Forebyggelse - ifølge danskerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse - ifølge danskerne"

Transkript

1 Forebyggelse - ifølge danskerne Danskerne bakker op om forebyggelse Styrk fagfolkenes rolle Hverdagen slår knuder Tag hele redskabskassen i brug

2 Forebyggelse ifølge danskerne Mandag Morgen Valkendorfsgade 13 DK-1009 København K Tlf.: Web: TrygFonden Lyngby Hovedgade 4, 2. sal DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf.: Web: Mandag Morgens team bag rapporten Astrid Læssø, projektchef Liv Fisker, projektkoordinator Anders Kragh Jensen, senioranalytiker Stine Carsten Kendal, seniorrådgiver Trine Frydkjær, projektkoordinator Projektet har fået værdifulde input fra en referencegruppe bestående af Anders Hede, forskningschef, TrygFonden Ulrik Kampmann, områdechef, TrygFonden Jørgen Goul Andersen, professor, Aalborg Universitet Jette Jul Bruun, enhedschef, Sundhedsstyrelsen Mette Lolk Hanak, sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse Hans H. Storm, overlæge, afdelingschef, Kræftens Bekæmpelse Kirsten Vinther-Jensen, kontorchef, CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Spørgeskemaundersøgelsen bag rapporten er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Redigering Kalle Jørgensen Design Hanne Falkenberg, Lisa Haglund, Michael Hernvig og William Zeuthen Korrektur Martin Lund Tryk Rosendahls ISBN: Copyright 2012

3 3 Indholdsfortegnelse 4 Forord 5 Læsevejledning 6 Sammenfatning 15 Kapitel 1. Opbakning: Bred tilslutning til forebyggelse Danskerne bakker op om forebyggelse Danskerne har fået mere ideologisk prægede holdninger til forebyggelse Danskerne er glade for eksisterende forebyggelsestiltag 25 Kapitel 2. Ansvar: Den enkeltes ansvar en fælles opgave Danskerne ser sundhed som et individuelt ansvar, men i høj grad en kollektiv opgave Danskerne er klar til at styrke fagpersoners rolle Danskerne vil gerne hjælpe hinanden til et sundere liv 37 Kapitel 3. Syn på sundhed: En nation af sundhedsholister Danskerne har en bred opfattelse af sundhed Danskerne erkender, at ikke alle har lige nemt ved at leve sundt Danskerne vil gerne leve sundere, men savner tid, overskud og selvdisciplin 51 Kapitel 4. Redskaber: Tag hele paletten i brug Danskerne tror mest på råd og støtte i hverdagen Danskerne bakker op om mange forskellige typer af tiltag Danskerne er påvirket af verserende debatter og konkrete tiltag 65 Bilag 1. Oversigt over forebyggelsestiltag 68 Bilag 2. Metode Forebyggelse - ifølge danskerne

4 Forord Spørger man danskerne, er spørgsmålet ikke, om der skal forebygges, men hvordan det skal gøres. Danskerne vurderer, at forebyggelse på sundhedsområdet betaler sig. De ønsker selv at leve sundere. De er åbne for, at både fagfolk, familie og venner kan spille en større rolle for den enkeltes sundhed. Og de bakker op om mange typer af forebyggelsestiltag, fra oplysning og frivillige tilbud, til med varierende forbehold skrappere midler såsom forbud og tvang. Det viser en ny undersøgelse af danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. Den bekræfter billedet fra en tilsvarende undersøgelse fra, der for første gang kortlagde danskernes holdninger til sundhedsfremme og forebyggelse. Undersøgelsen fra var en øjenåbner, der viste, at danskerne generelt var positivt indstillede over for forebyggelsespolitik, og at de var åbne for mange forskellige tiltag på området. Den nye undersøgelse viser dog også, at de politiske skel på forebyggelsesområdet er vokset, og at danskernes holdninger til forebyggelse er blevet mere ideologiske. Den nye undersøgelse kortlægger danskernes værdier, deres principielle holdninger og deres syn på en lang række konkrete forslag. Nogle af spørgsmålene er gengangere fra -undersøgelsen, mens en række nye spørgsmål bl.a. stiller skarpt på, hvilken rolle de mellemmenneskelige og fagprofessionelle relationer i danskernes øjne skal spille på forebyggelsesområdet. Rapporten giver et indblik i danskernes forståelse af og holdning til forebyggelse. Den sætter fokus på en række aspekter af forebyggelsesindsatsen: Opbakning, ansvar, syn på sundhed og redskaber. Hvor stor er tilslutningen til forebyggelse? Hvem skal spille en rolle? Hvad vil det sige, at have et godt og sundt liv? Og hvordan skal forebyggelsesindsatsen konkret se ud? Holdningerne er ikke en facitliste. At befolkningen mener noget, betyder ikke, at det også skal efterleves. Men det giver en vigtig viden at stå på, når forebyggelsestiltag skal udformes. Målet med undersøgelsen er at give et afsæt til den fremtidige indsats ved at vise, hvilket farvand praktikere og politiske beslutningstagere kommer til at navigere i. Samtidig er rapporten tænkt som et oplæg til debat og et udgangspunkt for at diskutere, hvordan den eksisterende forebyggelsesindsats kan forbedres. Undersøgelsen er gennemført af TrygFonden og Mandag Morgen. Mandag Morgen har det fulde ansvar for den foreliggende tekst. God læselyst. April 2012 Anders Hede Forskningschef, TrygFonden Astrid Læssø Projektchef, Mandag Morgen

5 5 Læsevejledning Forebyggelsesundersøgelsen afdækker danskernes holdninger til en lang række spørgsmål og denne rapport afdækker en række forskellige aspekter af disse. Nedenfor får du et overblik over de enkelte kapitler, så du kan begynde netop der, hvor det er mest relevant for dig. Før vi starter Rapporten indledes med en sammenfatning, der opridser de væsentligste pointer og resultater i kort form. Her finder du også en oversigt over udfordringerne på sundhedsområdet og nogle af de vigtigste argumenter for at styrke forebyggelsesindsatsen Opbakning Hvor stor er tilslutningen? Ansvar Hvem skal spille en rolle? Syn på sundhed Hvad betyder sundhed? Redskaber Hvordan skal indsatsen se ud? Danskerne er blevet stillet en række spørgsmål om, i hvilket omfang de prioriterer og bakker op om forebyggelse. Kapitlet analyserer også holdningsforskelle mellem forskellige politiske og socioøkonomiske grupper. Danskerne er blevet spurgt, hvem der har det overordnede ansvar for vores sundhed og for at finde konkrete løsninger på sundhedsproblemer. Kapitlet afdækker danskernes syn på ansvaret og de roller, forskellige aktører i deres øjne skal spille. Danskerne er blevet stillet en række spørgsmål om, hvordan de ser på sundhed. Kapitlet stiller skarpt på danskernes forståelse af sundhed, ulighed i sundhed, deres egen sundhedstilstand og deres ønske om at leve sundere. Danskerne er blevet bedt om at vurdere en række tiltag til at fremme folkesundheden. Kapitlet giver et indblik i, hvordan den konkrete forebyggelsesindsats ifølge danskerne skulle se ud. Til refleksion Hvert af de fire kapitler afrundes med et bud på nogle af de udfordringer, muligheder og perspektiver, som undersøgelsens resultater rejser. Forebyggelse - ifølge danskerne

6 Sammenfatning Der er mange, der har en aktie i forebyggelsesdebatten. Politikere på Christiansborg, kommuner, regioner, forskere, videncentre, patientforeninger, idrætsforeninger, faglige organisationer, journalister og ikke mindst danskerne selv. Forebyggelsesdebatten handler i sidste ende om deres liv. Hvor længe vi vil leve, hvordan vi vil leve, og hvad vi hver især og sammen kan gøre for, at livet er sundt, godt og langt for så mange som muligt. Undersøgelsen Forebyggelse ifølge danskerne har undersøgt danskernes holdninger på fire dimensioner: Opbakning: Hvor stor er tilslutningen til forebyggelse? Ansvar: Hvem har ansvaret for, at borgerne lever sundt? Syn på sundhed: Hvad opfatter danskerne som et godt og sundt liv? Redskaber: Hvilke tiltag ser danskerne mest perspektiv og rimelighed i? Når vi taler om forebyggelse i Danmark, kommer debatten ofte til at handle om ét af disse hjørner. Rapporten dækker dem alle for at fange nuancerne og indkredse handlerummet for tiltag, der kan forbedre sundhedstilstanden. Undersøgelsen giver svar på både danskernes holdning til principielle debatter og deres konkrete oplevelse af de udfordringer, de støder på i hverdagen. Nogle af de vigtigste konklusioner er, at danskerne bakker op om forebyggelse har fået mere ideologisk prægede holdninger til forebyggelse er glade for eksisterende forebyggelsestiltag ser sundhed som et individuelt ansvar, men i høj grad en kollektiv opgave er klar til at styrke fagpersoners rolle gerne vil hjælpe hinanden til et sundere liv har en bred opfattelse af sundhed erkender, at ikke alle har lige nemt ved at leve sundt gerne vil leve sundere, men savner tid, overskud og selvdisciplin tror mest på råd og støtte i hverdagen bakker op om mange forskellige typer af tiltag er påvirket af verserende forebyggelsesdebatter og erfaringer fra konkrete tiltag. Undersøgelsen følger op på en tilsvarende undersøgelse fra, der som den første kortlagde danskernes holdninger til forebyggelse. Det overordnede billede er, at danskernes grundlæggende opbakning til forebyggelse og sundhedsfremme ikke har flyttet sig meget. Der kan dog spores en vigende støtte til at definere forebyggelsesinitiativer som en offentlige opgave, og de ideologiske skel træder i dag tydeligere frem. Der er dog også noget, der tyder på, at en øget krisebevidsthed i befolkningen generelt spiller ind. Se også tekstboks: Sådan har vi gjort.

7 7 Opbakning Tilslutning til forebyggelse Politisk stillingtagen Støtte til indførte tiltag Ansvar Individuelt ansvar Fælles opgave Større rolle til velfærdens frontlinje og til de nære relationer Redskaber Hverdagshjælp Mangfoldighed af tiltag Påvirkning fra aktuelle debatter og konkrete tiltag Syn på sundhed Bred sundhedsforståelse Forståelse for social ulighed Hverdagen driller Sådan har vi gjort Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov i oktober via internettet og med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. I alt er der gennemført interview. Som led i udviklingen af spørgeskemaet er der gennemført en række ekspertinterview foruden en gennemgang af relevant litteratur og forskning på området. Desuden er spørgeskemaet pilottestet med tilfældigt udvalgte respondenter. Denne undersøgelse er en opfølgning på en tidligere gennemført undersøgelse fra, som ligger bag rapporten Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne, der udkom i Den nye undersøgelse gentager en del af de oprindelige spørgsmål, men supplerer samtidig med helt nye spørgsmål. Det er hensigten at gentage målingen af danskernes holdninger med nogle års mellemrum for at give et indblik i udviklingen af holdninger over tid og for at understøtte en målrettet og effektiv udvikling af den forebyggelsespolitiske indsats. Forebyggelse - ifølge danskerne

8 Behold de nuværende forebyggelsestiltag Hvor godt eller dårligt synes du om følgende forslag?, pct. Dårligt forslag Godt forslag PDI Lade det være op til den enkelte restaurant eller det enkelte værtshus, om man vil tillade rygning eller ej Sætte aldersgrænsen på salg af cigaretter ned til 15 år Sætte aldersgrænsen for salg af alkohol ned til 15 år Sænke afgifterne på cigaretter Sænke afgifterne på alkohol Tillade alle offentligt ansatte at ryge på deres arbejde Tillade tv-reklamer for alkohol Tillade tv-reklamer for cigaretter og tobak Figur 1: Størstedelen af danskerne vil gerne beholde de nuværende forebyggelsestiltag og er modstandere mod, at indsatsen rulles tilbage. Læs mere i kapitel 1, s. 15. Note: Dårligt forslag dækker over svarene meget dårligt forslag og ret dårligt forslag. Godt forslag dækker over svarene meget godt forslag og ret godt forslag. Opbakning: Forebyggelse betaler sig Forebyggelsesundersøgelsen tegner et billede af en befolkning, som tror på, at forebyggelse betaler sig, og som over en bred kam går ind for, at forebyggelsesindsatsen opretholdes. Men borgerne er også blevet lidt mere skeptiske, og der er en tendens til, at de partipolitiske skillelinjer er blevet tydeligere. Danskerne har også lidt flere forbehold over for nye praktiske tiltag, men den eksisterende indsats skal endelig ikke rulles tilbage. Se figur 1 og tekstboks: Figurforklaring PDI. Resultaterne peger på, at borgerne er grundlæggende positive og åbne for potentialet i forebyggelse men de skal også lige se det virke i hverdagen. En vigtig iagttagelse er, at danskernes holdninger i høj grad ser ud til at blive påvirket af den offentlige debat, eksempelvis debatten om betalingsringen omkring København, og erfaringer med konkrete gennemførte initiativer, eksempelvis rygeloven. Figurforklaring PDI PDI står for procentdifferenceindeks og er et udtryk for forskellen mellem to procentandele. PDI dækker over, hvor mange procent der svarer positivt på et spørgsmål, fratrukket hvor mange procent der svarer negativt. PDI kaldes også for en opinionsbalance.

9 9 Ansvar: En fælles opgave Danskerne har et komplekst syn på grænserne mellem det individuelle og det kollektive ansvar for borgernes sundhed. Spørger man principielt, svarer de fleste, at ansvaret er individuelt, men de praktiske løsninger skal ifølge danskerne findes ved at inddrage mange forskellige aktører. Danskerne ser altså sundhed som et individuelt ansvar, men i høj grad en kollektiv opgave. For eksempel må fagprofessionelle som lærere eller praktiserende læger gerne komme med gode råd og anbefalinger. Danskerne vil også gerne selv tage et større ansvar for deres nærmeste. De vil gerne hjælpe især familie og venner med sundhed i hverdagen. Og de modtager gerne råd den anden vej. Se figur 2. vil gerne opfordre et familiemedlem, der ikke bevæger sig nok, til at motionere. Vi vil gerne hjælpe hinanden Ville du opfordre?, pct. Nej, helt sikkert ikke eller sandsynligvis ikke Ja, helt sikkert eller sandsynligvis PDI et medlem af din nærmeste familie, som har usunde madvaner, til at spise sundere et medlem af din nærmeste familie, der ikke bevæger sig nok, til at motionere et medlem af din nærmeste familie, der ryger, til at holde op med at ryge et medlem af din nærmeste familie, der nogle gange drikker lidt for meget, til at holde sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger en nær ven, der ryger, til at holde op med at ryge en nær ven, der ikke bevæger sig nok, til at motionere en nær ven, som har usunde madvaner, til at spise sundere en nær ven, der nogle gange drikker lidt for meget, til at holde sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger en nær kollega, der ryger, til at holde op med at ryge en nær kollega, der nogle gange drikker lidt for meget, til at holde sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger en nær kollega, der ikke bevæger sig nok, til at motionere en nær kollega, som har usunde madvaner, til at spise sundere Figur 2: Danskerne vil gerne hjælpe hinanden til at leve sundere. Det gælder især inden for de nære relationer som famile og venner. Læs mere i kapitel 2, s. 25. Forebyggelse - ifølge danskerne

10 Vi vil gerne leve sundere Har du et ønske om at?, pct. 80 Ja Nej Ved ikke Ikke relevant for mig Spise sundere Holde op med at ryge 9 Nedsætte dit alkoholforbrug Være mere fysisk aktiv Figur 3: En stor del af danskerne har et ønske om at leve sundere, end de gør i dag. Læs mere i kapitel 3, s. 37. Note: Summen af ja og nej svarer ikke nødvendigvis til, hvor mange respondenter der andetsteds i undersøgelsen har angivet, at de eksempelvis ryger. F.eks. er en del af dem, der har svaret nej til at holde op med at ryge, ikke-rygere. Syn på sundhed: En befolkning med nytårsforsætter Selv om danskerne generelt mener, at deres egen sundhedstilstand er i orden, ville mange egentlig gerne leve lidt sundere. Se figur 3. Men der kan være langt fra intentioner til handling. Danskerne efterspørger ikke mere viden, men snarere evnen til at modstå fristelser samt tid og overskud i hverdagen. Danskerne har et nuanceret billede af, hvad sundhed er. De kender og lægger vægt på risikofaktorerne, men har samtidig blik for, at sundhed også handler om trivsel og velbefindende. Alkohol udgør dog stadig en påfaldende undtagelse. Danskerne anser alkohol for mindre usundt end de andre KRAM-faktorer, og færre ønsker at ændre adfærd på alkoholområdet end på eksempelvis ryge- og motionsområdet. 67% har et ønske om at være mere fysisk aktive.

11 11 De bedste forslag ifølge danskerne Hvor godt eller dårligt synes du om følgende forslag?, pct., som har svaret meget godt forslag eller ret godt forslag Genindføre et årligt sundhedstjek hos skolesundhedsplejersken 80 Indføre daglige idrætstimer i folkeskolen Indføre mere undervisning i ernæring og sund madlavning i skolen Indføre mulighed for at få en henvisning fra lægen til en diætist (kostvejledning) Indføre differentieret moms, så sunde fødevarer bliver billigere, og usunde fødevarer bliver dyrere Tilbyde rygestopprogrammer målrettet børn og unge i alle kommuner Tilbyde gratis, sund mad i folkeskolen Stille krav om sund mad i kantinerne på arbejdspladsen Kommunerne skal tilbyde ældre gratis motion Sætte grænsen for salg af alkoholvarer op til 18 år Figur 4: Børn og unges sundhed ligger mange danskere på sinde, og halvdelen af de mest populære forslag er rettet mod børn og unge. Læs mere i kapitel 4, s % synes, at det er et godt forslag at genindføre et årligt sundhedstjek hos skolesundhedsplejersken Redskaber: Åbn værktøjskassen Danskerne er blevet bedt om at forholde sig til en lang række tiltag, der kan fremme folkesundheden fra højere afgifter til flere idrætstimer i skolen. Danskerne er parate til at tage næsten alle midler i brug. De er ikke lige begejstrede for dem alle, men der er ikke nogen typer af tiltag, som generelt afvises. Afhængigt af formål, målgruppe og konkret udformning er danskerne åbne over for alt fra informationskampagner og tilbud til forbud og afgifter. Vi er størst tilhængere af tiltag, vi kan se og mærke i hverdagen, samt tiltag rettet mod børn og unge, og vi har en vis skepsis over for effekten af strukturelle tiltag. Mest er vi imod tiltag, der straffer dele af befolkningen, f.eks. overvægtige. Se figur 4. Til refleksion Undersøgelsen viser, hvad danskerne forstår ved sundhed, hvor ansvaret for forebyggelse i deres øjne ligger, og hvilke redskaber de går ind for. Det giver politikere, eksperter og praktikere et unikt indblik i danskernes holdninger og en mulighed for at reflektere over, hvordan fremtidens forebyggelsesindsats kan skrues sammen. I slutningen af hvert kapitel opsummeres nogle af de udfordringer, muligheder og perspektiver, som undersøgelsen rejser. Forebyggelse - ifølge danskerne

12 Fakta: Danskerne og sundheden Tabte gode leveår. Forringet livskvalitet. Sygdom. Og for tidlig død. Danskernes sundhedstilstand har store menneskelige konsekvenser, samtidig med at de samfundsmæssige udgifter er store. Middellevetiden i Danmark vokser ikke i takt med de lande, vi almindeligvis sammenligner os med. Vores levevis har ikke alene betydning for, hvor lang tid vi kan forvente at leve den har også betydning for, hvor godt vi lever. KRAM Kost: 13 procent af den voksne befolkning har et usundt kostmønster. Andelen blandt mænd (18 procent) er større end blandt kvinder (ni procent). Rygning: Stadig færre danskere ryger, og særligt færre unge ryger. I røg 18 procent af danskere over 15 år dagligt, og seks procent jævnligt. Antallet af rygere har været støt faldende gennem de sidste 30 år. Ser man på, hvor meget tobak der sælges, toppede salget dog i 2006 og er først de seneste år tilbage på 2000-niveau. Alkohol: Cirka ti procent af danskerne drikker for meget i forhold til højrisikogrænsen på 14 genstande for kvinder og 21 for mænd om ugen. Næsten en fjerdedel af de voksne danskere overskrider lavrisikogrænsen, som er 14 genstande for mænd og syv for kvinder. Ca danskere er alkoholafhængige er i egentlig alkoholbehandling, mens yderligere er i antabusbehandling hos den praktiserende læge. Motion: Kun 28 procent af den voksne befolkning er moderat eller hårdt fysisk aktive i mindst fire timer om ugen i fritiden. Andelen er større blandt mænd (35 procent) end blandt kvinder (22 procent). Kronisk sygdom WHO skønner, at mere end 70 procent af sygdomsbyrden i verden er relateret til kroniske livsstilssygdomme. I Danmark er det især hjertekarsygdomme, kræft, kroniske luftvejssygdomme, diabetes, psykiske lidelser, muskel- og skeletlidelser og allergiske lidelser, der bebyrder borgerne og vores sundhedsvæsen. Antallet af personer med kronisk sygdom er stigende, og i 2010 angav 33 procent af den danske befolkning at have en langvarig sygdom. Social ulighed i sundhed Springet mellem de, der er sunde og lever godt og længe, og de, der ikke gør, bliver stadig større. Jo længere uddannelse, jo mindre er andelen, der ryger dagligt, er overvægtige og stillesiddende i fritiden. Alkohol skiller sig ud, ved at der overordnet ikke ses nogen sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen, der overskrider risikogrænserne. I de yngste aldersgrupper er andelen, der overskrider risikogrænsen dog størst blandt personer uden erhvervsuddannelse, mens andelen, der overskrider risikogrænserne, i de ældste aldersgrupper er størst blandt personer med en lang videregående uddannelse. Sociale relationer Mænd med svage sociale relationer dør i gennemsnit tre år tidligere end andre mænd. Kvinder med svage sociale relationer dør i gennemsnit to år tidligere end andre kvinder. Personer med svage sociale relationer kan samtidig forvente færre gode leveår end personer med stærke sociale relationer. Kilder: Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed: Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det?,. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed: National Sundhedsprofil Unge,. Statens Institut for Folkesundhed: KRAM-undersøgelsen i tal og billeder, 2009.

13 13 CIRKA TI PROCENT AF DANSKERNE DRIKKER FOR MEGET I FORHOLD TIL HØJRISIKOGRÆNSEN PÅ 14 GENSTANDE FOR KVINDER OG 21 FOR MÆND OM UGEN. NÆSTEN EN FJERDEDEL AF DE VOKSNE DANSKERE OVERSKRIDER LAVRISIKOGRÆNSEN, SOM ER 14 GENSTANDE FOR MÆND OG SYV FOR KVINDER. CIRKA DANSKERE ER ALKOHOLAFHÆNGIGE. Forebyggelse - Den ifølge aktive danskerne borger

14

15 15 Opbakning Bred tilslutning til forebyggelse 01. Mere end seks ud af ti danskere mener, at vi på langt sigt kan spare penge til behandling, hvis vi satser på forebyggelse her og nu. 51 procent af danskerne er enige i, at der vil blive mange flere overvægtige i fremtiden, hvis samfundet ikke griber ind nu. Kun 14 procent er uenige. Forebyggelse - ifølge danskerne

16 Bred tilslutning til forebyggelse Danskerne tror på, at forebyggelse og sundhedsfremme nytter noget. Og de prioriterer forebyggelse over andre langsigtede investeringer. Danskerne er blevet stillet en række forskellige spørgsmål, der viser, at de grundlæggende ønsker en forebyggelsesindsats. Dette billede har ikke rykket sig væsentligt fra billedet i, men der er kommet tydeligere politiske skel i befolkningens holdninger. Undersøgelsen viser, at danskerne bakker op om forebyggelse. Forebyggelsesundersøgelsen tegner et billede af en befolkning, som tror på, at forebyggelse betaler sig, og som går ind for, at forebyggelsesindsatsen prioriteres yderligere. Generelt er der ikke sket afgørende forskydninger i forhold til den massive opbakning i. Der er dog en gennemgående tendens til et svagt fald i opbakningen. er blevet mere ideologiske i deres holdning til forebyggelse. De politiske skel i befolkningens holdninger til forebyggelse er blevet tydeligere siden. Særligt i forbindelse med praktiske forebyggelsestiltag gør en øget ideologisk bevidsthed sig gældende. I var den nærmest fraværende, men i dag følges holdninger til principper og holdninger til praksis mere ad. er glade for eksisterende forebyggelsestiltag. Der er massiv modstand mod at rulle eksisterende forebyggelsestiltag tilbage. Danskernes holdning til regulering af f.eks. rygning og solarier peger i retning af, at handling flytter holdninger. Når først tiltag er gennemført, er danskerne tilsyneladende ret hurtige til at acceptere dem og parate til at gå endnu længere. Danskerne bakker generelt op om at styrke forebyggelsesindsatsen. Det, der skaber uenighed, er ikke, om der skal fokuseres yderligere på forebyggelse, men hvordan indsatsen skal se ud. Undersøgelsen i gjorde op med forestillingen om en befolkning, som ikke ønsker indblanding i deres vaner og livsstil, og som er klar til at straffe de politikere, der går længere end oplysningskampagner. Undersøgelsen viste en uventet bred opbakning til et bredt spektrum af tiltag og indgreb. -undersøgelsen bekræfter i store træk det billede og viser et fortsat stort mulighedsrum for politikere og praktikere med ønsker om at påvirke folkesundheden. Danskernes opbakning er dog faldet svagt over hele linjen. Flere lægger i dag vægt på, at sundhed er den enkeltes frem for det offentliges anliggende, og opbakningen til praktiske forebyggelsestiltag er mindre end i. Tendensen er gennemgående for de fleste spørgsmål i undersøgelsen, men forskellene er små. Se også kapitel 2 om det offentliges ansvar og kapitel 4 om opbakningen til konkrete tiltag. Højt på ønskelisten Danskerne tror på, at forebyggelse betaler sig. Mere end seks ud af ti danskere mener, at vi på langt sigt kan spare penge til behandling, hvis vi satser på forebyggelse her og nu. Samtidig er der en bred erkendelse af, at det er dyrt for samfundet, når folk lever usundt. Knap seks ud af ti er helt eller delvist enige i, at folk, der lever usundt, belaster samfundet økonomisk. Endelig vurderer de fleste, at udfordringerne vil vokse, hvis samfundet ikke er med til at løse problemerne. 51 procent af danskerne er enige i, at der vil blive mange flere overvægtige i fremtiden, hvis samfundet ikke griber ind nu. Kun 14 procent er uenige. At fremme borgernes sundhed ligger højt på danskernes ønskeliste, hvis man sammenligner med andre langsigtede investeringer såsom forskning, anlægsinvesteringer og CO2-reduktion. 59 procent synes, at det offentlige bør bruge flere penge på at fremme sundheden, mens kun 33 procent eksempelvis mener, at der bør bruges flere penge på at bygge broer og veje. Uddannelse af børn og unge er det eneste område, som ligger højere på listen end sundhedsfremme. Se figur 5. Danskerne prioriterer dog forebyggelse og andre langsigtede investeringer lavere end her og nu driftsudgifter til de store, borgernære velfærdsområder som ældrepleje, folkeskole og socialt udsatte borgere. 65 procent mener, at der skal bruges flere penge på folkeskolerne, mens 44 procent mener, at der skal bruges flere penge på at fremme sundhed blandt borgerne. Det er dog meget få, der mener, at man decideret bør spare på forebyggelsesområdet. Se figur 6.

17 17 Forebyggelse står højt på ønskelisten over langsigtede investeringer Bør det offentlige efter din mening bruge færre penge, bruge det samme eller bruge flere penge på følgende opgaver?, pct. Bruge færre penge Bruge flere penge PDI At uddanne børn og unge At fremme sundhed blandt borgerne At støtte forskning At forebygge sociale problemer At forebygge livsstilssygdomme blandt borgerne At mindske udledningen af CO At bygge nye veje og broer At forebygge terrorangreb Figur 5: Danskerne prioriterer sundhedsfremme højt, sammenlignet med andre langsigtede investeringer. Note: Bruge flere penge dækker over svarene bruge mange flere penge og bruge lidt flere penge. Bruge færre penge dækker over svarene bruge meget færre penge og bruge lidt færre penge. Note: Der er både spurgt til sundhedsfremme og forebyggelse for at teste, hvilken betydningen det konkrete ordvalg har. Se også s. 23. Forebyggelse kommer efter driften af de borgernære velfærdsområder Bør kommunerne i Danmark efter din mening bruge færre penge, bruge det samme eller bruge flere penge på følgende opgaver?, pct. Bruge færre penge Bruge flere penge PDI At sørge for hjælp til ældre At drive folkeskoler At hjælpe socialt udsatte borgere som f.eks. børn fra familier med problemer At vedligeholde veje, kloakker og lignende At få arbejdsløse i arbejde At drive daginstitutioner og lignende At fremme sundhed blandt borgerne At forebygge livsstilssygdomme blandt borgerne At udvikle det lokale erhvervsliv At integrere flygtninge og indvandrere At drive kulturtilbud som biblioteker og lignende Figur 6: Danskerne prioriterer øjeblikkelige driftsudgifter til de store, borgernære velfærdsområder såsom ældrepleje og folkeskoler højere end forebyggelse. Note: Bruge flere penge dækker over svarene bruge mange flere penge og bruge lidt flere penge. Bruge færre penge dækker over svarene bruge meget færre penge og bruge lidt færre penge. Forebyggelse - ifølge danskerne

18 Tydeligere politiske skel I var forebyggelse en relativt ny gæst på den brede politiske dagsorden, og det var svært at identificere entydige grundholdninger til forebyggelsespolitik i -undersøgelsen. Man kunne konstatere, at der var ideologiske skillelinjer på det principielle plan, altså når danskerne skulle forholde sig til fordeling af ansvar mellem individ og stat. Men ideologien slog ikke igennem i samme grad på det praktiske plan, altså når danskerne skulle forholde sig til forebyggelsestiltag i praksis. Se også tekstboks: Princip eller praksis. Vurderingen var dengang, at danskernes holdninger til forebyggelse ikke var fast forankrede, og at forskellene på de principielle og praktiske holdninger bl.a. kunne tilskrives, at forebyggelse endnu ikke havde været genstand for megen offentlig debat og stillingtagen. -undersøgelsen viser, at de ideologiske skillelinjer på det principielle plan består, og at mønstret er blevet tydeligere end i. Den mest markante udvikling er, at danskerne nu også grupperer sig efter partipolitiske skillelinjer, når de forholder sig til praktiske tiltag. Siden undersøgelsen i er velfærdsområdet generelt sat højt på den offentlige dagsorden, ligesom sundhedsområdet har været heftigt debatteret. Det kan være én forklaring på, at området er blevet mere politiseret end tidligere. Samtidig har debattører fra bl.a. det nye parti Liberal Alliance og den liberale tænketank CEPOS været med til at skærpe bevidstheden om, at forebyggelse indeholder en ideologisk dimension. I den kontekst forstås offentlige initiativer ofte som noget, der tager ansvar og frihed fra den enkelte. Konklusionerne ovenfor og i det følgende tager afsæt i analyser, som viser statistisk signifikante forskelle, når man samtidig kontrollerer for køn, alder, indkomst, uddannelse, status på arbejdsmarkedet, samt hvorvidt man har børn eller ej. Små forandringer i principper Allerede i var der værdipolitiske skel at spore i danskernes holdninger til offentligt ansvar for forebyggelse. Sammenlignet med Socialdemokraternes vælgere var Venstres, Konservatives og Dansk Folkepartis vælgere i mindre grad tilhængere af forebyggelse som et offentligt anliggende 1. Derimod var der ikke forskel på Socialdemokraternes, SFs, Enhedslistens og De Radikales vælgere. Det billede er også gældende i, men forskellene er blevet lidt tydeligere. Se figur 7. Samtidig ser det ud til, at samtlige partiers vælgere i i mindre grad end i mener, at forebyggelse er et offentligt ansvar. Den gennemsnitlige opbakning til det offentliges rolle er faldet en smule for alle partiers vedkommende. Blandt forandringerne på det politiske danmarkskort i den mellemliggende periode er Ny Alliances transformation til Liberal Alliance. Liberal Alliance har markeret sig i forebyggelsesdebatten, og deres vælgere slår igennem som de mest negative af alle partiers vælgere, når det kommer til det offentliges ansvar for borgernes sundhed. I kunne man ikke skelne Ny Alliances vælgere fra Socialdemokraternes. I dag er Liberal Alliances vælgere væsentlig mindre tilbøjelige end Socialdemokraternes til at mene, at det offentlige skal blande sig i vores sundhed 2. Nye skillelinjer på det praktiske plan Der er sket større forskydninger i danskernes holdninger til praktiske tiltag, end i deres holdninger til offentligt ansvar for forebyggelse. I lå de forskellige partiers vælgere meget tæt på hinanden i deres holdning til helt konkrete forebyggelsestiltag. Det gør de fortsat, men afstanden er øget, og tendensen er, at borgerlige partiers vælgere er mere negativt indstillede end Socialdemokraternes. Undersøgelsen tyder altså på, at danskerne i højere grad end tidligere læser ideologi ind i praktiske forebyggelsestiltag. Se figur 8. Forandringerne ses især hos vælgere fra De Konservative og Dansk Folkeparti. De bakker i noget mindre op om praktiske forebyggelsestiltag end i. Derudover er Liberal Alliances vælgere også her de mest kritiske. På en skala fra 0 til 100 scorer danskerne i gennemsnit 51,4 på det principielle plan i, hvis man ser på tværs af partierne. På det praktiske plan scorer de 56,1. Om end forskellen ikke er stor, peger det dog i retning af, at danskerne er lidt mere positivt stemt, når det handler om forebyggelse på det praktiske plan i form af konkrete tiltag, end når det handler om den principielle debat om forebyggelse som et offentligt ansvar. De politiske skillelinjer er de mest iøjnefaldende, men også andre faktorer end politik spiller en rolle i forhold til danskernes holdninger. Læs mere om holdningsforskelle mellem danskerne på s Alle partier sammenlignes af metodiske hensyn med Socialdemokraterne, der i den bagvedliggende statistiske analyse er brugt som referencepunkt. Læs mere i bilag 2, s Ny Alliance er ikke medtaget i figurerne, da en direkte sammenligning af Ny Alliance og Liberal Alliance er misvisende. Der er tale om to forskellige partier og ikke blot om et parti, der har taget navneforandring.

19 19 Den forebyggelsespolitiske partiakse på det principielle plan Danskernes holdninger til forebyggelse på et principielt plan. Gennemsnit fordelt på partier, hvor nul svarer til, at man har svaret negativt på alle spørgsmål, mens 100 svarer til, at man har svaret positivt på alle spørgsmål , ,6 62,5 57,4 60,4 56,7 62,9 55,4 48,8 53,3 48, ,5 43,6 43,5 40,5 30 Ø SF R S V DF C LA Figur 7: Danskernes politiske ståsted afspejles i deres holdninger til forebyggelse på et principielt plan. Note: T-test for signifikans er udført for at se, om gennemsnittet for det enkelte parti i er forskelligt fra gennemsnittet i. Ændringen i opbakningen blandt Dansk Folkepartis, SFs, Socialdemokraternes, Venstres og Enhedslistens vælgere er signifikant på et 99,9-niveau. Blandt De Konservatives vælgere er ændringen signifikant på et 95-niveau. Ændringen blandt De Radikales vælgere er insignifikant. Den forebyggelsespolitiske partiakse på det praktiske plan Danskernes holdninger til forebyggelse på et praktisk plan. Gennemsnit fordelt på partier, hvor nul svarer til, at man har svaret negativt på alle spørgsmål, mens 100 svarer til, at man har svaret positivt på alle spørgsmål ,7 60,8 59,2 61,6 59,3 58,5 58,6 57,6 54,4 54,2 56,7 52,7 53,5 49,5 48, SF S Ø R V DF C LA Figur 8: Danskernes politiske ståsted afspejles i stigende grad i deres holdninger til praktiske forebyggelsestiltag. Forandringerne skyldes hovedsagligt ændringer blandt De Konservatives og Dansk Folkepartis vælgere plus det nye parti Liberal Alliance. Note: T-test for signifikans er udført for at se, om gennemsnittet for det enkelte parti i er forskelligt fra gennemsnittet i. Ændringen i opbakningen blandt Dansk Folkepartis og De Konservative vælgere er signifikant på et 95-niveau. Ændringen blandt De Radikales, Enhedslistens, SFs, Socialdemokraternes og Venstres vælgere er insignifikant. Princip eller praksis: Forskel i holdninger Danskerne forholder sig forskelligt til forebyggelse, afhængigt af om der spørges til forebyggelse på et principielt eller et praktisk plan. For at afdække mønstret i danskernes holdninger har vi konstrueret et indeks for henholdsvis princip og praksis, bestående af henholdsvis ni og 28 af de spørgsmål, der er blevet stillet i både og. Indekset er konstrueret således, at svarer man positivt (for forebyggelse) på alle spørgsmål, scorer man 100. Svarer man negativt (imod forebyggelse) på alle spørgsmål, scorer man nul. Se også bilag 2 s. 68. De principielle spørgsmål handler om individets kontra samfundets ansvar for borgernes sundhed f.eks. i hvor høj grad det er det offentliges ansvar at fremme sund livsførelse. De praktiske spørgsmål handler om, hvordan danskerne forholder sig til helt konkrete tiltag f.eks. etablering af flere cykelstier eller forbud mod mængderabat på usunde produkter. Forebyggelse - ifølge danskerne

20 Eksisterende tiltag er populære Behold de nuværende forebyggelsestiltag Hvor godt eller dårligt synes du om følgende forslag?, pct. Dårligt forslag Godt forslag PDI Lade det være op til den enkelte restaurant eller det enkelte værtshus, om man vil tillade rygning eller ej Sætte aldersgrænsen for salg af cigaretter ned til 15 år Sætte aldersgrænsen for salg af alkohol ned til 15 år Sænke afgifterne på cigaretter Sænke afgifterne på alkohol Tillade alle offentligt ansatte at ryge på deres arbejde Tillade tv-reklamer for alkohol Tillade tv-reklamer for cigaretter og tobak Figur 9: De fleste danskere vil gerne beholde de nuværende forebyggelsestiltag og er modstandere af, at indsatsen rulles tilbage. Note: Dårligt forslag dækker over svarene meget dårligt forslag og ret dårligt forslag. Godt forslag dækker over svarene meget godt forslag og ret godt forslag. synes, at det er et dårligt forslag at tillade tv-reklamer for cigaretter og tobak. 73% Som noget nyt er danskerne i blevet spurgt til, hvorvidt forebyggelsesindsatsen bør rulles tilbage, for eksempel ved at lempe regler eller sænke afgifter. Med andre ord: Er den forebyggelsesindsats, vi har i dag, for skrap? Nej, det er ifølge danskerne ikke tilfældet. Færre end 15 procent er tilhængere af at lempe de nuværende regler, og knap syv ud af ti er direkte modstandere af at lempe reglerne om f.eks. rygning, reklamer og aldersgrænser for salg af tobak og alkohol. På samme måde er der stor modstand mod at sænke afgifterne på cigaretter og alkohol. Se figur 9. Det eneste tilbagerulningsforslag, der vinder en smule gehør, er at Lade det være op til den enkelte restaurant eller det enkelte værtshus, om man vil tillade rygning eller ej. Det forslag synes 37 procent af danskerne er en god ide. Der er dog stadig en større andel på 45 procent, der synes, at det er et dårligt forslag. Det kunne tyde på, at danskerne accepterer praktiske forebyggelsestiltag, når de først er gennemført. På rygeområdet ser det endda ud til, at stram regulering giver endnu mere blod på tanden. Siden undersøgelsen i er rygeloven trådt i kraft med væsentlige begrænsninger af, hvor danskerne kan ryge. I løbet af forholdsvis kort tid har danskerne ikke alene accepteret de nye regler, de har også fået smag for mere. I mente knap 19 procent, at rygereglerne ikke var vidtgående nok. Den andel er i -undersøgelsen steget til 25 procent. Det er et af de få steder i denne undersøgelses resultater, at opbakningen til forebyggelsestiltag er vokset mellem og. Holdninger til solarier er et andet område, der antyder, at holdninger kan flyttes over tid. I mente kun fire ud af ti danskere, at unge under 18 burde forbydes adgang til solarier. I mener næsten seks ud af ti danskere, at det er et godt forslag. Siden er der gennemført et væld af kampagner for at gøre opmærksom på solens skadevirkninger, og særligt unges brug af solarier har haft stor bevågenhed.

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Mandag Morgen Forebyggelsespolitiks arbejde Endeligt skema DK2011-1056 PEHA Document1 Last printed: 4/17/2012 2:17:00 PM

Mandag Morgen Forebyggelsespolitiks arbejde Endeligt skema DK2011-1056 PEHA Document1 Last printed: 4/17/2012 2:17:00 PM Mandag Morgen Forebyggelsespolitiks arbejde Endeligt skema DK2011-1056 PEHA Document1 Last printed: 4/17/2012 2:17:00 PM Tekst Denne undersøgelse gennemføres for TrygFonden og Mandag Morgen af YouGov.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00

SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00 SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00 Del: Kortuddannede danskere lever markant kortere og er mere syge end

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. mhj@si-folkesundhed.dk. Sundhedsfremme blandt unge mænd

Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. mhj@si-folkesundhed.dk. Sundhedsfremme blandt unge mænd Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. mhj@si-folkesundhed.dk Sundhedsfremme blandt unge mænd Hvordan håndterer man bedst sammensatte sundhedsproblemer? Disposition Hvad kendetegner unge mænd?

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Hvem har ansvaret for børns sundhed?

Hvem har ansvaret for børns sundhed? Hvem har ansvaret for børns sundhed? Anders Hede Forskningschef TrygFonden Do.navn Udgangspunkt Diskussion om det folkelige-ideologiske grundlag for forebyggelsespolitikken I dag livsstilstankegangen -

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere