Titelblad. Specialegruppens deltagere:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titelblad. Specialegruppens deltagere:"

Transkript

1 Titelblad Dansk Titel: Arbejderkultur og idræt i mellemkrigstidens Aalborg Engelsk Titel: Working culture and athletics in Aalborg during the inter war period Vejleder: Marianne Rostgaard Beregnet sidetal á 2400 tegn: 140 sider Bilag: 3 Afsluttet: 1. november 2006 Specialegruppens deltagere: Lone Simonsen Mathilde Storvang

2

3 Idræt af en eller anden Art kan saa at sige dyrkes i alle Aldre i Almindelighed, af unge Mennesker (begge Køn) i Særdeleshed. Og det maa fremhæves, at naar der klages over de unges Forlystelsessyge, deres mulige Mangel paa Sparsommelighed og meget andet, saa maa vi, der direkte og indirekte arbejder med Idrætten i vor By, have Lov til at udtale, at selv om de unge Idrætsdyrkere ikke er Engle eller bedre end andre Mennesker: den Tid, de tilbringer aktivt ved deres Sport, den er til Nytte for dem selv og dermed for det Samfund, de tilhører. Idrætsdyrkeren har foruden den Glæde, det altid er Ungdommen at bruge sine Kræfter, ikke mindst naar der er Lejlighed til Kappestrid, ogsaa den Glæde at blive Kammerat med mange ligesindede, uanset Fødsel, Opdragelse og Stand. Og hen i Aarene, naar maaske Livets Krav og Legemet ikke tillader aktiv Idræt, er Ungdommens Minder at tære paa. Men som en rød Traad igennem det hele, maa Mottoet være og altid blive ved at være: Dyrk idrætten for Idrættens Skyld og ikke for Præmier eller anden Gevinst. Jeg har skrevet ovenstaaende ud af egen Erfaring og min Ungdoms og Mandoms Idrætsglæder og Sorger; mine Idrætssejre og mine Nederlag vil jeg ingensinde glemme. De er gode Minder endog Sorgerne og Nederlagene, naar de kom i passende Afstand. Jeg anbefaler paa det bedste de Læsere af dette Hæfte, der endnu ikke er aktive i en eller anden Idrætsgren, snarest muligt at tage fat. Der er Foreninger nok at vælge imellem, og det maa huskes, at jo større de aalborgensiske Idrætsforeninger bliver, jo bedre kan Byen klare sig i Konkurrencer udefra, og jo mindre vil det have noget paa sig, at Aalborg nu kaldes en af Danmarks daarligste Idrætsbyer. Eugen Schmidt. Citat fra hæfte udgivet i forbindelse med Idrætsugen Aalborg Idrætsarkiv, 5.0/34.

4

5 Forord Dette speciale bygger fortrinsvist på lokalt arkivmateriale i Aalborg, og vi ønsker i den forbindelse at takke Poul-Erik Madsen, Eigil Christensen, Leo Krogh Hansen, Johannes Lauridsen, John Qvist, Leif Bruno Sørensen, Jahn Poulsen og Peer Steen Hansen på Aalborg Idrætsarkiv for deres hjælp og interesse i tilblivelsen af dette speciale. Deres små historier om det tidlige idrætsliv i Aalborg har været med til at give os et levende billede af den lokale idrætshistorie. Derudover ønsker vi at takke Jens Topholm og det øvrige personale på Aalborg Stadsarkiv med deres hjælpsomhed i forbindelse med opstarten af arkivsøgningen. Slutteligt vil vi gerne takke vores vejleder Marianne Rostgaard for hendes kyndige råd og vejledning igennem hele vores specialeperiode. Aalborg, november Lone Simonsen og Mathilde Storvang.

6

7 Indholdsfortegnelse 1. Problemformulering Læsevejledning Arbejderbevægelsen Socialdemokratiets kulturpolitik Julius Bomholt og arbejderkulturen Hartvig Frisch og kulturen Levet arbejderkultur Sammensmeltning af kulturforståelser Opsamling på arbejderkultur Idrætshistorie Aalborg i mellemkrigstiden Befolkningsudvikling Erhvervsudvikling Arbejderbevægelsen i Aalborg Lokalpolitik i Aalborg Analyse af idrætsklubber Fodbold i Aalborg Aalborg Boldspilklub Freja Chang Tobaksarbejdernes Idrætsforening Vejgaard Boldspilsklub Rosporten i Aalborg Aalborg Roklub Arbejdernes Roklub Atletsporten i Aalborg Jyden Den fri idræt i Aalborg

8 Aalborg Fodsports Forening Arbejdernes Idræts Klub Sammenfattende analyse Konklusion English summary Litteratur og kilder Bilag

9 1. Problemformulering Idræt er den største massebevægelse i Danmark, idet næsten halvdelen af landets befolkning er involveret i idrættens verden enten som medlem af en klub, som uorganiseret motionist eller som tilskuer. Idræt bliver af mange opfattet som den folkelige del af kulturen og fremstår på den måde som et frirum fra de mere tunge politiske og økonomiske aspekter i samfundet. Den folkelige interesse for idræt ses tydeligt gennem mediebilledet, hvor dækningen af de utallige sportsbegivenheder er steget markant de sidste årtier. Således har dansk TV denne sommer sendt 64 kampe fra VM i fodbold, hvilket svarer til 128 timers tv-transmission, og på verdensplan fulgte flere hundrede millioner mennesker finalen. Den opmærksomhed sådanne store idrætsbegivenheder vises, er i adskillelige tilfælde blevet brugt bevidst som et redskab i det politiske spil. Således er den amerikanske boykot af Olympiaden i 1980 i Moskva et eksempel på, at politik føres aktivt gennem idrætten. Det er derfor ikke muligt at tale om idrætten som en størrelse, der eksisterer uafhængigt af det omgivende samfund, hvilket også efterårets debat omkring Kronprins Frederiks kandidatur til IOC vidner om. Idrætten skal netop ses som en integreret del af samfundet, der befinder sig i en konstant udvikling, hvorved de gældende værdier i idrætten også forandres. Idrætten har udover sin værdi som politisk middel også iboende politiske karaktertræk, der eksisterer mere skjult for den enkelte. Der findes således kun ganske få procent af den danske befolkning, der ville acceptere mange af idrættens principper, hvis de blev praktiseret i andre dele af det danske samfund. Det er fx kendetegnende, at en træner indenfor håndbold eller andre holdspil er enerådende med hensyn til beslutninger og dispositioner i forbindelse med holdet. Det vil sige, at han/hun får næsten diktatoriske beføjelser, hvorved demokratiet bliver sat ud af spil. Dette karaktertræk, som er en del af idrætsudfoldelsens forudsætning, er ofte blevet negligeret ud fra andre af idrættens grundprincipper, nemlig dens frivillighed, mangfoldighed og åbenhed. Under henvisning til disse begreber har man fra politisk side i vidt omfang fralagt sig ansvaret for idrættens udvikling, da det i demokratiets navn er den enkeltes selvbestemmelsesret at vælge, hvorvidt eller hvilke af idrættens forskellige tilbud man ønsker at acceptere. Vi er dog via et tidligere projekt stødt på en idrætsorganisation, der vedkendte sig dets iboende ideologiske og politiske træk, og hvorigennem der fra politisk side blev forsøgt at påtage sig et ansvar for idrættens udvikling. Vi tænker her på Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI), der i 1930 erne blev et symbol på Socialdemokratiets (halvhjertede) forsøg på at organisere arbejderklassen i en decideret arbejderidrætskultur. DAI opfattede sig som en del af arbejder- 9

10 bevægelsen, og Socialdemokratiet var da også organisatorisk forbundet med DAI gennem en lovbestemmelse, idet partiet havde ret til at udpege et af medlemmerne til DAIs hovedbestyrelse. DAI og Socialdemokratiets interaktion har således vakt vores interesse for en videre undersøgelse af de ideologiske strømninger i mellemkrigstidens idrætsliv. Koblingen mellem politik og idræt på nationalt plan er blevet undersøgt og påvist gennem flere studier, hvorimod der ikke ses mange undersøgelser, som har forsøgt at klarlægge dette samspil på lokalt plan. Vi har ud fra denne kendsgerning ønsket at foretage en undersøgelse af samspillet mellem politik og idræt på lokalt plan for at se, om de nationale konflikter kan genfindes her. Vores interesse ligger dog hovedsageligt omkring den forholdsvis aktive arbejderbevægelse og dens fremmarch i mellemkrigstiden, hvorfor vi ønsker at undersøge om der på det nære plan ligeledes ses tiltag fra arbejderbevægelsen, der vidner om et ideologisk engagement i idrætten. Vi har i den henseende udvalgt Aalborg som vores geografiske undersøgelsesfelt, da Aalborgs ry som arbejderby, gør den vedkommende i forhold til vores interesse. Speciales formål er derfor at besvare følgende spørgsmål: Kan der meningsfuldt skelnes mellem borgerlige- og arbejderidrætsklubber i Aalborg i mellemkrigstiden, og i givet fald hvordan kan der skelnes? og Kan oprettelsen og udviklingen af de aalborgensiske idrætsklubber ses at følge nogen ideologisk linje i forhold til Socialdemokratiets kulturpolitik i mellemkrigstiden? og Kan der ses en interesse fra den lokale arbejderbevægelsens medlemmer i oprettelsen og udviklingen af aalborgensiske idrætsklubber i mellemkrigstiden? 10

11 2. Læsevejledning I relation til en besvarelse af problemstillingen mener vi, at det er centralt at få opstillet klare definitioner i forhold til de anvendte begreber og temaer i specialet. Relevante og centrale begreber vil derfor blive diskuteret i rammeafsnittene, således at der er klart for læseren, hvordan vi anvender og forstår dem. Vi har valgt at operere med arbejderbevægelsen, Socialdemokratiets kulturpolitik og idrætten som de tre forskellige hovedområder, der skal fungere som rammen, hvori analysen af forholdene på lokal plan skal foregå. Vi indleder derfor specialet med en idépolitisk gennemgang af de tre hovedområder på nationalt plan, inden empirien inddrages i en analyse af de lokale forhold. Efter en geografisk afgrænsning af de lokale forhold i Aalborg, som skal definere de fysiske rammer for undersøgelsen, ser vi på, hvordan den lokale arbejderbevægelse og lokalpolitikken fungerede i et samspil med idrætten i mellemkrigstiden. I den videre undersøgelse har vi valgt at tage udgangspunkt i 12 lokale idrætsklubber, hvor vi både vil inddrage oplysninger omkring de enkelte klubbers historie, men også se på hvilke sammentræf der var mellem klubben og den lokale arbejderbevægelse samt klubben og lokalpolitikken. Dette søges først og fremmest gjort gennem en undersøgelse af evt. personsammenfald mellem de forskellige institutioner, men også via klubbernes formålsparagraffer, vedtægter, forhandlingsprotokoller o. lign. Efter denne grundige analyse af idrætsklubberne, vil vi i en sammenfattende analyse samle op på både rammen og de lokale forhold i relation til politik og idræt, inden vi besvarer specialets problemstilling i konklusionen. 11

12 3. Arbejderbevægelsen Vi vil først definere, hvad vi forstår ved arbejderbevægelsen, da denne term er central for specialet. Betegnelsen arbejdsbevægelsen dækker over et meget bredt felt af organisationer og foreninger, som ikke altid åbenlyst er vævet ind i hinanden. Ifølge Den Store Danske Encyklopædi dækker betegnelsen over organisationer og institutioner, der har til formål at forbedre arbejdernes økonomiske, sociale, politiske og kulturelle vilkår. 1 Således ses der flere led i arbejderbevægelsen, hvilket bl.a. har medført, at bevægelsen også i dag er aktiv i mange af samfundets organisationer og det på en sådan måde, at den enkelte borger ikke altid er bevidst om, at det er en af arbejderbevægelsens organisationer vedkommende er med i, og dermed ubevist kommer til at støtte dennes ideologi. I relation til dette speciale har vi valgt at afgrænse undersøgelsesfeltet og se på to grundlæggende dele af arbejderbevægelsen, nemlig fagbevægelsen og Socialdemokratiet, hvorfor disse ligger implicit i termen arbejderbevægelse, når vi anvender denne. I Europa var der i slutningen af 1700-tallet begyndt at spire socialistiske tanker frem, opstået på baggrund af de skarpe modsætninger mellem klasserne. Disse ideer fik en struktureret teoretisk karakter med Karl Marx ( ) og Friedrich Engels ( ) i 1840 erne, og blev derefter spredt ud til den vestlige verden. 2 I Danmark fik den socialistiske arbejderbevægelse sit gennembrud, med Louis Pio ( ) i spidsen, i starten af 1870 erne. Det fundamentale for Pio var, at arbejderne skulle bryde med de eksisterende organisationsformer for derigennem at skabe økonomiske, sociale og politiske reformer, der kunne føre til et socialistisk samfund. 3 Arbejdernes organisering skulle foregå i foreninger efter engelsk forbillede, hvor det centrale var, at foreningen var en fælles organisation for både den faglige og politiske kamp. I midten af 1870 erne havde en alvorlig økonomisk krise imidlertid ramt det danske landbrug og efterfølgende industrien, hvilket førte til stor arbejdsløshed. Dette var et slag for den spirende danske arbejderbevægelse, som oplevede lønnedgang, medlemstilbagegang i fagforeningerne og opløsning af fagforeninger. 4 Præget af intern svækkelse med Pios emigration i 1877, de dårlige erhvervsforhold og en omfattende arbejdsløshed var den danske arbejderbe- 1 Den Store Danske Encyklopædi, bind 1, Gyldendal, 1994, s Knudsen, Kampen for en bedre tilværelse, 1991, s Christiansen, Fagbevægelsens historie, 2004, s Christiansen, Fagbevægelsens historie, 2004, s

13 vægelse i 1878 nødsaget til at gennemgå en omstrukturering for at overleve. 5 Bevægelsen blev derfor opdelt i en faglig og politisk del med dannelsen af Socialdemokratisk Forbund, hvilket partiet hed indtil 1961 og i dag kendes som Socialdemokraterne. Samarbejdet mellem de faglige og politiske dele af arbejderbevægelsen var fortsat tæt, men helt centralt var det, at de var blevet organisatorisk adskilte. Trods krisen overlevede den danske arbejderbevægelse, og både fagbevægelsen og Socialdemokratiet vandt større og større tilslutning blandt arbejderne. For den faglige del blev der i begyndelsen af 1880 erne igen oprettet fagforeninger, og mange arbejdere lod sig organisere, mens det lykkedes Socialdemokratiet at få valgt 2 mand i Folketinget i Fagbevægelsen kæmpede for højere løn, nedsættelse af arbejdstiden og forhandlingsret med arbejdsgiverne, hvilket blev opnået med Septemberforliget i 1899, mens Socialdemokratiet kæmpede for parlamentarismens indførelse, der blev opnået i 1901 i samarbejde med Venstre. Dette var forbedringer, som appellerede til den enkelte arbejder og var med til at skabe et stærkt fundament for arbejderbevægelsens fremtidige virke. Perioden var præget af store konflikter på arbejdsmarkedet mellem arbejdere og arbejdsgivere, hvilket gav arbejderbevægelsen karakter af at være en kamporganisation i samtiden. Således ses linjerne tegnet op til mellemkrigstiden med en arbejderbevægelse, der havde fået et nationalt rodfæste og samtidig havde formået at grundlægge den struktur for fagforeninger, forbund og arbejdsmarkedet, som i store træk stadig ses i dag. 6 Arbejderbevægelsens opdeling i henholdsvis fagbevægelse og Socialdemokratiet betød, at der nu blev kæmpet på flere forskellige fronter og planer for at forbedre arbejderens vilkår. Fagbevægelsen oplevede ikke mellemkrigstiden som en fremgangsperiode. Derimod var disse år præget af mange, lange og opslidende arbejdskonflikter, hvor arbejdsgiverne var i offensiven pga. den store arbejdsløshed, der fulgte med Fredskrisen i Under storkonflikten i 1925, hvor Socialdemokratiet som regeringsparti havde forberedt en provisorisk lov, blev det tydeligt, at arbejdsmarkedet og de politiske magtforhold var tæt forbundet med hinanden, hvilket betød, at fagbevægelsen, i efterfølgende perioder med socialdemokratiske regeringer, måtte acceptere, at der var begrænsninger for dens fordringer og konfliktmuligheder. 7 Dog kom personer fra fagbevægelsen til at deltage i forskellige nævn og råd, der skulle planlægge 5 Christiansen, Fagbevægelsens historie, 2004, s. 14 og Knudsen, Kampen for en bedre tilværelse, 1991, s Christiansen, Fagbevægelsens historie, 2004, s Christiansen, Fagbevægelsens historie, 2004, s

14 den statslige politik på en lang række arbejdsretlige områder, hvilket betød, at selvom fagbevægelsen var hårdt presset, så fik den af politisk vej gennemført nogle af sine krav. 8 Således formåede fagbevægelsen i mellemkrigstiden at få gennemført flere positive reformer, men dens position som selvstændig kamporganisation blev reduceret, idet hensynet til Socialdemokratiets krisepolitik vejede tungt, men også fordi der blev indledt en række økonomiske og lovgivningsmæssige aftaler med arbejdsgiverne, hvilket formindskede arbejdernes kampgejst. 9 Fagbevægelsen fik med Socialdemokratiets regeringsledelse nye mål og erhvervede sig derigennem parlamentarismen som et nyt middel i deres kamp. Den politiske del af arbejdsbevægelsen havde i mellemkrigstiden derimod overstået tilblivelsesvanskelighederne, og Socialdemokratiet var blevet et parti med så megen styrke, at det måtte anerkendes som legitimt led i samfundsdannelsen. 10 Partiet så dog umiddelbart efter 1. verdenskrig ud til at skulle miste grebet om arbejderklassen, der i stedet vendte sig mod den syndikalistiske venstrefløj eller Det Konservative Folkeparti, men Socialdemokratiet formåede igen fra begyndelsen af 1920 erne at få et solidt greb om arbejderklassen. 11 Ydermere intensiverede Socialdemokratiet bestræbelserne på at fange det urbane småborgerskabs interesser og få dem til at gøre fælles sag med arbejderne. Således blev Socialdemokratiets præg som byarbejderparti modificeret i mellemkrigstiden, og partiet kom også til at appellere til landarbejdere, i nogen grad husmænd samt arbejdere i landbaserede småindustrier og fra de ekspanderende stationsbyer. 12 Partiet udviklede sig således fra et arbejderparti til et folkeparti med appel til et meget større befolkningsgrundlag. Konkret betød ønsket om denne bredere appel også, at partiet måtte reformulere dets politik for at fremstå som et reelt alternativ til den borgerlige fløj. Socialdemokratiet havde fra starten været et reformsøgende parti, der mente, at arbejderbevægelsen via det parlamentariske demokrati kunne reformere sig til den socialistiske stat. 13 Partiet havde arbejdet ud fra en tankegang om, at kapitalismen ville bryde sammen, og socialismen derefter skulle bygges på resterne af kapitalismen. I 1920 erne ændrede Socialdemokratiet dog syn på dette og indstillede 8 I 1937 vedtoges bl.a., at aldersgrænsen for at modtage aldersrente blev nedsat til 60 år, forbud mod overarbejde, ny lærlingelov samt en række forbedringer i arbejdsløshedsloven, mens det i 1938 blev lovfæstet med to ugers ferie og en funktionærlov. Christiansen, Fagbevægelsens historie, 2004, s Christiansen, Fagbevægelsens historie, 2004, s Finnemann, I Broderskabets Aand, 1985, s Christiansen m.fl., Gyldendals Danmarkshistorie, bind 7, 1988, s Christiansen m.fl., Gyldendals Danmarkshistorie, bind 7, 1988, s Andersen m.fl., Kulturen og arbejderbevægelsen, 1978, s

15 sig i stedet på at overtage en velfungerende kapitalisme, og herved gik det parlamentariske demokrati fra at være et middel i processen til at blive et mål i sig selv. Dette medførte også, at der internt i partiet opstod en diskussion om, hvorvidt man kunne demokratisere sig til et socialistisk samfund gennem et samarbejde med andre klasser, eller om man skulle fastholde arbejderklassens selvstændige kamp igennem det politiske arbejde. Socialdemokratiet afviste ved partikongressen i 1923 at fastholde standpunktet om, at partiet ikke ville overtage regeringsmagten, før det havde flertal i Folketinget. Flertalstanken blev adskilt fra og overordnet klassegrundlaget og blev i stedet bundet til det parlamentariske grundlag, hvor det kom til at fungere som et bærende element i partiets idegrundlag. 14 På den baggrund blev Thorvald Stauning ( ) valgt som landets første socialdemokratiske statsminister i 1924, og partiet formåede med støtte fra Det Radikale Venstre, kun afbrudt af en kort periode fra , at fastholde regeringsmagten resten af mellemkrigstiden. Socialdemokratiets politik i 1930 erne blev kendetegnet ved offentlige indgreb og forsøg på styring af den økonomiske aktivitet 15, men også på velvillighed til, i hvert fald først i 30 erne, at samarbejde på tværs af partierne. Dette samarbejde kan i nogen grad tillægges periodens præg af krise, der specielt var mærkbar i , og som var udløst af krakket på børsen i Wall Street den 29. oktober Den økonomiske verdenskrise medførte for Danmark bl.a. nedgang i eksport og produktion efterfulgt af massearbejdsløshed, og i 1932 var det så slemt, at hver tredje arbejder var uden arbejde, og der var derfor behov for en kriselovgivning til at afbøde virkningerne. Kriseløsningen kom bl.a. med Kanslergadeforliget 16 som blev indgået den 30. januar 1933 mellem regeringen og Venstre. Kanslergadeforliget var et eksempel på et bredt forlig, hvor der blev taget hensyn til alle samfundets interesser, og hvor både Venstre og Socialdemokratiet måtte file på deres ideologiske politik for at få tingene til at fungere i prak- 14 Finnemann, I Broderskabets Aand, 1985, s Socialdemokratiet lod sig inspirere af den engelske nationaløkonom Keynes, der gik ind for at bevare befolkningens købekraft som en vej ud af krisen. Knudsen, Kampen for en bedre tilværelse, 1991, s Forliget er et af de mest omfattende kompromiser i moderne dansk politik og blev til på baggrund af en truende arbejdskonflikt. Det indeholdt en rammeaftale med to centrale punkter, hvoraf det ene var en 10 % devaluering af kronen, og det andet var et års forlængelse af de gældende overenskomster indbefattet forbud mod strejker og lockouter. Derudover fik Socialdemokratiet bl.a. gennemført socialreformen, krisehjælp til arbejdsløse, iværksættelse af store offentlige projekter, støtte til boligbyggeri, hjælp til statshusmænd og jordudstykning, mens Venstre bl.a. fik nedsættelse af ejendomsskatten, gældslettelser for landbruget og støtteforanstaltninger til landbrugsvarer. Knudsen, Kampen for en bedre tilværelse, 1991, s. 174; Christiansen m.fl., Gyldendals Danmarkshistorie, bind 7, 1988, s og Dybdahl (red.), Arbejderbevægelsens hvem-hvad-hvor, 1974, s

16 sis. 17 Dog formåede Kanslergadeforliget ikke at afhjælpe massearbejdsløsheden, men den formindskede dog dens værste virkninger gennem den økonomiske krisehjælp Knudsen, Kampen for en bedre tilværelse, 1991, s Knudsen, Kampen for en bedre tilværelse, 1991, s

17 4. Socialdemokratiets kulturpolitik Vi har valgt at lave en grundig redegørelse af Socialdemokratiets kulturpolitik i mellemkrigstiden, idet denne er med til at give rammerne for idrætten. Centralt for forståelsen af idrættens udvikling som en kulturel fritidsbeskæftigelse i mellemkrigstiden er kendskabet til samfundets mange modsætninger. Disse var opstået i forbindelse med det industrielle gennembrud, der havde skabt gennemgribende forandringer i samfundsstrukturen. 19 I mellemkrigstiden var kapitalismen, det borgerlige samfund eller slet og ret det moderne samfund en realitet. Det betød en ændret livsførelse, idet den enkelte producent var adskilt fra sit produkt, og arbejderen var splittet mellem produktion og reproduktion, mellem arbejdstid og fritid. Arbejderbevægelsen havde længe kæmpet for indførslen af en 8-timers arbejdsdag, hvilket blev lovfæstet den 1. januar 1920 for offentligt ansatte og arbejdere, der var omfattet af kollektive overenskomster. 20 Der blev således for den enkelte borger tid til 8 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers fritid. Denne opdeling af døgnets timer var betydelig anderledes end den hidtidige agrare livsførelse og er meget central for forståelsen af den kvantitative udvikling af fritidsbegrebet, der skete i mellemkrigstiden. 21 Den kulturelle ændring som fandt sted var, at fritid, som i første omgang havde været et lønarbejderbegreb, blev udvidet til også at omfatte andre end lønarbejdere. Det var karakteristisk, at husmanden og den selvstændige håndværker også begyndte at opfatte den tid, som de ikke anvendte til arbejde som fritid, og at denne fritid, i modsætning til gammel borgerlig moral, skulle anvendes til noget unyttigt i den forstand, at det ikke bidrog til husstandens indkomst. Dette gav plads til deltagelse i det kulturelle liv, og heriblandt var medlemskab af en idrætsforening en kærkommen adspredelse for mange. 22 Den allertidligste arbejderbevægelses forhold til kulturen kan ses som et udtryk for en bestemt klasses kamp og dens holdning til samfundet og dets udvikling. 23 Således ses der efter arbejderbevægelsens etablering kun dennes kamp for forbedringer af arbejderklassens økonomiske og sociale forhold, og hvor fagbevægelsen plæderede for arbejdernes løn- og arbejdsforhold, kæmpede Socialdemokratiet for en styrkelse af den politiske indflydelse. 24 Så en reel fokuse- 19 Korsgaard, Kampen om kroppen, 1997, s Christiansen m.fl., Gyldendals Danmarkshistorie, bind 7, 1988, s Bl.a. vandt det engelske begreb weekend indpas blandt arbejderne i denne periode. Hansen, Idrætten og samfundets fremgang i Dansk idrætsliv, bind 1, 1995, s Christiansen m.fl., Gyldendals Danmarkshistorie, bind 7, 1988, s Andersen m.fl., Kulturen og arbejderbevægelsen, 1978, s Andersen m.fl., Kulturen og arbejderbevægelsen, 1978, s

18 ring på kulturen ses der altså ikke, og man kan først spore en egentlig socialdemokratisk interesse for kulturen i begyndelsen af 1920 erne. 25 I redegørelsen for de forskellige syn på kulturpolitikken, og herunder specielt eksistensen af en arbejderkultur, har vi valgt at operere med 2 forskellige retninger, som gjorde sig gældende internt i Socialdemokratiet i mellemkrigstiden. Disse var klart modstridende og havde hver sin fortaler. Forsimplet var der tale om en konflikt indenfor Socialdemokratiet, hvor to fløje havde et grundlæggende forskelligt syn på, hvorvidt kulturen fungerede som et middel i klassekampen eller var et mål i sig selv. Dog var der også indenfor de to fløje forskellige opfattelser af, hvordan kulturen skulle udfolde sig, hvilket betød, at der ikke kun var tale om en debat mellem de to hovedretninger, men om en debat med mange nuanceforskelle indenfor hver fløj. Det betød, at Socialdemokratiet i mellemkrigstiden ikke formåede at give et klart og tydeligt billede af, hvad kulturen indeholdte. Vi har i dette speciale valgt at lade de to forskellige hovedopfattelser af begrebet arbejderkultur være repræsenteret af Julius Bomholt og Hartvig Frisch. I deres tekster træder de to forskellige hovedopfattelser af begrebet arbejderkultur tydeligt frem, men fælles for dem begge var, at de var veluddannede og aktive i den politiske del af arbejderbevægelsen, hvilket medførte, at deres teoretiske ståsted havde oprindelse i skrevne socialistiske tekster. Denne indgangsvinkel betød, at Bomholt og Frisch bevidst analyserede og vedkendte sig en politisk teori og derfor kunne arbejde med en klar strategisk plan over, hvorvidt der skulle udvikles en særskilt arbejderkultur i det eksisterende samfund eller foregå en demokratisering af den eksisterende kultur Julius Bomholt og arbejderkulturen Julius Bomholt ( ) gav med sin bog Arbejderkultur fra 1932 udtryk for sit syn på udviklingen af en socialistisk arbejderkultur. Han var oprindeligt uddannet Cand. Theol. i 1922, men blev politisk engageret i det socialdemokratiske parti og navnlig i Danmarks socialdemokratiske Ungdom (DsU) 26, hvor han i perioden var redaktør af DsUs blad Rød Ungdom. 25 Bay, Socialdemokratiets stilling i den ideologiske debat i mellemkrigstiden, 1973, s DsU opstod omkring 1920, efter det tidligere Socialistisk Ungdoms Forbund (SUF) var blevet delt på politisk grundlag i en reformistisk og en revolutionær fløj. De første år af DsUs levetid var præget af at organisere et selvstændigt reformistisk grundlag, men fra ca flyttede fokus sig fra det faglige og politiske område til det kulturelle. Dybdahl (red.), Arbejderbevægelsens hvem-hvad-hvor, 1974, s

19 Bomholt så udviklingen af en socialistisk kultur løbende parallelt med udbredelsen og mængden af arbejderkulturens berøringsflader. Bomholt tilhørte den reformistiske del af Socialdemokratiet, som mente, at det var arbejderne alene, der skulle løfte og udvikle det socialistiske samfund. Dermed lå denne fløj tæt op af kommunisternes ideologi, men havde dog en væsentlig anden tilgang til, hvordan dette mål skulle opnås, idet de afskrev revolutionen som mulighed for at skabe ændringer i samfundet. Bomholt betegnedes som tilhørende en af efterkrigstidens nye generationer, idet han var påvirket af de kulturelle tendenser, som den tyske efterkrigsgeneration i 20 erne repræsenterede. 27 De nye tanker i denne kulturbevægelse udtryktes i et manifest, som blev vedtaget i Hamburg på den Socialistiske Ungdoms Internationales Kongres i 1923, hvori det hed: At arbejde for Socialismen vil ikke blot sige: at medvirke til en Nyordning af Samfundsforholdene, det vil ogsaa sige: at skabe nye Mennesker. Søg derfor sammen med Kammerater, der i Fællesskab vil virke for Opdragelse af det socialistiske Menneske Den socialistiske Ungdomsbevægelse er en Kulturbevægelse, thi alt andet Arbejde maa underordnes den Grundtanke: at udvikle det socialistiske Menneske. Den socialistiske Ungdomsbevægelse er en Kulturbevægelse, som forener i sig alle de legemlige og moralske Forudsætninger, der ved Siden af de materielle Betingelser muliggør det socialistiske Samfund. 28 Bomholt tog denne ideologi til sig og så socialismens budbringere, og dermed Socialdemokratiet, som grundlæggere af en ny kultur. Det centrale for Bomholt var, at arbejderkulturen som en del af den socialistiske samfundsorden adskilte sig fra det eksisterende borgerlige samfund og dets kultur. Ifølge Bomholt var udviklingen af kulturen således ikke et spørgsmål om at udbrede den eksisterende kultur til folket, men handlede derimod om at skabe en selvstændig arbejderkultur, der ville fungere som en bærende del i et socialistisk samfund. Midlet til dette mål var udviklingen af det nye menneske, der havde et socialistisk rodfæste, hvilket Bomholt mente, var arbejderbevægelsens opgave. Grundlaget for Bomholts kulturideal var således modsætningsforholdet mellem det kollektive og det individualistiske menneske. Vi mener, at denne pointering af udviklingen af et særligt kollektivt socialistisk menneske har bevirket, at Bomholts teorier i eftertiden har fået et totalitært præg. På baggrund af den idealistiske tankegang formulerede Bomholt en march-teori, hvor det centrale var, at kulturen marcherede i takt med de økonomiske fremskridt, således at der til hvert trin i den økonomiske udvikling svarede et trin i den kulturelle. 29 Dermed var arbejderkultu- 27 Bay, Socialdemokratiets stilling i den ideologiske debat i mellemkrigstiden, 1973, s Her citeret fra Hartvig Frischs kronik i Social-Demokraten den 8. september Bay, Socialdemokratiets stilling i den ideologiske debat i mellemkrigstiden, 1973, s

20 ren for Bomholt noget, der lå ude i fremtiden, idet samfundet endnu ikke befandt sig på det sidste trin i udviklingen af et socialistisk samfund. Dette tydeliggøres netop ved, at Bomholt ikke tog stilling til, hvad en arbejderkultur konkret indeholdte, men derimod kun beskæftigede sig med udviklingen af den. Bomholt redegjorde i Arbejderkultur for, hvordan denne kulturelle udvikling skulle finde sted og skelnede i det historiske forløb mellem tre faser: 1) Erobringsfasen: Ud af den industrielle Revolutions Ragnarok voksede der da gradvist, men uundgaaeligt en ny Stand, den industrielle Arbejderklasse, hvis økonomiske Grundinteresse var: Arbejdets Frigørelse fra Udbytning, og hvis albeherskende kulturelle Idé bar Navnet: Solidaritet. 30 2) Herskerperioden: Under Solidaritetsfanen lykkedes det at gennemføre en omfattende Demokratisering af de politiske Institutioner og at paabegynde Socialiseringsprocessen paa økonomisk Omraade, hvorved de ydre Betingelser blev skabt for en Arbejderkultur i Ordets egentlige betydning. En Fremstilling af denne Periodes Bevægelser vil naturligt forme sig i tre Afsnit: den sociale Fremrykning, de social-politiske Idéer, der affødtes af denne Fremrykning, og endelig den faktiske Arbejderkultur, som udformedes under de nye Vilkaar. 31 3) Opløsningsperioden: Det er endnu ikke muligt at kortlægge Linierne i denne Fase. Her skal kun gøres opmærksom paa, at den herskende Klasses Nedgangs-periode falder sammen med den erobrende Klasses kulturelle Fremstød saafremt der kan sluttes ud fra Historiens Fortilfælde. 32 Ud fra de kriterier Bomholt opstillede om udviklingen af arbejderkulturen, så befandt datidens samfund sig stadig i erobringsfasen. Da samfundet således ikke var kommet længere i udviklingen, så Bomholt heller ikke eksistensen af en socialistisk arbejderkultur. Den ville først komme under herskerperioden i udviklingsforløbet, og man kan derfor tale om, at Bomholt havde en fremtidsrettet tankegang, hvor der i det eksisterende samfund skulle arbejdes for udviklingen af det socialistiske samfund og den dertilhørende arbejderkultur. Eftersom kulturen marcherede af sig selv, ville en arbejderkultur, ifølge Bomholt, opstå i det øjeblik, det stadigt voksende parti vandt afgørende indflydelse på samfundsudviklingen gennem erobringen af den absolutte indflydelse på den parlamentariske scene. Ligesom økonomiske, politiske og sociale problemer kunne løses indenfor rammerne af det bestående system, mente Bomholt, at det også var gældende for de kulturelle. 30 Bomholt, Arbejderkultur, 1932, s Bomholt, Arbejderkultur, 1932, s Bomholt, Arbejderkultur, 1932, s

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår

Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår Søren Kolstrup Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår HISTORISKE KILDEHÆFTER systime Et særpræget, dansk forløb 9 Klassedelinger 10 1. Klassestrukturen 15 Klasseskel eller fællesskab 16 2.

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Om Brøndby Supporters Trust

Om Brøndby Supporters Trust Om Brøndby Supporters Trust Aktive ejere af Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Supporters Trust (BST) er en forening for alle, der interesserer sig for, hvordan Brøndby IF ledes i dag og udvikles i fremtiden.

Læs mere

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23.

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008 Indledning Denne tekst har til formål at afklare en række spørgsmål

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Septemberforliget og den danske model

Septemberforliget og den danske model Septemberforliget og den danske model For 100 år siden førte en indædt kamp mellem arbejdsgivere og arbejdere til et historisk kompromis, som siden har præget såvel udviklingen på arbejdsmarkedet som i

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Bilag 1: Redegørelser med udgangspunkt i mikro-makrostrukturer (dansk, engelsk, kult)

Bilag 1: Redegørelser med udgangspunkt i mikro-makrostrukturer (dansk, engelsk, kult) Bilag 1: Redegørelser med udgangspunkt i mikro-makrostrukturer (dansk, engelsk, kult) En redegørelse er en sammenfatning af hovedideerne i en ikke-litterær tekst. Når man skal redegøre, gælder det altså

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Wilhelm Christmas-Møller Christmas. Christmas Møller og Det konservative Folkeparti. 1 1920-36 Vor Klinge og vort Skjold"

Wilhelm Christmas-Møller Christmas. Christmas Møller og Det konservative Folkeparti. 1 1920-36 Vor Klinge og vort Skjold Wilhelm Christmas-Møller Christmas Christmas Møller og Det konservative Folkeparti 1 1920-36 Vor Klinge og vort Skjold" Gyldendal Indhold FORORD INDLEDNING 13 1. Den historiske overlevering 15 Christmas

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Børnekultur i bevægelse

Børnekultur i bevægelse 12 Børnekultur i bevægelse Tema I Lokale og Anlægsfonden skaber bedre rammer for børn og børnekulturel udfoldelse. Af vedtægterne fremgår det, at projekter, der inddrager børn skal tilgodeses. Vi er kommet

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Idrætspolitik - kommissorium

Idrætspolitik - kommissorium Idrætspolitik - kommissorium Formål At sikre idrætsmuligheder for og tilbud til alle borgere i Herlev Kommune. Grundlag for idrætspolitikken Udgangspunktet er borgernes idrætsdeltagelse i Herlev Kommune.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere