Håndhævelse og lånemuligheder i forbindelse med separatkloakering og spildevandskloakering af mindre byer i det åbne land

Transkript

1 Torvegade Esbjerg Dato 15. august 2014 Sagsbehandler Hans Sonne-Frederiksen Telefon direkte Sagsid 14/9850 Notat Håndhævelse og lånemuligheder i forbindelse med separatkloakering og spildevandskloakering af mindre byer i det åbne land Baggrund Plan- & Miljøudvalget har på mødet den 2. marts 2010 tiltrådt, at alle 1- strengede kloaksystemer skal erstattes med 2-strengede kloaksystemer, idet en separering af spildevand og overfladevand er en mere miljørigtig løsning end et fællessystem, og en nødvendighed for at kunne leve op til kravene i statens Vand- og Naturplaner. Med selskabsgørelsen af Esbjerg Forsyning A/S og den lovpligtige adskillelse af myndighedsopgaver og driftsopgaver, er spildevandsplanlægningen og den myndighedsmæssige administration overgået til Plan- og Miljøudvalget og håndteres administrativt i Miljø. Når spildevandsforsyningsselskabet separatkloakerer eller spildevandskloakerer meddeler Miljø påbud til grundejer efter henholdsvis 28, stk. 4 (spildevandskloakering) og 30, stk. 1 (separatkloakering) i Miljøbeskyttelsesloven. Ved separatkloakering påbydes ejerne, at gennemføre separatkloakering på egen grund, således at spildevandet afledes til den offentlige spildevandsledning og regnvandet til den offentlige regnvandsledning eller til godkendt nedsivning. Omkostningerne til separatkloakering på egen grund afholdes af grundejeren. Separatkloakering gennemføres af både driftsmæssige og miljømæssige årsager. Normalt etablerer Forsyningen et helt nyt ledningssystem bestående af en spildevandsledning og en regnvandsledning. Ved dimensioneringen af regnvandsledningen tages der højde for klimaændringerne, dog uden at kunne klare afledningen af overfladevand i forbindelse med deciderede skybrud. Telefon Telefax miljo@esbjergkommune.dk

2 Så længe der er grundejere, der ikke har efterkommet påbuddet, vil den nye spildevandsledning være belastet med regnvand med risiko for opstuvning i kældre samt aflastning til vandløb. Manglende kloakarbejde kan således være årsag til, at der ikke opnås en driftsmæssige og miljømæssige gevinst for hele området/landsbyen. Når Esbjerg Forsyning i samarbejde med Esbjerg Kommune vælger at spildevandskloakere et område, som ikke er kloakeret, så skal grundejeren både betale omkostningerne ved tilslutning af spildevand fra ejendommen til forsyningsselskabets spildevandsledning, men også betale et tilslutningsbidrag til Esbjerg Forsyning A/S, jf. Betalingsvedtægten. Baggrunden for spildevandskloakering er oftest begrundet i 2 forhold. Manglende målopfyldelse i vandløbet på grund af udledningen af utilstrækkeligt renset spildevand fra en række ejendomme (ofte mindre bysamfund); samt det hensigtsmæssige ved at spildevandskloakere disse ejendomme i forbindelse med, at der etableres en pumpeledning tæt forbi disse ejendomme. Det sidste er en følge af centralisering af rensningsanlægsstrukturen, der blev besluttet med vedtagelse af Spildevandsplan Hidtidig håndhævelses praksis Esbjerg Forsyning A/S orienterer normalt grundejer 3 år inden et kloakeringsprojekt påbegyndes. Dette var dog ikke tilfældet i de første sager. Når Forsyningen går i gang med projektet, bliver grundejeren igen orienteret; og Miljø orienterer om tidspunktet for afslutning af projektet. Miljø varsler og påbyder herefter grundejeren at gennemføre separatkloakering og tilslutning på egen grund senest 1 år efter afslutningen af Forsyningens kloakprojekt. Plan & Miljøudvalget har dog den 2. november 2010 besluttet, at Miljø kan meddele en dispensation på 5 år, hvis der foreligger en konkret ansøgning begrundet i dokumenteret nødvendige og særligt omkostningstunge indgreb i lovligt eksisterende bygningskonstruktioner. Udvalgets beslutning blev truffet på baggrund af ansøgninger, hvor omkostninger til ændring af konstruktionen var kr. Hvis grundejer ikke har fremsendt dokumentation for, at påbuddet er efterkommet ved udløb af påbudsfrist, så sender Miljø en reminder. Hvis ikke vi opnår dialog gennem denne reminder, så forsøger vi med telefonisk dialog og evt. endnu et brev. Alligevel har Miljø erfaret, at det har været svært at komme i dialog med en del grundejere på trods af påmindelsesbreve. Vi har indtil videre haft en praksis med at imødekomme grundejers ønske om en fristforlængelse, når borgerne har haft brug for dette. Det kan være i følgende tilfælde: Kortvarig økonomisk bekneb Ved salg med forventning om nedrivning/ombygning Ved salg hvor påbuddet ikke er videregivet til ny ejer - 2 -

3 Fristforlængelsen er typisk et halvt til et helt år, hvor vi forinden altid forhører os hos Esbjerg Forsyning A/S. Som en del af grundlaget for fristforlængelsen undersøger vi også omfanget af færdigmeldte ejendomme i området/på gaden, da vi skal prøve at sikre os mod hydrauliske problemer som følge af manglende separering. Miljø har accepteret, at overfladevand fra trappeskakter og lyskasser bliver afledt til spildevandsledningen. Dette er sket ud fra en proportionalitetsvurdering af mængderne af overfladevand ift. de udgifter der er forbundet med at koble vandet til regnvandssystemet/nedsive det. Og i et enkelt tilfælde har Miljø accepteret, at afledning fra et murdræn / sokkeldræn afledes til spildevandsledningen. Særligt for kloakering i områder med kloakeringsanlæg for enkeltejendomme Esbjerg Kommune har givet dispensation for tilslutning af enkeltejendomme i det åbne land, til den offentlige spildevandsledning. Baggrunden er en betragtning om, at kommunen tidligere har godkendt et nedsivningsanlæg, og et sådant anlæg vurderes at have en levetid på 20 år, hvorfor tidsfristen for tilslutning forlænges til senest 20 år efter anlæggets etablering. Denne forlængede tilslutningsfrist gælder alene, såfremt anlægget er etableret og drives iht. en fastsat standard. Status for separatkloakeringssager Miljø har siden 2010 meddelt godt 2100 påbud om separatkloakering og godt 60 påbud om spildevandskloakering. Miljø har til dato meddelt påbud om separatkloakering over for ejendomme, hvor påbudsfristen er udløbet. Indtil videre har ca. 74 % af grundejerne indsendt dokumentation på, at de har efterkommet påbuddet. Herudover har vi været i dialog med 145 af de resterende ca. 374 grundejere om fremsendelse af den nødvendige dokumentation, hvilket er ca. 10 % af det samlede antal ejendomme. Gennem denne dialog har vi erfaret, at ca. 2/3 har efterkommet påbuddet og troet, at Miljø havde fået den manglende dokumentation fra kloakmesteren. Derfor er det ca. 81 % af alle grundejere, som har efterkommet kommunens påbud. Miljø vurderer på den baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre den hidtidige administrationspraksis, jf. håndhævelsesvejledningen

4 Status for efterkommelse af påbud Dialog 10% Uafklaret 16% Påbud efterkommet 74% Figur 1. Lagkage diagram der viser status i sager om påbud om separatkloakering. Af ovennævnte sager har Miljø indtil videre giver fristforlængelse i 19 sager; og vi må påregne, at dette antal procentuelt vil stige, hvis den ændrede administrationspraksis bliver taget i anvendelse, idet vi anbefaler, at dialog med grundejerne fortsat skal være et væsentligt element i den ændrede praksis. Særligt for kloakering i områder med kloakeringsanlæg for enkeltejendomme I 2 tilfælde har Esbjerg Kommune givet dispensation for tilslutning af enkeltejendomme i det åbne land, til den offentlige spildevandsledning. Baggrunden er en betragtning om, at kommunen tidligere har godkendt et nedsivningsanlæg, og et sådant anlæg vurderes at have en levetid på 20 år, hvorfor tidsfristen for tilslutning forlænges til senest 20 år efter anlæggets etablering. Denne forlængede tilslutningsfrist gælder, såfremt anlægget er etableret og drives iht. en fastsat standard. Håndhævelse generelt Påbud skal håndhæves Når der meddeles et påbud, fastsættes samtidig en tidsfrist for hvornår påbuddet skal efterkommes. Hvis tidsfristen er udløbet, uden at påbuddet er efterkommet, er der tale om et ulovligt forhold. Jf. 68 i Miljøbeskyttelsesloven har kommunen»pligt til at foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.«ved krav om lovliggørelse meddeles en indskærpelse. Det følger af den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning at ensartede udledere som udgangspunkt skal behandles ens, hvorfor manglende efterkommelse af et påbud ikke bør føre til, at grundejeren, i forhold til andre ensartede grundejere i området, der har efterkommet kommunens påbud, "stilles bedre" ved den manglende efterkommelse. Miljøstyrelsens anbefaler, at kommunerne hurtigst muligt efter fristen for efterkommelse af påbuddet følge op på den manglende efterkommelse - 4 -

5 ved brug af lovens almindelige retshåndhævelsesmidler, jf. håndhævelsesvejledningen. Hvis grundejeren ikke efterkommer indskærpelsen, så har vi som myndighed mulighed for enten at foretage en selvhjælpshandling eller en politianmeldelse. Selvhjælpshandling En selvhjælpshandling er tilsynsmyndighedens gennemførelse af påbudte foranstaltninger for den ansvarliges regning efter udløbet af en fastsat frist ( 69, stk. 1 nr. 4). I praksis udføres selvhjælpshandlingen ved, at kommunen underretter grundejeren, som har mulighed for at komme med bemærkninger. Herefter indhenter kommunen tilbud fra flere kloakmestre og fører tilsyn med arbejdets udførsel. Kommunen påtager sig dermed bygherreansvaret, lægger ud for arbejdet og opkræver herefter beløbet hos grundejeren. Hvis grundejeren ikke betaler regningen, har tilsynsmyndigheden udpantningsret, jf. 70, stk. 3 i Miljøbeskyttelsesloven, og der kan ske tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten. Kommer ejendommen på tvangsauktion skal en eventuel køber bl.a. afholde omkostningerne til selvhjælpshandlingen før vedkommende kan overtage ejendommen. Det er Miljøs vurdering, at det administrative tidsforbrug ved gennemførelse af selvhjælpshandlinger vil være betydeligt. Da kloakarbejde ved kloakering eller separatkloakering typisk koster kr. pr. ejendom, vil en udstrakt brug af selvhjælpshandlinger desuden antages at lægge beslag på en del af kommunens likvide midler. Man kan også forestille sig, at en udstrakt brug af selvhjælpshandlinger i stedet for politianmeldelse på sigt vil føre til at også grundejere med økonomiske midler undlader at udføre kloakarbejdet rettidigt, og derefter lader kommunen udføre arbejdet for på den måde at udskyde udgiften. Politianmeldelse Politianmeldelse kommer ind i billedet, når administrative midler ikke har vist sig tilstrækkelige til at få bragt et ulovligt forhold til ophør. Det er væsentligt, at manglende efterkommelse af myndighedens afgørelse håndhæves konsekvent, og der ikke blot sker forlængelse af frister for efterkommelse, uden det har en fornuftig begrundelse. Forlængelse af frister bør kun komme på tale, hvis grundejeren har vist vilje til at efterkomme påbuddet, og det klart forventes, at afgørelsen vil være efterkommet efter fristforlængelsens udløb, jf. håndhævelsesvejledningen. I sager vedr. kloakering eller separatkloakering er praksis hos anklagemyndigheden, at anklagen frafaldes, hvis et påbud/en indskærpelse efterkommes, inden der er rejst sigtelse i sagen. Dette taler for, at vi så vidt muligt bør forsøge at få opfyldt påbuddet gennem dialog med grundejeren og med meddelelse af en begrænset fristforlængelse, inden vi skrider til politianmeldelse, idet vi ellers risikerer, at bruge unødige ressourcer på politisager, der frafaldes

6 Erfaringer fra Aarhus Kommune har endvidere vist, at myndighedens anvendelse af politianmeldelse har haft en positiv indflydelse på grundejernes efterkommelse af påbud i efterfølgende sager. Låne- og henstandsmuligheder I nogle tilfælde, hvor et påbud om kloakering ikke bliver efterkommet, skyldes det grundejerens manglende mulighed for at optage lån til gennemførelsen af separatkloakeringen / spildevandskloakering. I disse tilfælde kan det umiddelbart være fristende at slække på håndhævelsen af påbuddet, hvilket dog er i strid med Miljøstyrelsens anbefalinger om håndhævelse. Endvidere har Miljø ikke de faglige kompetencer eller juridisk hjemmel til at foretage en vurdering af en grundejers personlige økonomi. Lånemuligheder for pensionsmodtagere Ifølge lov om lån til betaling af ejendomsskatter kan byrådet beslutte, at yde lån til kloakudgifter der påhviler ejendommen. Ifølge cirkulære nr. 16 af 7. februar 1983 om lån til betaling af ejendomsskatter omfatter udtrykket kloakudgifter, kloakbidrag, kloakafgifter samt den enkelte ejers andel i anlægsudgifter vedrørende formål som de nævnte. Der vurderes således at være hjemmel til at optage lån til udgiften til separatkloakering på egen matrikel, såfremt visse betingelser er opfyldt. Muligheden omfatter kun ejere (eller en af ejerne, såfremt der er flere ejere) der har nået folkepensionsalderen, får pension efter lov om socialpension, førtidspension eller efterløn. Desuden kræver det en selvstændig politisk beslutning i byrådet, såfremt man ønsker at åbne op for dette. Såfremt man fra forvaltningens side ønsker dette, bør det afklares hvad det har af økonomiske og personalemæssige konsekvenser. Det kan oplyses, at opgaven med at oprette lån til betaling af ejendomsskatter ligger i Borgerservice. Jura vurderer ikke, at der er andre muligheder for at oprette lån til borgere, der ikke kan betale udgiften til separatkloakering. Ifølge kommunalfuldmagten er der forbud mod tilskud til enkeltpersoner, samt et forbud for kommunen mod at drive erhvervsmæssig virksomhed (herunder finansiel virksomhed). Det vil således kræve en selvstændig lovhjemmel, såfremt man skal have mulighed for at yde lån til borgere, der ikke kan betale egen udgift til kloakering. Henstand for betaling af tilslutningsbidrag Når spildevandsforsyningsselskabet separatkloakerer eller spildevandskloakerer meddeler Miljø påbud til grundejer efter henholdsvis 28, stk. 4 (spildevandskloakering) og 30, stk. 1 (separatkloakering) i Miljøbeskyttelsesloven. Når forsyningsselskabet spildevandskloakerer et område, så skal grundejeren betale et tilslutningsbidrag til Esbjerg Forsyning A/S, jf. Betalingsvedtægten

7 Esbjerg Forsyning A/S kan i henhold til 4 i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. yde henstand med betalingen af tilslutningsbidrag i forbindelse med spildevandskloakering. Forsyningsselskabet kan selv definere vilkårene for afviklingsordningen, men den valgte afviklingsordning bør beskrives i betalingsvedtægten. Vilkårene, herunder betalingstidspunktet eller tidspunkterne, skal være nærmere defineret i den konkrete aftale om henstand. En henstandsordning skal kunne benyttes af alle ejendomme, der ønsker at gøre brug af ordningen. Denne mulighed er ikke beskrevet i Esbjerg Forsynings betalingsvedtægten. Det er Esbjerg Forsynings holdning, at henstand for betaling af tilslutningsbidrag skal / bør gives på lige vilkår for alle kunder, og at henstand til private kunder ikke er en del af forsyningsselskabets service. Det problematiske ved henstand er, at forsyningsselskabet ikke har nogen sanktionsmuligheder, hvis kunden f.eks. går konkurs. Så vil restbeløbet i en afdragsordning skulle anmeldes som 97 i konkursloven, hvilket typisk medfører, at der ikke vil være dækning af restbeløbet. Endvidere vil der ikke være mulighed for at gør krav gældende over for fremtidige ejere. Der er i øjeblikket meget snak om privat-økonomien for boligejerne i forbindelse med specielt spildevandskloakering i det åbne land, og der kan muligvis forventes fælles landsdækkende initiativer / lovgivning, som vil kunne ændre på forsyningsselskabernes håndtering af tilslutningsbidraget. Esbjerg Forsyning A/S anbefaler derfor, at vi afventer denne afklaring. Praksis i andre kommuner Forvaltningen har ikke kendskab til andre kommuner, der anvender selvhjælpshandlinger ved kloakering eller påbud om forbedret spildevandsrensning. Enkelte kommuner benytter selvhjælpshandlinger ved separatkloakering, men de fleste lader sagerne overgå til politiet. Miljø er i øvrigt bekendt med, at nogle finansieringsselskaber giver borgerne mulighed for at optage lån på favorable vilkår til separatkloakering. Fremtidig håndhævelse praksis I de tilfælde, hvor Esbjerg Forsyning A/S, afholder et orienteringsmøde for borgerne inden de igangsætter et kloakeringsprojekt, deltager Miljø med henblik på at kunne orientere borgerne om den myndighedsmæssige proces, og for at kunne besvare spørgsmål fra borgerne. Påbuddet meddeles fortsat med en frist på et år til at efterkomme påbuddet. Tre måneder inden påbudsfristens udløb sender Miljø en reminder til de grundejere vi ikke har hørt fra, og grundejerne opfordres til at kontakte os hurtigst muligt. Efter påbudsfristens udløb vil Miljø forsøge at få telefonisk kontakt i de grundejere, der ikke har reageret på vores påbud og/eller reminder

8 Senest 1 måned efter påbudsfristens udløb, meddeler vi en indskærpelse af påbuddet med en frist på 2 måneder. I indskærpelsen vil Miljø skrive, at grundejeren vil blive politianmeldt ved fristens udløb, hvis ikke vi bliver kontaktet med henblik på nærmere aftale. Mulighed for fristforlængelse Vi vil således fortsat have en praksis med høj grad af dialog og imødekommenhed i forhold til at give en tidsbegrænset fristforlængelse, når borgerne har brug for dette. Det kan f.eks. være i følgende tilfælde: Kortvarig økonomisk bekneb Ved salg med forventning om nedrivning/ombygning Ved salg hvor påbuddet ikke er videregivet til ny ejer Varigheden af den meddelte fristforlængelse vil normalt være et halvt til et helt år, hvor vi forinden altid forhører os hos Esbjerg Forsyning A/S. Som en del af grundlaget for fristforlængelsen vil vi fortsat undersøge omfanget af færdigmeldte ejendomme i området/på gaden, da vi skal prøve at sikre os mod hydrauliske problemer som følge af manglende separering. I vores vurdering af længden af fristforlængelsen vil det også indgå, hvilke drifts- og miljømæssige konsekvenser fristforlængelsen vil have. Det er forhold som kloakeringsformen nedstrøms, og tidsperspektiverne for ændring af denne, der vil indgå i denne vurdering. Fremtidig dispensations praksis Miljø vil fortsat meddele en dispensation på 5 år, hvis der foreligger en konkret ansøgning begrundet i dokumenteret nødvendige og særligt omkostningstunge indgreb i lovligt eksisterende bygningskonstruktioner. Udvalgets beslutning blev truffet på baggrund af ansøgninger, hvor omkostninger til ændring af konstruktionen var kr. Ligeledes vil vi fortsat acceptere afledning af regnvand fra lyskasser og kælderskakte til spildevandsledningen, dog må der ikke ske afstrømning af overfladevand til kælderskakten. Derimod vil vi ikke længere give dispensation til afledning af drænvand til spildevandssystemet, da betragtningerne omkring proportionalitet imellem forventede vandmængder og pris på omkobling til regnvandssystemet er yderst komplicerede, da der er rigtig mange forhold der spiller ind i vurdering af vandmængder. I relation til kloakering af enkelt ejendomme med godkendt nedsivningsanlæg vil Esbjerg Kommune også forsat meddele en dispensation for tilslutning til den offentlige spildevandsledning i op til 20 år efter anlæggets etablering