Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
|
|
- Mikkel Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den danske befolknings sundhed og sygelighed. Sundhedsprofilen præsenterer resultater for Region Syddanmark, og denne pixiudgave sammenfatter resultater fra rapporten med fokus på Tønder kommune. Formål Det overordnede formål med sundhedsprofilen har været: At beskrive forekomsten og udviklingen, samt fordelingen af sundhed og sygelighed i den voksne befolkning i Region Syddanmark. Beskrivelsen omfatter forekomst og fordeling af helbred og trivsel, sygelighed, sundhedsadfærd, kontakt til egen læge samt faktorer af betydning herfor. At tilvejebringe datamateriale til brug for sundhedsplanlægning og til brug for analyser af kommunale forskelle. Rapporten giver på den måde en helt enestående mulighed for at kvalificere Tønder kommunes prioriteringer og indsatser på sundhedsområdet, og indgår i processen omkring udarbejdelsen af en målrettet og handlingsorienteret sundhedspolitik. En proces, der beror på en bred tværpolitisk involvering og lægger op til en offentlig debat omkring, hvordan den enkelte borger kan tage vare på sig selv, og hvordan vi i fællesskab kan tage vare på hverandre. Sundhedsprofilen vil blive udarbejdet hver 4. år, og vil derfor udgøre et vigtigt redskab i forhold til den løbende monitorering af sundhedstilstanden blandt den voksne del af Tønder kommunes borgere. Metode Der er tale om en stikprøve, som giver et øjebliksbillede på den aktuelle tilstand blandt regionens borgere baseret på deres egne vurderinger. Den samlede stikprøve til undersøgelsen omfatter personer i alderen 16 år eller derover bosiddende i Region Syddanmark. Stikprøven er udvalgt, således at den matcher befolkningssammensætningen; herunder køn, etnicitet, alder osv. Af disse udfyldte helt eller delvist spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 64,9 %. I Tønder Kommune blev der udsendt invitationer til undersøgelsen. Heraf besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 65,5. Læsevejledning Når man sammenligner mellem kommunerne skal det gøres med stor forsigtighed, og det er ikke muligt at sammenligne på enkelte parametre, som eksempelvis antal rygere eller antal overvægtige. Det skyldes, at der er usikkerhed ved de udvalgte stikprøver. Da ikke alle, der har modtaget spørgeskemaerne, har besvaret, kan nogle grupper med forskellige egenskaber være over- eller underrepræsenteret, f.eks. i forhold til alder, køn osv. Selvom man senere ved bearbejdningen af datasættet, tager hensyn til disse forskelle, vil dette medføre en statistisk usikkerhed. Derfor beregnes der 95 % konfidensintervaller i forhold til svarene. 95 % konfindensintervallet kan beregne sandsynligheden (95 %), for at det givne resultat ligger mellem det givne interval. 2
3 Af vedlagte illustration fremgår det at værdien for fx Middelfart Kommune er 16 %. Det betyder at det reelle tal med 95 % sikkerhed ligger indenfor konfidensintervallet 13 % til 19 %. For Middelfart Kommune er det opgivne værdi 18 %, mens konfidensintervallet er mellem %. For Kerteminde er det 20 %, med en konfidensinterval mellem %. Det betyder i realiteten, at selvom de opgivne procenter umiddelbart er forskellige så er der en vis statistisk usikkerhed der gør, at det reelle tal for alle tre kommuner eksempelvis godt kan være 18 %, og ikke henholdsvis 16 %,18 % eller 20 %, som opgivet her. Som følge af stikprøveusikkerheden er det som hovedregel mere hensigtsmæssigt at rette fokus mod kommunens egne data frem for nabokommunens, eller i højere grad betragte kommunen i en sammenligning med hele regionen. Alternativt kan man udvælge en række underkategorier indenfor den samme overordnede kategori og derudfra lave en subjektiv vurdering, om der tegner sig nogle tendenser. I denne pixiudgave af rapporten er resultaterne præsenteret med de reelle tal, samt udviklingen fra Desuden er der illustreret en smileyvurdering, der placerer Tønder kommune i forhold til gennemsnittet mellem alle regionens kommuner. Eksempel på illustration af resultaterne. Antallet og procentdelen af kommunens borgere, der svarer at de f.eks. har et godt selvvurderet helbred. Antallet og procentdelen af regionens borgere, der svarer at de f.eks. har et godt selvvurderet helbred. Tønders Kommunes placering i forhold til regionen i henholdsvis 2010 samt Tønders Kommunes placering i forhold til regionen i henholdsvis 2010 samt
4 Afsnit 2 Helbred og trivsel I afsnittet om helbred og trivsel er borgeren blevet bedt om at lave en overordnet egenvurdering af deres generelle helbredstilstand, deres opfattelse af deres fysiske og mentale helbred samt deres opfattelse af at lide af stress eller angst/nervøsitet. Selvvurderet helbred er en persons samlede vurdering af en række helbredsforhold, der ikke alene kan beskrives ved at liste personens symptomer og sygdomme. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for sygelighed og for tidlig død. Generelt ligger Tønder Kommune i toppen sammenlignet med gennemsnittet for de andre kommuner i regionen. Kun lidt over 1/8 af borgerne vurderer deres eget helbred negativt, næsten 12 procent har et dårligt fysisk helbred, under 9 % har det mentalt dårligt og lige knap 12 % føler sig ofte eller meget ofte nervøse eller stresset. Det er en pæn udvikling fra 2010, hvor vi lå under regionsgennemsnittet. Derudover har man i 2013 spurgt til folks søvnvaner og livsomstændigheder, hvor Tønder Kommunen borgere generelt har det bedre end borgere i resten af regionen. Tendenser Andelen der vurderer deres helbred som godt falder med alderen og uddannelsesniveau og der er færre blandt arbejdsløse og førtidspensionister der vurderer de har et godt helbred end blandt folk i arbejde. Der er en større andel, der har dårligt fysisk og mentalt helbred, blandt borgere, der har en sygdom eller lidelse, sammenlignet med borgere, der ikke lider af en sygdom eller lidelse. Både blandt mænd og kvinder har en større andel dårligt fysisk og mentalt helbred blandt dem, der ryger dagligt, end blandt dem, der ikke ryger dagligt. Det fremgår også, at jo højere fysisk aktivitetsniveau og jo sundere kostmønster, desto lavere forekomst af dårligt fysisk og mentalt helbred. I forhold til vægtproblematikker fremgår det, at andelen, der har dårligt fysisk og mentalt helbred, er størst blandt de undervægtige og de svært overvægtige. Forekomsten af dårligt fysisk og mentalt helbred er størst blandt borgere uden erhvervsuddannelse og førtidspensionister. I forhold til oplevelsen af belastende livsomstændigheder er der flere kvinder end mænd der føler sig ramt, og generelt føler førtidspensionister og arbejdsløse sig mere nervøse og stresset end beskæftigede. Resultater *Dette blev ikke belyst i
5 Afsnit 3 Sygelighed I forhold til sygelighed skelnes der mellem langvarig (kronisk) sygdom og kortvarig sygdom. Forekomsten af langvarige sygdomme er i høj grad er betinget af vores livsstil, da vores livsstil både kan øge risikoen for og fremskynde udviklingen af sygdommene. Der fokuseres ofte på de langvarige sygdomme fordi de i dag lægger beslag på en væsentlig del af ressourcerne i det kommunale sundhedsvæsen. Tønder kommune har en relativ høj forekomst af specifikke sygdomme sammenlignet med de andre kommuner i regionen. Generelt er forandringsparatheden overfor ens livsstil høj, når borgeren lider af en sygdom. Følgende præferencer har borgerne til at få hjælp til at ændre deres adfærd: Rygere Inaktive Borgere med for høj alkoholindtagelse - Hjælp og støtte fra familie - Gratis motion ud i det frie - Hjælp og støtte fra familien - Gratis rygestopkurser - Mulighed for motion sammen - Hjælp fra praktiserende - Nikotin præparater med andre læge - Hjælp fra alternativ behandler - Mulighed for at gøre det sammen med andre - Gratis afvænningstilbud ved henvendelse hos Rådgivningscenter Tønder- Misbrug Overvægtige - Gratis motion - Gratis slankekursus Smerter eller ubehag er et andet mål for sygeligheden. Smerter eller ubehag kan i hverdagen være et udtryk for manifestationer af langvarige sygdomme, enkeltstående sygdomsepisoder eller som ganske almindeligt besvær, der enten kan udvikle sig til sygdom eller helt forsvinde igen. Næsten 40 procent i Tønder angiver at have oplevet smerter indenfor de seneste 14 dage, hvilket er et lille fald i forhold til Der skal ses i sammenhæng med at der regionsmæssigt er sket en stigning. Sygelighed kan medføre store udgifter forbundet med sygefravær. Det gælder både udgifter til sundhedssektoren, til arbejdsmarkedet og værdien af det arbejde, som ikke bliver udført. På trods af de høje forekomster af smerter og sygelighed for borgerne, så har Tønder kommune dog færre borgere med kortere eller længerevarende sygefravær sammenlignet med de andre kommuner i regionen. Det reelle antal borgere, der har måttet blive hjemme fra arbejde de sidste 14 dage er faldet med 1,5 % i Tønder Kommune i perioden , så tallet nu er på 1800 borgere. 5
6 Tendenser Blandt borgere, der har en kronisk sygdom, er der en større andel, der henholdsvis ryger dagligt, har stillesiddende fritidsaktivitet, og er svært overvægtige end blandt borgere, der ikke har en langvarig sygdom. Overvægtige og fysisk inaktive, der samtidig lider af en kronisk sygdom er mere motiveret for at ændre deres livsstil end de borgere med samme livsstil som ikke lider af en kronisk sygdom. Der er ofte en sammenhæng mellem specifikke sygdomme og uddannelse, erhvervsmæssig stilling og etnicitet samt samlivsstatus, således at Førtidspensionister samt folk uden erhvervsuddannelse og borgere med anden etnisk baggrund eller enlige i højere grad lider af specifikke sygdomme eller generelle smerter. Generelt ses også en tendens til at en højere procentvis forekomst af specifikke sygdomme blandt kvinder end mænd med undtagelse af diabetes og KOL. Resultater ** Analysen er bearbejdet anderledes og derfor belyses udviklingen over tid ikke 6
7 Afsnit 4 Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd kan overordnet defineres som de vaner og aktiviteter, der influerer på menneskets sundhed. Borgerne kan have en negativ eller positiv sundhedsadfærd, og det kan både være noget vedkommende er bevidst eller ubevidst omkring. En vigtig forudsætning for, at sundhedsfagligt personale kan motivere personer til at ændre sundhedsadfærd, er, at personen selv tror, at deres egen indsats har betydning for deres helbred. Derudover har det selvfølgelig en stor betydning, at de er forandringsparate. Sundhedsadfærden kan inddeles i en række risikoparametre, som udgør målingsinstrumentet. Som det fremgår af resultatboksen er specielt rygning, kost og overvægt et stort problem for kommunen, sammenlignet med gennemsnittet for de andre kommuner i regionen. Reelt set udgør alle de nævnte parametre dog en risikofaktor. Selv om kommunen placerer sig flot sammenligningsmæssigt på alkoholområdet er der stadig borgere, der viser tegn på alkoholafhængighed. Tendenser En forholdsvis stor gruppe af borgerne giver udtryk for at være forandringsparate, men der er stadig mange som ikke er parate. Det tyder generelt på at borgerne mangler viden om den sunde livsstil, og ikke er bevidste om deres risikoadfærd. Hvordan skal vi forholde os? Det er vigtigt at borgerne har kendskab og bliver bevidst om sine valg, og selv tager aktivt del i at få oparbejdet nogle sunde vaner. Specielt i forhold til rygning samt kost og inaktivitet, der er skyld i overvægt synes der at være behov for ekstra indsatser. 7
8 Resultater *** Dette blev ikke belyst i
9 Afsnit 5 Kontakt til egen læge I Region Syddanmark har 77,3 % af alle borgerne været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder. Borgernes lægebesøg giver, udover fx diagnosticering og receptudskrivning, de praktiserende læger en god mulighed for at diskutere og rådgive om sundhedsadfærd med deres patienter. Mange kroniske sygdomme kan forebygges ved, at man ændrer sundhedsadfærd. Det at have god sundhedsadfærd er således en vigtig del af såvel forebyggelse som behandling af kroniske sygdomme. Fx kan en person via god sundhedsadfærd påvirke sin risiko for at få type-2-diabetes, hjerte-karsygdomme, KOL og kræft. Ca % af alle hospitalsindlæggelser kan forebygges ved ændring af borgernes sundhedsadfærd. Den praktiserende læges rådgivning kan således indgå i det forebyggende arbejde i forhold til både raske borgere og patienter med kronisk lidelser. Det er ikke alene borgere med et dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred, som opsøger egen læge. Således har 75,8 % af borgere med et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder, mens det er 93,1 % blandt borgere, der vurderer eget helbred som mindre godt eller dårligt I Tønder Kommune har 76,1 % af borgerne været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder. Det estimeres at det drejer sig om borgere. Tendenser Andelen der har været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder er større blandt kvinder end blandt mænd. Det gælder alle aldersgrupper. Førtidspensionister og arbejdsløse har i højere grad været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder end beskæftigede. Der er en forholdsvis stor andel borgere med uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, som ikke har modtaget råd fra praksislægen om en livsstilsændring. Hvordan skal vi forholde os? Med et estimeret antal borgere på , der i aldersgruppen er i kontakt med egen læge inden for 12 måneder indikerer at potentialet for at tænke praktiserende læger med i forebyggelsen er stor. Det bør derfor vurderes hvorledes dette kan gribes an. 9
10 Afsnit 6 Sociale relationer Sociale relationer har en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben. Det er dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem sociale relationer og sundhed. Personer med stærke sociale relationer har overordnet et bedre helbred, bliver i mindre grad syge og overvinder lettere sygdom end personer med svage sociale relationer. Endvidere har personer med stærke sociale relationer lavere dødelighed end personer med svage sociale relationer. Årligt indtræffer dødsfald relateret til svage sociale relationer, hvilket svarer til cirka 2 % af alle dødsfald. Mænd med svage sociale relationer dør i gennemsnit tre år for tidligt, mens kvinder med svage sociale relationer dør to år for tidligt. Personer med svage sociale relationer kan forvente færre gode leveår uden langvarig belastende sygdom end personer med stærke sociale relationer. Personer med svage sociale relationer er her defineret som personer, der sjældent eller aldrig træffer familie, eller personer, som ikke regner med at kunne få hjælp af andre i tilfælde af sygdom. Som det fremgår af resultaterne længere nede giver ca. 8 % af borgerne i Tønder Kommune udtryk for at de har nogle svage sociale relationer. Det gælder både i forhold til kontakten til familie, kontakten til venner og andelen, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer. Tallenene er dog faldende i perioden , således at vi nu ligger under regionsgennemsnittet. Tendenser Der ses en sammenhæng mellem sociale relationer og selvvurderet helbred. Personer der er uønsket alene eller ikke har nogle at tale med om deres problemer vurderer selv at have et dårligere helbred. Andelen af personer, der ikke har nogen at tale med om deres problemer, er større blandt mænd end kvinder og er stigende med alderen. Desuden ses en højere forekomst af borgere, der sjældent eller aldrig har kontakt med familie, blandt førtidspensionister og arbejdsløse end blandt beskæftigede. Derudover er andelen der ofte er uønsket alene er overraskende høj blandt kvinder i aldersgruppen 16-24, og på næsten samme niveau som kvinder i aldersgruppen 75+. Hvordan skal vi forholde os? Med det forholdsvis store antal borgere i Tønder Kommune der estimeres at have svage sociale relationer er der behov for at tænkes sociale relationer med i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. De nævnte tendenser antyder samtidig en mulighed for at fokusområderne kan målrettes yderligere i forhold til de målgrupper, der oplever at have det største behov. Resultatboks 10
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereSundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereWorkshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereHvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010
Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010 Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Copyright Region Syddanmark,
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereDANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereHvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013
Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereSUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 2017?
SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 17? INDHOLD FORORD SUND ODENSE 17 4 STRESS 16 VÆGT 3 HVAD LIGGER BAG SUND ODENSE? 6 HELBRED OG TRIVSEL 8 LIVSKVALITET 1 SØVN SUNDHEDSADFÆRD 22 RYGEVANER 24 ALKOHOLVANER
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereSundhedsprofil Det gode liv på Langeland
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereDANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereFakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereOrientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017
Punkt 7. Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017 2018-016336 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering Sundhedsprofil 2017
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereHvorfor en vision om fælles sundhed?
Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,
Læs mereDebatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner
Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mereDårlig mental sundhed i Region Sjælland
Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sundhedsadfærd Mortalitets rate opgjort for forskellige
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mere