Konference om børn i plejefamilier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konference om børn i plejefamilier"

Transkript

1 Konference om børn i plejefamilier Hotel Hans Egede, Conni Gregersen

2 Tavshedspligt i gruppen Alle forpligter sig til ikke at tale om personligt stof, de måtte høre om på kurset, andre steder end i gruppen

3 Robuste børn bliver skabt - ikke født! Fra Eva Hildebrand & Pernille Thorup, aug. 2011

4 GU frafald procent af en ungdomsårgang mistrives og oplever trivselsproblemer i sådan en grad, at der kan tales om egentlige psykiske problemer. For nogle bunder sårbarheden i tidlige oplevelser. En del sårbare unge kommer fra hjem, hvor omsorgssvigt og overgreb har præget dagligdagen. Andre sårbare unge har oplevet faglige nederlag tidligt i deres skolegang eller social marginalisering og udstødelse i form af mobning og ensomhed. Fra: jeg kommer heller ikke i dag

5 Beskyttelses-faktorer og belastnings-faktorer i barnets liv

6 Qasapermiut Uddannelse Definition på omsorgssvigt: Med omsorgssvigt forstås, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare (Kempe, 1979).

7 Qasapermiut Uddannelse Omsorgssvigt (glidende overgange fra normal til svær omsorgssvigt) Normal omsorg Utilstrækkelig omsorg Omsorgssvigt, der truer Omsorgssvigt i form af handlinger(vold, seksuelt barnets udvikling overgreb)

8 Qasapermiut Uddannelse Konsekvenser af omsorgssvigt: Psykiske lidelser (posttraumatisk stress forstyrrelse, personlighedsforstyrrelser, depression, angst, spiseforstyrrelser, seksuelle problemer). Dissociative forstyrrelser. Større risiko for at blive både krænkere og ofre (kriminalitet, krænke andre, grænsesøgning, vold, prostitution). Koncentrationsproblemer (dårlig skolegang, ej konkurrence-minded) Suicidal adfærd. Lav selvfølelse. Rusmiddelproblemer. M.v. ELSE POULSEN

9 Konsekvenserne af tidligt relationelt traume Toth & Cicchetti, 1998; van der Kolk, 2003; Shore, 2001 Den mest signifikante konsekvens af tidlig relationel traume er manglende evne til emotionel selv-regulering, der kommer til udtryk i manglende evne til at regulere intensiteten og udholde affektive følelser.

10 Udvikler af tilknytningsteorien revolutionerende for sin tid: John Bowlby, Opvokset i London som nr. 4 af 6 søskende med barnepiger senere Børnepsykiater & psykoanalytiker

11 I en pause fra studierne arbejdede Bowlby som lærer for utilpassede børn og blev optaget af disse børns iver efter IKKE at knytte sig til andre mennesker

12 Tilknytningsteorien: Barnet fødes med tilbøjelighed til at udvise tilknytningsadfærd, dvs. søge beskyttelse hos voksne/større & stærkere individer Mennesket er fra fødsel socialt og kommunikerende Tilknytning er en drivkraft i udviklingen

13 Tilknytning er et medfødt adfærdssystem, som både motiverer og sætter barnet i stand til at indgå i nære relationer Tilknytning er en egenskab, som sætter barnet i stand til hele tiden at have bevågenhed på omsorgspersonens tilgængelighed

14 Tilknytningsadfærd vises overfor en, der kan give beskyttelse og sikkerhed, det er ikke knyttet til at give mad

15 På baggrund af relationen danner barnet indre repræsentationer indre arbejdsmodeller af sine erfaringer med tilknytningspersonen/omsorgspersonen Barnets forventninger til omsorgspersonen har indflydelse på arbejdsmodellens udformning Arbejdsmodellen er en indre konstruktion Skaber individualitet Styrer barnets forståelse af verden Styrer, hvordan barnet vil knytte sig til andre mennesker

16 Arbejdsmodellen er temmelig stabil Ændrer sig langsomt med nye erfaringer De tidlige erfaringer former arbejdsmodellen generaliseres og overføres til andre Derfor er vi mennesker tilbøjelige til at opsøge mennesker og miljøer, der virker genkendelige hvilket som regel er positivt for udviklingen.

17 men når der er modstrid mellem det, barnet oplever inde i sig selv, og det, der formidles fra den ydre verden, Kan der udvikles to uforenelige arbejdsmodeller Hvoraf den ene udelukkes fra bevidstheden Ofte bliver de personlige erindringer udelukket, og oplevelserne fra de ydre begivenheder skaber den arbejdsmodel, barnet anvender

18 Dette kan føre til, at barnet mister/ikke får udviklet sin egen selvstændige dømmekraft Jf. Winnicotts teori om det falske selv

19 Når der er modstrid ml. de to, udelukkes det ene Oftest selvbiografien og det.

20 skaber udviklingsforstyrrelser: Defensivt udelukkede erindringer integreres ikke i den semantiske hukommelse Det betyder, at personen ikke ad tankens eller viljens vej har adgang til disse erindringer OG SAMTIDIG kan episoder dukke op aktiveret af følelser eller sansninger det skaber forvirring, idet det føles/virker udenfor sammenhæng

21 John Bowlby studerede børns reaktioner Samarbejdede med Mary Ainswotht, Hun observerede og beskrev særlige mønstre i børns måde at relatere sig på.

22 Ainsworth udviklede en test på tilknytning: FREMMEDSITUATIONEN: Mor, barn + en fremmed ind i lokalet Den fremmede går ud mor tager ikke initiativ til kontakt Den fremmede kommer ind snakker til mor, nærmer sig barnet, viser legetøj Mor forlader stille rummet Den fremmede lader barnet lege, trøster evt. Mor kommer tilbage venter i døren på barnets reaktion. Den fremmede forlader Samtidig rummet

23 FREMMEDSITUATIONEN(2): Når barnet leger godt, siger mor farvel og forlader mor rummet Barnet er alene i rummet ca. 2-3 minutter Den fremmede kommer ind, prøver at gøre barnet interesseret i legetøj evt. trøster Mor kommer ind den fremmede går ud Situationen afsluttes, når man har set barnets adfærd ved genforeningen med mor

24 Fremmedsituationen viste Mors fravær aktiverer forskellig tilknytningsadfærd Barnets udforskningstrang hang sammen med mors tilstedeværelse :

25 Ainsworth identificerede tre forskellige adfærdsmønstre, som var stabile og sammenhængende nok til, at barnet kan opbygge en stabil indre struktur Desuden observeres nogle børn uden genkendelige strategier i deres tilknytning uden mønster kaotisk/ desorganiseret tilknytning

26 Mary AINSWORTH beskrev hhv. tryg og utryg tilknytning og så to former for utryg tilknytningsmønster: 1) Tryg tilknytning % af børn 2) Undvigende tilknytning % af børn 3) Ambivalent tilknytning. 5 15% af børn

27 Nogle børn udviste ikke et egentligt mønster i deres tilknytning, men virkede forvirrede, kaotiske, desorganiserede i tilgangen til andre mennesker. Vi taler om dog 4 tilknytningsmønstre (selv om det 4. ikke er et egentligt mønster ) 4) Forvirret/desorganiseret tilknytning % af børn. (Blandt børn udsat for mishandling i hjemmet optræder forvirret tilknytning hos op til 80%).

28 Desorganiseret tilknytning - et biologisk paradoks Det er ikke muligt at vende sig til et sammenhængende jeg, idet der er det paradoks mellem tilknytning og angst hos omsorgspersonen. Biologisk paradoks i hjernen hvorfor emotionel selvregulering er nærmest umulig at opnå. Angst og tilknytning hænger sammen

29 Desorganiseret tilknytning Forekommer i familier med alvorlige overgreb, psykisk sygdom Hvor barnets udtryk bliver misforstået og fejlfortolket - mødt med fjendtlighed, aggressivitet eller angst. -barnet kan ikke opbygge stabile indre arbejdsmodeller

30 Mary Ainsworth undersøgte tilknytning i London, Uganda og Baltimore hun fandt Følsomme mødre, interesseret i kommunikation med børnene havde trygt tilknyttede børn Mindre følsomme mødre ofte fik utrygt tilknyttede børn

