Titelblad. Specialegruppens deltagere:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titelblad. Specialegruppens deltagere:"

Transkript

1 Titelblad Dansk Titel: Arbejderkultur og idræt i mellemkrigstidens Aalborg Engelsk Titel: Working culture and athletics in Aalborg during the inter war period Vejleder: Marianne Rostgaard Beregnet sidetal á 2400 tegn: 140 sider Bilag: 3 Afsluttet: 1. november 2006 Specialegruppens deltagere: Lone Simonsen Mathilde Storvang

2

3 Idræt af en eller anden Art kan saa at sige dyrkes i alle Aldre i Almindelighed, af unge Mennesker (begge Køn) i Særdeleshed. Og det maa fremhæves, at naar der klages over de unges Forlystelsessyge, deres mulige Mangel paa Sparsommelighed og meget andet, saa maa vi, der direkte og indirekte arbejder med Idrætten i vor By, have Lov til at udtale, at selv om de unge Idrætsdyrkere ikke er Engle eller bedre end andre Mennesker: den Tid, de tilbringer aktivt ved deres Sport, den er til Nytte for dem selv og dermed for det Samfund, de tilhører. Idrætsdyrkeren har foruden den Glæde, det altid er Ungdommen at bruge sine Kræfter, ikke mindst naar der er Lejlighed til Kappestrid, ogsaa den Glæde at blive Kammerat med mange ligesindede, uanset Fødsel, Opdragelse og Stand. Og hen i Aarene, naar maaske Livets Krav og Legemet ikke tillader aktiv Idræt, er Ungdommens Minder at tære paa. Men som en rød Traad igennem det hele, maa Mottoet være og altid blive ved at være: Dyrk idrætten for Idrættens Skyld og ikke for Præmier eller anden Gevinst. Jeg har skrevet ovenstaaende ud af egen Erfaring og min Ungdoms og Mandoms Idrætsglæder og Sorger; mine Idrætssejre og mine Nederlag vil jeg ingensinde glemme. De er gode Minder endog Sorgerne og Nederlagene, naar de kom i passende Afstand. Jeg anbefaler paa det bedste de Læsere af dette Hæfte, der endnu ikke er aktive i en eller anden Idrætsgren, snarest muligt at tage fat. Der er Foreninger nok at vælge imellem, og det maa huskes, at jo større de aalborgensiske Idrætsforeninger bliver, jo bedre kan Byen klare sig i Konkurrencer udefra, og jo mindre vil det have noget paa sig, at Aalborg nu kaldes en af Danmarks daarligste Idrætsbyer. Eugen Schmidt. Citat fra hæfte udgivet i forbindelse med Idrætsugen Aalborg Idrætsarkiv, 5.0/34.

4

5 Forord Dette speciale bygger fortrinsvist på lokalt arkivmateriale i Aalborg, og vi ønsker i den forbindelse at takke Poul-Erik Madsen, Eigil Christensen, Leo Krogh Hansen, Johannes Lauridsen, John Qvist, Leif Bruno Sørensen, Jahn Poulsen og Peer Steen Hansen på Aalborg Idrætsarkiv for deres hjælp og interesse i tilblivelsen af dette speciale. Deres små historier om det tidlige idrætsliv i Aalborg har været med til at give os et levende billede af den lokale idrætshistorie. Derudover ønsker vi at takke Jens Topholm og det øvrige personale på Aalborg Stadsarkiv med deres hjælpsomhed i forbindelse med opstarten af arkivsøgningen. Slutteligt vil vi gerne takke vores vejleder Marianne Rostgaard for hendes kyndige råd og vejledning igennem hele vores specialeperiode. Aalborg, november Lone Simonsen og Mathilde Storvang.

6

7 Indholdsfortegnelse 1. Problemformulering Læsevejledning Arbejderbevægelsen Socialdemokratiets kulturpolitik Julius Bomholt og arbejderkulturen Hartvig Frisch og kulturen Levet arbejderkultur Sammensmeltning af kulturforståelser Opsamling på arbejderkultur Idrætshistorie Aalborg i mellemkrigstiden Befolkningsudvikling Erhvervsudvikling Arbejderbevægelsen i Aalborg Lokalpolitik i Aalborg Analyse af idrætsklubber Fodbold i Aalborg Aalborg Boldspilklub Freja Chang Tobaksarbejdernes Idrætsforening Vejgaard Boldspilsklub Rosporten i Aalborg Aalborg Roklub Arbejdernes Roklub Atletsporten i Aalborg Jyden Den fri idræt i Aalborg

8 Aalborg Fodsports Forening Arbejdernes Idræts Klub Sammenfattende analyse Konklusion English summary Litteratur og kilder Bilag

9 1. Problemformulering Idræt er den største massebevægelse i Danmark, idet næsten halvdelen af landets befolkning er involveret i idrættens verden enten som medlem af en klub, som uorganiseret motionist eller som tilskuer. Idræt bliver af mange opfattet som den folkelige del af kulturen og fremstår på den måde som et frirum fra de mere tunge politiske og økonomiske aspekter i samfundet. Den folkelige interesse for idræt ses tydeligt gennem mediebilledet, hvor dækningen af de utallige sportsbegivenheder er steget markant de sidste årtier. Således har dansk TV denne sommer sendt 64 kampe fra VM i fodbold, hvilket svarer til 128 timers tv-transmission, og på verdensplan fulgte flere hundrede millioner mennesker finalen. Den opmærksomhed sådanne store idrætsbegivenheder vises, er i adskillelige tilfælde blevet brugt bevidst som et redskab i det politiske spil. Således er den amerikanske boykot af Olympiaden i 1980 i Moskva et eksempel på, at politik føres aktivt gennem idrætten. Det er derfor ikke muligt at tale om idrætten som en størrelse, der eksisterer uafhængigt af det omgivende samfund, hvilket også efterårets debat omkring Kronprins Frederiks kandidatur til IOC vidner om. Idrætten skal netop ses som en integreret del af samfundet, der befinder sig i en konstant udvikling, hvorved de gældende værdier i idrætten også forandres. Idrætten har udover sin værdi som politisk middel også iboende politiske karaktertræk, der eksisterer mere skjult for den enkelte. Der findes således kun ganske få procent af den danske befolkning, der ville acceptere mange af idrættens principper, hvis de blev praktiseret i andre dele af det danske samfund. Det er fx kendetegnende, at en træner indenfor håndbold eller andre holdspil er enerådende med hensyn til beslutninger og dispositioner i forbindelse med holdet. Det vil sige, at han/hun får næsten diktatoriske beføjelser, hvorved demokratiet bliver sat ud af spil. Dette karaktertræk, som er en del af idrætsudfoldelsens forudsætning, er ofte blevet negligeret ud fra andre af idrættens grundprincipper, nemlig dens frivillighed, mangfoldighed og åbenhed. Under henvisning til disse begreber har man fra politisk side i vidt omfang fralagt sig ansvaret for idrættens udvikling, da det i demokratiets navn er den enkeltes selvbestemmelsesret at vælge, hvorvidt eller hvilke af idrættens forskellige tilbud man ønsker at acceptere. Vi er dog via et tidligere projekt stødt på en idrætsorganisation, der vedkendte sig dets iboende ideologiske og politiske træk, og hvorigennem der fra politisk side blev forsøgt at påtage sig et ansvar for idrættens udvikling. Vi tænker her på Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI), der i 1930 erne blev et symbol på Socialdemokratiets (halvhjertede) forsøg på at organisere arbejderklassen i en decideret arbejderidrætskultur. DAI opfattede sig som en del af arbejder- 9

10 bevægelsen, og Socialdemokratiet var da også organisatorisk forbundet med DAI gennem en lovbestemmelse, idet partiet havde ret til at udpege et af medlemmerne til DAIs hovedbestyrelse. DAI og Socialdemokratiets interaktion har således vakt vores interesse for en videre undersøgelse af de ideologiske strømninger i mellemkrigstidens idrætsliv. Koblingen mellem politik og idræt på nationalt plan er blevet undersøgt og påvist gennem flere studier, hvorimod der ikke ses mange undersøgelser, som har forsøgt at klarlægge dette samspil på lokalt plan. Vi har ud fra denne kendsgerning ønsket at foretage en undersøgelse af samspillet mellem politik og idræt på lokalt plan for at se, om de nationale konflikter kan genfindes her. Vores interesse ligger dog hovedsageligt omkring den forholdsvis aktive arbejderbevægelse og dens fremmarch i mellemkrigstiden, hvorfor vi ønsker at undersøge om der på det nære plan ligeledes ses tiltag fra arbejderbevægelsen, der vidner om et ideologisk engagement i idrætten. Vi har i den henseende udvalgt Aalborg som vores geografiske undersøgelsesfelt, da Aalborgs ry som arbejderby, gør den vedkommende i forhold til vores interesse. Speciales formål er derfor at besvare følgende spørgsmål: Kan der meningsfuldt skelnes mellem borgerlige- og arbejderidrætsklubber i Aalborg i mellemkrigstiden, og i givet fald hvordan kan der skelnes? og Kan oprettelsen og udviklingen af de aalborgensiske idrætsklubber ses at følge nogen ideologisk linje i forhold til Socialdemokratiets kulturpolitik i mellemkrigstiden? og Kan der ses en interesse fra den lokale arbejderbevægelsens medlemmer i oprettelsen og udviklingen af aalborgensiske idrætsklubber i mellemkrigstiden? 10

11 2. Læsevejledning I relation til en besvarelse af problemstillingen mener vi, at det er centralt at få opstillet klare definitioner i forhold til de anvendte begreber og temaer i specialet. Relevante og centrale begreber vil derfor blive diskuteret i rammeafsnittene, således at der er klart for læseren, hvordan vi anvender og forstår dem. Vi har valgt at operere med arbejderbevægelsen, Socialdemokratiets kulturpolitik og idrætten som de tre forskellige hovedområder, der skal fungere som rammen, hvori analysen af forholdene på lokal plan skal foregå. Vi indleder derfor specialet med en idépolitisk gennemgang af de tre hovedområder på nationalt plan, inden empirien inddrages i en analyse af de lokale forhold. Efter en geografisk afgrænsning af de lokale forhold i Aalborg, som skal definere de fysiske rammer for undersøgelsen, ser vi på, hvordan den lokale arbejderbevægelse og lokalpolitikken fungerede i et samspil med idrætten i mellemkrigstiden. I den videre undersøgelse har vi valgt at tage udgangspunkt i 12 lokale idrætsklubber, hvor vi både vil inddrage oplysninger omkring de enkelte klubbers historie, men også se på hvilke sammentræf der var mellem klubben og den lokale arbejderbevægelse samt klubben og lokalpolitikken. Dette søges først og fremmest gjort gennem en undersøgelse af evt. personsammenfald mellem de forskellige institutioner, men også via klubbernes formålsparagraffer, vedtægter, forhandlingsprotokoller o. lign. Efter denne grundige analyse af idrætsklubberne, vil vi i en sammenfattende analyse samle op på både rammen og de lokale forhold i relation til politik og idræt, inden vi besvarer specialets problemstilling i konklusionen. 11

12 3. Arbejderbevægelsen Vi vil først definere, hvad vi forstår ved arbejderbevægelsen, da denne term er central for specialet. Betegnelsen arbejdsbevægelsen dækker over et meget bredt felt af organisationer og foreninger, som ikke altid åbenlyst er vævet ind i hinanden. Ifølge Den Store Danske Encyklopædi dækker betegnelsen over organisationer og institutioner, der har til formål at forbedre arbejdernes økonomiske, sociale, politiske og kulturelle vilkår. 1 Således ses der flere led i arbejderbevægelsen, hvilket bl.a. har medført, at bevægelsen også i dag er aktiv i mange af samfundets organisationer og det på en sådan måde, at den enkelte borger ikke altid er bevidst om, at det er en af arbejderbevægelsens organisationer vedkommende er med i, og dermed ubevist kommer til at støtte dennes ideologi. I relation til dette speciale har vi valgt at afgrænse undersøgelsesfeltet og se på to grundlæggende dele af arbejderbevægelsen, nemlig fagbevægelsen og Socialdemokratiet, hvorfor disse ligger implicit i termen arbejderbevægelse, når vi anvender denne. I Europa var der i slutningen af 1700-tallet begyndt at spire socialistiske tanker frem, opstået på baggrund af de skarpe modsætninger mellem klasserne. Disse ideer fik en struktureret teoretisk karakter med Karl Marx ( ) og Friedrich Engels ( ) i 1840 erne, og blev derefter spredt ud til den vestlige verden. 2 I Danmark fik den socialistiske arbejderbevægelse sit gennembrud, med Louis Pio ( ) i spidsen, i starten af 1870 erne. Det fundamentale for Pio var, at arbejderne skulle bryde med de eksisterende organisationsformer for derigennem at skabe økonomiske, sociale og politiske reformer, der kunne føre til et socialistisk samfund. 3 Arbejdernes organisering skulle foregå i foreninger efter engelsk forbillede, hvor det centrale var, at foreningen var en fælles organisation for både den faglige og politiske kamp. I midten af 1870 erne havde en alvorlig økonomisk krise imidlertid ramt det danske landbrug og efterfølgende industrien, hvilket førte til stor arbejdsløshed. Dette var et slag for den spirende danske arbejderbevægelse, som oplevede lønnedgang, medlemstilbagegang i fagforeningerne og opløsning af fagforeninger. 4 Præget af intern svækkelse med Pios emigration i 1877, de dårlige erhvervsforhold og en omfattende arbejdsløshed var den danske arbejderbe- 1 Den Store Danske Encyklopædi, bind 1, Gyldendal, 1994, s Knudsen, Kampen for en bedre tilværelse, 1991, s Christiansen, Fagbevægelsens historie, 2004, s Christiansen, Fagbevægelsens historie, 2004, s

13 vægelse i 1878 nødsaget til at gennemgå en omstrukturering for at overleve. 5 Bevægelsen blev derfor opdelt i en faglig og politisk del med dannelsen af Socialdemokratisk Forbund, hvilket partiet hed indtil 1961 og i dag kendes som Socialdemokraterne. Samarbejdet mellem de faglige og politiske dele af arbejderbevægelsen var fortsat tæt, men helt centralt var det, at de var blevet organisatorisk adskilte. Trods krisen overlevede den danske arbejderbevægelse, og både fagbevægelsen og Socialdemokratiet vandt større og større tilslutning blandt arbejderne. For den faglige del blev der i begyndelsen af 1880 erne igen oprettet fagforeninger, og mange arbejdere lod sig organisere, mens det lykkedes Socialdemokratiet at få valgt 2 mand i Folketinget i Fagbevægelsen kæmpede for højere løn, nedsættelse af arbejdstiden og forhandlingsret med arbejdsgiverne, hvilket blev opnået med Septemberforliget i 1899, mens Socialdemokratiet kæmpede for parlamentarismens indførelse, der blev opnået i 1901 i samarbejde med Venstre. Dette var forbedringer, som appellerede til den enkelte arbejder og var med til at skabe et stærkt fundament for arbejderbevægelsens fremtidige virke. Perioden var præget af store konflikter på arbejdsmarkedet mellem arbejdere og arbejdsgivere, hvilket gav arbejderbevægelsen karakter af at være en kamporganisation i samtiden. Således ses linjerne tegnet op til mellemkrigstiden med en arbejderbevægelse, der havde fået et nationalt rodfæste og samtidig havde formået at grundlægge den struktur for fagforeninger, forbund og arbejdsmarkedet, som i store træk stadig ses i dag. 6 Arbejderbevægelsens opdeling i henholdsvis fagbevægelse og Socialdemokratiet betød, at der nu blev kæmpet på flere forskellige fronter og planer for at forbedre arbejderens vilkår. Fagbevægelsen oplevede ikke mellemkrigstiden som en fremgangsperiode. Derimod var disse år præget af mange, lange og opslidende arbejdskonflikter, hvor arbejdsgiverne var i offensiven pga. den store arbejdsløshed, der fulgte med Fredskrisen i Under storkonflikten i 1925, hvor Socialdemokratiet som regeringsparti havde forberedt en provisorisk lov, blev det tydeligt, at arbejdsmarkedet og de politiske magtforhold var tæt forbundet med hinanden, hvilket betød, at fagbevægelsen, i efterfølgende perioder med socialdemokratiske regeringer, måtte acceptere, at der var begrænsninger for dens fordringer og konfliktmuligheder. 7 Dog kom personer fra fagbevægelsen til at deltage i forskellige nævn og råd, der skulle planlægge 5 Christiansen, Fagbevægelsens historie, 2004, s. 14 og Knudsen, Kampen for en bedre tilværelse, 1991, s Christiansen, Fagbevægelsens historie, 2004, s Christiansen, Fagbevægelsens historie, 2004, s

14 den statslige politik på en lang række arbejdsretlige områder, hvilket betød, at selvom fagbevægelsen var hårdt presset, så fik den af politisk vej gennemført nogle af sine krav. 8 Således formåede fagbevægelsen i mellemkrigstiden at få gennemført flere positive reformer, men dens position som selvstændig kamporganisation blev reduceret, idet hensynet til Socialdemokratiets krisepolitik vejede tungt, men også fordi der blev indledt en række økonomiske og lovgivningsmæssige aftaler med arbejdsgiverne, hvilket formindskede arbejdernes kampgejst. 9 Fagbevægelsen fik med Socialdemokratiets regeringsledelse nye mål og erhvervede sig derigennem parlamentarismen som et nyt middel i deres kamp. Den politiske del af arbejdsbevægelsen havde i mellemkrigstiden derimod overstået tilblivelsesvanskelighederne, og Socialdemokratiet var blevet et parti med så megen styrke, at det måtte anerkendes som legitimt led i samfundsdannelsen. 10 Partiet så dog umiddelbart efter 1. verdenskrig ud til at skulle miste grebet om arbejderklassen, der i stedet vendte sig mod den syndikalistiske venstrefløj eller Det Konservative Folkeparti, men Socialdemokratiet formåede igen fra begyndelsen af 1920 erne at få et solidt greb om arbejderklassen. 11 Ydermere intensiverede Socialdemokratiet bestræbelserne på at fange det urbane småborgerskabs interesser og få dem til at gøre fælles sag med arbejderne. Således blev Socialdemokratiets præg som byarbejderparti modificeret i mellemkrigstiden, og partiet kom også til at appellere til landarbejdere, i nogen grad husmænd samt arbejdere i landbaserede småindustrier og fra de ekspanderende stationsbyer. 12 Partiet udviklede sig således fra et arbejderparti til et folkeparti med appel til et meget større befolkningsgrundlag. Konkret betød ønsket om denne bredere appel også, at partiet måtte reformulere dets politik for at fremstå som et reelt alternativ til den borgerlige fløj. Socialdemokratiet havde fra starten været et reformsøgende parti, der mente, at arbejderbevægelsen via det parlamentariske demokrati kunne reformere sig til den socialistiske stat. 13 Partiet havde arbejdet ud fra en tankegang om, at kapitalismen ville bryde sammen, og socialismen derefter skulle bygges på resterne af kapitalismen. I 1920 erne ændrede Socialdemokratiet dog syn på dette og indstillede 8 I 1937 vedtoges bl.a., at aldersgrænsen for at modtage aldersrente blev nedsat til 60 år, forbud mod overarbejde, ny lærlingelov samt en række forbedringer i arbejdsløshedsloven, mens det i 1938 blev lovfæstet med to ugers ferie og en funktionærlov. Christiansen, Fagbevægelsens historie, 2004, s Christiansen, Fagbevægelsens historie, 2004, s Finnemann, I Broderskabets Aand, 1985, s Christiansen m.fl., Gyldendals Danmarkshistorie, bind 7, 1988, s Christiansen m.fl., Gyldendals Danmarkshistorie, bind 7, 1988, s Andersen m.fl., Kulturen og arbejderbevægelsen, 1978, s

15 sig i stedet på at overtage en velfungerende kapitalisme, og herved gik det parlamentariske demokrati fra at være et middel i processen til at blive et mål i sig selv. Dette medførte også, at der internt i partiet opstod en diskussion om, hvorvidt man kunne demokratisere sig til et socialistisk samfund gennem et samarbejde med andre klasser, eller om man skulle fastholde arbejderklassens selvstændige kamp igennem det politiske arbejde. Socialdemokratiet afviste ved partikongressen i 1923 at fastholde standpunktet om, at partiet ikke ville overtage regeringsmagten, før det havde flertal i Folketinget. Flertalstanken blev adskilt fra og overordnet klassegrundlaget og blev i stedet bundet til det parlamentariske grundlag, hvor det kom til at fungere som et bærende element i partiets idegrundlag. 14 På den baggrund blev Thorvald Stauning ( ) valgt som landets første socialdemokratiske statsminister i 1924, og partiet formåede med støtte fra Det Radikale Venstre, kun afbrudt af en kort periode fra , at fastholde regeringsmagten resten af mellemkrigstiden. Socialdemokratiets politik i 1930 erne blev kendetegnet ved offentlige indgreb og forsøg på styring af den økonomiske aktivitet 15, men også på velvillighed til, i hvert fald først i 30 erne, at samarbejde på tværs af partierne. Dette samarbejde kan i nogen grad tillægges periodens præg af krise, der specielt var mærkbar i , og som var udløst af krakket på børsen i Wall Street den 29. oktober Den økonomiske verdenskrise medførte for Danmark bl.a. nedgang i eksport og produktion efterfulgt af massearbejdsløshed, og i 1932 var det så slemt, at hver tredje arbejder var uden arbejde, og der var derfor behov for en kriselovgivning til at afbøde virkningerne. Kriseløsningen kom bl.a. med Kanslergadeforliget 16 som blev indgået den 30. januar 1933 mellem regeringen og Venstre. Kanslergadeforliget var et eksempel på et bredt forlig, hvor der blev taget hensyn til alle samfundets interesser, og hvor både Venstre og Socialdemokratiet måtte file på deres ideologiske politik for at få tingene til at fungere i prak- 14 Finnemann, I Broderskabets Aand, 1985, s Socialdemokratiet lod sig inspirere af den engelske nationaløkonom Keynes, der gik ind for at bevare befolkningens købekraft som en vej ud af krisen. Knudsen, Kampen for en bedre tilværelse, 1991, s Forliget er et af de mest omfattende kompromiser i moderne dansk politik og blev til på baggrund af en truende arbejdskonflikt. Det indeholdt en rammeaftale med to centrale punkter, hvoraf det ene var en 10 % devaluering af kronen, og det andet var et års forlængelse af de gældende overenskomster indbefattet forbud mod strejker og lockouter. Derudover fik Socialdemokratiet bl.a. gennemført socialreformen, krisehjælp til arbejdsløse, iværksættelse af store offentlige projekter, støtte til boligbyggeri, hjælp til statshusmænd og jordudstykning, mens Venstre bl.a. fik nedsættelse af ejendomsskatten, gældslettelser for landbruget og støtteforanstaltninger til landbrugsvarer. Knudsen, Kampen for en bedre tilværelse, 1991, s. 174; Christiansen m.fl., Gyldendals Danmarkshistorie, bind 7, 1988, s og Dybdahl (red.), Arbejderbevægelsens hvem-hvad-hvor, 1974, s

16 sis. 17 Dog formåede Kanslergadeforliget ikke at afhjælpe massearbejdsløsheden, men den formindskede dog dens værste virkninger gennem den økonomiske krisehjælp Knudsen, Kampen for en bedre tilværelse, 1991, s Knudsen, Kampen for en bedre tilværelse, 1991, s

17 4. Socialdemokratiets kulturpolitik Vi har valgt at lave en grundig redegørelse af Socialdemokratiets kulturpolitik i mellemkrigstiden, idet denne er med til at give rammerne for idrætten. Centralt for forståelsen af idrættens udvikling som en kulturel fritidsbeskæftigelse i mellemkrigstiden er kendskabet til samfundets mange modsætninger. Disse var opstået i forbindelse med det industrielle gennembrud, der havde skabt gennemgribende forandringer i samfundsstrukturen. 19 I mellemkrigstiden var kapitalismen, det borgerlige samfund eller slet og ret det moderne samfund en realitet. Det betød en ændret livsførelse, idet den enkelte producent var adskilt fra sit produkt, og arbejderen var splittet mellem produktion og reproduktion, mellem arbejdstid og fritid. Arbejderbevægelsen havde længe kæmpet for indførslen af en 8-timers arbejdsdag, hvilket blev lovfæstet den 1. januar 1920 for offentligt ansatte og arbejdere, der var omfattet af kollektive overenskomster. 20 Der blev således for den enkelte borger tid til 8 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers fritid. Denne opdeling af døgnets timer var betydelig anderledes end den hidtidige agrare livsførelse og er meget central for forståelsen af den kvantitative udvikling af fritidsbegrebet, der skete i mellemkrigstiden. 21 Den kulturelle ændring som fandt sted var, at fritid, som i første omgang havde været et lønarbejderbegreb, blev udvidet til også at omfatte andre end lønarbejdere. Det var karakteristisk, at husmanden og den selvstændige håndværker også begyndte at opfatte den tid, som de ikke anvendte til arbejde som fritid, og at denne fritid, i modsætning til gammel borgerlig moral, skulle anvendes til noget unyttigt i den forstand, at det ikke bidrog til husstandens indkomst. Dette gav plads til deltagelse i det kulturelle liv, og heriblandt var medlemskab af en idrætsforening en kærkommen adspredelse for mange. 22 Den allertidligste arbejderbevægelses forhold til kulturen kan ses som et udtryk for en bestemt klasses kamp og dens holdning til samfundet og dets udvikling. 23 Således ses der efter arbejderbevægelsens etablering kun dennes kamp for forbedringer af arbejderklassens økonomiske og sociale forhold, og hvor fagbevægelsen plæderede for arbejdernes løn- og arbejdsforhold, kæmpede Socialdemokratiet for en styrkelse af den politiske indflydelse. 24 Så en reel fokuse- 19 Korsgaard, Kampen om kroppen, 1997, s Christiansen m.fl., Gyldendals Danmarkshistorie, bind 7, 1988, s Bl.a. vandt det engelske begreb weekend indpas blandt arbejderne i denne periode. Hansen, Idrætten og samfundets fremgang i Dansk idrætsliv, bind 1, 1995, s Christiansen m.fl., Gyldendals Danmarkshistorie, bind 7, 1988, s Andersen m.fl., Kulturen og arbejderbevægelsen, 1978, s Andersen m.fl., Kulturen og arbejderbevægelsen, 1978, s

18 ring på kulturen ses der altså ikke, og man kan først spore en egentlig socialdemokratisk interesse for kulturen i begyndelsen af 1920 erne. 25 I redegørelsen for de forskellige syn på kulturpolitikken, og herunder specielt eksistensen af en arbejderkultur, har vi valgt at operere med 2 forskellige retninger, som gjorde sig gældende internt i Socialdemokratiet i mellemkrigstiden. Disse var klart modstridende og havde hver sin fortaler. Forsimplet var der tale om en konflikt indenfor Socialdemokratiet, hvor to fløje havde et grundlæggende forskelligt syn på, hvorvidt kulturen fungerede som et middel i klassekampen eller var et mål i sig selv. Dog var der også indenfor de to fløje forskellige opfattelser af, hvordan kulturen skulle udfolde sig, hvilket betød, at der ikke kun var tale om en debat mellem de to hovedretninger, men om en debat med mange nuanceforskelle indenfor hver fløj. Det betød, at Socialdemokratiet i mellemkrigstiden ikke formåede at give et klart og tydeligt billede af, hvad kulturen indeholdte. Vi har i dette speciale valgt at lade de to forskellige hovedopfattelser af begrebet arbejderkultur være repræsenteret af Julius Bomholt og Hartvig Frisch. I deres tekster træder de to forskellige hovedopfattelser af begrebet arbejderkultur tydeligt frem, men fælles for dem begge var, at de var veluddannede og aktive i den politiske del af arbejderbevægelsen, hvilket medførte, at deres teoretiske ståsted havde oprindelse i skrevne socialistiske tekster. Denne indgangsvinkel betød, at Bomholt og Frisch bevidst analyserede og vedkendte sig en politisk teori og derfor kunne arbejde med en klar strategisk plan over, hvorvidt der skulle udvikles en særskilt arbejderkultur i det eksisterende samfund eller foregå en demokratisering af den eksisterende kultur Julius Bomholt og arbejderkulturen Julius Bomholt ( ) gav med sin bog Arbejderkultur fra 1932 udtryk for sit syn på udviklingen af en socialistisk arbejderkultur. Han var oprindeligt uddannet Cand. Theol. i 1922, men blev politisk engageret i det socialdemokratiske parti og navnlig i Danmarks socialdemokratiske Ungdom (DsU) 26, hvor han i perioden var redaktør af DsUs blad Rød Ungdom. 25 Bay, Socialdemokratiets stilling i den ideologiske debat i mellemkrigstiden, 1973, s DsU opstod omkring 1920, efter det tidligere Socialistisk Ungdoms Forbund (SUF) var blevet delt på politisk grundlag i en reformistisk og en revolutionær fløj. De første år af DsUs levetid var præget af at organisere et selvstændigt reformistisk grundlag, men fra ca flyttede fokus sig fra det faglige og politiske område til det kulturelle. Dybdahl (red.), Arbejderbevægelsens hvem-hvad-hvor, 1974, s

19 Bomholt så udviklingen af en socialistisk kultur løbende parallelt med udbredelsen og mængden af arbejderkulturens berøringsflader. Bomholt tilhørte den reformistiske del af Socialdemokratiet, som mente, at det var arbejderne alene, der skulle løfte og udvikle det socialistiske samfund. Dermed lå denne fløj tæt op af kommunisternes ideologi, men havde dog en væsentlig anden tilgang til, hvordan dette mål skulle opnås, idet de afskrev revolutionen som mulighed for at skabe ændringer i samfundet. Bomholt betegnedes som tilhørende en af efterkrigstidens nye generationer, idet han var påvirket af de kulturelle tendenser, som den tyske efterkrigsgeneration i 20 erne repræsenterede. 27 De nye tanker i denne kulturbevægelse udtryktes i et manifest, som blev vedtaget i Hamburg på den Socialistiske Ungdoms Internationales Kongres i 1923, hvori det hed: At arbejde for Socialismen vil ikke blot sige: at medvirke til en Nyordning af Samfundsforholdene, det vil ogsaa sige: at skabe nye Mennesker. Søg derfor sammen med Kammerater, der i Fællesskab vil virke for Opdragelse af det socialistiske Menneske Den socialistiske Ungdomsbevægelse er en Kulturbevægelse, thi alt andet Arbejde maa underordnes den Grundtanke: at udvikle det socialistiske Menneske. Den socialistiske Ungdomsbevægelse er en Kulturbevægelse, som forener i sig alle de legemlige og moralske Forudsætninger, der ved Siden af de materielle Betingelser muliggør det socialistiske Samfund. 28 Bomholt tog denne ideologi til sig og så socialismens budbringere, og dermed Socialdemokratiet, som grundlæggere af en ny kultur. Det centrale for Bomholt var, at arbejderkulturen som en del af den socialistiske samfundsorden adskilte sig fra det eksisterende borgerlige samfund og dets kultur. Ifølge Bomholt var udviklingen af kulturen således ikke et spørgsmål om at udbrede den eksisterende kultur til folket, men handlede derimod om at skabe en selvstændig arbejderkultur, der ville fungere som en bærende del i et socialistisk samfund. Midlet til dette mål var udviklingen af det nye menneske, der havde et socialistisk rodfæste, hvilket Bomholt mente, var arbejderbevægelsens opgave. Grundlaget for Bomholts kulturideal var således modsætningsforholdet mellem det kollektive og det individualistiske menneske. Vi mener, at denne pointering af udviklingen af et særligt kollektivt socialistisk menneske har bevirket, at Bomholts teorier i eftertiden har fået et totalitært præg. På baggrund af den idealistiske tankegang formulerede Bomholt en march-teori, hvor det centrale var, at kulturen marcherede i takt med de økonomiske fremskridt, således at der til hvert trin i den økonomiske udvikling svarede et trin i den kulturelle. 29 Dermed var arbejderkultu- 27 Bay, Socialdemokratiets stilling i den ideologiske debat i mellemkrigstiden, 1973, s Her citeret fra Hartvig Frischs kronik i Social-Demokraten den 8. september Bay, Socialdemokratiets stilling i den ideologiske debat i mellemkrigstiden, 1973, s

20 ren for Bomholt noget, der lå ude i fremtiden, idet samfundet endnu ikke befandt sig på det sidste trin i udviklingen af et socialistisk samfund. Dette tydeliggøres netop ved, at Bomholt ikke tog stilling til, hvad en arbejderkultur konkret indeholdte, men derimod kun beskæftigede sig med udviklingen af den. Bomholt redegjorde i Arbejderkultur for, hvordan denne kulturelle udvikling skulle finde sted og skelnede i det historiske forløb mellem tre faser: 1) Erobringsfasen: Ud af den industrielle Revolutions Ragnarok voksede der da gradvist, men uundgaaeligt en ny Stand, den industrielle Arbejderklasse, hvis økonomiske Grundinteresse var: Arbejdets Frigørelse fra Udbytning, og hvis albeherskende kulturelle Idé bar Navnet: Solidaritet. 30 2) Herskerperioden: Under Solidaritetsfanen lykkedes det at gennemføre en omfattende Demokratisering af de politiske Institutioner og at paabegynde Socialiseringsprocessen paa økonomisk Omraade, hvorved de ydre Betingelser blev skabt for en Arbejderkultur i Ordets egentlige betydning. En Fremstilling af denne Periodes Bevægelser vil naturligt forme sig i tre Afsnit: den sociale Fremrykning, de social-politiske Idéer, der affødtes af denne Fremrykning, og endelig den faktiske Arbejderkultur, som udformedes under de nye Vilkaar. 31 3) Opløsningsperioden: Det er endnu ikke muligt at kortlægge Linierne i denne Fase. Her skal kun gøres opmærksom paa, at den herskende Klasses Nedgangs-periode falder sammen med den erobrende Klasses kulturelle Fremstød saafremt der kan sluttes ud fra Historiens Fortilfælde. 32 Ud fra de kriterier Bomholt opstillede om udviklingen af arbejderkulturen, så befandt datidens samfund sig stadig i erobringsfasen. Da samfundet således ikke var kommet længere i udviklingen, så Bomholt heller ikke eksistensen af en socialistisk arbejderkultur. Den ville først komme under herskerperioden i udviklingsforløbet, og man kan derfor tale om, at Bomholt havde en fremtidsrettet tankegang, hvor der i det eksisterende samfund skulle arbejdes for udviklingen af det socialistiske samfund og den dertilhørende arbejderkultur. Eftersom kulturen marcherede af sig selv, ville en arbejderkultur, ifølge Bomholt, opstå i det øjeblik, det stadigt voksende parti vandt afgørende indflydelse på samfundsudviklingen gennem erobringen af den absolutte indflydelse på den parlamentariske scene. Ligesom økonomiske, politiske og sociale problemer kunne løses indenfor rammerne af det bestående system, mente Bomholt, at det også var gældende for de kulturelle. 30 Bomholt, Arbejderkultur, 1932, s Bomholt, Arbejderkultur, 1932, s Bomholt, Arbejderkultur, 1932, s

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten!

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV t & t SOCIALIST? t Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV OG SOCIALIST? Så hører du hjemme i Enhedslisten! Enhedslistens Faglige Landsudvalg Faglig aktiv 2 Fagbevægelsen tilbage

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Synlighed DBBU s strategiplan

Synlighed DBBU s strategiplan Synlighed DBBU s strategiplan Den Danske Billard Union 1 Hvor befinder billardsporten sig om 5 10 år? For at DDBU skal fremstå stærkere og mere moderne, er det nødvendigt, at der arbejdes målrettet med

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed. Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding www.kfumid.dk kfumid@kfumid.dk

KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed. Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding www.kfumid.dk kfumid@kfumid.dk KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding kfumid@kfumid.dk Det her står vi for: Alle dur alle kan være med! Den som bliver medlem i KFUMs Idrætsforbund skal kunne udvikles

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Fra bondegård til baggård

Fra bondegård til baggård Danmark i 1930erne Som alle andre årtier rummede 1930'erne modsatrettede tendenser. Årtiet var præget af mellemkrigstidens moderniseringsproces, hvor nye tanker, urbanisering, industrialisering og mekanisering

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundsledelsen 9. oktober 2014 Til regioner og foreninger DAI's 41. kongres 15. november 2014 i Brøndby Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Verden omkring DT Group

Verden omkring DT Group Verden omkring DT Group SILVAN og STARK i en globaliseret verden 2 Finanskrise 3 Tilskud til renovering og nybyggeri 5 Lukkeloven ændres 6 Interviews 8 damkjær & vesterager 1 SILVAN og STARK i en globaliseret

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Principprogram for PROSA

Principprogram for PROSA Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere