Nyuddannet: Man har et ansvar for sit eget liv

Transkript

1 november 2014 Nyuddannet: Man har et ansvar for sit eget liv Side 2 Generalforsamlinger 2015 Side 5 Vi gør klar til den digitale fremtid Side 6 Unipensions investeringer er verdensklasse Side 10

2 2 Medlems nyt Nyuddannet: Man har et ansvar for sit eget liv Som nyuddannet kandidat står Line Jensen på tærsklen til arbejdsmarkedet, men drømmejobbet lader vente på sig. Men selvom der er forhindringer på den korte bane, mener hun, at man skal tænke på hele livet. For Line er det et spørgsmål om at tage ansvar. Line Jensen, 29 år, cand. hort., medlem af PJD Foto: Thomas Busk. Som ung, forholdsvis nyuddannet og arbejdsløs er det ikke ligefrem pension, der er mest presserende for de fleste. Når man som 25-årig står med en dugfrisk kandidatgrad i hånden, men mangler det allervigtigste, nemlig jobbet, hvem tænker så på, hvordan man skal klare sig som pensionist om 40 år? Det gør Line Jensen. Hun blev i 2011 færdiguddannet som hortonom fra LIFE i København. Siden da har hun arbejdet halvandet år som forskningsassistent, men måtte derefter sande, at vejen til det faste job var lidt længere, end hun først havde håbet. Men hvorfor vælger Line alligevel at blive ved med at indbetale til sin pensionsordning til trods for, at pension for de fleste unge mennesker ikke er det mest interessante emne? Pension lige så vigtigt for unge Direkte adspurgt kan de fleste blive enige om, at pension er vigtig. Vi ved godt, at der måske bliver mindre og mindre i folkepension til fremtidige generationer, og vi ved også godt, at det er vigtigt at komme i gang tidligt med at sikre alderdommen økonomisk. Og det vil vi også gerne i morgen. Og især som yngre kan det være svært at få prioriteret det med at tænke på pensionen. Line: Som ung er det ikke sjovt at skulle planlægge sit liv, og derfor tænker mange unge ikke på pension Line: Mange unge tænker: Det får jeg styr på senere. Men det skal gøres nu, for det gælder resten af livet. Samtidig hører man også oftere og oftere, at de fleste ikke regner med, at der er ret meget i folkepension i fremtiden. Det er også tanker, som Line Jensen har gjort sig. Line: Jeg tror ikke på, at der er folkepension til mig, når jeg bliver 70 og ikke skal arbejde længere. Og da vores medlemmer samtidig lever længere, så er der behov for at kunne klare sig selv, når livet på arbejdsmarkedet skal skiftes ud med tilværelsen som pensionist. Også det har Line tænkt over. Line: Jeg er glad for, at min pensionsordning indeholder en livrente, for vi bliver jo ældre og ældre Det er en holdning, der møder anerkendelse hos Unipensions medlemschef, Kenneth Petersen: Line gør det helt rigtige og tænker langsigtet. Jeg har stor respekt for, at hun har overskud til at tænke på pension i en tid, hvor hun ikke er i job. Men det kommer hun uden tvivl snart, og så vil hun være glad for at have holdt fast. Lines indbetalinger kommer jo til at trække renter i rigtig mange år, ligesom hun også har sikker heden for, at hun er dækket af gode forsikringer. Det gælder om at passe på sig selv og tage ansvar for eget liv. Det gør man ved at have en pensionsordning Se pensionsordningen efter i sømmene Som nyoptaget medlem i pensionskassen får man en basisordning, som dækker alle medlemmer. Den er sammensat ud fra, hvordan de fleste medlemmers livssituation ser ud. Men

3 3 Foto: Thomas Busk. specielt for yngre medlemmer kan der være god grund til at se ordningen efter i sømmene. Mange yngre medlemmer har endnu ikke stiftet familie, når de får deres første job, og har derfor ikke umiddelbart brug for den dækning til ægtefælle og børn, der indgår i pensionsordningen som basisdækning. Det gælder også for Line: Line: Jeg har ikke behov for en ægtefælle- og børnepension endnu, men kommer der mand og børn til, så skal min pensionsordning selvfølgelig tilpasses efter det. Efter at have talt med pensionskassen fravalgte Line sine ægtefælle- og børnedækninger, da de ikke er relevante i hendes nuværende livssituation. Få rådgivning hos os Vi tilbyder alle medlemmer gratis rådgivning om deres pensionsordning. Det kan være individuelt, på medlemsmøder i Aalborg, Aarhus og København eller i grupper på et arbejdspladsbesøg. Kontakt os på og aftal et møde. Du kan også booke møder på din pensionskasses hjemmeside:

4 4 Medlems nyt Uden job - hvad med pensionen? Står du i en periode uden job, har du forskellige muligheder for at bevare eller ændre på din pensionsordning, selvom indbetalingerne fra din arbejdsgiver stopper. Det gælder, uanset om du er blevet arbejdsløs eller måske har valgt at tage orlov. Tryghed først I pensionsordningen er der først og fremmest lagt vægt på, at trygheden bevares, når indbetalingerne til pension udebliver. At stå uden job kan i sig selv være utrygt nok, og så er det godt at vide, at du i hvert fald ikke behøver at bekymre dig om din pensionsordning. Når indbetalingerne fra din arbejdsgiver stopper, flytter vi dig derfor helt automatisk over på det, vi kalder bidragsfri dækning for egen regning. Det betyder, at opsparingen til din livsvarige alderspension sættes i bero, men at du opretholder dine forsikringsdækninger, for eksempel invalidepension, ægtefællepension, børnepension eller gruppelivsforsikringer. På den måde kommer du ikke pludselig ud i en situation, hvor du eller dine efterladte ikke er dækket ved invaliditet eller død. Du betaler selv for at bevare forsikringsdækningerne ved at bruge lidt af din eksisterende opsparing til alderspension. Bevar pensionsordningen: fortsæt selv betalingen Du kan også vælge at bevare din opsparing til livsvarig alderspension ved at forsætte indbetalingerne selv. På den måde bevarer du både din aldersopsparing OG dine forsikringsdækninger. Fordelen for dig er, at du opretholder dine dækninger, både indbetalingen til din livsvarige pension og forsikringsudbetalingerne ved invaliditet og død. Pensionsordning i bero: hvilende medlemskab Du kan også sætte din pensionsordning i bero. Det gør du ved at vælge et såkaldt hvilende medlemskab. Det betyder, at du helt stopper indbetalingerne til pensionsordningen. Ved et hvilende medlemskab bliver dine dækninger, fx ægtefællepension, børnepension og alderspension, beregnet på baggrund af, hvor langt din pensionsopsparing rækker. Med et hvilende medlemskab er du ikke omfattet af gruppeforsikring ved visse kritiske sygdomme, gruppeinvalidesum, gruppeforsikringssum - og for AP og PJD - ulykkesforsikring. Fravælg pensionsordningen: få værdien udbetalt I nogle tilfælde er der mulighed for helt at udtræde af pensionsordningen og få værdien udbetalt. Det kaldes at tilbagekøbe pensionsordningen. Som hovedregel kan du kun tilbagekøbe privattegnede pensionsordninger, det vil sige pensionsordninger, der er oprettet uden om en arbejdsgiver. Foto: Thomas Busk Er din pensionsordning en del af en overenskomst med det offentlige, fx staten, kan du som udgangspunkt ikke tilbagekøbe pensionen.

5 5 Generalforsamlinger 2015 Arkitekternes Pensionskasse: 14. april 2015 i Odense Deadline for medlemsforslag er 3. marts Få løbende orientering på MP Pension: 16. april 2015 i København Deadline for medlemsforslag er 5. marts Få løbende orientering på Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger: 13. april 2015 i Aarhus Deadline for medlemsforslag er 2. marts Få løbende orientering på 5 spørgsmål til dirigenten Lars Svenning Andersen, advokat, partner i Bech- Bruun. Dirigent ved AP s og MP s generalforsamlinger : Hvad er dirigentens rolle på en generalforsamling? Svar: Dirigenten er medlemmernes garant for, at generalforsamlingen gennemføres efter love ne og i øvrigt på en korrekt og god måde. Herunder skal dirigenten også sikre, at alle, der vil høres, bliver hørt. 2: Hvornår har det været en god generalforsamling for dig? Svar: Det har det, når alle er tilfredse med forløbet, og alt er foregået i en ordentlig tone og efter reglerne. Man kan altid mærke i en sal, om folk har haft en god oplevelse. 3: Har du nogle gode råd til deltagerne i generalforsamlinger? Svar: Ja. Den gode generalforsamling er kendetegnet ved, at man får drøftet de overordnede, generelle spørgsmål, som er vigtige for medlemmerne. Drøftelserne skal kendetegnes af en god tone og respekten for andres synspunkter, og en accept af, at det er dirigenten, der har fået til opgave at lede generalforsamlingen. Det er vigtigt, at der er tid til de generelle spørgsmål, så spørgsmål til administration og bestyrelse, som lige så godt eller bedre kan besvares ved en direkte henvendelse, skal man ikke bruge generalforsamlingens tid på. Vi ser nogle gange, at et medlems egen personlige kæphest bruger uforholdsmæssigt meget af generalforsamlingens tid. 4: Du har jo selv siddet i dirigentstolen ved flere af pensionskassernes generalforsamlinger. Hvad er dit indtryk af dem? Svar: Jeg synes generelt, at det har været gode generalforsamlinger. Der har dog været udfordringer med overholdelse af tidsplanen på nogle af dem, og det synes jeg er ærgerligt. Der kommer medlemmer fra hele landet, og det er jo et demokratisk problem, hvis ikke alle kan nå at stemme på det, de primært var kommet for. Derfor er det så vigtigt, at alle forsøger at fatte sig i korthed, tænker over, om deres synspunkt ikke allerede er fremført klart nok, og som nævnt overvejer, om lige præcis deres spørgsmål er et anliggende for generalforsamlingen. 5: Hvad er bestyrelsens rolle på en generalforsamling? Svar: Bestyrelsen har selvfølgelig ansvaret for selve planlægningen af generalforsamlingen, at dagsordenen indeholder de punkter, vedtægterne foreskriver, og at sikre de bedst mulige rammer for afviklingen. Derudover er bestyrelsens ansvar, overordnet set, ikke så væsentlig anderledes fra medlemmer nes rolle. De har et medansvar for, at tingene kører efter planen, og at alle får fuldt udbytte af generalforsamlingen. Derudover kan de enkelte bestyrelsesmedlemmer have nogle definerede roller, de skal udfylde på en passende måde, for at generalforsamlingen kan forløbe bedst muligt.

6 6 Medlems nyt Vi gør klar til den digitale fremtid Medlemmernes ønsker og behov er drivkraften bag den store, digitale forretningsstrategi, som de tre pensionskassers bestyrelser netop har vedtaget. Projektet, som skal udmønte strategien, løber over de næste tre år og vil blandt andet give en langt mere fleksibel brugeroplevelse og vil også fokusere på brugerinddragelse. Kenneth Petersen, medlemschef i Unipension. Foto: Thomas Busk. Medlemmerne er i centrum, når projektet skydes i gang i starten af Pensionskasserne har lavet et omfattende forarbejde i form af fokusgrupper, workshops og analyser for at finde ud af, hvad medlemmerne ønsker af deres pensionskasse. - Det har været meget vigtigt for os at lytte til medlemmernes ønsker og behov, som selvfølgelig varierer en del, eftersom vi jo har op imod medlemmer. Men vi mener faktisk, at det er lykkes os ret godt at pejle os ind på, hvad medlemmerne efterspørger, når det kommer til service og rådgivning, siger medlemschef i Unipension, Kenneth Petersen. Hvad kommer det til at betyde? Øget individualisering og fleksibilitet bliver nøg- leordene i den første fase af projektet. Hvert enkelt medlem vil få muligheden for selv at tilrettelægge og forme den måde, man ønsker at modtage sine informationer fra pensionskassen på. - Det bliver muligt at få digital pensionsrådgivning døgnet rundt via hjemmesiden. Vores medlemmer ønsker at kunne få oplysninger om deres pension og deres muligheder, når det passer dem. Formålet med projektet er, at det skal føles stort set lige så personligt og nærværende, som hvis man var i kontakt med en af vores rådgivere, siger Kenneth Petersen. Kenneth Petersen understreger, at alle medlemmer selvfølgelig også til den tid er velkomne til at ringe, skrive eller mødes med pensionskassen som nu og få klassisk, personlig rådgivning.

