Kreativ musikformidling

Transkript

1 Bjørn Hanghøj Portfolio August 2012 Kreativ musikformidling 2. semester portfolio Bjørn Hanghøj Syddansk Musikkonservatorium Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole og Skuespillerskole Side 0

2 Indhold Intro...2 Virksomhedsforløb...3 Musik kan fortælle historier...3 Musik på JydskeVestkysten...4 Aktiviteter med Paul Griffiths...6 Gnide hænder og klap...6 Udstrækning...6 Banke på kroppen...6 Tegn cirkel...6 Kig op leg...6 Zip Bob leg...6 Puls og underdelinger...7 Navne opvarmning...7 Send klap rundt i ring variationer...7 Sang/ cirkel singing...7 Bodypercussion...8 Polyrytmeøvelse...8 Fra rytme til melodisk musik...10 TranZart...11 Projekt på Museet for Religiøs Kunst...12 Første gruppe...12 Anden gruppe...15 Tredje gruppe...16 Drøvtygning...17 Masterprojekt...20 Brainstorm på indhold...20 Det performative nedslag...21 Bilag...22 Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 1

3 Intro I min sidste portfolio lagde jeg meget vægt på at finde ud af, hvornår og hvorfor vi skal være kreative. Samtidig forsøgte jeg også at afdække, hvad kreativitet er for en størrelse. Denne portfolie er kommet til at omhandle praktiske metoder til kreativitet. Jeg afdækker de øvelser, vi har været igennem og beskriver, hvad vi har lavet. Dette semester har båret præg af flest praktiske øvelser, derfor er min viden mest baseret på empiri og ikke teoretisk viden. Personligt kunne jeg godt have tænkt mig lidt mere teoretisk viden at koble min praktik op på, da jeg ikke føler, jeg er så god til at vurdere og reflektere uden. Jeg er vant til fra seminariet at skulle forholde mig kritisk til, hvad andre siger og derefter at vurdere og konkludere. Vi har været igennem 4 hovedområder, som jeg vil beskrive i min portfolio: Virksomhedsprojekt Kursus i København med Paul Griffiths TranZart Projekt på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig Specielt var kurset med Paul Griffiths godt, da jeg der blev fyldt med mange forskellige og gode øvelser, der kan bruges i mange sammenhænge. Det har også været sjovt at lave et projekt her i Lemvig, når nu det er her, jeg bor. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at vi inden dette projekt havde haft tid til at gennemarbejde de værksteder noget mere, vi ville lave med eleverne. Vi har aftalt, at vi skal til museet igen i efteråret og det ser jeg meget frem til, blandt andet fordi vi her skal gennem hele den kreative proces og ende med at lave en performance sammen med eleverne. Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 2

4 Virksomhedsforløb Musik kan fortælle historier Frederik fortæller, at han lægger meget vægt på det fortællermæssige. Han har flere gange været med til at anvende musik til at fortælle om, hvem man er, enten som person eller som virksomhed. Han lægger særligt vægt på, at musikken kan være med at til sætte ting i et nyt og anderledes perspektiv og samtidig være med til at skabe et ufarligt rum, hvor evt. problemer kan diskuteres. Frederik opstiller følgende punkter fra en undersøgelse, der belyser fordelene ved at få kunst ud på arbejdspladserne: Improvisere, muligheder og løsninger Synliggøre følelser i udviklingsprocessen Opøve evne til at lytte, lege og udtrykke God atmosfære og stemning Skabe indlæring, konkret og praktisk Tænke problemer og udfordringer i helhed Fælles oplevelser Kritisk spejl Neutral ramme for konfliktløsning Alternative kommunikationsrum Perspektivskifte, billedsprog, fortællinger og roller Ifølge Lotte Darsø er der fire muligheder for at inddrage kunst på virksomheder: 1 Udsmykning Event Redskab Forandringsproces Som Lotte Darsø skriver i hendes artikel, har de fleste virksomheder en eller anden form for kunst på deres arbejdsplads. Det, der mangler er nok, at lederne kan udnytte kunsten i større målestok, 1 Kunst på arbejde Lotte Darsø, Fremtidsorientering 3/2004 Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 3

5 hvis de gør sig klart, hvad de vil bruge den til. Det har været meget brugt at lave små events og teambuildingsaktiviteter på virksomheder, hvor medarbejderne prøver nye ting, men hvis der ønskes en egentlig forandring og udvikling, kræves en mere omfattende proces. 2 Kunstgreb, som har arbejdet med innovation i danske virksomheder, har anvendt Scharmers U teori til at belyse udviklingen i en innovativ proces. 3 Innovation: Slippe forestillinger Konkretisering Sige farvel til noget man kender Opsamling Spiritualitet Musik på JydskeVestkysten Vi fik besøg af Jesper fra JydskeVestkysten, og Frederik skulle demonstrere, hvordan man kan arbejde med musik, med folk der ikke nødvendigvis har en musikalsk baggrund ud fra en værdi, som personen eller i dette tilfælde firmaet tillægger stor vægt. Jesper valgte værdien troværdighed, og vi skulle sammen forsøge at lave et stykke musik, som kunne udtrykke dette. Først skulle Jesper brainstorme på ordet troværdighed, og vi skrev alt op på en tavle. Dernæst blev Jesper bedt om at uddybe nogle af ordene og evt. komme med små historier omkring emnet. Han fortalte om en gang, da avisen netop ikke havde folks troværdighed, fordi oplysningerne, der var indsamlet af journalisten, viste sig at være forkerte, og at avisen derfor dagen efter måtte skrive noget andet. Han fortalte også, at det ofte er spændende at høre folks reaktioner 2 Julie Dinesen, Oplæg i Esbjerg d. 19/ Julie Dinesen, Oplæg i Esbjerg d. 19/ Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 4

6 på artiklerne. Nogle gange kan folk reagere meget voldsomt, men de falder som oftest hurtigt ned igen. Efter at have snakket frem og tilbage skulle vi prøve at finde frem til en musikalsk stemning eller nogle lydelementer, som Jesper mente passede til ordet troværdighed. Frederik spurgte ind til, om der var en kendt person eller stilart, som Jesper syntes der kunne bruges. Jesper nævnte Johnny Cashs stemme og stilart som værende meget troværdig med den faste rytme og den rolige og dybe klang. Da Jesper var gået, begyndte vi at forme de indtryk og tanker, vi havde fået gennem snakken. Vi endte ud med følgende historie: En journalist samler information informationen bearbejdes og en artikel udformes den endelige artikel læses fra avisen folk reagerer på artiklen tingene falder på plads, og det bliver hverdag igen. Vi fik sat stykket sammen som musik og præsenterede det for Jesper. Han var tilfreds og sagde, at han havde haft en god oplevelse. Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 5

7 Aktiviteter med Paul Griffiths Gnide hænder og klap Lederen gnider hænder, og når eleverne er klar klappes et slag, som eleverne skal forsøge at ramme. Det er her vigtigt, at lederen har et tydeligt kropssprog, så eleverne ved, hvad de skal. Kan udvides med flere klap og tramp. Udstrækning Lav forskellige udstrækningsøvelser. Banke på kroppen Start med at banke på egen isse, dernæst bevæges slagene langsomt nedad. Husk arme og hænder. Når fødderne er nået, går turen baglæns, og øvelsen sluttes, når man når issen igen. Tegn cirkel Tegn en cirkel, først med skulder og dernæst med arm, hele kroppen og tilbage igen. Sig evt. til eleverne, at de kan forestille sig, at de har en pen, der stikker ud af skulderen. Tegn en cirkel med foden, derefter underbenet og til sidst hele benet. Først det ene ben, derefter det andet. Tegn en cirkel med hofterne. Først frem og tilbage og dernæst fra side til side og til sidst i cirkel. Kig op leg Gruppen står i rundkreds, så alle har mulighed for at have øjenkontakt med hinanden. Alle kigger ned i jorden, og på et givent tegn skal alle lynhurtigt kigge op i øjnene på en anden. Hvis to får øjenkontakt, er de begge døde og sætter sig ned. Legen fortsætter, til der er en eller to vindere. Zip Bob leg Sig Zip sammen med et karatehug rundt i ring. Hvis du bliver mødt med en Bob, skal du sende modsatte vej. En Bob er, når en elev løfter en hånd op som spejl og siger Bob. Du kan sende en Zap på tværs af cirklen, som er begge hænder samlet som en pistol. Hvis du bliver zappet, skal du sende til venstre. Du kan Kapowe en zap og sende den tilbage. Så skal afsenderen af Zappen sende Zip til højre. En Kapow er når en elev løfter begge hænder og siger Kapow. Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 6

