UUV - Køge Bugt Greve Køge Solrød Stevns Ungdommens UddannelsesVejledning

Transkript

1 Emne: Note fra Beskæftigelsespolitisk konference 2012 i København v. Helle Jacobsen, UU Vestsjælland From Evernote: Note fra Beskæftigelsespolitisk konference 2012 i København Fokus på unge - for mange unge gennemfører ikke en uddannelse. Preben Rasmussen Høj, Regionsdirektør (siden ): Hovedpointer: 1. Vi kan se, at ledigheden og langtidsledigheden er stagneret. 2. Ledigheden er meget skævt fordelt og særligt de unge står for skud 3. Antallet af personer på førtidspension er faldende 4. Vi kan se, at det er antallet af etniske danskere, som falder - og det er antallet af ikke-etniske danskere, som stiger. Lille stigning i bruttoledigheden i Østdanmark i seneste måned. Årsag kendes ikke. Langtidsledigheden er også stabiliseret. Særlig udfordring i både Region Hovedstaden og Region Sjælland i og med, at langtidsledigheden ligger højere end gennemsnittet på landsplan. På beskæftigelsen kommer markante, regionale forskelle frem. Region Hovedstaden har en stigning i beskæftigelsen. Jo tættere, man er på KBH, jo bedre går det med beskæftigelsen. Region Sjællands beskæftigelsesandel falder fortsat. April 2008 og april 2010 ligner hinanden. Markant fald i 2008 (krisens start) og fortsat fald i Jo yngre du er, jo værre går det. Beskæftigelsesfaldet er størst blandt unge i Østdanmark. Faldet næsten 10 % for de årige. De unge rammes først i en krise. Stigende ledighed blandt unge i Østdanmark. Der er meget stor forskel på aldersgrupperne årige er ledigheden ikke så stigende. Der gøres et meget stort arbejde med at få de unge i uddannelse - og det ses af tallene. Udfordring: At få samarbejdet til at fungere mellem jobcentrene, UUerne og uddannelsesinstitutionerne. Man skal sikre sig, at alle kompetencer er til stede, så man træffer de rigtige beslutninger. Roskilde og Guldborgsund arbejder med at lægge indsatsen ud på de enkelte uddannelsesinstitutioner, sådan at de unge starter der. De årige er hårdest ramt. To grunde: Mange er ny-uddannede - og her ligger en udfordring i at få dem ud i relevante jobs. Den anden gruppe er dem, som startede i ufaglært job i de gode tider og nu ikke længere har råd til at tage en uddannelse. Rammes af krisen som ufaglærte. Udfordring ift. kompetenceløft og at få dem i job. Antal personer på førtidspension i Østdanmark: Faldende. Bag tallene ligger en god historie - idet det jo betyder, at der i kommunerne har været en særlig indsats - og at de nye tilkendte førtidspensioner er endnu mere faldende en den gennemsnitlige kurver over alle på førtidspension. De etniske danskere - her er faldet størst. Ny-danskerne er i stigning.

2 Mål: Arbejdskraftreserven er faldet. (Målet ikke nået) Personer på permanente forsørgelsesydelser er faldet. (Målet er nået) Unge på offentlig forsørgelse er steget. Målet er ikke nået. 4 nye mål for 2013: 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes, begrænses mest muligt. 4. En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne. Slagelse blev nævnt som foregangskommune på dette område.... Arbejdsmarkedet i Øst DK 1. Ledigheden er nogenlunde konstant - beskæftigelsen er svagt faldende 2. Ledigheden stiger ikke længere inden for industri og håndværk, men nu i serviceerhvervene, eksempelvis blandt lærere, pædagoger og sygeplejersker 3. Stigende ledighed blandt kvinder, faldende blandt mænd. (fald i servicefag, stigning i byggefag) 4. Færre på permanent offentlig forsørgelse - skyldes færre etniske danskere på ydelserne og klart flere ikke-vestlige nydanskere 5. Geografisk ujævn udvikling med et klart fald i beskæftigelsen i Regiion Sjælland, mens beskæftigelsen ikke længere falder i Region Hovedstaden. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen: unge i DK har i løbet af de sidste måneder ikke været i uddannelse eller arbejde. Ansvaret påhviler alle, også virksomhederne. Vi risikerer at tabe en ungdomsgeneration, som i 80'erne. Det er de årige ufaglærte unge, som har den største arbejdsløshed voksne danskere er ledige. Det kan ikke fortsætte. Det giver problemer for den enkelte og for samfundet. Det vigtigste frihedsbrev, man kan give et menneske i dag, er uddannelse. Reformer nødvendige.

3 Reformforslag til førtidspension og fleksjob-området er forelagt. Største udfordring: Vi mangler arbejdspladser lige nu. Om nogle år mangler vi også arbejdskraft. Antallet af danskere på overførselsindkomst skal nedbringes. Udgangspunktet er, at ingen unge i DK skal have en førtidspension med mindre funktionsnedsættelsen er så stor, at det ikke giver mening med andet. De offentlige midler skal målrettes dem, som har mest behov. Dvs, at fleksjob kun er til dem, som er i den laveste indkomstklasse. En pædagog på fleksjob i 20 timer om ugen vil stadig have en månedsløn på kr. om måneden, som er mere end mange på fuldtid har. Det er OK. (?) 1. Unge skal ikke i arbejde - de skal have en uddannelse, så de får en stabil fremtid. 2. Kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed skal tættere på arbejdsmarkedet. Samtænke erhvervspolitikken, bekæftigelsespolitikken og uddannelsespolitikken. De hænger sammen og spiller sammen. Voksen- og efterudannelsessystemet skal hele tiden matche behovet. Forudsætningen for, at det kan lade sig gøre - det er, at hvis en virksomhed melder i DK, at nu vil de gerne indsource, så skal vi være der. Hvad skal der til? Så er det det, de skal have. Kræver det, at et par medarbejdere skal have en efteruddannelse, så skal vi være der for dem. Beskæftigelsesmål 1. Færre på førtidspension 2. Flere unge i gang med uddannelse 3. Lantidsledigheden skal nedbringes - skarpt fokus 4. Bedre sammenhæng mellem jobcentrene og virksomhederne. Indsatsen skal: 1. gavne den enkelte arbejdsløse 2. skal gavne dansk erhvervsliv - ordentlig matchning mellem virksomhedernes behov og arbejdskraften. Spændende tanke at nedsætte kontanthjælpen til unge til SU-niveau. Tage større hensyn til de unge, som har sociale udfordringer. Kontanthjælpen er allerede nedsat for de under 25 årige. Det er skævt, hvis man skal gå ned i indtægt, hvis man går fra kontanthjælp til SU. Voksenlærlingeordningen. Bruge erhvervserfaringen, meritoverføre. Gode ideer til, hvordan voksenlærlingeordningen kan gøres endnu bedre er meget velkomne.

4 Nyuddannede. Unge FTFere, som pt. har stigende arbejdsløshed - her er jobrotation en mulighed, idet vi hiver nogle på efteruddannelse og tager vikarer ind. På den måde får unge nyuddannede mulighed for at få tilknytning til arbejdsmarkedet. 45 minutter af hver time bruges pt. på administration i jobcentrene. Målet må være at komme så langt ned som muligt. Når det handler om at dokumentere - her er et hensyn, som man ikke må gå på kompromis med - det er retssikkerheden. Det er det eneste reelle dokumentationskrav, som er nødvendigt ift. borgeren. Så er der ret og pligt - som betyder, at man skal stå til rådighed, når man er arbejdsløshed. SPM fra salen om Økonomiske incitamenter. Mennesker på fleksjob - som er afprøvet i alle ender og kanter - nu skal arbejde mere uden videre for at opnå den samme ydelse. Problem. Unge og uddannelse ved Noemi Katznelson Generation stoleleg! - uddannelsesamfundet hægter potentielt ca % af i overgangen til ung.udd. - 28% får ikke en erhvervskomp.givende udd. - Alle ved - ikke mindst de unge - at der ikke er plads til alle. Der er nogen, som ikke får en stol at sætte sig på. 10'ernes polarisering - Der produceres "vindere og "tabere" som aldrig før Et par ydereksempler: - Den 26 årige skatteminister - Den 19 årige arbejdsløse, som oplever at være hægtet af al uddannelse og arbejde. - men også mange imellem! Risikofornemmelsen siver ind i ungdomsgenerationerne - i form af utryghed og usikkerhed - måske endda på trods af, at den enkelte kan have gennemført et elitegymnasieforløb. Spørgsmålet er, om ikke det er på tide at finde nogle andre svar en blot "mere uddannelse" til unge, som er kørt fast i grundforløb på grundforløb - uden at kunne finde praktikplads. Hvordan ser det ud fra de unges perspektiv? (Matchgruppe 1 - unge!)... Har udfordringer, selvom de er kategoriseret som matchgruppe 1 Ung mand, 19 år - jeg føler mig skrøbelig, minus erhvervserfaring og derfor vil ingen have mig Ung mand 19 år - ingen generel uddannelse. Prøver - men står alligevel uden uddannelse. Mange af de unge har sociale baggrunde med uddannelsesfremmed baggrund. Der har ikke været et miljø hjemme, som har kunnet stimulere de unge til uddannelse. Nogle af disse unge har det sådan, at jo længere man kan holde sig fra uddannelse, jo bedre og nemmere er det at holde sammen på sig selv. Uddannelse = nederlag. Unge pige 19 år - "ligger på kanten og slapper af, indtil man kan komme ned og komme videre." Hvordan kommer man videre? Kræver samarbejde og hjælp.

5 Ung pige 19 år om fremtiden: Stor opvask = fremtiden --- skal bare i gang med arbejdet". Gruppen af ledige unge er meget, meget forskellige. Lige fra "maveplaskere" (FTFgruppen, de nyuddannede som valgte det sikre, trygge valg med garanti for arbejde - og det passer ikke længere. Vandet i bassinet er forsvundet. Jobbene er der ikke. Disse unge er meget skuffede. Der er nogen, der oplever at være blevet snydt. "Her gjorde vi alt det, vi skulle - og så er jobbene der ikke alligevel). Oplevede barrierer ift. uddannelse: - faglige huller - uafklarethed - har ikke overskud til at træffe valg - ventetid - er afklarede og målrettede, men venter på at komme i gang med udd., som starter til august eller lignende. - mangel på praktikpladser - unge, som har gennemført grundforløb (op til 7 gange), som de ikke kan komme videre med - mangel på arbejspladser - ældre unge, som ikke kan få jobs indenfor deres område - omskoling - ældre unge, som muligvis skal omskoles gr. fysiske problemstillinger eller på andre måder er forhindrede i at bruge den uddannelse, de har fået. De unges oplevelser af projekterne for ledige: - jeg har fået mere hjælp her end jeg har fået i min familie nogensinde - jeg synes bare det er spil af penge det her. Fire ud af fem dage sidder du bare og kigger u di luften og så tlænkte jeg, at man måske kunne få de der coaches til at lægge en plan i stedet for Positivt: - får tid og rum til aden afklaringsproces, de har brug for - møder voksne, som er gode at tale med - får støtte til personlige problemer (misbrug/"forbrug", deltage i aktiviteter, som er sspændende) - møder andre i samme situation (betyder meget for de unge, fællesskabet er vigtigt - at de ikke er alene om at være hægtet af og føle sig i overskud) Negative sider: - Det er spild af tid, hvis man venter på at starte på en uddannelse - Nogle føler sig fejlplaceret - Man bruger meget tid foran computeren, selvom de godt ved, hvad de skal Mødet med jobcentret "De lytter ikke og er ikke ordentlige at tale med. De skubber en uda i nogle ting, selvom man prøver at forklare dem, at det ikke er det, man har brug for." "Du skal være en sag i arkeivet og ikke en sag på bordet" På den ene side fortæller de unge, at deres møde med jobcentret er præget af faktorer som: - distancering - mistillig - generalisering - manglende information På den anden side er der også fortællinger om oplevelers, hvor de unge føler, der er blevet imødekommet og hjulpet. De unge efterlyser: Sagsbehandleren skal have forståelse for:

6 - at det er en ukendt verden for dem At de har behov for at blive taget i hånden At de har brugf ro at få forklaret hvad deres siruation er og hvad deres muligheder er Hvad virker ift de unge? - projekter og forløb der kan give succesoplevelser og selvtillid - tilbud der involverer arbejdsmarkedet - differentiering af tilbud til forskellige unge - de er forskellige og skal mødes forskelligt. - at blive mødt som menneske - ikke en sag - bedre information / kommunikation, bliv mere præcis om den unges situation og muligheder. Nogle af de unge har en meget ringe fornemmelse af, hvordan vores samfund er skruet sammen. - voksne der lytter og tager én alvorligt, heri ligger, at der er et stort og udtalt behov hos de unge for at møde nogle voksne, som kan hjælpe dem ud af deres situation. De unge tager deres situation på sig som en personlig fiasko. Vi skal arbejde meget mere målrettet med at løfte det personlige nederlag af de unge. Er der jobs til de helt skrøbelig unge i samfundet? Er der brug for ham? Hvordan kan vi med de ledige der er - som står med så ringe personlige styrker - hjælpe dem videre? Succesoplevelser og selvtillid er alfa og omega for disse unge. De skal opleve at gennemføre noget. Det er unge, som har været i gang med en perlerække af jobs og uddannelser og alt er afbrudt / smidt ud. Overvægt af drenge med negative erfaringer med uddannelsessystemet. Denne gruppe af drenge kan ikke det perspektiv, som en uddannelse har. Det er noget med at gå på arbejde, yde noget, få penge og gå hjem. Uddannelsesperspektivet er ofte for langt for disse drenge. Overvægt af etniske drenge. Uddannelse er ikke et åbenlyst svar for denne gruppe. Anbefalinger: - større opmærksomhed omkring kontakten mellem de unge og ansatte på jobcentret - afsætte mere tid til visitationen for at have et mere detaljeret grundlag - skærpe indsatsen omkring samarbejdet mellem ungeinstanser i kommunen (UU, jobcenter, b/u) - kontakten til misbrugskonsulenter fungerer Unges møde med Jobcentret Der er flest negative oplevelser - husk, at det udelukkende er de unges synsvinkel. Noget af det skyldes jo også, at den unges situation er, at det ikke er en rar situation at være i. Det her kommer fra en undersøgelse i Fakse - og det ville være rigtig godt, at undersøgelsen kunne bredes ud nationalt, så vi får kortlagt, hvad det er for en type unge, vi har nu. Spørgsmål fra salen: Er der ikke nogen unge i undersøgelsen, som har efterspurgt eget personligt netværk? Hvad med forældrene, søskende, bedsteforældre? Det er jo ikke "de unge"... det er "vores unge". Det bliver systemet, som skal prøve at putte den unge ind i en kasse - hvor er det personlige netværk? Har vi fokus på, at forældrene og familiemedlemmer kan søge information til hjælp for deres unge menneske? Svar: Individualiseringsproces. Hvis vi ser på betydningen af forældrene, som dem der kan coache, vejlede etc. - så er den betydning blevet meget større de senere år. Almindelige unges

7 forældre har i dag i langt højere grad en rolle, hvor forælderen er en, som står den uge bi på mange områder. OSO-opgaven omdøbt til "forældre-opgaven" - fordi forældre i langt højere grad er med i de unges liv på denne måde. Og det skaber en polarisering ift. de unge, som IKKE har forældre, som gør eller kan gøre dette. Der skal måske tænkes forældrekompenserende ordninger ind. Fx mentorordninger, vække-ordninger, morgenmadsordninger etc. Der skal sådan noget til også - ift. de unge, som mangler det hjemmefra. Skal målrettes de unge og tænkes som forældrekompenserende. Faren er, at vi kun addresserer det invididuelle hos de unge. Successen for de gode projekter handler om, at de unge føler sig som en del af et fællesskab. Hvordan får vi udviklet det, som er blevet til værested - igen til at være et lærested? Fremtidens job og kvalifikationer - ved fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen, Institut for Fremtidsforskning. Talenter er der altid brug for. Uanset demografisk udvikling er det usikkert, om vi har fuld beskæftigelse igen indenfor den nærmeste fremtid. Der er stor usikkerhed om, hvordan den offentlige sektor skal udvikle sig fremover - om den overhovedet skal det. Teknologien - turbo på den - giver også usikkerhed om fremtiden. Fremtiden kan ikke forudses - men man kan se på forholdene i dag. Har nogle redskaber, nogle megatrends, som kan give nogle alternative billeder af fremtiden. Og så er der wildcards (som Berlinmurens fald, finanskrisen etc.), som kan ændre hele billedet. Instituttet er en privat tænketank - også politisk uafhængig. Fremtidens job og kompetencer: Brancher i vækst/tilbagegang? Arbejdsfunktioner i vækst/tilbagegang? Hvilke kompetencer kræver fremtidiens arbejdspladser? Hvilke kompetencer matcher fremtidens krav? Megatrends, drivkræfter for forandring: globalisering polaringsering økonomisk vækst kommercialisering individualisering demokratisering klima miljø sundhed aldring vidensamfund tilspres/forandinrger digitalisering netværk... hyperkompleksitet. Hvad er væk om 15 år? kassedamer

8 togkontrollører pc servicetekninker supermarkeder parivatliv offenlige rum diktaturer mellemledere bibliotekarer Hvad arbejder vi med i fremtiden? Landbrugsjob bliver industrialiseret væk - det sammem sker med industrien. Det er servicejob, viden og kreativitet, som vi skal arbejde med i fremtiden. Industrien skulle meget nødigt gå hen og forsvinde. Vi trækker arbejdspladser hjem igen - dels fordi arbejdslønnen/presset i Kina stiger - men også dels fordi vi har kvalificeret arbejdskraft, som er konkurrencedygtig. Uanset hvor gode vi er, vil andelen af industriarbejdspladser falde i de kommende år - ikke mindst pga digitaliseringen. Landbrug og information/kommunikation falder. Ejendomshandel, bygge/anlæg, erhvervsservice. Fire logikker for værdiskabelse: Drømmesamfunds logik: emotionelt etidske værdier oplevelser branding Creative Man logik: Mennesker mangfoldighed skab det selv involvering (forbrugeren kan gøre tingene selv i vid ustrækning fremover) Videnssamfundetslogik: rationelt kompetenceudvikling videnbaseret specialisering (drift og rutineopgave forsvinder næsten i en lang række jobs) Industrisamfundslogik: systemer standardisering arbejdsdeling automatisering stordrift (er ikke afblæst - udvikler større og større enheder, stordrift etc.) Vi kan blive mere konkurrencedygtige ved: - at gå ned i løn - at arbejde mere

9 - at blive mere innovative, kreative i løsningerne Vi ligger i top ift. rekord i offentlige udgifter - smertetærsklen er ved at være nået. Hvordan udvikler den offentlige sektor sig? 1,6% om året - nuværende regerings mening er, at den skal ned på 0,8%. Er afgørende for, hvor arbejdspladserne skal komme fra fremover. Alternativet er at privatisere eller udlicitere noget mere. Bud: Fortsat vækst - for vi vil se bedre folkeskoler, bedre ældrepleje - og den eneste måde at undgå øgede offentlige udgifter vil være at udlicitere. Arbejdspladser fremover: Underholdning, sport, spil, livstilsprodukter (hvor vi måske gør noget anderledes), sundhedsarbejdspladser, sikkerhed. Truslen er lavvækst og nedskæring i den offentlige sektor. Det nye verdenskort: Asien vil have økonomis vækst og mere indflydelse fremover. Der forsvinder arbejdspladser, men der kommer hastigt nogle nye købedygtige mennesker i Asien, som gerne vil have vores ydelser. Vækstrater eksploderer i Afrika, Asien etc. Det vil også ske i DK. Jobs, som forsvinder: Arbejdslønningerne stiger og stiger i Kina - man kan få folk i Kenya til at arbejde for sig i fx et computerspil for små penge. Globalisering betyder kamp om ressourcerne, talenterne og øget krav om specialisering. Automatisering: "Alt hvad du kan, kan jeg gøre bedre..." Robotterne tager over Mobiletelefon-service - en togstation i Korea: Man kan bestille varer med sin mobiltelefon om morgenen og hente en pose med varerne på vej hjem om eftermiddagen. Service polarisering megatrends - brancher i vækst / tilbagegang: Ny teknologi, sundhedsinformatik etc. Vidensvækst Netværksøkonomi Demokratisering aldring sundhed Aldring - over hele verden stiger den ældre befolkning. F.eks. i Kina (grundet ét barnspolitikken - risikoen er, at de bliver gamle, før de bliver rige)

10 Modetendenser - stigende tendens til at overskride aldersgrænser (62 årige får børn etc) Private virksomheder tænker i altervativer til efterlønnen for at sikre, at de ældre gør plads til de unge. Fremover mange arbejdspladser i sygehusbyggeri - og sundhedscentre lokalt. Klima - den globale opvarmning - arbejdskraftbehov. Kompetencer, vi skal bygge videre på: Vi har handelstalent uformelle/fleksible anti-autoritære kan tænke selv generel høj standard og moral god samfunds- infrastruktur Konsekvenser ift. uddannelse: Uanset hvor svært det er at skaffe praktikpladser, skal vi tænke endnu flere praktikpladser ind. De unge skal klædes på til selvstændighed - vi skal selv skabe vores jobs i fremtiden - kreativitet og selvstændighed er afgørende indsats mod 2/3 dels samfund - øget delegering? I stedet for hele tiden at kræve højere uddannelser? - øget lønspredning? Hvad er der råd til af service - ganske meget, hvis det ikke koster meget. - fra velfærd til selvværd? Velfærdssamfund måske under omstrukturering. - Øget geografisk mobilitet? Hvem kommer vi til at mangle i fremtiden? Kort-, mellemlang og videregående uddannelse og faglærte uddannelser. Der vil være overskud af folk, som ikke kom længere end til gymnasiet.