7 7 Brugerinddragelse Med den nye digitale forretningsstrategi skruer pensionskasserne op for brugerinddragelsen. Det kommer blandt andet til at give sig udslag i, at der oprettes såkaldte communities, som er digitale fællesskaber centreret omkring ét eller flere, afgrænsede emner. - Når vi siger, at vi gerne vil kende vores medlemmer, så mener vi det alvorligt. Derfor kommer vi til at benytte os af brugerinddragelse, når vi skal finde ud af, hvilken vej pensionskasserne skal i denne proces. Vi har relativt mange medlemmer, som interesserer sig for deres pensions ordning, og det skal vi forstå at drage nytte af, siger Kenneth Petersen. Det lidt længere perspektiv Forretningsstrategien har også et lidt længere tidsperspektiv, som får stor betydning for medlemmerne. Projektet indebærer store it-mæssige investeringer, som skal være med til at udvikle Unipensions forretningsmæssige platform, hvilket kommer til at betyde endnu bedre og billigere administration for medlemmerne. - Vores nye forretningsplatform bliver en åben platform, hvor andre pensionsinstitutter vil kunne koble sig på vores løsning uden at skulle skrotte de løsninger, de har i forvejen. Det vil på sigt medføre lavere omkostninger for vores medlemmer, da vi bliver flere om at dele omkostningerne. - Pensionskasserne i Unipension har nogle af branchens bedste afkast, har lave omkostninger, vi er bundsolide og medlemmerne får nogle af landets bedste kontorenter. Derfor gør vi nu det, at vi med baggrund i vores egne styrker udvikler os, både it- og forretningsmæssigt til gavn for alle medlemmer, både nu og fremover, siger CFO i Unipension, Jens Munch Holst. Jens Munch Holst, CFO i Unipension. Foto: Thomas Busk. Har du lyst til at bidrage? Hvis du gerne vil være med til at udforme den digitale fremtid ved at deltage i et eller flere communities, kan du sende dit navn, adresse og mail til minmening@ unipension.dk. Hvornår og hvordan du vil blive inddraget, kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt. Nogle communities vil være målrettet nye medlemmer eller pensionister, og i communities af mere generel karakter skal deltagerne afspejle medlemsskarens sammensætning ift. alder, køn, jobfunktion m.m. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Susanne Randahl på sr@unipension.dk/ og Birgit Palm på bpr@unipension.dk/ Markedsrente på vej Som led i den nye forretningsstrategi har bestyrelserne for de tre pensionskasser besluttet, at Unipension skal udvikle en pensionsordning, der forrentes på markedsrentevilkår, hvilket vil sige mere direkte med det afkast, pensionskassen opnår og ikke en gennemsnitsrente som i dag. I en markedsrenteordning er det den enkelte og ikke fællesskabet, der bærer risikoen. - Vi leverer i dag et produkt, som giver medlemmerne det, de efterspørger, nemlig tryghed i alderdommen igennem gode, stabile udbe- talinger. Når vi i et markedsrenteprodukt kan fastholde disse karakteristika, samtidig med at det enkelte medlem lettere kan overskue sin pensionsopsparing, fordi man blot skal kigge på ét tal og ikke som i dag tage højde for både den individuelle del af opsparingen og andelen af den fælles opsparing, så vil det blive attraktivt, siger Jens Munch Holst. Han tilføjer, at bestyrelserne har besluttet sig for at sætte udviklingsarbejdet i gang nu og at drøfte markedsrenteproduktet med medlemmerne på de næste års generalforsamlinger.

8 8 Medlems nyt En vifte af medlemmer Den nye forretningsstrategi bygger på medlemmernes behov og ønsker. Men hvordan finder man ud af, hvad knap forskellige medlemmer vil have? Selvom uddannelsesniveauet i pensionskasserne under Unipension er meget ensartet, så er tankerne og interessen for pension vidt forskellig blandt de knap medlemmer. Med et aldersspænd, der går fra nyuddannede i 20 erne til pensionister, der har fejret 100 års-dagen er det klart, at livssituationerne er vidt forskellige. Hvis man kombinerer det med endnu flere pensionsrelevante, demografiske data plus helbredsmæssige og sociale forhold, så tegner der sig et meget forskelligartet billede af pensionskassens medlemmer. Trods det er det muligt på basis af interviews, spørgeundersøgelser og analyser at trække nogle ensartede tråde, der giver et overordnet og generelt indblik i forholdet til pension blandt medlemmerne og på den måde få det bedst mulige udgangspunkt for den nye digitale medlemsstrategi. Analyserne har udmøntet sig i en stribe såkaldte personaer, der er et forsøg på at sætte ansigt på de mest markante medlemstyper. En medlemstype er typisk sammensat af 2-3 forskellige arketyper plus analyser af interviews og undersøgelser. Personaer er et godt værktøj, der tager udgangspunkt i at udvikle løsninger ud fra medlemmernes forskelligheder, og kan dermed også bruges som et løbende udviklingsværktøj i Unipension i forhold til udvikling og kommunikation. Her følger nogle eksempler på nogle personaer, som altså er medlemstyper og ikke rigtige medlemmer. Den kontrollerende beskytter Udtalelse: Jeg forsøger at minimere daglige bekymringer, så jeg får mere tid med min familie Forhold til pension: Den kontrollerende beskytter synes, det er vigtigt at få den rigtige sammensætning af pensionsordningen og interesserer sig særligt for dækninger ved sygdom, invaliditet og død altså invalidepension, ægtefællepension og børnepension. Den kontrollerende beskytter har en lav interesse for pension, men har ofte haft et personligt møde med en af pensionskassens rådgivere for at forstå pension og den fleksible pensionsordning bedre. Den ansvarsfulde livsnyder Udtalelse: Når jeg ved så meget som muligt, kan jeg bedst sikre mig de ting, jeg drømmer om. Forhold til pension: Den ansvarsfulde livsnyder interesserer sig for, hvordan han bedst kan sikre sig økonomisk, herunder hvordan han er dækket ved sygdom og død, og hvordan han i den forbindelse kan til- og fravælge dækninger i pensionsordningen. Han interesserer sig også for pensionskassens afkast og investeringer samt den årlige generalforsamling. Den ansvarsfulde livsnyder bruger hjemmesiderne få gange om året og foretrækker at klare de fleste spørgsmål selv på nettet. Den uinteresserede Udtalelse: Jeg gider kun bekymre mig om det, der har direkte påvirkning på mit eget liv. Forhold til pension: Den uinteresserede har en lav interesse for pension og har ikke tålmodighed til at sætte sig ind i tal. Han har dog muligvis læst lidt om begunstigelse i forbindelse med fx en skilsmisse og interesseret sig lidt for sin alderspension. Han er sjældent i kontakt med sin pensionskasse og er generelt mere interesseret i at få information tilsendt

9 9 - fx via nyhedsbreve - end i selv at finde informationen. Den bekymrede Udtalelse: Jeg sætter stor pris på den støtte, jeg får fra mine venner og familie. Forhold til pension: Den bekymrede synes, at økonomi er svært, men har alligevel sat sig ind i sin pensionsordning. Hun interesserer sig for hele pensionsordningen: både alderspensioner og dækninger ved sygdom og invaliditet. Den bekymrede kan have haft særlig fokus på, hvordan hun kan begunstige sin samlever og sine børn ved død og har i den forbindelse læst en del i Regler & Paragraffer. Hun har som regel været meget i kontakt med pensionskassen, fx på grund af sygdom, men ville sætte pris på, at mere kunne ordnes på nettet. Den drømmende realist Udtalelse: Jeg er virkelig spændt på, hvad fremtiden bringer Forhold til pension: Den drømmende realist er gået på deltid og har i den forbindelse især interesseret sig for efterløn, deltid samt hel og delvis alderspension og de muligheder, der er for at tilpasse udbetalingen af pension til hendes livssituation. Hun kontakter sjældent pensionskassen og vil helst selv finde svarene på hjemmesiden. Skeptikeren Udtalelse: Jeg vil gerne have så meget ud af mine penge som muligt, så jeg kan nyde godt af et langt arbejdsliv. Forhold til pension: Skeptikeren interesserer sig for pensionskassens investeringer, herunder også ansvarlige investeringer, og afkastet af dem. Derudover interesserer skeptikeren sig for sine ind- og udbetalinger historisk set og for pensionskassens generalforsamlinger. Han er bekymret for sin økonomiske sikring og ringer ofte til pensionskassen. Den ambitiøse Udtalelse: Jeg går op i at sikre min fremtid, men jeg har svært ved at forholde mig til den. Forhold til pension: Den ambitiøse forstår ikke rigtigt pensionsuniverset og har heller ikke sat sig ind i det. Er hun ung, har hun svært ved at se, hvordan pension allerede er relevant, men er interesseret i fx ulykkesforsikring og forsikringer ved sygdom og invaliditet. Den ansvarsfulde Udtalelse: Den bedste livsforsikring er at leve et sundt liv. Forhold til pension: Den ansvarsfulde interesserer sig for primært for forsikringsdækningerne i pensionsordningen, dvs. dækninger, der bliver udbetalt, hvis han bliver syg eller invalid og dækninger til de efterladte, hvis han dør tidligt. Den ansvarsfulde er utryg ved, om han er dækket godt nok ind. Kilde: Wemind

10 10 Medlems nyt Unipensions investeringer er verdensklasse Unipension leverer investeringsresultater, som er bedst i Europa og hører til blandt de allerbedste i verden. Det viser en benchmarkanalyse, foretaget af et internationalt analysefirma. Unipension er det pensionsselskab i Europa, der er bedst til at skabe merværdi til medlemmerne/kunderne, viser analysen af cirka 350 pensionsselskaber, som tilsammen forvalter milliarder kroner. Undersøgelsen bygger på tal fra perioden , og Unipension er i top i Europa, når det kommer til at skabe merværdi gennem aktiv forvaltning og blandt de bedste globalt. Unipension topper listen med 2,2 pct. i merværdi, mens de øvrige europæiske selskaber ligger med et gennemsnit på 0,1 pct., og det globale gennemsnit er 0,3 pct. Unipension ligger også med helt i toppen, når det kommer til det samlede investeringsafkast. I perioden har der været et gennemsnitsafkast på 13,1 pct., mens det europæiske gennemsnit er 9,6 pct. - Man skal lægge mærke til, at Unipension har en investeringsrisiko, som er lavere end det generelle europæiske niveau, og at vi har skabt et afkast uden at tage unødige risici i perioden, siger investeringschef i Unipension, Niels Erik Petersen. Det er det canadiske analysefirma CEM, som har foretaget sammenligningen af cirka 350 pensionsvirksomheder verden over på parametre, der bl.a. omhandler afkast, risiko og omkostninger. Foto: Thomas Busk

11 11 Unipension underskriver erklæring om ansvarlige investeringer Unipensions målrettede arbejde med ansvarlige investeringer bliver endnu en gang udbygget. Det sker ved, at Unipension har underskrevet den såkaldte Global Investor Statement on Climate Change (GISCC) og desuden melder sig ind i Institutional Investors Group on Climate Change. Med GISCC-erklæringen forpligter underskriverne sig til ikke blot i ord, men også gennem konkret handling at bidrage til en økonomi med lavere CO 2 -belastning. - Der ligger også i erklæringen et løfte om, at vi skal være med til at påvirke det politiske niveau på dette område. Det er selvfølgelig noget, vi arbejder med, da vi som investorer kan gøre noget, men de helt store forandringer skal komme fra politikerne, som jo er dem, der laver reglerne, siger investeringschef i Unipension, Niels Erik Petersen. Du kan se mere om vores ansvarlige investeringer på hjemmesiden: Niels Erik Petersen, investeringschef i Unipension. Foto: Thomas Busk. Pæne afkast i udsigt Kombinationen af stigende aktiekurser og dollarkursen og faldende renter betyder, at der er udsigt til pæne afkast for Baggrunden er en kombination af moderat økonomisk vækst og pengeudpumpning fra de fleste af verdens større centralbanker. Den økonomiske vækst er dog ikke mere overbevisende, end at et par svage nøgletal i oktober fik aktiekurserne i fx USA til at falde med 10 pct. Kurserne rettede sig dog igen, og her sidst på året ser det ud til at blive et godt år, især for danske aktier. Renten har i hele 2014 været meget lav, faktisk rekordlav som en reaktion på centralbankernes pengeudpumpning. - Ligesom sidste år ser vi i 2014 en tendens til, at aktierne stiger kraftigt hen mod årets slutning. I år har det især været danske aktier, der har givet os det flotte afkast, men også på obligationssiden har vi oplevet pæne afkast, som følge af den faldende rente, siger investeringschef i Unipension, Niels Erik Petersen kan meget vel byde på den første amerikanske rentestigning i meget lang tid, hvis ellers væksten og den faldende arbejdsløshed fastholdes. Den amerikanske økonomi er i bedring, og det vil formodentlig medføre, at den amerikanske centralbanks indsats for at stimulere økonomien vil aftage. Anderledes ser det ud for Europa. - Europa halter efter USA, når det kommer til vækst og beskæftigelse. Derfor forventer vi, at den europæiske centralbank fortsat vil forsøge at stimulere økonomierne. Gældsproblemerne er langt fra overstået i Sydeuropa, og den tyske vækst er ikke så stor som først antaget. Derfor må vi forvente, at 2015, når det kommer til Europa, fortsat vil være præget af behersket vækst, siger Niels Erik Petersen. Afkast halvår 11. nov. Arkitekternes Pensionskasse MP Pension Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger 6, 1 % 6,3% 6,4% 9,3% 9,4% 9,7%

12 12 Medlems nyt Vil du være endnu bedre dækket ved sygdom og død? Du har nu mulighed for at købe en tillægsforsikring til gruppeforsikringen og på den måde få en højere udbetaling ved visse kritiske sygdomme og ved død. Som medlem af pensionskassen er du som hovedregel omfattet af en såkaldt gruppeforsikring, der giver dig mulighed for at få udbetalt en sum ved visse kritiske sygdomme, invaliditet og død. Gruppeforsikring er en forsikring, der er fælles for en gruppe mennesker, fx medlemmer i en pensionskasse. Gruppeforsikringen er som regel ens for alle i gruppen og koster som regel også det samme for alle i gruppen. Men ikke alle medlemmer har samme ønsker og behov. Derfor har Unipension i samarbejde med Forenede Gruppeliv (FG) sammensat fem forskellige pakker af tillægsforsikringer, der giver medlemmerne mulighed for at få udbetalt ekstra summer ved visse kritiske sygdomme og død. Mere fleksibilitet - Med de nye tillægsforsikringer imødekommer vi et ønske fra vores medlemmer om højere summer, hvis man fx bliver ramt af kritisk sygdom eller dør inden en bestemt alder, siger medlemschef Kenneth Petersen. - Tillægsforsikringerne giver medlemmerne mulighed for endnu mere fleksibilitet. Forsikringsudbetalinger som fx summerne fra gruppeforsikringen koster mere, jo større de er. Og hvis vi forlods skal trække en større betaling af medlemmets indbetaling, så bliver der i sagens natur mindre tilovers til opsparing. Fem forskellige pakker Modul A Dødsfaldssum, hvis du er under 50 år kr år kr. Tillægsforsikring Modul A koster pr. måned (2014/15) 51,67 kr. Modul B Sum ved visse kritiske sygdomme under 67 år kr. Tillægsforsikring Modul B koster pr. måned (2014/2015) 80,33 kr. Modul C Dødsfaldssum, hvis du er under 50 år kr år kr. Sum ved visse kritiske sygdomme under 67 år kr. Tillægsforsikring Modul C koster pr. måned (2014/15) 126,33 kr. Modul D Dødsfaldssum, hvis du er under 50 år kr år kr. Sum ved visse kritiske sygdomme under 67 år kr. Sum ved visse kritiske sygdomme, børn under 18 år kr. Tillægsforsikring Modul D koster pr. måned (2014/15) 127 kr. Modul E Sum ved visse kritiske sygdomme under 67 år kr. Sum ved visse kritiske sygdomme, børn under 18 år kr. Tillægsforsikring Modul E koster pr. måned 81 kr. Sum ved visse kritiske sygdomme, børn betyder, at der udbetales en sum på kr., hvis barnet får diagnosticeret en dækningsberettiget kritisk sygdom. De kritiske sygdomme, der er omfattet af forsikringen, er målrettet børn og de sygdomme, de særligt rammes af.

13 13 Derfor har vi valgt at imødekomme ønsket om mulighed for højere sumudbetalinger som en tillægsforsikring, så medlemmerne selv betaler, uden at opsparingen bliver mindre, siger Kenneth Petersen. Tillægsforsikringen købes direkte hos FG Ud over at være medlem, skal du have en gruppeforsikring i en af pensions kasserne under Unipension for at tegne forsikringen. Men derudover er forsikringen uafhængig af din pensionsordning. tilfreds stillende helbredsoplysninger. FG vurderer selv dine helbredsoplysninger, og pensionskassen får ikke besked om, at du har tegnet tillægsforsikringen. Du kan finde flere oplysninger, blanket, betingelser og vilkår for tillægsforsikringen her: Du køber tillægsforsikringen direkte hos For enede Gruppeliv (FG), og du skal afgive Ulykkesforsikring I Arkitekternes Pensionskasse og i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger har medlemmerne som hovedregel også en ulykkesforsikring i Codan. Forsikringen dækker hele døgnet og i hele verden. Du kan se de præcise regler for dækningen i Regler & Paragraffer. NemKonto på vej Det bliver lidt lettere at være pensionist i pensionskassen, når vi begynder at udbetale pension til NemKonto i begyndelsen af Med NemKonto skal du ikke længere give os besked, men kan nøjes med at ændre kontooplysningerne et sted, fx hvis du skifter konto eller bank. ændre, hvilken konto der skal være din Nem- Konto. Februar-pensionen, der udbetales i slutningen af januar, bliver den første udbetaling fra pensionskassen, der kommer til dig via NemKonto. Din NemKonto er en almindelig bankkonto, du har i forvejen, og som offentlige myndigheder bruger, fx når de tilbagebetaler skat, eller hvis de udbetaler pension eller familieydelser. Derfor har de fleste allerede en NemKonto. På Borger.dk og NemKonto.dk kan du se, hvilken konto, der er din NemKonto, og du kan

14 14 Medlems nyt KORT & VIGTIGT Renter og bonus Kontorenten, beregningsrente og bonus for 2015 bliver fastsat af bestyrelserne midt i december. Herefter kan du se tallene på pensionskassernes hjemmesider. Kontorenten er den rente, du får af din opsparing hvert år. Bonus er en del af kontorenten og udbetales som tillægspension. Beregningsrenten bruger vi til at beregne et rimeligt gæt på størrelsen af din pension ud i fremtiden. Vi vil gerne have din mail-adresse Flere og flere ønsker sig kommunikation fra pensionskasserne på mail. Vi sender blandt andet mail om generalforsamlinger og afstemninger til de medlemmer, der har registreret en mail-adresse hos os. Derfor beder vi dig om at udfylde feltet med oplysninger om din på Min pension. Du logger ind med NemID og vælger punktet Kontaktoplysninger. Log ind på Min pension fra ipad Flere og flere bruger deres tablets til at surfe på pensionskassernes hjemmesider, men hidtil har de mange ipad-brugere været nødt til at tage pc en i brug for at logge ind med NemID på Min pension. Nu gør en ny NemID-løsning med JavaScript NemID mobilt for alle. Den nye NemID bliver taget i brug for pensionskassernes login-løsning inden årsskiftet. Du vil også kunne logge ind med en mobiltelefon, men det kan være lidt svært at danne sig overblik og navigere rundt, fordi skærmen er så lille. NemID s login-billede kan se forskelligt ud på grund af de forskellige skærmstørrelser, men selve de trin, du skal igennem for at logge ind, er de samme. Serviceeftersyn af invalidepensionsregler Bestyrelserne for de tre pensionskasser i Unipension-samarbejdet har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kigge på behovet for justering af invalidepensionsreglerne. Beslutningen kommer i kølvandet på Folketingets reform af førtidspensions- og fleksjobområdet i 2013, som blandt andet har betydet, at tilkendelsesreglerne i pensionskasserne i nogle tilfælde ikke er tidssvarende. Sidste chance for at bruge 30 pct.-reglen til ratepension Som selvstændig kan du benytte et særligt opfyldningsfradrag på op til 30 pct. af dit overskud i virksomheden og få fuldt fradrag for indbetalingerne i indbetalingsåret er sidste år, hvor du kan bruge reglen til ratepension. Det er en betingelse, at opfyldningsfradraget ikke er anvendt på andre pensionsordninger. Fra og med 2015 gælder 30 procentreglen kun indbetalinger til livsvarig alderspension. Dit indskud skal være os i hænde senest 30. december Hvis din indbetaling overstiger 30 pct. af virksomhedens overskud, får du det overskydende beløb tilbage til beskatning.

15 15 KORT & VIGTIGT Pensionskasserne inspiceret af Finanstilsynet De tre pensionskasser i Unipension-samarbejdet har i år været igennem en inspektion fra Finanstilsynet. Du kan læse Finanstilsynets redegørelser på pensionskassernes hjemmesider: Skatterabat i 2014 og 2015 Fristen for at få skatterabat på kapitalpension og alderssum er forlænget. Nu kan du også få 2,7 pct. i skatterabat i 2015, hvis du betaler afgift og flytter pengene til en aldersforsikring. Har du allerede opnået pensionsalderen, kan du få pengene udbetalt med skatterabat. Du kan selv gennemføre den såkaldte afgiftsberigtigelse online. Log ind med NemID på Min pension, beregn dine fordele, og gennemfør afgiftsberigtigelsen, hvis du ønsker det. Har du spørgsmål til afgiftsberigtigelsen og konsekvenserne af den, kan du kontakte os på tlf Elektroniske udbetalingsmeddelelser Som medlem og pensionist i pensionskassen kan du se den månedlige udbetalingsmeddelelse på Min pension, hvor du logger ind med NemID. Derfor stopper vi fra årsskiftet med også at sende meddelelserne med almindelig post. Får du ægtefællepension eller børnepension, sender vi fortsat meddelelsen til dig, hvis du tidligere har ønsket det. Nyt liv til PensionsInfo PensionsInfo er netop lanceret i et nyt design, der skal gøre det lettere for danskerne at overskue og forholde sig til sine pensionsoplysninger. Pensionsinfo er et samarbejde mellem langt de fleste danske pensionsleverandører og offentlige myndigheder. På kan du få et overordnet, samlet overblik over dine alderspensioner. Du kan også danne dig et overblik over, hvor meget der bliver udbetalt, hvis du bliver alvorligt syg, invalid eller ved død. For at skabe sammenlignelighed på tværs af ordninger og selskaber er beregningsmetoderne og visningen standardiseret på PensionsInfo. Vil du ned i detaljerne for din pensionsordning i Unipension, skal du derfor logge dig ind på Min pension og få de præcise tal.

16 Spar op og spar skat Betal ekstra til din pension og udnyt skattefradraget i år. Pengene skal være overført til pensionskassens konto senest 30. december, som er årets sidste bankdag. Log ind på Min pension og regn på fordelene Redaktion: Thomas Jensen, Susanne Randahl, Kenneth Petersen (ansv.) Layout: Foto: Thomas Busk; Colorbox Tryk: Grafisk Rådgivning ApS Oplag: Administrationsfællesskabet Unipension, Smakkedalen 8, 2820 Gentofte, telefon , fax , post@unipension.dk Åbningstider: mandag-torsdag 9-16 og fredag Arkitekternes Pensionskasse, CVR-nr.: MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer, CVR-nr.: Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger, CVR-nr.: