Scenarier Wildcards. Fremtidens lægemiddelindsatsl. Megatrends. Megatrends: Trendrevision p.g.a. krisen? - megatrends, scenarier og wildcards

Transkript

1 Fremtidens lægemiddelindsatsl - megatrends, scenarier og wildcards Niels BøttgerB ttger-rasmussen, nbr@iff iff.dk Amgros,, 27. januar 2009 Grundlagt af Thorkil Kristensen i 1970 Privat non-profit organisation Tværfaglig tænketank Dansk og svensk afdeling samt Oslo Futures Club Megatrends Scenarier Wildcards Wildcards: Hængsler H i historien 8-10 i sidste århundrede - et hængsel hvert år 1914: 1. verdenskrig 1929: Krakket i Wall Street 1945: Efterkrigstiden 1963: Mordet på Kennedy 1973: Mellemøstkrig + oliekrise 1981: Den personlige computer 1989: Murens fald 1993: World Wide Web 2001: 11. september 2008: Finanskrise + Recession + Systemskifte? Megatrends: Trendrevision p.g.a. krisen? Hvilke megatrends er immune? Hvilke megatrends går op i tempo? Hvilke megatrends går ned i tempo? Hvilke trendbrud sker der? Flere wildcards må forventes!! Usikkerhed om fremtiden er enorm (i den turbulente fase) Nye teknologi Netværk Vidensvækst Velstandsstigning Immaterialisering Individualisering Aldring og livsfaser Kommercialisering Globalisering Demokratisering Forandrings- og tidspres Hyperkompleksitet Polarisering Miljø Sundhed Ny vækst Bæredygtig vækst Ny vækst i 2012 Fire scenarier mod 2014 Efterspørgsels-/udbudskrise Alvorlige tømmermænd Ny vækst i 2010 Udrensning Markedet virker Ny verdensorden Stagnation i vesten Efterspørgslen udebliver Nye verden tager over Stagnation Kapitalismen skakmat Stagnation globalt Fire scenarier mod 2014 Efterspørgsels-/udbudskrise Alvorlige tømmermænd Ny vækst i 2010 Megatrends holder Begrænset indvirkning på sundhedssktoren Ny vækst Bæredygtig vækst Ny vækst i 2012 Ny verdensorden Stagnation i vesten Mindre megatrend revison Nedskæring i sundhed Stagnation Kapitalismen skakmat Stagnation globalt New Global Green Deal Off./private partnerskaber Protektionisme Nationalisme Trendbrud Sundhed som ny vækstdriver Kraftig megatrend revision Store nedskæringer i sundhed Systemkrise Systemkrise

2 % Befolkningsudviklingen Danmark Kilde: DS : 2018: = + 3 pct. Alder Alderstendenser (DK) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Årstal Flere kronikere Mere forebyggelse Mere kosmetik Mere teknologi Gennemsnitsalder for fødende kvinder Middellevetid fra 0 år, mænd Middellevetid fra 0 år, kvinder Alder for 25 års restlevetid, mænd Alder for 25 års restlevetid, kvinder Aflys alderdommen Omkari Panwar, 70 år, med sine nyfødte tvillinger (juni 2008) Trendrevision Hvilke trends er immune? Aldring,.. Hvilke trends går op i tempo? Lean, outsourcing, brugerbetaling,. CSR (Corporate Social Responsibility) Hvilke trends går ned i tempo (1)? Velstandsstigning: Øget velfærdsprioritering Globalisering (protektionisme og nationale tiltag) Varehandel, direkte investeringer, arbejdskraftvandring Kommercialisering Mere stat, mindre marked (banker, aktiebørser) Mere not for profit Mere gør det selv Mere gratis, open source teknologi Trendrevision Hvilke trends går ned i tempo (2)? Immaterialisering Back to basics: no-logo, discount,. Mere funktion, mindre følelse Mindre overskud til storytelling, branding, livsstilsprodukter etc. Individualisering Hvis det er mere emotionelt end rationelt begrundet Hvilke trendbrud sker der? Fra liberalisering til øget regulering (var allerede på vej) Øget politisk handlekraft (stærke mænd M/K) Fra øget kompleksitet til KISS (øget risikoaversion)

3 The Personlig genetisk medicin Fra patient til (for)bruger Alder, køn, race, gener, livsløb Gentests Skræddersyet medicin: Type, dosering Monitorering Personlig risikoprofil: Hvilke sygdomme er jeg genetisk disponeret for? Flere ressourcer - mere kompetence Cash College Computers Livsstilssygdomme Fra reaktiv til proaktiv Rask eller syg? - en definitionssag Medicinsk forstærket normalitet 68erne - første forbruger generation Trendrevision: Hvilke trends er der usikkerhed om? Teknologi Ned i tempo: løsninger der giver marginale forbedringer Op i tempo: Teknologier med stort besparelsespotentiale Vækstdriver teknologier (stats promoverede) Klima Ned i tempo: ikke råd, lave energipriser Op i tempo: Klima er en del af krisen (forudsætning for bæredygtig vækst) Ny vækstdriver Mindre afhængighed og berigelse af slyngelstater Sundhed Ned i tempo: ikke råd, statsgæld Op i tempo: Ny vækstdriver

4 Bioteknologi, genterapi Hvis sundhedsbranchen vokser dobbelt så hurtigt som resten af økonomien Sundhedsvæsen sen og lægemidler l ikke immune overfor en alvorlig krise De offentlige finanser påvirkes kraftigt Privates udgifter til sundhed påvirkes moderat Virksomhedernes bidrag til sundhed? Rekruttering og fastholdelse Konsekvenser af en langvarig krise for sundhed og lægemidlerl Øget pres på offentlige finanser og gæld Nye prioriteringer i lyset af krisen: Hvor kan vi øge væksten mest med lavest mulig øgning i statsgælden? Øget prispres på lægemiddelvirksomhederne (profitter etc.) Back to basics Mindre accept af nye lægemidler med marginale forbedringer Mindre accept af særligt dyre lægemidler for de få Salg og lease back af hospitaler m.v. Ekstern finansiering fra pensionskasser etc. Øget brugerbetaling og medfinansiering fra private partner Offentlige/private partnerskaber

5 Konsekvenser af en langvarig krise, for sundhed og lægemidlerl gemidler: Nye investeringer i bygninger og infrastruktur (hospitaler, sundhedscentre, IT-infrastruktur etc.) Presset på rekruttering og fastholdelse lettes p.g.a arbejdsløshed og faldende private formuer (bolig og pension m.v) Awareness & Screening!!! Colorectal cancer is one of the most curable cancers when detected early and one of the most deadly when detected late US Cancer Research Physician Konsekvenser af en langvarig krise for sundhed og lægemidlerl Tilbageholdenhed med arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger og private forsikringer Færre forbrugerkroner til lægemidler etc. (moderat i DK p.g.a store tilskud) Færre nye biotek-lægemidler p.g.a mangel på risikovillig kapital (lang sigt) Flere opløb/fusioner blandt lægemiddelproducenter Niels Bøttger-Rasmussen nbr@iff.dk Instituttet for Fremtidsforskning