Claus Felby siger: "Det er bare ikke godt nok. Hvis de vil være kritiske, må de lave det bedre."

Transkript

1 Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade København N Tlf Fax noah@noah.dk NOTAT fra NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe: svar på artiklen Sønderlemmende kritik af ny rapport om bioethanol, på Landbrugsavisen.dk yrapportombioethanol.htm?fag=a Claus Felby siger: "Det er bare ikke godt nok. Hvis de vil være kritiske, må de lave det bedre." Man fristes til at vende hans udtalelse om og sige: Claus Felby, det er bare ikke godt nok. Hvis du vil kritisere os for at være upræcise og bringe makværk på banen, bør vi vel kunne forvente af en professor, at du selv er præcis og sandhedssøgende i dine udtalelser. Indholdet af Felbys kritik: Felbys første kritik går på, at rapporten Anticipated Indirect Land Use Change Associated with Expanded Use of Biofuels in the EU fra Institute for European Environmental Policy (IEEP), som vi bygger vores pressemeddelelse på, tager udgangspunkt i tre worst case scenarios. Hertil er at sige, at det første scenarie, IEEP rapporten bygger på, er de indberetninger i forhold til anvendelsen af flydende biobrændstoffer (til transport og kraft-varme), som 23 EUlande har indberettet til EU-Kommissionen i forbindelse med udarbejdelse af nationale handlingsplaner for vedvarende energi. Kan man kalde det for worst case? ja måske, for det er jo alt for meget, de vil bruge! Men man kan da ikke kalde det worst case i forhold til at rapporten har overvurderet situation. Rapporten handler jo netop om, hvad der vil ske, hvis medlemslandene følger det spor, de har lagt ud på nuværende tidspunkt. Det andet scenarie, rapporten bygger på, beskriver de forventede indirekte ændringer i arealanvendelsen, som vil forekomme, hvis medlemslandene gennemfører de ovennævnte handlingsplaner. Her bygger rapporten på en rapport fra EU-kommissionens eget forskningsinstitut, Joint Research Council, JRC, der har gennemgået og vurderet en række videnskabelige undersøgelser af omfanget af de indirekte ændringer i arealanvendelsen. Forfatterne til IEEP rapporten har konsulteret JRC, da de fastlage metoden for beregningerne, og gør desuden nøje rede for denne metodik. På grundlag af den valgte metode kommer rapporten frem til, at de indirekte ændringer i arealanvendelsen vil udgøre mellem 4,1 og 6,9 millioner hektar. Mener Claus Felby, at de metodikker IEEP anvender, kan siges at være forkerte og pege i retning af at lede efter worst case scenarios? Er det disse beregninger Felby henviser til, når han siger, at rapporten ser på indirekte effekter af arealanvendelse ved hjælp af en metode som forskerne inden for området er blevet enige om er forkert? I pressemeddelelsen har vi (NOAH, Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke) kun gengivet det højeste tal, nemlig de 6,9 millioner hektar, hvilket naturligvis godt kan hævdes at være worst case i forhold til ændringerne i arealanvendelsen. Men denne forenkling har vi dog ikke gentaget, når vi skriver om hvilke mængder af drivhusgasser, der kan forventes at blive udledt, som følge af de indirekte ændringer i arealanvendelsen, som er det sidste scenarie, der ligger til grund for rapportens konklusioner. I den forbindelse må det bemærkes, at man i JRC rapporten, der ligger til grund for IEEPs beregninger, faktisk gør opmærksom på, at man i nogle tilfælde sandsynligvis overvurderer udbyttetallene for de afgrøder, biobrændstofferne skal produceres af. Begrundelsen er, at JRC ikke har taget højde for det faktum, at jo mere biobrændstof, der skal produceres, desto mere vil man blive nødt til at inddrage mindre produktive eller ligefrem marginale jorde og

2 derfor falder de gennemsnitlige udbytter for de afgrøder, der skal anvendes, jo mere der bruges. Og Europa er som bekendt (desværre) ikke de eneste, der har målsætninger for anvendelsen af biobrændstoffer. Det tyder således på, at de estimerede arealer sandsynligvis vil blive større end de nævnte. Det tredje scenarie, Claus Felby betegner som fejlagtigt, er som nævnt dér, hvor indirekte ændringer i arealanvendelse omregnes til emissioner af drivhusgasser. Her er metodikken i IEEP rapporten, at man anvender et middeltal (altså ikke et øverste tal, som indikeret af Claus Felby) for emissioner (tc/ha). Dette middeltal er fastsat ud fra IPCCs øvre og nedre værdier samt JRCs middelværdi. Mener Claus Felby, at disse værdier er fejlagtige? I så fald må IPPC og JRC vel være det rette sted at adressere sin mistro. Hvad mener Felby med, at vi ganger dem [disse 3 scenarier]sammen, uden at der i øvrigt er en sammenhæng? Efter vores mening er der da en helt klar sammenhæng, hvis man vil finde ud af, hvad de reelle emissioner er ved anvendelsen af de mængder af biomasse, som EU-landene har planlagt. Det ene scenarie bygger på det foregående. Men vi ganger dem da ikke sammen! Og hvad mener han med at rapporten ser på indirekte effekter af arealanvendelse ved hjælp af en metode som forskerne inden for området er blevet enige om er forkert? Henviser han til farcen i EU, hvor det i juli 2010 kom frem, at forskellige EU-direktorater har forsøgt at tilbageholde offentliggørelsen af forskningsresultater, der har inkluderet emissioner fra ændringer i arealanvendelsen, fordi de har stillet agrobrændstoffer i et ugunstigt lys? Eller henviser han til igangværende EU-høring, hvor det netop nu diskuteres, hvordan man (som krævet i bæredygtighedskriterierne) tager højde for emissioner fra de indirekte ændringer i arealanvendelsen? I ingen af de to ovennævnte tilfælde kan man tale om, at forskerne indenfor området er blevet enige. Hvad mener Felby endelig med at de scenarier de regner på, for en stor dels vedkommende allerede er forbudt ifølge EUs bæredygtighedskriterier for biobrændsler? Realiteterne bag den hævdede glemte fodereffekt? Når vi kommer til påstanden om, at vi glemmer fodereffekten, er Felby citeret for at sige: "Ved processen forvandler man protein af lav kvalitet til et protein med en anden sammensætning, der svarer til protein fra en hektar med soja". Efterfølgende står der i artiklen: Med andre ord bliver udbyttet af en hektar hvede, hvad der i dag svarer til udbyttet af en hektar hvede plus en hektar soja. Hvis man bruger 2. generations teknikker og forvandler halm og andre affaldsprodukter til biobrændstof, ser regnestykket endnu bedre ud. Som det står, må det formodes, at det også er noget, Felby har sagt. Disse udsagn skylder Claus Felby os at gøre nærmere rede for, idet han igennem længere tid har været en prominent fortaler for biobrændstoffer, der bygger sit argument på ovenstående såkaldte system udvidelse. Mest bemærkelsesværdigt er udsagnet om, at ethanol-fremstillingsprocessen forvandler protein af lav kvalitet (fra 1 hektar hvede) til et protein med en anden sammensætning, der svarer til protein fra en hektar med soja. Så vidt vides er proteinudbyttet fra 1 hektar med soja noget højere end proteinudbyttet fra 1 hektar med hvede. Ifølge mine beregninger er proteinudbyttet fra en hvedemark ca. 2/3 af proteinudbyttet fra en sojamark i Argentina. I følge Felbys rationale, så dannes der altså ligefrem protein i biproduktet fra fremstillingen af bioethanol. Hvordan går det for sig? Og før man siger, at en hektar hvede erstatter en hektar soja bør man naturligvis også tage højde for, at produktionen af soja udover proteinholdigt foder (eller soja til menneskeføde) jo også giver et udbytte af sojaolie.

3 Det forekommer aldeles vildledende at påstå, at en hektar med hvede udover den producerede bioethanol også erstatter en hektar med soja. Sammen med to medforfattere skriver Felby i rapporten: Energy balance of 2 nd generation bioethanol production in Denmark, at hvis man høster en hel afgrøde vinterhvede (fra en hektar) og laver den om til bioethanol, vil man udover knap 3 t bioethanol kunne få følgende biprodukter: ca. 2,5 t proteinfoder (såkaldt DDGS) til drøvtyggere eller svin, ca. 0,5 t C5 molasse til foder, godt 1,5 t ligninholdig biomasse til afbrænding og knap 3 t ren CO2 med forskellige anvendelsesmuligheder (alle tal er her gengivet i afrundede værdier). Specielt med hensyn til CO2,er det relevant at spørge om, hvor mange forskellige anvendelsesmuligheder, der er tale om? I rapporten nævnes kulsyre til øl og sodavand (men hvor meget skal der bruges af det?) og kulstof til den kemiske industri. Vi taler altså her om drivhusgassen CO2, der i forvejen udledes i alt for store mængder fra bl.a. kraftvarmeværkerne. Der er vel således rigeligt CO2 til den kemiske industri, selv om vi ikke producerer bioethanol. Når forfatterne i rapporten ser på energibalancer, ser de på inputsiden på energi forbrug anvendt i landbruget, transporten og proces-energien. Man inddrager ikke solens energi. På outputsiden ser de på energiindholdet i bioethanolen (der kan anvendes til transport), biomassen (der kan anvendes til kraftvarme) samt i foderet (i form af DDGS og C5-melasse). Man sammenligner således ikke med alternative anvendelsesmuligheder for den hektar, der indgår i analysen, og den potentielle biomasse, der kan produceres på arealet via solenergien. I forhold til dét, som IEEP studiet handler om, er det netop de alternative anvendelsesmuligheder af arealet og af solens energi, der er essentielle. Foderkvalitet Tilbage til de ca. 2,5 ton proteinfoder af typen DDGS, som er et biprodukt efter fermentering af kornet. Med hensyn til mængden af foder, så angiver rapporten, at kun 34 % af den oprindelige foderværdi vil være tilbage efter ethanolfremstillingen. Det protein, der oprindeligt var i afgrøden (og en lille smule til) ender alt sammen i foderet, som således er rigere på protein end hvede. Der er så vidt jeg kan se ikke foretaget danske fodrings-undersøgelser af kvaliteten af DDGS. Produktet omtales (udover i ovennævnte rapport)kun positivt af Danisco, mens en litteraturundersøgelse omtalt i Videnscenter for Landbrug er meget mere skeptisk og bl.a. konkluderer: Umiddelbart ser det ikke ud, at DDGS er et oplagt alternativ til erstatning af majsgluten eller andre højværdiproteinkilder i foder til fjerkræ. Det skyldes, at indholdet og fordøjeligheden af protein og aminosyrer i DDGS er meget svingende alt efter, hvilke råvarer der er brugt og hvilken proces der er anvendt. Desuden er indholdet af methionin varierende, og er i de fleste undersøgelser under 2 pct. af råproteinet, og dermed under det kritiske niveau for, at det kan bruges som højværdiprotein. Og I foderet til slagtesvin peger undersøgelser på, at mere end 10 pct. DDGS i foderet medfører reduceret tilvækst. Ligesom olieindholdet i DDGS kan medføre forringet spækkvalitet hos slagtesvinene. Til drægtige søer kan der brugs op til 50 pct. i foderet uden negative effekter, hvorimod der kun bør være maksimalt 20 pct. i foderet til diegivende søer. Fra USA og Canada er der rapporteret en del problemer med den type foder. Problemer, der er rapporteret, omhandler: Høje koncentrationer af fosfor og kvælstof i husdyrgødningen i forhold til gødning fra dyr, der er fodret konventionelt. Oven i købet er forholdet mellem fosfor og kvælstof forskudt i retning mod øget fosfor, hvilket betyder, at gødningen ikke er velegnet til at sprede ud på marken. Rester af svovl i foderet i varierende mængder. Hvis der er mere end 0,4 % svovl i foder til køer, kan det angiveligt give anledning til en dødelig form for polio. På grund af svovlindholdet anbefales det, at ingen køer får mere end 40 % af deres foder i form af DDGS.

4 Stærkt forhøjede mængder af E. coli. Antibiotikaindhold i foderet som følge af, at der rutinemæssigt tilsættes antibiotika i fermenteringsprocessen, fordi bakterier kan ødelægge gæringsprocessen. Disse antibiotika genfindes i foderet og vil således potentielt bidrage til yderligere antibiotikaresistens, hvilket må siges at være et alvorligt samfundsmæssigt problem. Hvordan forklarer Felby disse foderegenskaber, og det faktum, at han gennem misbrug af sproget får os til at tro, at dette foder er af en høj kvalitet (underforstået i forhold til, at hvedens protein beskrives som værende af lav kvalitet)? 2. generation: Endelig til udsagnet om, at hvis der anvendes 2. generation ser regnskabet endnu bedre ud. Underforstået er her, at (hvede)kærnerne anvendes til mad eller foder, mens det kun er halmen, der via enzymatiske processer, omsættes til bioethanol. Der må stilles spørgsmålstegn ved, hvor meget bedre 2. generation er. To faktorer må i hvert fald medregnes. For det første, om det overhovedet er realistisk i et land som Danmark, hvor vi ikke har megen overskudsvarme i kraftvarme produktionen, som evt. ville kunne bruges som procesenergi til de ganske energikrævende processer, der kendetegner omsætningen fra halm til bioethanol. (Af Felbys egen rapport fremgår det, at energiregnskabet er en del bedre, når produktionen kombineres med overskudsvarme fra kraftvarmeproduktionen). Og for det andet, om det ikke ville være bedre at lade halmen blive omsat i jorden, således at den organiske pulje (gen)opbygges og der derved bliver en større mængde kulstof bundet i jorden. Det er jo en af de måder, vi kan komme ud af klimakrisen. Lad os i den forbindelse huske på, at der faktisk har forekommet en øget kulstofbinding i danske jorde, siden det blev forbudt at brænde halm af på markerne. Afsluttende bemærkninger Hvilket belæg har Claus Felby for at sige, at organisationerne bag pressemeddelelsen i den grad bruger undersøgelser som denne til generelt at kæmpe imod udviklingen af nye og mere grønne teknologier"? Denne stærkt injurierende bemærkning, som indikerer, at vi generelt er modstandere af grønne teknologier, er helt hen i vejret - og Felby bør stilles til regnskab for at misbruge sin position til at udslynge sådanne injurier. Det er tankevækkende, at der i det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) i årene er afsat i alt 200 mio. kr. til udvikling og demonstration af 2. generations biobrændstoffer. Biobrændstoffer er endvidere fritaget for den CO2-afgift, der er pålagt de fossile brændstoffer også selv om de er langt fra at være CO2-neutrale. Vi og andre miljøorganisationer arbejder for, at vores samfund skal holde op med at køre ud ad et spor, der med stor sandsynlighed fører os endnu længere væk fra at opnå målet om at standse klimaforandringerne. Det burde også være i forskernes interesse, at sørge for dette. Historien har vist, at miljøorganisationer som NOAH og Greenpeace som oftest har haft ret i deres forudsigelser og kloden ville have været i en meget bedre forfatning, hvis man havde taget disse forudsigelser alvorligt. Og både NOAH og Greenpeace har for øvrigt lavet scenarier for en fremtid uden brug af fossile brændstoffer. Lad os få debatten op på et højere plan. Det skylder vi vores efterkommere.

5 Rapporten, Anticipated Indirect Land Use Change Associated with Expanded Use of Biofuels in the EU findes på: Bente Hessellund Andersen, cand.hort.