Skattemæssig realisation ved etablering af købe- og salgsretter til aktier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattemæssig realisation ved etablering af købe- og salgsretter til aktier"

Transkript

1 Kandidatafhandling Erhvervsjuridisk Institut Cand.merc.aud Forfatter: Kim Klüver Christiansen Vejleder: Tommy V. Christiansen Skattemæssig realisation ved etablering af købe- og salgsretter til aktier Handelshøjskolen, Århus Universitet 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Skattereformen Forårspakke Afgrænsning Systematik for afhandlingen Begrebsfastlæggele og terminologi Teoriens behandling af forholdet mellem civilret og skatteret Beskrivelse af dispositionen for gennemgangen Redegørelse for Aage Michelsens synspunkter Redegørelse for E. Polacks synspunkter Redegørelse for Jan Pedersens synspunkter Redegørelse for I. A. Strobels synspunkter Redegørelse for Jakob Bundgaards synspunkter Redegørelse for Nikolaj Vinthers og Erik Werlauffs synspunkter Redegørelse for Rasmus Kristian Feldthusens og Jacob Graff Nielsens synspunkter Analyse af TfS H, Elevatordommen Opsummering af synspunkter og diskussion af forholdet mellem civilret og skatteret Aftaler Definition Indgåelse af aftaler Betingede aftaler Realisationskriterier Statsskattelovens Realisationskriterier Afståelse ved ophør af ejendomsret Afståelse af begrænset tinglige rettigheder Realisation ved dispositioner, der sidestilles med afståelse Købe- og salgsretter Grundlæggende retstilstand for købe- og salgsretter før vedtagelse af ændringerne til kursgevinstloven af 6. juni Er købe- eller salgsretten et formuegode med selvstændig eksistens? Stiftelsessynspunktet Udøvelsessynspunktet Beskatning af køberetter Retstilstanden efter vedtagelsen af ændringerne til kursgevinstloven af 6. juni Købe- og salgsretter (optioner) Finansielle kontrakter Analyse af retspraksis og administrativ praksis for området for realisationsbeskatning ved etablering af købe- og salgsretter til aktier Analyse af retspraksis Analyse af TfS H, Purup-dommen Analyse af TfS H, Newpond-dommen Sammenfatning ud fra TfS H og TfS H Analyse af TfS H Analyse af TfS Ø, Kirk Acoustics A/S...52

3 3.2 Analyse af administrativ praksis Analyse af Landsskatteretskendelse af 10. april Analyse af TfS SR, købs- og salgsret, salg af selvstændige butikker til kapitalkæde Analyse af TfS TSM, køberet til aktier fra skattefri aktieombytning Analyse af TfS TSM, Tidsbegrænset salgsret, forud fastlagt kursberegningsregel Sammenfatning vedrørende gennemgang af retspraksis og administrativ praksis Konklusion Anvendte forkortelser... I 6. Litteratur... II 7. Doms- og afgørelsesregister...v 8. Summary in English...XIII

4 1. Indledning Dagligt foretages overdragelser af en bred vifte af aktiver og passiver. Alt fra gæld, løsøre og immaterielle aktiver til ejendomme og virksomheder hele virksomheder eller dele heraf. Både lokalt i Danmark og på tværs af landegrænser. Som i alle andre tilfælde, hvor skatterelevante aktiver og passiver omsættes, bør de skattemæssige konsekvenser overvejes inden transaktionerne foretages. Periodiseringen af overdragelsen har ofte stor betydning for henholdsvis beskatningstidspunkt og beskatningsgrundlag, og hvis man samtidig ønsker at udstede købe- og/eller salgsretter til aktiverne eller passiverne i forbindelse med overdragelsen, kompliceres billedet yderligere. Eksempelvis kan købe- og/eller salgsretter til aktier benyttes til at påvirke tidspunktet for en eventuel overdragelse af en virksomhed eller en del heraf. Dette kan eksempelvis være ønskeligt, hvis man er interesseret i at observere virksomhedens udvikling i en periode, inden den endelige beslutning træffes, og en eventuel overdragelse gennemføres. Men intensiteten i aftalen om købe- og/eller salgsretterne til aktierne kan være så stor, at overdragelsen anses for sket allerede på tidspunktet for aftalens indgåelse. Den konkrete udformning af aftalen har dermed betydning for aktiernes realisationstidspunkt, og dermed tidspunktet for, og størrelsen af beskatningen. 1.1 Problemformulering Ovenstående korte introduktion leder videre til formulering af de spørgsmål, som foreliggende afhandling har til hensigt at analysere og konkludere på. Gennem analyse af litteratur, lovgrundlag og retspraksis ønskes følgende hovedspørgsmål besvaret: Hvor går grænsen mellem et aftalekompleks, der er en aftale om køb og salg af aktier, og et aftalekompleks, der er en aftale om købe- og/eller salgsretter til aktier? For at komme frem til en konklusion, der besvarer ovenstående hovedspørgsmål, er det nødvendigt at analysere aftalens delkomponenter hver for sig. Helt grundlæggende er det nødvendigt at belyse hvad der præcist forstås ved aftaleindgåelse tilbud og accept og hvornår en aftale kan anses for at være indgået. Side 1 af 68

5 Hvorvidt der er tale om en aftale om køb og salg af et aktiv eller passiv, eller om der er tale om afgivelse henholdsvis modtagelse af købe- og/eller salgsretter til aktivet eller passivet afhænger af hvornår aktivet eller passivet anses for at være realiseret. Der vil derfor blive redegjort for realisationskriterierne generelt, hvorefter området for aktier, herunder købe- og salgsretter til aktier, vil blive behandlet. Realisationstidspunktet er ikke nødvendigvis det samme, hvad enten man ser transaktionen fra et skatteretligt eller et civilretligt synspunkt. Det er derfor nødvendigt at kende til forholdet mellem skatteret og civilret, idet det har betydning for, hvilke fakta man skal lægge til grund ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget og beskatningstidspunktet. Skal den formelle aftale og de civilretlige dispositioner umiddelbart lægges til grund, eller kan skatteretten fastsætte sine egne principper og definitioner og dermed tilsidesætte den civilretlige klassifikation af aftalens indhold? Der vil derfor blive redegjort for det generelle forhold mellem skatteret og civilret, hvorefter området for aktier, herunder købe- og salgsretter til aktier, vil blive behandlet. 1.2 Skattereformen Forårspakke 2.0 Regeringen fremlagde d. 24. februar 2009 sit udspil til en skattereform: Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Efter at have ført forhandlinger med folketingets partier, blev der indgået aftale med Dansk Folkeparti den 1. marts 2009, jf. aftalen om Forårspakke 2.0. Den 22. april 2009 fremsatte skatteministeren de 13 lovforslag på Skatteministeriets område til udmøntning af Forårspakke 2.0 i form af L Lovforslagene blev vedtaget d. 28 maj 2009, hvorefter skattereformen er trådt i kraft fra og med indkomståret Henvisninger i foreliggende afhandling til skattereformen er henvisninger til nævnte lovkompleks. Et gennemgående træk i den hidtidige retspraksis på området for skattemæssig realisation ved etablering af købe- og salgsretter til aktier er spørgsmålet om ejertidens længde for aktierne. Det må formodes at problemstillingen i forhold til påvirkning af 1 Enkelte elementer af reformen indfases over en årrække, herunder eksempelvis reduktion af fradragsværdien for ligningsmæssige fradrag samt renteomkostninger over kr. for personer Side 2 af 68

6 ejertiden begrænses på nogle punkter som følge af skattereformen idet avancer på koncern- 2 og datterselskabsaktier 3 fra og med indkomståret 2010 er skattefri uanset ejertid. Indførelsen af nye regler, eksempelvis en ny 3-årsregel vedrørende skattefrie aktieombytninger, spaltninger og tilførsel af aktiver uden tilladelse, den såkaldte holdingregel, 4 gør, at det fortsat er relevant at tage højde for ejertid på aktierne. Endvidere bør det nævnes, at aktiernes afståelsestidspunkt for fysiske personer uændret er særdeles vigtigt, idet det afgør i hvilket indkomstår avancen skal beskattes. 1.3 Afgrænsning Grundet nærværende afhandlings omfang er det ikke muligt at inddrage alle forhold, som umiddelbart kan synes interessante i forhold til afhandlingens emne, hvorfor følgende afgrænsninger er foretaget. Afhandlingens emneområde er købe- og salgsretter til eksisterende aktier, hvorfor købe- og salgsretter til nye aktier, dvs. tegningsretter/warrants, herunder tegningsretter som led i aktieaflønning jf. LL 28 og 7 H, kun i meget begrænset omfang bliver behandlet. Købe- og salgsretter til andre aktiver end aktier vil kun blive inddraget hvor det kan underbygge konklusionerne vedrørende aktier. Området for aftaleindgåelse, herunder betingede aftaler, er afgrænset fra gennemgang af mulighederne for skatteforbehold og omgørelse. De selskabsretlige og regnskabsmæssige aspekter af emnet, herunder værdiansættelse af købe- og salgsretter ligger udenfor afhandlingens kerneområde, hvorfor disse forhold kun inddrages i meget begrænset omfang. 2 Koncernselskabsaktier defineres som aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede eller kan sambeskattes, samt aktier, hvor en fond og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning. 3 Datterselskabsaktier defineres som aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i datterselskabet 4 Susanne Kjær: Skattefrie omstruktureringer Nye regler som følge af skattereformen, SR Skat 2009 s. 146 ff Side 3 af 68

7 Omtalen af ændringerne som følge af skattereformen begrænser sig til afsnittet ovenfor, samt enkelte tilfælde, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at uddybe den ændrede retsstilling efter skattereformens ikrafttræden. Gennemgangen af forholdet mellem civilret og skatteret vil ikke være udtømmende, men koncentrere sig om i overbliksform at udlede en række retsteoretikeres synspunkter på området. Af hensyn til færdiggørelsen af afhandlingen har det kun i begrænset omfang været muligt at inddrage litteratur og retspraksis offentliggjort efter 1. december Systematik for afhandlingen Som nævnt ovenfor vil afhandlingen være et studie af litteratur og lovgrundlag samt analyse af retspraksis og administrativ praksis. Afhandlingen vil være bygget op i 4 overordnede afsnit: indledning, teori, analyse og konklusion, samt diverse registre og bilag. Teoriafsnittet består af 4 delområder, som hver især skal belyse en del af det retlige grundlag, hvorpå aftaler om etablering af købe- og salgsretter til aktier indgås. Først gennemgås en række danske forfatteres skriftlige fremstillinger af forholdet mellem civilret og skatteret generelt. De forhold, der specifikt gør sig gældende på området for købe- og salgsretter til aktier vil blive udledt i forbindelse med analysen af retspraksis og administrativ praksis. Derefter vil området for aftaleindgåelse blive behandlet, herunder krav til aftalers udformning, tilbud og accept, samt betingede aftaler. Efter fastlæggelse af aftalegrundlaget fortsætter afhandlingen med at undersøge hvilke kriterier, der skal være opfyldt for at de af aftalen omfattede aktiver eller passiver skal anses for afstået. Igen tages i dette afsnit det generelle perspektiv, hvorefter realisation ved etablering af købe- og salgsretter til aktier specifikt vil blive behandlet i analyseafsnittet. Teoriafsnittet afsluttes med en redegørelse for arten og beskatningen af købe- og salgsretter, herunder afgrænsning overfor terminskontrakter. Analyseafsnittet vil, med udgangspunkt i gældende retspraksis for spørgsmålet om realisation ved etablering af købe- og salgsretter til aktier, søge at udlede de momen- Side 4 af 68

8 ter, der har betydning for realisationstidspunktet. Der tages primært udgangspunkt i afgørelser omhandlende købe- og salgsretter til aktier, men afgørelser vedrørende andre aktivtyper vil også blive inddraget, hvor det skønnes relevant. Herudover analyseres en række bindende svar fra skattemyndighederne med henblik på yderligere at nuancere de svar, der kan udledes af retspraksis. Analyseafsnittet sluttes af med et forsøg på at opstille en art tjekliste over momenter, der i relation til beskatningen bør overvejes forinden etablering af købe- og/eller salgsretter til aktier. 2. Begrebsfastlæggele og terminologi 2.1 Teoriens behandling af forholdet mellem civilret og skatteret Beskrivelse af dispositionen for gennemgangen I det følgende forsøges det at give et overblik over retsteoriens overvejelser om forholdet mellem civilret og skatteret. Begrebet "civilretten" dækker i den forbindelse over begreber som privatret, formueret, selskabsret etc. Det er ikke tilstræbt, at fremstillingen skal være fyldestgørende og udtømmende, idet dette vil gå ud over rammerne for nærværende afhandling. Flere forfattere er fremkommet med sporadiske overvejelser omkring emnet, men disse er ofte fremsat i forbindelse med behandlingen af et andet hovedemne. Herudover har Jan Pedersen, Jakob Bundgaard og Nikolaj Vinther udarbejdet større afhandlinger/disputatser om emnet. Gennemgangen koncentrerer sig hovedsagligt om overvejelserne i den danske retsteori og vil primært dreje sig om, hvorvidt den civilretlige kvalifikation har betydning for den skatteretlige, hvorimod effekten af andre relationer, som fx om den skatteretlige kvalifikation af et begreb har retskildeværdi ved løsning af civilretlige konflikter eller forholdet mellem begreber etc. indenfor forskellige dele af skatteretten, ikke berøres nærmere. Gennemgangen vil tage udgangspunkt i de enkelte forfatteres overvejelser og deres eventuelle diskussioner med andre forfattere. Bidrag fra senere retspraksis vil blive inddraget for at illustrere domstolenes aktuelle standpunkt. Slutteligt vil der blive opsummeret på de enkelte synspunkter og forskellene i disse vil blive forsøgt fremhævet, ligesom der vil blive taget stilling til de præsenterede synspunkter. Endvi- Side 5 af 68

9 dere skal det nævnes, at præsentationsrækkefølgen er søgt fastlagt kronologisk i den forstand, at gennemgangen er opdelt efter, hvornår den enkelte forfatter er fremkommet med de synspunkter, der er gengivet. Præsentationsrækkefølgen udgør således ikke en inddeling efter synspunkter eller lignende Redegørelse for Aage Michelsens synspunkter Aage Michelsens udgangspunkt vedrørende forholdet mellem civilretten og skatteretten er følgende: "Ved løsningen af skatteretlige konflikter tages udgangspunktet i almindelighed i den civilretlige kvalifikation af begreberne og fænomenerne. Men ofte er der ikke i civilretten sket en tilstrækkelig præcis kvalifikation af begreberne,... I sådanne tilfælde må skatteretten selv foretage den nødvendige kvalifikation,..." 5 Aage Michelsen fortsætter med en betragtning om, at det kan være nødvendigt, at skatteretten foretager sin egen kvalifikation i de tilfælde, hvor målet med skattereglerne kun kan nås på denne måde. Hovedreglen, ifølge Aage Michelsen, er således, at den civilretlige kvalifikation af en given disposition skal lægges til grund ved skatteansættelsen. Afvigelser fra hovedreglen kræver enten, at civilretten, af den ene eller anden grund, ikke har noget bud på en kvalifikation af de nærmere omstændigheder eller, at de mål, der forfølges via en bestemt skatteregel, kun kan nås ved, at der fastlægges en bestemt kvalifikation af en disposition, som eventuelt ikke er kongruent med den civilretlige. Såfremt Aage Michelsens synspunkter skal sammenlignes med andre forfatteres synspunkter, er det således særligt interessant at belyse under hvilke omstændigheder, der kan ske afvigelse fra hovedreglen. I artiklen "Kommanditselskabet - skatteretlig belyst", som er skrevet på baggrund af coasterbranchens benyttelse af kommanditselskabet som organisationsform, der blandt andet gjorde det attraktivt for lønmodtagere med høje trækprocenter at investere i branchen, stiller Aage Michelsen spørgsmålet, om en vedblivende selskabsretlig (civilretlig) kvalifikation af et "kapitalistisk" kommanditselskab 6 som et kommanditselskab i traditionel forstand nødvendigvis må føre til, at man også skatteretligt må behandle det som et kommanditselskab eller om sammenslutningen kan anses for et 5 Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat, 10. udgave, 2003, s Ved et kapitalistisk kommanditselskab forstår Aage Michelsen et kommanditselskab, hvor komplementaren er et aktie- eller anpartsselskab, og hvor alle selskabsdeltagere derfor hæfter begrænset. Side 6 af 68

10 selvstændigt skattesubjekt (korporation) 7. Aage Michelsen diskuterer ikke umiddelbart spørgsmålet nærmere, men konkluderer, med henvisning til en fast praksis omkring beskatning af registrerede aktieselskaber som korporationer 8, hvis de fungerer som sådanne, at der skatteretligt ikke er nogen indvendinger mod at opfatte et "kapitalistisk" kommanditselskab som et selvstændigt skattesubjekt i medfør af SEL 1, stk. 1, nr. 6. I den senere artikel "En replik vedrørende spørgsmålet om skatterettens kilder" uddyber Aage Michelsen dette synspunkt idet det anføres, at den selskabsretlige begrebsdannelse omkring kommanditselskaber ikke er tilstrækkelig præcis, hvorfor man skatteretligt må foretage en udfyldende kvalifikation. Aage Michelsen vil således lade skatteretten foretage en egen udfyldende kvalifikation, når civilretten ikke kan levere en tilstrækkelig klar én af slagsen. Det er uklart, hvornår Aage Michelsen finder, at den civilretlige begrebsdannelse ikke er tilstrækkelig klar, eller med andre ord, hvor grænsen, for hvornår skatteretten selvstændigt kan foretage en kvalifikation, går Redegørelse for E. Polacks synspunkter I artiklen "Skatterettens kilder" fremkommer E. Polack med en kritik af Aage Michelsens artikel "Kommanditselskabet skatteretlig belyst". Begge forfattere har samme udgangspunkt, nemlig at den skatteretlige kvalifikation overordnet bestemmes af den civilretlige, men at der under visse omstændigheder kan ske fravigelse fra dette udgangspunkt. E. Polack udtrykker det således: "Dermed være ikke sagt, at det er udelukket, at nå til en forskellig bedømmelse i civilretten og skatteretten, men problemet er på hvilket grundlag det kan forsvares at gøre det." 9 Han stiller videre spørgsmålet, om der ikke ofte, i de tilfælde, hvor Aage Michelsens synspunkter vil føre til en selvstændig skatteretlig kvalifikation, også vil foreligge civilretligt grundlag for at se bort fra formen og se på realiteten. Forskellen på de to forfatteres synspunkter kan således siges at være en afvejning af retssikkerhedshensyn, herunder blandt andet legalitetskravet i Grundlovens 43, overfor hensynet til en praktikabel skatteadministration. E. Poalck anfører i den forbindelse, at det er almindeligt anerkendt, at retsanvenderen må 7 Aage Michelsen: Kommanditselskabet skatteretligt belyst, RR 1974, nr. 43, s Denne praksis har ifølge Aage Michelsen støtte i cirkulære nr. 205 af 3/ pkt. 8 (cirkulæret er nu ophævet) 9 E. Polack: Skatterettens Kilder, RR 1975, nr. 44, s. 135 Side 7 af 68

11 udfylde huller i lovgivningen, idet denne, grundet samfundets stigende kompleksitet, aldrig er fuldkommen, men at Aage Michelsens synspunkter fører til, at man går langt videre end blot at udfylde huller. 10 Som eksempel kan anføres, at en sondring mellem "personlige" og "kapitalistiske" kommanditselskaber savner selskabsretlige holdepunkter og dermed er udtryk for et skatteretligt særstandpunkt, der bør gennemføres ved lov Redegørelse for Jan Pedersens synspunkter. I sin afhandling "Skatteudnyttelse" behandler Jan Pedersen forholdet mellem civilretten og skatteretten herunder spørgsmålet omkring civilrettens styrende funktion. Jan Pedersen indtager det synspunkt, at den civilretlige begrebsverden er en forudsætning for et indkomstskattesystem, idet det anføres, at der ikke har vist sig andre muligheder for opstilling af et system til afdækning af skatteevnen. Den teoretiske mulighed, der består for at opbygge et indkomstskattesystem, som uden skelen til den civilretlige begrebsverden udvikler et særligt skatteretligt begrebsapparat, er ifølge Jan Pedersen alene teoretisk, idet det er dømt til at mislykkes. Dette er blandt andet en konsekvens af, at det erfaringsmæssigt har vist sig, at en specifik skatteretlig begrebsanvendelse medfører en detaljeret og vanskeligt tilgængelig lovgivning. Som eksempel herpå nævnes blandt andet begreberne sort- og blåstemplede værdipapirer i kursgevinstloven. Behovet for en selvstændig skatteretlig begrebsdannelse anerkendes dog i de tilfælde, hvor der ikke findes tilsvarende udtryk i civilretten eller hvor civilretlige udtryk ikke kan sikre den ønskede retstilstand. Sidstnævnte kunne for eksempel være tilfældet, hvor man er nødsaget til at formulere en værnsregel, idet en eksisterende retstilstand viser sig uacceptabel. Jan Pedersen synes derfor at konkludere, at skatteretten skal rette sig efter den civilretlige kvalifikation, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved følgende: "Er den underliggende disposition reel og utvivlsom, og benytter den berørte skatteregel et entydigt civilretligt udtryk, må den skatteretlige følge udløses, uanset om dette forekommer mindre rimeligt og derfor kan indebære skatteudnyttelse." 12 Citatet kunne 10 E. Polack: Skatterettens Kilder, RR 1975, nr. 44, s E. Polack: Skatterettens Kilder, RR 1975, nr. 44, s Jan Pedersen: Skatteudnyttelse, Gads Forlag, 1989, s. 220 Side 8 af 68

12 give anledning til at tro, at Jan Pedersen under ingen omstændigheder vil lade skatteretten fravige den civilretlige kvalifikation selv ikke i skatteudnyttelsessager med misbrug af civilretlige begreber. Dette kan dog ikke antages at være Jan Pedersens synspunkt, idet han i afhandlingen 13 netop behandler spørgsmålet om, hvorvidt skatteretten kan frigøre sig fra den civilretlige kvalifikation under omstændigheder, hvor der er tale om misbrug af civilretten udelukkende med henblik på at opnå skattemæssige fordele. Jan Pedersen konkluderer i den forbindelse: "En frigørelse kan alene ske efter en nøje afvejning af disse forhold, hvorunder må medtages hensynet til skattesystemets retssikkerhed, forstået som kravet om den samme beskatning af den samme realitet." 14 Hertil kommer, at Jan Pedersen i anden del af afhandlingen "Skatteudnyttelse" analyserer begrebet skatteunddragelse, hvilket fører til definitionen af den såkaldte generalklausul om skatterettens realitet 15. Nærværende fremstilling skal begrænse sig til blot at gennemgå hovedindholdet i realitetsgrundsætningen, som den omtalte generalklausul kaldes af Jan Pedersen. 16 Dette er interessant i relation til forholdet mellem civilretten og skatteretten, idet realitetsgrundsætningen resulterer i, at man, i tilfælde af skatteudnyttelse, kan tilsidesætte dispositionernes formelle indhold og se på realiteten, herunder de reelle økonomiske dispositioner. Behovet for realitetsgrundsætningen findes ifølge Jan Pedersen i, at skatteretten (i hvert fald indkomstskattesystemet) 17 er et ufuldstændigt retligt system, der er underlagt civilrettens styrende funktion. Misbrug af civilretlige dispositioner ville, såfremt realitetsgrundsætningen ikke fandtes, kunne medføre utilsigtede skattefordele. Retsordenen tvinges derfor til eventuelt at tilsidesætte den mellemliggende civilretlige kvalifikation og fastlægge substansen af dispositionen, hvilket fastholder beskatningen i de reelle økonomiske strømme. Jan Pedersen anviser, så vidt ses, ikke nogen direkte hjemmel til realitetsgrundsætningen og man får indtrykket af, at realitetsgrundsætningen ikke kan legitimeres på baggrund af almindelig fortolkningslære, idet den er mere vidtgående. Den nærmeste retskilde Jan Pedersen synes at anvise er følgende: "Generalklausulens eksistens og 13 Jan Pedersen: Skatteudnyttelse, Gads Forlag, 1989, s Jan Pedersen: Skatteudnyttelse, Gads Forlag, 1989, s Jan Pedersen: Skatteudnyttelse, Gads Forlag, 1989, s Jan Pedersen: Skatteudnyttelse, Gads Forlag, 1989, s Jan Pedersen: Skatteudnyttelse, Gads Forlag, 1989, s. 436 Side 9 af 68

13 overordnede indhold kan udledes af indkomstbeskatningens retlige natur og er derfor en bestanddel af selve indkomstbeskatningen." 18 I dele af den øvrige retsteori har realitetsgrundsætningen ikke vundet fuld tilslutning. 19 Kritikken synes primært at have taget sit udgangspunkt i den manglende hjemmel til realitetsgrundsætningen, ligesom mange af de omgåelsesproblemer den skulle kunne imødegå, kan løses ved almindelig lovfortolkning og almindelige retsanvendelsesprincipper. Essensen i kritikken synes således at være, at realitetsgrundsætningen går for vidt i retning af at underminere legalitetskravet, idet den nærmest synes at fremstå som et arbitrært beskatningsgrundlag. Holdningen i den del af teorien, der ikke kan støtte realitetsgrundsætningen, er, at der hvor man ikke ved almindelig fortolkning af et hjemmelsgrundlag kan tilsidesætte en given uønsket disposition, der må lovgiver tilvejebringe den nødvendige værnslovgivning. Jan Pedersen har i artiklen "Realitetsgrundsætningen i ti år" taget til genmæle overfor denne kritik. I artiklen giver Jan Pedersen udtryk for, at han overordnet anerkender civilretten som styrende for skatteretten. Følgende citat er et eksempel herpå: "Derimod retter beskatningen sig mod den civilretlige kvalifikation af disse dispositioner." 20 Når realitetsgrundsætningen anvendes, er der således ikke tale om en uhjemlet beskatning eller frigørelse af skatteretten fra civilretten, men derimod en præjudiciel fastlæggelse af det faktum skattelovgivningen skal anvendes på, således at det sikres, at den hævdede civilretlige form har en tilsvarende realitet. Jan Pedersen henviser i øvrigt til, at realitetsgrundsætningen, ifølge hans analyser, er blevet brugt og er bredt accepteret i praksis. Endvidere henvises til lande som Sverige og England, hvor man for sent anerkendte behovet for en realitetsgrundsætning, hvilket førte til retspolitisk uacceptable resultater, der således nødvendiggjorde henholdsvis lovgivning om en generalklausul og en praksisændring. Slutteligt fremføres en argumentation, der, jf. ovenfor, tager udgangspunkt i, at realitetsgrundsætningen kan legitimeres på baggrund af indkomstbeskatningens natur, at domstolene er enige heri og at de dermed har varetaget deres retspolitiske ansvar. I samme forbindelse pointeres, at navnlig Højesteret ihærdigt medvirker til, at realitetsgrundsætningen ikke misbruges til gennemførelse af uhjemlet beskatning. 18 Jan Pedersen: Skatteudnyttelse, Gads Forlag, 1989, s Se omtalen af I. A. Strobels synspunkter i afsnit Jan Pedersen: Realitetsgrundsætningen i 10 år, TfS , afsnit 2 Side 10 af 68

14 2.1.5 Redegørelse for I. A. Strobels synspunkter I artiklen "Forholdet mellem skatteret og privatret" fremkommer I. A. Strobel med sit syn på forholdet mellem skatteretten og civilretten (privatretten) - særligt i forhold til Jan Pedersens realitetsgrundsætning. I. A. Strobel anfører, at der for en dansk praktiker er et skær af skindiskussion over udredningen af forholdet mellem de to retsdiscipliner, idet Højesteret allerede ved afgørelsen U H fastslog, at ligningsmyndighederne ikke uden videre er bundet af privatretlige regler. I. A. Strobel er således vist nok overordnet af den opfattelse, at skatteretten er frigjort fra civilretten og at skatteretten dermed er suveræn ved fastlæggelsen af det skatteretlige indhold af begreberne. Dog anfører Strobel, 21 at de skatteretlige overvejelser naturligvis kan føre til, at man anser det for ønskeligt ikke at fjerne skatteretten alt for langt fra det øvrige retssystem, ligesom det anerkendes, at civilretten, grundet at den er et par tusind år ældre dominerer, når det essentielle eller kernen i et begreb skal fastlægges. Endvidere fremsættes et synspunkt om, at ethvert begreb hentet fra civilretten har en kerne, der er fælles for civilretten og skatteretten og at man i det store flertal af skatteansættelser ikke bevæger sig udenfor denne kerne. I. A. Strobel kritiserer blandt andet Jan Pedersens synspunkt om en nøje forbindelse mellem civilretten og skatteretten på baggrund af, at Jan Pedersen, efter I. A. Strobels vurdering, ikke anviser nogen løsning på, hvordan man til brug for skatteretten skal vælge mellem flere civilretlige definitioner af det samme begreb. Det anføres i den forbindelse, at der fx findes flere definitioner af gavebegrebet i civilretten og at mange øvrige begreber i civilretten er uskarpe i konturerne. I. A. Strobel anfører, at såfremt der skal foretages en koordination af kvalifikationen i civilretten og skatteretten, må man udvælge en af flere af de civilretlige definitioner, hvorved man fravælger de øvrige. Dermed ville man have fravalgt og frigjort sig fra de andre definitioner og det kan derfor hævdes, at skatteretten allerede, som følge af dette valg, er uafhængig af civilretten. I. A. Strobel vender sig ligeledes mod det forhold, at Jan Pedersen overordnet antager, at skatteretten er bundet af civilretten, men at denne forankring forlades ved anvendelse af realitetsgrundsætningen, idet beskatningen her er frigjort fra 21 I. A. Strobel: Forholdet mellem skatteret og privatret, SR Skat 1991, s. 377 ff, afsnit 4.2 Side 11 af 68

15 den forudgående civilretlige kvalifikation. I. A. Strobel opfatter realitetsgrundsætningen som en ekstraordinær foranstaltning og hævder, at man kan nå til samme resultat ved anvendelse af gængse principper for lovfortolkning. 22 Som et eksempel herpå nævnes afgørelsen TfS V, hvor en gårdejer forærede en gård til sin datter, der straks videresolgte denne til en boligfond for det samme beløb, der figurerede som overdragelsessum i gaveskødet. Gårdejeren mente derved at kunne undgå den dengang gældende særlige indkomstskat. Heri fik han ikke medhold, idet Vestre Landsret ikke fandt, at de successive overdragelser var uden forbindelse. Dermed manglede overdragelsen til datteren realitet. I. A. Strobel hævder her, at realitetsgrundsætningen ikke var nødvendig for at statuere beskatning af gårdejeren, idet forholdet slet og ret var, at gårdejeren i virkeligheden havde givet datteren en fordring på boligfonden. En sådan fordring var efter de daværende regler ikke fritaget for den særlige indkomstskat, idet fritagelsen kun gjaldt gaver i form af fast ejendom Redegørelse for Jakob Bundgaards synspunkter I artiklen "On Tax law and Private Law Relations" lancerer Jakob Bundgaard en teori kaldet koordinationsteorien, der på visse områder må betegnes som en nyskabelse i diskussionen om forholdet mellem civilretten og skatteretten. Jakob Bundgaard skriver: "The article a forehand is based on a theory of coordination between the legal disciplines...furthermore the article differ from a traditional view since a holistic view is taken,..." 23 Heraf fremgår, at teoriens grundlæggende tese er at koordinere begrebsanvendelsen i de forskellige retsdiscipliner, hvilket bygger på en holistisk anskuelse, det vil sige en betragtning af helheden. Denne grundlæggende tese synes dog ikke at blive fulgt gennem artiklen, idet Jakob Bundgaard snarere synes at indtage det synspunkt, at skatteretten er autonom i forhold til civilretten og at der ikke kan opstilles et krav om kongruens mellem begrebsanvendelsen i de to retsdiscipliner, således fx: "A general demand for congruity based on legal authority cannot be set forth regarding the use of private law terms in tax legislation." I. A. Strobel: Forholdet mellem skatteret og privatret, SR Skat 1991, s. 377 ff, afsnit Jakob Bundgaard: On Tax Law and Private Law Relations, Scandinavian Studies in Law Vol. 44, s Jakob Bundgaard: On Tax Law and Private Law Relations, Scandinavian Studies in Law Vol. 44, s. 79 Side 12 af 68

16 Jakob Bundgaard nævner i sin artikel en række årsager, der efter hans opfattelse, medfører, at skatteretten er frigjort fra civilretten. Der anføres blandt andet en række forhold, der er medvirkende til den forskellige fortolkning af civilret og skatteret, herunder fx hensynet til at skatteretten kan imødegå skatteudnyttelse herunder uoverensstemmelser mellem form og indhold, udviklingen i forretningslivet, mangel på koordination samt det umulige i at have samme muligheder, begreber og termer m.v. i skatteretten og civilretten. 25 Det bemærkes, at Jakob Bundgaard lader hensynet til at imødegå skatteudnyttelse fremstå som en af de væsentligste årsager til skatterettens autonomi. Som antydet ovenfor bygger koordinationsteorien på, at skatteretten som udgangspunkt er autonom i forhold til civilretten, idet de to retsdiscipliner er ligestillede. I den forbindelse anføres det, at der ikke ses at være retlige grunde til, at skatteretten skulle være styret af civilretten. Dog anføres det, at civilretten ligger til grund for fastsættelsen af faktum i skatteretten. Det er ikke nærmere anført, hvorledes adskillelsen af jus og faktum skal finde sted ved den praktiske retsanvendelse. Med andre ord forekommer det ikke klart, hvorledes man ved brug af civilretlige begreber kan beskrive det skatteretlige faktum, hvis de civilretlige begreber ikke er kendte eller gældende i skatteretten. 26 På flere punkter afviger koordinationsteorien fra udgangspunktet om skatterettens autonomi. Fx anføres det: "Hereinafter private law should not undermine basic tax law values and intentions, as should tax law not undermine basic private law values and intentions." 27 Dette må forstås således, at de forskellige retsområders kerne- og grundbegreber skal nyde gensidig respekt og accept. I den senere afhandling Skatteret & Civilret gentages synspunktet om autonomi: Grundlæggende må civilret og skatteret anskues som selvstændige og ligeordnede retlige discipliner Jakob Bundgaard: On Tax Law and Private Law Relations, Scandinavian Studies in Law Vol. 44, s Se i den forbindelse ligeledes Rasmus Kristian Feldthusen og Jacob Graff Nielsen i Festskrift til Ole Bjørn, 2004: Forankring eller løsrivelse, s. 235, der ligeledes finder dette uklart. 27 Jakob Bundgaard: On Tax Law and Private Law Relations, Scandinavian Studies in Law Vol. 44, s Jakob Bundgaard: Skatteret & Civilret, 2006, s. 157 Side 13 af 68

17 Med baggrund i ovenstående må det konstateres at Jakob Bundgaard synes at hævde, at forholdet mellem civilret og skatteret er et udtryk for et samspil mellem to sideordnede retsdiscipliner Redegørelse for Nikolaj Vinthers og Erik Werlauffs synspunkter Forfatterne Nikolaj Vinthers og Erik Werlauffs synspunkter om forholdet mellem civilret og skatteret er søgt præsenteret sammen i dette afsnit, idet forfatterne har publiceret en del artikler herom i samarbejde. Nikolaj Vinthers og Erik Werlauffs udgangspunkt for så vidt angår forholdet mellem skatteret og civilret belyses udmærket ved følgende citat: "Det antages almindeligvis i dansk skatteret, at den skatteretlige kvalifikation er solidt forankret i civilretten, dvs. at den civilretlige begrebsdannelse også bliver udslagsgivende for den skatteretlige, men at visse saglige hensyn dog helt konkret kan begrunde, at skatteretten foretager sin egen, fra civilretten afvigende begrebsdannelse." 29 At citatet udover, at det ifølge Nikolaj Vinther og Erik Werlauff er udtryk for hovedreglen i dansk ret, ligeledes kan opfattes som deres udgangspunkt belyses ved følgende: "Vi finder, at skatterettens binding til civilretten ikke blot er udtryk for noget "hensigtsmæssigt", men at denne binding er udtryk for gældende ret, dvs. for et påbud til de retsanvendende myndigheder." 30 Nikolaj Vinther og Erik Werlauff mener altså, at de civilretlige begreber skal lægges til grund ved anvendelse af skatteretten. Synspunktet synes primært at være begrundet i retssikkerhedsmæssige hensyn herunder legalitetsprincippet. Når hensynet til retssikkerheden ifølge Nikolaj Vinther og Erik Werlauff gør det nødvendigt, at civilretten er styrende for skatteretten er det blandt andet fordi, at civilretten har eksisteret i en meget længere periode end skatteretten og derfor har haft den fornødne tid til at udvikle og finpudse sine begreber. Det medfører, at civilrettens begreber må anses for bedst indarbejdet, hvorfor det ville være uforsvarligt og uhensigtsmæssigt, hvis skatteretten vilkårligt kunne afvige fra civilretten. Det giver altså ifølge Nikolaj Vinther og Erik Werlauff den største grad af retssikkerhed, såfremt begrebsanvendelsen er ensar- 29 Nikolaj Vinther og Erik Werlauff: Når civilretten fraviges i skatteretlig sammenhæng en kritisk kommentar til TfS LR, TfS Nikolaj Vinther og Erik Werlauff: Når civilretten fraviges i skatteretlig sammenhæng en kritisk kommentar til TfS LR, TfS Side 14 af 68

18 tet i skatteretten og civilretten. Ligeledes gælder det, ifølge Nikolaj Vinther og Erik Werlauff, jf. legalitetsprincippet, at skattemyndighedernes standpunkter kræver hjemmel, hvorfor skatteretten ikke selv kan fastlægge sine begreber uden direkte hjemmel. De saglige hensyn, der, ifølge Nikolaj Vinther og Erik Werlauff, helt konkret kan begrunde, at skatteretten foretager sin egen begrebsdannelse er dels i de tilfælde, hvor skattelovgivningen eller dens motiver peger i en anden retning, dels i de tilfælde, hvor der foreligger klare indicier på omgåelse eller misbrug Redegørelse for Rasmus Kristian Feldthusens og Jacob Graff Nielsens synspunkter Forfatterne Rasmus Kristian Feldthusens og Jacob Graff Nielsens synspunkter vedrørende forholdet mellem civilret og skatteret er ligeledes søgt præsenteret i et samlet afsnit, idet præsentationen i hovedsagen tager udgangspunkt i artiklen "Forankring eller løsrivelse" 32 som forfatterne har skrevet sammen. I artiklen fremsættes, udover en kritik af Jakob Bundgaards koordinationsteori, en række af deres egne synspunkter. Rasmus Kristian Feldthusen og Jacob Graff Nielsen anser civilretten for at være det begrebsmæssige grundlag for skatteretten, idet det anføres, at indkomstskattesystemets bærende funktion er at knytte skatteretlige retsvirkninger til civilretlige dispositioner. Rasmus Kristian Feldthusen og Jacob Graff Nielsen er enige i, at skatteretten kan have en såkaldt knock-on effekt på civilretlige dispositioner, men det ændrer, efter deres opfattelse, ikke på, at civilretten er styrende for skatteretten, idet det anføres: "Dette skyldes, at det er skattetrykket på den pågældende civilretlige disposition og ikke skatterettens begrebsmæssige autonomi der kan være afgørende for valget af civilretlige dispositioner." 33 Med andre ord mener Rasmus Kristian Feldthusen og Jacob Graff Nielsen, at man som et led i sine økonomiske overvejelser kan gennemgå skatteretten for at se, hvilken virkning den tillægger den civilretlige disposition, man står overfor at foretage. Men det afgørende er, at skatteretten skal lægge den civilretli- 31 Nikolaj Vinther og Erik Werlauff: Skatteretlig virkning af selskabsretlige begreber konsekvenser af en dom om begrebet erhvervsdrivende, UfR B 32 Rasmus Kristian Feldthusen og Jacob Graff Nielsen, mfl. Festskrift til Ole Bjørn, 2004, s Rasmus Kristian Feldthusen og Jacob Graff Nielsen, mfl. Festskrift til Ole Bjørn, 2004, s. 231 Side 15 af 68

19 ge disposition til grund og altså ikke er berettiget til at omkvalificere den civilretlige disposition. Afvigelser fra udgangspunktet om, at de civilretlige begreber skal lægges til grund i skatteretten, kan kun ske, 1) når lovgiver i lovens ordlyd eller forarbejder modificerer eller kvalificerer et civilretligt begreb skatteretligt eller 2) når en konkret fortolkning måtte føre til et sådant resultat. Angående sidstnævnte led, det vil sige fortolkning, fremsætter Rasmus Kristian Feldthusen og Jacob Graff Nielsen ligeledes betragtninger om juridisk metode i relation til forholdet mellem civilret og skatteret. Det anføres, at de to led i den juridiske metode henholdsvis retskildelæren og fortolkningslæren indeholder svaret på, hvorfor skatteretten er bundet af civilretten. Således nævnes som eksempel begrebet konvertible obligationer, hvor det anføres, at eftersom der ikke findes en afvigende skatteretlig definition i en retskilde med bindende virkning for skatteyderen, er det nødvendigt at definere begrebet på baggrund af en naturlig ordlydsforståelse, hvilket kun kan ske med udgangspunkt i civilretlige discipliner som selskabsret og finansieringsret. 34 Slutteligt skal det anføres, at Rasmus Kristian Feldthusen og Jacob Graff Nielsen anser skatteudnyttelsessager som en undtagelse til ovenstående. I disse sager må bindingen til civilretten brydes. Der anføres ikke nogen nærmere begrundelse for denne retsanvendelse og det påpeges, at begrundelsen er omstridt. Dog konkluderes det, at uanset hvordan man vælger at forklare bruddet med civilretten i disse sager, kan det overordnet forklares med tvingende systemhensyn Analyse af TfS H, Elevatordommen I forbindelse med gennemgangen af forholdet mellem civilret og skatteret er det relevant at kaste et blik på TfS H, idet Højesteret her tager stilling til spørgsmålet om hvorvidt den civilretlige kvalifikation skal danne grundlag for den skattemæssige behandling. 34 Rasmus Kristian Feldthusen og Jacob Graff Nielsen, mfl. Festskrift til Ole Bjørn, 2004, s. 251f Side 16 af 68

20 Sagen vedrørte et selskab, H2, hvor 50 % af aktierne, nom kr. ejedes af medarbejderne, heraf 48 % af H2 s direktør (dvs. 24 % af den samlede aktiekapital). Alle medarbejdernes aktier blev i første halvår 1998 overdraget til et nystiftet selskab, H1, ejet af direktøren blev alle aktierne solgt til det udstedende selskab H2, i form af en kapitalnedsættelse på nom kr. med udbetaling af 17,5 mio kr. til H1. Samtidig blev en kapitalforhøjelse på nom kr. i H2 vedtaget, hvor en ny aktionær, G1, tegnede aktierne til en samlet kursværdi på 17,5 mio. kr. Jf. den dagældende LL 16 B, stk. 1 skulle avance ved salg til udstedende selskab behandles som udbytte hvilket i dette tilfælde ville være skattefrit for H1. Skulle transaktionen i stedet ses som et maskeret salg til G1 var der derimod tale om et salg af aktier ejet under 3 år, med avancebeskatning til følge i H1. Skattemyndighederne og Vestre Landsret kom frem til, at det ud fra en realitetsbedømmelse af sagsforløbet måtte lægges til grund, at aktierne var overdraget til G1 og ikke til det udstedende selskab. Højesteret kom med en 5-2 afgørelse frem til det modsatte resultat, idet det bl.a. blev lagt til grund, at aktieoverdragelsen og den efterfølgende kapitalforhøjelse var i overensstemmelse med aktieselskabslovens bestemmelser, samt at det af forarbejderne til LL 16 B fremgik, at der var et ønske om, at der ikke skulle være forskel på den skattemæssige behandling af de tilfælde, hvor en aktionær sælger aktier til det udstedende selskab, og de tilfælde, hvor et selskab indløser en del af aktiekapitalen ved udlodning til aktionærerne. Højesterets mindretal stemte for at stadfæste dommen ud fra et omgåelsessynspunkt, idet der ikke var sket ændringer i H2 s kapitalforhold, men at der reelt var tale om at kapitalforhøjelsen var G1 s betaling for aktierne. Det kan udledes af afgørelsen, at Højesterets flertal vælger at lægge de civilretlige dispositioner til grund for den skattemæssige behandling. Se hertil Tommy V. Christiansen: Med højesteretsdommen af 7/ synes der at være sket en vis opbremsning i den seneste udvikling, hvor domstolene synes at anerkende skatteretlige konstruktioner løsrevet fra den underliggende civilret og dermed en bevægelse i retning af en skatteretlig anerkendelse af selskabsretligt gyldige dispositioner Tommy V. Christiansen: Salg til udstedende selskab (kommentar til TfS H), JUS Side 17 af 68

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold 1 Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold UfR 2007.50 VLK Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en kendelse af 6/9 2006, ref. i UfR

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR.

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR. 1 Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM2009.358.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

Omgørelse hævning i virksomhedsskatteordningen SKM LSR

Omgørelse hævning i virksomhedsskatteordningen SKM LSR 1 Omgørelse hævning i virksomhedsskatteordningen SKM2010.730. LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tillod ved en kendelse af 18/8 2010, at en hævning på en bankkonto omfattet

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

Manglende koordinering af skatteret og civilret i lovgivningsprocessen. Retssikkerhedskonference

Manglende koordinering af skatteret og civilret i lovgivningsprocessen. Retssikkerhedskonference Manglende koordinering af skatteret og civilret i lovgivningsprocessen Retssikkerhedskonference 4.11. 2009 Jakob Bundgaard Lektor, Ph.D., CBS Copenhagen Research Group on International Taxation (CORIT)

Læs mere

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B 1 Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B-0846-08 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret har i en sag om udlodning af datterselskabsudbytte taget

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis Advokat Jan Steen Hansen 30. Januar 2013 Omgørelse og selvangivelsesomvalg Lovbestemmelserne Omgørelse Skatteforvaltningslovens 29: I det

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Ventureselskaber management fee TfS 40924

Ventureselskaber management fee TfS 40924 1 Ventureselskaber management fee TfS 40924 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret har ved en dom af 15/1 2010 ændret Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 868, idet landsretten

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål

Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Sambeskatning med tyske selskaber - aftale om organschaft - overskudsoverførsel og underskudsdækning mellem koncernselskaber efter tyske skatteregler - tilskudsbeskatning efter danske regler - Højesterets

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Læs mere

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Nyere praksis vedrørende afgrænsning af ring-fence Shell-dommen Shell-dommen (SKM 2013.279 Ø) Retsgrundlaget Stridsspørgsmålet i Shell-sagen var, hvorvidt renteindtægter

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Køberet om fast ejendom mellem søskende - SKM SR og SKM SR

Køberet om fast ejendom mellem søskende - SKM SR og SKM SR - 1 Køberet om fast ejendom mellem søskende - SKM2011.197.SR og SKM2011.201.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet konkluderede ved to bindende svar af 22/3 2011, at køberetsaftaler

Læs mere

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016

Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Kursgevinstlovens betydning i rekonstruktioner Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Selskabsretten Selskabslovens 119: Ledelsen skal sikre afholdelse af generalforsamling, når mere end halvdelen

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Avanceopgørelse ved afståelse af udviklingsprojekt - ligningslovens 8 B tilsidesættelse af Juridisk Vejledning begunstigende forvaltningsakt - Skatterådets bindende svar af 24/3 2015, jr. nr. 14-1269602

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en

Læs mere

Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR

Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR - 1 06.11.2014-21 Syn & skøn ensidigt indhentet erklæring 20140520 TC/BD Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt

Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt Skatteudvalget L 199 - Bilag 30 Offentligt J.nr. 2009-311-0028 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2015-11 (20150310) Overførsler fra udlandet indkomstbeskatning eller gaveafgift ny påstand Overførsler fra udlandet - indkomstbeskatning eller gaveafgift - ny påstand - SKM2015.166.BR Af advokat

Læs mere

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. -1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

SKAT: Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt

SKAT: Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt Page 1 of 7 Til forsiden Nyhedsmail Kontakt Om os Links Presse Spørgsmål/Svar A-Å Borger Virksomhed Rådgiver Søg Brug af afgørelser domme kendelser mv. Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt Vis

Læs mere

Hermed sendes kommentar til henvendelse af 8. maj 2009 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 199 bilag 21).

Hermed sendes kommentar til henvendelse af 8. maj 2009 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 199 bilag 21). J.nr. 2009-311-0028 Dato: 14. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (beskatning af personalegoder, befordringsfradrag,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Gaver mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Gaver mellem samlevende personer kan rejse flere juridiske problemer, herunder spørgsmål om de skattemæssige forhold, både for

Læs mere

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 1 RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave 1 Spørgsmål 1.1. Værktøj Det er i opgaven oplyst, at erhvervelsen af værktøjet var nødvendigt for Anders Albertsen til bestridelsen af arbejdet. Uanset at formodningen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB

LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB 13. januar 2012 LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB Det har hidtil været en almindeligt forekommende opkøbsstruktur hos udenlandske kapitalfonde, at danske

Læs mere

Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse

Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse - 1 Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog før sommerferien et lovforslag, der bl.a. var rettet mod beskatningen af multinationale

Læs mere

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt?

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt? TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/5 1993 et nyt opgørelsestidspunkt? Af statsaut. revisor Jan Flemming Hansenadvokat Niels Schiersing Efter indførelsen af de

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR 1 Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM2008.420.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Næstved fandt ved en dom af 1/4 2008, at en nedsættelse

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem selskab og aktionær Landsskatterettens kendelse af den 19. november 2012, Landsskatterettens jr. nr. 11-0297504 Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Parcelhusreglen - udlejning af parcelhuset til virksomhed med henblik på anvendelse for én, psykisk syg bruger mulighed for skattefrit salg SKM2013.75.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Ligningslovens 16 og 16 A - rådighed over fri sommerbolig - ansatte hovedaktionærer m.v. Landsskatterettens kendelse af 24/4 2014, jr. nr. 13-0024193.

Ligningslovens 16 og 16 A - rådighed over fri sommerbolig - ansatte hovedaktionærer m.v. Landsskatterettens kendelse af 24/4 2014, jr. nr. 13-0024193. - 1 06.11.2014-23 (20140603) Rådighed sommerbolig 20140603 TC/BD Ligningslovens 16 og 16 A - rådighed over fri sommerbolig - ansatte hovedaktionærer m.v. Landsskatterettens kendelse af 24/4 2014, jr. nr.

Læs mere

Værdiansættelse af unoterede anparter skattekursen kunne ikke anvendes - SKM

Værdiansættelse af unoterede anparter skattekursen kunne ikke anvendes - SKM 1 Værdiansættelse af unoterede anparter skattekursen kunne ikke anvendes - SKM2008.596 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en kendelse af 17/6 2008 tiltrådte Landsskatteretten, at en post

Læs mere

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr - 1 Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/11 2013, jr. nr. 12-0192110 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten har ved en

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 Sag 248/2016 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod A (advokat Torben Bagge) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Aage Michelsen Professor Juridisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 21. maj 2008 Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Vintereksamen 2007/2008 1. spørgsmål Hvorledes

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT samt SKM SKAT

Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT samt SKM SKAT - 1 Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT 2014-15 samt SKM2014.816.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattemyndighederne har

Læs mere

Højesteretsafgørelse om +/- 15 pct. s reglen hvad gælder så

Højesteretsafgørelse om +/- 15 pct. s reglen hvad gælder så - 1 Højesteretsafgørelse om +/- 15 pct. s reglen hvad gælder så Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har tirsdag i denne uge taget stilling til + / 15 pct. s reglen ved overdragelse

Læs mere

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A.

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, Aarhus University CAND. MERC. STUDIET Sommereksamen 2011 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 19859 International Skatteret Varighed: 3 timer

Læs mere

Værdiansættelse af aktier værdiansættelseskriterium - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2013.726.VLR, jf. tidligere SKM2012.499.

Værdiansættelse af aktier værdiansættelseskriterium - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2013.726.VLR, jf. tidligere SKM2012.499. - 1 Værdiansættelse af aktier værdiansættelseskriterium - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2013.726.VLR, jf. tidligere SKM2012.499.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-31 Forlænget ligningsfrist fri bil 20140729 TC/BD Fri bil til ansat hovedanpartshaver - direktør- /arbejdsgiverforhold -kontrolleret transaktion - skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 - forlænget

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Forlængelse af ansættelsesfrist i henhold til skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 Fri bil til hovedanpartshaver/direktør kontrolleret disposition omfattet af skattekontrollovens 3 B - SKM2013.61.LSR

Læs mere

Retssikkerhedskonference 2011. Bevisbyrden i transfer pricing-sager. Advokat Søren Lehmann Nielsen

Retssikkerhedskonference 2011. Bevisbyrden i transfer pricing-sager. Advokat Søren Lehmann Nielsen Strengt fortroligt Retssikkerhedskonference 2011 Bevisbyrden i transfer pricing-sager Advokat Søren Lehmann Nielsen Tirsdag den 8. november 2011 TP i offentlighedens og politikernes søgelys Information

Læs mere

Forældrekøb - lejlighed i hovedaktionærselskab - fikseret leje - SKM2013.488.VL, jf. tidligere SKM2012.502.BR

Forældrekøb - lejlighed i hovedaktionærselskab - fikseret leje - SKM2013.488.VL, jf. tidligere SKM2012.502.BR - 1 Forældrekøb - lejlighed i hovedaktionærselskab - fikseret leje - SKM2013.488.VL, jf. tidligere SKM2012.502.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en dom af

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. - 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering NYT Nr. 8 årgang 7 AUGUST 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering Værdiansættelse unoterede

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209. - 1 06.11.2014-33 Klage over bindende svar nye oplysninger 20140812 TC/BD Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Læs mere

Aktuelle problemstillinger inden for aktieavancebeskatning

Aktuelle problemstillinger inden for aktieavancebeskatning Aktuelle problemstillinger inden for aktieavancebeskatning Nov./dec. 2015 Preben Underbjerg Poulsen 1 Disposition Minefeltet, hvor aktieafståelser detonerer udbyttebeskatning. Afståelse til koncernforbundet

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt Stine Hindsgaul Hansen Fuldmægtig Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt pr. e-mail til sh@skm.dk med cc til jlv@skm.dk og pskerh@skm.dk.

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde NYT Nr. 10 årgang 6 OKTOBER 2009 SKAT generationsskifte omstrukturering I denne måneds nyhedsbrev omtaler vi følgende: Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Læs mere

Beskatning af fri bil - kontrolleret transaktion

Beskatning af fri bil - kontrolleret transaktion - 1 Beskatning af fri bil - kontrolleret transaktion Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Beskatning af fri bil afføder fortsat mange skattesager. Med en dom af 5. december 2013 fra Vestre Landsret,

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af aktier ved overdragelse mellem nærtstående - objektiv eller subjektiv værdiansættelse Højesterets dom af 29/4 2015, jf. tidligere SKM2013.726.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær"

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende én aktionær Finanstilsynet 20. februar 2014 BØRS J.nr. 6373-0033 /mbd Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær" Efter indstilling fra Finanstilsynet har Det Finansielle Råd den 19. februar

Læs mere

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H SKAT Østbanegade 123 København Ø 17. august 2015 Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H 184-15. SKAT har d. 10. juli 2015 fremsendt

Læs mere

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning

Læs mere

Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes

Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes - 1 Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sælger forældrene en forældrekøbslejlighed

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Nye skatteregler for medarbejderaktier

Nye skatteregler for medarbejderaktier - 1 - Nye skatteregler for medarbejderaktier Som et led i Finanslovsaftalen for 2012 er der fastsat skærpede regler om beskatningen af medarbejderaktier. Stramningen omfatter både de generelle ordninger

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse

Læs mere

Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1

Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1 Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1 af af Michael Tell, ph.d., Juridisk Institut, CBS, og CORIT Advisory P/S I artiklen analyseres anvendelsen af henholdsvis

Læs mere