Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse"

Transkript

1 Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion

2 Indhold 1. Et efterskoleophold Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse Data og undersøgelsesmetode Efterskoleopholdet har en effekt! Forskelle i forløb - forskellig elevsammensætning? Sandsynlighed for at påbegynde ungdomsuddannelse Risiko for at afbryde ungdomsuddannelse Mønsterbrydning Fagligt niveau i gymnasiet Videre forløb i uddannelsessystemet Fortolkning af og forklaring på forskellene Effektundersøgelsens analysemodel 9 2. Kort om Capacent Epinion 10

3 1. Et efterskoleophold kan knække effekten af negativ social arv bidrager til, at flere unge får en ungdomsuddannelse, når vi ser på 10. klasseselever Dette er nogle af de hovedkonklusioner, Capacent Epinion drager på baggrund af en registerbaseret analyse om den godt halve million unge, der har afsluttet 9. eller 10. klasse i perioden Dette er en kort pixiudgave af undersøgelsen, mens selve rapporten og dermed det tekniske dokumentationsgrundlag for nedenstående konklusioner kan hentes her. Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Hvordan klarer efterskoleeleverne sig? 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse Et bredt flertal i Folketinget er enigt om, at 95 % af en årgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er ligeledes politisk enighed om, at det er et problem, at andelen af unge, der går i gang med en ungdomsuddannelse, er svagt faldende (andelen er således blot 80 %), og at der især på erhvervsuddannelserne er et meget stort frafald. Når tallene for de unges tilmelding til ungdomsuddannelserne gøres op, viser det sig, at 90 % af de elever der forlader efterskolernes 9. eller 10. klasse, har valgt enten en gymnasial ungdomsuddannelse (64,4 %), en erhvervsuddannelse (24,5 %), eller EGU/STU-uddannelser (1,4 %). Tilmeldingstallene afslører imidlertid hverken, om eleverne rent faktisk gennemfører den valgte uddannelse, om de flotte tal er udtryk for en positiv effekt af efterskoleopholdet eller for, at efterskolerne tiltrækker særligt uddannelsesmotiverede elever. Efterskoleforeningen har derfor bedt Capacent Epinion om at belyse disse spørgsmål. 1

4 Datagrundlag 1.2 Data og undersøgelsesmetode Datagrundlaget for analyserne er registerdata fra Danmarks Statistik for alle unge, der har afsluttet grundskolen med 9., 10. eller 11. klasse i perioden i alt elever. 1 Alle tidligere undersøgelser viser, at unges uddannelsesforløb og beskæftigelsessituation påvirkes af, hvor den unge vokser op, af forældrenes civilstatus, uddannelsesniveau, beskæftigelsessituation og økonomiske formåen, samt af karakteristika ved den unge selv såsom køn, etnicitet, faglig kunnen, motivation mv. Opvækstmiljøets betydning Der er således generelt størst sandsynlighed for at få en videregående uddannelse, hvis den unge er af etnisk dansk herkomst og vokset op i et stabilt hjem, hvor forældrene har et højt uddannelsesniveau og gode økonomiske kår. Tilsvarende er der mindst sandsynlighed for at være i beskæftigelse eller under uddannelse, hvis forældrenes uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og indkomst er lav, og hvis der ydermere er tale om et skilsmissehjem og/eller et hjem omfattet af sociale foranstaltninger. På baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik har Capacent Epinion belyst effekten af efterskoleophold, kontrolleret for en lang række faktuelle baggrundsforhold vedr. de unges opvækstmiljø. Registerdata muliggør dog ikke en tilsvarende kontrol for effekten af kulturelle, holdnings- og motivationsmæssige forskelle blandt de unge. For en oversigt over den anvendte analysemodel, se afsnit 1.5. Er der en efterskoleeffekt? Hvis forskellige baggrundsforhold såsom køn, forældres indkomst, forældres civilstatus, mv., er ensartede for afgangselever fra folkeskolen og efterskolen, må det som udgangspunkt forventes, at unge fra efterskoler opfører sig tilnærmelsesvis ligesom folkeskoleelever og således træffer stort set de samme valg mht. ungdomsuddannelse, beskæftigelse, osv. Er der derimod forskelle i valgene, vil man kunne tale om en positiv eller negativ efterskoleeffekt. Analysens hovedresultater 1.3 Efterskoleopholdet har en effekt! Capacent Epinions undersøgelse dokumenterer: At efterskoleopholdet øger sandsynligheden for, at afgangselever fra 10. klasse påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse uden afbrydelse, samt At de endvidere på langt sigt har større sandsynlighed for at påbegynde en videregående uddannelse end en 10. klasses afgangselev fra folkeskolen. 1 1 Det bemærkes særskilt, at forløb på specialskoler er udeladt af datagrundlaget. 2

5 Nok så interessant i relation til ønsket om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, er det, at undersøgelsen også dokumenterer: At efterskoleopholdet gør en positiv forskel for unge med en negativ social arv. Undersøgelsen viser endvidere, at der er stor forskel på effekten i forhold til afgangselever fra 9. og 10. klasse, og at efterskolernes 9. klasse afgangselever ikke klarer sig så godt som folkeskolens. Hvilke unge tager på efterskole? Forskelle i forløb - forskellig elevsammensætning? Det er oplagt at forestille sig, at den positive efterskoleeffekt er påvirket af, at især efterskolens 10. klasse består af elever med en uddannelsesfremmende positiv social arv. Capacent Epinion har derfor belyst, hvad der karakteriserer unge, som vælger et efterskoleophold. Analysen viser her, at der kan sondres mellem tre forskellige typer af efterskoleelever, som især adskiller sig på de sociale baggrundsvariable (f.eks. forældrenes indkomst og uddannelsesniveau). Figur 1.1 Fordeling af 'efterskoletyper'. I modellen indgår data fra årgang 2004, 2005 og Type 3 40% (16.677) Type 1 33% (14.250) Type 2 28% (11.807) Den første type kan karakteriseres som unge fra mindre stærke hjem og udgør ca. 33 procent af efterskoleeleverne. I denne gruppe har forældrene typisk en grundskoleuddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse. Forældrenes indkomst ligger typisk under gennemsnittet, og der er en overrepræsentation af skilte forældre. Bopælen er som oftest vest for Storebælt. Den anden type kan navngives som unge fra elitehjem og udgør ca. 28 procent af efterskoleeleverne. Forældrene til denne type har begge en videregående uddannelse, den samlede indkomst ligger over gennemsnittet, og bopælen er som oftest i en større by. Begge forældre er i arbejde, og der er en overrepræsentation af forældre med lederstillinger på høje niveauer. Den tredje type er den gyldne middelvej og kan betegnes som unge fra stabile hjem. Denne gruppe udgør ca. 40 procent af efterskoleeleverne. Forældrene til disse unge har typisk en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse, men nogle har også en mellemlang videregående uddannelse. Begge forældre er typisk i arbejde, og de har en middelindkomst. 3

6 Beskrivende statistik for folkeskole- og efterskoleelever I forhold til en forventning om at uddanne sig, er de vigtigste forskelle mellem skoleformerne og internt mellem 9. og 10. klasse følgende: I folkeskolen har ca. 2 % i 9. klasse og 3 % i 10. klasse været i kontakt med de sociale myndigheder. For efterskolens 9. og 10. klasse er de tilsvarende tal hhv. 13 % og 8 %. Andelen af hjem, hvor forældrene ikke bor sammen er i folkeskolens 9. klasse 35 % og i folkeskolens 10. klasse 39 %. I efterskolens 9. og 10. klasse er tallene hhv. 44 % og 34 %. Andelen af elever med ikke-vestlig etnisk oprindelse er i folkeskolens 9. klasse 10 %, i folkeskolens 10. klasse 13 %, og i efterskolens 9. og 10. klasse hhv. 2 % og 1 %. Andelen fra Vestdanmark (som gennemsnitligt har en lavere uddannelsesfrekvens end Østdanmark 2 ) er i folkeskolens 9. klasse 50 % og i 10. klasse 59 %, medens der i efterskolen er hhv. 70 % og 69 %, som kommer fra Vestdanmark. Piger, som typisk har en højere uddannelsesfrekvens end drenge 3, udgør 48 % af folkeskolens 9. og 10. klasse, mens de i efterskolens 9. klasse udgør 53 % og i 10 klasse 52 %. I folkeskolens 9. klasse tjener 66 % af elevernes forældre tilsammen mere end ½ mio. kr., og i folkeskolens 10. klasse udgør den tilsvarende gruppe 57 %. Tallene for elever i efterskolen er henholdsvis 69 % og 74 %. Skelner vi mellem skoleformer, så er det samlede billedet helt overordnet at, at nogle forhold taler for at efterskoleelever som gruppe betragtet har en uddannelsesfremmende social arv, mens andre forhold taler imod. Skelner vi både mellen skoleformer og klassetrin, giver ovenstående karakteristik anledning til en forventning om, at uddannelsesfrekvensen vil være størst blandt afgangselever fra folkeskolens 9. klasse og efterskolens 10. klasse. Det er interessant at belyse, om nogle af de forventede mønstre bliver brudt. 2 Se 3 Se 4

7 1.3.2 Sandsynlighed for at påbegynde ungdomsuddannelse Sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse er størst blandt 10. klasse efterskoleelever. Forskellen mellem øvrige grupperinger er ikke stor, men den laveste sandsynlighed er blandt efterskoleelever fra 9. klasse. Figur 1.2 Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, % Folkeskole Efterskole 80% 75% 70% 65% 9.kl 10.kl Risiko for at afbryde ungdomsuddannelse Risikoen for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse er størst blandt de elever, der går ud af efterskolernes 9. klasse og folkeskolens 10. klasse, og mindst hvis man går ud af folkeskolens 9. klasse eller efterskolens 10. klasse. Figur 1.3 Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse, % Folkeskole Efterskole 20% 15% 10% 9.kl 10.kl Mønstret er det samme, hvis vi alene fokuserer på afbrydelse af en gymnasial ungdomsuddannelse. Ser vi derimod på afbrydelse af en erhvervsfaglig uddannelse, (hvor afbrydelsesfrekvensen er væsentlig større), er andelen, der afbryder markant mindre blandt elever, der har gennemført 10. klasse og især 10. klasse på en efterskole. Den er højest blandt elever, som kun har gennemført 9. klasse - og især hvis det er på en efterskole. 5

8 Figur 1.4 Sandsynlighed for at afbryde en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, givet at man har påbegyndt en erhvervsuddannelse, % 45% Folkeskole Efterskole 40% 35% 30% 9.kl 10.kl Mønsterbrydning Når man sammenligner unge fra hjem, hvor begge forældre er i beskæftigelse og unge fra hjem, hvor mindst en forælder er uden for beskæftigelse, er det forventeligt, at sidstnævnte vil klare sig dårligere i uddannelses- og beskæftigelsesmæssig henseende. I rapporten konkluderes det imidlertid, at dette ikke er tilfældet for elever, der har gået på efterskole, men derimod kun for folkeskoleelever. For efterskoleelever, der har mindst en forælder uden for beskæftigelse, gælder følgende således: De har ikke mindre sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse end unge fra hjem, hvor begge forældre er i beskæftigelse. De har ikke højere risiko for at afbryde en ungdomsuddannelse end unge fra hjem, hvor begge forældre er i beskæftigelse. De har ikke mindre sandsynlighed for at påbegynde en gymnasial uddannelse end unge fra hjem, hvor begge forældre er i beskæftigelse. Figur 1.5 Sandsynlighed for at påbegynde en gymnasial uddannelse, % 80% 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole 75% 70% 65% Udenfor besk Besk 6

9 Blandt efterskoleeleverne er sandsynligheden for at påbegynde en gymnasial uddannelse således næsten den samme, uanset om forældrene er i beskæftigelse. Dette forhold ser vi ikke for folkeskoleelever, idet unge fra hjem, hvor forældrene ikke er i beskæftigelse, er mindre tilbøjelige til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Dette gør sig især gældende for 10. klasse folkeskoleelever. Derudover bemærkes det også, at sandsynligheden for, at den unge selv senere kommer i beskæftigelse, ikke afhænger nævneværdigt af, om forældrene er i beskæftigelse. Ét forhold er forældrenes beskæftigelse og betydningen heraf er, som beskrevet ovenfor, minimal for efterskoleelever. Derudover har vi undersøgt betydningen af en række øvrige baggrundsforhold, som typisk forventes at have indflydelse på den unges uddannelsesforløb. Det er her interessant at bemærke, at vi ser det samme billede som ovenfor, når fokus er på andre baggrundsforhold end forældrenes beskæftigelse - eksempelvis forældrenes uddannelsesniveau, indkomst samt hvorvidt den unge har været i kontakt med sociale myndigheder. Negativ social arv betyder mindre for efterskoleelever Man kan således konkludere, at negativ social arv betyder mindre, når en ung har gået på efterskole. Gymnasialt karaktergennemsnit Fagligt niveau i gymnasiet Det konkluderes i rapporten, at det gymnasiale karaktergennemsnit afhænger af, om en ung person har gået på efterskole. For den samlede gruppe af hhv. Folkeskole- og efterskoleelever gælder således, at det har en positiv indvirkning på det gymnasiale karaktergennemsnit, hvis en ung person har afsluttet grundskolen på en efterskole. Videregående uddannelse Videre forløb i uddannelsessystemet Når vi ser længere frem i livet, og således fokuserer på, om unge påbegynder en videregående uddannelse, gælder det for unge, som afslutter grundskolen fra 10. klassetrin: at efterskolens 10. klasses afgangselever på langt sigt har større sandsynlighed for at påbegynde en videregående uddannelse end folkeskoledimittender men samtidig at det tager længere tid for den unge at træffe et uddannelsesvalg. For unge, som afslutter grundskolen fra 9. klassetrin, gælder omvendt at folkeskoles 9. klasses afgangselever på kort sigt har større sandsynlighed for at påbegynde en videregående uddannelse end efterskoledimittender. 7

10 Figur 1.6 Sandsynlighed for at have påbegyndt en videregående uddannelse efter 8 år, grundskole afsluttet i % Folkeskole Efterskole 90% 85% 9.kl 10.kl Sandsynligheden for at påbegynde en videregående uddannelse er desuden stort set ens for efterskolens 9. og 10. klasse og folkeskolens 9. klasse, mens elever, der gik ud af folkeskolens 10. klasse skiller sig negativt ud fra de øvrige tre elevgrupper. Miljøskifte som en del af forklaringen? 1.4 Fortolkning af og forklaring på forskellene Capacent Epinions rapport fremlægger alene undersøgelsesresultater, og indeholder ikke fortolkninger eller vurderinger af mulige årsagsforklaringer på de fundne sammenhænge. Efterskoleforeningen vurderer imidlertid, at én af de væsentlige forklaringer på ovenstående resultater er, at det for mange unge har stor betydning at foretage et miljøskifte, før de påbegynder en ungdomsuddannelse. Det pædagogiske miljø på en kostskole giver nogle oplagte muligheder for personlig vejledning og for tilegnelse af nye sociale færdigheder og modning. Elever og lærere er på samme skole døgnet rundt, hvilket grundlæggende ændrer relationen mellem elev og lærer. Kostskolemiljøet er også et anderledes læringsrum, hvor undervisning og dannelse/personlig udvikling sker på tværs af undervisnings- og samværssituationer. PISA undersøgelsen viser, at forældre generelt har en meget positiv vurdering af efterskolelærernes faglige kompetence og engagement og stor tilfredshed med undervisning og undervisningsmetoder i efterskolen. For de fleste elever fører dette til et positivt fagligt udbytte, men såvel elever som forældre fremhæver typisk også at den personlige kompetenceudvikling som sker på det tidspunkt, hvor den personlige identitetsdannelse for alvor tager fat, er en væsentlig positiv sideeffekt af et efterskoleophold. 8

11 1.5 Effektundersøgelsens analysemodel Modellen viser, hvilke typer oplysninger/data, der indgår i analysen. Figur 1.7 Analyseoversigt 9

12 2. Kort om Capacent Epinion Capacent Epinion er et specialiseret analyse- og konsulentfirma og en del af Capacent Danmark med en fast stab på i alt 300 medarbejdere samt 200 interviewere. Vi gennemfører specialdesignede undersøgelser af høj kvalitet, der sikrer et solidt grundlag for optimale beslutninger. I samarbejde med kunden udarbejder vi altid det analysekoncept, som bedst belyser den aktuelle problemstilling. Vi indsamler data, analyserer data optimalt, formidler resultater og rådgiver omkring anvendelsen af resultaterne. Vores mål er at præsentere analyseresultater i højeste kvalitet, som er direkte anvendelige i beslutningsprocessen. Denne pixi-udgave er udarbejdet på baggrund af rapporten Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Såfremt pixi-udgaven giver anledning til yderligere spørgsmål, henvises læseren til rapporten. Capacent Epinion står naturligvis også til rådighed ved opklarende spørgsmål. Capacent Epinion Søndergade 1A, Århus C

på unges uddannelse og

på unges uddannelse og Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Tillæg til Efterskolen nr. 4 2008 Capacent Epinion September 2008 04indstik.indd 1 03/10/08 9:14:27 1. Et efterskoleophold kan knække effekten

Læs mere

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Karakteristik af 10.-klasse-elever

Karakteristik af 10.-klasse-elever Karakteristik af 10.-klasse-elever Del 1 i evalueringen af folkeskolens 10. klasse 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Karakteristik af 10.-klasse-elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Dato 21. juni 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Undervisningsministeriet har med stor

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

10. klassecenter Stevns Skolevæsnet i Stevns Kommune

10. klassecenter Stevns Skolevæsnet i Stevns Kommune center for skole & institution 10. klassecenter Stevns Statusrapport 10. klassecenter Stevns Indhold Formålet med denne rapport... 3 Hvad er 10. klasse med udgangspunkt i lovgivningen - hvad er det den

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED NOTAT 51 04.02.2016 KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale

Læs mere

VIDENSSAMFUNDETS ØVRE LAG

VIDENSSAMFUNDETS ØVRE LAG 15. december 2009 RESULTATER VIDENSSAMFUNDETS ØVRE LAG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Udsagn og holdninger 4 3. Partivalg 17 4. Uddannelse 18 2 1. KORT OM CAPACENT RESEARCH Capacent

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem

Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 394 Offentligt Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Hele Danmarks. efterskole

Hele Danmarks. efterskole Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige

Læs mere

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen

Læs mere

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Udarbejdet af UNI C Forfattet af Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg Henriksen Udgivet

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Holbæk Kommune: Tabel 1

Holbæk Kommune: Tabel 1 Holbæk Kommune: Tabel 1: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014,2015 og 2016 Holbæk Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 9. klasse 2016 10. klasse i

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

RESUMÉ: VEJE TIL UNGDOMSUDDANNELSE 2. KVALITATIVE INTERVIEW MED SKOLELEDERE, LÆRERE, ELEVER OG UU-VEJLEDERE

RESUMÉ: VEJE TIL UNGDOMSUDDANNELSE 2. KVALITATIVE INTERVIEW MED SKOLELEDERE, LÆRERE, ELEVER OG UU-VEJLEDERE RESUMÉ: VEJE TIL UNGDOMSUDDANNELSE 2. KVALITATIVE INTERVIEW MED SKOLELEDERE, LÆRERE, ELEVER OG UU-VEJLEDERE DET ER IKKE SÅ ENKELT Dette er den anden og sidste delrapport i et samlet projekt om overgangen

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Syddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.05 baggrund og analyse Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde De ige piger forventer næsten alle

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

September 2012. Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring

Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring www.eva.dk Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring Mikkel Haarder, Uddannelsesdebatten, Nr. Nissum, 10. september 2016 Tre undersøgelser om 10. klasse, en om udskrivningspraksis, mv. 9. klasse

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 2007

Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 2007 Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 7 8OLJKHGLLQGIO\GHOVHQSnGHWGDQVNHVDPIXQG Den ulighed, der kan spores i indkomst og uddannelse, slår i stor udstrækning igennem, når der fokuseres på den indflydelse, de

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.;

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.; Ulighed i uddannelsessystemet. Nogle opdaterede tal Den hvidbog om ulighed, LO udgav i forbindelse med sin kongres efteråret 2007, har naturligt givet anledning til debat. Det gælder navnlig påvisningen

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,

Læs mere