Bilag 3: Sundhed på dit sprog

Transkript

1 Bilag 3: Sundhed på dit sprog Indledning De danske borgeres sundhed bliver i dag varetaget af landets regioner og kommuner. Sundhed på dit sprog er et gratis tilbud, der blandt andet findes i Albertslund kommune. Projektet er lavet af Sundhedsstyrelsen, med det formål at forbedre sundhedstilstanden blandt de etniske minoriteter i de deltagende kommuner (Duus & Mygind, 2008: 2). Sundhed på dit sprog er udarbejdet grundet mangel på sundhedsfremmende interventioner rettet mod etniske minoritetsgrupper (Si-folkesundhed, 2012). Målet med projektet er, at borgerne får mere viden om sund kost, motion, rygning, diabetes, tandpleje med mere. Dette kan bidrage til, at de lever længere, får flere gode leveår og dermed lever et sundere og mere aktivt liv (Albertslund kommune). Albertslund kommune gør brug af uddannede sundhedsformidlere, hvis opgave er at skabe kontakt til de etniske minoritetsgrupper og rekruttere dem til tilbuddet, samt at formidle viden om sundhed til målgruppen. Sundhedsformidlerne er, ligesom målgruppen, kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Kommunens tre sundhedsformidlere taler tilsammen 10 forskellige sprog foruden dansk, hvilket mindsker den ellers eksisterende sprogbarriere, da det gør det muligt at formidle sundhedsviden til målgruppen på deres modersmål. Sundhed på dit sprog foregår som dialogmøder mellem borgeren og sundhedsformidleren, enten på tomandshånd eller i større forsamlinger. Grundet sundhedsformidlerne kulturelle baggrund sikres der en tryghed hos deltagerne, og deres ansættelse i kommunen forstærker deltagernes opfattelse af autoritet og troværdighed (Ibid.). Motivation Problemer med etniske minoriteters sundhed i Danmark er et emne, som er blevet diskuteret og kastet lys over i de offentlige medier. Vores motivation for at arbejde med problematikken omkring etniske minoriteters sundhed bunder i, at vi finder den interkulturelle kommunikation interessant: Hvordan forsøger Albertslund kommune med en dansk kulturel baggrund at nå og påvirke de etniske minoriteter med en anderledes kulturel baggrund gennem projekt Sundhed på dit sprog? 1

2 Problemfelt Problematikken hos Albertslund kommune er, at al deres kommunikation afhænger af tre sundhedsformidlere og deres netværk. Der er derfor nogle grupper, de ikke når ud til. Samtidig opleves der fra kommunens side en begrænsning, når sundhedsformidlerne er syge, på barsel eller på anden vis er forhindret i at arbejde, da kommunikationen, og dermed også rekrutteringen til projektet i så fald kan gå i stå. Formålet med vores kommunikationsprodukt er at udfylde de huller, der på nuværende tidspunkt er i Albertslund Kommunes kommunikationsstrategi. Vi har derfor udarbejdet et kommunikationsprodukt, som ikke afhænger af sundhedsformidlernes indsats, men som derimod kan underbygge deres arbejde. For at få et indblik i, hvordan vi bedst muligt kan nå målgruppen kommunikativt, ønsker vi at få en udvidet forståelse af målgruppen. Den målgruppe vi arbejder med, er en svær målgruppe at komme i kontakt med, da der er en kulturel- og sproglig barriere. Problemformulering Hvordan modtager årige tyrkiske kvinder fra Albertslund kommunikationsproduktet i forhold til deres sundhedsopfattelse? Afgrænsning Dette projekt er fokuseret omkring projekt Sundhed på dit sprog i Albertslund kommune. Projektet er dermed afgrænset fra andre kommuner, som også er en del af projekt Sundhed på dit sprog. Valget af Albertslund kommune som fokusområde bunder i, at det er en af de kommuner, som har en af de største procentdele af borgere med ikke-vestlig baggrund (Hvidovre Kommune, 2011: 1). Dette betyder, at der er mulighed for at ramme mange i Albertslund kommune. Man kunne også have valgt at rette fokus mod mange af de andre kommuner, som for eksempel Brøndby kommune, som også er en af de kommuner med en stor procentdel af borgere med ikke-vestlig baggrund. Vi har valgt de andre kommuner med store procentdele fra, fordi det ikke har været muligt at komme i besiddelse af informationer om projekternes kommunikationsproblemer, og det har dermed ikke været muligt at arbejde på at forbedre dem. Kommunikation som løsning 2

3 At tvinge folk med anden etnisk baggrund til at deltage i projekter som Sundhed på dit sprog gennem politiske indgreb, er ikke en optimal løsning på problemet, når der ønskes at tiltrække deltagere uafhængigt af sundhedsformidlerne. Det vil desuden være svært og omkostningsrigt at lave et sådant indgreb. I dette tilfælde vil kommunikation være en bedre løsning, da det virker nemmere og billigere sammenlignet med besværet ved et politisk indgreb. Albertslund kommune har en politik om, at der skal være en vis sundhedsstandard for kommunens etniske minoriteter, og denne kommunikationsstrategi udgør en af flere strategier, der gennem kommunikation søger at opnå denne politik (Jacobsen, 2001: 40). Afsender Afsenderen af kommunikationsproduktet er Albertslund kommune, hvor ansvaret for projektet ligger hos en forebyggelseskonsulent, der er ansat i kommunen. Forebyggelseskonsulenten står sammen med kommunens sundhedsformidlere for kommunikation til og rekruttering af borgere til projektet ude i deres lokalområde. Vi vil i samarbejde med forebyggelseskonsulenten i Albertslund kommune udarbejde et skrift/billede produkt henvendt til målgruppen. Vi er i den forstand også afsender, da vi afleverer produktet til Albertslund kommune, som vil være vores arbejdsgiver (Jacobsen, 2012: 20). Målgruppe Når man skal kommunikerer projekt Sundhed på dit sprog ud til de etniske minoriteter i Albertslund kommune, er det vigtigt at være bevidst om, at det er forskellige ting, der vil virke på forskellige minoriteter. Eksempelvis vil der være forskel på, om man retter kommunikationen mod en kinesisk minoritetsgruppe eller en tyrkisk minoritetsgruppe. Vi har derfor valgt at afgrænse målgruppen, for at sikre os, at kommunikationsproduktet er forståeligt og giver mening for dem, som det når ud til. For at finde ud af, hvad denne målgruppe har brug for, har vi valgt at inddrage Sepstrups teori om målgrupper. Sepstrup har beskrevet fem træk ved modtageren, som påvirker kommunikationssituationen: Livssituation, relevansopfattelse, informationsbehov, informationsværdi og informationsomkostning (Sepstrup, 2010: 164). Livssituation: Når man kigger på målgruppens livssituation, handler det blandt andet om målgruppens viden, interesser, køn og alder (Sepstrup, 2010: 164). Kommunikationen er rettet 3

4 mod Albertslunds tyrkiske minoritetsgruppe, da det er den største etniske minoritetsgruppe i Albertslund. Vi har valgt denne målgruppe for at kunne ramme flest muligt i Albertslund kommune. I og med at denne målgruppe har tyrkisk baggrund, skal man være opmærksom på, at der kan opstå en sproglig barriere, eftersom ikke alle kan læse og forstå det danske sprog lige godt. Derudover skal man også være opmærksom på, at denne målgruppe har rødder i en bestemt kultur og religion. Derfor skal man overveje, hvilke kulturelle og religiøse normer der findes, inden man kommunikerer på en måde, som måske taler til andre målgrupper i andre kulturer. Indenfor denne målgruppe fokuseres der på kvinder i alderen Tyrkiske kvinder i denne alder er oftest dem der er hjemmegående og interesserer sig for sund livsstil, og som kan videreføre den sunde livsstil til deres mænd og børn. De tyrkiske kvinder kan blandt andet videreføre den information, de får til møderne igennem madlavningen til deres mænd og børn. Vi har valgt at rette kommunikationen mod førstegenerationsindvandrere. Vi antager, at andengenerationsindvandrer ikke har et stort behov for information om sund livsstil, eftersom de har fået undervisning om sund livsstil i skolen, hvorfor fokus er på førstegenerationsindvandrerne. Vi antager også, at førstegenerationsindvandrere har lavere uddannelsesniveau end andengenerationsindvandrer, og at de på denne måde også har et større behov for information om sund livsstil. Relevans: Relevansopfattelsen er modtagerens subjektive opfattelse af et produkt eller emnes relevans (Sepstrup, 2010: 166). Undersøgelser lavet for Centeret For Folkesundhed viser, at etniske minoriteter i Danmark lider mere af langvarige sygdomme, som kommer af usund livsstil, end personer med dansk etnicitet (Singhammer, 2008: 32). Man kan derfor argumentere for, at projekt Sundhed på dit sprog er relevant for målgruppen. Dette betyder ikke nødvendigvis, at målgruppen vil finde en subjektiv relevans ved projektet. Den subjektive relevans afhænger i dette tilfælde af, om de tyrkiske kvinder vil finde projekt Sundhed på dit sprog relevant for dem. En sådan manglende subjektiv opfattelse af relevans vil være et problem for vores kommunikationsprodukt. Vi vil derfor forsøge at skabe en relevans for målgruppen igennem kommunikationsprodukterne. Informationsbehov: Informationsbehovet handler om den subjektive opfattelse af et informationsbehov i forhold til et bestemt produkt eller emne (Sepstrup, 2010: 173). Vi antager, 4

5 at mange af de tyrkiske førstegenerationsindvandrer mangler information om selve projekt Sundhed på dit sprog. Vi vil derfor tydeliggøre, hvad projektet går ud på i kommunikationen. Informationsværdi: Informationsværdien er den enkelte persons forventninger til udbyttet ved at bruge et bestemt kommunikationsprodukt eller medie. Det vil sige, hvem der kunne opleve, at informationen fra produktet eller mediet er nyttigt. Her handler det ligesom under relevansopfattelsen om, at vi har udvalgt tyrkiske førstegenerations kvinder mellem 30 og 55 år til at være målgruppen, da vi antager, at det er dem, der oplever de informationer vi præsenterer om Sundhed på sit sprog som mest nyttige (Sepstrup, 2010: 178). Informationsomkostning: Når man kigger på informationsomkostning, handler det om, hvor let tilgængelig informationen er. Det vil sige, om den enkelte vil finde det besværligt at komme i besiddelse af informationen (Sepstrup, 2010: 177). Det skal helst være nemt for målgruppen at blive en del af Sundhed på dit sprog, men i og med at målgruppen selv skal tage kontakt til projektets sundhedsformidlerer for at tilmelde sig, så forekommer der informationsomkostninger, som udgør en barriere for kampagnen. Det kræver noget af målgruppen at tilmelde sig, og dette kan afskrække dem fra rent faktisk at få det gjort. Tilmeldingen skal derfor forekomme så lettilgængelig som muligt, og derfor står sundhedsformidlernes kontaktoplysninger tydeligt frem på flyeren. Derudover har vi arbejdet på at tydeliggøre, at tilbuddet er gratis, og at det dermed ikke kræver noget økonomisk for målgruppen at deltage. Mål og effekt Når man igangsætter en kommunikationskampagne, er det vigtigt at tage højde for kampagnens mål: Organisationsmål, kampagnemål og hjælpemål. Disse mål er væsentlige for at kunne måle kampagnens effekt, men også væsentlige i forhold til at tilpasse kampagnen løbende (Sepstrup, 2010: ). Organisationsmål: Organisationsmålet indgår ikke nødvendigvis direkte i kampagnen, men beskriver det overordnede mål med kampagnen (Sepstrup, 2010: 207). I denne kommunikationssituation er organisationsmålet for Albertslund kommune at fremme de etniske minoriteters sundhed og helbred. 5

6 Kampagnemål: Kampagnemålet er det mål, som afsenderen vil opnå med kampagnen for at løse et problem (Sepstrup, 2010: 208) Målet med denne kampagne er, at få flere tyrkisk kvinder til at deltage i projektet Sundhed på dit sprog. Adfærden hos kvinderne skal derfor ændres fra ikke at deltage, til at deltage. Plakater vil formentlig forholdsvis hurtigt miste sin betydning, da de med tiden vil blive overset af målgruppen. Derfor skal de kun være synlige og tilgængelige i en begrænset tidsperiode på to måneder. Kampagnen som består af plakater og flyers skal følges ad, som én kampagne, og skal derfor også stoppe samtidig. Da det er svært at få folk til at ændre adfærd, forventes der ikke en stor stigning i deltagerantal, men vi forventer en stigning på 25 procent, hvilket udgør succeskriteriet for kampagnen. Hjælpemål: For at undersøge, om vores udarbejdede kampagne er effektiv, kan der bruges hjælpemål. Hjælpemål vedrører kommunikationsproduktets kvalitet, og ikke kampagnens indhold (Sepstrup, 2010: 208). I dette tilfælde er hjælpemålets ene succeskriterium, at over de to måneder, hvor kampagnen kører, ser og læser 75 procent af målgruppen plakaten. 75 procent er et forholdsvist højt tal, men det er et realistisk tal, idet vi antager, at en stor del af kampagnens målgruppe bor og befinder sig i de sociale boligbyggerier, som plakaten hænges op i. Tallet er ikke højere end 75 procent, da der højst sandsynligt vil være kvinder indenfor vores målgruppe, som ikke befinder sig i de sociale boligbyggerier, og som derfor ikke har mulighed for at se og læse plakaten. Det andet succeskriterium er, at 50 procent ser og læser flyeren indenfor de to måneder. 50 procent er en del mindre end 75 procent, men det kræver mere at læse den uddybende tekst på flyeren, end det gør at læse den korte tekst på plakaten. Desuden er plakaten større og mere iøjnefaldende end flyeren, hvilket også begrunder forskellen i de to procenttal. Hvis succeskriterierne bliver opfyldt, vil målgruppen blive informeret om projekt Sundhed på dit sprog, og det vil forhåbentlig få dem til at deltage. Det kan undersøges, om hjælpemålet er opnået ved at lave en spørgeskemaundersøgelse, der kan give svar på, hvor mange der har set kampagnen, og hvor mange der derefter deltog i Sundhed på dit sprog. Valg af medie Kommunikationsmedierne skal udgøres af en plakat og en flyer. Disse medier vil blive set af en forholdsvis lille gruppe mennesker: kvinder med tyrkisk baggrund i Albertslund Kommune. 6

7 Medierne vil derfor gå under betegnelsen minimedier (Jakobsen, 2012: 56). For at produktet har et tydeligt budskab, er det vigtigt, at alle delene i produktet peger i samme retning. Dette vil give et mere fokuseret produkt, og gøre teksten interessant og relevant for modtageren (Pontoppidan, 2013: 21-25). Gennem produktet ønskes der, at give et budskab til modtagerne om, at deltagelse i Sundhed på dit sprog giver en sund livsstil. Plakaten Valget af plakaten bunder i, at den fanger folks opmærksomhed, og den indeholder ikke meget tekst, men derimod mange visuelle elementer. Overskrift: Overskriften på plakaten skal lyde: Dialog, kost og motion. Valget af denne overskrift tager udgangspunkt i, at en stikprøve fra 2011 viste, at deltagerne til Sundhed på dit sprog især havde været tilfredse med dialogerne om diabetes, kost, motion og tandsundhed (Hvidovre Kommune, 2011). Overskriften står på både dansk og tyrkisk, så der ikke forekommer en sproglig barriere, som forhindrer målgruppen i at læse overskriften. Den står skrevet i rød, fordi det er en farve, der fanger læserens øje, og fordi denne farve komplimenterer farverne på plakatens illustration. Overskriftens skrifttype er uden seriffer. Dette har vi valgt, da en sådan skrifttype er velegnet til små tekstmængder, som der ønskes skal være nemt læselige (Mourier, 1989: 33). Desuden er overskriften skrevet i versaler, hvilket adskiller den fra resten af plakatens tekst, og får den til at stå mere frem (Mourier: 1989: 52-53). Illustration: I højre side af plakaten er der et billede af en smuk tyrkisk kvinde, der bærer tørklæde. Hendes øjne er placeret i det gyldne snit og skaber blikfang. Vi har valgt at bruge et billede af en kvinde iført tørklæde, fordi det indikerer, at hun kommer fra den samme kultur som den tyrkiske læser, og for at vise, at plakaten henvender sig til folk med tyrkisk baggrund. Desuden antager vi, at de fleste førstegenerationsindvandrer også bærer tørklæde, og at målgruppen derfor kan identificere sig med kvinden på billedet. Tekst: Til højre for billedet af den tyrkisk kvinde er der to rækker tekst, som beskriver projekt Sundhed på dit sprog gennem et citat. Stikprøven fra 2011 viste, at deltagerne blandt andet havde været begejstrede for, at der var en humoristisk tilgang til dialogerne og følt, at det var 7

8 med til at nedbryde tabuer (Hvidovre Kommune, 2011). Citatet tager udgangspunkt i denne holdning og illustrerer dermed den uformelle stemning, der karakteriserer dialogmøderne. Den ene række tekst står på dansk, og den anden står på tyrkisk, så der heller ikke her forekommer en sproglig barriere, der kan afskrække de tyrkiske læsere. Tekstens skrifttype er, i modsætning til overskriften, med seriffer, hvilket er valgt på baggrund af, at dette gør det lettere at læse en større tekstmængde (Mourier, 1989: 33). Under de to rækker tekst er der placeret en rund bobbel, hvori det står skrevet GRATIS. Dette fremstår igen på både dansk og tyrkisk. Boblen er rød, så den også komplimenterer kvindens tørklæde, og den er placeret nederst i højre hjørne, fordi man læser diagonalt. GRATIS er ligesom overskriften skrevet i versaler og med en skrifttype uden seriffer, da vi ønsker, at det skal være nemt at læse, og at det skal stå frem. Flyer Flyeren er valgt, fordi den er nem at tage med sig, den fylder ikke meget, og den fungerer som en mulighed for at give yderligere information om Sundhed på dit sprog end det, der fremgår af plakaten. Flyeren består af en forside og en bagside, hvor ene side er skrevet på dansk, og den anden er skrevet på tyrkisk. Overskrift: Flyerens overskrift er identisk med plakatens overskrift: Dialog, kost og motion, og farven rød går også igen her. Vi har valgt, at plakatens og flyerens overskrift skal være ens, da flyeren både skal kunne fungere som et kommunikationsmedie i sig selv og ses i sammenhæng med plakaten. Det er dermed vigtigt, at overskriften skal være ligeså fangede på flyeren som på plakaten, og at der samtidig ses en tydelig sammenhæng mellem plakaten og flyeren. Ligesom på plakaten er flyerens overskrift skrevet med skrifttype uden seriffer, som gør overskriften nem at læse. Den er ligeså skrevet med versaler, så den står frem og skaber blikfang. Illustration: Under overskriften er der placeret tre billeder, der afspejler henholdsvis dialog, kost og motion. Dette skal give modtagerne et klart billede af, hvad der præger dialogerne til projekt Sundhed på dit sprog og fange de øjne, der interesserer sig for disse emner. 8

9 Tekst: Flyerens tekst er udformet som en artikel, hvor der bruges forskellige tekstuelle virkemidler. På den ene side af flyeren står der en tekst på dansk der går i dybden med beskrivelser af Sundhed på dit sprog, og på den anden side står den samme tekst skrevet på tyrkisk. Tekstens skrifttype er uden seriffer, fordi det gør det nemmere at læse den lidt større mængde tekst. Nederst i højre hjørne på den danske side er der, ligesom på plakaten, placeret en rød bobbel med teksten gratis, og på den anden side gør det samme sig gældende, gratis er blot skrevet på tyrkisk. Gratis er ligesom overskriften skrevet med versaler og en skrifttype uden seriffer. Af tekstuelle virkemidler gøres der blandt andet brug af gentagelser. Gratis gentages for at understrege, at tilbuddet er gratis. Sundhed på dit sprog gentages også for at gøre det nemmere for folk at huske, at dette er navnet på projektet. Derudover har vi skabt flere indgangsvinkler til teksten i form af røde underoverskrifter, så teksten gøres mere tilgængelig og overskuelig (PP Skriv godt, marts 2015: slide 20). Et citat fra en tidligere deltager er ligeså inddraget, så der fås en anden stemme ind, end blot Albertslund kommune (Jørgensen & Reienecker m.fl., 2008: 133). Dette beskriver projektet set fra en tyrkisk kvindes øjne, hvilket skal være med til at vise, hvordan Sundhed på dit sprog er relevant for målgruppen. Citatet er skrevet med fed- og kursiv skrift, hvilket fremhæver det i forhold til den øvrige tekst. Distribuering Både plakaten og flyeren skal hænges op i sociale boligbyggerier, hvor størstedelen af beboerne er folk med anden etnisk baggrund. Vi antager, at det dermed er her, at der er størst mulighed for at ramme vores målgruppe. Flyers skal desuden deles ud til diverse gatekeepers, der gennem deres kontakt med målgruppen skal give flyers videre. Flyeren skal derudover også deles ud til sundhedsplejersker, sagsbehandlerer og tidligere deltagere af projekt Sundhed på dit sprog. Disse har på hver deres måde berøring med folkene med tyrkisk baggrund: Sundhedsplejersken kommer i familierne med børn de tre første år af børnenes levetid, sagsbehandleren har at gøre med dem, der er på kontanthjælp, og de tidligere deltagere må have familie og venner med tyrkisk baggrund. Sundhedsplejersken, sagsbehandlerne og tidligere deltagere skal fungere som gatekeepers (Jacobsen, 2012: 39), der skal videreformidle Sundhed på dit sprog ved at give 9

10 flyers videre til de folk med tyrkisk baggrund i Albertslund kommune, som de har berøring med. Det er ikke nødvendigvis alle etniske minoriteter, der har et godt forhold til Albertslund kommune, og de tidligere deltagere skal derfor fungere som hjælpeaktører og formidlere af Sundhed på dit sprog, der ikke har tilknytning til Albertslund kommune. De kan muligvis præsentere Sundhed på dit sprog som en tiltalende mulighed, fremfor noget som målgruppen får presset ned over hovedet af Albertslund kommune. Etiske overvejelser I udformningen af vores skrift/billede produkt ønsker vi at påvirke etniske minoriteter i Albertslund kommune til at deltage i Sundhed på dit sprog, så de derigennem kan få en sundere livsstil. I denne forbindelse vil der opstå etiske problemer, som er vigtige at have med i vores overvejelser, når vi skal lave vores produkt (Jacobsen, 2012: 136). Ved sundhedsinterventioner som disse, er der en stor risiko for stigmatisering. Stigmatisering kan i dette tilfælde være, hvis kampagnen bidrager til stereotype opfattelser af målgruppen. Det kan derfor bidrage til at sætte tyrkiske kvinder i bås som en del af en bestemt gruppe, der ikke har viden om kost og motion (SST 2009: 15-16). Stigmatisering opstår, når tyrkiske kvinder behandles eller opfattes udefra som en del af en negativ stereotyp gruppe, frem for at opfattes som individer. På længere sigt kan stigmatisering også komme indefra i form af bekymringsskabelse, sygeliggørelse og patientgørelse (SST 2009: 13-16). Det kunne ske ved, at de tyrkiske kvinder begynder at overtage andres tanker om dem som en stereotyp gruppe (SST 2009: ). Derved kan de begynde at skabe bekymring for deres egen medskyld i deres sundhedsproblemer, eller måske endda få opfattelsen af, at de er syge, siden kommunen henvender sig til dem, med dette sundhedstilbud. Overvejelser omkring dette er vigtigt at have med i overvejelserne ved udarbejdelsen af en kampagne, da ønsket vil være at minimere risikoen for stigmatisering af målgruppen. 10

11 Litteraturliste Si-folkesundhed (2012): Etniske minoriteters sundhed Tilgængelig på: dhed.aspx (besøgt 4/3-15) Albertslund kommune: Sundhed på dit sprog Tilgængelig på: (besøgt 4/3-15) Hvidovre Kommune (2011): Vestegnssamarbejdet Sundhed på dit sprog - status første år. Tilgængelig på: Duus, L. & Mygin, A. (2008): Sundhed på dit sprog, Københavns kommune Jacobsen, J. (2012): 29 spørgsmål, 2. udgave, 2. oplag, Frederiksberg: Samfundslitteratur Reienecker, L. og Stray, P. m.fl. (2008): Den formidlende artikel - forhold dig til læseren, København: Samfundslitteratur Mourier, Eric (1989): Typografi og layout på skærmen, København: Teknisk Forlag Pontoppidan, C. (2013): Gøre teksten klar - principper for klart skriftsprog, København: Samfundslitteratur Sepstrup, Preben (2010): Tilrettelæggelse af information. Kommunikations og kampagneplanlægning. København: Academica 11

12 Undervisning: Powerpoint Skriv godt fra workshop skrift/billede i marts