Funktionsbaserede brandkrav side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Transkript

1

2 Funktionsbaserede brandkrav side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Indledning - Problemformulering Problemstilling Metoden Afgrænsning Opgavens form og struktur Målgruppe Begrebsdefinition... 7 Præsentation af kontorbygningen Geometrien på 4. sal Eksisterende brandkrav Sammenfatning Acceptkriterier Kriterierne Kritiske faktorer for mennesker Personsikkerheden Konklusion på acceptkriterierne Evakuering Evakueringsteorien Varslingstiden Reaktions- og beslutningstiden Rømningstiden Flow. ganghastighed og persontæthed Beregning af rømningstiden Beregning af rømningstiden mod trappetårn syd Beregning af rømningstiden mod trappetårn nord Resultat af analysen evakuering... 30

3 Fun ktionsbaserede brand krav side 2 5 Analyse af brandudvikling i flugtvejen Brandbelastning. Brandvækstfaktor a Brandbelastning. maksimal brandeffekt Q max Beregning af Q max. brændselskontrolleret Beregning af Q max. ventilationskontrolleret Brandscenario (input i Argos) Beregninger fra Argos Resultat af analyse i Argos Konklusion Litteraturliste...,..., Hjemmesider Bilag...,... 45

4 Funktionsbaserede brandkrav side 3 Forord Min intention med nærværende speciale i funktionsbaserede brandkrav er at gennemgå brandkravene fra BR 95 til 4. etage i en fiktiv kontorbygning, og derefter eftervise om disse lokaler har et personsikkerhedsniveau ved brand, der også er tilfredsstillende i forhold til fun ktionsbaserede brand krav. Der er i specialet lagt stor vægt på at vise hvordan man praktisk anvender de beregningsmæssige værktøjer og metoder, for derefter at kunne eftervise lokalernes personsikkerhedsniveau ved brand. Jeg har valgt at arbejde med funktionsbaserede brandkrav fordi det på nuværende tidspunkt allerede er blevet anvendt på byggerier i Danmark. Man kan som rådgiver komme ud for at en arkitekt har projekteret en bygning, som ikke overholder kravene til de almindelige bestemmelser efter bygningsreglementet, og derfor ønsker hjælp med at eftervise bygningens personsikkerhed, ud fra beregninger og kendskab til funktionsbaserede brandkrav. Der er opført følgende byggerier i Danmark efter principperne for funktionsbaserede brandkrav : Fiske Torvet - Københavns kommune. Statoil, Borgmestergården, Kongens Enghave - Københavns kommune. Nykredit, Københavns Havn - Københavns kommune. Brunns Galleri - Århus kommune. Billund Lufthavns terminal - Give kommune. Farum Arena - Farum kommune. Odense Tekniske Skole, Frisørafsnit - Odense kommune. Til løsning af dette speciale har, Svend Voss, beredskabsinspektør, Odense brandvæsen og Kristian Dorf Petersen, beredskabsinspektør, Odense brandvæsen bistået med vejledning. Til læseren : på sidste side i rapporten, bilag 4, er der en plantegning over kontor- bygningen, der med fordel kan "foldes" ud, mens man læser rapporten.

5 1 Indledning - Problemformulering Erhvervs- og Økonomiministeriet er undervejs med et nyt tillæg, til bygningsreglementet BR 95, som i allernærmeste fremtid vil blive introduceret i Danmark. Den største ændring i bestemmelserne, sammenlignet med BR 95 bliver i kapitel 6. Det vil blive muligt at eftervise personsikkerheden i byggeri ved hjælp af funktionsbaserede brandkrav og pa grundlag af dette, få en godkendelse af myndighederne. Det vil stadigvæk være muligt at efterkomme sikkerheden ved hjælp af det detaljerede regelsæt som vi bruger i dag. I de tilfælde hvor bygningen falder udenfor de krav BR 95 stiller, bliver det muligt at eftervise personsikkerheden med funktionskravene. Nogle typiske funktionskrav kan være, at personer skal kunne forlade bygningen, inden der forekommer kritiske forhold i form af røg og varme i flugtvejene, eller at en brand ikke må kunne sprede sig fra en bygning til den næste. I Danmark er der endnu ikke udarbejdet krav fra de danske myndigheder til, hvornår der forekommer kritiske forhold for personer i bygninger, men der vil i denne opgave tages udgangspunkt i de principielle acceptkrav for funktionsbaserede brandkrav, som bl.a. anvendes i Sverige. Menneskers reaktion og adfærd ved en brand er forskellige og dette er væsentligt at tage stilling til ved brugen af funktionsbaserede brandkrav, da dette vil have en betydning for tiden der vil gå fra opdagelse af branden til at bygningen er evakueret. 1.I Problemstilling Problemstillingen kan kort karakteriseres på følgende måde : Hvis man projekterer en 4-etages kontorbygning, efter kravene vedrørende brand ifølge BR 95, opnår denne bygning da et personsikkerhedsniveau der er tilfredsstillende i forhold til funktionsbaserede brandkrav?

6 Fun ktionsbaserede brand krav side Metoden Det er min hypotese i opgaven at bygningen og lokalernes personsikkerhedsniveau ikke stemmer overens med BR 95 kap. 6.1 stk. 1 som forskriver at bygninger skal udføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være forsvarlige muligheder for redning af personer og for slukningsarbejdet. Hypotesen søges belyst hen holdsvis bekræftet eller afkræftet ved angivelse af følgende undersøgelse og analyse : I rapporten beskrives den fiktive kontorbygnings, 4. etage, samt de brandtekniske krav som BR 95 stiller til denne type byggeri. I rapporten vil der herudover være en analyse og beregning af en brandudvikling i flugtvejene på 4. etage for at vise, hvornår der opstår kritiske forhold for personerne ud fra funktionsbaserede brandkrav. Endvidere udføres en analyse og beregning af evakuering fra kontorlokalerne for at undersøge om personerne ville kunne nå ud, inden der opstår kritiske forhold. I den forbindelse vurderes også personernes adfærd i forbindelse med brand. Den samlede undersøgelse vil således tilstræbe at projekterende og konstruktør- studerende far et kendskab til de forskelle der eventuelt kan være, vedrørende personsikkerhedsniveauet i henholdsvis BR 95 og funktionsbaserede brandkrav.

7 - Funktionsbaserede brandkrav side Afgrænsning Undersøgelsesområdet afgrænses til at omfatte en analyse af 4. etage i kontorbygningen. Denne afgrænsning er logisk, både fordi en totalanalyse i omfang og dybde, vil overskride specialet fastsatte sideantal, men også fordi den eksemplificerer problemstillinger der, kunne være den samme på de andre etager. Der er i analysen ikke taget hensyn til, at der kunne være automatisk brand- ventilation, automatisk brandalarm og sprinkleranlæg installeret i bygningen, da det ikke er et lovkrav ifølge BR 95 til den fiktive kontorbygning. Der er ej heller taget hensyn til, at der ifølge BR 95 skal være en elevator i denne fiktive kontorbygning, da den ikke må benyttes som flugtvej ved tilfælde af brand i bygning en. De kritiske forhold for indsatspersonel er der ikke taget hensyn til, da det ikke er en del af problemstillingen i denne rapport. I.4 Opgavens form og struktur Første del omhandler selve kontorbygningen og 4. sal samt de krav som BR 95 foreskriver for denne type bygning. Dette giver konstruktørstuderende og projekterende en viden om bygningen. Derefter følger en analyse af kritiske forhold for personer i en bygning med brand, samt en analyse af de principielle acceptkriterier man bruger i funktionsbaserede brandkrav. Der vil i det følgende være analyse og beregning af brandens udvikling i flugtvejene, for at eftervise hvornår de kritiske forhold opstår på etagen.

8 Fun ktionsbaserede brandkrav side 7 Endvidere er der en analyse og beregning over evakuerings tiden for personerne i lokalerne og brandudviklingen. Opgaven afsluttes med en konklusion ud fra hypotesen i problemformuleringen. 1.5 Målgruppe Målgruppen er konstruktørstuderende og projekterende. 1.6 Begrebsdefinition Brand belastning : Den totale energi, målt i joule, der frigøres ved fuldstændig forbrænding af alt brændbart materiale, i et rum hvor der er opstået en brand. Brandvækstfa ktor : Brandvækstfaktoren, a målt i watt / sekunde?, Brandvæ kstfa ktoren bestemmes udfra brændselstype og inddeles i 5 hovedgrupper slow, medium, fast, ultra fast og speciel. Maksimal brandeffekt : Maksimal afgivne brandeffekt, målt i watt, inden en overtænding indtræder. Den maksimale brandeffekts størrelse bestemmes af, om brand en er brænd sels kon t ro I eret el I er vent i I at io n s kon t ro1 leret.

9 Fun ktionsbaserede brand krav side 8 2 Præsentation af kontorbygningen Den fiktive kontorbygning ligger selvstændigt og er i 4 etager med indgang via trappetårn i stueetagen. Der er 2 trappetårne til ind - og udgang placeret henholdsvis i nordvest og sydvest af bygningen, se figur 1 side 9, eller bilag Geometrien på 4. sal Etagen på 4. sal er 483 m2 og indeholder 12 kontorer, 1 mødelokale samt toilet- faciliteter. Kontorlokalerne er god kendt som faste arbejdspladser for i alt 58 personer og mødelokalet til 30 personer, i alt 88 personer. Rumhøjden er overalt 2.5 m. og der er i alt 2 flugtretninger fra lokalerne. Flugtvejen er 50 m og udformet med to "knæk' samt en bredde på 1,3 m. Gulvene på hele etagen er bræddegulve og betegnes som klasse DfI-sl' gulvbelægning. Overflader på vægge og loft i hele etagen er gips og betegnes som K B-SI,do' beklædning. Midt i gangen, som udgør flugtvejen, er der en niche hvor der står en kopimaskine samt et papirlager på 2500 ark, som er fælleseje for hele etagen. ' Europæiske brandklasser fra tillæg 4 til bygningsreglementet 1995, Erhvervs- og boligstyrelsen februar 2002, se bilag 1.

10 Funktionsbaserede brand krav side 9 Fig. 1 a3 NORD B f Kontor mz Kontorbygning 4. sal 1:200 t d N O d Kontor6 f F==2 Kontor 8

11 Funktionsbaserede brandkrav side Eksisterende brandkrav Kontorlokaler skal udgøre selvstændige brandceller, der skal adskilles fra andre rum med mindst El2 30-dør. To eller flere kontorlokaler kan udgøre samme brandcelle men må tilsammen ikke overstige 150 m2, ifølge BR 95 kap stk.1. En brandcelle er et eller flere rum, som er adskilt med mindst RE1 60-bygningsdel 1 fra tilstødende rum eller bygninger, dog med mindst RE1 30-bygningsdel mod uudnyttelige tagrum. Brandcellen må højst være i 2 etager som tilsammen højst må være 150 m2, ifølge BR 95 kap stk.1. På 4. sal udgør kontor 1-4, 5-8, 9-12 samt mødelokalet selvstændige brandceller. Ingen af disse er større end de tilladte 150 m2~ Skillevæggene er lavet af stålstolper og gipsplader som overholder kravet om at cellerne skal være adskilt med mindst RE1 60-bygningsde11, ifølge BR 95 kap stk.1. En brandcelle på indtil 150 m2, beregnet for højst 50 personer, skal have dør til gang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. Afstanden fra brandcellens dør til nærmeste udgang må ikke overstige 25 m, ifølge BR 95 kap stk.1. Ingen af brandcellerne på 4. sal er mere end 110 m2 og er ikke beregnet for mere end højst 30 personer. Den længste afstand fra en brandcelles dør til nærmeste udgang er 25 m. Trappe, der er flugtvej, skal bortset fra udvendige trapper i 2-etages bygninger, anbringes i trapperum der har direkte udgang til terræn i det fri. Et trapperum skal udgøre en selvstændig brandsektion med døre mindst som E12 30-C, ifølge BR 95 kap stk.1. En brandsektionsadskillelse skal udføres mindst som RE1 60 A2- SI,dO bygningsdel, ifølge BR 95 kap stk.2. Europæiske brandklasser fra tillæg 4 til bygningsreglementet 1995, Erhvervs- og boligstyrelsen februar 2002, se bilag 1.

12 Funktionsbaserede brandkrav side 11 Trappetårnene er bygget op i beton og mursten. Derved overholdes kravet om at brandsektionsadskillelse skal uføres mindst som RE1 60 A2-sl,dO bygningsdel. Flugtveje skal udformes på overskuelig måde som gange og trapper, der giver betryggende mulighed for, at personer kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri. Flugtveje må ikke indrettes til andre formål end trafik. Gange kan dog indrettes til formål, som ikke medfører væsentlig forøget brandbelastning eller reducerer gangenes funktion som flugtveje, ifølge BR 95 kap stk.1. Gange i fælles adgangsveje skal have en fri bredde på mindst 1,3 m, ifølge BR 95 kap stk.1. Ifølge Beredskabsstyrelsen, vil en begrænset brandbelastning / antændelsesrisiko i flugtveje for dagopholdsbygninger, kunne accepteres i form af f.eks.: 0 Tøj på knagerække, men ikke en egentlig garderobe En enkelt varmdriksautomat, men ikke en køkkenniche med kogeplader og kaffe mas ki n e r m.v. 0 En enkelt kopimaskine, men ikke flere maskiner og printere. 0 Et enkelt mindre bogskab, men ikke flere skabe / reoler med bøger eller lignende. 0 Et par stole + et lille bord i hårdt træ eller stål. Men ikke i et sådan omfang at gangen får karakter af et opholdsrum. Flugtvejen på 4. sal i kontorbygningen er i alt 50 m og udstyret med knæk. På midten af gangen er der en niche hvor en kopimaskine, samt et papiroplag på max 2500 ark er placeret. Gangen er således udformet på en overskuelig måde, og brand belastningen overskrider efter min opfattelse ikke acceptkriterierne fra Beredskabsstyrelsen. Europæiske brandklasser fra tillæg 4 til bygningsreglementet 1995, Erhvervs- og boligstyrelsen februar 2002, se bilag 1. * Beredskabsstyrelsen varetager bl.a. opgaver i relation til Indenrigs- og sundhedsministeriet, se bilag 2, brev til Albertslunds kommune.

13 Funktionsbaserede brandkrav side 12 Overflader på vægge og lofter i flugtveje skal udføres mindst som K B-sl,dO beklædning ligesom gulvbelægningerne skal være brandmæssige egnede, Dri-sl gulvbelægninger, ifølge BR 95 kap stk.2 og 3. Vægge og lofterne er udført i gips og overholder kravene til en K B-sl,dO beklædning. Som gulv er der lagt 21 mm sammenpløjede gulvbrædder som overholder kravet til en Dfi-sl gulvbelægning. Døre til flugtveje fra brandceller skal i dette tilfælde have en bredde på mindst 9 M. Døre til flugtvej fra brandceller, hvor flugtvejsforholdene er udført efter bestemmelserne i BR 95 kap stk.1, skal have en bredde på mindst 9M efter bestemmelserne i BR 95 kap. 4.2 om døre i adgangsveje. Der skal mindst være en redningsåbning når det er til et lokale for max 10 personer, ifølge BR 95 kap stk. 1. Alle døre pa 4. sal er 9 M døre og der er et vindue i hvert kontorlokale som fungerer som redningsåbning. I mødelokalet er 3 af vinduerne redningsåbninger. 2.3 Sammenfatning Ved gennemgangen af de eksisterende brandkrav har jeg bevist at bygningen og 4. etage overholder de brandkrav som BR 95 forskriver. Denne bygning herunder også 4. etage, ville kunne blive godkendt at myndighederne. Ifølge BR 95 er denne bygning udført og indrettet så den opnår en tilfredsstillende tryghed mod brand og brands p red n i ng til and re byg ni ng er. I Europæiske brandklasser fra tillæg 4 til bygningsreglementet 1995, Erhvervs- og boligstyrelsen februar 2002, se bilag 1.

14 Funktionsbaserede brandkrav side 13 3 Acceptkriterier I Danmark er der opført byggerier efter principperne for funktionsbaserede brandkrav, hvor acceptkriterierne er fastlagt. Disse er med til at sikre, at de personer der måtte opholde sig i bygningen under en brand, kan rømme bygningen uden at blive udsat for kritiske forhold. For at få rapportens hypotese belyst, er det nødvendigt at definere hvad man normalt forstår ved kritiske forhold og hvilket fysiske forhold som kan accepteres. 3.1 Kriterierne Følgende kriterier er blevet vurderet for at kunne bedømme sikkerheden for mennesker;! : Varme. Mennesker kan kun tåle op til visse temperaturer før det bliver for svært at trække vejret eller huden tager skade. Varmestråling. Mennesker kan kun tåle en vis mængde varmestråling, før det bliver ubehageligt for dem. Sigtbarhed. Undersøgelser fra Japan har vist, at hastigheden hos mennesker på flugt, i tilfælde af brand, er afhængig af røgmængden og hvor langt inde i rummet de befinder sig. Røglagshøjde. En af de mest anvendte beregnings programmer benytter sig af 2-zone modellen som opdeler brandrummet i en røgfri zone ved gulvet og en røgfyldt zone under loftet. I denne kan røglagshøjden beregnes hvorfor det under rømningen af bygningen vil være nærliggende at stille krav til denne højde. 0 Giftige gasser. I tilfælde af brand frigives der forskellige gasser, der kan være farlige for mennesker. Eksisterende beregningsmodeller kan ikke håndtere dette element optimalt endnu og vil derfor ikke blive vurderet i analysen. ' Brandopgave i Master i Brandsikkerhed, udarbejdet af Gustav Lanng Madsen & Lasse Sahl Christensen

15 Funktionsbaserede brandkrav side Kritiske faktorer for mennesker Følgende faktorer er fra kursusmaterialet til kurset introduktion til funktionsbaserede brandkrav - acceptkriterier. Varmen : Der må maksimal være en temperatur i indåndingsluften på 60' C. Varmestråling : Personerne må ikke udsættes for en vedvarende varmestråling, der er større end 1 kw/m2. 10 kw/m2 i maksimalt 4 sekunder. Sigtbarheden : Personerne skal kunne se mindst 10 m (IdB/m) i flugtveje og store primærbrandceller. Røgen : Den røgfrie højde > 1,6 m + 0,l x rumhøjden 3.3 Personsikkerheden Personsikkerheden vil således kunne vurderes udfra : T (kritisk) > T (evakuering) T (kritisk) = Den tid, der går fra brandens start til konsekvenserne af branden giver kritiske forhold for personer i bygningen. T (evakuering) = Den tid, der går fra brandens start til personerne vil være i sikker lokalitet, for eksempel på terræn i det fri.

16 Funktionsbaserede brandkrav side Konklusion på acceptkriterierne Acceptkriterierne for 4. etage i kontorbygningen er således : Højden til loftet i kontorlokalerne og flugtvejen samt mødelokalet er 2,5 m. Den røgfrie højde skal minimum være 1,6 m + 0,l x 2,5 m = 1,85 m Personerne i kontor- og mødelokalerne skal kunne se mindst 10 m frem i flugtvejen, som svare til 1 db/m. Personerne i kontor- og mødelokalerne må ikke udsættes for en indåndings- temperatur i luften der er højere end 60' C. Personerne i kontor- og mødelokalerne må ikke udsættes for en vedvarende varmestråling, der er større end 1 kw/m2 eller maksimalt 1 O kw/m2 i 4 sekunder.

17 4 Evakuering Evakuering af bygninger har i mange år været et væsentlig paramenter ved bestemmelserne af personsikkerheden i en bygning hvor der er opstået en brand. I bygningsreglementet er der derfor krav til, at en bygning skal have flugtveje, der kan benyttes af personerne så de på let og sikker vis selv kan bringe sig i sikkerhed. Grundlæggende for personsikkerheden er, at den totale evakueringstid for lokalerne skal være tilendebragt inden der forekommer kritiske forhold for personer i lokalerne. Dette skrives som : T (kritiske forhold) > T (evakuering) T = tiden Personer vil under evakuering gennemgå forskellige faser og her kan evakueringen sammenlignes med hvilken som helst anden aktivitet. Eksempelvis, hvis en person, ud fra en given hændelse, skal udføre en handling, gennemgår personen en række faser. Kort beskrevet : man skal gøres bevidst om noget er sket, man skal finde ud af hvad der er sket, måske behøver man yderligere information til dette. Derefter skal man tage en beslutning, og endelig skal denne beslutning gennemføres i form af en handling. Selve evakueringen opdeles derfor i tre faser, i nedenfor anførte rækkefølge, se figur 2. Figur 2. Evakueringens forskellige faser3 3 Brand og brandsikkerhed i forsamlingslokaler - et fælles ansvar -

18 Fun ktionsbaserede brandkrav side Evakueringsteorien Ved den totale evakueringstid for personer forstås den tid det tager personerne selv at bringe sig i sikkerhed i eller uden for bygningen. Evakueringstiden bestemmes som summen af varslingstiden, reaktions- og beslutningstiden og rømningstiden. Dette skrives som : T (evakuering) = T (varsling) + T (reaktion og beslutning) + T (rømning) T = tiden Varslingstiden er den tid der går fra en brand starter, indtil en varsling om branden er givet. Reaktions- og beslutningstiden er den tid der går fra personen er blevet varslet og indtil personen begynder at gå mod en sikker lokalitet. Rømningstiden er den tid det tager at gå til sikker lokalitet eller på terræn i det fri. Varslingstiden defineres som den tid der forløber fra brandens start, til en person opdager eller udsættes for det første kendetegn på en brand. Det kan f.eks. være at personen kan se røg eller flammer, eller blive varslet af en anden person. Reaktions- og beslutningstiden defineres som den tid der forløber fra varslingen er givet, indtil personen begynder at gå mod en sikker lokalitet. Denne periode omfatter altså alle de tanker en person skal igennem fra branden er blevet varslet til personen begynder at gå, samt de handlinger der vil blive fortaget inden personen reelt påbegynder at gå mod en udgang. Nogle af disse handlinger kan f.eks. være at tage tøj på, samle personlige ejendele eller ringe til familien. Rømningstiden defineres som den tid som det vil tage for personen at begive sig fra sin aktuelle placering, til en sikker lokalitet. Denne periode omhandler personens mobilitet (ganghastigheder) og bygningens udformning i form af placeringer og bredder af gangarealer, døre og trapper.

19 Funktionsbaserede brandkrav side Varslingstiden Længden af varslingstiden er behæftet med en vis usikkerhed. Den traditionelle metode til at finde en længde af varslingstiden er at benytte en fastsat tid, der dog afhænger af bygningens anvendelse. Nedenfor ses to eksempler på tabeller, der viser varslingstiderne for en række forskellige bygningskategorier, se tabel 1 og 1.I. Kategori -- ' -. T,[rnin] C ( butikker, forsamlingslokaler) I D skoler, kontorer) Tabel 1. Varslingstider for kategorier 4 Varslingsaulaeg,Vej Tabel 1.I. Varslingstider for kategorier5 En vurdering, der alene bygger på tabelopslag, skønnes dog ikke rimelig, da tiden til varsling er afhængig af flere faktorer. Nogle af disse faktorer er brandens placering, overskuelighed af lokalerne, personalets evne til at vejlede i de forskellige faser af evakueringen, hastigheden hvormed røglaget opbygges, hvornår det vurderes at personerne i lokalerne kan opdage branden pga. lyd, lugt eller syn. 4 NKB Nordiska Kommitten for byggbestammelser. Endelig udkast marts Frantzich H. Varseblivningstid vid utrymning. Institutionen for Brandteknik, Lunds Universitet, 1993.

20 .- - Funktionsbaserede brandkrav side 19 For at opnå den mest realistiske varslingstid til den valgte bygningskategori og udformning, har jeg foretaget en undersøgelse i flugtvejen i en kontorbygning, der viser antal samt varighed af perioder hvor der ikke er menneskelig aktivitet i flugtvejen. Valg af kontorbygning blev fortaget ud fra tilnærmelsesvis lighed med den fiktive bygning som bliver brugt i opgaven. Se figur 3. hrlodelohele Konlor A /1 Laqsr Gard / Min placering i bygningen ved undersøgelsen var her. I Kontor 1 Kontor I Konlor U Konlor u Kontor u T( Figur 3. Plantegning af administrationsbygning Foyer Q ndganq Undersøgelsen forløb over en hverdag, Onsdag d , fra kl. 8:OO til k1.16:00. Bygningen er placeret på Lille Tornbjerg vej 30 i Odense, er i et plan og tilhører Merlin a/s. Bygningen anvendes dagligt til bogholderi, administration, ind køb, marketing og salg. Der var 42 ansatte på arbejde denne dag samt besøg af 8 personer i forbindelse med diverse møder. Min placering i bygningen da jeg tog tiderne kan man se på figur 3.

21 .- - Funktionsbaserede brand krav side 20 Årsagen til at tiderne, se tabel 2, for antal perioder, hvor der ikke er personer i gangarealet, er blevet registreret i flugtvejen, skyldes at branden i den fiktive kontorbygning er fastsat til at ville starte i flugtvejen. arsagen til branden besluttes til at være en fejl i el-udstyret i kopimaskinen :OO - 15;OO 15:OO I Tabel 2. Skema over varslingstider for Merlin s administrationsbygning Som resultat af overstående betragtninger sættes varslingstiden for den fiktive bygning til 4 minutter. Beslutningen har jeg taget ud fra tabel 2, hvor der kun er 5 perioder i løbet af hele dagen hvor tids intervallet er over 4 minutter. Samtidig med er der ansat flere personer i den fiktive kontorbygning som derved forventes at ville udgøre en større aktivitet i gangarealet og medfører at varslingstiden nedsættes. 4.3 Reaktions- og beslutningstiden Reaktions- og beslutningstiden er tiden, som mennesker bruger til at bestemme sig for en handling. De signaler som personen har modtaget skal vurderes, tolkes og forstås. Samtidig skal der som nævnt tages stilling til hvilke handlinger der er nødvendige. Handlingerne kan f.eks. være at søge information, begynde at flygte, hjælpe eller varsle andre.

22 - - F unktionsbaserede brandkrav side 21 Der er mange tanker som en person gør sig, når vedkommende skal foretage en beslutning. Personen modtager hele tiden nye indtryk og afvejer disse imod sine egne vurderinger. Beslutningen bliver taget og handlingen udført, evaluere på ny den udførte handling og sådan fortsætter det. Selvfølgelig vurderer personerne situationen på forskellige måder, hvorfor deres reaktion også bliver forskellige. Ifølge Harbst og Madsen kan reaktionerne deles op i fire grupper, se tabel 3 I 0-3 Panik, sammenbrud eller akut sinds- SY ge II Chok, fysisk eller psykisk paralyseret III IV Tabel 3. Menneskers reaktioner i farlige situationer 6. Tabellen viser ganske godt hvordan mennesker reagerer. Dog skal man ikke stole på procenttallene, da dette ligesom varslingstiden er meget svært at vurdere. Det er stærkt afhængigt af faktorer som personens mobilitet, opfattelsesevne, alder, stedet, bygningen og branden. Typiske tider for reaktions- og beslutningsfasen er fra 2-3 minutter op til 5-6 minutter, bl.a. afhængigt af varslingstypen. Nedenfor, og på næste side, ses to eksempler på tabeller, tabel 3.1 og 3.2, der viser reaktions- og beslutningstiden ved forskellige anvendelser af lokaler. r Kategori. -., t,[min] A (f.eks. Bolig) 8 ( Hotel, plejehjem ) C ( butikker, forsamlings- lo ka led I D [ skoler, kontorer) Tabel 3.1. Reaktions- og be~lutningstiden~. 1 2 * 6 J. Harbst & F. Madsen human behaviour og risikokommunikation - kriseadfærd ifølge professor Arne Sunds. NKB Nordiska Kommitten for byggbestammelser. Endelig udkast marts 1997.

23 - Funktionsbaserede brand krav side 22 Tabel 3.2. Reaktions- og beslutningstiden med forskellige typer alarmer 5 Det skal understreges at overstående tider ikke er den endegyldige sandhed og at der alt efter hvilken litteratur der benyttes, findes forskellige tider for reaktion og beslutning. Dog tegnes der forholdsmæssigt det samme billede af tiderne i disse to tabeller. I tabel 3.2. kan man se at tiderne ændre sig afhængig af alarmtypen og derved erfarer at den hurtigste reaktion og beslutning vil forekomme ved meddelelser eller personalets indgriben. I den fiktive kontorbygning sættes reaktions og beslutningsfasen til 2 minutter. Beslutningen har jeg taget ud fra tabellerne 3.1 som er konstrueret udfra erfaringer og undersøgelser, vedrørende personers reaktion og beslutninger ved en brand. 4.4 Rømningstiden Rømningstiden er som navnet antyder, den fase hvor menneskerne bevæger sig til et sikkert sted. En persons ganghastighed afhænger bl.a. af om personen kan bevæge sig frit, om det er lyst eller mørkt, og om der opstår trængsel og kødannelse. Den faktor som man oftest ser som det største problem eller den største trussel er trængsel og kødannelse. Disse kan f.eks. opstå ved indsnævringer, dvs. hvor mange mennesker skal passere på samme tid. 5 Frantzich H. Varseblivningstid vid utrymning. Institutionen for Brandteknik, Lunds Universitet, 1993,

24 Fun ktionsbaserede brand krav side 23 Eksempler på hvornår dette kan opstå er når en menneskemængde skal bevæge sig i gangarealer, ned ad trapper eller gennem døråbninger Flow, ganghastighed og persontæthed Af interesse ved en beregning af evakueringstid, fra en del af bygningen til en anden, er flow og hastighed af mennesker. Disse beregninger kan sidestilles med hydraulikberegninger, idet personflow sammenlignes med flow af en væske i f.eks. et r0r. Sammenhængen mellem flow og hastighed kan beskrives på en enkelt måde gennem 7 : Hvor : F D V B er det flow af personer som passerer et specifikt punkt per tidsenhed. er persontætheden udtrykt i antal person er per kvad rat m ete r. er hastig heden. er den aktuelle bredde af elementet. [pers/se k] [pers/m*] [m/sek] [ml Person tæt hed Ganghastigheden i et flugtvejselement er afhængig af persontætheden. Hvis tætheden øges, mindskes hastigheden og stopper næsten hvis tætheden overstiger ca. fem personer per kvadratmeter8. Persontætheden finder man ved at dividere flugtvejens areal med det antal personer som vil benytte den. I den fiktive kontorbygning er flugtvejsarealet 62.4 m2 minus et areal pa 4 m x 1,3 m = 57,2 m2. 7 Kursusmaterialet til kurset introduktion til funktionsbaserede brandkrav Frantzich, H, Utrymningsvagars Fysiska Kapacitet, Rapport 3069, Lunds Universitet, 1993.

25 Funktionsbaserede brandkrav side 24 Årsagen til at arealet på 5,2 m2 bliver trukket fra det samlet areal er at dette område vil ikke blive benyttet til at flygte igennem, da branden er opstået her. 83 personer i alt vil benytte flugtvejen, men ikke på samme tid. Til at starte med vil alle personer fra kontorlokalerne og 5 personer fra mødelokalet komme ud på gangen, inden de første 2 personer når gennem dørene til trappetårnene. Derefter vil der hele tiden være 2 personer som kommer igennem dørene til trappetårnene, imens der kun kommer en person igennem døren fra mødelokalet og ud i gangarealet. Derfor vil der ikke på noget tidspunkt være mere end 58 personer i flugtvejen samtidigt. Persontætheden er variabel, men vil max opnå en densitet på 58 personer / 57.2 m2 = max 1.Ol personer/m*. Nedenfor, figur 4, ses billeder af forskellige persontætheder fra 0.33 til 2.5 pers. / m2. Figur 4. Billeder af forskellige persontætheder fra forsøg 3. 3 Brand og brandsikkerhed i forsamlingslokaler - et fælles ansvar - Konstmktsr studerende Kasper Nim