8 Puls og underdelinger Lederen starter en puls. Eleverne finder en lyd, de godt kan lide og følger pulsen. Pulsen halveres og fordobles efter temperament. Navne opvarmning Sig eget navn i puls rundt i cirkel. - Skift dynamik - Tilføj bevægelse (gør det samme igen, men overdriv bevægelsen) - Call respons. Sig navnet og gruppen gentager NOTE: Opvarmningen skal passe til eleverne. Er eleverne oppe at køre, skal de lande og falde ned. Evt. åndedrætsøvelser. Er eleverne derimod generte og forsigtige, skal de vækkes og føle sig godt tilpasse. Alle skal kunne følge med i opvarmningen. Send klap rundt i ring variationer Send klap rundt i ring, og hav øjenkontakt med først afsender og dernæst modtager. Modtag med et klap og send videre med et klap, hver elev klapper derved to gange. Efter afsendt klap afsluttes med et tramp. Send klap rundt i ring så hurtigt som muligt uafhængig af puls. Send Schh rundt i ring. Send klap den ene vej rundt og schh den anden vej rundt. Send klap rundt med lukkede øjne. Send schh rundt med lukkede øjne. Send klap den ene vej rundt og schh den anden vej rundt med lukkede øjne. NOTE: Når gruppen skal spille sammen, skal de ikke kigge på lederen og forsøge at følge ham, men i stedet fornemme gruppens puls og følge den. Sang/ cirkel singing Tag en dyb indånding og hold en tone på vokalen A så længe som muligt. Vælg selv en vokal og tone at synge på Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 7

9 Vælg ny tone, men samme vokal. Syng fem toner. Lav sammen med gruppen forskellige regler for, hvordan de fem toner skal synges. Pitch: Højt/ lavt Cressendo Dynamik Bodypercussion Efter at have lært rytmen laver små grupper selv takt nummer to. Grupperne sætter derefter vokal på. Alle lærer følgende break, kaldet A. Gruppernes stykker sættes sammen i formen: A B A C A D A ect. Polyrytmeøvelse Sig eget navn Call/respons. Klap klap navn Kig på den, der siger sit navn. Klap klap (uden navn) Kig på hvis tur det er. Klap to klap rundt i ring. Nogle elever udvælges til at være lidt trætte, og de får lov til at sidde på en stol og har derfor kun et klap. Dernæst udvælges nogle elever til at være friske, de stiller sig på en stol og får derfor tre klap. Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 8

10 Der er således i kredsen tre forskellige elever: Siddende et klap Stående to klap Stående på stol tre klap Siddende Stående Stående på stol Alle klapper hele rytmen sammen, og der læses samme retning i kredsen. Når den ene vej rundt er mestret, klappes rytmen den anden retning. Til sidst kan forsøges med, at halvdelen af gruppen klapper rytmen den ene retning, og den anden halvdel klapper rytmen den anden retning. NOTE: Lær eleverne at klappe rigtig. Både pga. klang, men også for at mindske ømme hænder. Muligheder for udvikling af aktiviteten: Tilføj toner evt. treklang opadgående. Find sekvens / opdel i grupper. Spil toner på eget instrument. Perc.: evt. 3 forskellige instrumenter. Boomwackers. Lange toner der holdes i et, to eller tre slag. Bassen spiller kun dem, der sidder. Byt rundt på tonerne oppe fra og ned. Dynamik svagt på siddende og kraftigt på stående. Syng terts over. Syng ord med en, to og tre stavelser (evt. navne). Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 9

11 Fra rytme til melodisk musik Lederen starter en rytme, og på skift tilsætter gruppen rytmer, der passer til. Vælg en rytme, hvor der er mange pauser, så der er plads til andre. NOTE: Hvis gruppen fylder for meget sammen, kan man bede alle om at spille 50% mindre. Og omvendt. Hør få elever sammen på skift. Nogle rytmer passer godt sammen, brug ørerne. Overfør rytmen til instrument (slagtøj eller melodiinstrument, kun en tone). Vi brugte c pentaton skala. NOTE: Det bliver bedst, hvis der er en god balance i fordelingen af instrumenterne. Bas, midt og høj frekvens. NOTE: Når der skal fordeles instrumenter ud blandt børn, er det en god idé at have gjort sig nogle overvejelser. F.eks. kan man vælge fødselsmåneder. Hvem har fødselsdag i marts vælger først osv. Eller man kan lade piger vælge først, derefter drenge. Tilføj flere toner til rytmen, og slagtøj må tilføje ekstra slag. Grundideen er, at der skal være en baslinje, noget midt groovy og en høj melodi. Hvis ikke eleverne kan, laver lederen en basgang. I KBH fandt Paul en lille basgang ud fra F pentaton skala (F G A C). I instrumentgrupper laves en lille melodi. Slagtøjsgruppen skulle synge en lille melodi ovenpå deres rytmer. Lange toner gør det nemmere at spille rytmen samtidig. Det hele sættes sammen som A (rytme med 1 tone), B (rytme med flere toner) og C (melodi fra grupperne). Tilføjet unisont break som alle er med på. 4. sektion var et 7/8 stykke, som Paul introducerede. Stravinsky: Firebird. Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 10

12 TranZart TranZart er en nonverbal måde at udtrykke oplevelser og tanker om et kunstværk gennem musik. En kollektiv kompositionsproces, hvor en gruppe sammen komponerer et stykke musik til et kunstværk. Vi har været orkester for flere grupper børn, som så skulle forsøge at beskrive for os, hvad vi skulle spille, så musikken udtrykte deres oplevelse af kunstværket. I forhold til den traditionelle formidling af kunsten får børnene her en mulighed for at deltage og gøre deres egne erfaringer med kunsten. Til en TranZart session skal der være en komponistgruppe, der skal beskrive overfor musikerne, hvad de oplever, så det kan omsættes til musik. Denne gruppe behøver ikke at have nogen musikalske forudsætninger ud over at lytte til musik. Dernæst skal der være en musikgruppe, der kan omsætte komponistgruppens tanker og ideer til musik. Det er derfor vigtigt, at disse musikere ikke er bundet op på nogen bestemt stilart, men kan improvisere frit. Til sidst skal der være en leder, der skal styre processen og evt. hjælpe med at løsne kreativiteten. Det er vigtigt, at leder og musikere ikke kommer med for mange egne forslag, da det er komponistgruppens tanker og oplevelser, der er i fokus. Hvorfor TranZart? 1: Folk er aktive de skal lave kultur. En del af menneskeheden er at lave kultur. Børn kan lave et stykke musik til et billede. Jeg vil også prøve Helt naturlig del af vores opvækst. Fra passiv kultur til aktiv kultur. 2: Børnene får mere ud af både musik og billede ved at sætte det sammen. Det tyder på, at det gavner de kunstarter, der deltager. Synergi. Rammer andre elever og flere elever end boglig undervisning. Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 11

13 Projekt på Museet for Religiøs Kunst Marianne fra Museet for Religiøs Kunst i Lemvig har kontaktet mig, om vi kan komme og give eksempler på, hvordan børn kan arbejde med kunst gennem musik. Hun er i gang med at skrive en bog omkring kunstformidling, og vil derfor gerne have noget inspiration til denne form for formidling. Vi skal mødes med tre forskellige klasser på museet, som skal igennem forskellige aktiviteter. Første gruppe Første gruppe er klasse fra Den Kristne Friskole, som i mindre grupper skal vælge sig et maleri, der siger dem noget, og derefter prøve at sætte nogle lyde på. Eleverne får selv lov til at danne grupperne, og derefter får de lov til på egen hånd at finde det maleri, de har lyst til at arbejde med. Når grupperne har fundet et maleri og nogle lyde, får de besked på at fortælle en historie med lyd til billedet. Som hjælp får de den besked, at der skal være en start, en slutning og så noget ind i mellem. Nogle grupper får ret hurtigt sat noget sammen, mens andre har svært ved at komme i gang. I en gruppe er det som om, de ikke rigtig tror på sig selv og de ting, de finder på. Derfor holder de ikke rigtig fast i nogen beslutninger. De skal have hjælp til at holde fast i deres beslutninger og bekræftes i, at det er godt nok. En anden gruppe er meget iltre og begynder straks at lave skuespil til maleriet. På billedet er der en and, der bliver fejet væk med en kost, og det synes de, er meget sjovt. De skal have hjælp til at brede stykket mere ud og få mere lyd på. Mogens foreslår dem, at de først spiller stykket kun med lyd og derefter spiller det igen med bevægelser. Med jævne mellemrum mødes grupperne i den store sal, og de spiller deres stykker for hinanden. Desværre har vi ikke ret meget tid, ellers skal vi mødes flere gange og måske oftere, end vi gør. Billede 1 Den døende kvinde Stykket begynder med tramp, der bliver transformeret om først til klap på lår og derefter til klap på arme og til sidst afsluttes med kraftigt tramp. Så begynder én at nynne en lille melodi, mens der bliver fremsagt en passage fra biblen. Stykket ender med at eleverne laver det første stykke med klap Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 12

14 omvendt og slutter med et kraftigt tramp. Formen på stykket er A B A I. Generelt synes jeg, at pigerne har for travlt. De kunne godt tage den meget mere med ro, så metamorfosen i A-stykkerne bliver længere, uden stykket bliver kedeligt. Der må således gerne være mere forbrug. Evt. kan de vælge at gentage det første A-stykke, inden de går i B-stykket. I B-stykket har de valgt at lave en baggrund, dette kan de også vælge at gøre i A- stykkerne. Evt. kan det nuværende A I -stykke være baggrunden, og så kan de bruge enkelte ord fra teksten som forgrund. Så kan man tale om en essensreprise som afslutning, hvor enkelte dele af hele stykket er sat sammen som afslutning. Billede 2 Menneskerne, der kigger ud mod havet Stykket begynder med bløde blæselyde, der bliver til hårde klap på gulvet. Mellem klappene kommer der nogle auhh-lyde i fast rytme. Så kommer der lidt snak, klap og tramp der forsvinder og bliver til bløde blæselyde. Stykket sluttes med blæselyde, klap på gulvet og auhh-lyde, der ender med et kraftigt klap på gulvet. Jeg synes, at pigerne får fortalt en fin historie med deres musik. De anvender klangmetamorfose og forgrund/ baggrund i flere af stykkerne. Det virker til, at de har valgt en lidt tilfældig form. Stykket kan dog virke lidt ensformig, da de stort set anvender samme rytme hele stykket igennem. Det virker friskt og fornyende under stykket med snak, klap og tramp, at der ikke er nogen fast rytme. Det kan de godt overføre til andre steder. Eks. kan de vælge, at stykket med auhh-lydene under klap på gulvet ikke er rytmisk, og derved kan det være attraktionen i det stykke. Samtidig må de gerne lave endnu mere tonemodulation med auhhlydene, end de gør. Billede 3 - Gademusikkanten i baggården Stykket begynder med at man hører fodtrin. Så er der en, der fløjter For he's a jolly good fellow med fodtrin, rap lyde og hesteprust. Stykket slutter med to tramp og et hesteprust. Stykket er meget kort, så eleverne skal have hjælp til at forlænge det. Med udgangspunkt i start, midt og slutformen kan de gøre det, de har til en af tingene, og så finde på noget andet/mere til de andre to formled. Evt. kan de udforske fodtrinene lidt mere og gøre det til en start. De kan være Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 13

15 langsomme eller hurtige, høje eller lave, og der kan være mange eller få. De kan prøve at forestille sig en baggård og så forsøge at fortælle en historie kun med fodtrin. Der er måske en, der skal ned med skraldet, eller nogle børn der leger. Det samme kan de også gøre med andre elementer fra deres stykke. De kan evt. lave klang-metamorfose med trinene, så de bliver spillet andre steder på kroppen. Som afslutning kan de eks. forstille sig, hvordan en baggård lyder om aftenen eller om natten. Billede 4 Gåsen, der bliver jaget og far, der sover Stykket begynder med schss-schss-lyde i rytme, der bliver transformeret om til snorke lyde, og som til sidst bliver lidt hårdere lyde med hcree på. Stykket er meget kort og noget ensformig, selv om de forsøger at variere det med klangmetamorfose. Tanken er, som jeg husker det, at det begynder med en, der fejer, der bliver til far, der snorker i sengen, og til sidst til en der jager gåsen med en kost. Gruppen kan vælge at udforske hver del mere, så der er flere attraktioner, eller de kan vælge det, de har lavet som en enkelt del af formen. De kan vælge at kvalificere og dynamisere hver enkelt lyd ved at arbejde med dynamik, klang og tempo. Derved vil stykke hurtigt blive længere og mere interessant. Billede 5 fangekælderen med familien der sidder i hjørnet Stykket begynder med at alle tre slår/gnider sig på lårene, så er der to, der begynder med at knipse, og en der fortsætter på lårene. Dernæst er der en af de knipsende, der laver klik-lyd med tungen. Til sidst klapper alle crescendo og slutter kraftigt. Gruppen kan vælge at lave en gentagelse af stykket med små ændringer. De kan evt. lave om på rytmen, så det ikke er for monotont, eller de kan lave om på rækkefølgen. Stykket i sig selv er meget ensformig, da gruppen kun benytter sig af klangmodulation, så der skal tilføjes nogle attraktioner. Dette kan evt. være kraftige slag eller pauser i rytmen. Det første stykke af deres musik er opbygget som en kanon. Det vil sige, de tilsætter nye lag til musikken. Afslutningen er unison og giver derfor lidt afveksling i forhold til første formled. Gruppen kan vælge at lave en start, hvor alle lydene bliver præsenteret, og hvor der er en baggrund. De kan eks. anvende gnidelyden fra lårene som baggrund, mens de præsenterer alle de brugte lyde i stykket som forgrund. Dernæst kan begge dele dynamiseres, evt. ligesom de gør i afslutningen med en crescendo. Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 14

16 Anden gruppe Efter Den Kristne Friskole får vi besøg af 3. og 4. klasse fra Udefriskolen. Denne klasse vælger vi at dele op i to hold med 12 elever på hver. De to hold skal på skift ind til mig, hvor de skal lave Drumcircle-aktiviteter, og ind til Nanna og Inger hvor de skal lave en fortælling til et billede ledsaget af lyd. Hos mig vælger hver elev sig en tromme og sidder i en rundkreds rundt om mig. Som opvarmning skal eleverne forsøge at spille de bevægelser, som jeg laver. Dette har jeg gode erfaringer med, da det giver eleverne mulighed for at udforske trommens lyd samt løsner op for evt. nervøsitet eller spændinger. Jeg synes, det er en god I m here -aktivitet, som Paul Griffiths kaldte denne slags opvarmning. Dernæst tager vi en snak om farver og lyd. Jeg har medbragt papir i forskellige farver, og vi snakker om og finder lyde på trommerne, som kan passe til de forskellige farver. Da jeg kan mærke, at eleverne er dus med at finde lyde til farverne, finder jeg billedet frem, vi skal lave musik til. Jeg har valgt et meget abstrakt billede, som jeg har en formodning om, at de fleste elever vil gå forbi, hvis de ser det hænge et sted. I fællesskab finder gruppen på rytmer og lyde til alle farverne på billedet. Jeg har valgt, at der til orkesteret skal være en dirigent, som skal pege på de elementer i billedet, som gruppen skal spille. På skift prøver nogle elever at dirigere gruppen og lave deres eget stykke til billedet. Richard Mortensen: Vølvens Spådom, Udvidelsesmuligheder Man kan klippe de forskellige former ud og sætte dem på et nodestativ for at få en mere fast form. Eller dekomponering så eleverne får mulighed for at sætte værket sammen på deres egen måde. Evt. skal der være flere af sammen slags, så det er muligt at komme tilbage til den samme flere gange. Man kan også inddrage melodiinstrumenter. Lidt ligesom Fra rytme til melodi med Paul Griffiths. Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 15

17 I min lektion lægger jeg kun vægt på farver, men man kan også kigge på de forskellige former. Er der forskel på at spille blå, der er firkantet, frem for blå der er rund eller aflang? Kontraster. Hvad er det modsatte af rød, og har det en lyd? Man kan også inddrage lys. Mogens foreslår at lave figurerne i lys på gulvet, samtidig med at de bliver spillet. Man kan lave hele rummet eller scenen i den farve, der bliver spillet. Man kan splitte gruppen op i mindre grupper, så hver gruppe har hver deres farve. Så kan man placere grupperne rundt omkring i rummet og lade dem oplyse med den farve, de skal spille. Evt. kan de have den farve tøj på, de skal spille. Hvis man vil inddrage publikum, kan nogle af lydene spilles med hænder og krop. Så kan man dirigere publikum med lys, således at de spiller den farve, der bliver lyst på dem. Tredje gruppe Tredje gruppe er 7. og 8. klasse fra Udefriskolen. De er 20 elever med lige mange drenge og piger, så vi vælger at have en pigegruppe og en drengegruppe. Begge grupper skal ligesom den foregående klasse gennem to værksteder. Igen er Nanna og Inger sammen og laver TranZart med gruppen, hvor halvdelen skal være musikere og resten skal dirigere. Mit værksted er en slags poetry slam til tre værker hugget i granit med underlagt musikgroove. Mens jeg afspiller baggrundsgroovet, skal elever to og to brainstorme på ord eller små sætninger til værkerne. Efter få minutter skal hver gruppe udvælge og på skift sige det ord eller den sætning, de synes er bedst samtidig med, at vi kigger på værkerne. Vi indspiller ordene på en SPD-S, således at vi bagefter kan aktivere de enkelte ord eller sætninger ved at slå på triggeren. Til sidst kan eleverne på skift lave deres eget stykke med baggrundsgroove og poetry slam fra SPD- S en (se forsiden). Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 16

18 Udvidelsesmuligheder og overvejelser Med lidt øvelse og leg med SPD-S en kan man få ordene til at passe sammen. Evt. kan man indspille sætningerne til metronom, så det passer tempomæssigt til baggrundsgroovet. Der er nogle sætninger, som eleverne ikke er helt tilfredse med, fordi de ikke passer til groovet. I en performance kan man inddrage flere SPD-S er og placere højtalere forskellige steder i lokalet, så ordene kommer forskellige steder fra. Man kan også projektere værkerne op på en væg og evt. inddrage farver og lys. Man kan lave et stykke til hvert af værkerne og lade dem oplyse, når stykket afspilles og til sidst et fælles stykke til alle værkerne. Måske kan man programmere det således, at hver gang der bliver slået på et bestemt ord, så er der en bestemt lampe, der blinker. For at gøre publikum mere åbne overfor opførelsen kan man i indgangshallen have flere SPD-S er stående, hvor publikum til forskellige værker selv kan prøve processen. Evt. kan ordene på forhånd være indspillet på SPD-S en for at gøre processen mindre omfattende. Jeg snakker med eleverne om, at de godt kan lave noget lignende hjemme, selvom de ikke har en SPD-S. Enten kan de lægge et baggrundsgroove ind i et waveditor program og tilsætte forskellige ord og sætninger. Jeg ved, at eleverne er vant til at arbejde med Audacity, som er et udmærket program til formålet. Dog forsvinder liveperformance delen fra projektet ved denne metode. Der findes programmer, hvor man kan programmere et ganske almindeligt tastatur til at afspille bestemte lyde, når der trykkes på den. Med et sådant program vil eleverne kunne lave akkurat det samme hjemme på egen computer, som vi gør på museet. Drøvtygning Efter projektet på museet er der nogle ting, der trænger sig på og bør overvejes. Blandt andet diskuterer vi lidt, om der skal være opvarmning til værkstederne, og om denne opvarmning skal have forbindelse til værkstedet. Grundlæggende er der forskel på, om gruppen kender hinanden, eller om gruppen er fremmede for hinanden og lederen. Jeg mener, at det i sidstnævnte situation altid er godt med såkaldte energizers eller icebreakers for at sætte en behagelig ramme for de efterfølgende aktiviteter, så alle føler sig trygge og tør at deltage uden at være bange for at gøre noget forkert. Derimod tænker jeg, at man godt kan nedtone opvarmningen, hvis der er tale om en gruppe, der er vant til at arbejde sammen, og som måske også kender lederen, eks. en skoleklasse. Paul Griffiths påpegede vigtigheden i, at opvarmningen er tilpasset gruppen, man arbejder med. Paul Griffiths laver altid opvarmning med den gruppe, han arbejder med. Han mener, det samler fokus og øger koncentrationen. Heraf navnet Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 17

19 I m here øvelser. Det vil derved også sige, at opvarmningens varighed kan varieres afhængig af gruppens behov. Under vores arbejde med TranZart har vi oplevet, at det under en session kan være nødvendigt at stoppe op og lave lidt energizers for at få fokus tilbage og ryste trætheden ud af kroppen. Til spørgsmålet om opvarmningen skal have forbindelse til de efterfølgende aktiviteter, mener jeg, at det giver god mening at forsøge at tilpasse aktiviteterne, så det giver mening for gruppen. Hvis det handler om at ryste sammen, er det aktiviteten, der er i fokus, og hvis det mere er opvarmning til det efterfølgende, er det mere vigtigt, at det hænger sammen. Min konklusion til dette må være, at der ikke er en fast opskrift, man kan anvende, men at man skal tilpasse opvarmningen til gruppen og situationen. Det bedste må være, at man som leder har et arsenal af sådanne aktiviteter, som man kan ryste ud af ærmet, og inddrage som det passer, og samtidig er meget opmærksom på gruppens interesser og behov. I vores situation på museet var vi lidt i tidspres, og derfor nedjusterede vi mængden af opvarmning i forhold til planlægningen. Det gik fint, og vi syntes ikke, at der manglede noget. Derudover snakkede vi også lidt om, hvordan banaliteter kan gøres interessante. Hvordan hjælper vi eleverne til at få deres klap eller klik med tungen til at virke interessant for tilhørerne og derved give mening for eleven? En prik på et stykke papir er ikke særlig interessant. Første gang jeg blev præsenteret for, at vi skulle lave musik med et enkelt ahh eller et knips, syntes jeg, det var noget mærkeligt og ikke rigtigt musik. Jeg havde bekymringer over at skulle ud i skolen og præsentere denne slags musik for elever, der efter min mening ofte er meget kritiske. Men som skrevet i min tidligere portfolio gik det godt, og eleverne var meget åbne overfor det, jeg præsenterede dem for. På samme måde gik det også på museet. Eleverne var meget åbne og Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 18

20 forsøgte med engagement at løse de opgaver, vi stillede dem overfor. Derfor tænker jeg ikke, at vi behøver at koncentrere os så meget om at gøre banaliteterne spændende for de deltagende elever, men derimod fokusere mere på tilhørerne og udenforstående. Frederik har fortalt, at han aldrig i hans arbejde med TranZart har oplevet, at børn satte spørgsmålstegn ved ægtheden af musikken. En af begrundelserne hertil siger han, er, fordi de netop selv har skabt musikken, og derved giver den mening for dem. En anden begrundelse til accepten er formentlig, at det er ligesom filmmusik, som alle børn er bekendte med gennem tv og film. Hvad skal der til, for at tilhørerne finder et knips interessant? Når et knips skal gøres interessant, tænker jeg, at der er to forskellige steder, vi kan gribe ind. Vi kan arbejde med selve stykket og udformningen af denne, således der er en god fordeling af forbrug og attraktion. Måske kan man variere knipset, lave en klang-metamorfose eller lave rytmiske forandringer. Måske kan der tilføjes noget omkring knipset, der kan løfte og gøre knipset mere interessant. For at belyse mine tanker har jeg lavet nedenstående overvejelser: Kan det omkringliggende gøre prikken interessant? Kan variation og gentagelser gøre prikken interessant? Dernæst kan vi arbejde med måden, stykket bliver præsenteret på, altså den performative del af den kreative proces. Her kan man med fordel inddrage udefrakommende elementer, som lys og lyd effekter, tøj, teater osv. Samtidig kan lokaliteten have stor betydning for publikums oplevelse. Hvis jeg, som beskrevet i min tidligere portfolio, skal lave et skovprojekt med en performance, vil det være oplagt, at performance-delen foregår i skoven. Det er derfor vigtigt at se på indholdet, og derefter finde lokaliteten der passer til, i det omfang det er muligt. Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 19

21 Masterprojekt Efter at være nødsaget til at afbryde samarbejdet med Udefriskolen i forbindelse med mit masterprojekt står jeg lidt på bar bund i forhold til, hvad jeg skal. Jeg har dog lavet aftale med Lemvig Musikskole om at lave mit masterprojekt i samarbejde med dem. Emnet bliver elektronisk musik i en eller anden form. Det jeg ved, er, at vi forsøger at oprette et hold på musikskolen, som vi kalder Musiklab (se bilag). Min tanke med holdet er, at de først skal arbejde med trommeloops, for at de hurtigst muligt får lavet et produkt og opdage, at det kan være nemt at arbejde med computermusik. Derefter er det meningen, at vi skal arbejde med Cubase og udforske mulighederne i programmet. Jeg forestiller mig, at eleverne nok er interesserede i at lære noget om studieteknik, dvs. indspilning, mikrofoner, effekter osv. Derudover regner jeg også med, at vi skal arbejde med den kreative proces, således de bliver i stand til at indspille egne ideer og komponere eget musik. Jeg kunne godt tænke mig, at vi også skulle bruge tid på at udforske lyde og arbejde med at sample samt anvende disse samples i egne kompositioner. En del af mit masterprojekt bliver således et undervisningsmateriale, som både bygger på undervisning i tekniske færdigheder samt undervisning i kompositionsværktøjer. Brainstorm på indhold Sammensæt loops i Cubase til et musikstykke. Indspil Stille nu i Cubase og leg med lyde, rytmer og loops. Måske har jeg indspillet melodien? Musik uden takt meditationsmusik, lydlandskaber. Konkret musik: optagelser af hverdagsbegivenheder eks. vejkryds, skoletime, leg i skolegården. Musik til animation. Kontakt animationsskolen i Viborg. Elektroniske lydeksperimenter: oscillator, producere egne lyde, sampling og bearbejdning af lyde/ ord, sjove instrumenter (Theremin eller andet). Musik til billeder eller skulptur. En slags TranZart. Laser og lyd: Jean-Michel André Jarre, laser harpe. Teori: Rytmer, underdeling og taktarter. Elektromusiks historie og stilarter. Synthesizerens opbygning? Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 20

22 Mikrofoner. Leg med effekter: Eq, rumklang, delay, kompressor. Lav et trommebeat/ loop ud af egne optagelser. Undersøg: Shepard-skalaer. Lav musik ud fra matematiske strukturer eks. Pi eller Fibonacci. Det performative nedslag Som det er lige nu, er jeg helt blank i forhold til mit performative nedslag. Jeg har dog nogle strøtanker, jeg som jeg tænker, jeg vil dele med jer. I Lemvig har vi en Planetsti langs Limfjorden, hvor alle planeter er lavet i korrekt målestok. Et projekt kan evt. være at lave musik til disse planeter, således at folk der går forbi, kan trykke på en knap, og så kan de høre musikken, samtidig med de læser om planeten. Denne musik kan mit hold på musikskolen være med til at komponere. En lyd-legeplads a la den der er lavet i Esbjerg, hvor børn kan aktivere forskellige kontakter og på den måde frembringe lyd. En performance hvor eleverne fra mit hold kan fremvise deres kompositioner evt. i samarbejde med andre af musikskolens elever eller andre i Lemvig-området. Jeg kender en del kunstnere og andre kreative mennesker i området, og jeg har tænkt, at jeg hurtigst muligt vil forsøge at samle en flok og sammen med dem brainstorme lidt på, hvad vi kan have brug for i området. Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 21

23 Bilag Flyer jeg har lavet: Syddansk Konservatorium og Skuespillerskole Side 22