Forebyggelse - ifølge danskerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse - ifølge danskerne"

Transkript

1 Forebyggelse - ifølge danskerne Danskerne bakker op om forebyggelse Styrk fagfolkenes rolle Hverdagen slår knuder Tag hele redskabskassen i brug

2 Forebyggelse ifølge danskerne Mandag Morgen Valkendorfsgade 13 DK-1009 København K Tlf.: Web: TrygFonden Lyngby Hovedgade 4, 2. sal DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf.: Web: Mandag Morgens team bag rapporten Astrid Læssø, projektchef Liv Fisker, projektkoordinator Anders Kragh Jensen, senioranalytiker Stine Carsten Kendal, seniorrådgiver Trine Frydkjær, projektkoordinator Projektet har fået værdifulde input fra en referencegruppe bestående af Anders Hede, forskningschef, TrygFonden Ulrik Kampmann, områdechef, TrygFonden Jørgen Goul Andersen, professor, Aalborg Universitet Jette Jul Bruun, enhedschef, Sundhedsstyrelsen Mette Lolk Hanak, sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse Hans H. Storm, overlæge, afdelingschef, Kræftens Bekæmpelse Kirsten Vinther-Jensen, kontorchef, CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Spørgeskemaundersøgelsen bag rapporten er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Redigering Kalle Jørgensen Design Hanne Falkenberg, Lisa Haglund, Michael Hernvig og William Zeuthen Korrektur Martin Lund Tryk Rosendahls ISBN: Copyright 2012

3 3 Indholdsfortegnelse 4 Forord 5 Læsevejledning 6 Sammenfatning 15 Kapitel 1. Opbakning: Bred tilslutning til forebyggelse Danskerne bakker op om forebyggelse Danskerne har fået mere ideologisk prægede holdninger til forebyggelse Danskerne er glade for eksisterende forebyggelsestiltag 25 Kapitel 2. Ansvar: Den enkeltes ansvar en fælles opgave Danskerne ser sundhed som et individuelt ansvar, men i høj grad en kollektiv opgave Danskerne er klar til at styrke fagpersoners rolle Danskerne vil gerne hjælpe hinanden til et sundere liv 37 Kapitel 3. Syn på sundhed: En nation af sundhedsholister Danskerne har en bred opfattelse af sundhed Danskerne erkender, at ikke alle har lige nemt ved at leve sundt Danskerne vil gerne leve sundere, men savner tid, overskud og selvdisciplin 51 Kapitel 4. Redskaber: Tag hele paletten i brug Danskerne tror mest på råd og støtte i hverdagen Danskerne bakker op om mange forskellige typer af tiltag Danskerne er påvirket af verserende debatter og konkrete tiltag 65 Bilag 1. Oversigt over forebyggelsestiltag 68 Bilag 2. Metode Forebyggelse - ifølge danskerne

4 Forord Spørger man danskerne, er spørgsmålet ikke, om der skal forebygges, men hvordan det skal gøres. Danskerne vurderer, at forebyggelse på sundhedsområdet betaler sig. De ønsker selv at leve sundere. De er åbne for, at både fagfolk, familie og venner kan spille en større rolle for den enkeltes sundhed. Og de bakker op om mange typer af forebyggelsestiltag, fra oplysning og frivillige tilbud, til med varierende forbehold skrappere midler såsom forbud og tvang. Det viser en ny undersøgelse af danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. Den bekræfter billedet fra en tilsvarende undersøgelse fra, der for første gang kortlagde danskernes holdninger til sundhedsfremme og forebyggelse. Undersøgelsen fra var en øjenåbner, der viste, at danskerne generelt var positivt indstillede over for forebyggelsespolitik, og at de var åbne for mange forskellige tiltag på området. Den nye undersøgelse viser dog også, at de politiske skel på forebyggelsesområdet er vokset, og at danskernes holdninger til forebyggelse er blevet mere ideologiske. Den nye undersøgelse kortlægger danskernes værdier, deres principielle holdninger og deres syn på en lang række konkrete forslag. Nogle af spørgsmålene er gengangere fra -undersøgelsen, mens en række nye spørgsmål bl.a. stiller skarpt på, hvilken rolle de mellemmenneskelige og fagprofessionelle relationer i danskernes øjne skal spille på forebyggelsesområdet. Rapporten giver et indblik i danskernes forståelse af og holdning til forebyggelse. Den sætter fokus på en række aspekter af forebyggelsesindsatsen: Opbakning, ansvar, syn på sundhed og redskaber. Hvor stor er tilslutningen til forebyggelse? Hvem skal spille en rolle? Hvad vil det sige, at have et godt og sundt liv? Og hvordan skal forebyggelsesindsatsen konkret se ud? Holdningerne er ikke en facitliste. At befolkningen mener noget, betyder ikke, at det også skal efterleves. Men det giver en vigtig viden at stå på, når forebyggelsestiltag skal udformes. Målet med undersøgelsen er at give et afsæt til den fremtidige indsats ved at vise, hvilket farvand praktikere og politiske beslutningstagere kommer til at navigere i. Samtidig er rapporten tænkt som et oplæg til debat og et udgangspunkt for at diskutere, hvordan den eksisterende forebyggelsesindsats kan forbedres. Undersøgelsen er gennemført af TrygFonden og Mandag Morgen. Mandag Morgen har det fulde ansvar for den foreliggende tekst. God læselyst. April 2012 Anders Hede Forskningschef, TrygFonden Astrid Læssø Projektchef, Mandag Morgen

5 5 Læsevejledning Forebyggelsesundersøgelsen afdækker danskernes holdninger til en lang række spørgsmål og denne rapport afdækker en række forskellige aspekter af disse. Nedenfor får du et overblik over de enkelte kapitler, så du kan begynde netop der, hvor det er mest relevant for dig. Før vi starter Rapporten indledes med en sammenfatning, der opridser de væsentligste pointer og resultater i kort form. Her finder du også en oversigt over udfordringerne på sundhedsområdet og nogle af de vigtigste argumenter for at styrke forebyggelsesindsatsen Opbakning Hvor stor er tilslutningen? Ansvar Hvem skal spille en rolle? Syn på sundhed Hvad betyder sundhed? Redskaber Hvordan skal indsatsen se ud? Danskerne er blevet stillet en række spørgsmål om, i hvilket omfang de prioriterer og bakker op om forebyggelse. Kapitlet analyserer også holdningsforskelle mellem forskellige politiske og socioøkonomiske grupper. Danskerne er blevet spurgt, hvem der har det overordnede ansvar for vores sundhed og for at finde konkrete løsninger på sundhedsproblemer. Kapitlet afdækker danskernes syn på ansvaret og de roller, forskellige aktører i deres øjne skal spille. Danskerne er blevet stillet en række spørgsmål om, hvordan de ser på sundhed. Kapitlet stiller skarpt på danskernes forståelse af sundhed, ulighed i sundhed, deres egen sundhedstilstand og deres ønske om at leve sundere. Danskerne er blevet bedt om at vurdere en række tiltag til at fremme folkesundheden. Kapitlet giver et indblik i, hvordan den konkrete forebyggelsesindsats ifølge danskerne skulle se ud. Til refleksion Hvert af de fire kapitler afrundes med et bud på nogle af de udfordringer, muligheder og perspektiver, som undersøgelsens resultater rejser. Forebyggelse - ifølge danskerne

6 Sammenfatning Der er mange, der har en aktie i forebyggelsesdebatten. Politikere på Christiansborg, kommuner, regioner, forskere, videncentre, patientforeninger, idrætsforeninger, faglige organisationer, journalister og ikke mindst danskerne selv. Forebyggelsesdebatten handler i sidste ende om deres liv. Hvor længe vi vil leve, hvordan vi vil leve, og hvad vi hver især og sammen kan gøre for, at livet er sundt, godt og langt for så mange som muligt. Undersøgelsen Forebyggelse ifølge danskerne har undersøgt danskernes holdninger på fire dimensioner: Opbakning: Hvor stor er tilslutningen til forebyggelse? Ansvar: Hvem har ansvaret for, at borgerne lever sundt? Syn på sundhed: Hvad opfatter danskerne som et godt og sundt liv? Redskaber: Hvilke tiltag ser danskerne mest perspektiv og rimelighed i? Når vi taler om forebyggelse i Danmark, kommer debatten ofte til at handle om ét af disse hjørner. Rapporten dækker dem alle for at fange nuancerne og indkredse handlerummet for tiltag, der kan forbedre sundhedstilstanden. Undersøgelsen giver svar på både danskernes holdning til principielle debatter og deres konkrete oplevelse af de udfordringer, de støder på i hverdagen. Nogle af de vigtigste konklusioner er, at danskerne bakker op om forebyggelse har fået mere ideologisk prægede holdninger til forebyggelse er glade for eksisterende forebyggelsestiltag ser sundhed som et individuelt ansvar, men i høj grad en kollektiv opgave er klar til at styrke fagpersoners rolle gerne vil hjælpe hinanden til et sundere liv har en bred opfattelse af sundhed erkender, at ikke alle har lige nemt ved at leve sundt gerne vil leve sundere, men savner tid, overskud og selvdisciplin tror mest på råd og støtte i hverdagen bakker op om mange forskellige typer af tiltag er påvirket af verserende forebyggelsesdebatter og erfaringer fra konkrete tiltag. Undersøgelsen følger op på en tilsvarende undersøgelse fra, der som den første kortlagde danskernes holdninger til forebyggelse. Det overordnede billede er, at danskernes grundlæggende opbakning til forebyggelse og sundhedsfremme ikke har flyttet sig meget. Der kan dog spores en vigende støtte til at definere forebyggelsesinitiativer som en offentlige opgave, og de ideologiske skel træder i dag tydeligere frem. Der er dog også noget, der tyder på, at en øget krisebevidsthed i befolkningen generelt spiller ind. Se også tekstboks: Sådan har vi gjort.

7 7 Opbakning Tilslutning til forebyggelse Politisk stillingtagen Støtte til indførte tiltag Ansvar Individuelt ansvar Fælles opgave Større rolle til velfærdens frontlinje og til de nære relationer Redskaber Hverdagshjælp Mangfoldighed af tiltag Påvirkning fra aktuelle debatter og konkrete tiltag Syn på sundhed Bred sundhedsforståelse Forståelse for social ulighed Hverdagen driller Sådan har vi gjort Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov i oktober via internettet og med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. I alt er der gennemført interview. Som led i udviklingen af spørgeskemaet er der gennemført en række ekspertinterview foruden en gennemgang af relevant litteratur og forskning på området. Desuden er spørgeskemaet pilottestet med tilfældigt udvalgte respondenter. Denne undersøgelse er en opfølgning på en tidligere gennemført undersøgelse fra, som ligger bag rapporten Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne, der udkom i Den nye undersøgelse gentager en del af de oprindelige spørgsmål, men supplerer samtidig med helt nye spørgsmål. Det er hensigten at gentage målingen af danskernes holdninger med nogle års mellemrum for at give et indblik i udviklingen af holdninger over tid og for at understøtte en målrettet og effektiv udvikling af den forebyggelsespolitiske indsats. Forebyggelse - ifølge danskerne

8 Behold de nuværende forebyggelsestiltag Hvor godt eller dårligt synes du om følgende forslag?, pct. Dårligt forslag Godt forslag PDI Lade det være op til den enkelte restaurant eller det enkelte værtshus, om man vil tillade rygning eller ej Sætte aldersgrænsen på salg af cigaretter ned til 15 år Sætte aldersgrænsen for salg af alkohol ned til 15 år Sænke afgifterne på cigaretter Sænke afgifterne på alkohol Tillade alle offentligt ansatte at ryge på deres arbejde Tillade tv-reklamer for alkohol Tillade tv-reklamer for cigaretter og tobak Figur 1: Størstedelen af danskerne vil gerne beholde de nuværende forebyggelsestiltag og er modstandere mod, at indsatsen rulles tilbage. Læs mere i kapitel 1, s. 15. Note: Dårligt forslag dækker over svarene meget dårligt forslag og ret dårligt forslag. Godt forslag dækker over svarene meget godt forslag og ret godt forslag. Opbakning: Forebyggelse betaler sig Forebyggelsesundersøgelsen tegner et billede af en befolkning, som tror på, at forebyggelse betaler sig, og som over en bred kam går ind for, at forebyggelsesindsatsen opretholdes. Men borgerne er også blevet lidt mere skeptiske, og der er en tendens til, at de partipolitiske skillelinjer er blevet tydeligere. Danskerne har også lidt flere forbehold over for nye praktiske tiltag, men den eksisterende indsats skal endelig ikke rulles tilbage. Se figur 1 og tekstboks: Figurforklaring PDI. Resultaterne peger på, at borgerne er grundlæggende positive og åbne for potentialet i forebyggelse men de skal også lige se det virke i hverdagen. En vigtig iagttagelse er, at danskernes holdninger i høj grad ser ud til at blive påvirket af den offentlige debat, eksempelvis debatten om betalingsringen omkring København, og erfaringer med konkrete gennemførte initiativer, eksempelvis rygeloven. Figurforklaring PDI PDI står for procentdifferenceindeks og er et udtryk for forskellen mellem to procentandele. PDI dækker over, hvor mange procent der svarer positivt på et spørgsmål, fratrukket hvor mange procent der svarer negativt. PDI kaldes også for en opinionsbalance.

9 9 Ansvar: En fælles opgave Danskerne har et komplekst syn på grænserne mellem det individuelle og det kollektive ansvar for borgernes sundhed. Spørger man principielt, svarer de fleste, at ansvaret er individuelt, men de praktiske løsninger skal ifølge danskerne findes ved at inddrage mange forskellige aktører. Danskerne ser altså sundhed som et individuelt ansvar, men i høj grad en kollektiv opgave. For eksempel må fagprofessionelle som lærere eller praktiserende læger gerne komme med gode råd og anbefalinger. Danskerne vil også gerne selv tage et større ansvar for deres nærmeste. De vil gerne hjælpe især familie og venner med sundhed i hverdagen. Og de modtager gerne råd den anden vej. Se figur 2. vil gerne opfordre et familiemedlem, der ikke bevæger sig nok, til at motionere. Vi vil gerne hjælpe hinanden Ville du opfordre?, pct. Nej, helt sikkert ikke eller sandsynligvis ikke Ja, helt sikkert eller sandsynligvis PDI et medlem af din nærmeste familie, som har usunde madvaner, til at spise sundere et medlem af din nærmeste familie, der ikke bevæger sig nok, til at motionere et medlem af din nærmeste familie, der ryger, til at holde op med at ryge et medlem af din nærmeste familie, der nogle gange drikker lidt for meget, til at holde sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger en nær ven, der ryger, til at holde op med at ryge en nær ven, der ikke bevæger sig nok, til at motionere en nær ven, som har usunde madvaner, til at spise sundere en nær ven, der nogle gange drikker lidt for meget, til at holde sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger en nær kollega, der ryger, til at holde op med at ryge en nær kollega, der nogle gange drikker lidt for meget, til at holde sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger en nær kollega, der ikke bevæger sig nok, til at motionere en nær kollega, som har usunde madvaner, til at spise sundere Figur 2: Danskerne vil gerne hjælpe hinanden til at leve sundere. Det gælder især inden for de nære relationer som famile og venner. Læs mere i kapitel 2, s. 25. Forebyggelse - ifølge danskerne

10 Vi vil gerne leve sundere Har du et ønske om at?, pct. 80 Ja Nej Ved ikke Ikke relevant for mig Spise sundere Holde op med at ryge 9 Nedsætte dit alkoholforbrug Være mere fysisk aktiv Figur 3: En stor del af danskerne har et ønske om at leve sundere, end de gør i dag. Læs mere i kapitel 3, s. 37. Note: Summen af ja og nej svarer ikke nødvendigvis til, hvor mange respondenter der andetsteds i undersøgelsen har angivet, at de eksempelvis ryger. F.eks. er en del af dem, der har svaret nej til at holde op med at ryge, ikke-rygere. Syn på sundhed: En befolkning med nytårsforsætter Selv om danskerne generelt mener, at deres egen sundhedstilstand er i orden, ville mange egentlig gerne leve lidt sundere. Se figur 3. Men der kan være langt fra intentioner til handling. Danskerne efterspørger ikke mere viden, men snarere evnen til at modstå fristelser samt tid og overskud i hverdagen. Danskerne har et nuanceret billede af, hvad sundhed er. De kender og lægger vægt på risikofaktorerne, men har samtidig blik for, at sundhed også handler om trivsel og velbefindende. Alkohol udgør dog stadig en påfaldende undtagelse. Danskerne anser alkohol for mindre usundt end de andre KRAM-faktorer, og færre ønsker at ændre adfærd på alkoholområdet end på eksempelvis ryge- og motionsområdet. 67% har et ønske om at være mere fysisk aktive.

11 11 De bedste forslag ifølge danskerne Hvor godt eller dårligt synes du om følgende forslag?, pct., som har svaret meget godt forslag eller ret godt forslag Genindføre et årligt sundhedstjek hos skolesundhedsplejersken 80 Indføre daglige idrætstimer i folkeskolen Indføre mere undervisning i ernæring og sund madlavning i skolen Indføre mulighed for at få en henvisning fra lægen til en diætist (kostvejledning) Indføre differentieret moms, så sunde fødevarer bliver billigere, og usunde fødevarer bliver dyrere Tilbyde rygestopprogrammer målrettet børn og unge i alle kommuner Tilbyde gratis, sund mad i folkeskolen Stille krav om sund mad i kantinerne på arbejdspladsen Kommunerne skal tilbyde ældre gratis motion Sætte grænsen for salg af alkoholvarer op til 18 år Figur 4: Børn og unges sundhed ligger mange danskere på sinde, og halvdelen af de mest populære forslag er rettet mod børn og unge. Læs mere i kapitel 4, s % synes, at det er et godt forslag at genindføre et årligt sundhedstjek hos skolesundhedsplejersken Redskaber: Åbn værktøjskassen Danskerne er blevet bedt om at forholde sig til en lang række tiltag, der kan fremme folkesundheden fra højere afgifter til flere idrætstimer i skolen. Danskerne er parate til at tage næsten alle midler i brug. De er ikke lige begejstrede for dem alle, men der er ikke nogen typer af tiltag, som generelt afvises. Afhængigt af formål, målgruppe og konkret udformning er danskerne åbne over for alt fra informationskampagner og tilbud til forbud og afgifter. Vi er størst tilhængere af tiltag, vi kan se og mærke i hverdagen, samt tiltag rettet mod børn og unge, og vi har en vis skepsis over for effekten af strukturelle tiltag. Mest er vi imod tiltag, der straffer dele af befolkningen, f.eks. overvægtige. Se figur 4. Til refleksion Undersøgelsen viser, hvad danskerne forstår ved sundhed, hvor ansvaret for forebyggelse i deres øjne ligger, og hvilke redskaber de går ind for. Det giver politikere, eksperter og praktikere et unikt indblik i danskernes holdninger og en mulighed for at reflektere over, hvordan fremtidens forebyggelsesindsats kan skrues sammen. I slutningen af hvert kapitel opsummeres nogle af de udfordringer, muligheder og perspektiver, som undersøgelsen rejser. Forebyggelse - ifølge danskerne

12 Fakta: Danskerne og sundheden Tabte gode leveår. Forringet livskvalitet. Sygdom. Og for tidlig død. Danskernes sundhedstilstand har store menneskelige konsekvenser, samtidig med at de samfundsmæssige udgifter er store. Middellevetiden i Danmark vokser ikke i takt med de lande, vi almindeligvis sammenligner os med. Vores levevis har ikke alene betydning for, hvor lang tid vi kan forvente at leve den har også betydning for, hvor godt vi lever. KRAM Kost: 13 procent af den voksne befolkning har et usundt kostmønster. Andelen blandt mænd (18 procent) er større end blandt kvinder (ni procent). Rygning: Stadig færre danskere ryger, og særligt færre unge ryger. I røg 18 procent af danskere over 15 år dagligt, og seks procent jævnligt. Antallet af rygere har været støt faldende gennem de sidste 30 år. Ser man på, hvor meget tobak der sælges, toppede salget dog i 2006 og er først de seneste år tilbage på 2000-niveau. Alkohol: Cirka ti procent af danskerne drikker for meget i forhold til højrisikogrænsen på 14 genstande for kvinder og 21 for mænd om ugen. Næsten en fjerdedel af de voksne danskere overskrider lavrisikogrænsen, som er 14 genstande for mænd og syv for kvinder. Ca danskere er alkoholafhængige er i egentlig alkoholbehandling, mens yderligere er i antabusbehandling hos den praktiserende læge. Motion: Kun 28 procent af den voksne befolkning er moderat eller hårdt fysisk aktive i mindst fire timer om ugen i fritiden. Andelen er større blandt mænd (35 procent) end blandt kvinder (22 procent). Kronisk sygdom WHO skønner, at mere end 70 procent af sygdomsbyrden i verden er relateret til kroniske livsstilssygdomme. I Danmark er det især hjertekarsygdomme, kræft, kroniske luftvejssygdomme, diabetes, psykiske lidelser, muskel- og skeletlidelser og allergiske lidelser, der bebyrder borgerne og vores sundhedsvæsen. Antallet af personer med kronisk sygdom er stigende, og i 2010 angav 33 procent af den danske befolkning at have en langvarig sygdom. Social ulighed i sundhed Springet mellem de, der er sunde og lever godt og længe, og de, der ikke gør, bliver stadig større. Jo længere uddannelse, jo mindre er andelen, der ryger dagligt, er overvægtige og stillesiddende i fritiden. Alkohol skiller sig ud, ved at der overordnet ikke ses nogen sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen, der overskrider risikogrænserne. I de yngste aldersgrupper er andelen, der overskrider risikogrænsen dog størst blandt personer uden erhvervsuddannelse, mens andelen, der overskrider risikogrænserne, i de ældste aldersgrupper er størst blandt personer med en lang videregående uddannelse. Sociale relationer Mænd med svage sociale relationer dør i gennemsnit tre år tidligere end andre mænd. Kvinder med svage sociale relationer dør i gennemsnit to år tidligere end andre kvinder. Personer med svage sociale relationer kan samtidig forvente færre gode leveår end personer med stærke sociale relationer. Kilder: Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed: Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det?,. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed: National Sundhedsprofil Unge,. Statens Institut for Folkesundhed: KRAM-undersøgelsen i tal og billeder, 2009.

13 13 CIRKA TI PROCENT AF DANSKERNE DRIKKER FOR MEGET I FORHOLD TIL HØJRISIKOGRÆNSEN PÅ 14 GENSTANDE FOR KVINDER OG 21 FOR MÆND OM UGEN. NÆSTEN EN FJERDEDEL AF DE VOKSNE DANSKERE OVERSKRIDER LAVRISIKOGRÆNSEN, SOM ER 14 GENSTANDE FOR MÆND OG SYV FOR KVINDER. CIRKA DANSKERE ER ALKOHOLAFHÆNGIGE. Forebyggelse - Den ifølge aktive danskerne borger

14

15 15 Opbakning Bred tilslutning til forebyggelse 01. Mere end seks ud af ti danskere mener, at vi på langt sigt kan spare penge til behandling, hvis vi satser på forebyggelse her og nu. 51 procent af danskerne er enige i, at der vil blive mange flere overvægtige i fremtiden, hvis samfundet ikke griber ind nu. Kun 14 procent er uenige. Forebyggelse - ifølge danskerne

16 Bred tilslutning til forebyggelse Danskerne tror på, at forebyggelse og sundhedsfremme nytter noget. Og de prioriterer forebyggelse over andre langsigtede investeringer. Danskerne er blevet stillet en række forskellige spørgsmål, der viser, at de grundlæggende ønsker en forebyggelsesindsats. Dette billede har ikke rykket sig væsentligt fra billedet i, men der er kommet tydeligere politiske skel i befolkningens holdninger. Undersøgelsen viser, at danskerne bakker op om forebyggelse. Forebyggelsesundersøgelsen tegner et billede af en befolkning, som tror på, at forebyggelse betaler sig, og som går ind for, at forebyggelsesindsatsen prioriteres yderligere. Generelt er der ikke sket afgørende forskydninger i forhold til den massive opbakning i. Der er dog en gennemgående tendens til et svagt fald i opbakningen. er blevet mere ideologiske i deres holdning til forebyggelse. De politiske skel i befolkningens holdninger til forebyggelse er blevet tydeligere siden. Særligt i forbindelse med praktiske forebyggelsestiltag gør en øget ideologisk bevidsthed sig gældende. I var den nærmest fraværende, men i dag følges holdninger til principper og holdninger til praksis mere ad. er glade for eksisterende forebyggelsestiltag. Der er massiv modstand mod at rulle eksisterende forebyggelsestiltag tilbage. Danskernes holdning til regulering af f.eks. rygning og solarier peger i retning af, at handling flytter holdninger. Når først tiltag er gennemført, er danskerne tilsyneladende ret hurtige til at acceptere dem og parate til at gå endnu længere. Danskerne bakker generelt op om at styrke forebyggelsesindsatsen. Det, der skaber uenighed, er ikke, om der skal fokuseres yderligere på forebyggelse, men hvordan indsatsen skal se ud. Undersøgelsen i gjorde op med forestillingen om en befolkning, som ikke ønsker indblanding i deres vaner og livsstil, og som er klar til at straffe de politikere, der går længere end oplysningskampagner. Undersøgelsen viste en uventet bred opbakning til et bredt spektrum af tiltag og indgreb. -undersøgelsen bekræfter i store træk det billede og viser et fortsat stort mulighedsrum for politikere og praktikere med ønsker om at påvirke folkesundheden. Danskernes opbakning er dog faldet svagt over hele linjen. Flere lægger i dag vægt på, at sundhed er den enkeltes frem for det offentliges anliggende, og opbakningen til praktiske forebyggelsestiltag er mindre end i. Tendensen er gennemgående for de fleste spørgsmål i undersøgelsen, men forskellene er små. Se også kapitel 2 om det offentliges ansvar og kapitel 4 om opbakningen til konkrete tiltag. Højt på ønskelisten Danskerne tror på, at forebyggelse betaler sig. Mere end seks ud af ti danskere mener, at vi på langt sigt kan spare penge til behandling, hvis vi satser på forebyggelse her og nu. Samtidig er der en bred erkendelse af, at det er dyrt for samfundet, når folk lever usundt. Knap seks ud af ti er helt eller delvist enige i, at folk, der lever usundt, belaster samfundet økonomisk. Endelig vurderer de fleste, at udfordringerne vil vokse, hvis samfundet ikke er med til at løse problemerne. 51 procent af danskerne er enige i, at der vil blive mange flere overvægtige i fremtiden, hvis samfundet ikke griber ind nu. Kun 14 procent er uenige. At fremme borgernes sundhed ligger højt på danskernes ønskeliste, hvis man sammenligner med andre langsigtede investeringer såsom forskning, anlægsinvesteringer og CO2-reduktion. 59 procent synes, at det offentlige bør bruge flere penge på at fremme sundheden, mens kun 33 procent eksempelvis mener, at der bør bruges flere penge på at bygge broer og veje. Uddannelse af børn og unge er det eneste område, som ligger højere på listen end sundhedsfremme. Se figur 5. Danskerne prioriterer dog forebyggelse og andre langsigtede investeringer lavere end her og nu driftsudgifter til de store, borgernære velfærdsområder som ældrepleje, folkeskole og socialt udsatte borgere. 65 procent mener, at der skal bruges flere penge på folkeskolerne, mens 44 procent mener, at der skal bruges flere penge på at fremme sundhed blandt borgerne. Det er dog meget få, der mener, at man decideret bør spare på forebyggelsesområdet. Se figur 6.

17 17 Forebyggelse står højt på ønskelisten over langsigtede investeringer Bør det offentlige efter din mening bruge færre penge, bruge det samme eller bruge flere penge på følgende opgaver?, pct. Bruge færre penge Bruge flere penge PDI At uddanne børn og unge At fremme sundhed blandt borgerne At støtte forskning At forebygge sociale problemer At forebygge livsstilssygdomme blandt borgerne At mindske udledningen af CO At bygge nye veje og broer At forebygge terrorangreb Figur 5: Danskerne prioriterer sundhedsfremme højt, sammenlignet med andre langsigtede investeringer. Note: Bruge flere penge dækker over svarene bruge mange flere penge og bruge lidt flere penge. Bruge færre penge dækker over svarene bruge meget færre penge og bruge lidt færre penge. Note: Der er både spurgt til sundhedsfremme og forebyggelse for at teste, hvilken betydningen det konkrete ordvalg har. Se også s. 23. Forebyggelse kommer efter driften af de borgernære velfærdsområder Bør kommunerne i Danmark efter din mening bruge færre penge, bruge det samme eller bruge flere penge på følgende opgaver?, pct. Bruge færre penge Bruge flere penge PDI At sørge for hjælp til ældre At drive folkeskoler At hjælpe socialt udsatte borgere som f.eks. børn fra familier med problemer At vedligeholde veje, kloakker og lignende At få arbejdsløse i arbejde At drive daginstitutioner og lignende At fremme sundhed blandt borgerne At forebygge livsstilssygdomme blandt borgerne At udvikle det lokale erhvervsliv At integrere flygtninge og indvandrere At drive kulturtilbud som biblioteker og lignende Figur 6: Danskerne prioriterer øjeblikkelige driftsudgifter til de store, borgernære velfærdsområder såsom ældrepleje og folkeskoler højere end forebyggelse. Note: Bruge flere penge dækker over svarene bruge mange flere penge og bruge lidt flere penge. Bruge færre penge dækker over svarene bruge meget færre penge og bruge lidt færre penge. Forebyggelse - ifølge danskerne

18 Tydeligere politiske skel I var forebyggelse en relativt ny gæst på den brede politiske dagsorden, og det var svært at identificere entydige grundholdninger til forebyggelsespolitik i -undersøgelsen. Man kunne konstatere, at der var ideologiske skillelinjer på det principielle plan, altså når danskerne skulle forholde sig til fordeling af ansvar mellem individ og stat. Men ideologien slog ikke igennem i samme grad på det praktiske plan, altså når danskerne skulle forholde sig til forebyggelsestiltag i praksis. Se også tekstboks: Princip eller praksis. Vurderingen var dengang, at danskernes holdninger til forebyggelse ikke var fast forankrede, og at forskellene på de principielle og praktiske holdninger bl.a. kunne tilskrives, at forebyggelse endnu ikke havde været genstand for megen offentlig debat og stillingtagen. -undersøgelsen viser, at de ideologiske skillelinjer på det principielle plan består, og at mønstret er blevet tydeligere end i. Den mest markante udvikling er, at danskerne nu også grupperer sig efter partipolitiske skillelinjer, når de forholder sig til praktiske tiltag. Siden undersøgelsen i er velfærdsområdet generelt sat højt på den offentlige dagsorden, ligesom sundhedsområdet har været heftigt debatteret. Det kan være én forklaring på, at området er blevet mere politiseret end tidligere. Samtidig har debattører fra bl.a. det nye parti Liberal Alliance og den liberale tænketank CEPOS været med til at skærpe bevidstheden om, at forebyggelse indeholder en ideologisk dimension. I den kontekst forstås offentlige initiativer ofte som noget, der tager ansvar og frihed fra den enkelte. Konklusionerne ovenfor og i det følgende tager afsæt i analyser, som viser statistisk signifikante forskelle, når man samtidig kontrollerer for køn, alder, indkomst, uddannelse, status på arbejdsmarkedet, samt hvorvidt man har børn eller ej. Små forandringer i principper Allerede i var der værdipolitiske skel at spore i danskernes holdninger til offentligt ansvar for forebyggelse. Sammenlignet med Socialdemokraternes vælgere var Venstres, Konservatives og Dansk Folkepartis vælgere i mindre grad tilhængere af forebyggelse som et offentligt anliggende 1. Derimod var der ikke forskel på Socialdemokraternes, SFs, Enhedslistens og De Radikales vælgere. Det billede er også gældende i, men forskellene er blevet lidt tydeligere. Se figur 7. Samtidig ser det ud til, at samtlige partiers vælgere i i mindre grad end i mener, at forebyggelse er et offentligt ansvar. Den gennemsnitlige opbakning til det offentliges rolle er faldet en smule for alle partiers vedkommende. Blandt forandringerne på det politiske danmarkskort i den mellemliggende periode er Ny Alliances transformation til Liberal Alliance. Liberal Alliance har markeret sig i forebyggelsesdebatten, og deres vælgere slår igennem som de mest negative af alle partiers vælgere, når det kommer til det offentliges ansvar for borgernes sundhed. I kunne man ikke skelne Ny Alliances vælgere fra Socialdemokraternes. I dag er Liberal Alliances vælgere væsentlig mindre tilbøjelige end Socialdemokraternes til at mene, at det offentlige skal blande sig i vores sundhed 2. Nye skillelinjer på det praktiske plan Der er sket større forskydninger i danskernes holdninger til praktiske tiltag, end i deres holdninger til offentligt ansvar for forebyggelse. I lå de forskellige partiers vælgere meget tæt på hinanden i deres holdning til helt konkrete forebyggelsestiltag. Det gør de fortsat, men afstanden er øget, og tendensen er, at borgerlige partiers vælgere er mere negativt indstillede end Socialdemokraternes. Undersøgelsen tyder altså på, at danskerne i højere grad end tidligere læser ideologi ind i praktiske forebyggelsestiltag. Se figur 8. Forandringerne ses især hos vælgere fra De Konservative og Dansk Folkeparti. De bakker i noget mindre op om praktiske forebyggelsestiltag end i. Derudover er Liberal Alliances vælgere også her de mest kritiske. På en skala fra 0 til 100 scorer danskerne i gennemsnit 51,4 på det principielle plan i, hvis man ser på tværs af partierne. På det praktiske plan scorer de 56,1. Om end forskellen ikke er stor, peger det dog i retning af, at danskerne er lidt mere positivt stemt, når det handler om forebyggelse på det praktiske plan i form af konkrete tiltag, end når det handler om den principielle debat om forebyggelse som et offentligt ansvar. De politiske skillelinjer er de mest iøjnefaldende, men også andre faktorer end politik spiller en rolle i forhold til danskernes holdninger. Læs mere om holdningsforskelle mellem danskerne på s Alle partier sammenlignes af metodiske hensyn med Socialdemokraterne, der i den bagvedliggende statistiske analyse er brugt som referencepunkt. Læs mere i bilag 2, s Ny Alliance er ikke medtaget i figurerne, da en direkte sammenligning af Ny Alliance og Liberal Alliance er misvisende. Der er tale om to forskellige partier og ikke blot om et parti, der har taget navneforandring.

19 19 Den forebyggelsespolitiske partiakse på det principielle plan Danskernes holdninger til forebyggelse på et principielt plan. Gennemsnit fordelt på partier, hvor nul svarer til, at man har svaret negativt på alle spørgsmål, mens 100 svarer til, at man har svaret positivt på alle spørgsmål , ,6 62,5 57,4 60,4 56,7 62,9 55,4 48,8 53,3 48, ,5 43,6 43,5 40,5 30 Ø SF R S V DF C LA Figur 7: Danskernes politiske ståsted afspejles i deres holdninger til forebyggelse på et principielt plan. Note: T-test for signifikans er udført for at se, om gennemsnittet for det enkelte parti i er forskelligt fra gennemsnittet i. Ændringen i opbakningen blandt Dansk Folkepartis, SFs, Socialdemokraternes, Venstres og Enhedslistens vælgere er signifikant på et 99,9-niveau. Blandt De Konservatives vælgere er ændringen signifikant på et 95-niveau. Ændringen blandt De Radikales vælgere er insignifikant. Den forebyggelsespolitiske partiakse på det praktiske plan Danskernes holdninger til forebyggelse på et praktisk plan. Gennemsnit fordelt på partier, hvor nul svarer til, at man har svaret negativt på alle spørgsmål, mens 100 svarer til, at man har svaret positivt på alle spørgsmål ,7 60,8 59,2 61,6 59,3 58,5 58,6 57,6 54,4 54,2 56,7 52,7 53,5 49,5 48, SF S Ø R V DF C LA Figur 8: Danskernes politiske ståsted afspejles i stigende grad i deres holdninger til praktiske forebyggelsestiltag. Forandringerne skyldes hovedsagligt ændringer blandt De Konservatives og Dansk Folkepartis vælgere plus det nye parti Liberal Alliance. Note: T-test for signifikans er udført for at se, om gennemsnittet for det enkelte parti i er forskelligt fra gennemsnittet i. Ændringen i opbakningen blandt Dansk Folkepartis og De Konservative vælgere er signifikant på et 95-niveau. Ændringen blandt De Radikales, Enhedslistens, SFs, Socialdemokraternes og Venstres vælgere er insignifikant. Princip eller praksis: Forskel i holdninger Danskerne forholder sig forskelligt til forebyggelse, afhængigt af om der spørges til forebyggelse på et principielt eller et praktisk plan. For at afdække mønstret i danskernes holdninger har vi konstrueret et indeks for henholdsvis princip og praksis, bestående af henholdsvis ni og 28 af de spørgsmål, der er blevet stillet i både og. Indekset er konstrueret således, at svarer man positivt (for forebyggelse) på alle spørgsmål, scorer man 100. Svarer man negativt (imod forebyggelse) på alle spørgsmål, scorer man nul. Se også bilag 2 s. 68. De principielle spørgsmål handler om individets kontra samfundets ansvar for borgernes sundhed f.eks. i hvor høj grad det er det offentliges ansvar at fremme sund livsførelse. De praktiske spørgsmål handler om, hvordan danskerne forholder sig til helt konkrete tiltag f.eks. etablering af flere cykelstier eller forbud mod mængderabat på usunde produkter. Forebyggelse - ifølge danskerne

20 Eksisterende tiltag er populære Behold de nuværende forebyggelsestiltag Hvor godt eller dårligt synes du om følgende forslag?, pct. Dårligt forslag Godt forslag PDI Lade det være op til den enkelte restaurant eller det enkelte værtshus, om man vil tillade rygning eller ej Sætte aldersgrænsen for salg af cigaretter ned til 15 år Sætte aldersgrænsen for salg af alkohol ned til 15 år Sænke afgifterne på cigaretter Sænke afgifterne på alkohol Tillade alle offentligt ansatte at ryge på deres arbejde Tillade tv-reklamer for alkohol Tillade tv-reklamer for cigaretter og tobak Figur 9: De fleste danskere vil gerne beholde de nuværende forebyggelsestiltag og er modstandere af, at indsatsen rulles tilbage. Note: Dårligt forslag dækker over svarene meget dårligt forslag og ret dårligt forslag. Godt forslag dækker over svarene meget godt forslag og ret godt forslag. synes, at det er et dårligt forslag at tillade tv-reklamer for cigaretter og tobak. 73% Som noget nyt er danskerne i blevet spurgt til, hvorvidt forebyggelsesindsatsen bør rulles tilbage, for eksempel ved at lempe regler eller sænke afgifter. Med andre ord: Er den forebyggelsesindsats, vi har i dag, for skrap? Nej, det er ifølge danskerne ikke tilfældet. Færre end 15 procent er tilhængere af at lempe de nuværende regler, og knap syv ud af ti er direkte modstandere af at lempe reglerne om f.eks. rygning, reklamer og aldersgrænser for salg af tobak og alkohol. På samme måde er der stor modstand mod at sænke afgifterne på cigaretter og alkohol. Se figur 9. Det eneste tilbagerulningsforslag, der vinder en smule gehør, er at Lade det være op til den enkelte restaurant eller det enkelte værtshus, om man vil tillade rygning eller ej. Det forslag synes 37 procent af danskerne er en god ide. Der er dog stadig en større andel på 45 procent, der synes, at det er et dårligt forslag. Det kunne tyde på, at danskerne accepterer praktiske forebyggelsestiltag, når de først er gennemført. På rygeområdet ser det endda ud til, at stram regulering giver endnu mere blod på tanden. Siden undersøgelsen i er rygeloven trådt i kraft med væsentlige begrænsninger af, hvor danskerne kan ryge. I løbet af forholdsvis kort tid har danskerne ikke alene accepteret de nye regler, de har også fået smag for mere. I mente knap 19 procent, at rygereglerne ikke var vidtgående nok. Den andel er i -undersøgelsen steget til 25 procent. Det er et af de få steder i denne undersøgelses resultater, at opbakningen til forebyggelsestiltag er vokset mellem og. Holdninger til solarier er et andet område, der antyder, at holdninger kan flyttes over tid. I mente kun fire ud af ti danskere, at unge under 18 burde forbydes adgang til solarier. I mener næsten seks ud af ti danskere, at det er et godt forslag. Siden er der gennemført et væld af kampagner for at gøre opmærksom på solens skadevirkninger, og særligt unges brug af solarier har haft stor bevågenhed.

Forebyggelse - ifølge danskerne

Forebyggelse - ifølge danskerne Forebyggelse - ifølge danskerne Danskerne bakker op om forebyggelse Styrk fagfolkenes rolle Hverdagen slår knuder Tag hele redskabskassen i brug Forebyggelse ifølge danskerne Mandag Morgen Valkendorfsgade

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Mandag Morgen Forebyggelsespolitiks arbejde Endeligt skema DK2011-1056 PEHA Document1 Last printed: 4/17/2012 2:17:00 PM

Mandag Morgen Forebyggelsespolitiks arbejde Endeligt skema DK2011-1056 PEHA Document1 Last printed: 4/17/2012 2:17:00 PM Mandag Morgen Forebyggelsespolitiks arbejde Endeligt skema DK2011-1056 PEHA Document1 Last printed: 4/17/2012 2:17:00 PM Tekst Denne undersøgelse gennemføres for TrygFonden og Mandag Morgen af YouGov.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

MELLEM BROCCOLI OG BAJERE. forebyggelse ifølge danskerne

MELLEM BROCCOLI OG BAJERE. forebyggelse ifølge danskerne MELLEM BROCCOLI OG BAJERE forebyggelse ifølge danskerne MELLEM BROCCOLI OG BAJERE forebyggelse ifølge danskerne Mellem broccoli og bajere forebyggelse ifølge danskerne Copyright Mandag Morgen og TrygFonden

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Analysenotat Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Dansk Erhverv har i februar 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalpolitikere. Undersøgelsen omhandler blandt

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE - 2014 1 Indhold! Om alkoholkampagnen 2014! Om undersøgelsen! Hovedkonklusioner! Detailresultater! Alkoholvaner! Kendskab til Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhedsfremme på virksomheder.

Sundhedsfremme på virksomheder. Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden 2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2011

Klimabarometeret. Juni 2011 Klimabarometeret Juni 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Side 2

Side 2 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Borgerrettet forebyggelse: Dækningsgrader og social profil Dette

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Hvem har ansvaret for børns sundhed?

Hvem har ansvaret for børns sundhed? Hvem har ansvaret for børns sundhed? Anders Hede Forskningschef TrygFonden Do.navn Udgangspunkt Diskussion om det folkelige-ideologiske grundlag for forebyggelsespolitikken I dag livsstilstankegangen -

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere