Referat Byrådet's møde Tirsdag den Kl. 17:00 Byrådssalen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Byrådet's møde Tirsdag den 24-02-2009 Kl. 17:00 Byrådssalen"

Transkript

1 Referat Byrådet's møde Tirsdag den Kl. 17:00 Byrådssalen Deltagere: Lars Erik Hornemann, Flemming Madsen, Lise-Lotte Tilsted, Jesper Ullemose, Jeppe Ottosen, Medhat Khattab, Ulrik Sand Larsen, Ulla Larsen, Niels Høite Hansen, Svend Rosager, Per Ulrik Jørgensen, Jesper Kiel, Grete Schødts, Jørn Jensen, Karen Strandhave, Hanne Klit, Christian Kaastrup, Curt Sørensen, Finn Olsen, Bruno Hansen, Masoum Moradi, Jørgen Pless, Morten S. Petersen, Jens Munk, Arne Ebsen, Steen Gundertofte, Jørgen Lundsgaard, Christian Ulrich, Marianne Ellehauge Afbud: Mogens Johansen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Nyt Medlem og suppleant i Folkeoplysningsudvalget Anmodning om udtrædelse af skolebestyrelsen på Hømarkskolen Orientering om udbetalt vederlag og honorar til byrådsmedlemmer i Henvendelse til regeringen og KL Opgørelse af låneramme Genfremstilling - Rottefælden - Ændring af vedtægter for den selvejende institution Rottefælden Forslag til lokalplan 517 og kommuneplantillæg 5.19 for et blandet bolig og erhvervsområde ved Korsgade Svendborg Museum Godkendelse af Svendborg Kommunes politik for socialt udsatte borgere Underskudsdækning - Fylla Fonden...10 Lukket dagsorden: 12. Lukket - Ejendomshandel Lukket - Anmodning om køb af kommunalt areal Lukket - Orientering...11

2 Byrådet s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Byrådet den : Mogens Johansen (A) var fraværende. Som suppleant var indkaldt Marianne Ellehauge (A). Byrådet godkendte dette. Dagsorden blev godkendt. 2. Nyt Medlem og suppleant i Folkeoplysningsudvalget 09/776 Sagsfremstilling: Samrådet for Aftenskolerne fremsender meddelelse om, at Litta Lund fratræder sit job som aftenskoleleder for AOF med udgangen af 2008 og hendes personlige suppleant Lene Frølund Petersen pludselig er afgået ved døden. Litta Lund ønsker i den forbindelse at udtræde af Folkeoplysningsudvalget pr. 1. januar Samrådet for Aftenskolerne indstiller således, at den nye aftenskoleleder for AOF Erik Jakobsen indtræder som medlem af Folkeoplysningsudvalget samt at Litta Lund indtræder som personlig suppleant for Erik Jakobsen perioden ud indtil 31. december Indstilling: Indstilles til Byrådets godkendelse. Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den : Indstilles til Byrådets godkendelse. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Mogens Johansen (A) var fraværende. Som suppleant var indkaldt Marianne Ellehauge (A). 3. Anmodning om udtrædelse af skolebestyrelsen på Hømarkskolen 09/5740 Beslutningstema: 1

3 Byrådet s møde den Anmodning om udtrædelse af skolebestyrelsen ved Hømarkskolen. Sagsfremstilling: Dilber Sari, St. Byhavevej 58, 2. th., 5700 Svendborg anmoder om at måtte udtræde af skolebestyrelsen ved Hømarskolen så hurtigt som muligt grundet helbredsmæssige årsager. Suppleant er Tülay Koyncu, Byparken 73, 1., 5700 Svendborg. Indstilling: Det indstilles, at anmodningen imødekommes. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Mogens Johansen (A) var fraværende. Som suppleant var indkaldt Marianne Ellehauge (A). 4. Orientering om udbetalt vederlag og honorar til byrådsmedlemmer i /240 Beslutningstema: Opgørelse over udbetalt vederlag og honorar for 2008 forelægges til efterretning og offentliggørelse. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens 16 e offentliggøre størrelsen af udbetalt vederlag eller honorar til byrådsmedlemmer, som efter valg eller forslag af kommunen udfører andre hverv end medlemskab af kommunalbestyrelsens udvalg eller underudvalg. Opgørelsen over udbetalt vederlag og honorar for 2008 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Lovgrundlag: Styrelseslovens 16 e. Bilag: Åben - Samlet oversigt over udbetalt vederlag i 2008 Beslutning i Byrådet den : Til efterretning. Mogens Johansen (A) var fraværende. Som suppleant var indkaldt Marianne Ellehauge (A). 2

4 Byrådet s møde den Henvendelse til regeringen og KL 09/6868 Beslutningstema: Beslutning om at rette henvendelse til regeringen og KL om lempelse af finanspolitikken. Sagsfremstilling: På baggrund af henvendelse fra Byggefagenes Samvirke ønsker den socialdemokratiske byrådsgruppe, at Svendborg Byråd retter en samlet henvendelse til KL og regeringen om at lempe finanspolitikken, så kommunerne får mulighed for at igangsætte nødvendige byggeri- og anlægsopgaver. Man opfordrer samtidig til, at låneadgangen til finansiering heraf lempes. Indstilling: Den socialdemokratiske byrådsgruppe indstiller: at Byrådet retter henvendelse til regeringen og KL om lempelse af finanspolitikken. Bilag: Åben - Henvendelse fra Byggefagenes Samvirke Åben - Brev fra KL til Folketingets medlemmer Åben - Notat vedr. gennemført undersøgelse af kommunernes mulighed for at fremrykke investeringer Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Finn Olsen (B) og Jørgen Lundsgaard (C) var fraværende. Beslutning i Byrådet den : Tiltrådt. Mogens Johansen (A) var fraværende. Som suppleant var indkaldt Marianne Ellehauge (A). 6. Opgørelse af låneramme /36670 Beslutningstema: Godkendelse af låneramme 2008 for Svendborg Kommune. Sagsfremstilling: 3

5 Byrådet s møde den Lånerammen er opgjort på baggrund af låneberettigede udgifter afholdt i 2008 og meddelte lånedispensationer. De låneberettigede udgifter vedrører primært udgifter til jordkøb, udgifter på forsynings- og byfornyelsesområdet og udgifter til lån til betaling af ejendomsskatter. Den uudnyttede låneramme udgør i alt 28,4 mio. kr., jf. særskilt bilag. Der er i 2008 budgetlagt låneoptagelse på 37,15 mio. kr. På grund af finanskrisen er låneoptagelsen ikke foretaget i Låneoptagelsen skal foretages senest , jvf. Velfærdsministeriets regler. Den budgetlagte låneoptagelse søges overført til 2009 i forbindelse med regnskabsafslutningen. Økonomiske konsekvenser: Der optages 28,4 mio. kr. i KommuneKredit med en løbetid på 25 år. Låneydelsen, der ved en rente på 5% udgør ca. 2 mio. kr., er budgetlagt. Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr af 19. november 2008 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Indstilling: Direktionen anbefaler, at: lånerammen for 2008 for Svendborg Kommune godkendes. der låneoptages 28,4 mio. kr. med variabel rente og 25 års løbetid i KommuneKredit. Bilag: Åben - Opgørelse af Lånerammen 2008 (excel) Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Finn Olsen (B) og Jørgen Lundsgaard (C) var fraværende. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Mogens Johansen (A) var fraværende. Som suppleant var indkaldt Marianne Ellehauge (A). 8. Genfremstilling - Rottefælden - Ændring af vedtægter for den selvejende institution Rottefælden 08/39400 Beslutningstema: Genfremstilling. Ændringer af vedtægter for den selvejende institution Rottefælden. Sagsfremstilling: 4

6 Byrådet s møde den På Byrådets møde den 22. december 2008 fremlagde administrationen oplæg fra Den Selvejende Institution Rottefælden vedr. ændring af vedtægter. Bestyrelsen ønskede at ændre antallet af medlemmer fra 7 til 6 med flg. sammensætning: 2 repræsentanter udpeget af Svendborg byråd 2 repræsentanter udpeget af turistforeningen 1 repræsentant udpeget af Svendborg Teaterforening 1 repræsentant udpeget af folkeoplysningsudvalget Man har således fravalgt at have en repræsentant udpeget af husets faste lejer/bruger. Af den fremsendte skrivelse fra Den selvejende Institution Rottefælden fremgår det, at lejer/bruger indkaldes efter behov i forbindelse med bestyrelsesmøderne, men ikke har stemmeret. Yderligere bemærkes, at ved stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme udslagsgivende. Under Byrådets behandling af sagen fremkom ønske om at få et høringssvar fra repræsentanten for husets faste lejer/bruger (Baggårdteatret) før man tog endelig stilling til sagen. Dette har administrationen modtaget fra leder af Baggårdteatret Lasse Handberg. Denne skrivelse har endvidere været forelagt formanden for Rottefælden Laila Hansen, som har fremsendt vedlagte kommentar. Indstilling: Administrationen indstiller, at: Udvalget for Kultur og Planlægning tager fremsendte skrivelser fra Baggårdteatret og Den Selvejende Institution Rottefælden til efterretning, Den Selvejende Institution Rottefældens oplæg til tilpasning af vedtægter tiltrædes, sagen videresendes til Byrådet. Bilag: Åben - Anmodning om godkendelse af ændring af vedtægt Åben - lokalplan510_ukp40209.pdf Åben - Den selvejende Institution Rottefælden Åben - Svarskrivelse fra Baggårdteatret vedr. bestyrelsessammensætning Åben - Note fra Rottefældens bestyrelse vedr. Bestyrelsessammensætning Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den : Indstilles. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Mogens Johansen (A) var fraværende. Som suppleant var indkaldt Marianne Ellehauge (A). 5

7 Byrådet s møde den Forslag til lokalplan 517 og kommuneplantillæg 5.19 for et blandet bolig og erhvervsområde ved Korsgade 09/3790 Beslutningstema: Godkendelse af forslag til lokalplan 517 og kommuneplantillæg 5.19 for et blandet bolig og erhvervsområde ved Korsgade til offentlig høring i 8 uger. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslag er der foretaget miljøscreening af planens indvirkninger på miljøet. Konklusion på screening er, at der ikke skal foretages yderligere miljøundersøgelser. Sagsfremstilling: På baggrund af Udvalget for Kultur og Planlægning s beslutning den 23. juni 2008 har der været afholdt forudgående høring om ændret anvendelse og øget bebyggelsesprocent i perioden 20. august- 4. september Der er ikke modtaget yderligere ideer og forslag. Efterfølgende er der udarbejdet forslag til lokalplan 517 og kommuneplantillæg 5.19 samt foretaget miljøscreening af planens indvirkninger på miljøet. Formålet med lokalplanen er at muliggøre ny bolig- og erhvervsbebyggelse på Silvangrunden. Lokalplanen opdeles i 5 delområder, som fastlægger bebyggelsesprocent på maks. 110 på hver enkelt ejendom og fastlægger retningslinier for bebyggelsens omfang og maksimale højde for hvert enkelt delområde. Det maksimale etageantal er fastsat til 4. Der udlægges ny parallelvej med Skattergade for at skabe adgang til nye byhuse og til eksisterende bebyggelses baghaver. Den sydlige del af området med karrebebyggelsen vejbetjenes fra Korsgade og Jernbanegade. Parkering samles generelt langs gadeforløb, således at haverum og fælles opholdsarealer er friholdt for biltrafik. Bevaringsværdige bygninger og træer er sikret mod nedrivning og fældning. Kommuneplantillæg 5.19 Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rammeområde C16, der fastlægger en bebyggelsesprocent på max. 75% for området som helhed med max.etageantal på 2½. Kommuneplanens rammebestemmelser er ikke i overensstemmelse med lokalplanforslaget, der er derfor udarbejdet kommuneplantillæg 5.19 med bestemmelser om udlæg til blandet bolig og erhverv, 6

8 Byrådet s møde den bebyggelsesprocent på 110, maksimal etageantal på 4 med maksimal højde i kote m. Opholdsarealer skal udgøre 30% af etageareal. Miljøscreening Administrationen har efter lov om miljøvurdering af planer og programmer foretaget screening af om lokalplanens miljømæssige konsekvenser i bred forstand er væsentlige, og om de påtænkte ændringer er i konflikt med miljølovgivningen. Administrationen anbefaler, at der ikke udføres yderligere miljøundersøgelse. Der er ikke planlagt afholdelse af offentligt møde i offentlighedsperioden på baggrund af, at der har været afholdt flere borgermøder og foroffentlighedshøring. Økonomiske konsekvenser: Ingen økonomiske konsekvenser i forhold til forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Lovgrundlag: Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer. Indstilling: Administrationen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at: forslag til lokalplan 517 og kommuneplantillæg 5.19 godkendes til offentlig høring i 8 uger, det bekendtgøres, at der ikke foretages yderligere miljøundersøgelse. Bilag: Åben - Anmodning om godkendelse af ændring af vedtægt Åben - lokalplan510_ukp40209.pdf Åben - Den selvejende Institution Rottefælden Åben - Svarskrivelse fra Baggårdteatret vedr. bestyrelsessammensætning Åben - Note fra Rottefældens bestyrelse vedr. Bestyrelsessammensætning Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den : Indstilles. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Beslutning i Byrådet den : Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag: Forslag 1 7

9 Byrådet s møde den at alle nye bygninger opføres som lavenergihuse i henhold til energistandard for passivhuse. Man stemte om forslaget. For stemte: 1 (Ø) Imod stemte: 28 Jesper Kiel (Ø) ønskede sit forslag om lavenergihuse medsendt i forbindelse med høringen. Medhat Khattab (I) ønskede, at der ikke blev fastsat en grænse på bygningshøjderne. Godkendt. Mogens Johansen (A) var fraværende. Som suppleant var indkaldt Marianne Ellehauge (A). 9. Svendborg Museum 09/772 Beslutningstema: Godkendelse af årsregnskab Sagsfremstilling: Svendborg Museum fremsender årsregnskab 2007 til godkendelse. Svendborg Kommune har bemærket, at revisionen i revisionsberetningspunkt har anført bemærkninger og anbefalinger omhandlende honorar til fundraiser. Svendborg Museum har kommenteret revisionsberetningen i vedlagte svarskrivelse. Indstilling: Administrationen indstiller, at: årsregnskabet 2007 godkendes, idet Svendborg Museum agter at indarbejde revisionens anbefalinger i fremtidige aftaler. Bilag: Åben - Svendborg Museum kommentarer til revisionberetning Åben - Svendborg Museum - Årsregnskab 2007 Åben - Beretning nr regnskab 2007 Svendborg Museum Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den : Indstilles. 8

10 Byrådet s møde den Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Mogens Johansen (A) var fraværende. Som suppleant var indkaldt Marianne Ellehauge (A). 10. Godkendelse af Svendborg Kommunes politik for socialt udsatte borgere 08/19224 Beslutningstema: Godkendelse af forslag til politik for kommunens socialt udsatte borgere - Udsattepolitik. Sagsfremstilling: Svendborg Kommune har som en af landets første kommuner besluttet at udarbejde en overordnet politik for kommunens socialt udsatte borgere, hvor det overordnede mål er at understøtte de udsattes muligheder for at leve en tilværelse så tæt på egne idealer som muligt. På Socialudvalgsmødet den besluttede udvalget at sende forslag til Udsattepolitik i høring. Forslaget har nu været til høring hos samarbejdspartnere, brugerorganisationer og borgere. Der er indkommet tre høringssvar. Høringssvarene udtrykker generelt stor tilfredshed med kommunens forslag til Udsattepolitik. Fra høringssvarene er der indarbejdet synspunkter vedr. - Adgang til sociale- og sundhedsfaglige ydelser - Det opsøgende og koordinerende arbejde - Børn og unge i udsatte familier Rettelserne er markeret i politikken. Høringssvar og redigeret forslag til Udsattepolitik vedlægges som bilag. Indstilling: Administrationen anbefaler udvalget at indstille, at: Udsattepolitikken godkendes. Bilag: Åben - 3. Udkast af udsattepolitik Åben - Høringssvar fra Svendborg Frivilligråd Åben - Høringssvar fra Den selvforsynende Landsby i Hundstrup Åben - Høringssvar fra formand for udsatterådet - Preben Brandt 9

11 Byrådet s møde den Beslutning i Socialudvalget den : Indstilles, idet der gøres en årlig status på Udsattepolitikken. Socialudvalget anmoder administrationen om at udarbejde forslag til model(ler) for et Udsatteråd. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Beslutning i Byrådet den : Godkendt. Mogens Johansen (A) var fraværende. Som suppleant var indkaldt Marianne Ellehauge (A). 11. Underskudsdækning - Fylla Fonden 09/5074 Beslutningstema: Stillingtagen til underskudsdækning af Fylla Fondens underskud. Sagsfremstilling: Fylla Fonden har anmodet Svendborg kommune om et rente- og afdragsfrit lån på kr, som medvirken til dækning af 1/3 af Fylla Fondens underskud. Faaborg-Midtfyn og Ærø kommunalbestyrelser har besluttet evt. at yde et rente- og afdragsfrit lån på kr., dog under forudsætning af, at der kan opnås enighed her blandt de 3 kommuner. Kommunalbestyrelserne vedtog endvidere, at der forinden ydelse af lån, indledes drøftelser i SUS-regi om Fylla Fondens fremtid. Økonomiske konsekvenser: Rente- og afdragsfrit lån på kr. finansieres via udviklingspuljen. Indstilling: Direktionen indstiller, at der ydes et rente- og afdragsfrit lån på kr, som finansieres via udviklingspuljen. Bilag: Åben - Brev borgmester Svendborg kommune Åben - Brev fra Ærø Kommune vedr. Fylla Åben - Brev fra Faaborg-Midtfyn Kommune vedr. Fylla Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles under forudsætning af, at der kan opnås enighed blandt de 3 kommuner. Beslutning i Byrådet den : Godkendt økonomiudvalgets indstilling. Mogens Johansen (A) var fraværende. Som suppleant var indkaldt Marianne Ellehauge (A). 10

12 Byrådet s møde den Lukket dagsorden: 12. Lukket - Ejendomshandel 13. Lukket - Anmodning om køb af kommunalt areal 14. Lukket - Orientering 11

13 Byrådet s møde den Underskriftsblad: Lars Erik Hornemann Flemming Madsen Lise-Lotte Tilsted Jesper Ullemose Jeppe Ottosen Medhat Khattab Ulrik Sand Larsen Ulla Larsen Niels Høite Hansen Svend Rosager Per Ulrik Jørgensen Jesper Kiel Grete Schødts Jørn Jensen Karen Strandhave Hanne Klit Christian Kaastrup Curt Sørensen Mogens Johansen Finn Olsen Bruno Hansen Masoum Moradi Jørgen Pless Morten S. Petersen Jens Munk Arne Ebsen Steen Gundertofte Jørgen Lundsgaard Christian Ulrich 12

14 Bilag: 4.1. Samlet oversigt over udbetalt vederlag i 2008 Udvalg: Byrådet Mødedato: 24. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34305/09

15 Kommunaldir. Område Rådhuset Ramsherred Svendborg Tlf Fax. Udbetalt vederlag og honorar i Lars Erik Hornemann (V) Naturgas Fyn (formand) Bestyrelsen for Simac Flemming Madsen (A) Svendborg Vejbelysning A/S Svendborg Vand A/S Svendborg Spildevand A/S Svendborg Fjernvarme Jeppe Ottosen (V) Sydfyns Elforsyning Hjemmeværnets distriktsudvalg Ulla Larsen (V) Bestyrelse Hesselager Plejecenter Niels Høite Hansen (V) Formand Klintholm I/S Knud Albertsen (V) Bestyrelsen BSB Masoum Moradi (F) Bestyrelsen BSB ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. 370,00 kr ,00 kr ,17 kr ,29 kr ,29 kr. 17. februar 2009 Sagsid: 09/240 Afdeling: Direktionssekretariat Ref. CSSJAB Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

16 Bilag: 5.1. Henvendelse fra Byggefagenes Samvirke Udvalg: Byrådet Mødedato: 24. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40838/09

17 Appel! Lad os komme i gang! til Svendborg Byråd! Byggefagenes Samvirke, Svendborg henvender sig hermed til de politiske partier i Svendborg Byråd. Det er på baggrund af BS Forretningsudvalg 11/ diskuterede beskæftigelsessituationen i det Sydfynske for bygningsarbejderne, de aktuelle ledighedstal for de tilsluttede fagforeninger er: 3F Bygningsarbejdernes Fagforening (murerne) 220 ledige 23%. 3F Sydfyn 14% Malerne på Fyn 140 ledige 15% Tømrerne på Fyn 15% Blik&Rør & Rørklubben Dansk Metal 31 ledige 3,1% Elektrikkerne 42ledige 2,2% Som alle ved har den negative spiral omkring ledighed lynhurtig nået også det sydfynske område. For at imødegå dette må vi opfordrer Svendborg Byråd til at rette en henvendelse til regeringen eventuelt igennem Kommunernes landsforening for at få regeringen til, at lempe finanspolitikken ved at fjerne det kommunale bygge- og anlægsloft. Det vil give kommunerne mulighed for at realisere mange af de projekter, som regeringen hidtil har forhindret dem i at udføre af frygt for en overophedning af økonomien. det sammenholdt med, at blandt andet mange skoler rundt om i landet - det gælder også i de sydfynske kommuner - trænger til en voldsom overhaling, bør få statsministeren og hans økonomsike ministre til at handle. Lad os få løsnet de snærende bånd, som begrænser kommunernes handlefrihed og bruge nogle penge på at føre vores fælles faciliteter op til dato. Byggeriets parter Dansk Byggeri og Bygge & Anlægskartellet har fremsat forslag til en vækstpakke, der går ud på at:

18 Nybyggeri af almennyttige boliger for 3 mia. Kommunale anlægsinvesteringer for 2,5 mia. Renovering af offentlige bygninger for 2,5 mia. Vejvedligeholdelse for 1 mia. Fornyelse og renovering af spildevandsanlæg 1,5 mia. Tilskudsordninger til private boligejere til energiforb. for 1 mia. Det er småpenge i forhold til en bankpakke på 100 mia. og uforståeligt at man ikke kan finde midler til dette. Det kunne sammen med en fremrykning af midler fra regeringens såkaldte kvalitetsfond, som frem mod 2018 skal overføres til kommunerne for at skabe bedre fysiske rammer i daginstitutioner, folkeskoler, idrætsanlæg og på ældreområdet være med til at imødegå ledigheden. I stedet for at udbetale dagpenge til ledige bygningsarbejdere ville det være langt mere fordelagtigt, at få noget for pengene både bedre boliger og skatteindtægter. Byggefagenes samvirke, Svendborg opfordrer derfor Svendborg Byråd til aktivt at være med til at få gang i beskæftigelsen også i Svendborg. (Kopi tilsendt den lokale presse.) På Byggefagenes samvirke, Svendborgs vegne Formand Kaj Nielsen Tlf mobil 2835,9949 Byggefagenes Samvirke, Svendborg består af følgende medlemsorganisationer: Rørklubben V/ Dansk Metal, Svendborg. Blik & Rørforbundet, Svendborg Afdeling 3F Sydfyn, TIB (tømrerne) Fyn. 3F Bygningsarbejdernes Fagforening (murerne) Dansk Elforbund, Fyn. Malernes Fagforening, Fyn.

19 Bilag: 5.2. Brev fra KL til Folketingets medlemmer Udvalg: Byrådet Mødedato: 24. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41930/09

20 KL. Til Folketingets medlemmer Dagbladet Politiken refererer i dag tal fra Velfærdsministeriet om kommunernes sarnlede anlægsaktiviteter i Flere folketingspartier har kommenteret regnskabsresultatet for 2008, og da offendige anlæg samtidig indgår som et centralt terna i debatten om den aktuelle økonomiske politik, finder KL anledning til at redegøre for den hidtidige udvikling og forventningerne til 2009 og de kommende år. Anlægsregnskabet for 2008 er i fuld overensstemmelse med de økonomiske aftaler mellem KL og regeringen og regeringens konjunkturpolitik. Foreløbige tal tyder på, at kommunerne i anlægsregnskabet ligger ca. 700 mio. under budgettet for Regeringen og et folketingsflertal indgik i marts 2008 finanslovsaftale om en sanktionslov for kommunernes anlæg i KL advarede dengang regefingen mod konsekvenseme af sanktionsloven på anlægsområdet, fordi det typisk fører til en stop-go politik, der umuliggør planlægning. Den 12. februar 2009 Jnr Sagsid Weldekampsgade 10 Postboks Kmbenhavn S Tlf Fax /2 Sanktionsloven indebar da også, at komtnunerne i foråret 2008 stoppede anlægsaktiviteterne. De ville nemlig være sikre på at få et regnskabsresultat under budgettet, så de undgår en sanktion i år. Dette var og er i fuld overenssternmelse med regeringens konjunkturpolitik, der har sigtet på at reducere bygge- og anlægssektoren. Kommunerne har derfor i overensstemtnelse med aftalerne med regeringen i 2008 udskudt byggerier, men også økonomiaftalen for 2009 lægger sotn følge af konjunkturpolitikken et loft over kommunemes anlæg. Derfor reducerede kommunerne i september og oktober de første udkast til anlægsbudgetter for 2009 med ca. 3.3 mia kr,, så budget 2009 er i overensstemmelse med økonomiaftalen. KL og koramunerne tager regetingens økonomiske politik til efterretning, og der sker i økonotniaftalen en samordning af kommunernes udgifter med regeringens økonomiske politik.

21 Regnskab 2008 og budget 2009 for kommunernes anlæg afspejler til fulde de indgåede aftaler. Hvis regeringen på et tidspunkt skønner, at der er behov for at justere den overordnede økonomiske politik, er KL og kommuneme naturligvis parate til at indgå aftaler herom. KL gennemfører i den sammenhæng for øjeblikket to analyser. For det første en analyse om mulighederne for at fremrykke anlægsaktiviteter på kort sigt. Og for det andet udarbejdelse af en langsigtet anlægsplan for perioden 2010 til 2018, jævnfør aftale med regeringen herom. På det korte sigt har KL i januar spurgt kommuneme om deres muligheder for at frerarykke investeringer til / ICL's undersøgelse viser, at kommunerne uden videre kan frerarykke investeringer for 1,5 rnia ler Hvis regeringen samtidig sikrer ekstra finansiering - fx i forrn af øget låneadgang eller en ophævelse af kommunemes deponerede midler - kan tre ud af fire kommuner fremrykke yderligere investeringer, måske helt op mod 3 mia kr på især folkeskole- og dagtilbudsområdet. Undersøgelsens hovedresultater er vedlagt dette brev. Med hensyn til anlægsniveauet på lidt længere sigt er KL og regeringen i sidste års økonomiaftale blevet enige om udrnøntningen af kvalitetsfonden. Den indebærer umiddelbart et løft af de komrnunale anlægsudgifter med 1 mia. kr. i 2010 og fremover. Men anlægsbehovene i kommunerne er højere. Derfor et kommuneme og KL i gang tned at udarbejde en investeringsplan, der skal sætte retningslinjetne for de komrnunale anlægsudgifter fra 2010 og fiere år frem. KL vil præsentere investeringsplanen i maj måned som oplæg til de kommende økonomiforhandlinger Investeringsplanen vil både give et overblik over det akutte vedligeholdelsesbehov i de kommunale daginstitutioner, folkeskoler, plejehjem mv., ligesotn den vil vise hvilke investeringer, der er nødvendige for at kunne opfylde nationale målsætninger på Idima-, transport- og energiområdet. Det er KL's opfattelse, at en prioritering af offendige investeringer på velfærdsområdeme ikke skal ske ved at reducere anlægsudgifterne på de øvrige områder. Derfor bliver den kommende investeringsplan et oplæg til debat om, hvilket sanilet investeringsniveau, der er behov for i de kommende år og hvordan det skal samordnes med regeringens økonomiske politik. en re' Peter Gorm Hansen 2

22 Bilag: 5.3. Notat vedr. gennemført undersøgelse af kommunernes mulighed for at fremrykke investeringer Udvalg: Byrådet Mødedato: 24. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41933/09

23 ; 41, 411 Ki NOTAT Undersøgelse af kommunernes mulighed for at fremrykke investeringer KL's sekretariat har i perioden januar gennemfort en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner for at afdække muligheden for at øge anlægsinvesteringerne i På nuværende tidspunkt har 88 kommuner besvaret spørgeskemaet, og resultatet er, at kommunerne umiddelbart har mulighed for at øge anlægsinvesteringerne i 2009 med ca. 1,5 naia. kr. under de nuværende finansieringsmuligheder. Såfremt der skabes nye muligheder for finansiering, angiver over 75 pct. af kommunerne, at det vil være muligt at øge investeringerne yderligere. Særligt ønskes lånemuligheder til folkeskole- og dagtilbudsområdet. Umiddelbar forøgelse Nedenstående tabel viser fordelingen af de investeringer, det er muligt at fremrykke til 2009: Mulig forogelse af de kommunale anlægsinvesteringer i 2009 Oniråde Mio. kr. Folkeskolen 244 Dagtilbud (inkl SFO) 145 Ældreområdet (ex ældreboliger) 18 Øvrige sociale institutioner 24 Kommunale veje 399 Administration 183 Andet 447 I alt Kilde: Kommunernes besvarelse af KL's spotgeskema Andel 17% 1 0 Vo 1 Vo 2 Vo 2 7 % 13 Vo 3 1 Yo 100 Vo Den 14. januar 2009 Jnr Sagsid Ref JEJ Dir Weidekampsgade 10 Postboks Kabenhavn S Tlf Fax /1 En opdeling af de angivne investeringer på områder viser, at knap 250 mio. kr., ellet 17 pct. af investeringerne, vil vedrøre folkeskoleområdet, men også

24 på dagtilbudsområdet er der mulighed for at fremzykke investeringer for knap 150 mio. kr. Endvidere er der mulighed for at fretnrykke investeringer i størrelsesordenen 180 mio. kt. inden for kommunemes administtation samt investeringer i kommunale veje for næsten 400 mio kr,, mens 450 mio. vedrører øvrige kommunale områder. Muligheder ved ny finansiering Under de nuværende finansieringsmuligheder har under halvdelen af kommunerne mulighed for at frerarykke investeringer. Hvis der skabes nye muligheder, fx i form af lånepuljer, vurderer 67 af de 88 kommuner at de vil kunne fremrykke yderligere investeringer til Herunder nævner flere kommuner muligheden for at fremrykke kvalitetsfondsmidleme. Enkelte kommuner anfører dog, at en øget låneadgang ikke vil skabe incitament til at øge investeringerne for dem, da det ikke er et ønske at belaste kommunen i de komtnende år med øgede udgifter til tenter og afdrag på lån. Flete af disse kommuner anfører, at der er behov for 100 Vo statslig finansiering. Folkeskole og dagtilbud foretrækkes Til spørgsmålet om, på hvilke borgemære serviceområder, den enkelte kommune vil foretrække at få øgede lånemuligheder, har kommunerne svaret, som det fremgår i nedenstående tabel: Områder hvorpå kommunerne vil foretrække at have målretter lånemulighed Fore 'ikket område Antal kommune Foretrækker folkeskole 53 Forettækker dagtilbud 33 Forettækker ældreområdet 6 Fotettækker øvrige sociale institutioner 8 Forettækker administration 5 Forettækker sundhed 3 Foretrældzer fritid/idræt/kultur 12 Foretrækker veje/infrastruktur 12 Fotetrældcet b in er/vedli ehold 9 Kilde: Kommunernes besvarelse af KL's sporgeskema Kommunerne vil altså hovedsageligt foretrække målrettede lånemuligheder på folkeskole- og dagtilbudsområdet, men også lån til fritids- og kultutomtådet ønskes af flere kommuner. Det er altså i høj grad på kvalitetsfondens områder, kommunerne er interesseret i lånemuligheder 2

25 Bilag: 6.1. Opgørelse af Lånerammen 2008 (excel) Udvalg: Byrådet Mødedato: 24. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23838/09

26 C:\PolWeb2\Work\Files_773_ XLS Ansøgning fra Skolerenoveringspuljen Folkeskoleområdet: Sted navn Vedtaget Budget Ovf. fra 2007 Korr. budget bevægelse 10/2 09 Forventet skolerenovering , , , , Lundby , , , , , Nordre , , , , Thurø , , , ,00 Udgifter i alt, hvor der er søgt lånedispensation ,09 Hvad har VFM bevilget ,00 Andre områder: Sted navn Vedtaget Budget Ovf. fra 2007 Korr. budget bevægelse 10/2 09 Forventet Klostervænget Ny daginst , , , , , Renovering af Borgerservice ,00 0, , , , Plejeboliger , , ,00 0,00 0,00 Tandklinik, lejes i stedet for 0,00 0,00 0,00 Udgifter i alt, hvor der er søgt lånedispensation ,40 Hvad har VFM bevilget ,00 Udgifter på anlæg skoleområdet/daginst ,99 Udgifter på anlæg Borgerservice , ,49 Ansøgning fra den ordinære pulje Fik afslag til budget 2008

27 SVENDBORG KOMMUNE Kommunaldirektørens område Budget & Regnskab 17-Feb-09 Udarbejdet af Susanne Schønnemann OPGØRELSE AF LÅNERAMME FOR Kommune Svendborg LÅNEADGANG Regnskabstal nr. i lånebekendtgørelsen Forsyningsvirksomheder Svendborg Kraftvarmeværk (Affaldsforbrændingsanlæg) Ialt Øvrige Energibesparende foranstaltninger - jf. note Tankefuld, køb af jord, benyttelseskode 05 jf. note Dokumentation? Har dagsorden Holmdrupvej 2, Tved, benyttelseskode 05 jv. note % Nettoudgifter til lån til betaling af ejendomsskatter Udgifter til anlægsarbejder i kommunale havne/selvstyrehavne - 2 nr Jf. note Nettoudgift vedr. Byfornyelse jvf. note ,38 Lånedispensationer Lånedispensation fra særlig lånepulje til anlægsudgifter på folkeskoleområdet - jf. note bogerservice butik Låneramme 2008 i alt Forbrugt af lånerammen 3: Til en kommunens låntagning henregnes Tankefuld lån Lån til Havnekran % obligationslån, provenue Leje af pavillion Stenstrup Skole forsikringssum Forbrugt af låneramme 2008 i alt Restlåneramme 2008 (til optagelse senest ) Noter: 1 Energibesparende foranstaltninger Energibesparende foranstaltninger i 2008 beløber sig til kr. (jvf. anlægsrapporten). Der er ikke i 2008 ydet tilskud fra energistyrelsen 2 Køb af jord Der er medtaget 85% af udgiften til erhvervelse af ejendomme med benyttelseskode 05 Landbrug bebygget. 3 Anlægsudgifter kommunale/kommunale selvstyrehavne I oversigten er medtaget udgiften vedrørende den kommunale del af havnen (rep. af bolværker og molehoveder m.v.) på 3,4 mio. kr. Trafikhavnens udgifter er i 2008 på 12,2 mio. kr. Herfra er trukket deponering på 7,7 mio. kr. Der er i 2008 låneoptaget 2,4 mio. kr. til havnekran. 4 Byfornyelse Nettoudgiften i 2008 udgør samlet set kr., hvoraf kr. er låneberettigede (jvf. regler om 95% lånemulighed) 5 Skoleområdet - dispensationer Indenrigs- og sundhedsministeriet har i 2008 meddelt dispensation fra lånerammen vedr. anlægsudgifter på skoleområdet på 9,6 mio. kr. fra den særlige lånepulje og 11,2 mio. kr. til etablering af daginstitution og tandklinik samt renovering af plejeboliger og borgerservicebutik. Der har i 2008 har været udgifter på fkt på 8,4 mio. kr., samt udgifter på 0,5 mio. kr. til Borgerservicebutikken, i alt 8,9 mio. kr. som dermed kan dækkes ind via den meddelte dispensation. C:\PolWeb2\Work\Files_773_ XLS

28 SVENDBORG KOMMUNE Kommunaldirektørens område ØKONOMIKONTORET 17-Feb-09 Udarbejdet af Susanne Schønnemann OPGØRELSE AF LÅNERAMME FOR Trafikhavnen LÅNEADGANG Udgifter til anlægsarbejder Trafikhavnen - ekstern konto husbåd, elinstal, cash loader, havnepakhuset Udgifter til anlægsarbejder Trafikhavnen - ekstern konto Havnekran Regnskabstal udgifter 2008 if. Mette tal = låneprovenue Låneramme 2008 i alt Forbrugt af lånerammen Lån til Havnekran % obligationslån, provenue. I 2007 er tallet inkl. renter????? Forbrugt af låneramme 2008 i alt Restlåneramme 2008 (til deponering) Deponering 1/ Beløb, der stadig skal være deponeret 31/ eller ledig låneramme? Noter: Trafikhavnen Lånoptagelse på 9,4 mio. kr. vedr. Trafikhavnen er optaget i 2007, men udgifter afholdes primært i I opgørelsen er derfor medtaget udgifter som er afholdt i 2007, også udgifter som ikke vedr. lånoptagelsen på 9,4 mio. kr. Der skal deponeres 7,7 mio. kr. på baggrund af opgørelsen. En deponering der kan ophæves i 2008, hvor der vil være ledig låneramme på området. Der er løbende frigivet deponering Saldo på deponeringskontoen er 31/ forventes frigivet resten af Forventet saldo på deponeringskontoen 31/ Difference Udgifter if. Renes opgørelse provenue af lån inkl. renter rest til deponering Deponeret rest Udgifter 2007 if. Mette Udgifter 2008 if. Mette provenue rest. Svarer til saldo på deponeringskonto 10/ C:\PolWeb2\Work\Files_773_ XLS

29 Bilag: 8.1. Anmodning om godkendelse af ændring af vedtægt Udvalg: Byrådet Mødedato: 24. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

30

31

32

33

34

35 Bilag: 8.2. Den selvejende Institution Rottefælden Udvalg: Byrådet Mødedato: 24. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

36 Byrådet s møde den Den selvejende Institution Rottefælden 08/39400 Beslutningstema: Anmodning om godkendelse af ændring af vedtægt. Sagsfremstilling: Den Selvejende Institution Rottefælden fremsender anmodning om ændring af vedtægten for så vidt angår bestyrelsens sammensætning. Sammensætningen af bestyrelsen er i henhold til vedtægtens 4 således: Svendborg Byråd udpeger 2 medlemmer Svendborg Teaterforening udpeger 1 medlem Sydfyns Turistforening udpeger 2 medlemmer Folkeoplysningsudvalget udpeger 1 medlem Den til enhver tid værende lejer/bruger i bygningen udpeger 1 medlem. Bestyrelsen ønsker, at bestyrelsessammensætningen ændres til 6 personer, i stedet for de nuværende 7, således at det medlem, der er udpeget af den til enhver tid værende lejer/bruger i bygningen udtræder. Lejer/bruger indkaldes i stedet efter behov, men har ikke stemmeret i bestyrelsen. Ved stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme udslagsgivende. Indstilling: Administrationen indstiller, at: vedtægtsændringen godkendes. Bilag: Anmodning om godkendelse af ændring af vedtægt Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den : Godkendt. Beslutning i Byrådet den : Tilbagesendes til Udvalget for Kultur og Planlægning. Jesper Ullemose (V) var fraværende. Som suppleant var indkaldt Gunnar Nyholm (V). 1

37 Bilag: 8.3. Svarskrivelse fra Baggårdteatret vedr. bestyrelsessammensætning Udvalg: Byrådet Mødedato: 24. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19688/09

38 Til Peter Larsen Svendborg Kommune 19. januar 2009 På baggrund af debat i Svendborg Byråd er jeg blevet bedt om en redegørelse i forbindelse med Rottefældebestyrelsens beslutning om at ændre vedtægterne således at Rottefældens faste brugere ikke længere skal have en plads i bestyrelsen. Her følger redegørelsen, som dels består af en beskrivelse af forløbet op til beslutningen, dels mine tanker om Rottefældebestyrelsens sammensætning. I forbindelse med ombygningen af Rottefælden i 2000 overgik Rottefælden til at være en selvejende institution. I den forbindelse nedsatte man en bestyrelse og udarbejdede vedtægter, der skulle sikre Rottefælden som en teaterbygning med revy, teater og kulturliv i Svendborg. Sammensætningen af bestyrelsen ser således ud: 2 repræsentanter udpeget af Svendborg byråd 2 repræsentanter udpeget af turistforeningen 1 repræsentant udpeget af Svendborg Teaterforening 1 repræsentant udpeget af folkeoplysningsudvalget 1 repræsentant udpeget af husets faste lejer/bruger Bestyrelsen er både bestyrelse for huset Rottefælden og for sommerrevyen. Som revybestyrelse skriver bestyrelsen kontrakt med en revydirektør. Ofte for en årrække af gangen. Derudover udlejer bestyrelsen huset til BaggårdTeatret på en løbende lejekontrakt med 1 års opsigelsesvarsel. BaggårdTeatret har administrations- og tekniklokaler hele året rundt og råder over publikumsområderne i 8 måneder om året. Revyen råder over 1 administrationslokale hele året rundt og publikumslokaler og teknik og garderobefaciliteter 4 måneder om året. I realiteten er det de to faste brugere, som fylder huset med kultur. BaggårdTeatret ser det dog som sin forpligtelse at udleje/udlåne huset til andre kulturelle aktiviteter og institutioner i de perioder BaggårdTeatret har råderetten. Det er min klare vurdering at det er BaggårdTeatret, som står for husets daglige drift. Formelt set er det dog bestyrelsen, der har ansvaret for bygningen, ligesom det er bestyrelsen, der står for udvendig vedligeholdelse af huset og større indvendige vedligeholdelsesudgifter. I slutningen af 2007 opfordrede jeg første gang til at man gjorde status for arbejdet i Rottefældebestyrelsen og i samme anledning så på sammensætningen af bestyrelsen. I gennem første halvdel af 2008 har jeg haft enkelte samtaler med bestyrelsesformand Laila Hansen, som har spurgt til hvordan jeg så på en ændring af bestyrelsen, således at brugerne ikke har sæde i bestyrelsen, men indkaldes til dialog efter behov. Jeg har svaret med tre pointer:

39 1. Det kan være en besværlig dobbeltrolle både at sidde i bestyrelsen og samtidig være lejer. En adskillelse vil give bestyrelsen og BaggårdTeatret klarere forhandlingspositioner i forbindelse med huslejefastsættelse og andre praktiske spørgsmål. 2. Bestyrelsens arbejde og beslutninger påvirker naturligvis husets to faste brugere. For at optimere husets kulturelle aktiviteter er det nødvendigt med et godt samarbejde, hvor bestyrelsen både arbejder for husets vedligeholdelse og brugernes bedste. Det er væsentligt at husets brugere bliver hørt og har en vægtig stemme, hvis huset skal fungere bedst muligt som kulturhus/teater. 3. Jeg mener man bør se på bestyrelsens sammensætning og mandat. En ordentlig gennemgang og analyse af Rottefældens virkelighed (som måske har ændret sig siden 2000) og mulighed for at understøtte kulturlivet i huset bedst muligt må være bestyrelsens målsætning. Ved bestyrelsesmøde i august 2008 traf bestyrelsen beslutning om at ændre på bestyrelsens sammensætning, således bestyrelsen ikke længere består af 1 medlem udpeget af lejere/brugere i bygningen. Bestyrelsen skal hermed bestå af 6 medlemmer, som udpeges jvf. 4. Bestyrelsen vurderede altså ved denne lejlighed at der ikke var grundlag for en større revidering af bestyrelsens sammensætning. Jeg har ikke vurderet at BaggårdTeatret har haft mulighed for at påvirke denne beslutning. Bestyrelsen er langt hen af vejen en uafhængig enhed, som er i sin gode ret til at træffe beslutninger om sammensætning og virke. Samtidig har jeg set fordele i ikke at sidde i bestyrelsen, hvis bestyrelsen vælger at fastholde den nuværende organisation og sammensætning (jf ovenstående punkt 1.) Jeg har derfor ikke følt anledning til at gøre en sag ud af beslutningen og derfor ikke taget mæle overfor forvaltning eller byråd om beslutningen. Nu har byrådet selv taget sagen op og stillet spørgsmål ved bestyrelsens sammensætning og virke. I den forbindelse har man bedt mig om at give min mening til kende. Som beskrevet ovenfor mener jeg, at der kan være god ide i at gøre status for bestyrelsesarbejdet omkring Rottefælden og vurdere om man skal lave en anden konstruktion eller sammensætning. BaggårdTeatret og Sommerrevyen er to professionelle kulturelle virksomheder og det er disse virksomheder, der levere indholdet til Rottefælden. Jeg mener at bestyrelsen for huset bør have et godt og tæt samarbejde med disse virksomheder. Det er min vurdering at bestyrelsens hovedfokus har ligget på vedligeholdelse af huset og på gennemførelse af sommerrevyen. BaggårdTeatret har til tider fremstået som et stedbarn i denne sammenhæng. Hvilket er forståeligt pga organisationens struktur. At sikre et godt fremtidigt samarbejde kan ske på mange forskellige måder. Og jeg vil gerne deltage i arbejdet med at beskrive mulighederne. Med venlig hilsen Lasse Bo Handberg, Teaterchef, BaggårdTeatret

40 Bilag: 8.4. Note fra Rottefældens bestyrelse vedr. Bestyrelsessammensætning Udvalg: Byrådet Mødedato: 24. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19747/09

41 Den Selvejende institution Rottefælden Svendborg, den 25. april 2009 Bestyrelsens sammensætning Idet vi erfarer, at der har været noget usikkerhed om hensigt og baggrunden for at slanke bestyrelsen, sendes hermed en supplerende skrivelse efter debatten i byrådet og skrivelsen fra Baggardsteatret. På bestyrelsesmødet 12. august blev bestyrelsens sammensætning drøftet. Jf. referat udfærdiget af Pia Blohm, blev det besluttet, at indstille til byrådet, at bestyrelsen for fremtiden ikke længere består af 1 medlem udpeget fra de til en hver tid værende lejere/brugere i bygningen. Lejere/brugere vil fremover blive indkaldt til bestyrelsesmøde efter behov. Helen Steensbæk Schrøder fra Baggårdteatret var til stede under behandlingen af punktet. Referatet blev fremsendt til byrådet sammen med anmodningen om ændringen af bestyrelsen. På bestyrelsesmødet 12. august blev det samtidigt besluttet, at afholde en temadag om Rottefældens fremtid som kulturhus med særlig vægt på, hvordan huset udnyttes optimal og bruges af det lokale foreningsliv samt erhvervsliv, således huset kan leve op til sin formålsparagraf. Til Mødet inviteres lejere, brugere, Svendborg kommune og andre relevante personer. Det besluttes at afholde en temadag. Temadagen er ikke afholdt, men vi sender hermed opfordringen til at få lokalerne bedst muligt brugt videre, for at så mange som muligt kan benytte lokalerne. Temadagen har dog intet med sammensætningen af bestyrelsen, kun med indholdssiden. Bestyrelsen, skal jf. de indsendte vedtægters 3 drive teaterbygningen, som revy, teater og kulturhus samt stille lokaler til rådighed for det lokale forenings- og kulturliv. Vi mener, at bestyrelsen lever op til formålsparagraffen ved at leje ud til Revyen og Baggårdsteatret. Der er endvidere indgået aftale med Baggårdsteatret, der kan leje ud til det lokale forenings- og erhvervsliv. I forhold til det kunstneriske, der foregår i bygningen, har både Baggårdsteatret og Revyen deres fulde kunstneriske frihed til bestemme hvad der foregår på scenen. Bestyrelsens rolle er kun at sørge for, at lokalerne stilles til rådighed. I bestyrelsen er vi stolte over, at vi fra Den selvejende Institution blev etableret i år 2000, har drevet bygningen uden udgift for Svendborg kommune, som var målet med at overdrage bygningen til en selvejende institution.

42 Vi er netop i gang med en større ombygning af kælderen, som er blevet muligt efter bestyrelsen har søgt og fået 3 mill. Kr. fra Mærsk fonden. Vi håber med denne ombygning at Baggårdsteatret, der det meste af året bruger bygningen samt Revyen får væsentligt bedre vilkår. Bestyrelsen har med sin anmodning om ændring af bestyrelsen kun ønsket, at de 2 store brugere, som hovedsageligt er Baggårdsteatret og Revyen skal sidestilles i bestyrelsen, ved ikke at være med i bestyrelsen, men vil blive indkaldt efter behov. Det skal i øvrigt i forhold til Lasse Handbergs skrivelse bemærkes, at Den Selvejende Institution ikke er bestyrelse for Revyen. Bestyrelsen indgår kun kontrakt om lejeperiode og priser med revyen. Det bemærkes dog, at forpagteren forpligter sig til at opsætte og gennemføre sommerrevy, stort set i stil med de hidtidige revyer i Rottefælden. Vi håber, at byrådet, vil træffe den beslutning, som bestyrelsen har bedt om. Vi har i øvrigt den overbevisning, at vi har levet op til vores bestyrelsesansvar og derfor helt overholder vedtægtene.. Afslutningsvis skal bemærkes, at bestyrelsen gerne ser så stor en kulturel aktivitet i huset som muligt og vi stiller meget gerne Den selvejende institutions bygninger til rådighed for byens mangfoldige kulturliv. På bestyrelsens vegne Laila Hansen Bestyrelsesformand.

43 Bilag: 8.5. lokalplan510_ukp40209.pdf Udvalg: Byrådet Mødedato: 24. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25590/09

44 forslag lokalplan nr. 517 Kommunetillæg nr For bolig- og erhvervsområde ved Korsgade i Svendborg Kultur og Plan - februar 2009

45 Hvad er et kommuneplantillæg Et kommuneplantillæg er et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplanens hovedformål er at regulere anvendelsen af arealer og skabe overblik over kommunens udvikling i en længere periode. Efter lov om planlægning har byrådet ret/pligt til at tilvejebringe nye planer, eller til at ændre eller ophæve eksisterende planer. Disse ændringer foretages gennem udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Hvad er en lokalplan En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse, - udstykning, - vej-, sti- og parkeringsforhold, - placering og udformning af bebyggelse samt materialer, - bevaring af bygninger og landskabstræk, - sikring af friarealer, - fællesanlæg Ifølge Lov om planlægning skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri eller anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes i gang. Hensigten hermed er at sikre en sammenhæng i planlægningen. Herudover kan byrådet altid fastlægge nærmere bestemmelser for et område i en lokalplan. Alle har mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag til lokalplanforslaget, og byrådet skal derefter tage stilling hertil, inden lokalplanen kan vedtages endeligt. Efter byrådets endelige vedtagelse bliver lokalplanen tinglyst på ejendommene inden for planens område. Svendborg Kommune, Kultur og Planlægning, Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf , lokal 3062 Gennemvalg

46 Indholdsfortegnelse Forslag til kommuneplantillæg nr Forslag til lokalplan nr Fremsættelse af indsigelser 4 Lokalplanens redegørelse 5 Lokalplanens mål 5 Lokalplanens baggrund 5 Eksisterende forhold 6 Lokalplanens indhold 7 Lokalplanens forhold til anden planlægning 8 Midlertidige retsvirkninger 11 Lokalplanens bestemmelser 12 Retsvirkninger 15 Tillæg nr til kommuneplanen 16 Kortbilag 1 Lokalplanområde, Matrikulære forhold 17 Kortbilag 2 Delområder og Byggefelter 18 Kortbilag 3 Bygningshøjder 19 Kortbilag 4 Trafik, parkering, ophold & renovation 20 Kortbilag 5 Principsnit 1 Skyggediagram 1 &

47 Forslag til kommuneplantillæg nr Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Lokalplanen fastlægger bestemmelser for at opføre en ny bolig- og erhvervsbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 110. Dette er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Lokalplanen ledsages derfor af et tillæg til kommuneplanen. Forslag til lokalplan nr. 517 Svendborg Byråd fremlægger hermed et forslag til en lokalplan for et område ved Korsgade. Lokalplanen giver mulighed for opførelse for ny bolig- og erhvervsbebyggelse i Svendborg centrum. Fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag Svendborg Byråd har den xxxx 2009 vedtaget, at dette lokalplanforslag skal fremlægges offentligt i minimum 8 uger fra den xxxx 2009 til den xxxx I denne periode kan der fremsendes indsigelser mod eller ændringsforslag og kommentarer til lokalplanforslaget. Eventuelle indsigelser, bemærkninger, kommentarer m.m. skal være kommunen i hænde senest den xxxx Adressen er: Svendborg Kommune Kultur og Planlægning, Ramsherred 5, 5700 Svendborg Yderligere oplysninger kan fås hos Grethe Thomsen Plankontoret, telefon Lokalplanens område indtegnet på plan af eksisterende forhold Alle matrik. nr. er Svendborg Bygrunde 4

48 Svalegang: bebyggelse wien / svalegang m. nicher og opholdsrum Arkitekt: F. Ullmann Lokalplanens redegørelse Lokalplanens mål Formålet med lokalplanen er at muliggøre opførelse af en ny bolig- og erhvervsbebyggelse beliggende i centrum af Svendborg By. Lokalplanens baggrund På grunden har der gennem en årrække været drevet byggemarked mv., med tilhørende udenomsarealer og parkeringsarealer. Privat bygherre påtænker opførelse af bolig- og erhvervsbebyggelse. Bygherren har løbende gennem afholdelse af orienteringsmøder mv., inddraget naboer og borgere samt embedsmænd og politikere i projektudviklingen af ejendommen og har på baggrund heraf bearbejdet projektet med henblik på udarbejdelse af lokalplan for området. Byrådet har med udgangspunkt i dette udviklingsarbejde besluttet at udarbejde lokalplan samt tillæg til kommuneplanen, således at der er overensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan. Svalegang: bebyggelse stuttgart / svalegang m. nicher Arkitekt: F. Ullmann Der har været afholdt forudgående høring om ændret anvendelse af Silvan-grunden ved Korsgade i perioden 20. august - 4. september Der er ikke indkommet idéer om forslag. Svalegang: Svalegang: bebyggelse Bebyggelse stuttgart Stuttgart/belyst wien / svalegang / belyst svalegang svalegang m. nicher og opholdsrum Arkitekt: Arkitekt: Kohlhoff Kohlhoff F. Ullmann & Kohlhoff & Kohlhoff referencer karrebebyggelse_prak Svalegang: Bebyggelse Stuttgart/svalegang med nicher og opholdsrum. Arkitekt: F. Ullmann Svalegang: bebyggelse wien / svalegang m. nicher og opholdsrum Arkitekt: F. Ullmann 5 Svalegang: Bebyggelse Stuttgart/svalegang med nicher. Arkitekt: Svalegang: F. Ullmann bebyggelse stuttgart / svalegang m. nicher Arkitekt: F. Ullmann Svalegan Arkitekt:

49 Eksisterende forhold Beliggenhed Lokalplanområdet omfatter et areal, afgrænset af Korsgade, Skattergade, Jernbanegade og Valdemarsgade og beliggende mellem den gamle bykerne og sygehuset. Området er mod nord og vest præget af villabebyggelse til blandet bolig og erhverv og mod øst af sammenhængende købstadsbebyggelse. Mod syd er grunden afgrænset af Jernbanegade. Eksisterende forhold: Korsgade set fra Valdemarsgade Eksisterende forhold set fra Valdemarsgade / Jernbanegade Trafik Der er ikke gennemkørende trafik indenfor området og parkering er udover den store p-plads ved byggemarkedet, etableret som sideparkering langs veje og som parkering på egen grund. Bebyggelse Eksisterende trælastbebyggelse og motorcykelbutik m.m. på ejendommen er ikke bevaringsværdig og foreslås nedrevet. Under bebyggelsen er delvis kælder, der kan genanvendes til depotrum mv. for den nye bebyggelse. Terræn Lokalplanområdet ligger sydvendt mod Jernbanegade i terrænkote 4.8 m og stiger mod nord til terrænkote 6.5 m. De højeste bygninger i nærområdet har en tagkote på 20.0 m. Eksisterende forhold set fra Jernebanegade Eksisterende forhold: Skattergade set mod Korsgade 6

50 N Jernbanegade Illustrationsskitse af ny bebyggelse Lokalplanens indhold Anvendelse Lokalplanen har til formål at muliggøre opførelse af en blandet bolig- og erhvervsbebyggelse efter nedrivning af motorcykelbutik og trælasthandel. Udstykning Lokalplanområdet kan matrikulært udstykkes efter nærmere godkendelse af byrådet. Grunde der udstykkes skal have en min. størrelse på 200 m 2. Vej-, sti- og parkeringsforhold Der anlægges adgangsvej fra Korsgade, der dels giver adgang til ny bebyggelse og dels giver mulighed for adgang til haver og baghuse i Skattergade. Vejadgang til den nye karrebebyggelse skal ske dels fra Korsgade og dels fra Jernbanegade. Der skal udlægges areal til parkering svarende til /2 p-plads pr. bolig. Der skal etableres cykelparkering i terræn tæt på indgange til boligerne. Lednings- og antenneforhold Placering af udendørsskabe til tekniske anlæg mv. skal indpasses i bebyggelsen. Der skal etableres tilslutning til fælles antenneanlæg. Der må kun opsættes parabolantenner efter nærmere godkendelse. Ny gennemgangsgade Korsgade 7

51 Bebyggelsen Den ny bebyggelse er disponeret i to afsnit, dels som en sluttet byhusbebyggelse i 2½ etage langs den nye adgangsvej og dels som en karrébebyggelse i 4 etager omkring en stor fælles grønning. Lokalplanens forhold til anden planlægning Ubebyggede arealer Fælles opholdsarealer er disponeret i det store grønne rum midt i karrebebyggelsen og skal som friareal udgøre min. 30% af boligetagearealet. Grundejerforening Der skal oprettes grundejerforeninger indenfor lokalplanområdet. Lokalplanområdet C16 vist på udsnit af kommuneplanens rammekort Regionplanen Kommuneplanen Lokalplaner skal sikre, at kommuneplanens hovedstruktur virkeliggøres. Ifølge kommuneplanens generelle bestemmelser skal følgende overholdes: Karré: Østerbrogade 105 Kbh./Eksempel på afslutning af facade med karnapper. Arkitekt: CFM Karré: Østerbrogade 105 Kbh. / Eksempel på afslutning af facade med karnapper Arkitekt: Karré: Østerbrogade CFM 105 Kbh. / Eksempel på afslutning af facade med karnapper Arkitekt: CFM Generelle bestemmelser Parkering Der skal udlægges 2 parkeringspladser pr. bolig ved fritliggende parcelhuse og ved øvrig boligbebyggelse 1-2 parkeringspladser pr. bolig afhængig af bebyggelsensform og -anvendelse, samt 1 parkeringsplads pr m 2 erhvervsareal afhængig af erhvervstype. Rammebestemmelser Lokalplanområdet er beliggende i kommunens Byzone Rammeområde Bykernen/C16 For Rammeområde C16 gælder følgende: Anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til centerformål samt boligformål som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse. Karré: Charlottehaven kbh. / Eksempel på karnap med udgang til tagterrasse Karré: Arkitekter: Charlottehaven L&T kbh. / Eksempel på karnap med udgang til tagterrasse Arkitekter: L&T Karré: Charlottehaven Kbh./Eksempel på karnap med ugang til tagterrasse. Arkitekt: L&T Bebyggelsesprocent Bebyggelsen må som helhed ikke overstige 75%. Byrådet kan give tilladelse til en højere bebyggelsesprocent, når der er tale om udfyldning i randbebyggelsen. 8 referencer karrebebyggelse_praksis arkitekter referencer karrebebyggelse_praksis arkitekter

52 Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsen skal opføres i eksisterende facadeflugt og med husdybde svarende til den fremherskende for den enkelte karré. Etageantal og bygningshøjde Etageantallet må ikke overstige 2½ etage. Bygningshøjden fastsættes til maks m. Byrådet kan give tilladelse til en større bygningshøjde, når det af helhedshensyn er ønskeligt at opføre bebyggelsen i samme højde som omkringliggende bebyggelse. Opholdsarealer Opholdsarealer skal udlægges med 10-40% af etagearealet, dog minimum 30% ved boligbebyggelse. Lokalplaner og Byplanvedtægter Området er berørt af lokalplan 290 og omfattet af lokalplanerne 72 og 156. Varmeplan Området er beliggende i fjervarmeområde. Da der ikke er overensstemmelse mellem lokalplanforslaget og kommuneplanens arealudlæg og rammebestemmelser for rammeområde C16 er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillæg nr Kommuneplantillægget skal sikre, at der udlægges areal til nærværende bolig- og erhvervsbebyggelse. Forslag til kommuneplantillæg er indsat på side 16 Tidsfølgeplan Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens tidsfølgeplan for udbygning af boligområder. Miljøforhold Jordforurening I følge Jordforureningsloven kan der ske kortlægning på 2 niveauer: - Vidensniveau 1: Hvis konkrete aktiviteter har foregået på en given ejendom, og disse aktiviteter erfaringsmæssigt giver anledning til mistanke om risiko for forurening. Eksisterende forhold: Parkering i kareen - Vidensniveau 2: Hvis der er konkret viden om forurening på en given ejendom, f.eks.i form af større eller mindre undersøgelser med analyser af jordprøver. Der er kortlagt forurening på vidensniveau 2 efter Jordforureningsloven på ejendommene Korsgade 13 og 17 inden for lokalplanområdet. Da der skabes mulighed for opførelse af nye boliger, skal der søges om tilladelse efter jordforureningslovens 8 på de pågældende grunde, før der gives byggetilladelse. Områdeklassificering Lokalplanområdet er omfattet Svendborg Kommunes Jordstyreregulativ, jf. jordforureningslovens 50. Det betyder, at jord i forbindelse med fremtidig flytning fra ejendomme i området skal betragtes som lettere forureninger og er derfor omfattet af anmeldepligt. Dette gælder for de områder, som ikke er registreret på vidensniveau 2. Udover de to punkter om jordforurening og områdeklassificering så stiller jordforureningslovens 72 b krav om, at grundejer skal sikre, at de øverste 50 cm jord er ren i forbindelse med følsom anvendelse, så som boliger, legepladser m.m.. Virksomhedsstøj Ny støjfølsom arealanvendelse skal placeres i passende afstand af eksisterende eller planlagte arealer for virksomheder. Ligeledes skal nye virksomheder placeres i en passende afstand fra eksisterende eller planlagt støjfølsom anvendelse. Den nødvendige afstand fastlægges i hvert tilfælde på grundlag af f.eks. målt, eventuelt beregnet støjemission og topografiske forhold. 9

53 Virksomheder inden for lokalplanområdet skal overholde Miljøministeriets vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder såvel inden for lokalplanområdet som i forhold til naboområderne. Lokalplanområdet defineres som et blandet bolig og erhvervsområde. Virksomheder inden for lokalplanområdet skal således overholde en støjgrænseværdi på Leq maks. 55/45/ db(a). Området omkranses af området til centerformål til tre sider og offentlig formål mod syd, hvorfor der ikke vil værestøjmæssig konflikt fra det omgivende til lokalplanområdet. Trafikstøj I henhold til Miljø- og Trafikhandlingsplanen for Svendborg Kommune skal det tilstræbes, at eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse ikke påføres et støjniveau på mere end 55dB(A). Der er foretaget støjberegning fra jernbane- og vejtrafikstøj. Med henvisning til rapport nr.: P A-16, Revision nr. A, fra Cowi A/S, Udgivelsesdato 10. dec er støjforholdene vurderet med udgangspunkt i den nye beregningsmodel NORD2000 og de nye støjgrænseværdier for indikatoren Lden mht. støj fra vej og jernbane. Det udendørs støjniveau Lden fra jernbanen er ved den mest støjbelastede bygningsfacade beregnet til 54 db(a), dvs. væsentligt lavere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 64 db(a) for boligbebyggelse. Det udendørs maksimale lydtryksniveau LpAmax er beregnet til 76 db(a) og er således lavere end den vejledende grænseværdi på 85 db(a). Det udendørs støjniveau fra vejtrafik er ved de planlagte bygningsfacader mod Jernbanegade beregnet til 64 db og er således højere end den vejledende grænseværdi på 58 db(a) for boligbebyggelse. Idet der er tale om nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder kan reglerne herfor, jf. afsnit i ovennævnte rapport, tages i anvendelse dvs. krav til det indendørs støjniveau med hhv. lukkede og åbne vinduer, samt til det udendørs støjniveau i udendørs områder, som anvendes til ophold. For at opfylde kravet til et indendørs støjniveau på max. 33 db(a) i bebyggelsens primære opholdsrum mod de mest støjbelastede facader, stilles særlige krav til bygningsdele og facadeudformning. Der stilles krav om, at der, i den videre bearbejdning af bebyggelsen, tages særligt hensyn til støjbelastningen ved facader mod Jernbanegade - f.eks. ved at anvende vinduer med større lydreduktion end normale termoruder. For at overholde kravet til det indendørs støjniveau med åbne vinduer, skal alle vinduer med gående rammer, forsynes med særlig isolerende konstruktioner, som sikrer at vinduet giver en god lydisolering, samtidig med at boligen luftes ud. Der kan etableres mekanisk ventilation, som minimerer behovet for manuel udluftning ved vinduesåbninger. Kravet til det udendørs støjniveau i områder, der anvendes til ophold skal sikres ved, at disse områder placeres hensigtsmæssigt f.eks. omsluttet af bygninger eller anden støjafskærmning. Spildevandsforhold Området er medtaget i spildevandsplan for Svendborg Kommune. Teknisk Forsyning Varme Området er omfattet af varmeplanen. Der er tilslutningspligt til Svendborg Fjernvarme. Efter Planlovens 19 stk. 4, skal byrådet dispensere fra lokalplanens bestemmelse om tilslutningspligt til et kollektivt varme forsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergihus. Vand Vandforsyningen varetages af Svendborg Vand. El Elforsyningen varetages af Sydfyns Elforsyning Net A/S. Renovation Området er omfattet af den kommunale renovationsordning efter gældende regulativer, vedtægter m.m. 10

54 Der henvises til ovennævnte selskabers regulativer, vedtægter m.m. Kollektiv trafik Området betjenes af Svendborg Bytrafik. Arkæologiske interesser I området kan der være arkæologiske interesser, der er omfattet af Museumslovens 27. Svendborg og Omegns Museum kontaktes i god tid, inden jordarbejder i området igangsættes for at foretage prøvegravning for grundejers regning. Kystnære arealer Byrådet skal for de kystnære dele af byzonen vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold herunder bygningshøjder med henblik på at ny bebyggelse indpasses i kystlandskabet. Lokalplanområdet ligger ca. 250 m fra kystlinien, bagved eksisterende bebyggelse. Den nye bebyggelse i lokalplanområdet er i højde afpasset eksisterende bebyggelse i området, derfor vurderes det, at ny bebyggelse ikke har indflydelse på kystmiljøet. Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger Ifølge Lov om Planlægning 17 må ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan byrådet tillade, at ejendommen bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med forslaget, hvis planlovens almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser overholdes. Byrådet kan tillige tillade, at bestemmelserne fraviges, hvis bebyggelsen ikke er et større byggearbejde, der er lokalplanpligtigt, og den er i overensstemmelse med kommuneplanen. De midlertidige retsvirkninger gælder, indtil den endeligt vedtagne eller godkendte lokalplan er offentligt bekendtgjort, dog længst i 1 år efter offentliggørelsen. Ophævelse af eksisterende lokalplan Lokalplan ophæves ved den endelige vedtagelse af lokalplan 517. Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lov nr. 316 af 5. maj 2004 har Svendborg kommune screenet lokalplanen for de miljømæssige forhold. Da lokalplanen ikke giver mulighed for anlæg, der er omfattet af lovens bilag nr. 3 og 4, og virkeliggørelsen af lokalplanens formål ikke medfører væsentlige indvirkninger på miljøet har Svendborg Byråd vurderet, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget. Der er udført beregninger for vejstøj, og lokalplanen indeholder bestemmelser, som sikrer mod støjbelastning af boliger og opholdsarealer. 11

55 Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 517 for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Korsgade I henhold til Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens formål Formålet med lokalplanen er: - at muliggøre opførelse af attraktive boliger i centrum af Svendborg. - at fastlægge bestemmelser for nybyggeri der fastholder bebyggelsen som en harmonisk og karakterfuld helhed i den bymæssige sammenhæng. - at sikre at den nye bebyggelse er i overensstemmelse med kommunens gældende arkitekturpolitik. - at sikre at ny bebyggelse ikke medfører væsentlige skyggegener for nabobebyggelser. - at sikre hensigtsmæssige trafikale forhold og sammenhængende friarealer i bebyggelsen. 2. Lokalplanens område og zonestatus 1. Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 af Korsgade, Skattergade, Jernbanegade og Valdemarsgade og omfatter 2.1 der indføjes matr. nr. 494-f, 495-a, 495-b, 495-h, 496-a, 497-a, 498-a, 499-a, 501, 502, 503-a, 503-b, 733-c, 733-d, 733-e 733-g, 733-h og 733-l af Svendborg Bygrunde samt alle parceller der efter 1. januar 2009 udstykkes fra ovennævnte ejendomme. 2. Lokalplanens område er beliggende i byzone og skal forblive i byzone. 3. Områdets anvendelse 1. Området skal anvendes til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse med tilhørende friarealer, vej- sti- og parkeringsarealer. 2. Lokalplanområdet opdeles i delområder A - B - C - D - E, som vist på kortbilag bevaring af bygninger og træer 1. Bygninger med den på kortbilag 2 særligt angivne signatur må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden byrådets tilladelse. 2. De på kortbilag 4 eksisterende træer må ikke fjernes. (se lokalplan ) Eksisterende forhold: Parkering mod Skattergade 5. Terrænreguleringer Terræn mellem haverne tilknyttet eksisterende boliger i Skattergade og den nye bebyggelse, udføres så vidt muligt niveaufri. Der etableres niveaufri adgang fra terræn mod forbindelsesvejen til den ny bebyggelse jf. BR-95. Regulering i terræn foretages fra de primære opholdsarealer tilknyttet de nye boliger, mod parkeringsarealet. Terrænspringet kan etableres ved skråning eller trappenedgang fra parkeringsareal til have mod bebyggelsen. Der sikres et plant areal på min. 2,0 m i bredden foran den enkelte bolig. 6. Udstykninger 1. Der må kun ske matrikulær udstykning efter byrådets godkendelse og i henhold til lokalplanens bestemmelser. 2. Der må ikke udstykkes grunde mindre end 200 m Vej-, sti- og parkeringsforhold 1. Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Korsgade og Jernbanegade i henhold til kortbilag Der anlægges ny adgangsvej kaldet vej A-B som vist på kortbilag 4 med vejbredde på min. 4.0 m. 3. Området skal internt disponeres som vist på kortbilag 3 med vejbredde på min. 5.0 m. 4. Der skal for nybyggeri min. anlægges / 2 p-plads pr. bolig som terrænparkering der skal fremstå med et grønt præg. 5. Detaljudformning af parkeringsarealer med beplantning, belægning og udstyr skal godkendes af byrådet. 12

56 6. Svingradier og vejbredder skal alle steder være tilpasset en renovationsvogn, svarende til en 8.0 m lastvogn. Svingradier anses for overholdt hvis vejbredden er 5.0 m eller radier min. 4.5 m. Der må maks. være 25.0 m fra renovationsvognen til container og der skal være min. 0.9 m bred adgang til containerne. Stigning på evt. ramper må maks. være 0.1 m pr. meter. 7. Der stilles krav om min. én port til gårdrummet til stigevogn og slukningsfartøj. Den fri portåbning skal udføres med et min. mål på, BxH 2800 x 3400 mm. Ud over nævnte portåbning til køretøjer skal der være 2 mindre adgange/udgange der skal fungere, som alm. flugtvej for personer. Belægningen i gårdrummet skal udformes som kørefaste arealer der føres til alle facader svarende til kravene for redningsog tilkørselsveje i henhold til gældende bygningsreglement. 8. Lednings- og antenneforhold 1. Elledninger må kun fremføres som jordkabler. 2. Belysning på adgangsveje og fællesarealer skal udføres med parkbelysning og godkendes som en samlet plan af kommunen. 3. Området skal tilsluttes fællesantennenettet. 4. Parabolantenner opsat på bygning eller terræn må ikke opsættes med større diameter end 1.0 m. 5. Placering af udendørsskabe til tekniske anlæg skal indpasses i bebyggelse og beplantning så de ikke virker visuelt forstyrrende. 9. Bebyggelsens omfang og placering 1. Ny bebyggelse må kun opføres indenfor de på kortbilag 2 viste byggefelter. Mindre bygningsdele som karnapper, altaner, trapper og elevatorer kan mod gårdrum tillades at overskride byggefelterne i mindre omfang. 2. Bebyggelsesprocenten i samtlige delområder må ikke overstige 110%. 3. Delområde A: Ny bebyggelse skal overholde den maximale bygningshøjde fastsat til kote 18.5 m svarende til 4 etager. I delområde A må maximalt indrettes 70 boliger. Udbygning af 4. etage må maksimalt udgøre 50% af etagearealet som vist på bilag 3. Der kan etableres adgang via svalegang imod gårdrum, men ikke mod gaderum. Der må kun etableres tagterrasser i forbindelse med penthouseboliger som vist på bilag 3. Modelfoto: Fælles gårdrum i karrebebyggelse Der skal etableres mindst to portåbninger til karrebebyggelsen i delområde A. 4. Delområde B: Den maximale bygningshøjde fastsættes til kote 16.0 m svarende til 2 etager med udnyttet tagetage. I delområde B må maximalt indrettes 20 boliger. 5. Delområde C: Den maximale bygningshøjde fastsættes til kote 18.0 m svarende til 3 etager. I delområde C må maximalt indrettes 8 boliger samt erhverv. 6. Bygningsreglementets bestemmelser om afstand mellem bygninger og afstand til skel ophæves indenfor lokalplanområdet. Det skal dog sikres at alle opholdsrum får tilfredsstillende dagslysforhold. 13

57 2. Der skal fremsendes en samlet haveplan for indretning af friarealer til godkendelse. Planen skal redegøre for beplantning, belægninger og belysning. 3. Der må ikke ske oplag af både, uindregistrerede køretøjer, campingvogne mv. 4. Der udlægges areal til renovation som vist på kortbilag 4 i henhold til regulativ for affald.. Modelfoto: Ny karrebebyggelse 10. Bebyggelsens ydre fremtræden 1. Nybyggeri tilstræbes i en enkel funktionel arkitektur i gedigne materialer. 2. Bygningers ydervægge skal fremstå som blank mur eller som vandskuret / pudset mur 3. Mindre facadepartier samt facade mod gårdrum kan udføres i andre materialer som zink, kobber, stål, træ eller eternitskifer. 4. Der må ikke anvendes materialer der har en reflekterende virkning. 5. I delområde A skal tage i princippet fremstå som flade tage som vist på bilag I delområde B skal tage i princippet fremstå som saddeltage som vist på opstalt side Ved ombygning eller tilbygning til de på kortbilag 2 viste bevaringsværdige bygninger skal den oprindelige byggetradition respekteres. 8. I forbindelse med lejligheder, hvor adgang sker via svalegang, skal indbliksgener minimeres mest muligt. Dette skal indtænkes i forbindelse med rumdisponeringen i de enkelte lejligheder, samt i selve udformningen af bygningsfacaden eller svalegangen. Eventuelle opholdsarealer i forbindelse med svalegangen, tilknyttes de enkelte lejligheder og placeres mod lejlighedens ydre afgrænsninger. 9. Bolig- og opholdsareal etableret på 4. etage skal sikres flugtvejsforhold jf. gældende bygningsreglement. Der skal etableres flugtveje fra hver enkelt enhed til fælles trapperum med adgang til det fri. 11. Ubebyggede arealer 1. Ubebyggede arealer skal ved befæstelse, beplantning mv. fremstå med et grønt helhedspræg med maximalt 40% befæstet og der må ikke opsættes hegn, stakitter mv. 12. Grundejerforening 1. Der skal oprettes grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere indenfor lokalplanområdet. 2. Grundejerforeningen skal oprettes når det første delområde er taget i brug, eller når byrådet kræver det. 3. Grundejerforeningens formål er at varetage drift og vedligeholdelse af private fælles veje, belysning og øvrige fælles anliggender. 4. Foreningens vedtægter skal godkendes af byrådet. 13. Forudsætning for byggetilladelse Det er en forudsætning for byggeltilladelse, at det dokumenteres, hvordan støjkrav overholdes, d.v.s. en rapport der viser, hvor meget de enkelte tiltag dæmper henholdsvis indendørs og udendørs. 14. Forudsætning for ibrugtagen 1. Det er en forudsætning for ibrugtagen, at den nye bebyggelse er tilsluttet det offentlige regn- og spildevandsanlæg samt kommunens vand- og varmeforsyning. 2. Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er etableret de til bebyggelsen hørende trapper og elevatorer, parkerings- og stianlæg samt fælles opholdsarealer og P-pladser. 3. Såfremt bebyggelsen opføres og ibrugtages i etaper skal tidfølgeplan godkendes i byrådet. 4. Det er forudsætning for ibrugtagning at der foretages støjmåling, der dokumenterer støjkrav overholdes. 14. Ophævelse af lokalplan Ved endelig vedtagelse og offentlig bekendtgørelse af lokalplan 517 ophæves lokalplan , der er tinglyst den 14. juli 1987 i sin helhed. 14

58 Lokalplanens retsvirkninger Efter offentliggørelse af den endelig vedtagne lokalplan må ejendomme, der er omfattet planen ifølge Lov om planlægning 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsættes som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt eller fastholdt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 15

59 Kommuneplantillæg nr Områdedel/-nummer C 30 Zoneforhold Byzone Generelle bestemmelser Områdets fremtidige anvendelse Se kommuneplanens afsnit 4.0 Blandet bolig og erhverv Bebyggelsens art Maks. bebyggelsesprocent og/eller rumfang Bebyggelsens omfang og placering Maks. etageareal og/ eller bygningshøjde Opholdsarealer 100 % 4 etager Maks. kote m 30 % af etagearealet Lokalplaner og byplanvedtægter Varmeplan Området er omfattet af lokalplan 290 Fjernvarme Andet 16

60 17

61 18 Områdegrænse

62 19

63 20 Vej, parkering, ophold & renovation

64 NY VEJ K O R S G A D E PARKERING NY VEJ TAGTERRASSER ALTANGANG/ALTANER GÅRDRUM PORT ALTANGANG/ ALTANER TAGTERRASSER ALTANER GÅRDRUM PARKERING NY VEJ PARKERING TAGTERRASSER ALTANER PORT KORTBILAG 5 - Principsnit 21

65 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl skyggediagrammer 22 skyggediagrammer

66 Bilag: 9.1. Svendborg Museum kommentarer til revisionberetning Udvalg: Byrådet Mødedato: 24. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4883/09

67

68

69 Bilag: 9.2. Svendborg Museum - Årsregnskab 2007 Udvalg: Byrådet Mødedato: 24. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4868/09

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82 Bilag: 9.3. Beretning nr regnskab 2007 Svendborg Museum Udvalg: Byrådet Mødedato: 24. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99 Bilag: Udkast af udsattepolitik Udvalg: Byrådet Mødedato: 24. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17147/09

100 FORSLAG TIL UDSATTEPOLITIK 3.udkast Politikken Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende politik, der skal sikre høj kvalitet samt en målrettet og koordineret indsats over for kommunens udsatte borgere. Målet med politikken er at understøtte de udsattes muligheder for at leve en tilværelse så tæt på egne idealer som muligt, med tilbud om adgang til sociale og sundhedsmæssige hjælpeforanstaltninger. Politikken er en forlængelse af Regeringens handleprogram Det fælles ansvar II og tager udgangspunkt i Det Europæiske Råds overordnede mål for bekæmpelse af fattigdom og udstødelse. De overordnede mål er: At fremme adgang for alle til ressourcer, rettigheder, goder og tjenesteydelser, herunder også boliger og beskæftigelse. At forebygge risici for social udstødelse. At hjælpe de mest sårbare grupper. At mobilisere alle relevante aktører. Hvem er de udsatte? De udsatte er ikke en veldefineret gruppe, men beskrives oftest som personer, der lever i samfundets yderkanter. Udsatte kan være personer, der har et dårligt helbred, har svært ved at opretholde sociale relationer og kun i begrænset omfang har tilknytning til arbejdsmarkedet. Gruppen omfatter borgere med et bredt spekter af problemer såsom hjemløshed, sindslidelse, alkohol- og stofmisbrug, prostitution m.m. Udsatte borgere har ofte sammensatte problemer. Hovedparten er dobbeltbelastede, og nogle er dobbeltdiagnosticerede. De udsatte er langt fra en homogen gruppe, men ofte har de udsatte behov for samfundets omsorg. En omsorg der skal ydes på tværs af organisationer og myndigheder som en sammenhængende helhedsorienteret indsats. Gennem en målrettet og koordineret social indsats skal kommunen hjælpe udsatte borgere til øget inklusion i samfundet. Grundprincipper Muligheder for alle Udsatte har generelt svært ved at drage nytte af samfundets almindelige tilbud til borgere. Det er derfor vigtigt, at borgeren bliver mødt med respekt, og at det er borgerens ønsker og behov, der er udgangspunktet for opgaveløsningen. Kommunens

101 indsatser skal være fleksible og tilpasses borgerens egne idealer, indenfor de givne rammer. Alle døre er den rigtige dør Alle døre i kommunen er den rigtige dør. Borgeren skal opleve imødekommenhed og forståelse i mødet med kommunen. Uanset hvor borgeren henvender sig, tages borgeren alvorligt og hjælpes videre til den eller de instanser, der kan løse problemet. Borgeren skal opleve kommunen som en aktiv medspiller. Sammenhæng i indsatsen Borgeren skal sikres en opsøgende, oplysende og helhedsorienteret indsats, der understøtter en stabil livssituation. Kommunens sagsbehandling og organisering af fagligheder skal bidrage til en sammenhængende og meningsfuld indsats for den enkelte borger. God sagsbehandling Baggrund Udsatte borgere har på lige fod med den øvrige befolkning behov for at få hjælp gennem det offentliges sociale, sundhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige tilbud. Udsatte borgere har ofte haft brudte forløb og mangel på succes i samarbejdet med offentlige myndigheder. De kan derfor være forbeholdne i mødet med offentlige myndigheder. Målgruppens sammensatte og komplekse problemer udgør en særlig udfordring for den enkelte sagsbehandler, der skal favne bredt for at kunne varetage den udsattes samlede interesser. Målsætning Kvaliteten i den kommunale sagsbehandling skal styrkes yderligere igennem uddannelse og opkvalificering af sagsbehandlere, så kommunen bliver endnu bedre til at yde den rigtige indsats målrettet den udsatte på det rigtige tidspunkt. Der skal sættes fokus på udviklingen af fleksible sagsgange og smidigt samarbejde på tværs af sektorer og organisationer. Udgangspunktet for sagsbehandlingen skal være borgerens egne ressourcer, og ingen myndighed må afvikle et forløb, uden der er nogen til at tage over. Det er kommunens hensigt, at alle borgere sikres lige adgang til sagsbehandling. Derfor skal der etableres alternative tilbud til den del af borgerne, der ikke kan profitere af det almindelige system. Delmål

102 Der udarbejdes handleplaner med fokus på helhed, tværfaglighed og særlig udnyttelse af specialviden, så koordineringen mellem sektorer bliver en selvfølge uden gene for borgeren. Sagsbehandlingen skal være umiddelbar og ligetil, så indsatsen kan igangsættes, når borgeren er motiveret. Uddannelse og kompetenceudvikling prioriteres højt, så sagsbehandlerne får de bedst mulige forudsætninger for at varetage opgaven. Erfaringerne fra projekt Udsatte Team indarbejdes i den almindelige sagsbehandling. Samspil mellem systemer Baggrund Mange af kommunens udsatte borgere har sammensatte sociale problemer. Det betyder, at de udsatte ofte er i kontakt med flere systemer. Foruden de kommunale tilbud kan det for eksempel være frivillige organisationer, sygehusvæsenet, psykiatriske behandlingssteder eller Kriminalforsorgen og politiet. De private og frivillige organisationer spiller en vigtig rolle i de udsattes liv, da de tilbyder et frirum uden krav og indblanden fra offentlige myndigheder. Det frivillige sociale hjælpearbejde kan således med dets særlige muligheder og tilbud være et afgørende supplement til de offentlige tilbud. For borgeren er det vigtigt, at de forskellige relevante organisationer og myndigheder bringes i spil på de rigtige tidspunkter for at bevare helheden i indsatsen. Der stilles derfor krav til koordineringen af den samlede indsats. Målsætning Udgangspunktet for den sociale indsats skal være borgerens samlede situation og behov. Dette sikres via styrket samarbejde med offentlige myndigheder, private og frivillige organisationer. Fagpersoner skal tænke ud over afdelinger og myndigheder og tænke i relationer og helheder. Fokus skal være rettet mod det samlede sagsforløb og inkludere samtlige ydelser, aktører og organisationer, der er relevante for borgerens fortsatte udvikling. En hensigtsmæssig organisering og koordinering af komplekse forløb skal sikre timing, så de nødvendige indsatser igangsættes på det rigtige tidspunkt. Det er kommunens hensigt at øge kvaliteten og alsidigheden i den sociale indsats ved at forbedre samarbejdet med de frivillige organisationer. Delmål: Kommunen vil sætte yderligere fokus på koordinering mellem samarbejdspartnere. Herunder ønsker kommunen at etablere samarbejdsfora mellem direktørområder og eksterne samarbejdspartnere

103 De frivillige organisationer inddrages i større omfang i et samarbejde om løsningen af de sociale opgaver såvel på det organisatoriske plan som i forhold til enkelte situationer. Kommunen udarbejder en frivillighedspolitik, der sikrer de frivillige organisationer adgang til ledelses- og fagpersoner i kommunalt regi. Frivillighedspolitikken skal fremme samspillet mellem kommunale og frivillige aktører for herved at understøtte det tværgående samarbejde. Udlodning af 18-midlerne understøtter udsattepolitikken. Bosætning Baggrund Udsatte har på lige fod med andre brug for at skabe en tryg og stabil tilværelse med mulighed for at tage vare på sig selv. At have en bolig er et væsentligt element i et menneskes livsvilkår og har stor betydning for livskvaliteten samt for selvopfattelsen. Boligsituationen er afgørende for de sociale og sundhedsmæssige vilkår. Udsatte har generelt svært ved at benytte de almindelige boligtilbud. Målgruppens komplekse sammensætning betyder, at de udsattes boligbehov er meget forskellige. Målsætning Svendborg kommune vil tilbyde en bred vifte af boligtilbud, der sikrer målgruppen mulighed for en livsførelse så tæt på egne idealer som muligt. Svendborg Kommune skal sikre, at der er det fornødne antal boliger til anvisning. Boligerne skal være af forskellig type, så de udsattes særlige behov matches, ligesom der skal være boliger med tilknyttet professionel støtte og vejledning. Kommunen vil inddrage lokale boligforeninger i løsning af de sociale opgaver. Delmål Svendborg Kommune vil bevare fokus på forebyggelse og tidlig identificering af udsatte. Antallet af alternative boformer i kommunen øges. Herunder udvikles alternative udslusningsboliger, der sikrer en hurtigere overgang fra midlertidige til permanente boliger. Adgang til det fornødne antal akut- og aflastningspladser sikres. Kommunen udarbejder en bolighandlingsplan for udsatteområdet

104 Forebyggelse og behandling Baggrund Udsatte borgere har markant dårligere sundhedsadfærd end den øvrige befolkning. Det gælder blandt andet inden for kost, rygning, stoffer, alkohol og motion. De udsattes livsførelse har ofte negative konsekvenser for deres fysiske og psykiske helbred. Dårligt helbred påvirker livskvaliteten og kan medføre yderligere isolation og udstødelse med såvel store menneskelige som samfundsøkonomiske omkostninger til følge. Herudover påvirkes de udsattes børn og pårørende også af den udsattes livsførelse. Udsatte kæmper ikke alene med dårlig sundhedsadfærd. De har samtidig svært ved at profitere af de eksisterende sundhedstilbud, hvilket medfører øget risiko for udstødelse. For de vanskeligst stillede udsatte kan det desuden være svært at kontakte de offentlige myndigheder og behandlingstilbud på eget initiativ. Målsætning Svendborg kommune vil forbedre livskvaliteten for de udsatte borgere. Det er kommunens hensigt, at man som udsat skal opleve et alternativ til sin nuværende livsførelse og ikke fastholdes i negative livsmønstre. Den kommunale opgaveløsning skal baseres på den enkelte borgers opfattelse af det gode liv. Svendborg kommune vil sikre, at særligt udsatte borgere på lige fod med andre borgere får tilbudt den omsorg, behandling og støtte, der er nødvendig, for at de kan leve en god og værdig tilværelse. Kommunen prioriterer det opsøgende sociale arbejde, så alle udsatte borgere tilbydes de relevante ydelser. Ligeledes skal der sættes særligt fokus på børn i udsatte familier. De forebyggende og behandlende tilbud skal målrettes den enkeltes behov. Indsatsen skal understøtte den enkeltes ønsker og muligheder for at leve en tilværelse så tæt på egne idealer som muligt. Udgangspunktet skal være at understøtte den enkeltes rehabilitering. Delmål De udsatte skal fortrinsvis benytte det eksisterende sundhedssystem. Der skal etableres særlige tilbud til den del af målgruppen, der ikke er i stand til at profitere af de almindelige sundhedstilbud. Fokus skal bevares på dokumentation og fortsat udvikling af kommunens behandlingstilbud til stof- og alkoholmisbrugere. Den psykiatrifaglige viden skal fastholdes og udbygges for at sikre en fortsat udvikling af de rehabiliteringsrettede tilbud. Der sættes skærpet fokus på risikogrupperne dobbeltdiagnosticerede, dobbeltbelastede, unge med et stort forbrug af rusmidler, børn og unge i

105 familier med misbrug samt børn og unge med forældre med psykiatriske lidelser. Kommunen skal i.f.t. egne væresteder og i.f.t. samarbejdet med de frivillige og private væresteder - sætte fokus på borgernes velvære og igangsætte initiativer, der understøtter en sundhedsfremmende adfærd i relation til ernæring og bevægelse. Social inklusion Baggrund De udsattes liv er blandt andet kendetegnet ved manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. De lever ofte et liv i ensomhed med få netværk og fællesskaber. Ensomheden øger risikoen for, at andre problemer forstærkes og fører til øget isolation og udstødelse. Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet betyder blandt andet, at de udsatte typisk lever af overførelsesindkomster, og at de mangler de fællesskaber, der opbygges på arbejdspladser. For at undgå eller reducere risikoen for social isolation skal der etableres fællesskaber for eksempel via fritids- og kulturaktiviteter. Fællesskaber har en positiv selvforstærkende effekt, der kan virke forebyggende i forhold til ensomhed og udstødelse og hermed øge den sociale integration. Målsætning Svendborg Kommune ønsker at forebygge isolation og ensomhed. De udsatte skal sikres mulighed for at udvikle kompetencer og færdigheder, der på sigt kan medføre tilknytning til arbejdsmarkedet. For mange udsatte er selvforsørgelse og beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked ikke umiddelbart realistisk, og der må derfor sættes andre mål for beskæftigelsessituationen. Svendborg Kommune vil støtte op om mere fritidsprægede tilbud målrettet de udsatte, så de udsatte har reel mulighed for at skabe sig en aktiv fritid. Delmål Kommunens tilbud skal organiseres, så de i størst muligt omfang muliggør generhvervelse af personlige, sociale og faglige kompetencer for herigennem at understøtte den enkeltes rehabilitering. Kommunen vil sikre muligheder for støttet beskæftigelse til borgere i målgruppen. Herunder med særlig fokus på de unge. Svendborg kommune vil styrke og udbygge tilbudene til målgruppen i samarbejde med de frivillige organisationer

106 Kommunens væresteder skal i videst mulige omfang forebygge ensomhed og isolation

107 Bilag: Høringssvar fra Svendborg Frivilligråd Udvalg: Byrådet Mødedato: 24. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13143/09

108 Til: Svendborg Kommune Socialafdelingen Høringssvar Forslag til Udsattepolitik Generelle bemærkninger Frivilligrådet finder, at forslag til Udsattepolitik har en struktureret opbygning, hvor kilder, definition på målgruppe, grundprincipper indgår, og temaer med målsætning og delmål beskrives og fastholdes. Ros til arbejdsgruppen for ikke at være formynderiske og vide bedst. Det skinner igennem i Politikken, at der er god forståelse for, at de udsatte ikke nødvendigvis er ofre, men mennesker med egne strategier og løsninger Indholdet er tilpas ambitiøst og godt formuleret. Mange drømme og ønsker om, at den udsatte havde opbakning og var i en verden i et koordineret system, beskrives i forslaget. Frivilligrådet efterlyser dog en helhedsorienteret tilgang til specielt arbejdet med at finde løsninger for børn og unge. Vi vil gøre opmærksom på, - at der bør focuseres på oplysning og forebyggende tiltag for børn i misbrugsfamilier, deres familier og fagfolk - at der specielt omkring unge, der er i en udsat position, må være pårørende, der kan være interesseret i og har ressourcer til at blive inddraget i et arbejde hen imod en holdbar løsning Frivilligrådet finder derudover, at faktabokse kan understøtte en politik vældig godt f.eks. ses det i Svendborg Kommunes Sundhedspolitik. Rådet vil derfor opfordre til, at faktuelle forhold underbygges med tal fra undersøgelser og forskning og kommer til at indgå i politikken. Således støttes og verificeres de skitserede hensigter. Specifikke bemærkninger Frivilligrådet har herefter følgende bemærkninger og tilføjelser til de forskellige inddelinger og afsnit i forslaget til Udsattepolitik: Politikken Frivilligrådet finder, at alle læsere/borgere skal forstå, hvilken målgruppe Det fælles ansvar II sigter mod. Derfor bør tilføjes som udtrykt fra Servicestyrelsens side i 3. afsnit side 1: - Det fælles ansvar II (hjemløse og vanskeligt stillede sindslidende, alkohol- og stofmisbrugere, prostituerede m.fl. ) og udgangspunkt i.. Hvem er de udsatte? Frivilligrådet foreslår at afsnit 2, side 1: Gruppen omfatter udbygges med nedenstående fakts. Baggrunden er, at de udsatte ofte med tiden - bliver socialt isolerede - deres muligheder for egenomsorg formindskes/bortfalder - de mister deres selvværd og selvrespekt 1

109 - de er som følge heraf borgere med få ressourcer til at klare sig i og op imod systemet Derudover må børn og voksne, der lever/har levet med misbrug i familien medregnes til gruppen af udsatte, idet ovennævnte problematikker og øvrige risici - også gælder for denne gruppe belastede mennesker omkring den oprindelig udsatte person. Ved tilføjelse af ovennævnte, skønner Frivilligrådet, at de næste beskrevne afsnit under definitionen af udsatte hermed vil underbygges og bakker op omkring ønsket om en øget social inklusion, som der nævnes til sidst. Grundprincipper Ingen bemærkninger. De 5 Temaer: God sagsbehandling For at undgå at den udsattes situation forværres med lang ukoordineret sagsbehandling, mener vi at en etableret, fleksible og hurtig sagsbehandling med involvering af diverse aktører skal underbygges ved uddannelse og kompetenceudvikling af sagsbehandlere og faktisk også frivillige Frivilligrådet foreslår, at uddannelse og kompetenceudvikling af sagsbehandlere også fremgår af målsætning side 2. (Området er jo fint skitseret i forslaget under delmål - side 3). Første sætning bør således udbygges med:..styrkes yderligere igennem uddannelse og opkvalificering af sagsbehandlere, så Herudover foreslår Frivilligrådet, at politikken støtter op om at opkvalificere de frivillige foreninger og øvrige aktører, som kommunen planlægger at arbejde sammen med. Der bør indtænkes kurser for frivillige, der kan bidrage til at styrke det, politikken lægger op til, som samtidig medinddrager den vidensbank, der ligger hos de frivillige organisationer. Samspil mellem systemer Frivilligrådet mener samspillet mellem systemer skal opprioriteres og de frivillige foreninger synliggøres i forløbet for borgeren. Vi efterlyser derfor et afsnit, der beskriver intensionerne for, hvorledes samarbejdet med de frivillige foreninger skal etableres. Rådet vil foreslå, at de relevante frivillige foreninger bliver inviteret til at indgå i en arbejdsgruppe. Baggrund Kontakten med diverse systemer: Sygehusvæsenet bør nævnes i første afsnit. Sagsbehandlere skal oftere end det er tilfældet oplyse borgeren om, hvor man kan gå hen for at få videre støtte i forhold til sin problematik. Eksempel: når en borger stopper med alkohol forsvinder den sociale relation idet miljøet hvor alkohol indgår, undgås. Hvor går personen så hen for at bevare en social relation med evt. ligestillede - for ikke at føle sig i et tomrum med den konsekvens at blive social isoleret? Forslag til tilføjelse til målsætning, 2. sætning, side 3: 2

110 - Fagpersoner skal relevante for borgerens fortsatte udvikling. F. eks. Skal sagsbehandleren have viden om diverse kommunale og private tilbud/væresteder mv. - for dermed at understøtte fortsatte muligheder og udvikling for borgeren. 3. delmål (udbygges forståelsesmæssigt): - kommunalt regi for at fremme samspillet med aktører og dermed den tværgående indsats. Bosætning Rådet savner at dette afsnit som helhed udtrykker eksempler på ideelle boformer for udsatte, - og kompleksiteten i hvad udsatte fornemmer er en base, et bosted, hvilket er nødvendigt for det menneskelige fundament. Afsnittet bør udtrykke større ambitioner og bredde med skitsering af støtte til andre boformer end den klassiske lejlighed. Idet udsatte ikke altid trives i en lejlighed, men føler sig meget isoleret indenfor de fire vægge. Måske vælges teltet hellere som boform etc. derfor støttemuligheder for denne boform. Forebyggelse og behandling Frivilligrådet mener, at den udsatte oftest ikke har de økonomiske muligheder for at kunne sørge for egen sundhed og forebygge videre dårlig udvikling af livssituationen. Fritids- og kultureltilbud koster penge at deltage i. Det kan derfor trods ønske om at gøre noget ved det, være økonomisk umuligt. Her bør der støttes op. Nogle steder i landet (f.eks. Odense, Aalborg, Esbjerg) er der etableret Idrætskraftcentre, hvor væresteder samarbejder med sundhedstilbud i projekter f.eks. for kort til Fitness-centre, træningstøj bliver udlånt. Se Endvidere trække mere på private væresteder som aktører. Forslag til udbyggelse af delmål (side 5): 5. delmål: Kommunens væresteder i samarbejde med private væresteder (som A-klubben, Tur-Retur) - skal sætte focus på. Social inklusion Frivilligrådet finder, at udtryk som tilhørsforhold og social isolation bør anvendes i dette afsnit, - dermed støttes hensigterne hen mod social inklusion.. Ydermere - der bør ikke bare alternativt etableres tilbud. Men det skal etableres. Forslag til udbygning af 3. pkt. (side 5) under baggrund: For at undgå eller formindske social isolation skal der etableres fællesskaber selvforstærkende effekt. Dette kan virke forebyggende..og samtidig skabe tilhørsforhold og medvirke til at øge den sociale integration. Tilføjelse til 4. delmål:..de voksne pårørende til misbrugere og psykisk syge. Forslag til tilføjelse af et 5. delmål: Kommunen skal støtte interesse og deltagelse i fritids- og kultureltilbud ved udvist fleksibilitet mellem sektorer. F.eks. mulighed for udlån af bus fra aktivitetscentre til besøg for udsatte til andre dele af landets fritids- og kultureltilbud. 3

111 Afslutning Frivilligrådet må bemærke, at vi kan have en vis bekymring for, hvordan og hvornår handlingen iværksættes og dermed se effekten af de smukke og set med vore øjne rigtige holdninger og hensigter, der er skitseret. Hvornår bliver drømme og ønsker en realitet for vore udsatte borgere? I den forbindelse har Frivilligrådet noteret sig at kommunens forslag til Misbrugspolitik havde handling skitseret under diverse delmål, - altså inden udgangen af 2009 har Svendborg kommune etableret.etc. - kunne teksten lyde. Frivilligrådet vil derfor opfordre til, at der til selve politikken tilføjes handling - et afsnit med handlings- og tidsperspektiv - med udgangspunkt i delmålene. Vi skitserer her et par eksempler: God sagsbehandling: Inden udgang af 2009 har sagsbehandlere gennemgået uddannelse/blevet opkvalificeret igennem tilført specifik viden om udsattes problematik, adfærd og psykologisk indsigt i takling af dette, endvidere kendskab til kommunale og private støttemuligheder/aktører mhp samspil mellem systemer. Samspil mellem systemer Etablering af samarbejdsfora iværksættes og afholdes foråret 2009 og skal være en del af en fast procedure fremover Forebyggelse og behandling: Inden udgang af 2009 etableres fast mulighed for økonomisk støtte til sundhedstilbud for udsatte igennem projekter og samarbejde mellem kommunale og private væresteder og sundhedstilbud eksempelvis kort til Fitness og træningstøj. Fremtid: For at sikre kontinuitet af Udsattepolitikken og opkvalificering af tilbuddene sikres de frivillige organisationer bedre økonomisk f.eks. igennem driftsoverenskomster, specielle fondsmidler mv. Svenborg Frivilligråd håber, at ovenstående kan anvendes til videre bearbejdning af et godt udgangspunkt i et velskrevet materiale. Venlig hilsen p.v.a. høringsudvalg Kamma Kaae Formand for Svendborg Frivilligråd

112 Bilag: Høringssvar fra Den selvforsynende Landsby i Hundstrup Udvalg: Byrådet Mødedato: 24. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6957/09

113

114

115

Ref erat Øko no miu dval get' s mø de Tirs dag den 24-02- 200 9 Kl. 15: 30 Udv algs vær else 3

Ref erat Øko no miu dval get' s mø de Tirs dag den 24-02- 200 9 Kl. 15: 30 Udv algs vær else 3 Ref erat Øko no miu dval get' s mø de Tirs dag den 24-02- 200 9 Kl. 15: 30 Udv algs vær else 3 Delt ager e: Lars Erik Hor nem ann, Sve nd Ros ager, Jes per Ulle mos e, Fi nn Olse n, B runo Han sen, Arn

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den 08-04-2008 Kl. 15:30 udvalgsværelse 3

Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den 08-04-2008 Kl. 15:30 udvalgsværelse 3 Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den 08-04-2008 Kl. 15:30 udvalgsværelse 3 Deltagere: Svend Rosager, Jesper Ullemose, Bruno Hansen, Arne Ebsen, Flemming Madsen, Jørgen Lundsgaard, Curt Sørensen Afbud:

Læs mere

LOKALPLAN NR. 004.240

LOKALPLAN NR. 004.240 LOKALPLAN NR. 004.240 For et område i Christiansminde 4 SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen september 1991 Hvad er en lokaiplan En lokalpian er en plan, hvori byrådet kan

Læs mere

Kommunetillæg nr. 5.19 For bolig- og erhvervsområde ved Korsgade i Svendborg

Kommunetillæg nr. 5.19 For bolig- og erhvervsområde ved Korsgade i Svendborg forslag lokalplan nr. 517 Kommunetillæg nr. 5.19 For bolig- og erhvervsområde ved Korsgade i Svendborg Kultur og Plan - februar 2009 Hvad er et kommuneplantillæg Et kommuneplantillæg er et tillæg til kommuneplanen.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 051.295

LOKALPLAN NR. 051.295 I~ISvendborg ~ Kommune ij~d~li -U541~ LOKALPLAN NR. 051.295 For et område mellem Bregningevej, Syrenvej, Vindeby Pilevej og Eskærvej Teknisk Forvaltning - Plan- og Udviklingsafdelingen November 1996 Hvad

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

1. Svendborghallerne... 1 2. DGI-hus i Svendborg - Juni 2007... 2

1. Svendborghallerne... 1 2. DGI-hus i Svendborg - Juni 2007... 2 Tillægsdagsorden Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Mandag den 11-06-2007 Kl. 12:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Morten S. Petersen, Niels Høite Hansen, Ulrik Sand Larsen, Per Ulrik Jørgensen, Bruno

Læs mere

LOKALPLAN NR

LOKALPLAN NR LOKALPLAN NR. 004.247 For et område ved Slotsvængevej SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning Planlægningssektionen juni 1992 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 8.4 Område ved Herstedøster Landsby Udendørs oplagsplads 1999 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388 af

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling Notat til Økonomiudvalget Målsætning for gældsudvikling Finansielle strategi I kommunens finansielle strategi fastlægges generelle retningsliner i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje.

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan Tillæg 1. Birkebakken 1, Havnsø. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L31602

Lokalplan Tillæg 1. Birkebakken 1, Havnsø. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L31602 Lokalplan 3.16 Birkebakken 1, Havnsø Tillæg 1 Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 03.02.2004 3011501L31602 TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 3.16 - BIRKEBAKKEN 1, HAVNSØ OG TILLÆG 8 TIL KOMMUNEPLAN 1997-2008

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 11. oktober 2010 Offentliggjort den 20. oktober 2010 2 Luftfoto forside - Copyright

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab 16-09- 2008 Vedrørende regnskab 2007 Statsforvaltningen har modtaget revisionsprotokollat af 17. april 2008 vedrørende regnskab

Læs mere

Aflysning af lokalplan F8 - et område til posthus i Fredensborg

Aflysning af lokalplan F8 - et område til posthus i Fredensborg Forslag til lokalplan F113 Forslag Lokalplan F109 Samt tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013 F Aflysning af lokalplan F8 - et område til posthus i Fredensborg INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE 2 OFFENTLIG HØRING

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Blåvandvej. Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF C06 ENKELTOMRÅDE C06 TIL BLÅVANDVEJ

Blåvandvej. Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF C06 ENKELTOMRÅDE C06 TIL BLÅVANDVEJ Blåvandvej Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF 05.01.C06 TIL BLÅVANDVEJ ENKELTOMRÅDE 05.01.C06 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - MARTS 2016 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag til dette kommuneplantillæg

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Tillæg nr. 19. Til Kommuneplan 2000, tidligere Holmsland Kommune Område til ferie- og fritidsformål ved Karen Brands Vej, Hvide Sande

Tillæg nr. 19. Til Kommuneplan 2000, tidligere Holmsland Kommune Område til ferie- og fritidsformål ved Karen Brands Vej, Hvide Sande Tillæg nr. 19 Til Kommuneplan 2000, tidligere Område til ferie- og fritidsformål ved Karen Brands Vej, Hvide Sande Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 17. marts

Læs mere

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91 l LOKALPLAN NR. 1.11 1991 THYHOLM KOMMUNE 7/91 THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.11 for et boligområde i den sydøstlige udkant af Hvidbjerg by INDHOLD: side Redegørelse for lokalplanens forhold til den øvrige

Læs mere

LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg. Næsset

LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg. Næsset LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg Næsset Skanderborg Kommune 1996 NDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 078 REDEGØRELSE Lokalplanområdet Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg for et område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Ramsherred og Toftevej i Assens by

Forslag til. Kommuneplantillæg for et område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Ramsherred og Toftevej i Assens by Forslag til Kommuneplantillæg for et område til blandet bolig- og erhvervsformål ved Ramsherred og Toftevej i Assens by Forslag til kommuneplantillæg Forslaget til kommuneplantillæg er fremlagt fra den

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st.

Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st. KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP ST. Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st. Indholdsfortegnelse KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP

Læs mere

Referat Integrationsrådet's møde Onsdag den 20-08-2008 Kl. 19:00 Udvalgsværelse 5

Referat Integrationsrådet's møde Onsdag den 20-08-2008 Kl. 19:00 Udvalgsværelse 5 Referat Integrationsrådet's møde Onsdag den 20-08-2008 Kl. 19:00 Udvalgsværelse 5 Deltagere: Kim Nguyen, Enis Mallopolci, Fadil Bucan, Kobra Karimi, Ahmet Corap, Greily Mikkelsen, Bente Kjær, Curt Sørensen,

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

Offentlig høring af forslag til lokalplan 342, boliger ved Erritsø Bygade og kommuneplantillæg 14

Offentlig høring af forslag til lokalplan 342, boliger ved Erritsø Bygade og kommuneplantillæg 14 Dato: 21- juni 2016 Sags id.: 15/8177 Sagsbehandler: Helle Neigaard Offentlig høring af forslag til lokalplan 342, boliger ved Erritsø Bygade og kommuneplantillæg 14 Fredericia Kommune har udarbejdet forslag

Læs mere

Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg

Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg ENKELTOMRÅDE 06.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - JULI 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg

Læs mere

SLAGELSE KOMMUNE. Rådhuspladsen. Nytorv BYMIDTENS ANVENDELSE LOKALPLAN NR 164

SLAGELSE KOMMUNE. Rådhuspladsen. Nytorv BYMIDTENS ANVENDELSE LOKALPLAN NR 164 SLAGELSE KOMMUNE Torvegade Jernbanegade Smedegade Sct.Mikkelsgade Rådhuspladsen Skolegade Løvegade Stenstuegade Schweizerpladsen Rosengade Gl.Torv Nytorv Fisketorvet Langes Gård Skovsøgade H.P.Hansens

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. maj 2004 Steen Nielsen 8940 2647 Endelig

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke. LOKALPLAN NR. 10 9903 PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE Lokalplan 10-9903 Brigadevej Stenløkke Dybbølsten SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00

Læs mere

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Til ejere, lejere, og berørte foreninger mv. 29. april 201 Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Kommunalbestyrelsen har den 24. marts 201 vedtaget

Læs mere

J.nr. 88 0018 5. Anmelder: Matr.nr. 144 Tommerup by, Tommerup LOKALPLAN NR. 44 CENTEROMRÅDE I TOMMERUP BY. Endelig godkendt d. 20. januar 1988.

J.nr. 88 0018 5. Anmelder: Matr.nr. 144 Tommerup by, Tommerup LOKALPLAN NR. 44 CENTEROMRÅDE I TOMMERUP BY. Endelig godkendt d. 20. januar 1988. Matr.nr. 144 Tommerup by, Tommerup J.nr. 88 0018 5. Anmelder: LANDINSPEKTØRERN~ MØLLER CI1RISTENS~N WILLY DOLLERUP LEHMANN MADSEN FREDERIK RIEGELS LOKALPLAN NR. 44 CENTEROMRÅDE I TOMMERUP BY Endelig godkendt

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplan nr. 265 samt Tillæg nr. 81 til Kommuneplan 1997, tidligere Ringkøbing Kommune

Lokalplan nr. 265 samt Tillæg nr. 81 til Kommuneplan 1997, tidligere Ringkøbing Kommune Returadresse Plan, Udvikling og Kultur Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Peder Ostersen Direkte telefon 99 74 10 79 E-post planlagning@rksk.dk Dato 30. november 2009 Sagsnummer 2009032800A Lokalplan

Læs mere

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 54 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork Ortofoto Ringkøbing- Ortofoto@Ringkøbing- Ringkøbing- 3. november 2015 FORORD TIL

Læs mere

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan 2001 Årslev Kommune. Område til detailhandel og boligformål på Bøgevej i Nr. Lyndelse. Forslag

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan 2001 Årslev Kommune. Område til detailhandel og boligformål på Bøgevej i Nr. Lyndelse. Forslag Kommuneplantillæg 9 Kommuneplan 2001 Årslev Kommune Område til detailhandel og boligformål på Bøgevej i Nr. Lyndelse Forslag Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse.

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 22. april 2013 Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 924 Boligområde ved Nedergårdsvej i Gl. Skejby. Tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2009. Aarhus

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 28. februar 2006 Lokale: Byrådssalen Tidspunkt: kl. 19.00 - kl. 20.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 1. Budget for Sammenlægningsudvalget...

Læs mere

TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE B04 OG BL03

TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE B04 OG BL03 TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE 19.01.B04 OG 19.01.BL03 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - AUGUST 2012 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING

Læs mere

Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag

Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. august 2016 Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1009,

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 010. - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej.

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 010. - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 010 - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej. Offentligt fremlagt i perioden den 11. november 2008 til og med den 6. januar

Læs mere

Et område til undervisningsformål ved Lerpyttervej, Thisted

Et område til undervisningsformål ved Lerpyttervej, Thisted Et område til undervisningsformål ved Lerpyttervej, Thisted Kommuneplantillæg nr. 3586-3 O Maj 2007 Thisted Procedure for udarbejdelse af kommuneplantillæg Procedure omkring offentliggørelse af kommuneplantillæg

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

Lokalplan nr. 1.8 Lindevangshjemmet m.m.

Lokalplan nr. 1.8 Lindevangshjemmet m.m. Lokalplan nr. 1.8 Lindevangshjemmet m.m. INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...2 Lokalplanens indhold og baggrund...2 Lokalplanens retsvirkninger...3 LOKALPLANEN...4 1 - Områdets afgrænsning...5 2 - Lokalplanens

Læs mere

FOR EN BØRNEINSTITUTION I VORGOD - BARDE

FOR EN BØRNEINSTITUTION I VORGOD - BARDE OKTOBER 1993 J.NR.:27-ll-64 LOKALPIAN NR. 64 FOR EN BØRNEINSTITUTION I VORGOD - BARDE OKTOBER 1993 J.NR.:27-ll-64 LOKALPLAN ML 64 I VORGOD - BARDE Videbæk Kommune. LOKALPLAN NR. 64 for en børneinstitution

Læs mere

LOKALPLAN NR. 004.237

LOKALPLAN NR. 004.237 LOKALPLAN NR. 004.237 For et område ved Fruerstuevej SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen september 1991 Hvad er en lokalpian En lokalpian er en plan, hvori byrådet kan fastsætte

Læs mere

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej

Lokalplan nr. 399 og kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m2 ved Molsvej/Grenåvej Offentlig bekendtgørelse den 8. november 2016 af endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 399 Etageboliger ved Molsvej i Rønde med tilhørende kommuneplantillæg nr. 21 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i

Læs mere

Ungdomsboliger på Gøteborg Allé 7, Christiansbjerg

Ungdomsboliger på Gøteborg Allé 7, Christiansbjerg Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 1. december 2016 Ungdomsboliger på Gøteborg Allé 7, Christiansbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Den eksisterende erhvervsbebyggelse på Gøteborg

Læs mere

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 10. september 2012 Offentligt bekendtgjort den 19. september 2012 Udarbejdet

Læs mere

Lokalplan nr. 1.48.B. Boligområde ved Føllegården i Skævinge. Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan nr. 1.48.B. Boligområde ved Føllegården i Skævinge. Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan nr. 1.48.B Boligområde ved Føllegården i Skævinge Kommuneplantillæg nr. 9 28.05.2003 f Lokalplan - Skævinge side 1 Skævinge Kommune lokalplan nr. 1.48.B Boligområde ved Fødegården Delaf matr.

Læs mere

Lokalplan 238 - Forslag

Lokalplan 238 - Forslag 1 Lokalplan 238 - Forslag Boliger ved Høm Byvej April 2011 2 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse, - udstykning,

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG. Forslag

KOMMUNEPLANTILLÆG. Forslag Kommuneplantillæg 3 for Kommuneplan 2013-2015 Boligområde - Østerbakken - Vils Forslag - juli 2015 Morsø Kommune - www.morsoe.dk Forslag KOMMUNEPLANTILLÆG Hvad er et kommuneplantillæg? Behov for at ændre

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 7 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1. sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 13. september 2005, kl. 16:00 Bemærk ændret mødetidspunkt. Åben sag: 342. Budget 2006 og overslagsår -

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 RÅDHUSPARKEN BRYGGERGÅRDSVEJ ASYLVEJ NYVEJ KILDEVÆLDETS ALLE SYDVESTVEJ STATIONSPARKEN TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 FEBRUAR 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 og Lokalplan GL90.1 for

Læs mere

Lokalplan nr for et butiksområde vest for Klosterparkvej

Lokalplan nr for et butiksområde vest for Klosterparkvej Indhold Lokalplan nr. 1.4-4 for et butiksområde vest for Klosterparkvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 30 vedrører Herlev skole, som ligger mellem Herlev Bygade og Herlev Hovedgade. Skolen skal nedlægges og bygningerne ønskes indrettet

Læs mere

NR. 54. FOR ET BOLIGOMRÅDE VED ALGADE OG ØRNHØJVEJ l GRØNBJERG. VIDEBÆK l JANUAR J. NR Rev. i januar 1990.

NR. 54. FOR ET BOLIGOMRÅDE VED ALGADE OG ØRNHØJVEJ l GRØNBJERG. VIDEBÆK l JANUAR J. NR Rev. i januar 1990. VIDEBÆK l JANUAR 1989. J. NR. 27-11-54 Rev. i januar 1990. NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED ALGADE OG ØRNHØJVEJ l GRØNBJERG. TEKNISK FORVALTNING VIDEBÆK KOMMUNE TLF. 07 17 15 66. VIDEBÆK KOMMUNE Lokalplan

Læs mere

Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B. 5700 Svendborg 14.

Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B. 5700 Svendborg 14. . Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B 08381 5700 Svendborg 14.~7B7 SVENDBORG KOMMUNE Lokalplan nr. 001.156 for et område ved Korsgade,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer. Lokalplan nr. 14.2. For et boligområde i Uvelse (Lystrupgård) REDEGØRELSE Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål i overensstemmelse med kommuneplanen at fastlægge retningslinier for en bebyggelsesog

Læs mere

et forslag til Lokalplan nr. 261 samt Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2005-2016, tidligere Egvad Kommune

et forslag til Lokalplan nr. 261 samt Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2005-2016, tidligere Egvad Kommune Returadresse Plan, Udvikling og Kultur Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Peder Ostersen Direkte telefon 99 74 10 79 E-post planlagning@rksk.dk Dato 23. november 2009 Sagsnummer 2008121247A Forslag

Læs mere

Referat Fællesmøde mellem SFU, SU, AMU og UBU's møde Torsdag den 20-06-2013 Kl. 16:30 Byrådssalen

Referat Fællesmøde mellem SFU, SU, AMU og UBU's møde Torsdag den 20-06-2013 Kl. 16:30 Byrådssalen Referat Fællesmøde mellem SFU, SU, AMU og UBU's møde Torsdag den 20-06-2013 Kl. 16:30 Byrådssalen Deltagere: Masoum Moradi, Gert Rasmussen, Bo Hansen, Lars Erik Hornemann, Grete Schødts, Bjarne Hansen,

Læs mere

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006 Bilag Lokalplan nr. 1091 OER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFELINGEN, APRIL 2006 FOROR Forslag til tillæg nr. 38 til kommuneplan 1994-2006 er en mindre ændring af planens

Læs mere

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 TORNVED KOMMUNE Maj 2006 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et dokument, der for et geografisk afgrænset område fastlægger, hvordan der må bygges eller anlægges.

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Ballerup Idrætsby Ballerup Kommunalbestyrelse juni 2004 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette forslag til Tillæg

Læs mere

Lokalplan nr Albertslund Kommune. Skovkirkegård ved Herstedøster Landsby. Offentlige formål - anneks kirkegård for Herstedøster Kirke

Lokalplan nr Albertslund Kommune. Skovkirkegård ved Herstedøster Landsby. Offentlige formål - anneks kirkegård for Herstedøster Kirke Albertslund Kommune Lokalplan nr. 8.6 Skovkirkegård ved Herstedøster Landsby Offentlige formål - anneks kirkegård for Herstedøster Kirke 2001 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 1. december 2009 Mødested: Gl. Byrådssal, Torvet, Skive Mødetidspunkt: 16:00 Mødet hævet: Deltagere: Flemming Eskildsen, Peder Chr. Kirkegaard, Per Jeppesen, Frede

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

Ekstraordinær dagsorden

Ekstraordinær dagsorden Ekstraordinær dagsorden Økonomiudvalget Tid Onsdag den 27. maj 2015 - kl. 15:40 Sted Møde udenfor rådhuset, Skallebølle skole Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2.

Læs mere

Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS

Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS Lokalplanområdets beliggenhed i Hals HALS KOMMUNE JUNI 2000 INDHOLD HVAD ER EN LOKALPLAN?...II LÆSEVEJLEDNING...II REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANENS BAGGRUND...

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

Lokalplan 967, Boliger og butikker, Risskov - Endelig

Lokalplan 967, Boliger og butikker, Risskov - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. marts 2015 Lokalplan 967, Boliger og butikker, Risskov - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 967, Boliger og

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

til Fredstidsopstilling af for militærets øvelsesplads Q Højstrup IHAWK raketbatterier

til Fredstidsopstilling af for militærets øvelsesplads Q Højstrup IHAWK raketbatterier til for militærets øvelsesplads Q Højstrup Fredstidsopstilling af IHAWK raketbatterier Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f

Læs mere

Tillæg nr. 18 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 18 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 18 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 02.OF3, 02.R5 og 02.B4 Boligområde ved Jens Jensensvej i Haderup Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 06-12-2012 Mødetid: 15.30 Mødested: Åstrupvej 9, Afbud: Fraværende: Referent: Bjarne Træholt Sørensen Punkt 1. Godkendelse af beslutningsreferat

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Tillæg 14 Boliger ved Brendstrupsvej i Varde

Tillæg 14 Boliger ved Brendstrupsvej i Varde Tillæg 14 Boliger ved Brendstrupsvej i Varde ENKELTOMRÅDE 23.02.B38 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - MAJ 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Forslag til tillæg 14 til Kommuneplan 2013 for et område til

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Tillæg nr. 68 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 68 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 68 til Rammeområder 81.C3 Centerområde ved Nørregade og Bredgades nordlige del og 81.BL1 Blandet bolig og erhvervsområde ved Bødkervej Fremlægges fra xx. måned 20xx til xx. måned 20xx

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Område til boligformål Tingvej m.fl., Brøns 520.81.1 520.51.2 520.41.2 520.31.1 520.11.1 520.11.2 520.31.2 520.11.3 520.41.1 520.71.1 520.51.1

Læs mere

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE STENFISKERKAJEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere