Materiale til FFD s generalforsamling og årsmøde juni 2016 Grundtvigs Højskole

Transkript

1 Materiale til FFD s generalforsamling og årsmøde juni 2016 Grundtvigs Højskole 1

2 Indhold Program...3 Dagsorden...4 Beretning Handlingsplan 2016/ Regnskab Forslag til budget FFD s nuværende bestyrelse Foreningens vedtægter Folkehøjskolernes Forening i Danmark Om foreningen Medlemsfordele Rådgivning Efteruddannelse Udgivelser Kursusoversigt Ansatte i Højskolernes Hus

3 Jubilæumsprogram TORSDAG, 2. JUNI Kl Ankomst og indkvartering Indkvartering, udlevering af stemmekort mv. 125ÅR Folkehøjskolernes Forening Kl Kl Kl Kl Den folkelige sangs pris Middag Huxi Bachs nye show Valg In vino veritas Vinsmagning med sang, snacks og 100 % UBAK v. Jonas Møller, FFD FREDAG, 3. JUNI Kl Morgenmad Kl Morgensamling, v. prof. emeritus Ove Korsgaard Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl. ca. 00 Konkurrencestaten og dens modfortællinger Konkurrencestaten skaber fortællingen om, hvordan vores samfund og vores liv skal se ud. Men den skaber også modfortællinger og alternativer. Et panel af toneangivende folk fra højskolen og omegn sætter fokus på vilkår og alternativer, og der lægges op til debat og samtale med alle i salen, når Zetland modererer seancen. Panel: Feminist og højskolelærer Emma Holten, Højskolelærer Rane B. Lange, Professor i Idehistorie, Dorthe Jørgensen, Professor på CBS, Ove Kaj Pedersen Moderator: Lea Korsgaard, Zetland Frokost Generalforsamling Se dagsorden på næste side. Jazz i baren v. Løvdal Jazz Messengers Festmiddag med festtale af kulturminister Bertel Haarder Konferencier: Per Vers, ordkunstner, modtager af Modersmål-prisen 2014 Koncert med Folkeklubben Natmad Royal Feet Factory spiller op til dans LØRDAG, 4. JUNI Kl Brunch - derefter afrejse Kl Morgensang 3

4 Dagsorden - i henhold til foreningens vedtægter Punkt 1 Valg af dirigenter Punkt 2 Bestyrelsens beretning forelægges til godkendelse Punkt 3 Foreningens regnskab forelægges til godkendelse Punkt 4 Fremlæggelse af handlingsplan til vedtagelse Punkt 5 Indkomne forslag Punkt 6 Budgetforslag og fastsættelse af medlemskontingent og skolekontingent Punkt 7 Valg af formand, der vælges af alle stemmeberettigede Valgperioden udløber for: Lisbeth Trinskjær, forstander, Ubberup Højskole (genopstiller) Punkt 8 Valg af bestyrelsesmedlemmer, der vælges af skolerepræsentanter Valgperioden udløber for: Peter Sebastian, forretningsudvikler, Vejle Idrætshøjskole (genopstiller) Ole Wille, forstander, Nordjyllands Idrætshøjskole (genopstiller ikke) Punkt 9 Valg af bestyrelsesmedlemmer, der vælges af personlige medlemmer Valgperioden udløber for: Søren Winther Larsen, forstander, Odder Højskole (genopstiller) Jens Horstmann, lærer, Rødding Højskole (genopstiller) Punkt 10 Eventuelt 4

5 Beretning 2015/16 Indledning Skoleåret 2015/16 bød på fremgang på flere områder for folkehøjskolen. Dermed ikke sagt, at året ikke var forbundet med den form for udfordringer, som også kaldes problemer. I nedenstående stykvise beretning inden for foreningens strategiske indsatsområder vil man kunne se eksempler på både medgang og modgang. Lad os først glæde os over, at der har været en fremgang i det samlede årselevtal. Især de unge frekventerer højskolen i større omfang end tidligere. Med 5350 årselever har der ikke i dette årtusinde været så mange elever og kursister på højskolerne. Dertil skal dog siges, at vi netop i disse år oplever, at ungdomsårgangene i langkursus målgruppen topper, idet antallet af unge vil falde med næsten 20 pct. over de kommende 20 år. Med faldet i antallet af højskoler over de seneste år betyder det pæne elevtal heldigvis, at der meldes om godt belagte skoler og dermed også om pænere økonomiske nøgletal. Det er også hårdt tiltrængt, idet mange skoler står med en bygningsmasse, der trænger til vedligehold og modernisering. Dette kan kun lade sig gøre, hvis man opsparer hertil. Heldigvis har vi en kulturminister, der lægger vægt på, at man skal have mulighed for at spare op. Vores regering og minister har i det forgangne år introduceret grønthøsteren som styringsredskab. Denne uargumenterede metode medførte, at vores takster blev reduceret med 2 pct., og at vi har udsigt til yderligere reduktioner i de kommende år. Disse besparelser kommer i forlængelse af Genopretningspakken fra 2010, som alle de øvrige frie skoler nu er blevet kompenseret for. Vi har derfor argumenteret for, at man nu må holde hånden over højskolerne, og at al den forståelse, vi møder i vores møder med politikerne, må omsættes til konkret handling. Det vil vi fortsat argumentere for. Den indsats, som skolerne yder ikke kun i form af vores kerneydelse, men også ved vores brede folkeoplysende indsats og indsats over for udsatte målgrupper, kan jo kun foregå, hvis der er skoler tilbage. Grønthøsteren gav anledning til en stort anlagt kampagne, hvor vi slog til lyd for, at Danmark har brug for højskolerne. Kampagnen kom bredt ud - ikke mindst takket være en stor indsats fra landets skoler samt nuværende og tidligere elever. Også i forhold til nye regler vedr. løn og ansættelsesforhold har vi mærket nye tider fra statens side. Hen over hovedet på en samlet skoleform tromlede Moderniseringsstyrelsen en såkaldt normalisering igennem uden hensyntagen til vores bekymring for, at ligeværdigheden mellem undervisning og samvær kunne komme under pres, hvis ikke der blev fastsat en undervisningstimenorm. I denne situation viste skoleformen sin styrke ved med opbakning fra bestyrelser, forstandere og lærere selv at aftale et Charter for en undervisningstimenorm. Se mere herom senere. I det forgangne år har bestyrelsen også haft fokus på, hvordan vi kunne hjælpe skolerne til at opnå besparelser i deres indkøb og administration, ligesom der har været opmærksomhed på de nye regler på pensionsområdet, der træder i kraft 1. august Der har i perioden været en stigende efterspørgsel efter rådgivning fra sekretariatet på en række områder, og det var derfor meget velkomment, at vi modtog bevilling fra Kulturministeriet til at styrke dette arbejde. I foråret 2016 tog bestyrelsen kontakt til Efterskoleforeningen med henblik på at etablere en fælles indkøbsforening. I første omgang er det meningen, at denne skal sørge for gode indkøbsaftaler på områder, der er særlige kostskolerelaterede. Her i indledningen skal også fremhæves, at vi har etableret et godt og stærkt samarbejde med Efterskoleforeningen og Friskoleforeningen. Der arbejdes med et større fælles projekt, som skal medvirke til et bedre debatklima i Danmark. Det er håbet, at dette samarbejde kan øges med særligt fokus på at bringe de frie skoler yderligere i spil lokalt, så vi medvirker til et Danmark, hvor demokratiet udleves og styrkes. I det forgangne år har der været mange aktiviteter i både FFD og på skolerne. Særligt skal fremhæves bogen om højskolepædagogik, der udkom i efteråret oplag er allerede på vej. Højskolepædagogisk indsatsområde bliver nu styrket ved, at kulturministeren har bevilget midler til et Ph.d.-stipendiat med fokus på dette område. Også de brede folkeoplysende aktiviteter skal fremhæves. Rundt omkring på landets skoler er der mange udadvendte lokale aktiviteter; en del af dem initieret af den folkeoplysningspulje, der kan søges to gange årligt. En pulje, som der arbejdes på bliver forlænget. For øvrige aktiviteter henvises der til de enkelte indsatsområder. FFD har igen i år haft et godt samarbejde med en række andre foreninger og organisationer, ligesom vi fortsat har et åbent og godt samarbejde med Kulturministeriet. 5

6 A. Højskolens stemme FFD skal sikre løbende information og debat om folkehøjskolens placering i kultur- og samfundslivet og i den uddannelsespolitiske debat, samt styrke tilhørsforholdet til folkehøjskolen for højskoleinteresserede. Folkeoplysning for flygtninge FFD er stadig med i indsatsen om Folkeoplysning for flygtninge, hvor de folkeoplysende skoler og foreninger, der hører under Dansk Folkeoplysnings Samråd, har fokus på initiativer og aktiviteter, hvor flygtninge og danskere kan mødes, og hvor flygtninge får en reel mulighed for at blive en del af civilsamfundet. Der har blandt andet i 2015 været afholdt 5 regionale inspirationsmøder på tværs af de deltagende skoler og organisationer. Endvidere er der etableret en facebookside, hvor aktiviteter og historier deles, og samlet et inspirationskatalog om forskellige måder at arbejde for, med og om flygtninge på. Folkebevægelsen mod ensomhed FFD samarbejder fortsat med 65 organisationer og virksomheder under paraplyen Folkebevægelsen mod ensomhed. Visionen er at halvere antallet af ensomme frem mod I 2015 havde DR en længere programrække om ensomhed i samarbejde med bevægelsen, og højskolerne bidrog bl.a. med såkaldte ReachOut-kort ( og med events på banegårde. I uge 17, 2016 blev Danmark spiser sammen skudt i gang med fem større måltidsarrangementer. Danmark spiser sammen støttes af Nordea-Fonden med 9,6 mio. kr. Flere højskoler bakkede op omkring projektet med invitation til åbent hus og måltider på deres skole. PÅ FOLKEMØDET Folkemødet Flere højskoler og omkring 300 højskoleelever var involveret i at synligøre højskolerne som en aktiv medspiller, når der blev diskuteret politik og samfund. Indsatsen omfattede debatter og netværksarrangementer i Højskolernes Folkekøkken, hvor FFD, Ubberup, Suhrs og Rødding Højskole serverede god og sund mad. FFD s kommentatorkorps og særligt uddannede frivillige højskoleelever bidrog desuden som aktive debattører, ordstyrere og reportere ved mere end tyve eksterne begivenheder og debatter. Vi levede generelt op til vores strategiske mål i forhold til synliggørelse, fyldt telt, udsolgt mad, deltagelse i andres debatter, folkelig forankring og øget elevinvolvering. Mål omkring politisk lobby er opfyldt i mindre grad, hvilket dog primært hang sammen med den manglende tilstedeværelse af politikere og embedsmænd pga. folketingsvalget. Presse og PR Foreningen har et aktivt presseberedskab, der både leverer baggrund og synspunkter til dagspressen og i forbindelse med kampagner, projekter og events aktivt er med til at sætte dagsordener, der er væsentlige for højskolernes kerneområder. Der er udgivet særtillæg i samarbejde med Politiken, Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten, ligesom FFD har rådgivet og understøttet skolerne i spørgsmål vedrørende pressearbejdet. Der er desuden arbejdet målrettet med at gøre FFD s indsats på de sociale medier til mulige kilder til historier i pressen, ligesom FFD har understøttet de enkelte højskoler og højskoleansattes aktivitet på samme område. Øvrige aktiviteter FFD har - primært ved formanden - derudover deltaget ved en lang række arrangementer med oplæg og i debatpaneler, hvor samfundsvæsentlige spørgsmål har været omdrejningspunktet. Højskolebladet Bladet gik i 2015 over til en udgivelsesfrekvens på 8 årlige udgivelser i stedet for 11. Dels for at kunne give mere kvalitet til de enkelte numre, dels for at kunne opprioritere læseraktiverende tiltag på web, sociale medier og bladets live-arrangementer. Det har givet gode resultater i form af blandt en fordobling i antallet af besøgende på bladets hjemmeside, ligesom aktiviteten på de sociale medier Facebook og Twitter har skabt en langt bredere læserskare end hidtil. 6

7 Desuden har bladet undergået en redaktionel forandring i retning af at komme tættere på højskolelivet og højskolens praksis. Ambitionen er fortsat at skabe et blad, der ikke blot tager væsentlige højskoleinterne temaer op, men også bedriver højskole i den forstand, at højskolens praksis og idé vises og reflekteres i temavalg og i de enkelte artiklers vinkling. Bladets primære målgruppe er ansatte på landets højskoler, tidligere elever samt interessenter inden for politik og den øvrige folkeoplysning. annoncer i dagblade, plakater med folks underskrifter, event på Christiansborgs Slotsplads med Grundtvig og en grønthøster, plakat til Bertel Haarder samt opfordring til forstandere om at invitere politikere på højskolebesøg. Kampagnen fik megen opmærksomhed og mediebevågenhed, men målet med at undgå besparelser blev desværre ikke imødekommet i første omgang. Der er dog ingen tvivl om, at de fælles aktiviteter har givet genlyd både blandt politikere og hos menigmand, ligesom det har givet grobund for større lydhørhed for skoleformen som sådan. B. Interessevaretagelse FFD skal repræsentere skoleformen i forhandlinger med myndigheder og organisationer. Tværgående samarbejde Foreningen har både i andet halvår af 2015 og første halvår 2016 haft møder med ordførere fra de politiske partier over en bred kam. Det har på disse møder været afgørende, at vi har fremhævet den særlige styrke, som vores kerneydelse har, ligesom vi har fremhævet højskolernes evne og villighed til at byde ind på samfundspolitiske udfordringer. Her har vi særligt fremhævet den indsats, som mange skoler har gjort på flygtningeområdet. Vi har også benyttet lejligheden til at fremhæve den lokale aktivitet, som mange højskoler står i spidsen for. En aktivitet, der medvirker til at styrke lokalområderne. På møderne har vi også fremhævet, at vi ikke kan tåle flere nedskæringer, ligesom vi har bedt om, at den indbyggede 2 pct. besparelse, som omstillingsmidlerne udgør hvert år, må føres tilbage til skoleformen ubeskåret. Som nævnt i indledningen har der også været brugt en del krudt på en ny løn- og ansættelsesbekendtgørelse, idet en sådan jo er et afgørende værktøj for at fastholde en skoleform i god gænge og udvikling. Foreningen tog tidligt initiativ til et medlems- og forstandermøde omkring løn- og ansættelse, og efter en politisk proces, som gik skoleformen imod, blev der enighed om et fælles Charter for undervisnings-timenorm. Besparelser Som reaktion på finanslovsudspillet satte foreningen og skolerne i oktober 2015 fokus på, at Danmark har brug for højskolerne. Kampagnen omfattede bl.a. en protestside på Facebook - Nej til lukninger, helsides POLITISK KAMPAGNE C. Udviklingsarbejde FFD skal understøtte forsøgs- og udviklingsarbejde på højskolerne, herunder tilbud af faglig og videreuddannende karakter, samt synliggøre værdien af højskolens virksomhed bredt set. Højskolepædagogik I forlængelse af udgivelsen af bogen Højskolepædagogik er der i 2015 blevet arbejdet på at sætte denne i spil både internt i højskoleverdenen og eksternt i den øvrige pædagogiske verden. Internt i form af pædagogiske dage og udarbejdelsen af et arbejdshæfte, der som ledsager til bogen kan bruges som støtte til diskussion og udvikling af den enkelte skoles praksis. Eksternt i form af en pædagogisk konference med 220 deltagere og en række oplæg i andre sammenhænge. Konferencen blev meget vel modtaget blandt vore eksterne samarbejdspartnere, og der blev opfordret til årlig gentagelse. 7

8 Derudover er der blevet igangsat et samarbejde med de norske højskoler med fokus på højskolepædagogik og et fokus på højskolens undervisning og UBAK. Udviklingen og beskrivelsen af højskolepædagogikken er udvidet i form af en påbegyndt Ph.d. i et samarbejde mellem FFD og DPU. Som et resultat af projektet Deltagende medborgerskab er antologien Demokratisk dannelse højskolen til debat udkommet på forlaget KLIM. Højskolepædagogisk uddannelse (HPU) er i 2015/2016 blevet gennemført af 12 deltagere, men på grund af for få tilmeldte har det desværre ikke været muligt at oprette HPU i 2016/2017. FFD har i det forgangne år deltaget aktivt i foreningen CeFU s bestyrelse, VUE Øst referencegruppe, Voksenpædagogisk forum, DFS realkompetenceforum og Folkeoplysning for flygtninge, VIAUC referencepanel for vejledning og beskæftigelse, Folkebevægelsen mod ensomhed og Nationalt Videncenter for Realkompetencer. Folkeoplysningspuljen Der har igen i 2015 været stor søgning til folkeoplysningspuljen. Der er søgt til 18 projekter til et samlet beløb på ca. 2,2 mio. kr. 15 projekter har fået bevillinger til et samlet beløb på 1,1 mio. kr. HØJSKOLE- PÆDAGOGIK ET ARBEJDSHÆFTE Arbejdshæfte - til bogen Højskolepædagogik Projekterne er meget forskellige af karakter og omfang og afspejler fint skoleformens mangfoldighed, og generelt er det spændende borgerinddragelsesprojekter, der samler lokale organisationer, kommuner, institutioner mv. i samarbejde til gavn for hele lokalområdet. På trods af de relativt små bevilgede beløb er der sat mange konkrete aktiviteter og arrangementer i gang. Mange projekter har formået at åbne højskolen op for lokalsamfundet og har skabt nye samarbejdsrelationer, der bevirker, at nye initiativer opstår. Højskolepædagogik.dk Netværk og kurser Ved etablering af en bredt anlagt højskolelærerkonference lykkedes det at samle nogle af de kursustilbud til lærerne, der ellers vil ligge spredt over året. For første gang i en lang årrække lykkedes det at samle næsten 100 lærere til fælles konference, og succesen bliver gentaget i Der har i 2015 været afholdt en række velbesøgte kurser og netværksmøder i foreningsregi. Foruden lærerkonferencen kan nævnes højskolepædagogisk konference, højskolepædagogisk uddannelse (HPU), højskolepædagogisk seminar om undervisning, kursusdag for viceforstandere og souschefer, kursusdag for forstandere, besty-relseskursus, udviklingsseminar om korte kurser, bæredygtighedsseminar, ERFA-møde om flygtninge og asylansøgere, 5 inspirationsmøder om flygtninge og asylansøgere, internationale elever på højskole, dialogmøder i Jylland og på Sjælland, mentorkursus for forstandere, lærere og TAP ere, kursus for nye lærere, kursus for informationsmedarbejdere samt netværks-kurser for vejledere, musiklærere, kunstlærere og køkkenpersonale. Uddannelsessamarbejde Ungdomsuddannelser FFD har også i det forgangne år arbejdet for at styrke samarbejdet med UU, kommuner og uddannelsesinstitutioner. Højskolernes tilbud til unge uden ungdomsuddannelse er velkendt og anerkendt blandt samarbejdspartnerne. Kombinationsprojektet er med udgangen af 2015 afsluttet. Lidt over 500 elever og 27 skoler har samlet deltaget i projektet. Evalueringen viser blandt andet, at 79 pct. af de unge er enten er i arbejde, uddannelse eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Projektets resultater er sendt bredt ud til UU, kommuner mm. Der er bevilget 6 mio. kr. til et et-årigt forsøgsprojekt, hvor uddannelseshjælpsmodtagere kan tilbydes et højskoleophold med støtte. Ni højskoler, to frie fagskoler og 10 kommuner har deltaget i STAR projektet. I alt har 64 elever deltaget. Center for Ungdomsforskning (CeFU) er evaluator på projektet, der forventes færdigevalueret sommeren

9 Uddannelsessamarbejde videregående uddannelser FFD har i det forgangne år arbejdet for at styrke samarbejdet med studievalg og de videregående uddannelser - fx ved at samarbejde om vejledning om blandt andet introforløb på videregående uddannelser og højskolepædagogisk konference. I den forbindelse er der foretaget en kortlægning af højskolernes vejledningspraksis, som danner afsæt for den fremtidige vejledningsindsats. Der har været afholdt dialogmøder på Sjælland og i Jylland. Årets dialogmøder har stillet skarpt på unges overgange i uddannelsessystemet og de problemer, der opstår i overgangen fra ét til noget andet. Bæredygtig uddannelse Bæredygtighed er i 2015 blevet er indsatsområde for FFD. Der er blevet etableret et Netværk for Bæredygtige Højskoler, der arbejder med at bidrage til højskolernes indsats for bæredygtighed, pædagogisk og praktisk. 3 højskoler er i styregruppen og yderligere 20 er med i netværket. I januar 2016 fik FFD midler fra Kulturstyrelsen til at understøtte Netværkets arbejde, og derefter blev en bæredygtighedskoordinator ansat. Det første seminar for bæredygtige højskoler er afholdt på Vestjyllands Højskole med 22 deltagere fra 15 højskoler. Seminaret blev bl.a. brugt til at konsolidere samarbejdet, videreudvikle det pædagogiske og formulere de videre planer for netværket. Arbejdet med bæredygtighed har også en stærk nordisk kobling, og en del af seminarets præsentationer og diskussioner fungerede desuden som inputs til den nordiske Vårkonference i Kungälv. Bevilget projekt Flygtninge på højskole Højskolernes arbejde på flygtningeområdet har vakt stor interesse i medierne og på det politiske område. FFD har udarbejdet en folder, der indeholder love, regler og økonomi for flygtninge under integrationsprogrammet og for asylansøgere. Der er en del henvendelser fra kommuner, som ønsker at tilbyde flygtninge et højskoleophold. Der har været foretaget en kortlægning af højskolernes erfaringer, aktiviteter og særlige tilbud og lavet en en opgørelse over højskolernes mulige kapacitet fremadrettet til flygtninge. Der har været afholdt et erfaringsudveks-lingsmøde med deltagelse af 27 højskoler og et udviklingsseminar om det pædagogiske arbejde med flygtninge. Der har desuden været afholdt regionale inspirationsmøder rundt om i landet og været medvirken i arrangementer på Folkemødet omhandlende flygtninge. Korte kurser Der er blevet afholdt et seminar med over 40 deltagere, hvor lovmæssige, pædagogiske og administrative vinkler vedrørende de korte kurser blev taget op med henblik på at drøfte formålet med, værdien af og den pædagogiske praksis ift. de korte kurser. Seminaret mundede ud i et katalog af ideer til samarbejde på tværs af skoler, best practice ift. indholdsplaner og udarbejdelse af inspirationsmateriale om undervisning af bred almen karakter (UBAK) på korte kurser i Seniorhøjskolerne Der har været afholdt udviklings-møder og udarbejdet et inspirationsmateriale til seniorhøjskolerne om fremtidens seniorer. Desværre lukkede Rude Strand Seniorhøjskole lige inden det planlagte udviklingsseminar. Der afholdes i stedet et udviklingsseminar i 2016 på Seniorhøjskolen Nr. Nissum med de to tilbageværende seniorhøjskoler. Bæredygtighed og borgerdeltagelse 9

10 D. Information og markedsføring FFD skal skabe interesse for og formidle oplysning om folkehøjskolernes kurser/virksomhed. Kampagne Rekrutteringskampagnen Find det, du er god til var i efteråret 2015 synlig på diverse ungdomsuddannelser og på street-plakater i større byer. Vi valgte primært at anvende Thomas Buttenschön som blikfang sammen med flere unge ambassadører med forskellige faglige profiler. I april 2016 var der en landsdækkende outdoor-kampagne i tog og på togstationer med tre nye ambassadører og henvisning til Højskolernes Dag den 7. maj samt Danmark spiser sammen. Vi sendte kontaktoplysninger på 1050 potentielle elever ud til højskolerne. Jeg lærte at lytte - ikke bare til musikken, men også til andre Thomas Buttenschøn sanger og sangskriver Web og sociale medier Foreningen satser fortsat på aktiv tilstedeværelse på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube. Der er nu mere end følgere på Højskolernes Facebook, en stigning på 35 pct. fra sidste år. Højskolesangbogen har mere end fordoblet følgerskaren til nu Alle konti har fortsat fremgang i antal følgere og interaktioner. Generelt har der i 2015 været en fremgang i antal brugere på hojskolerne.dk på 5 pct., og af de ca daglige sidevisninger er 65 pct. visninger af sider i kursussøgningen. Hjemmesiden fungerer fortsat som en effektiv portal, der sørger for målrettet at videreformidle potentielle elever til højskolernes hjemmesider. I alt blev der linket videre gange til højskolernes hjemmesider og gange til højskolernes Facebooksider. Kampagne-protestsiden Nej til lukninger fik næsten følgere på Facebook i løbet af nogle få uger. I april kom FFD s nye og mere brugervenlige webshop i luften. Messer og studievalgsoplæg Foreningen deltog på alle uddannelsesmesser og havde oplæg om højskolerne for godt unge. Som handout havde vi et inspirationshæfte og en flip-flap-folder om højskoleliv. Interesserede blev vejledt i valg af højskole bl.a. på baggrund af en typetest og interesseprofil. Desuden blev der registreret 152 potentielle elever, hvilket blev fulgt op med personlige mails vedrørende relevante højskoler. Da højskolerne har op til 44 pct. af alle stande på messerne, kunne vi i 2016 konstatere, at det var sværere at få registreret potentielle elever. Der var mere brug for længere vejledningssamtaler. I efteråret var vores oplægsholderkorps på besøg på 10 gymnasier og fortalte om højskolerne for ca gymnasieelever. Desuden beskæftigede 30 HG-klasser sig med en case om højskolemarkedsføring og blev på den måde indirekte introduceret til, hvad en højskole er. Endelig skal nævnes et samarbejde med ungdomshøjskolerne om deltagelse i messen Copenhagen Skills. Katalog og nye udgivelser Katalog med korte kurser udkom i et oplag på eksemplarer, som blev distribueret til biblioteker m.v. Kvalitative interviews med brugere, som efterspørger kataloget, viste, at især kursusoversigterne stadig er meget vigtige. Inspirationshæftet til de unge distribueret på messerne og via Tjeck, Gaffa, GoGard og FreeCard fik en meget positiv feedback af potentielle elever, som vi interviewede på messerne. Vi udsendte desuden en opdateret engelsksproget flyer til kulturinstitutter, universiteter med danskundervisning, ambassader, konsulater m.v. Denne gang med henvisning til medvirkende i tre nye film målrettet til potentielle elever fra udlandet. Alle film kan ses på YouTube og Der er desuden produceret nye film til kampagnebrug bl.a. film om korte kurser, om seniorhøjskoler og om ungdomshøjskoler. Forlagsvirksomhed og fællessang Salget af Højskolesangbogen som app levede op til målet med solgte enheder på et år. Salget har ikke haft nogen negativ indvirkning på salg af printudgaven, som tværtimod har solgt bedre end forventet. App en supplerer det trykte materiale godt, og især 10

11 Advarsel! Fællessang kan virke stærkt vanedannende musiklærere har rost og anvender app en. Der er dog en del efterspørgsel på videreudvikling af bl.a. melodidelen og tilgængelighed for blinde. Der er en tendens til, at fællessang vinder indpas flere steder. FFD har i mange år samarbejdet med Vartov om Maratonsang. I 2015 havde vi desuden et samarbejde med Københavns Kommunes Biblioteker om fællessang. Et koncept som vi har formidlet til landets øvrige biblioteker. Sammen med CPH:DOX og sangværter fra forskellige organisationer inviterede højskolerne til fællessang i Kongens Have. Desuden har FFD netop indgået et samarbejde med Spil Dansk omkring Danmarks Fællessang 16 sange i 16 uger, som sættes i gang på med arrangementer og symposium på Kulturmødet på Mors. E. Rådgivning og konsulentbistand FFD skal yde service til højskolerne i deres økonomiske og administrative arbejde og til de personlige medlemmer. Rådgivning Sekretariatet har i det forgangne år haft en stigende efterspørgsel efter rådgivning. Dette gælder især råd og vejledning vedr. løn og ansættelsesforhold, men også omkring etablering af nye højskoler og andre juridiske forhold har der været stor efterspørgsel. Heldigvis har foreningen fået støtte fra Kulturministeriet til at ansætte en ekstra konsulent, sådan at vi har kunnet imødekomme efterspørgslen. Rådgivningen har også bestået i afholdelse af en række kurser. I samarbejde med skolefolk og ministerium har der været afholdt PRO-kursus for pedeller, rengøringsfolk og oldfruer, sekretær og forretningsførerkursus, forstandermøder, kursus for nye forstandere, ligesom der var planlagt et bestyrelseskursus, der desværre måtte aflyses på grund af for få tilmeldinger. Indkøbsforeningen I begyndelsen af 2016 blev der taget initiativ til etablering af en fælles indkøbsforening i samarbejde med Efterskoleforeningen. I begyndelsen af april blev der åbnet for indmeldelse, og medlemstallet nærmer sig ved indgangen til maj måned 25. Skoleindkøb har til huse i Højskolernes Hus, og det er håbet, at vi med udgangen af året har mindst 80 medlemmer. skoleindkøb Spar op til 40 % Fx på catering, forbrugsartikler, elektronik, rengøring, linned, internet, rejser, el mm. Overholder konkurrencereglerne Elevtal Elevtallet i skoleåret viste det største antal årselever siden Stigningen i forhold til skoleåret før var på 4 pct., idet det samlede årselevtal voksede fra til For ugekurser var tallet uændret, for de mellemlange kurser et fald på 1 pct. og for de lange kurser (på mindst 12 uger) var der en markant stigning på godt 5,2 pct., idet årselevtallet her steg fra til Ser man på udviklingen over de sidste 10 år frem til , er det samlede årselevtal steget med 15 pct. og det på trods af, at årselevtallet på ugekurserne i samme periode er faldet med 11 pct. For de lange kurser er stigningen i perioden på 32 pct. Antallet af skoler er i samme periode faldet fra 79 til 66 eller mere end 16 pct., hvilket har resulteret i en noget højere belægningsprocent. 11

12 Vi har de seneste år set et fald i antallet af unge under 25 år uden en kompetencegivende uddannelse. Det er nu vendt, og der er fra sidste skoleår sket en stigning fra 608 til 618 årselever svarende til næsten 2 pct. I forhold til det samlede årselevtal på lange kurser udgør denne elevgruppe over 14 pct. Antallet af aktiverede elever (elever omfattet af betalingsloven) er steget fra 91 til 96 årselever. Det er dog fortsat væsentligt lavere end tidligere år, og af det samlede årselevtal på de lange kurser udgør gruppen kun godt 2,2 pct /05 07/08 10/11 11/12 12/13 13/14 Skolernes økonomi Nedenstående tabel viser højskolernes økonomiske resultatudvikling fra 2010 frem til 2014, der er det sidste finansår med tilgængelige regnskabsdata. RESULTATUDVIKLINGEN Antal skoler (eksklusiv de kombinerede) ÅE i alt ÅE Lange kurser ÅE Korte kurser Årets Resultat Med underskud Med overskud Skoler i alt Resultat, mio. kr. 48,0 45,2 38,6 13,5 27,1 Som det fremgår, er antallet af skoler med regnskabsmæssigt underskud faldet gennem perioden, og tilsvarende er der en stigning i antallet af skoler med overskud. Der er dog i 2014 fortsat 15 pct. af skolerne, som har et negativt resultat. Det forbedrede resultat hænger ikke mindst sammen med et voksende antal årslever samtidig med et faldende antal skoler - og dermed en bedre udnyttelsesgrad. Dette positive resultat skal ses i sammenhæng med, at der for et stort antal skoler er der tale om et ret betragteligt vedligeholdelsesefterslæb. Flere års stram økonomi har mange steder medført, at kun det absolut nødvendige er blevet udført. Og da det ofte handler om ældre bygninger, står mange højskoler i dag med et stort behov for bygningsmæssige investeringer for at kunne være tidssvarende. Det gælder ikke mindst på energiområdet, men også for at kunne leve op til brugernes ønsker til standard, er der behov for investeringer. Siden omlægningen af tilskuddet til bygninger i midten af 90 erne, hvorefter staten ikke længere medvirkede ved låneoptagning, har skolerne finansielt været i en meget vanskelig situation. Realkreditinstitutionerne har været yderst tilbageholdende mht. at yde højskoler lån. Efter sigende har højskolerne været rubriceret sammen med bl.a. omrejsende tivolier, og en overgang havde man opfattelsen af, at det stort set var umuligt at finansiere nybyggeri og ombygning med lån fra realkreditinstitutioner. Og når det er lykkedes nogle skoler at få kreditforeningslån, har det været helt afgørende, at der ud over en fornuftig egenkapital og tilstrækkelige likvide midler kunne fremvises flere år med positivt resultat. Det er tydeligt, at skolernes bedre kapacitetsudnyttelse til højskoledrift har reduceret øvrige indtægters andel. For perioden fra 2009 til 2014 er der et fald fra 18 pct. til næsten 13 pct. Statstilskuddet andrager forsat ca. 50 pct. Udgiftsfordelingen er forholdsvis stabil med undervisning 43 pct., ejendomsdrift 22 pct., kostafdeling 20 pct. og administration mv. 14 pct. I forhold til 2013 er udsvingene på højst 1 pct. Samlet er der tale om en økonomisk positiv udvikling. Og set i lyset af det kontinuerlige krav til højskolerne om at være omstillingsparate og et stort investeringsbehov til vedligeholdelse og forbedringer, må de seneste års positive resultater for skoleformen alene betragtes som beskedne og yderst tiltrængte. 12

13 F. Internationalt arbejde FFD skal bidrage til folkehøjskolernes og medlemmernes engagement i internationalt og mellemfolkeligt arbejde. Det internationale udvalg har afholdt et par udvalgsmøder, og der har været afholdt en kursusdag om udenlandske elever på højskole. En række projekter er i 2015 blevet sat i gang og/eller videreført, mens andre er blevet afsluttet. Onlinemagasinet under globale historiefortællere globalstory.dk er lanceret. Fokustemaet i 2015 var På Flugt, og der er en lang række historier tilgængelige på siden omkring dette tema. I 2016 er fokustemaet Bæredygtig Omstilling, og i den forbindelse er der etableret et samarbejde med Dagbladet Information, hvor en række højskoleelever vil bidrage med deres historier fra den store verden omhandlende bæredygtighed. Europa Vi har igen i år haft et givtigt samarbejde Vores Europa, som har bidraget med en række videoproduktioner og har afholdt onlineseminar om, hvordan unge europæere kan blive en generation af change makers. Den Internationale Pulje I 2015 var den samlede pulje på kroner. Og der kom syv ansøgninger. Tre projekter fik godkendt den fulde bevilling, tre projekter fik godkendt en delvis bevilling, og et enkelt projekt fik afslag. Der er i projekterne gennemført en række aktiviteter med internationalt sigte, og der er også produceret en række konkrete produkter/undervisningsmaterialer inden for rammen af projekterne. Projekt Globale Historiefortællere I 2015 er Projekt Globale Historiefortællere for alvor blevet søsat. Onlinemagasinet globalstory.dk er nu gået i luften, og på siden findes der nu en bred pallette af elevproducerede historier. Der er udarbejdet en manual med værktøjer til eleverne omkring historiefortælling, og der er afholdt workshops for højskoleelever i historiefortælling. Endelig er der uddannet et ambassadørkorps, som man i den kommende tid vil kunne få ud på højskolerne, hvor de kan fortælle deres historier og inspirere andre unge til at deltage. I forbindelse med projektet er der etableret netværk med lærere på tværs af skolerne samt et netværk bestående af tidligere og nuværende højskolelever. Der har desuden været afholdt en række udviklingsseminarer. Og der er udviklet et omfattende undervisningsmateriale, som kan findes på hjemmesiden. Internationale elever Der har i 2015 været et en god dialog med relevante myndigheder, og muligheder og udfordringer er blevet drøftet med Styrelsen for international rekruttering og integration (SIRI). Der har blandt andet været bidrag fra SIRI med oplæg på sekretær- og forretningsførerkurset og på kursusdagen om udenlandske elever. Nordisk samarbejde FFD har siden september haft formandskabet i Nordisk Folkehøjskoleråd, der består af repræsentanter for højskoleforeningerne i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Rådets opgave er at styrke kontakten og samarbejdet mellem de nordiske højskoler og samtidig medvirke til at skabe de bedst mulige vilkår for højskolens udvikling i Norden. De temaer, som rådet har besluttet at have særligt fokus på i den nuværende handlingsplansperiode, er bl.a.: Styrkelse af nordiske højskolenetværk, politisk interessevaretagelse, højskolens identitet og den højskolepædagogiske forskning og Folkehøjskolen som arbejdsplads. I april måned afholdt rådet sammen med en fællesnordisk projektgruppe en konference om bæredygtighed på Nordiska Folkhögskolan i Kungälv. Om de forskellige måder man på højskolerne arbejder med med bæredygtighed og om de muligheder og udfordringer, der ligger i temaet. 13

14 Handlingsplan 2016/17 STRATEGISKE MÅL FOKUSOMRÅDER OPGAVER HØJSKOLENS STEMME FFD skal sikre løbende information og debat om folkehøjskolens placering i kultur- og samfundslivet og i den uddannelsespolitiske debat samt styrke tilhørsforholdet til folkehøjskolen for højskoleinteresserede FFD og højskolerne skal blande sig i den brede samfundsdebat. Højskolen skal i samarbejde med de andre frie skoler markere sig med initiativer, der medvirker til et sammenhængende samfund. Højskolen skal gennem både landsdækkende og lokale initiativer spille en aktiv rolle i civilsamfundet. FFD og højskolerne skal være synlige i større samfunds- og kulturevents. Højskolen skal i større omfang være tilstede i diskussions- og oplysningsfora på de sociale medier. Højskolebladet skal styrke sin online tilstedeværelse. Der arbejdes målrettet med at skabe presse-relevante historier på baggrund af foreningens projekter. FFD skal i videst muligt omfang deltage i debatter og konferencer, hvor brede, almene samfundsspørgsmål drøftes. Foreningen skal fortsat indgå i relevante samarbejdsfora og netværk. Højskolebladet arbejder målrettet med at involvere højskolens ansatte og interessenter i den brede samtale om højskolens ide og praksis. Arbejdet med både kvantitativt og kvalitativt at synliggøre og dokumentere den uddannelsesmæssige effekt af et højskoleophold fortsættes. Samarbejdet med Folkebevægelsen mod Ensomhed omkring Danmark spiser sammen fortsættes. Højskolerne deltager i Folkemødet på Bornholm. FFD bidrager til DGI s landsstævne 2017 med midler og sparring. FFD skal stille redskaber og værktøjer til rådighed, som kan lette højskolernes arbejde med at få skabt indhold på sociale medier. INTERESSEVARETAGELSE FFD skal repræsentere skoleformen i forhandlinger med myndigheder og organisationer Der skal arbejdes for, at statstilskuddet til højskolen primært gives som driftsstøtte. Højskolens tilbud skal blive tilgængeligt for en bredere gruppe af både unge og ældre, så vi hermed i højere grad afspejler befolkningssammensætningen. Højskolen skal aktivt bringe forståelse hos omverdenen for, at den byder ind på de aktuelle samfundsmæssige udfordringer. FFD skal arbejde for, at de planlagte besparelser på finansloven tages af bordet. Der skal arbejdes for, at resultaterne af forsøget med kontanthjælpsmodtagere på højskole permanentgøres. Der skal ses på muligheden for at etablere uddannelsesforberedende sommerkurser for unge, der ikke opfylder adgangskravene til ungdomsuddannelse. Der skal fortsat arbejdes for bedre muligheder for, at højskolen skal kunne bruges som pitstop for frafaldstruede på de videregående uddannelser. Der skal arbejdes for at koble folketingspolitikerne sammen med skolerne. 14

15 STRATEGISKE MÅL FOKUSOMRÅDER OPGAVER UDVIKLINGSOPGAVER FFD skal understøtte forsøgsog udviklingsarbejde på højskolerne, herunder tilbud af faglig og videreuddannende karakter, samt synliggøre værdien af højskolens virksomhed bredt set. Højskolepædagogik skal bringes i spil i den brede pædagogiske debat. Med henblik på at vise højskolens særkende og åbenhed skal der udvikles og etableres nye samarbejdsflader mellem højskoler og andre institutioner og organisationer. Højskolen skal bidrage til udviklingen af et bæredygtigt samfund i bred forstand. Det pædagogiske arbejde med flygtninge på højskole skal fortsat udvikles. Ph.d. om højskolepædagogik skal bidrage til udbredelsen og formidlingen af højskolepædagogikken i den pædagogiske debat. Demokratisk dannelse skal i forlængelse af bogen herom sættes til debat og i spil. Med henblik på at sætte fokus på højskolens særkender indføres en højskolepædagogisk pris, der uddeles årligt ved Højskolelærerkonferencen i november. Der etableres et nyt fokusområde i FFD s udviklingsarbejde under overskriften Nye spor. Her afsøges nye tværgående samarbejder med organisationer, uddannelser og myndigheder. FFD og højskolerne skal deltage i debatten om bæredygtighed og bidrage til undervisning i og løsninger på de miljømæssige og sociale udfordringer. Bæredygtighedsnetværket skal styrkes i det kommende år. I forbindelse med flygtninge på højskole skal der udvikles og tilbydes pædagogiske dage, og der udvikles pædagogisk inspirationsmateriale. Der skal arbejdes politisk for, at folkeoplysningspuljen fortsætter. 15

16 STRATEGISKE MÅL FOKUSOMRÅDER OPGAVER INFORMATION OG MARKEDSFØRING FFD skal skabe interesse for og formidle oplysning om højskolernes kurser/virksomhed. Der laves en omlægningsplan for Højskolekataloget, så der på sigt kan komme en god erstatning for print-kataloget til seniormålgruppen. I 2017 opgraderer foreningen styresystemet til hjemmesiden. Pilotprojekt omkring Højskolernes Uddannelsesdag, hvor ungdomsuddannelser inviteres på besøg på højskoler til særligt tilrettelagte undervisningsforløb. Foreningen overvåger sociale medier og deler indhold og historier fra højskolernes egne kanaler for at synliggøre livet på højskolerne og debatter om højskole. Kampagnen Find det, du er god til fortsætter med nye ambassadører i form af både kendte personer og almindelige højskoleelever. Workshop afholdes i forhold til at overveje nyt udtryk og genopfriske elevatortalen Menneskelig Talentudvikling samt sikre, at højskolerne fortsat kender til kampagnens formål og mål. Der laves nye film om korte kurser og portrætfilm med unge til kampagne og de sociale medier. Modernisering af FFD s online markedsføring på især Google og Facebook. Der arbejdes for at involvere brugere på sociale medier - især tidligere elever og nuværende elever i digital samtale om højskole. Der arbejdes målrettet med at kuratere indhold fra højskolernes egne kanaler. Foreningen er repræsenteret med oplæg om højskolen på messer og skolebesøg. Katalog med korte kurser og inspirationshæfte om de lange kurser udkommer i samme form som i 2015/16. RÅDGIVNING OG KON- SULENTBISTAND FFD skal yde service til højskolerne i deres økonomiske og administrative arbejde og til de personlige medlemmer. Foreningen understøtter etableringen af en indkøbsforening. Der skal være fokus på løn- og ansættelsesforhold og implementering af nye regler. Foreningen skal understøtte kvaliteten af skolernes bestyrelsesarbejde. Indkøbsforeningen Skoleindkøb får til huse i Højskolernes Hus. Pensionsforhold og aftalemuligheder for de forskellige personalegrupper i højskolen afdækkes. Udviklingen i lønforholdene følges. Der udarbejdes et inspirationshæfte til bestyrelsesmedlemmer. Tilgangen til rådgivning via hjemmesiden skal styrkes. Foreningens rådgivning skal styrkes yderligere. 16

17 STRATEGISKE MÅL FOKUSOMRÅDER OPGAVER INTERNATIONALT ARBEJDE FFD skal bidrage til folkehøjskolernes og medlemmernes engagement i internationalt og mellemfolkeligt arbejde. Det internationale projekt Globale historiefortæller forsøges fortsat. FFD skal i den kommende periode etablere bedre kontakt til andre ngo-miljøer med et globalt perspektiv. FFD skal i højere grad understøtte skolernes internationale arbejde gennem inspirationsmateriale, erfaringsudveksling, netværksmøder, efteruddannelsesaktiviteter mv. Der skal løbende udarbejdes informationsmateriale om den internationale dimension i skolernes arbejde. Der afsøges konkrete støttemuligheder for at fortsætte Globale historiefortællere som et bredt projekt, der understøtter højskolernes globale dimension bredt set. Der skal etableres samarbejde med andre ngo ere om relevante fokusområder, hvor der er sammenfald med højskolernes. Der skal i den kommende periode være mere fokus på mulighederne i Erasmus+ programmet. Det i 2015 udarbejdede informationsmateriale opdateres løbende, ligesom der udarbejdes baggrundsmateriale om det internationale til skolernes bestyrelser. 17

18 Regnskab 2015 Oplysninger om foreningen Folkehøjskolernes Forening i Danmark Hjemstedskommune: København Ledelse Niels Glahn Bestyrelse Lisbeth Trinskjær, formand Jakob Mejlhede, næstformand Peter Sebastian Petersen Ole Wille Jens Horstmann Søren Winther Larsen Stig Kaufmanas Astrid Gintberg Levin Ivan Jeppesen Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar december 2015 for Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens særlige aktiviteter og vilkår. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Samtidig er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. København, den 28. april 2016 Niels Glahn Generalsekretær Bestyrelse 18

19 Den uafhængige revisors erklæringer Til medlemmerne af Folkehøjskolernes Forening i Danmark Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Folkehøjskolernes Forening i Danmark for regnskabsåret 1. januar december 2015, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven tilpasset foreningens særlige aktiviteter og vilkår. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens særlige aktiviteter og vilkår. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2015 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2015 i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens særlige aktiviteter og vilkår. Supplerende oplysning vedrørende forståelsen af revisionen Foreningen har som sammenligningstal i resultatopgørelsen medtaget det godkendte budget for regnskabsåret. Budgetterne har ikke været underlagt revision. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 28. april

20 LEDELSENS BERETNING Hovedaktivitet Foreningens formål er at arbejde for folkehøjskolens ide og frie vilkår for skoleformens udvikling. Derfor skal foreningen: 1. repræsentere skoleformen i forhandlinger med myndigheder og organisationer, 2. sikre løbende information og debat om folkehøjskolens placering i kultur- og samfundslivet i den uddannelsespolitiske debat samt styrke tilhørsforholdet til folkehøjskolen for højskoleinteresserede, 3. yde service til højskolerne i deres økonomiske og administrative arbejde og til de personlige medlemmer af faglig og videreuddannende karakter, 4. skabe interesse for og formidle oplysning om folkehøjskolernes kurser/virksomhed, 5. bidrage til folkehøjskolernes og medlemmernes engagement i internationalt og mellemfolkeligt samarbejde. Foreningens drift har i 2015 været præget af god aktivitet med vægt på både foreningens basisaktiviteter i form af rådgivning af skolerne, politisk arbejde, informations- og markedsføring, højskolesangbogen, kursusaktiviteter og på den række af eksterne finansierede projekter, som foreningen står for. Derudover skal nævnes, at foreningen værdipapirer ikke bidragede som forventet til resultatet, da foreningen har måttet notere en lille negativ kursregulering i Ledelsens beretning Højskolebladet har inden for det budgetlagte udgivet 11 numre i 2014 og varetaget udvikling og drift af og har 769 personlige abonnenter og 1360 abonnenter via skolemedlemskab. Bladet udkommer i et oplag på eksemplarer. Nøgletal Likviditetsgrad Soliditetsgrad Overskudsgrad 1 2,7-7,1 1,7 4,3-4,4 3 Overskudsgrad 1: Årets resultat / primære indtægter * 100 Regnskabet viser et positivt resultat i forhold til det på årsmødet 2014 vedtagne budget med et overskud på 596.t.kr. mod et oprindeligt budgetteret minus på 300 t.kr, sådan at foreningens egenkapital nu er på 6,7 mio. kr., hvilket er et solidt grundlag for foreningens virke. Bag dette resultat ligger bl.a., at der i 2015 på indtægtssiden har været en større forlagsindtægt på Højskolesangbogen end forventet. Foreningens administrative udgifter har i 2015 ligget på niveau med det budgetlagte. På udgiftssiden har en markant større aktivitet på udviklingsprojekter medført, at der har været mulighed for en større dækning til administrative lønninger. Derfor er lønomkostningerne til basissekretariatet mindsket. Forlagsvirksomheden har igen i år, bidraget positivt til foreningens resultat, idet der fortsat er et pænt salg af Højskolesangbogen, som i 2015 rundede næsten solgte eksemplarer, hvilket er en lille fremgang på eksemplarer. 20