Overhalingsspor ved Tommerup - Høringsnotat

Transkript

1 Overhalingsspor ved Tommerup - Høringsnotat Juni 2006

2

3 Overhalingsspor ved Tommerup Forord Forord Dette høringsnotat er udarbejdet som et led i Trafikstyrelsens undersøgelse af en mulig etablering af et langt overhalingsspor ved Tommerup og det dokumenterer indholdet af den offentlige høring. Fra januar til marts 2006 er der afholdt en offentlig høring om planerne for etablering af et langt overhalingsspor ved Tommerup. I offentlighedsfasen fremlagdes et hovedforslag og nogle overordnet vurderede forslag til kommentering i offentligheden. Et væsentligt mål med høringen har været at drage nytte af den lokale viden og de lokale holdninger for dermed at kunne forbedre projektet inden for de tekniske, miljømæssige og økonomiske rammer. I dette notat præsenteres de kommentarer og forslag, Trafikstyrelsen har modtaget. Desuden beskrives hvordan kommentarer og forslag indgår i det videre arbejde. Trafikstyrelsen vil gerne sige tak for de mange kommentarer, vi har modtaget. De vil være til stor nytte i det videre arbejde. Martin Munk Hansen Anlægschef

4

5 Overhalingsspor ved Tommerup Indhold Indhold Om projektet 7 Baggrund 7 Fakta om høringsfasen 9 Annoncering 9 Miljøredegørelse 9 Borgermøder 9 Yderligere tekniske notater 9 Hjemmeside og omtale i medierne 9 Høringsnotat 10 Gennemgang af høringssvar - læsevejledning 11 Placering af overhalingssporet 12 Sammenfatning placering af overhalingssporet 13 De videre undersøgelser 13 Støj og vibrationsforhold 14 Sammenfatning støj og vibration 15 Trafikstyrelsens bemærkninger 16 De videre undersøgelser 17 Baneprojektet generelt 19 Sammenfatning baneprojektet generelt 20 De videre undersøgelser 20 Øvrige forhold 23 Sammenfatning øvrige forhold 24 De videre undersøgelser 24 Konsekvens for de videre undersøgelser 25 Afrunding 25 Bilag 1: Liste over høringssvar 27 Høringssvar afgivet under borgermøde 28 Bilag 2: Referat af spørgerunde under borgermøde 29

6 Overhalingsspor ved Tommerup Indhold

7 7 Overhalingsspor ved Tommerup Om projektet Om projektet Trafikstyrelsen skal undersøge mulighederne for at forbedre overhalingsmulighederne for godstog på hovedstrækningen over Fyn. Trafikstyrelsen har vurderet, at den bedste effekt får man ved at etablere et langt overhalingsspor ved Tommerup. Målet med etableringen af et overhalingsspor er: Mulighed for at køre fire lange godstog i timen mellem Sjælland og Jylland. Kortere køretider for godstog gennem Danmark. Mere præcise person- og godstog. Baggrund Den 5. november 2003 indgik regeringen en investeringsaftale for trafikområdet med Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. I aftalen afsatte parterne midler til bl.a. en forbedring af overhalingsspor for godstog. Aftalen understreger det politiske ønske om at forbedre vilkårene for godstransport i form af en mere fleksibel trafikafvikling, mulighed for at køre med længere godstog samt kortere rejsetid mellem Kastrup og Padborg. I forsommeren 2004 anmodede Transport- og Energiministeriet Trafikstyrelsen om at udarbejde et beslutningsgrundlag for forbedring af fremkommeligheden for godstog på banestrækningen mellem Nyborg og Middelfart, f.eks. ved en forlængelse eller en ombygning af et eksisterende overhalingsspor. Trafikstyrelsen har på den baggrund gennemført en række indledende tekniske, trafikale og økonomiske undersøgelser for at finde den mest egnede løsning og anbefaler nu etablering af et 1 km langt overhalingsspor ved Tommerup. Resultaterne af de indledende undersøgelser er beskrevet i notater, som ligger til grund for denne høringsudgave af miljøredegørelsen.

8

9 9 Overhalingsspor ved Tommerup Fakta om høringsfasen Fakta om høringsfasen Høringsperioden strakte sig fra 9. januar til 6. marts Trafikstyrelsen har modtaget 14 skriftlige høringssvar, og der har været afholdt et borgermøde, hvor der også indkom en række kommentarer/forslag. Annoncering Høringsperioden blev bekendtgjort ved annoncering i lokale ugeaviser samt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Annoncerne var samtidig udformet som invitation til borgermøde og til bestilling af projektmaterialet. Miljøredegørelse Som oplæg til høringen udgav Trafikstyrelsen en høringsudgave af miljøredegørelsen. Denne har været fordelt til kommunen, biblioteker i Tommerup samt været husstandsomdelt til ejendomme, der ligger langs med banen. Det har endvidere været muligt at bestille redegørelsen eller downloade den fra Trafikstyrelsens hjemmeside. Borgermøder I høringsperioden blev der den 31. januar 2006 holdt borgermøde om overhalingssporet i Tommerup, hvor ca. 60 personer deltog. Referat af mødet er bilagt dette notat (bilag 2). Første punkt på mødet var en introduktion af Trafikstyrelsen og baggrunden for projektet ved Martin Munk Hansen, projektchef i Trafikstyrelsen. Med udgangspunkt i den udsendte miljøredegørelse gennemgik Niels B. Buch og Klaus V. Larsen fra Trafikstyrelsen herefter projektet. Efter en kort pause var der tid til kommentarer og spørgsmål fra salen. I forbindelse med borgermødet havde Trafikstyrelsen desuden oprettet et særligt spørgehjørne, hvor borgere med spørgsmål til projektet, f.eks. i forbindelse med ekspropriation og placering, kunne få individuel betjening af Trafikstyrelsens eksperter. Yderligere tekniske notater I forbindelse med borgermødet var det muligt at bestille supplerende tekniske notater og information. I den forbindelse har Trafikstyrelsen udsendt teknisk notat vedr. støjforhold til otte beboere i Tommerup, opdateret støjkort til en beboer og supplerende information vedr. vibrationer til en beboer. Hjemmeside og omtale i medierne Fyns Stiftstidendes Højfyn-sektion har bragt artikler om projektet. På Trafikstyrelsens hjemmeside har materiale om projektet været præsenteret.

10 10 Overhalingsspor ved Tommerup Fakta om høringsfasen Høringsnotat Kommentarer og forslag fra offentlighedsfasen bliver opsummeret i dette høringsnotat. Høringsnotatet sendes til alle, der har afgivet høringssvar. Desuden er det tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside og sendes til myndigheder, trafikselskaber mv.

11 11 Overhalingsspor ved Tommerup Gennemgang af høringssvar - læsevejledning Gennemgang af høringssvar - læsevejledning Trafikstyrelsen har modtaget to typer af høringssvar, skriftlige høringssvar og mundtlige høringssvar afgivet på borgermødet. I gennemgangen skelnes der ikke mellem de to typer af høringssvar. Flere har afgivet både et mundtligt og et skriftligt høringssvar. I så fald fremgår de begge nedenfor. Høringssvarene er opdelt efter følgende overordnede temaer: Placering af overhalingssporet, herunder alternative placeringer Støj og vibrationsforhold Baneprojektet generelt Øvrige forhold Under hvert tema har Trafikstyrelsen til slut opsummeret, hvordan kommentarerne har grupperet sig. Desuden er det beskrevet, hvilke konsekvenser kommentarerne vil få for de videre undersøgelser. Høringssvarene er ikke altid gengivet i deres fulde længde, men med et resumé. Hvor der er tale om citater fra høringssvar er dette markeret i kursiv. Formålet er at sikre overskuelighed. Hvis det er vurderet relevant, er samme høringssvar omtalt under flere emner. Trafikstyrelsen har forsøgt så loyalt som muligt at gengive indholdet i høringssvarene, men der kan være fravalgt detaljer, som for den enkelte er væsentlige. Af samme grund er samtlige skriftlige høringssvar i deres fulde længde tilgængelige i et appendiks, der kan rekvireres på eller ved telefonisk henvendelse til Trafikstyrelsen. Liste over samtlige høringssvar samt referat af det afholdte borgermøde er indsat som bilag til høringsnotatet. I gennemgangen af høringssvarene er hvert enkelt resumé af høringssvar nummereret, så det pågældende høringssvar kan findes i bilagene. Mundtlige kommentarer afgivet på borgermøderne er markeret med et BM efterfulgt af nummer, øvrige kommentarer er markeret med et SK efterfulgt af nummer.

12 12 Overhalingsspor ved Tommerup Placering af overhalingssporet Placering af overhalingssporet Otte høringssvar omhandler placeringen af overhalingssporet i Tommerup Stationsby. I svarene ser man hellere sporet placeret hvor det generer færre mennesker. (SK3) Forslag om at placere overhalingssporet i Aarup. (SK4 og SK9) Kan ikke acceptere, at man pålægger beboere i Tommerup en så kraftig forøgelse i støjgener, blot fordi man vil spare på anlægsomkostningerne og henviser derfor til de øvrige alternativer. (SK5) Håber at Trafikstyrelsen vil flytte overhalingssporet til det DSB-ejede areal øst for Aarup eller mellem Skalbjerg og Bred evt. mellem Tommerup og Holmstrup. (SK11) I forbindelse med problemstilling med farligt gods anføres, at Menneskeliv og livskvalitet må da være mere værd end millioner kroner, som trafikstyrelsen gerne ser sparet ved at lægge et nyt overhalingsspor i en by med et par tusinde indbygger, frem for et område hvor der ikke bor nogle mennesker eller kun ganske få. (SK12) Det er Tommerup kommunes Teknik- og miljøudvalgs holdning, at overhalingssporet bør placeres på et sted i landskabet, hvor det vil genere færrest mulige borgere. Som en konsekvens heraf peger udvalget på en placering længere mod vest lige før Aarup, hvor der er fysisk mulighed for en placering, der vil genere langt færre borgere end ved de forslag, der er angivet i den udsendte miljøredegørelse. Udvalget fremsætter dette forslag i overensstemmelse med det forslag, der blev fremført på borgermødet den 31. januar 2006 (SK3), vel vidende at eventuelle anlægsomkostninger vil blive dyrere i forhold til en placering i Tommerup. Det er udvalgets holdning at i et projekt som dette, skal det ikke være en snæver økonomisk betragtning, der er afgørende for placeringen, men at der skal tages udgangspunkt i et ønske om at genere færrest mulige borgere. Udvalget lægger ligeledes vægt på det forhold, at der i 12 min. hver time vil holde et op til 700 m langt godstog meget tæt på mange boliger, og at disse tog både skal bremse op og sætte i gang med de heraf følgende støjgener, samt at disse togstammer visuelt vil genere mange mennesker. (SK13) Angiver, at Det er yderst kritisabelt, at der er valgt den løsningsmodel, som vil være til gene for flest mulige mennesker. Ingen af de andre modeller påvirker så mange mennesker. Samtidig kom der på borgermødet endnu et forslag frem om at lægge overhalinssporet uden for Årup, hvilket jeg kraftigt vil anmode om, at der bliver undersøgt, hvad det forslag vil indebære. Høringssvaret afsluttes med et håb om, at man vil undersøge mulighederne for at placere overhalingssporet et andet sted. (SK15) Det er Banedanmarks opfattelse, at de alternative placeringer ikke har fået en reel behandling i forhold til hovedløsningen. Det er ligeledes deres opfattelse, at argumentationen i høringsrapporten (økonomi) for at forkaste alternativerne ikke er tilstrækkeligt underbygget. Derudover er det opfattelsen, at en sammenlignende vurdering af et antal løsninger ikke kun bør basere sig på økonomi. Andre væsentlige parametre, der bør indgå i vurderingen, er trafikale forhold under udførelsen og i driftsfasen, miljø mv. (BM12) Foreslår en alternativ placering ved Årup Station øst for broen (Assenbøllevej). Her ejer DSB og Banedanmark et stort areal, hvor det nuværende overhalingsspor kan forlænges. Der er et tidligere ledvogterhus, som skal nedlægges. Savner oplysninger om en sådan mulig placering.

13 13 Overhalingsspor ved Tommerup Placering af overhalingssporet Sammenfatning placering af overhalingssporet Det kan konkluderes, at der er modstand mod projektet i lokalområdet, og at man ønsker overhalingssporet placeret, hvor det generer færrest mulige borgere. Fra flere sider (bl.a. kommunen) peges på en løsning, hvor det eksisterende overhalingsspor i Aarup forlænges. De videre undersøgelser I forbindelse med de videre undersøgelser af projektet (bl.a. som følge af de kommentarer der er fremkommet vedr. støj og vibrationer) er prisoverslaget for etablering af overhalingssporet i Tommerup St. steget yderligere og er nu sammenligneligt med den billigste alternative placering. Sammenholdt med den klare modstand mod en placering i Tommerup St. har Trafikstyrelsen foreslået en nærmere undersøgelse af den billigste alternative placering. På tidspunktet for udgivelsen af dette høringsnotat, er der ikke taget stilling hertil og projektarbejdet er foreløbigt sat i stå. Trafikstyrelsen har undersøgt en forlængelse af det eksisterende overhalingsspor i Aarup mht. trafikale og tekniske forhold. Baseret på fremtidige køreplaner ligger Aarup trafikalt dårligst af alle de eksisterende overhalingsspor. Endvidere er placeringen af perronerne i Aarup uhensigtsmæssig mht. overhaling af lokaltoget på Vestfyn, idet toget ikke kan holde ved perron mens det overhales. Trafikstyrelsen har ved en besigtigelse af Aarup konstateret at jordbundsforholdene hvor overhalingssporet skulle forlænges er meget vanskelige med et vådområde nedenfor banedæmningen. Trafikstyrelsen har derfor vurderet at det ikke vil være hensigtsmæssigt at undersøge alternativet yderligere.

14 14 Overhalingsspor ved Tommerup Støj og vibrationsforhold Støj og vibrationsforhold Syv høringssvar berører forhold vedrørende støj- og vibrationer. (SK4 og SK9) Anfører, at forøgelsen af antallet og størrelsen af godstogene vil medføre forøgede støjgener, og at da godstogene skal standse og holde med motorerne kørende i kortere eller længere perioder, vil det medføre en helt urimelig forøgelse af støjniveauet. Man vil ikke acceptere, at beboerne i Tommerup pålægges en så kraftig forøgelse i støjgener. Man henviser endvidere til udokumenterede støjgener i forbindelse med opbremsning, acceleration og rystelser. (SK5) Frygter væsentlig mere støj og rystelser, hvis overhalingssporet placeres i Tommerup. (SK8) Fyns Amt gør opmærksom på, at vejledende støjgrænse fra Miljøstyrelsen ved nyanlæg er 60 db (A). Gør endvidere opmærksom på, at det maksimale støjniveau, målt som spidsværdi under passage af det mest støjende tog ikke må overstige 85 db (A). Vedr. vibration må denne ikke overstige en grænse på 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau) ved eksisterende og fremtidig planlagte boliger. I anlægsfasen skal der træffes normale forholdsregler til minimering af gener (støj, støv og vibrationer) ved nabobebyggelse. (SK11) Beboerne på Tunnelvej angiver, at Det at et tog bremser og starter op så mange gange i døgnet vil øge støjen væsentligt for os. Vi har opserveret at de største gener ved togtrafikken er opbremsning og opstart og det nye overhalingsspor vil medføre en masse støj fra de toge som skal holde standby ud for vores hjem. Endvidere vil de gamle diesellokomotiver, som fortsat skal køre på strækningen forøge støjen væsentligt, og der med øge den i forvejen meget store gene fra togene. (SK12) Tommerup kommunes Teknik- og Miljøudvalg lægger i forbindelse med fremsættelsen af forslaget om at placere overhalingssporet i Aarup vægt på det forhold, at der i 12 min. hver time vil holde et op til 700 m langt godstog meget tæt på mange boliger, og at disse tog både skal bremse op og sætte i gang, med de heraf følgende støjgener samt at disse togstammer visuelt vil genere mange mennesker. (SK13) Høringssvaret indeholder følgende om støj og vibrationer: Støjgener: Der vil to gange á ca. 15 min pr. Time holde et godstog uden for vinduerne af beboerne på Tunnelvej, der dels vil larme medens det holder stille, men i høj grad vil larme under opbremsningen, med skrigende bremser. Dette er en stor øgning af støjen over hele døgnet. Idet at det eksisterende lokalspor laves til nyt hovedspor mod Odense, vil der blive mere støj tættere på bebyggelsen på Tunnelvej, da disse tog kører med km/t og kører oftere end regionaltoget, som højst kommer en gang i timen på hverdage og mindre i weekenden. Det nye hovedspor mod Odense skal ligge tættere på bebyggelsen på Tunnelvej end nu, hvilket i sig selv giver større støjgener. Jeg kan se ud fra jeres undersøgelser, at i ikke tror på, at støjen øges med jeres forslag. Der er lavet mange undersøgelser på, hvordan støj påvirker mennesker. Den nyeste forskning viser, at den også medfører forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og indlæringsproblemer (kilde: WHO). Børn er særligt udsatte. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed om sundhedspåvirkninger af børn som følge af støj konkluderer, at børn allerede ved lave støjniveauer risikerer påvirkning af indlæring, motivation og hukommelse. I Bygningsreglementet for småhuse er der bindende grænseværdier, for hvor støjbelastede eksisterende boliger, der belastes af etablering eller udvidelse af

15 15 Overhalingsspor ved Tommerup Støj og vibrationsforhold trafikanlæg må være. Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier på 60 db i døgnækvivalent støjniveau. Støjen ved Tunnelvej 9 er målt til 75 db, hvilket må siges at være meget mere end grænseværdien. Dvs. at selv nu, ligger støjniveauet alt for højt og det bliver ikke anderledes med det nye projekt. Det kan ikke være lovligt, at der etableres nyt anlæg, der ikke tilgodeser disse vejledende grænseværdier. Vibrationer: Det er nødvendigt, at der foretages målinger på, hvad vibrationerne fra den igangsættende, opbremsende og holdende godstransport betyder for husene. Det er også nødvendigt at måle, hvordan vibrationerne fra den øgede og mere hurtiggående trafik, som vil være i sporet, der oven i købet kommer endnu tættere på Tunnelvej, påvirker ejendommene på Tunnelvej. Det er vigtigt for os, at der bliver målt på disse vibrationers betydning for vores hus, da vi kan risikere, at der kommer revner og mere voldsomme skader på vores hus. Der er allerede nu store vibrationer i jorden, som faktisk har gjort, at tagstenene på vores hus, Tunnelvej 9, vibrerer, hvilket medfører, at de går i stykker og at vi nu skal have nyt tag på huset. Taget er fra 1991 og skulle sagtens kunne klare mere end 15 år. Ved at lægge sporet endnu tættere på Tunnelvej, vil det uvilkårligt betyde større vibrationer, som dels vil have en indvirkning på tagstenenes holdbarhed, men i høj grad også vil betyde kraftigere rystelser af hele grunden. Hvad dette på sigt vil betyde for huset er der ikke lavet nogen undersøgelser om. (SK15) Banedanmark angiver, at Den valgte løsning vil, som angivet i høringsudgaven, have indflydelse både støjmæssigt og forandre det visuelle for en del af borgerne. Banedanmark frygter at der vil være en del protester fra borgerne i Tommerup stationsby. Tilsvarende vil de holdende godstog givetvis give protester på grund af støj ved standsning og start, som det har været tilfældet i Ejby, hvor det midtliggende overhalingsspor også ligger i et byområde. Sidstnævnte problematik kan ikke læses i Høringsrapporten, men skal behandles. (BM1) Mangler oplysninger om støjforhold i de alternative placeringer samt rystelser fra togene i driftsfasen. Anser Trafikstyrelsens støjberegninger som en trussel mod borgerne. (BM2) Allerede nu klirrer porcelænet i den gamle købmandsgård, når der kører tog forbi. (BM3) Savner at beregningsmetoden også indeholder bremsestøj. (BM4) Støjberegninger er ikke tidssvarende, når de ikke tager al støjen med. (BM5) Spørger, om der bliver foretaget konkrete støjmålinger, efter at et nyt spor er lagt. Tunnelvej får flere rystelser, når togene kommer tættere på. (BM6) Spørger, om man har skelnet mellem diesel- og el-fremførte godstog i støjberegningerne. (BM7) Angiver, at den største ubekendte faktor i støjberegningerne er støjen, når togene står stille, og når de stopper. Spørger til, hvad frekvensen af standsende tog er. Savner endvidere data for den nuværende og den kommende situation. Sammenfatning støj og vibration Generelt er der frygt for, at støj og vibrationer vil tiltage, hvis der etableres et nyt overhalingsspor i Tommerup. Flere gør opmærksom på, at man allerede i dag er generet af støj og vibrationer fra passerende tog.

16 16 Overhalingsspor ved Tommerup Støj og vibrationsforhold Beregningsmetoden for støj anses i flere af henvendelserne som værende utilstrækkelig. Endvidere efterlyses egentlige beregninger for vibrationer fra tog. Trafikstyrelsens bemærkninger I (SK8) henledes opmærksomheden på vejledende grænseværdier for støj og vibrationer ved nyanlæg. For støj er der grænseværdier for både døgngennemsnit og for maksimalværdi. Trafikstyrelsen har i dette projekt imidlertid taget udgangspunkt i, at der er tale om ændringer af et eksisterende anlæg. På denne baggrund er der ved fastlæggelsen af omfanget af afhjælpende foranstaltninger taget udgangspunkt i Støjpuljens støjgrænser, der blev anvendt som grundlag for gennemførelse af støjdæmning i Tommerup St. i samt i Denne støjgrænse svarer ved et uændret beskyttelsesniveau til 61 db(a) som døgngennemsnit, jf. miljøredegørelsen. I Tommerup St. er det endvidere støjens døgngennemsnit, der er dimensionerende for i hvilket omfang, der gives tilbud om tilskud til støjisolering af boliger. Det er på denne baggrund ikke relevant, at vurdere støjen i forhold til en grænseværdi for det maksimale støjniveau. På borgermødet og i flere af indsigelserne (SK4, SK9, SK11, SK12 og SK13), er påpeget, at tog der bremser og starter op mange gange i døgnet medfører de største gener, og at beregningerne burde afspejle dette forhold. Hertil kan bemærkes at støjberegningerne er gennemført efter metoder og forudsætninger, der er anerkendt af Miljøstyrelsen og som normalt anvendes ved beregning af støj fra jernbaner. Metoden indeholder et generelt tillæg for standsende og accelererende tog, men ikke en specifik korrektion for standsende og accelererende godstog. Endvidere skelnes der mellem el- og dieseltrukne tog. I forhold til Støjpuljens beregninger er der foretaget en opjustering af toglængder for både persontog og godstog. I projektets beregninger er således taget højde for, at der kan forekomme en væsentlig stigning i jernbanetrafikken, især godstrafikken. Dette er den væsentligste forklaring på den generelle stigning i støjniveauet i forhold til Støjpuljen, som er beregnet i forbindelse med projektet. Resultatet af beregningerne viser, at flere boliger i Tommerup St. vil blive belastet af støj hvis der ikke anlægges et overhalingsspor end hvis der anlægges et overhalingsspor. Det skyldes primært, at beregningerne afspejler, at alle godstog vil passere gennem Tommerup St. med høj hastighed, hvis der ikke anlægges et overhalingsspor. Støjudbredelsen i de forskellige scenarier kan ses på siderne 14 og 15 i miljøredegørelsen. Det er i SK13 bl.a. anført, at Trafikstyrelsen ikke regner med en øget støjbelastning de steder hvor sporet og dermed togtrafikken rykker nærmere beboelse. Hertil kan bemærkes, at de detaljerede støjberegninger viser hvilke boliger, der udsættes for en støjbelastning over den fastlagte grænseværdi (61 db) og dermed vil være berettiget til et tilbud om tilskud til støjdæmpning. Beregningerne er gennemført for dagens trafik, for en situation hvor der ikke etableres overhalingsspor og endelig for en situation, hvor der etableres et overhalingsspor. Resultaterne af de detaljerede beregninger blev efter borgermødet sendt til en række borgere, der havde anmodet om materialet. Af beregningerne fremgår bl.a. at støjbelastningen ved etablering af et overhalingsspor i mange tilfælde er uændret eller ændres i intervallet -1 til +1 db i forhold til dagens situation. Det fremgår videre, at 18 boliger er belastet med støj over 70 db(a) i både dagens situation og ved etablering af et overhalingsspor. En række indsigelser (SK4, SK9, SK11 og SK13) bemærker, at der vil forekomme væsentlige støjgener fra holdende lokomotiver.

17 17 Overhalingsspor ved Tommerup Støj og vibrationsforhold Trafikstyrelsen skal bemærke, at gener fra holdende lokomotiver vurderes, at være af relativt lille omfang, idet det forventes, at kun ca. 10 % af lokomotiverne vil være dieseldrevne, svarende til 3-4 lokomotiver om dagen. Endvidere vil det i retning mod vest være muligt, at placere stopsignalet for tog så der opnås en vis afstand til nærmeste bolig, og herved reducere eventuelle gener fra holdende diesellokomotiver. En række indsigelser (SK5, SK8, SK13) samt bemærkninger på borgermødet omhandler vibrationer. Det anføres bl.a., at den vejledende grænseværdi for vibrationer er 75 db og at vibrationerne vil øges når sporet for de gennemkørende tog flyttes nærmere ejendommene på Tunnelvej. Trafikstyrelsen skal bemærke, at der endnu ikke er gennemført særskilte vurderinger i forbindelse med det aktuelle projekt. Styrken af vibrationerne er i væsentligt omfang afhængig af de lokale jordbundsforhold og kan derfor variere fra sted til sted. Vibrationer fra jernbanen kan opleves generende, hvis de overskrider grænsen for netop mærkbare vibrationer. Denne grænse ligger på et niveau omkring db (betegnet L aw ). Miljøstyrelsen har på denne baggrund foreslået en grænse for vibrationer ved boliger i boligområder på L aw = 75 db. Først ved en meget væsentlig overskridelse af dette niveau, kan vibrationer medføre en umiddelbar beskadigelse af bygninger. På grundlag af resultater fra tidligere gennemførte vibrationsmålinger bl.a. i Ejby, kan det ikke udelukkes, at der inden for en afstand på m kan forekomme overskridelser af den foreslåede grænseværdi for mærkbare vibrationer. Banedanmark (SK15) henviser, til, at en gennemførelse af projektet... givetvis (vil) give protester på grund af støj ved standsning og start, som det har været tilfældet i Ejby,.... Trafikstyrelsen har efterfølgende bedt om supplerende oplysninger om dette forhold, men har ikke fået flere konkrete oplysninger. Det er anført, at de nævnte protester kunne have en sammenhæng med opsætning af støjskærme, som skulle medføre øgede rystelser. Trafikstyrelsen har ikke nærmere undersøgt den nævnte sag, men har i Ejby kendskab til naboprotester, som følge af en ny placering af et sporskifte. Her blev det anført, at sporskiftet medførte et øget vibrationsniveau ved de nærmeste ejendomme. De videre undersøgelser I et videre forløb skal der, såfremt anlægsprojektet gennemføres, foretages detailberegninger af støjniveauet ligesom der skal foretages undersøgelser af vibrationspåvirkningerne af en række ejendomme, primært på Tunnelvej. De hidtil gennemførte støjberegninger må betegnes som foreløbige, fordi eventuelle detailændringer af projektet kan medføre ændringer af beregningsgrundlaget. Desuden skal der foretages kontrolberegninger for de enkelte ejendomme, med henblik på endelig afklaring af om ejerne er berettigede til tilskud til støjisolering og hvilken tilskudsprocent, der skal tilbydes den enkelte ejer. Vedrørende påvirkningen af vibrationer skal der foretages vurderinger af det forventede niveau, primært ved ejendommene på Tunnelvej, som følge af at det gennemgående hovedspor flyttes mod syd. Det skal endvidere afklares i hvilket omfang der kan opnås en dæmpning af vibrationerne ved anlæg af en vibrationsmåtte under sporet. Ved anlæg af et nyt overhalingsspor i Tommerup St. vil flere af de eksisterende sporskifter der ligger ud for boligerne på Tunnelvej og Skelskovvej blive fjernet og erstattet af nye sporskifter udenfor bymæssig bebyggelse. Hvorledes dette vil påvirke vibrationerne i husene på Tunnelvej hhv. Skelskovvej vil skulle undersøges i forhold til at hovedsporet placeres tættere på husene (på Tunnelvej).

18

19 19 Overhalingsspor ved Tommerup Baneprojektet generelt Baneprojektet generelt Tre høringssvar berører forhold vedr. baneprojektet generelt. (SK8) Fyns Amt skriver i deres høringssvar: Projektområdet er beliggende i et område, der i Regionplan 2005 er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Projektområdet ligger inden for indvindingsopland til Tommerup Bys Vandværk og delvist inden for indvindingsoplandet til Tommerup Stationsby Vandværk. Nærmeste vandværk er Tommerup Stationsby Vandværk. Endelig er en del af projektområdet beliggende inden for et 300 m beskyttelsesområde for en af indvindingsboringerne under Tommerup Stationsby Vandværk. Amtets kortlægning af lertykkelser over grundvandsmagasiner viser, at grundvandsmagasinet i en stor del af projektområdet er godt beskyttet af mere end 30 m ler. Den vestligste del af projektområdet er imidlertid beliggende i særligt sårbart område. Det betyder, at grundvandsmagasinet er ringe/ikke beskyttet som følge af tynde/manglende lerlag over grundvandsmagasinet. Inden for dette sårbare område findes det 300 m beskyttelsesområde for vandværksboringen. Det fremgår af ovenstående gennemgang, at den planlagte sporudvidelse ligger i et område med betydende grundvands- og vandindvindingsinteresser. Det videre planlægningsforløb for en sporudvidelse skal derfor tage højde for beskyttelse af disse grundvands- og vandindvindingsinteresser jf. regionplanens retningslinie (uddrag): Nye byområder, tekniske anlæg, hovedtrafikårer m.v. skal placeres, så det sikres, at indvindingsanlæg ikke udsættes for forureningsrisiko. Således skal de til enhver tid gældende vejledende afstandskrav sikres opfyldt. Der kan således være behov for særlige foranstaltninger (andre løsninger) i forbindelse med realisering af projektet. Som eksempel kan nævnes, at det i forbindelse med etablering af banedæmningens afvandingssystem kan være nødvendigt med en anden løsning inden for det 300 m beskyttelsesområde for vandværksboringen, således at afvandingen ikke sker ved nedsivning. (SK14) Railion Danmark gør opmærksom på, at der på side 6 i miljøredegørelsen er angivet, at overhalingssporet kun vil opfylde de europæiske maximale toglængder på 750 meter. Da maximal toglængde i Danmark er fastsat til 835 meter, og der på side 8 er angivet, at spor 2 ændres til overhalingsspor med længde på 1 km, vil Railion Danmark gerne sikre, at spor- og signalforhold til/fra spor 2 i Tommerup giver mulighed for ekspedition af godstog på op til 835 meter i begge retninger. (SK15) Banedanmarks høringssvar indeholder en del spørgsmål, der vedrører oplysninger, der ikke er at finde i Miljøredegørelsen, men i materiale som kun Banedanmark er i besiddelse af. Hele Banedanmarks høringssvar kan som alle øvrige svar rekvireres hos Trafikstyrelsen. I det følgende er gengivet spørgsmål/kommentarer, der refererer til miljøredegørelsen. I høringsrapporten er der angivet 55 mio kr. for det fremlagte projekt, inklusive 14 % til generelle omkostninger. Dette er baseret på en succesiv kalkulation, som Banedanmark har følgende kommentarer til: I det fremlagte forslag vil der, som angivet i Miljøredegørelsen høringsudgave, være tale om en støjbelastning af beboere. Der er afsat 260 kkr til støjisolering af 53 boliger der får hævet støjniveauet ved gennemførelse af projektet. Det er ca kr. pr. stk, hvilket vurderes at være meget lavt.

20 20 Overhalingsspor ved Tommerup Baneprojektet generelt Der er i alternativerne forudsat at den gamle station nedlægges og omdannes til blokafsnit. Ved denne løsning vil der blive større afstand til krydsninger i enten Holmstrup mod øst eller Skalbjerg mod vest. Det vil, som beskrevet, give anledning til længere kørsel ved omlægning af trafikken. Det bør i givet fald vurderes, om den gamle station skal bibeholdes, på grund af følgende forhold: Der vil være mulighed for ekstra overhalingsmulighed. Lokaltog kan køre til perron i spor 1 under overhaling. Spor 1,2 og 3 er ombygget indenfor ganske få år, og har derfor en lang restlevetid. Perronen langs spor 1 er 1 ½ år gammel og af den høje 55 cm type. Samtidig skal den større omkostning til vedligehold vurderes. Banedanmark er endvidere uenig i at de trafikale gener i anlægsfasen vil være på samme niveau ved alternativerne som ved hovedforslaget. (BM13) Spørger til, hvordan man vil bygge en dæmning og lave en grusvej ude i engområdet (vest for Tommerup). Det vil ikke kunne bære i det meget våde område. (BM18) Spørger, om man ikke i stedet for at bruge penge på at lægge et nyt spor, kunne bruge pengene på at vedligeholde de eksisterende. Der er stor slitage på skinnerne. Spørgeren har selv mærket det, når der ryger skinnestykker ind i drivhuset. (BM19) Spørger til hvilke strålinger, der kommer fra el-ledningerne til togdriften. Hvis de kommer tættere på, er man bekymret. Kan strålerne være kræftfremkaldende? (BM22) Spørger til det dårlige hegn, der står ud for den høje skråning. Børnene kan nemt falde ned, og det kan være farligt. (BM23) Påpeger, at mange har købt hus for at kunne nyde udsigten ud over markerne. Med det nye spor vil der ske en renovering af beplantningen, men det er man ikke interesserede i, hvis det skærmer for udsigten. Sammenfatning baneprojektet generelt Der er indkommet høringssvar vedr. drikkevandsinteresser, længden af godstog, der kan benytte overhalingssporet, projektets økonomi (anlægsoverslag), opretholdelse af den nuværende station ved etablering af overhalingssporet ved en alternativ placering, de trafikale forhold under anlægsfasen, etablering af overhalingssporet i engområdet vest for Tommerup, anvendelse af de økonomiske midler til spormodernisering, stråling fra el-ledninger, dårligt hegn ved høje skråninger samt renovering af beplantning efter anlægsfasen. De videre undersøgelser I detailprojekteringen vil indgå de af amtet nævnte forhold vedrørende drikkevandsinteresser. Banedanmarks kommentar vedr. for lavt budget til støjisolering af huse, er korrekt. Der er fejlagtigt blevet regnet med et for lavt antal huse. Vil blive rettet. Mht. Banedanmarks ønske om at bevare den nuværende Tommerup stations spor- og signalanlæg i forbindelse med en evt. placering af overhalingssporet udenfor

21 21 Overhalingsspor ved Tommerup Baneprojektet generelt Tommerup vil blive medtaget i det videre arbejde. De trafikale gener under anlægget af et overhalingsspor udenfor Tommerup er, som Banedanmark, angiver mindre end dem der er beskrevet i høringsudgaven af miljøredegørelsen. I forbindelse med Trafikstyrelsens videre arbejde med projektet vil problemstillingen vedr. vådområdet vest for Tommerup blive behandlet.

22

23 23 Overhalingsspor ved Tommerup Øvrige forhold Øvrige forhold En række skriftlige høringssvar berører emner der ikke umiddelbart har kunnet placeres i de tidligere grupperinger, dette er svar vedrørende: Farligt gods Assensbanen Gangbro/gangtunnel ved Tommerup station Værdi af ejendomme tæt på banen Farligt gods (SK11) Borgerne på Tunnelvej har drøftet den konsekvent et eventuelt udslip fra det farlige gods vil medføre, hvis uheldet var ude. Vi er rimelig rystet over at trafikstyrelsen ikke har taget højde for den fare, ikke kun Tunnelvejs beboere men for hele Tommerup st., et eventuelt udslip vil medføre for en stor gruppe mennesker. Menneskeliv og livskvalitet må da være mere værd end millioner kroner, som trafikstyrelsen gerne ser sparet ved at lægge et nyt overhalingsspor i en by med et par tusinde indbygger, frem for et område hvor der ikke bor nogle mennesker eller kun ganske få. Assensbanen (SK1) Tommerup kommune har spurgt til, hvorledes adgangsforholdene til skinnecyklerne på Assensbanen vil være under anlægsfasen, da den nuværende adgangsvej er planlagt inddraget til arbejdsområde. Endvidere forventer kommunen at blive inddraget i en dialog om banens fremtid. (SK10) Protesterer mod, at sporskiftet til Assensbanen fjernes, da det vil udelukke enhver mulighed for togtrafik på banen. Gangbro/gangtunnel ved Tommerup station (SK2) Foreslår, at der etableres en gangtunnel i stedet for den nuværende gangbro på Tommerup station, da gangbesværede og personer med barnevogne ingen mulighed har for at bruge broen, og cyklister kun med store vanskeligheder kan bruge den. Værdi af ejendomme tæt på banen (SK5) Påpeger, at Hvis sporene bliver rykket nærmere på huset og overhalingssporet også bliver lagt om, vil det betyde meget for boligen her plus værdien af ejendommen vil falde betragtelig. (SK13) Anfører, at Der er ingen tvivl om, at øget støj og trafikanlæg, der kommer endnu tættere på ejendomme, reducerer ejendomspriser markant og gør at de bliver sværere at sælge, dette understøtter flere fagfolk jeg har kontaktet. Jeg hørte godt, at en af jeres ansatte sagde det modsatte, men jeg tror hun er ene om den påstand. Jeg synes der bør gives kompensation til den enkelte husstand på Tunnelvej, der svarer til, hvad en ejendomsmægler vurderer at husene vil falde i pris ved etablering af det påtænkte projekt. Når projektet er offentliggjort er det jo allerede for sent for os at sælge uden at tabe på det. (BM14) Det farlige gods kører igennem Tommerup i dag. Med det nye spor, kommer der til at holde godstog med farligt godt lige inde i byen. Hvad har i tænk på af beredskab? (BM15) Anfører, at man ikke må afskære Assensbanen. Det er en kulturperle, og der kommer mange turister fra hele Europa for at køre med skinnecykler, og mange bruger banen som udflugtsmål.

24 24 Overhalingsspor ved Tommerup Øvrige forhold (BM20) Er rystet over de forhold, som man byder 200 daglige pendlere, der bruger Tommerup Station. Det er en katastrofe med gangbroen, som ikke kan benyttes af blandt andet mødre med barnevogne og gangbesværede. Har man overhovedet overvejet at indbygge en forbedring i dette projekt ved f.eks. at bygge en tunnel? (BM21) Anfører, at det bliver svært at sælge husene på Tunnelvej, der ligger så tæt på sporet. Sammenfatning øvrige forhold Svarene viser en nervøsitet for risikoen for ulykker med godstog der transporterer farligt gods. Der er en stor lokal interesse for at bevare muligheden for skinnecykelkørsel på Assensbanen. Et høringssvar kræver sporforbindelsen til Assensbanen bevaret af hensyn til evt. fremtidig togdrift på banen. Der foreslås etableret en gangtunnel i stedet for den nuværende gangbro på Tommerup station. Endvidere er ejere af ejendomme tæt på banen bekymrede for, at deres huse vil miste værdi i forbindelse med projektet. De videre undersøgelser I forbindelse med høringssvarene vedr. farligt gods, har Trafikstyrelsen som jernbanesikkerhedsmyndighed udarbejdet et notat vedrørende risiko for ulykker. Konklusionen i notatet er følgende: Ved at etablere et overhalingsspor i Tommerup øges risikoen for uheld, og dermed også risikoen for uheld, hvor farligt gods er involveret. Det har ikke været muligt at sætte tal på risikoforøgelsen, men da stationen er fuldt udrustet med togkontrolanlæg og sporskifterne til overhalingssporet dimensioneres til kørsel i afvigende gren med op til 100 km/t, vurderes risikoforøgelsen som værende minimal.

25 25 Overhalingsspor ved Tommerup Konsekvens for de videre undersøgelser Konsekvens for de videre undersøgelser I høringsfasen har Trafikstyrelsen fået en lang række nyttige kommentarer. De er gennemgået på de foregående sider. Dette afsnit indeholder en opsummering af, hvorledes kommentarerne vil påvirke, hvad Trafikstyrelsen undersøger og ikke undersøger i det videre arbejde. Som nævnt under afsnittet om placering af overhalingssporet, har Trafikstyrelsen foreslået at man foretager en dyberegående undersøgelse af den billigste af de alternative placeringer. Prisoverslaget for overhalingssporet i Tommerup St. er nu meget tæt på overslaget for det billigste alternativ. Dette skyldes bl.a. at Trafikstyrelsen har måttet revurdere udgifter til støjisolering samt vibrationshæmmende tiltag. Endvidere har detaillerede undersøgelser vist at det vil være vanskeligere end først antaget at udvide banedæmningen vest for Tommerup, grundet engområdet syd for banen. I fald en dyberegående undersøgelse af det billigste alternativ iværksættes, vil der blive udarbejdet en ny miljøredegørelse for denne placering, ligesom de berørte ejere af boliger der ligger ved banen vil blive kontaktet direkte. Afrunding Trafikstyrelsen vil endnu engang takke for de indkomne kommentarer og forslag samt for den interesse der er blevet vist projektet fra lokal side.

26

27 27 Overhalingsspor ved Tommerup Bilag 1: Liste over høringssvar Bilag 1: Liste over høringssvar Høringssvar i nummereret rækkefølge, ordnet efter modtagelsesdato i Trafikstyrelsen: NR. Henvendelse fra Vedr. SK1 Bent Nedergaard, Teknisk chef, Tommerup Kommune Adgangsforhold til skinnecyklerne på Assensbanen i byggefasen samt forventning om inddragelse i en dialog om Assensbanens fremtid efter en nedlæggelse. SK2 Steen Carlsen, Buchwaldsvej 2 a Forslag om anlæg af gangtunnel i stedet for den nuværende gangbro. Tommerup SK3 John Larfort, Ahornvænget Alternativt forslag med forlængelse af eksisterende overhalingsspor i Aarup (afleveret på borgermøde d. 21. januar 2006) Tommerup SK4 Kaj og Linda Lundqvist, Skelskovvej 55 Tommerup Protest imod placering af overhalingsspor i Tommerup, begrundet i støjgener herunder udokumenterede støjgener i forbindelse med opbremsning og acceleration. SK5 Inger Schwartz Buchwaldsvej 22 Ønske om anden placering pga. støj, vibrations og sod-gener Tommerup SK6 DSB DSB har ingen kommentarer SK7 Banedanmark Da Banedanmark efterfølgende har fremsendt et revideret svar-notat udgår nr. SK7 og erstattes af nr. SK15. SK8 Fyns Amt Gør opmærksom på grund- og drikkevandsinteresser i projektområdet. Endvidere gøres opmærksom på vejledende støjgrænse på 60 db ved nyanlæg. SK9 Vibeke Feldt Støtter høringssvar nr. SK4. Skelskovvej 59 Tommerup SK10 Ole Iskov, Roskilde Protesterer mod, at forbindelsen til Assensbanen fjernes.

28 28 Overhalingsspor ved Tommerup Bilag 1: Liste over høringssvar SK11 Beboerne på Tunnelvej Tommerup Protesterer mod, at man tilsidesætter menneskelige omkostninger ved valg af løsning. Der gøres opmærksom på øgede støjgener. Endvidere gøres opmærksom på problemstilling med farligt gods. SK12 Tommerup Kommune Anbefaler at placere overhalingssporet, hvor det vil genere færrest mulige borgere, og foreslår i den forbindelse placeringen i Aarup. SK13 Randi Rohde Tunnelvej 9 Kritik af valg af placering grundet gener fra støj og vibrationer. Klager over støjberegninger og manglende vibrationsmålinger. Tommerup SK14 Railion Danmark Støtter projektet men vil gerne sikre at spor og signalforhold til/fra overhalingssporet giver mulighed for godstog på op til 835 m i begge retninger. SK15 Banedanmark Frygter lokal modstand ved den aktuelle placering. Gør opmærksom på, at dele af anlægsbudgettet er underbudgetteret. Mener at Tommerup nuværende station skal bevares som signalteknisk station, selvom overhalingsspor placeres udenfor Tommerup. Har endvidere kommentarer til anlægsoverslag for alternativerne. Bortset fra høringssvar SK1, der er modtaget telefonisk, er alle svar skriftlige. Samtlige skriftlige høringssvar i deres fulde længde samt telefonnotat fra høringssvar SK1 er tilgængelige i et appendiks, der kan rekvireres på eller ved telefonisk henvendelse til Trafikstyrelsen. Høringssvar afgivet under borgermøde Mundtlige høringssvar afgivet under borgermødet d. 31. januar 2006 fremgår af referat fra spørgerunden, se bilag 2.

29 29 Overhalingsspor ved Tommerup Bilag 2: Referat af spørgerunde under borgermøde Bilag 2: Referat af spørgerunde under borgermøde Tid og Sted: 31. januar 2006, kl , Electrolux, Tommerup stationsby. Fremmøde: ca. 60 personer. Deltagere i panelet: Martin Munk Hansen (Trafikstyrelsen (TS)), Niels B. Buch (TS), Klaus V. Larsen (TS). Ordstyrer: Finn Brunse (Borgmester, Tommerup Kommune) Endvidere deltog fra Trafikstyrelsen: Gunna Hofdal, Ulla Nøhr, Lizet Petersen og Jesper Sejl. Referatet opdeler spørgsmål og svar i temaer, og afspejler derfor ikke den faktiske rækkefølge af indlæggene på mødet. Støj Indlæg fra salen: Søren Højmark Jensen, Skelskovvej (BM1) Jeg vil gerne rose hæftet med miljøredegørelsen. Det er sobert og let at forstå, men der er visse mangler, f.eks. mangler der oplysninger om støjforhold i de alternative placeringer samt rystelser fra togene i driftsfasen. Dette er en trussel om, at hvis vi ikke vælger at lægge et nyt overhalingsspor i Tommerup, får vi mere støj. Det er hårdt for de mennesker, der bor på Tunnelvej. Dette projekt bevæger sig på kanten af det anstændige. Hvorfor ikke ekspropriere alle boligerne på Tunnelvej eller flytte sporet udenfor byen? John Larfort, Ahornvænget (BM2) Det er en dårlig idé at lægge et nyt spor i Tommerup så tæt på bebyggelsen. Dette er, som at skulle vælge mellem pest og kolera. Her kommer ikke kun eldrevne tog, men også dieseltrukne, og det er ikke sjovt at have dem til at larme minutter i timen om natten. Hvordan går det så i fremtiden, allerede nu klirrer porcelænet i den gamle købmandsgård, når der kører tog forbi. Lars Peter Ladby, Skelskovbakken (BM3) Vi har problemer med bremsestøj, og jeg savner, at beregningsmetoden også indeholder bremsestøj. Lene Juul Hansen, Tunnelvej (BM4) Støjen udgør en stor gene for dem, der bor lige op ad banen. I snakker om, at I foretager beregninger ud fra tidssvarende tog osv. Men jeres beregninger er ikke tidssvarende, når I ikke tager al støjen med. Birger Nielsen, Skelhøj

30 30 Overhalingsspor ved Tommerup Bilag 2: Referat af spørgerunde under borgermøde (BM5) Bliver der foretaget konkrete støjmålinger, efter at et nyt spor er lagt? Vi kan jo ikke få ørenlyd, når vi sidder på terrassen, og et tog kører forbi. Tunnelvej får flere rystelser, når togene kommer tættere på. Leif Klausen, formand for Teknik- og miljøudvalget i Tommerup Kommune (BM6) Godsvognene bliver trukket af såvel el-drevne lokomotiver som dieseldrevne. Der må vel være forskel på støjberegningerne, om det er det ene eller andet slags lokomotiv. Har i også medtaget de diesel-drevne i beregningerne? Rolf Fagerberg, Østerbro (BM7) De største ubekendte faktorer i støjberegningerne er støjen, når togene står stille, og når de stopper. Hvad er frekvensen af standsende tog. Jeg savner data for den nuværende og den kommende situation. Trafikstyrelsens svar: Klaus V. Larsen Jeg er ked af at høre, at folk opfatter forslaget som en trussel. Det har på ingen måde være hensigten. Der er ingen tvivl om, at der kommer øget godstrafik på hele strækningen fra København til Padborg, og Tommerup er blot én ud af mange byer langs hovedbanen, der under alle omstændigheder får øget støjbelastning. Jeg har redegjort for, at det kun er de fysiske ændringer på banen, der indebærer tilbud om øget støjbeskyttelse. Hvis der med den øgede trafik generelt skal ske forøget støjbeskyttelse, er det en sag, som skal løftes på landsplan. Vi har ikke foretaget støjberegninger ved de tre alternative placeringer. Men vi har opgjort antallet af boliger i en afstand på 100 m fra banen. Det er for alternativ A 40 boliger, alternativ B 55 boliger og alternativ C 10 boliger. En del af disse bliver støjbelastet. Vi anvender de beregningsmetoder, redskaber og regler, som er gældende og foreskrevet af Miljøstyrelsen. Støjberegningerne er foretaget med udgangspunkt i den værste situation altså med de flest mulige påvirkninger fra den trafikmængde, der beregnes. Der vil kun holde 2-4 diesellokomotiver dagligt, og de kan give gener ved tomgang. Denne støj er inkluderet i beregningerne. Vi foretager ikke eksakte støjmålinger, når projektet er gennemført. Vores beregningsmetode er temmelig sikker og nøjagtig, fordi den bygger på både målinger og erfaringer, der er opsamlet gennem mange år. Niels B. Buch Antallet af godstog, som i dag standser i Tommerup, er meget få, fordi sporet er for kort, ca. 400 m. Det giver nogle kraftige begrænsninger for overhalingsmulighederne. Vibrationer Indlæg fra salen: Leif Overgård, Skelskovvej

31 31 Overhalingsspor ved Tommerup Bilag 2: Referat af spørgerunde under borgermøde (BM8) Nedramning af fundamenter giver rystelser og revner i husene. Der er også kommet større rystelser, efter det nye spor er lagt i 2003, og det er værst i frostvejr, hvor vi kan se, at jorden slår fra ved husene. Vores egne billeder af revnerne bliver ikke regnet for noget. Ejner Hansen, Skelskovvej (BM9) Der kan ske ting ved de ældre huse på grund af rystelser både i anlægsperioden og i driftsfasen. Der er mange gamle huse, og hvad er erstatningsbeløbet for disse skader? Trafikstyrelsens svar: Martin Munk Hansen Om vibrationer kan jeg generelt sige, at de varierer fra sted til sted afhængig af bl.a. jordbundens karakter og, hvordan husene er bygget. De største vibrationer kommer ikke fra godstog, men fra passagertog der kører hurtigt. Dette projekt vil ikke gøre forholdet med vibrationer værre eller bedre. Klaus V. Larsen Det er kutyme, at der når anlægsarbejdet går i gang, laves en fotoregistrering som dokumentation. Det er i alle parters interesse, for vi ved godt, at der kan dannes revner. Denne dokumentation kan evt. også bruges, når banen er i drift. Vi har ikke foretaget vibrationsberegninger. Med den stigende trafik vil forekomme oftere vibrationer, men jeg vurderer, at størrelsen af vibrationerne ikke ændres væsentligt. Vi vil vurdere forholdet med vibrationer nærmere. Godstrafik Indlæg fra salen: Søren Højmark Jensen, Skelskovvej (BM10) Hvis ærinde går vi egentlig ved, at der kan være så megen godstransittrafik fra Sverige til Tyskland? Hvad er det egentlig for en godstrafik, der foregår? Vi kan tydeligt mærke en stigning i togtrafikken efter Storebæltsforbindelsens åbning. Hvad gør I ved mere trafik? Rolf Fagerberg, Østerbro (BM11) Vi må tåle mere transport som en del af samfundsudviklingen, siger I. Et alternativt synspunkt i den sammenhæng er, at transport udøves som en virksomhed, der tjener penge. På lige fod med en fabrik, der forurener, bør en transportvirksomhed betale for sin forurening. Trafikstyrelsens svar: Martin Munk Hansen Vi kan ikke gøre noget ved, at der kommer mere trafik. Vi må tåle den udvikling, at transporten er stigende i et moderne samfund. En stor del af godstrafikken er transittrafik, og det er en isoleret fordel for Danmark, at vi kan koble vogne på hér og sende dem ud i Europa med heltog. Det

32 32 Overhalingsspor ved Tommerup Bilag 2: Referat af spørgerunde under borgermøde er i øvrigt ikke kun et dansk, men også et europæisk ønske, at der bringes mere godstransport over på skinner. Vi ved fra regnskaberne, at banegodsselskaberne ikke tjener mange penge. Men de betaler km-afgift til staten for brug af skinnenettet, ligesom vognmænd betaler vægtafgift for lastvogne. Godstrafikken i Danmark kan ikke leve med flaskehalse i mange år frem i tiden. Hvis der bliver truffet beslutning om at bygge en Femerbælt forbindelse, vil den kunne tage en stor del af godstrafikken, der i dag kører over Fyn, men den kan ikke tages i brug førend år efter, at en beslutning er truffet. Mens antallet af passagertog er forudsigeligt på grund af de aftalte køreplaner, så er godstrafikken på skinner et liberalt erhverv, hvor markedet bestemmer. Vi kan derfor ikke på forhånd klart sige, hvordan godstrafikken vil udvikle sig. Det er tillige kendt, at de forventninger, der har været til udviklingen af banegodstrafikken, ikke altid har kunnet indfries. Alternativ placering Indlæg fra salen: John Larfort, Ahornvænget (BM12) Jeg vil foreslå en alternativ placering ved Årup Station, øst for broen. Her ejer DSB og Banedanmark et stort areal, hvor spor 3 kan forlænges. Der er kun et ledvogterhus, som skal nedlægges. Jeg savner oplysninger om en sådan mulig placering. Trafikstyrelsens svar: Niels B. Buch Årup ligger uden for det område, som er udpeget til at være køreplanmæssigt interessant. Men vi vil se på forslaget. Anlægsteknik Indlæg fra salen: Steen Hansen, Tunnelvej (BM13) Hvordan vil I bygge en dæmning og anlægge en grusvej ude i engområdet. Det vil ikke kunne bære i det meget våde område. Trafikstyrelsens svar: Niels B. Buch Der er forskellige metoder til at anlægge dæmninger på også i våde områder. Men anlægsmetoden bliver først afgjort i forbindelse med detailplanlægningen, som Banedanmark står for. Farligt gods Indlæg fra salen: Birgit Rosenkilde, Skelskovvej