31 Tryg tilknytning giver høj selvtillid, selvstændighed og parathed til at møde verdens udfordringer Tryg tilknytning afsætter en sikker base i barnets indre Tryg tilknytning afføder tiltro til andre mennesker og verden Tilpasning og god brug af evner

32 Den inter-generationelle transmission af usikkerhed Det er påfaldende, hvordan børn som lider af deprivation vokser op og bliver forældre med manglende evne for at tage vare på deres børn, og hvordan voksne som mangler denne evne ofte er de som led af deprivation som børn. Bowlby 1951

33 Tilknytningsmønsteret bliver en indre arbejdsmodel den ubevidste selvfølgelige måde at opfatte sig selv og sine medmennesker på

34 Tilknytningsmønsteret er foranderligt livet igennem mest fleksibel hos trygt tilknyttede, mindre hos utrygt tilknyttede Stabile relationer stabiliserer tilknytningsmønsteret på en konstruktiv måde

35 Tab eller traumer kan belaste fleksibiliteten i tilknytningsmønstrene Børn med desorganiseret tilknytning er i risiko for at udvikle udviklingsforstyrrelser

36 Patogene faktorer Faktorer, som har tendens til at lukke tilknytningssystemet ned Der er mange mulige faktorer.

37 Truslen om ikke at elske barnet Truslen om at forlade barnet Truslen om at begå selvmord Forældres benægtelse af egen adfæd Faktiske overgreb voksne børn

38 Om angst Angst udløser tilknytningsadfærd Separationsangsten fremmer overlevelsen Bowlby skelner mellem de betingelser, der udløser angst (signalet til fare ) og angstens funktion

39 Barnets tilknytningsmønster har sammenhæng med, hvordan separationsangsten håndteres Børn u/ ca. 3 år har ustabile indre arbejdsmodeller og er afhængige af tryghedspersonens tilstedeværelse, når angst skal overvindes Senere kan de stabile indre arbejdsmodeller bruges tryghedsskabende Hvis de bliver udviklet

40 børn med desorganiseret tilknytning udvikler ikke stabile strategier til at håndtere angsten med Børn med desorganiseret tilknytning er særligt sårbare overfor angstfyldte situationer også når de er store

41 Qasapermiut Uddannelse I den tidligeudvikling, arbejder forældrenes sind på at ændre den øjeblikkelige tilstand i barnets hjerne, i retning af at barnet kan regulere sig selv på stigende sofistikerede måder efterhånden som barnet modnes. Forældreopførsel som producerer desorganisering i barnets sind, kan således skabe ikke alene ødelæggelser i funktionsniveauet på det givne tidspunkt, men, hvis det bliver gentaget, en tendens til at desintegrere i fremtiden. En sådan form for selv-des-regulering kan være selve hjertet i dissociering. Daniel Siegel1996 Fra: Eva hildebrand & Pernille Thorup, aug. 2011

42 Om vrede Vrede udløser tilknytningsadfærd har til formål f.eks. at forhindre tilknytningspersonen i at gå I utrygge relationer kan vreden fortrænges eller forskydes fra relationen til barnet selv det skaber da ængstelighed for at vise vrede, sætter sig som lavt selvværd, tristhed

43 Bowlby lavede undersøgelser af moderfravær Protest Fortvivlelse Frakobling Vendte tilbage til disse efter udviklingen af tilknytningsteorien og udviklede en Teori om sorg

44 Teori om sorg Protest hos barnet svarer til fornægtelse af det skete hos voksne Fortvivlelse hos barnet svarer til længsel efter/savn af den fraværende + tristhed hos voksne Frakobling svarer til/modsvarer den voksnes indre forandring med accept af det skete

45 Sund og patologisk sorg Ved patologisk sorg sker frakobling for hurtigt Uden udtryk for protest og/eller forvirring Ved patologisk sorg mangler evnen til at give udtryk for trangen til at genvinde det mistede - skælde ud Der er flydende overgange mellem sund og patologisk sorg

46 Sund og patologisk sorg (2) Ved sund sorg giver barnet udtryk for sin vrede får relevante aktioner og indser med tiden virkeligheden: den mistede er mistet forsøgene på at genvinde den mistede opgives Ved patologisk sorg accelererer sorgprocessen, barnet bliver ved med at prøve at genvinde den mistede, og bliver fastholde fikseret i denne proces. Barnet vedbliver ubevidst - at være bundet til personen Andre relationsdannelser hæmmes

47 Bowlby så en sammenhæng mellem tidlige oplevelser af adskillelse og fejludvikling eller besværligheder i udviklingen Bowlby så tab af moderlig omsorg som en patogen agent, dvs. noget, der fremmer risikoen for udvikling af psykiske forstyrrelser

48 Processerne er komplicerede f.eks.: Ved en forælders død er ikke kun tabet af den afdøde en belastning Sorgprocessen kan forstyrres af, at barnet opretholder sin identifikation med den afdøde Og af, at den overlevende forælder selv er i sorg med nedsat overskud til barnet

49 GU frafald Dissociering: En mådeat organisere information på, ved hjælp af adskillelse/ compartmentalization. van derkolk& McFarlane, 1996

50 at kan GU frafald Dissociering - tre defensive kategorier Adfærdsautomatisering: Evnen til automatisk at udføre en adfærd samtidigt med man retter sin opmærksomhed mod en anden opgave Opdeling i en affektiv og en informativ sektor En manglende integration af affekt og/eller viden, som påvises via glemsel af en sådan affekt eller viden Identitetsforandring / depersonalisation De måder, personen kan være ude af stand til at få adgang til en del af sin identitet, og/eller føler sig adskilt fra sig selv og sine kognitioner og/eller affekter Fra: Noel Larson - Eva hildebrand & Pernille Thorup, 2011

51 GU frafald Dissociering eller delt opmærksomhed Daniel Siegel (2008) Massiv frigivelse af stresshormoner lukker Hippocampus midlertidigt ned Kobler den eksplicitte hukommelse fra Neurologisk aktivitet der ikke foregår i forbundne mønstre, kan oversvømme os senere Der findes ingen ren, objektiv sansning

52 Qasapermiut Uddannelse Hukommelsesskabelonen Hukommelsesskabelonen er så tidligt opstået, at den kognitive hjerne ignorerer den. Man handler automatisk helt udenom tanker og bevidsthed. Hjernen sammenligner hele tiden de nutidige mønstre med tidligere opbevarede skabeloner og associationer. Følelser er kraftfulde markører af kontekst følelserne sætter konteksten i gang så snart de opstår. Fra: Eva hildebrand & Pernille Thorup, aug. 2011

53 Hjernen er et historisk organ det indeholder vores personlige historie Vi er afhængige af hjernens kapacitet til at skabe og opretholde gensidigt givende forhold Gensidigt givende forhold fører til lavere hjerterytme og lavere blodtryk, hvilket betyder at stress systemet er tavstle

54 Qasapermiut Uddannelse Hvis det er hysterisk er det historisk

55 GU frafald Tillært hjælpeløshed Den aggression og impulsivitet som kamp-flugt respons provokerer kan ligne modstand eller oppositionalitet, men er rent faktisk en afspejling af en tidligere traumatisk reaktion som personen ubevidst genkalder sig. Den stivnen personen her ender i (the frozenrespons), er kroppens stressrespons, og personen kan helt bogstaveligt ikke reagere adækvat på beskeder/henstillinger

56 GU frafald Et traume behøver ikke være en livstidsdom. Af alle de dårligdomme som angriber den menneskelige organisme, kan et traume i sidste ende ses som gavnligt. Jeg siger dette fordi der i helingen af traumer finder en transformation sted en som kan forbedre livskvaliteten. Peter Levine, 1997 Eva Hildebrand & Pernille Thorup, aug. 2011

57 Qasapermiut Uddannelse Hvordan skal man møde traumatiserede Børn? Der skal være forudsigelighed, rutiner, en følelse af kontrol og stabile forhold til støttende mennesker Nogle mennesker søger kontrol ved at gentage det kaos som er bekendt for dem, og andre ved at fremprovokere den traumatiske hændelse for derved at få kontrol over den når den foregår.

58 Qasapermiut Uddannelse Hvordan skal man møde traumatiserede Børn? Derefter skal der gentagne genkald af små doser af følelserne forbundet med traumet, sammen med en kontrolsituation, til for at hele. Personen skal altid være i kontrol af de situationer, hvor traumet bliver aktiveret.

59 Qasapermiut Uddannelse Hvordan skal man møde traumatiserede børn? Man skal ikke skynde sig med at lave traume debriefing det kan i virkeligheden være skadeligt, hvis det blot gentager historien. Det kan ofte være bedre med små minutter af terapeutiske oplevelser i begyndelsen. Mennesker - ikke teorier kan forandre mennesker. Fra: Eva Hildebrand & Pernille Thorup, aug. 2011

60 Spædbørneterapi Conni oplært af Psykoterapeut Inger Poulsen, leder af Familiehuset i Horsens & Cand. psych. Inger Thormann, Skodsborg Observations- og behandlingshjem

61 Spædbørneterapi v/ Conni Lad aldrig barnets smerte blive glemt

62 Alt usagt binder energi Spædbørneterapi v/ Conni

63 Spædbørneterapi v/ Conni Barnet bærer forældrene i sig Fysisk og psykisk Vi må aldrig gøre forældrene forkerte

64 Erfaringer fra behandlingsarbejde Tidligere: Ressourcer i familien Nu: ofte manglende ressourcer i familien

65 Tværfag indsats er der gode erfaringer med I det tværfaglige forum bliver problemerne belyst fra flere sider og Der udvælges forskellige personer til at arbejde med de forskellige aspekter af familiens problematik, som så Koordinerer indsatsen

66 Drømme om fremtiden

67 MIANERNARTOQ AKIUUSSINNAASSUSERLU Sårbarhed og modstandskraft Mine erfaringer Der er interesse og engagement Forståelse for nødvendigheden af tidlig indsats OG Det er svært at identificere sig med barnet se barnets smerte Det er svært at prioritere tværfagligt team-arbejde som model (ikke kun som kriseintervention)

68 MIANERNARTOQ AKIUUSSINNAASSUSERLU Sårbarhed og modstandskraft Mine erfaringer Der er stadigvæk børn, som bliver flyttet alt for mange gange, f.eks. Akutanbragt forskellige steder adskillige gange Vi mangler spædbørnehjem for at kunne effektivisere tidlig indsats for de mest sårbare børn Vi mangler erfaring i langtidsplanlægning Måske mangler vi også mod til det? Tro på, at samarbejdet med familien vil lykkes?

69 MIANERNARTOQ AKIUUSSINNAASSUSERLU Sårbarhed og modstandskraft anbefalinger Tidlig opsporing og planlægning Særlige steder til akutanbringelser, så børnene kommer samme sted, hvis flere akut anbringelser bliver nødvendigt Etablering af spædbørnehjem for de mest sårbare børn Langtidsplanlægning v/ risiko og/eller vanskelige vilkår Vedtagelse af en faglig linie, som teamet værner om, så nye medarbejdere ikke uden videre kan omgøre igangværende arbejde med en familie

70 Grundbogen

71 At være plejeforældre Spørgsmål til plejeforældre HHE Plejebørn er meget forskellige Plejefamilier er meget forskellige Nogle plejebørn og plejefamilier passer godt sammen Nogle plejebørn og plejefamilier passer mindre godt sammen Nogle gange er der for mange traumer til, at det kan rummes i en familie

72 At være plejeforældre Det er mit håb, at I vil bruge de kommende spørgsmål som inspiration til at tale om det, der ligger jer på sinde. Og huske på, at jeres udsagn er vigtige De kan hjælpe både kommuner og Selvstyret til den bedst mulige opbakning om det kæmpestore arbejde, I gør for de anbragte børn

73 At være plejeforældre Hvad er det bedste ved at være plejeforældre? Det er min erfaring, at mange plejeforældre holder rigtig meget af deres plejebørn og gerne vil hjælpe dem til et godt liv. De anstrenger sig virkelig for at forstå plejebarnet, men det viser sig undertiden at være så svært og ubegribeligt

74 At være plejeforældre Hvad var din/jeres forventninger til plejebarnet eller det at være plejeforældre på forhånd? Det er min erfaring, at mange plejeforældre er uforberedte på plejebarnets dybe prægning af det liv, det tidligere har levet, og Kan blive skuffede over, at det ikke bare kan vise taknemmelighed overfor alt det, plejeforældrene gør for det

75 At være plej forældre I hvor høj grad er de oprindelige forventninger blevet indfriet? Det er min erfaring, at mange plejeforældre bliver skuffede over, at de mønstre i adfærd og holdninger, som barnet er præget med hjemmefra, kan være virkelig vanskelige at ændre på

76 At være plejeforældre Hvad er det sværeste ved at være plejeforældre? Det er min erfaring, at mange plejeforældre undertiden har lyst til at opgive plejeforholdet og nogen gør det også. Men mange holder ud,

77 At være plejeforældre Hvorfor har du/i stadigvæk plejebørn?

78 Tak for jeres opmærksomhed

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Konference om familiebehandling

Konference om familiebehandling Konference om familiebehandling Katuaq, 21.10.2011 Præsentation af MIANERNARTOQ AKIUUSSINNAASSUSERLU Sårbarhed og modstandskraft Efteruddannelse af medarbejdere ved Familiecentre og Krisecentre 2009-2011

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet v/ Psykolog Ole Rabjerg Aleneforældreweekend Grejsdalens Efterskole 14. jan. 2012 Intet menneske er født

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet

Læs mere

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Børn og traumer. v/ Svend Aage Madsen Rigshospitalet

Børn og traumer. v/ Svend Aage Madsen Rigshospitalet Børn og traumer v/ Rigshospitalet Normal invitation Citat: Vi ønsker nogle enkle hjælpemidler i den akutte situation hvor forældrene måske bryder sammen osv. Case Vi fik for et par år siden nogle børn

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Morten Kjølbye Kbh 2017

Morten Kjølbye Kbh 2017 Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

OMSORGSSVIGT. 8. juni 2012 Bachelor projekt. Özgü Mine Bas 527602 Mette Gospodinova 528551 08J Vejleder: Christian Mygind Sørensen

OMSORGSSVIGT. 8. juni 2012 Bachelor projekt. Özgü Mine Bas 527602 Mette Gospodinova 528551 08J Vejleder: Christian Mygind Sørensen OMSORGSSVIGT Bachelor projekt Özgü Mine Bas 527602 528551 08J Indhold Indhold... 2 Indledning... 5 Problemformulering... 6 Metodeafgrænsning... 6 Opgavens opbygning... 8 1. Omsorgssvigt - Mette... 9 1.1

Læs mere

Nærvær, tilknytning og relationer

Nærvær, tilknytning og relationer Nærvær, tilknytning og relationer Refleksionsøvelse Ikke eksistens 1 Fødsel Ikke eksistens 2 Døden Hvad er meningen med det her liv? Hvis ansvar er livet? EU? Staten/regeringen/folketinget? Regionerne?

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende

Læs mere

Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.

Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015. Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015. Hvem er jeg? 10 år på Hillerød Hospitals Børneafdeling. Forfatter til bogen: Børn som spiser for lidt. Privat firma med foredrag og vejledning.

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Verden omkring anbringelse

Verden omkring anbringelse Verden omkring anbringelse Bachelorrapport, 2013 Emne: Omsorgssvigtede børn og unge som bliver anbragt på døgninstitution Maja Berg Pedersen 117669 Maria Nyboe Madsen 117701 Vejleder: Keld Ørskov Pædagoguddannelsen

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge

Socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge Socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge Bachelor Projekt 2015 Navn: Anne Kathrine Reenberg Jørgensen Studie nr.: 16 56 61 Eksaminator: Rasmus Herholt Hvid Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen Campus

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Nordisk Familieterapikongres

Nordisk Familieterapikongres Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien. Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere