Konference om børn i plejefamilier

Transkript

1 Konference om børn i plejefamilier Hotel Hans Egede, Conni Gregersen

2 Tavshedspligt i gruppen Alle forpligter sig til ikke at tale om personligt stof, de måtte høre om på kurset, andre steder end i gruppen

3 Robuste børn bliver skabt - ikke født! Fra Eva Hildebrand & Pernille Thorup, aug. 2011

4 GU frafald procent af en ungdomsårgang mistrives og oplever trivselsproblemer i sådan en grad, at der kan tales om egentlige psykiske problemer. For nogle bunder sårbarheden i tidlige oplevelser. En del sårbare unge kommer fra hjem, hvor omsorgssvigt og overgreb har præget dagligdagen. Andre sårbare unge har oplevet faglige nederlag tidligt i deres skolegang eller social marginalisering og udstødelse i form af mobning og ensomhed. Fra: jeg kommer heller ikke i dag

5 Beskyttelses-faktorer og belastnings-faktorer i barnets liv

6 Qasapermiut Uddannelse Definition på omsorgssvigt: Med omsorgssvigt forstås, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare (Kempe, 1979).

7 Qasapermiut Uddannelse Omsorgssvigt (glidende overgange fra normal til svær omsorgssvigt) Normal omsorg Utilstrækkelig omsorg Omsorgssvigt, der truer Omsorgssvigt i form af handlinger(vold, seksuelt barnets udvikling overgreb)

8 Qasapermiut Uddannelse Konsekvenser af omsorgssvigt: Psykiske lidelser (posttraumatisk stress forstyrrelse, personlighedsforstyrrelser, depression, angst, spiseforstyrrelser, seksuelle problemer). Dissociative forstyrrelser. Større risiko for at blive både krænkere og ofre (kriminalitet, krænke andre, grænsesøgning, vold, prostitution). Koncentrationsproblemer (dårlig skolegang, ej konkurrence-minded) Suicidal adfærd. Lav selvfølelse. Rusmiddelproblemer. M.v. ELSE POULSEN

9 Konsekvenserne af tidligt relationelt traume Toth & Cicchetti, 1998; van der Kolk, 2003; Shore, 2001 Den mest signifikante konsekvens af tidlig relationel traume er manglende evne til emotionel selv-regulering, der kommer til udtryk i manglende evne til at regulere intensiteten og udholde affektive følelser.

10 Udvikler af tilknytningsteorien revolutionerende for sin tid: John Bowlby, Opvokset i London som nr. 4 af 6 søskende med barnepiger senere Børnepsykiater & psykoanalytiker

11 I en pause fra studierne arbejdede Bowlby som lærer for utilpassede børn og blev optaget af disse børns iver efter IKKE at knytte sig til andre mennesker

12 Tilknytningsteorien: Barnet fødes med tilbøjelighed til at udvise tilknytningsadfærd, dvs. søge beskyttelse hos voksne/større & stærkere individer Mennesket er fra fødsel socialt og kommunikerende Tilknytning er en drivkraft i udviklingen

13 Tilknytning er et medfødt adfærdssystem, som både motiverer og sætter barnet i stand til at indgå i nære relationer Tilknytning er en egenskab, som sætter barnet i stand til hele tiden at have bevågenhed på omsorgspersonens tilgængelighed

14 Tilknytningsadfærd vises overfor en, der kan give beskyttelse og sikkerhed, det er ikke knyttet til at give mad

15 På baggrund af relationen danner barnet indre repræsentationer indre arbejdsmodeller af sine erfaringer med tilknytningspersonen/omsorgspersonen Barnets forventninger til omsorgspersonen har indflydelse på arbejdsmodellens udformning Arbejdsmodellen er en indre konstruktion Skaber individualitet Styrer barnets forståelse af verden Styrer, hvordan barnet vil knytte sig til andre mennesker

16 Arbejdsmodellen er temmelig stabil Ændrer sig langsomt med nye erfaringer De tidlige erfaringer former arbejdsmodellen generaliseres og overføres til andre Derfor er vi mennesker tilbøjelige til at opsøge mennesker og miljøer, der virker genkendelige hvilket som regel er positivt for udviklingen.

17 men når der er modstrid mellem det, barnet oplever inde i sig selv, og det, der formidles fra den ydre verden, Kan der udvikles to uforenelige arbejdsmodeller Hvoraf den ene udelukkes fra bevidstheden Ofte bliver de personlige erindringer udelukket, og oplevelserne fra de ydre begivenheder skaber den arbejdsmodel, barnet anvender

18 Dette kan føre til, at barnet mister/ikke får udviklet sin egen selvstændige dømmekraft Jf. Winnicotts teori om det falske selv

19 Når der er modstrid ml. de to, udelukkes det ene Oftest selvbiografien og det.

20 skaber udviklingsforstyrrelser: Defensivt udelukkede erindringer integreres ikke i den semantiske hukommelse Det betyder, at personen ikke ad tankens eller viljens vej har adgang til disse erindringer OG SAMTIDIG kan episoder dukke op aktiveret af følelser eller sansninger det skaber forvirring, idet det føles/virker udenfor sammenhæng

21 John Bowlby studerede børns reaktioner Samarbejdede med Mary Ainswotht, Hun observerede og beskrev særlige mønstre i børns måde at relatere sig på.

22 Ainsworth udviklede en test på tilknytning: FREMMEDSITUATIONEN: Mor, barn + en fremmed ind i lokalet Den fremmede går ud mor tager ikke initiativ til kontakt Den fremmede kommer ind snakker til mor, nærmer sig barnet, viser legetøj Mor forlader stille rummet Den fremmede lader barnet lege, trøster evt. Mor kommer tilbage venter i døren på barnets reaktion. Den fremmede forlader Samtidig rummet

23 FREMMEDSITUATIONEN(2): Når barnet leger godt, siger mor farvel og forlader mor rummet Barnet er alene i rummet ca. 2-3 minutter Den fremmede kommer ind, prøver at gøre barnet interesseret i legetøj evt. trøster Mor kommer ind den fremmede går ud Situationen afsluttes, når man har set barnets adfærd ved genforeningen med mor

24 Fremmedsituationen viste Mors fravær aktiverer forskellig tilknytningsadfærd Barnets udforskningstrang hang sammen med mors tilstedeværelse :

25 Ainsworth identificerede tre forskellige adfærdsmønstre, som var stabile og sammenhængende nok til, at barnet kan opbygge en stabil indre struktur Desuden observeres nogle børn uden genkendelige strategier i deres tilknytning uden mønster kaotisk/ desorganiseret tilknytning

26 Mary AINSWORTH beskrev hhv. tryg og utryg tilknytning og så to former for utryg tilknytningsmønster: 1) Tryg tilknytning % af børn 2) Undvigende tilknytning % af børn 3) Ambivalent tilknytning. 5 15% af børn

27 Nogle børn udviste ikke et egentligt mønster i deres tilknytning, men virkede forvirrede, kaotiske, desorganiserede i tilgangen til andre mennesker. Vi taler om dog 4 tilknytningsmønstre (selv om det 4. ikke er et egentligt mønster ) 4) Forvirret/desorganiseret tilknytning % af børn. (Blandt børn udsat for mishandling i hjemmet optræder forvirret tilknytning hos op til 80%).

28 Desorganiseret tilknytning - et biologisk paradoks Det er ikke muligt at vende sig til et sammenhængende jeg, idet der er det paradoks mellem tilknytning og angst hos omsorgspersonen. Biologisk paradoks i hjernen hvorfor emotionel selvregulering er nærmest umulig at opnå. Angst og tilknytning hænger sammen

29 Desorganiseret tilknytning Forekommer i familier med alvorlige overgreb, psykisk sygdom Hvor barnets udtryk bliver misforstået og fejlfortolket - mødt med fjendtlighed, aggressivitet eller angst. -barnet kan ikke opbygge stabile indre arbejdsmodeller

30 Mary Ainsworth undersøgte tilknytning i London, Uganda og Baltimore hun fandt Følsomme mødre, interesseret i kommunikation med børnene havde trygt tilknyttede børn Mindre følsomme mødre ofte fik utrygt tilknyttede børn

31 Tryg tilknytning giver høj selvtillid, selvstændighed og parathed til at møde verdens udfordringer Tryg tilknytning afsætter en sikker base i barnets indre Tryg tilknytning afføder tiltro til andre mennesker og verden Tilpasning og god brug af evner

32 Den inter-generationelle transmission af usikkerhed Det er påfaldende, hvordan børn som lider af deprivation vokser op og bliver forældre med manglende evne for at tage vare på deres børn, og hvordan voksne som mangler denne evne ofte er de som led af deprivation som børn. Bowlby 1951

33 Tilknytningsmønsteret bliver en indre arbejdsmodel den ubevidste selvfølgelige måde at opfatte sig selv og sine medmennesker på

34 Tilknytningsmønsteret er foranderligt livet igennem mest fleksibel hos trygt tilknyttede, mindre hos utrygt tilknyttede Stabile relationer stabiliserer tilknytningsmønsteret på en konstruktiv måde

35 Tab eller traumer kan belaste fleksibiliteten i tilknytningsmønstrene Børn med desorganiseret tilknytning er i risiko for at udvikle udviklingsforstyrrelser

36 Patogene faktorer Faktorer, som har tendens til at lukke tilknytningssystemet ned Der er mange mulige faktorer.

37 Truslen om ikke at elske barnet Truslen om at forlade barnet Truslen om at begå selvmord Forældres benægtelse af egen adfæd Faktiske overgreb voksne børn

38 Om angst Angst udløser tilknytningsadfærd Separationsangsten fremmer overlevelsen Bowlby skelner mellem de betingelser, der udløser angst (signalet til fare ) og angstens funktion

39 Barnets tilknytningsmønster har sammenhæng med, hvordan separationsangsten håndteres Børn u/ ca. 3 år har ustabile indre arbejdsmodeller og er afhængige af tryghedspersonens tilstedeværelse, når angst skal overvindes Senere kan de stabile indre arbejdsmodeller bruges tryghedsskabende Hvis de bliver udviklet

40 børn med desorganiseret tilknytning udvikler ikke stabile strategier til at håndtere angsten med Børn med desorganiseret tilknytning er særligt sårbare overfor angstfyldte situationer også når de er store

41 Qasapermiut Uddannelse I den tidligeudvikling, arbejder forældrenes sind på at ændre den øjeblikkelige tilstand i barnets hjerne, i retning af at barnet kan regulere sig selv på stigende sofistikerede måder efterhånden som barnet modnes. Forældreopførsel som producerer desorganisering i barnets sind, kan således skabe ikke alene ødelæggelser i funktionsniveauet på det givne tidspunkt, men, hvis det bliver gentaget, en tendens til at desintegrere i fremtiden. En sådan form for selv-des-regulering kan være selve hjertet i dissociering. Daniel Siegel1996 Fra: Eva hildebrand & Pernille Thorup, aug. 2011

42 Om vrede Vrede udløser tilknytningsadfærd har til formål f.eks. at forhindre tilknytningspersonen i at gå I utrygge relationer kan vreden fortrænges eller forskydes fra relationen til barnet selv det skaber da ængstelighed for at vise vrede, sætter sig som lavt selvværd, tristhed

43 Bowlby lavede undersøgelser af moderfravær Protest Fortvivlelse Frakobling Vendte tilbage til disse efter udviklingen af tilknytningsteorien og udviklede en Teori om sorg

44 Teori om sorg Protest hos barnet svarer til fornægtelse af det skete hos voksne Fortvivlelse hos barnet svarer til længsel efter/savn af den fraværende + tristhed hos voksne Frakobling svarer til/modsvarer den voksnes indre forandring med accept af det skete

45 Sund og patologisk sorg Ved patologisk sorg sker frakobling for hurtigt Uden udtryk for protest og/eller forvirring Ved patologisk sorg mangler evnen til at give udtryk for trangen til at genvinde det mistede - skælde ud Der er flydende overgange mellem sund og patologisk sorg

46 Sund og patologisk sorg (2) Ved sund sorg giver barnet udtryk for sin vrede får relevante aktioner og indser med tiden virkeligheden: den mistede er mistet forsøgene på at genvinde den mistede opgives Ved patologisk sorg accelererer sorgprocessen, barnet bliver ved med at prøve at genvinde den mistede, og bliver fastholde fikseret i denne proces. Barnet vedbliver ubevidst - at være bundet til personen Andre relationsdannelser hæmmes

47 Bowlby så en sammenhæng mellem tidlige oplevelser af adskillelse og fejludvikling eller besværligheder i udviklingen Bowlby så tab af moderlig omsorg som en patogen agent, dvs. noget, der fremmer risikoen for udvikling af psykiske forstyrrelser

48 Processerne er komplicerede f.eks.: Ved en forælders død er ikke kun tabet af den afdøde en belastning Sorgprocessen kan forstyrres af, at barnet opretholder sin identifikation med den afdøde Og af, at den overlevende forælder selv er i sorg med nedsat overskud til barnet

49 GU frafald Dissociering: En mådeat organisere information på, ved hjælp af adskillelse/ compartmentalization. van derkolk& McFarlane, 1996

50 at kan GU frafald Dissociering - tre defensive kategorier Adfærdsautomatisering: Evnen til automatisk at udføre en adfærd samtidigt med man retter sin opmærksomhed mod en anden opgave Opdeling i en affektiv og en informativ sektor En manglende integration af affekt og/eller viden, som påvises via glemsel af en sådan affekt eller viden Identitetsforandring / depersonalisation De måder, personen kan være ude af stand til at få adgang til en del af sin identitet, og/eller føler sig adskilt fra sig selv og sine kognitioner og/eller affekter Fra: Noel Larson - Eva hildebrand & Pernille Thorup, 2011

51 GU frafald Dissociering eller delt opmærksomhed Daniel Siegel (2008) Massiv frigivelse af stresshormoner lukker Hippocampus midlertidigt ned Kobler den eksplicitte hukommelse fra Neurologisk aktivitet der ikke foregår i forbundne mønstre, kan oversvømme os senere Der findes ingen ren, objektiv sansning

52 Qasapermiut Uddannelse Hukommelsesskabelonen Hukommelsesskabelonen er så tidligt opstået, at den kognitive hjerne ignorerer den. Man handler automatisk helt udenom tanker og bevidsthed. Hjernen sammenligner hele tiden de nutidige mønstre med tidligere opbevarede skabeloner og associationer. Følelser er kraftfulde markører af kontekst følelserne sætter konteksten i gang så snart de opstår. Fra: Eva hildebrand & Pernille Thorup, aug. 2011

53 Hjernen er et historisk organ det indeholder vores personlige historie Vi er afhængige af hjernens kapacitet til at skabe og opretholde gensidigt givende forhold Gensidigt givende forhold fører til lavere hjerterytme og lavere blodtryk, hvilket betyder at stress systemet er tavstle

54 Qasapermiut Uddannelse Hvis det er hysterisk er det historisk

55 GU frafald Tillært hjælpeløshed Den aggression og impulsivitet som kamp-flugt respons provokerer kan ligne modstand eller oppositionalitet, men er rent faktisk en afspejling af en tidligere traumatisk reaktion som personen ubevidst genkalder sig. Den stivnen personen her ender i (the frozenrespons), er kroppens stressrespons, og personen kan helt bogstaveligt ikke reagere adækvat på beskeder/henstillinger

56 GU frafald Et traume behøver ikke være en livstidsdom. Af alle de dårligdomme som angriber den menneskelige organisme, kan et traume i sidste ende ses som gavnligt. Jeg siger dette fordi der i helingen af traumer finder en transformation sted en som kan forbedre livskvaliteten. Peter Levine, 1997 Eva Hildebrand & Pernille Thorup, aug. 2011

57 Qasapermiut Uddannelse Hvordan skal man møde traumatiserede Børn? Der skal være forudsigelighed, rutiner, en følelse af kontrol og stabile forhold til støttende mennesker Nogle mennesker søger kontrol ved at gentage det kaos som er bekendt for dem, og andre ved at fremprovokere den traumatiske hændelse for derved at få kontrol over den når den foregår.

58 Qasapermiut Uddannelse Hvordan skal man møde traumatiserede Børn? Derefter skal der gentagne genkald af små doser af følelserne forbundet med traumet, sammen med en kontrolsituation, til for at hele. Personen skal altid være i kontrol af de situationer, hvor traumet bliver aktiveret.

59 Qasapermiut Uddannelse Hvordan skal man møde traumatiserede børn? Man skal ikke skynde sig med at lave traume debriefing det kan i virkeligheden være skadeligt, hvis det blot gentager historien. Det kan ofte være bedre med små minutter af terapeutiske oplevelser i begyndelsen. Mennesker - ikke teorier kan forandre mennesker. Fra: Eva Hildebrand & Pernille Thorup, aug. 2011

60 Spædbørneterapi Conni oplært af Psykoterapeut Inger Poulsen, leder af Familiehuset i Horsens & Cand. psych. Inger Thormann, Skodsborg Observations- og behandlingshjem

61 Spædbørneterapi v/ Conni Lad aldrig barnets smerte blive glemt

62 Alt usagt binder energi Spædbørneterapi v/ Conni

63 Spædbørneterapi v/ Conni Barnet bærer forældrene i sig Fysisk og psykisk Vi må aldrig gøre forældrene forkerte

64 Erfaringer fra behandlingsarbejde Tidligere: Ressourcer i familien Nu: ofte manglende ressourcer i familien

65 Tværfag indsats er der gode erfaringer med I det tværfaglige forum bliver problemerne belyst fra flere sider og Der udvælges forskellige personer til at arbejde med de forskellige aspekter af familiens problematik, som så Koordinerer indsatsen

66 Drømme om fremtiden

67 MIANERNARTOQ AKIUUSSINNAASSUSERLU Sårbarhed og modstandskraft Mine erfaringer Der er interesse og engagement Forståelse for nødvendigheden af tidlig indsats OG Det er svært at identificere sig med barnet se barnets smerte Det er svært at prioritere tværfagligt team-arbejde som model (ikke kun som kriseintervention)

68 MIANERNARTOQ AKIUUSSINNAASSUSERLU Sårbarhed og modstandskraft Mine erfaringer Der er stadigvæk børn, som bliver flyttet alt for mange gange, f.eks. Akutanbragt forskellige steder adskillige gange Vi mangler spædbørnehjem for at kunne effektivisere tidlig indsats for de mest sårbare børn Vi mangler erfaring i langtidsplanlægning Måske mangler vi også mod til det? Tro på, at samarbejdet med familien vil lykkes?

69 MIANERNARTOQ AKIUUSSINNAASSUSERLU Sårbarhed og modstandskraft anbefalinger Tidlig opsporing og planlægning Særlige steder til akutanbringelser, så børnene kommer samme sted, hvis flere akut anbringelser bliver nødvendigt Etablering af spædbørnehjem for de mest sårbare børn Langtidsplanlægning v/ risiko og/eller vanskelige vilkår Vedtagelse af en faglig linie, som teamet værner om, så nye medarbejdere ikke uden videre kan omgøre igangværende arbejde med en familie

70 Grundbogen

71 At være plejeforældre Spørgsmål til plejeforældre HHE Plejebørn er meget forskellige Plejefamilier er meget forskellige Nogle plejebørn og plejefamilier passer godt sammen Nogle plejebørn og plejefamilier passer mindre godt sammen Nogle gange er der for mange traumer til, at det kan rummes i en familie

72 At være plejeforældre Det er mit håb, at I vil bruge de kommende spørgsmål som inspiration til at tale om det, der ligger jer på sinde. Og huske på, at jeres udsagn er vigtige De kan hjælpe både kommuner og Selvstyret til den bedst mulige opbakning om det kæmpestore arbejde, I gør for de anbragte børn

73 At være plejeforældre Hvad er det bedste ved at være plejeforældre? Det er min erfaring, at mange plejeforældre holder rigtig meget af deres plejebørn og gerne vil hjælpe dem til et godt liv. De anstrenger sig virkelig for at forstå plejebarnet, men det viser sig undertiden at være så svært og ubegribeligt

74 At være plejeforældre Hvad var din/jeres forventninger til plejebarnet eller det at være plejeforældre på forhånd? Det er min erfaring, at mange plejeforældre er uforberedte på plejebarnets dybe prægning af det liv, det tidligere har levet, og Kan blive skuffede over, at det ikke bare kan vise taknemmelighed overfor alt det, plejeforældrene gør for det

75 At være plej forældre I hvor høj grad er de oprindelige forventninger blevet indfriet? Det er min erfaring, at mange plejeforældre bliver skuffede over, at de mønstre i adfærd og holdninger, som barnet er præget med hjemmefra, kan være virkelig vanskelige at ændre på

76 At være plejeforældre Hvad er det sværeste ved at være plejeforældre? Det er min erfaring, at mange plejeforældre undertiden har lyst til at opgive plejeforholdet og nogen gør det også. Men mange holder ud,

77 At være plejeforældre Hvorfor har du/i stadigvæk plejebørn?

78 Tak for jeres opmærksomhed