advokat Finn Roger Nielsen, beskikket) mod Justitsministeriet (tidligere Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration)

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Retsudvalget B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Retsudvalget B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Retsudvalget 2013-14 B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 27. maj 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Resume. Redegørelse for behandlingen og vurderingen af anmodningerne. genoptagelse af efterforskningen vedrørende branden på

Resume. Redegørelse for behandlingen og vurderingen af anmodningerne. genoptagelse af efterforskningen vedrørende branden på Rigsadvokaten Den 28. januar 2005 J.nr. 2003-517-0044 Resume af Redegørelse for behandlingen og vurderingen af anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen vedrørende branden på Scandinavian Star

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 20. oktober 2015

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 25. februar 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-150-1011

Læs mere

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.]

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] !"#!"$! % &&&$!"$! [Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] Du har fra Rigspolitiet modtaget en blank børneattest, dvs. en attest, hvoraf det fremgår, at den person, oplysningerne

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199 RM 12/1998: Indberetningsordning vedrørende afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt domme med vurdering af sagsbehandlingstiden. 1. Indledning Ved lov nr. 285 af 29. April 1992 blev

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG. Christian Ejlers Forlag

Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG. Christian Ejlers Forlag Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Christian Ejlers Forlag København 2007 STRAFFESAGENS GANG 4. udgave, 1. oplag Omslag: Mette og Eric Mourier Sats: Morten Lehmkuhl, Christian Ejlers Forlag Tryk

Læs mere

Vold mod børn ( )

Vold mod børn ( ) Vold mod børn ( 244-246) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: vold mod ældre, børn og unge;grov vold;særlig grov vold;strafskærpelse - nedsættelse og -bortfald; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.7.2016

Læs mere

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Radio24Syv Att. Sofie Rye 12-02-2016 Sagsnr. 2016-0028243 Dokumentnr. 2016-0028243-11 Afgørelse af 12-02-2016 om henvendelse fra Radio24Syv om

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven LOV nr 487 af 12/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr.

Læs mere

Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen

Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen Afgørelser vedrørende overførsel til Bulgarien eller Italien efter Dublinforordningen Flygtningenævnet har den 24. og 27. juni 2014 truffet afgørelse i 11 prøvesager vedrørende overførsel af asylansøgere

Læs mere

Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K.

Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K. Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 16. maj 2007 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2007-156-0106 Dok.: JAU40546

Læs mere

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Side 1 af 8 Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Kapitel 1 Lovens område 1. Stk. 7. Loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse

Læs mere

BF2_da_011115 Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn)

BF2_da_011115 Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn) Ansøgningsskema BF2_da_011115 Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn) Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at ansøge

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse på baggrund af asyl ansøger er over 18 år. Sådan gør du

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse på baggrund af asyl ansøger er over 18 år. Sådan gør du Ansøgningsskema AS1_da_170615 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse på baggrund af asyl ansøger er over 18 år Hvad kan du bruge dette skema til? Du kan bruge dette skema til at søge

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse på baggrund af asyl ansøger er under 18 år

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse på baggrund af asyl ansøger er under 18 år Ansøgningsskema AS2_da_310516 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse på baggrund af asyl ansøger er under 18 år Hvad kan I bruge dette skema til? I kan bruge dette skema til at søge

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2010

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2010 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 1. december 2010 JOURNAL NR. RA-2010-131-0003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

D O M. Afsagt den 27. januar 2016 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Frosell og Annette Dam Ryt-Hansen (kst.) med domsmænd).

D O M. Afsagt den 27. januar 2016 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Frosell og Annette Dam Ryt-Hansen (kst.) med domsmænd). D O M Afsagt den 27. januar 2016 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Frosell og Annette Dam Ryt-Hansen (kst.) med domsmænd). 2. afd. nr. S-995-13: Anklagemyndigheden mod T (cpr.nr.

Læs mere

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund N O TAT Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook 1. Sagens baggrund Ved e-mails af 5. juli 2010 og 3. august 2010 har Frederiksberg Kommune rettet henvendelse

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 878 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. juni 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 878 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. juni 2008. Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. juli 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-792-0597 Dok.: JEE41142 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 878

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Navneforbud Det forbydes ved offentlig gengivelse af dommen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Sag

Læs mere

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger 2009-2011 Indhold Statistikken belyser i tabeller politiets anvendelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger i årene 2009-2011.

Læs mere

5. 29, stk. 1, affattes således:

5. 29, stk. 1, affattes således: Lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. LOV nr 140 af 17/03/1999 (Gældende) LBK Nr. 73 af 02/02/1999 LBK Nr. 539

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 Sag 364/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jacob Kiil, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus, 4. afdeling, den 13.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 Sag 230/2014 Journalist Niels Northroup og DR (advokat Tyge Trier) kærer Østre Landsrets kendelse om navneforbud i sagen Anklagemyndigheden mod

Læs mere

Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet

Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet Ansøgningspakke GL/BF2_da_140814 Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at søge om, at din opholdstilladelse ikke

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger Henvendelse vedrørende Frederikshavn Kommune om aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en borger Henvendelse vedrørende Frederikshavn Kommune om aktindsigt Statsforvaltningens brev til en borger 2016-38082 Dato: 08-07-2016 Henvendelse vedrørende Frederikshavn Kommune om aktindsigt Du har den 9. maj 2016 klaget over Frederikshavn Kommunes afgørelse af 2. maj

Læs mere

Tilhold og opholdsforbud

Tilhold og opholdsforbud Civilafdelingen Dato: 15. april 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Marie Mølsted Sagsnr.: 2015-490-0005 Dok.: 1888372 UDKAST til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet Bekendtgørelse nr. 192 af 15. marts 2006 Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet I medfør af 56, stk. 9, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, og efter drøftelse

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven og militær straffelov

Forslag. Lov om ændring af straffeloven og militær straffelov 2007/2 LSF 98 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0596 Fremsat den 12. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Konventionen har følgende ordlyd (den franske, kinesiske, russiske og spanske tekst er udeladt her):

Konventionen har følgende ordlyd (den franske, kinesiske, russiske og spanske tekst er udeladt her): BKI nr 92 af 14/10/1977 Gældende Offentliggørelsesdato: 31-12-1977 Udenrigsministeriet Fylgiskjal nr 59 Senere ændringer til forskriften Den fulde tekst Bekendtgørelse af konvention af 14. december 1973

Læs mere

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Civilafdelingen Dato: 6. april 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Marie Mølsted Sagsnr.: 2015-490-0005 Dok.: 1888372 UDKAST til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts

Læs mere